Søgeresultat

Nyt banebrydende register giver helt nye analysemuligheder på uddannelsesområdet

I det nye Lærer-elev-register fra Danmarks Statistik kobles data om elever og lærere i grundskolen på en helt ny måde – og der kan suppleres med yderligere datatyper. Det giver brugerne i Forskningsservice og i DST Consulting hos Danmarks Statistik helt nye muligheder for analyser - bl.a. analyser af effekter og sammenhænge mellem karakteristika for elever, lærere, klassekammerater og meget mere. Det er muligt for autoriserede forskere at få adgang til de nye data gennem Danmarks Datavindue, ligesom datakonsulenterne i DST Consulting kan udføre specifikke analyser for alle, som er interesseret i området., 31. oktober 2023 kl. 15:00 ,  , Børn og unge i grundskolerne har gennem årene haft skoledage med forskellig længde, forskellige valgfag og forskellige lærere. Der er også forskelle på antallet af vikartimer, ligesom andelen af lærere, som underviser i deres linjefag, svinger mellem forskellige skoler. Det er alle faktorer, som sammen med lærernes og klassekammeraternes individuelle kompetencer, er med til at præge de færdigheder, som eleverne ender med at forlade grundskolen med., Siden 1973 har Danmarks Statistik haft Elevregistret, som gør det muligt at koble data om eleverne med andre socioøkonomiske parametre – fx data om forældrenes indkomst og uddannelsesniveau mv. Men det har ikke før nu været muligt at koble eleverne med data om lærere og indholdet på skoleskemaet., Det nye Lærer-elev-register henter data fra blandt andet AULA-platformen, hvilket gør det muligt at koble elever og lærere sammen i de enkelte undervisningstimer. Det giver potentielt mulighed for at besvare spørgsmål om, hvornår på dagen undervisningstimer i fag som matematik og dansk med fordel kan placeres for at opnå den optimale effekt og de bedste karakterer hos eleverne., ”Registret er på sin vis banebrydende, fordi det giver os direkte adgang til store mængder data om undervisningstimer, lærere og elever. Udover at registeret nu giver muligheder for at videreudvikle den nationale uddannelsesstatistik, giver det også forskere og analytikere helt nye muligheder for at designe analyser af fx lærerens betydning for elevernes faglige niveau og skoledagens sammensætning,” siger Jens Bjerre, chefkonsulent i Danmarks Statistik, der har været med til at udvikle registret., Brugen af vikarer og tolærerordning kan også opgøres, Lærer-elev-registret giver også mulighed for at dykke ned i grundskolens brug af vikarer og tolærerordninger. Det gør det fx muligt at undersøge, sammenhænge mellem skolernes brug af vikarer og tolærerordninger og  elevernes karakterer helt ude på de enkelte skoler i kommunerne og på de enkelte klassetrin., ”Vi kan opgøre grundskolernes brug af vikarer – både antallet timer samt vikarernes faglige baggrund. Det er på sin vis ganske enestående og vil fx kunne fortælle både kommuner noget om, hvilke værktøjer der måske med fordel kan skrues på,” siger fuldmægtig Alex Skøtt Nielsen, der til daglig arbejder med uddannelsesområdet hos Danmarks Statistik., Registret kan vise ’kammerateffekten’, Registret kan også anvendes til at undersøge såkaldte ’kammerateffekter’. Her kan man helt ned på det enkelte klassetrin måle, hvilken betydning klassens socioøkonomiske sammensætning har på en elevs karakterer, når de forlader grundskolen., ”Den hidtil usete detaljegrad af oplysninger i Lærer-elev-registret giver helt nye muligheder for at undersøge betydningen af elevsammensætningen i klasser. Det kan fx bruges til at belyse effekter af forskellige klassesammensætninger, hvor karakteristika fra elever og elevers familier sammenholdes med karakteristika for lærere i de forskellige klasser på landets skoler,” siger Alex Skøtt Nielsen., I 2024 bliver data fra gymnasier og erhvervsskolerne i hele landet også en del af registret, og dermed bliver det muligt at lave lignende analyser på ungdomsskoleniveau., Her kan du læse mere om Forskningsservice og om, hvordan man får adgang til Danmarks Statistiks registerdata, ., DST Consulting tilbyder også kunder skræddersyet statistik fra Lærer-Elev-registret. Her kan du læse mere om, hvilke muligheder der er for at få data tilpasset præcis dine behov og ønsker, ., Fakta, Lærer-elev-registret er resultatet af en aftale mellem et konsortium (DRDS) bestående af landets universiteter, VIVE, DØRS, Rockwoolfonden, Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik. Registret indeholder oplysninger om elever i danske grundskoler fra 0. klasse til 10. klasse, de grupper eleverne er tilknyttet, de lektioner som eleverne deltager i samt de medarbejdere, som varetager undervisningen. Oplysninger om undervisningslektioner stammer fra AULA, og det er kun folkeskoler, som er forpligtet til at benytte AULA-platformen. Derfor er det primært folkeskoler, som er repræsenteret med data om undervisningslektioner i LER-Grundskole., Find yderligere dokumentation om registret her, ., Jens Bjerre, Chefkonsulent, Danmarks Statistik, Mobil: 29 16 99 21, jbe@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik, Alex Skøtt Nielsen,  , Fuldmægtig , Danmarks Statistik, Mobil: 23 60 64 96, axn@dst.dk , Foto: , Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2023/2023-10-31-Nyt-laerer-elev-register

Nyt fra Danmarks Statistik: Fra grundskole og gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse

Serien har tidligere heddet , Fortsat uddannelse efter gymnasiet, og , Fortsat uddannelse efter grundskole, Viser 1 - 11 af 11, 23.6.2025, Få studenter læser videre lige efter gymnasiet, En tiendedel af studenterne, der gennemførte en gymnasial uddannelse i 2024, valgte at gå direkte videre til en ny uddannelse., Periode: 2024,  , 27.5.2024, Færre studenter læser videre efter gymnasiet, Der er fortsat færre studenter, som vælger at læse videre direkte efter, at de har fået deres studenterhue., Periode: 2023,  , 3.8.2023, Rekordfå i uddannelse direkte efter gymnasiet, Blot hver tiende elev, som blev færdig med gymnasiet i 2022, gik direkte videre til en ny uddannelse. Dermed var der ni ud af ti gymnasieelever, som efter tre måneder ikk ..., Periode: 2022,  , 17.5.2022, Unge fra Vestegnen går direkte videre på studiet, Der er stor forskel på, om de unge fortsætter direkte med studierne efter endt studentereksamen i de enkelte kommuner, eller om de vælger at holde et eller flere sabbatår ..., Periode: 2021,  , 17.5.2021, Flere studenter går videre på EUD i Nordjylland, Der var stor forskel i de unges uddannelsesvalg i 2020 i de enkelte regioner. Jo længere væk fra Hovedstaden, jo større var den andel, der valgte at starte på en erhvervs ..., Periode: 2020,  , 13.5.2020, Rekordfå går direkte videre efter gymnasiet, Andelen af studenter, der vælger at gå i gang med en ny uddannelse straks efter gymnasiet, falder støt., Periode: 2019,  , 14.8.2019, Rekordmange tager to sabbatår efter gymnasiet, Andelen af studenter, der vælger at tage to sabbatår, er steget markant gennem de seneste fem år. Ud af de studenter, der blev færdige i 2017, er 52 pct. endnu ikke påbeg ..., Periode: 2018,  , 17.5.2018, Færre studenter går direkte til videregående studier, De unge fravælger i stigende grad at starte på en videregående uddannelse, lige efter de har gennemført gymnasiet. 86 pct. af dem, som færdiggjorde deres gymnasiale uddan ..., Periode: 2017,  , 18.5.2017, Storbybørn fravælger erhvervsuddannelserne, Alle de store bykommuner ligger under landsgennemsnittet, når man ser på andelen af unge, der enten har gennemført eller er i gang med en erhvervsuddannelse, fem år efter ..., Periode: 2016,  , 19.5.2016, Skift fra gymnasie til erhvervsuddannelse halveret, Blandt dem der tre måneder efter gennemført gymnasial uddannelse skifter til anden uddannelse, skiftede 33 pct. til en erhvervsuddannelse (EUD) i 2001 mod 17 pct. i 2015., Periode: 2015,  , 19.5.2015, Unge nord for København uddanner sig mest, Af de elever, som i 2004 afsluttede grundskolen, har 47 pct. enten fuldført eller er i gang med en videregående uddannelse., Periode: 2014,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=1935

Nyt fra Danmarks Statistik: Budgetter for offentlig forvaltning og service (marts-version)

Denne serie er blevet erstattet af , Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Serien har tidligere heddet , Budgetstatistik for offentlig forvaltning og service, Viser 21 - 22 af 22, 9.11.1999, Budgetter for offentlig forvaltning og service (marts-version) 1998 (oktober-version), Periode: 1998 (oktober-version),  , 7.6.1999, Budgetter for offentlig forvaltning og service (marts-version) 1998 (maj - version), Periode: 1998 (maj - version),  , Forrige, 1, 2

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=376&page=2

Nyt fra Danmarks Statistik: Budgetter for offentlig forvaltning og service (marts-version)

Denne serie er blevet erstattet af , Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Serien har tidligere heddet , Budgetstatistik for offentlig forvaltning og service, Viser 1 - 20 af 22, 18.3.2016, Offentligt underskud på 41,1 mia. kr. i 2015, I 2015 er der opgjort et underskud på den offentlige saldo på 41,1 mia. kr. Hvis der ses bort fra de ekstraordinære indtægter i 2015 som følge af omlægningen af kapitalpe ..., Periode: 2015-2016,  , 20.3.2015, Budgetteret underskud på 51 mia. kr. i 2015, I 2014 er der opgjort et overskud på 24 mia. kr. og i 2015 er der budgetteret med et underskud på 51 mia. kr. i løbende priser., Periode: 2014-2015,  , 21.3.2014, Budgetteret offentligt underskud på 23 mia. i 2014, Der er budgetteret med et offentligt underskud på 23 mia. kr. i løbende priser i 2014. Underskuddet baseret på foreløbige regnskabsoplysninger er opgjort til 17 mia. kr. ..., Periode: 2013-2014,  , 21.3.2013, Offentligt underskud på 75 mia. kr. i 2012, Der har hvert år fra 2009 til 2012 været underskud på de offentlige finanser. I 2012 er der opgjort et underskud på 75 mia. kr. i løbende priser, hvilket er noget højere ..., Periode: 2012-2013,  , 28.3.2012, Offentligt underskud på 35 mia. kr. i 2011, Efter et overskud på 58 mia. kr. i 2008 har der i årene 2009 til 2011 været underskud på de offentlige finanser. I 2011 er der opgjort et underskud på 35 mia. kr. i løben ..., Periode: 2011-2012,  , 23.3.2011, Budgetteret offentligt underskud på 79 mia. kr., I 2011 er der budgetteret med et underskud i det offentlige på 79 mia. kr. Det er tredje år i træk, at der er underskud i det offentlige. De foregående to år er underskud ..., Periode: 2010-2011,  , 24.3.2010, Budgetteret offentligt underskud på 97 mia. kr., Efter fem år med overskud i det offentlige var der i 2009 et underskud på 47 mia. kr. Samtidig er der i 2010 budgetteret med et endnu større underskud på 97 mia. kr. Unde ..., Periode: 2009-2010,  , 24.3.2009, Budgetteret offentligt underskud på en milliard , Efter et overskud på 75 mia. kr. i 2007 og 63 mia. kr. i 2008 budgetterer det offentlige i 2009 med et underskud på 1 mia. kr. i løbende priser. , Periode: 2008-2009,  , 25.3.2008, Fortsat store offentlige overskud , Der er i 2008 budgetteret med et overskud på 69 mia. kr. i løbende priser. Dette ligger en anelse under de regnskabsmæssige overskud på henholdsvis 80 og 76 mia. kr. i 20 ..., Periode: 2007-2008,  , 23.3.2007, Budgetteret offentligt forbrug på 434,6 mia. kr., Det offentlige forbrug er budgetteret til 434,6 mia. kr. i 2007 og opgjort til 418,3 mia. kr. i 2006. Der er hermed tale om en stigning på 3,9 pct. i løbende priser fra 2 ..., Periode: 2006-2007,  , 29.3.2006, Budgetteret offentligt forbrug på 413 mia. kr. i år, Det offentlige forbrug, som er opgjort til 402 mia. kr. i 2005, er budgetteret til 413 mia. kr. i 2006. Der er hermed tale om en stigning på 2,8 pct. i løbende priser fra ..., Periode: 2005-2006,  , 4.3.2005, Stort overskud på de offentlige finanser, Danmark havde sidste år et klækkeligt overskud på de offentlige finanser. Overskuddet var på 37,0 mia. kr. i 2004 og er i 2005 budgetteret til 29,6 mia. kr. Efter moderat ..., Periode: 2004-2005,  , 5.3.2004, Udgifter til efterløn stiger, Udgifterne til efterløn er opgjort til 24,7 mia. kr. i 2003. Det svarer til en stigning på 8,3 pct. eller 1,9 mia. kr. i forhold til året før. I år er der budgetteret med ..., Periode: 2003-2004 (februar-version),  , 5.3.2003, Udgifter til dagpenge ventes at stige, Udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge er i 2003 budgetteret til 19,4 mia. kr., hvilket i løbende priser er en stigning på 8,5 pct. i forhold til 2002. For 2002 er dagpeng ..., Periode: 2002-2003 (februar-version),  , 13.5.2002, Sundhedsområdet opprioriteres, De offentlige sundhedsudgifter er budgetteret til 76,2 mia. kr. på årets finanslov. Det er en stigning på 7,8 pct. i løbende priser i forhold til året før. Der er hermed ..., Periode: 2002,  , 8.3.2002, Stort overskud på de offentlige finanser, I fortsættelse af de seneste års udvikling var der i 2001 igen overskud på de offentlige finanser. Indtægterne i den offentlige sektor var altså større end udgifterne, og ..., Periode: 2001 (februar-version),  , 9.3.2001, Højere vækst i det offentlige forbrug i 2001, Det offentlige forbrug er i 2001 budgetteret til 340,7 mia. kr. Væksten i løbende priser er i forhold til sidste år 5,1 pct. Korrigeres der med den forventede udvikling i ..., Periode: 2000-2001 (februar-version),  , 10.11.2000, Stort overskud på de offentlige finanser, Overskuddet på de offentlige finanser var på 37,8 mia. kr. i 1999. I forhold til 1998 blev saldoen forbedret med 24,5 mia. kr. Udviklingen kan først og fremmest til-skriv ..., Periode: 1995-1999 (oktober-version),  , 8.6.2000, Fortsat størst vækst i forbruget i kommunerne, Det offentlige forbrug (konsumudgiften) er 312,9 mia. kr. i 1999. I forhold til 1998 er der tale om en stigning på 12,8 mia. kr. Målt i faste priser er det en stigning på ..., Periode: 1999 (maj-version),  , 10.3.2000, Budgetter for offentlig forvaltning og service (marts-version) 1999-2000 (februar-version), Periode: 1999-2000 (februar-version),  , 1, 2, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=376&page=1

Fakta om mulige smitteudbrud med COVID-19 i indskoling, mellemtrin og udskoling

Elever, der smittes andre steder fx i hjemmet eller gennem venner, kan således godt kan give anledning til konstatering af et nyt muligt udbrud, selvom

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-02-05-fakta-om-mulige-smitteudbrud-med-COVID-19

Bag tallene

Biografer og film

Hvilke film har solgt flest billetter i danske biografer? Hvor mange film har biografpremiere, og hvilke lande er de fra?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-fritid/film-og-teater/biografer-og-film

Emneside

Indberetning: Musikskoler

Se seneste nyt fra statistikken nederst på siden.

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/musikskoler

Hver femte arbejder sort!

Kilde: Nyt fra Rockwool Fonden, december 2018 om den seneste undersøgelse af sort arbejde.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2021/2021-04-16-hver-femte-arbejder-sort

Metrobyggeri påvirker ikke kun rejsetiden

Nu viser et nyt forskningsprojekt dog, at en stor investering i infrastruktur, som metrobyggeriet er, har langt flere effekter.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2019/2019-03-27-metrobyggeri-paavirker-ikke-kun-rejsetiden

Mozart med mor

Faldet kan formentlig tilskrives udviklingen inden for fertilitetsbehandling, fortæller Nyt fra Danmarks Statistik.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2020/2020-02-13-mozart-med-mor