Gå til sidens indhold

    Søgeresultat

      Viser resultat 141 - 150 af 2135

      NYT: Tæt på 19 mio. afrejsende flypassagerer i 2025

      Luftfart (år) 2025

      Afrejsende flypassagerer, 18,8 mio. , 2025, +5 % , Fra 2024 til 2025, Se tabel, 27. februar 2026, Der var tæt på 19 mio. afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne i 2025, hvilket er det højeste nogensinde. Der var 840.00 flere passagerer i 2025 end i 2024, hvilket svarer til en samlet stigning på 5 pct. Der var dog store forskelle for de forskellige lufthavne. I Københavns Lufthavn var der i alt 16,2 mio. afrejsende passagerer i 2025 - en stigning på 1,3 mio. eller 8 pct. i forhold til 2024. Omvendt faldt det samlede antal afrejsende passagerer fra Billund Lufthavn med 440.000 eller 22 pct. i samme periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyv31, Aarhus og Aalborg havde flere afrejsende passagerer i 2025, I både Aarhus og Aalborg lufthavne steg det samlede antal afrejsende passagerer i 2025 med 3 pct., hvilket svarer til hhv. 8.000 og 25.000 flere afrejsende passagerer end i 2024. Passagerer i Øvrige lufthavne faldt med 9 pct. i forhold til 2024. Fælles for disse lufthavne er, at der var fald i international rutetrafik, mens der var stigning i national rutetrafik., Flere afrejsende passagerer på både internationale og nationale fly, Antallet af afrejsende passagerer på internationale fly steg samlet med 4 pct. eller 630.000 i 2025 i forhold til 2024, mens stigningen for nationale fly var på 15 pct., svarende til 215.000. Der var 1,1 mio., eller 8 pct. flere afrejsende internationale passagerer fra Københavns Lufthavn, mens Billund Lufthavn omvendt oplevede det største fald i international rutetrafik med ½ mio. færre afrejsende internationale passagerer. , Afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne, faktiske tal,  , 2025, Hele året, Ændring,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt. , 4. kvt., 2024, 2025,  ,  , 1.000 passagerer, pct., I alt, 3, 575, 5, 067, 5, 591, 4, 602, 17, 994, 18, 835, 5, National, 286, 443, 454, 432, 1, 400, 1, 615, 15, International, 3, 289, 4, 624, 5, 137, 4, 171, 16, 593, 17, 220, 4, Rutetrafik i alt, 3, 355, 4, 771, 5, 157, 4, 392, 16, 840, 17, 676, 5, National, 277, 433, 439, 419, 1, 356, 1, 569, 16, International, 3, 079, 4, 338, 4, 718, 3, 973, 15, 483, 16, 107, 4, Charter- og taxitrafik, 213, 287, 424, 203, 1, 135, 1, 127, -1, National, 6, 8, 10, 9, 38, 33, -12, International, 207, 279, 414, 193, 1, 097, 1, 094, 0, Anden trafik, 6, 9, 10, 8, 19, 33, 70,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Afrejselufthavn,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , København, 3, 036, 4, 360, 4, 770, 3, 999, 14, 901, 16, 164, 8, National rutetrafik, 156, 243, 249, 230, 767, 877, 14, International rutetrafik, 2, 749, 3, 960, 4, 290, 3, 656, 13, 511, 14, 656, 8, Charter- og taxitrafik mv., 132, 156, 231, 112, 623, 631, 1, Billund, 325, 388, 477, 323, 1, 953, 1, 514, -22, National rutetrafik, 3, 27, 30, 21, 31, 82, 167, International rutetrafik, 264, 269, 312, 236, 1, 577, 1, 081, -31, Charter- og taxitrafik mv., 58, 93, 134, 66, 345, 350, 1, Aalborg, 143, 196, 219, 185, 719, 744, 3, National rutetrafik, 81, 109, 111, 122, 385, 424, 10, International rutetrafik, 44, 62, 66, 45, 232, 217, -6, Charter- og taxitrafik mv., 18, 24, 42, 18, 102, 103, 1, Aarhus, 42, 79, 83, 59, 256, 264, 3, National rutetrafik, 17, 23, 20, 21, 69, 80, 16, International rutetrafik, 21, 45, 48, 34, 156, 147, -6, Charter- og taxitrafik mv., 4, 12, 16, 4, 30, 36, 18, Øvrige lufthavne, 29, 44, 42, 37, 165, 150, -9, National rutetrafik, 20, 31, 29, 25, 105, 106, 1, International rutetrafik, 1, 2, 2, 1, 8, 6, -25, Charter- og taxitrafik mv., 7, 11, 11, 11, 52, 39, -25, Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyv91, Afrejsende flypassagerer, 18,8 mio. , 2025, +5 % , Fra 2024 til 2025, Se tabel, Luftfart (år) 2025, 27. februar 2026 - Nr. 45, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. marts 2027, Alle udgivelser i serien: Luftfart (år), Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Chartertrafik dækker erhvervsmæssig ikke-regelmæssig offentlig lufttrafik og er altså ikke sammenfaldende med charter- eller pakkerejser, selv om de kan foregå med chartrede fly. Statistikken er baseret på data, som lufthavnene har indberettet til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen på månedsbasis., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Luftfart, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53921

      Nyt

      NYT: Fremgang i både passagerer og gods i havnene

      Skibsfart (år) 2025

      12. maj 2026, Såvel passager- som godstrafikken gennem danske havne steg i 2025 i forhold til 2024. I alt gik 42,1 mio. passagerer gennem de 77 danske færgehavne i 2025, hvilket var en stigning på 2,4 pct. Godsmængderne i de 117 godshavne steg 1,4 pct. til 95,1 mio. ton gods. De 26 største godshavne, der håndterede over 1 mio. ton gods, stod for 86 pct. af den samlede godsmængde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib101, Ø-ruter vinder passagerer og genvejsruter taber passagerer, Færgeruterne til de danske øer uden broforbindelse (undtaget Bornholm) har fået flere passagerer efter et dyk i 2023 og havde 5,9 mio. passagerer i 2025. Det var en stigning på 8 pct. i forhold til 2024. , Landsdelsfærgerne, som forbinder forskellige dele af landet, havde en mindre fremgang på 1 pct. i 2025 ift. året før., Genvejsruterne, som giver en genvej over fx fjorde, hvor der også er alternative vejforbindelser over broer, har haft faldende passagertal over flere år og havde med 1,7 mio. passagerer i 2025 et fald på 4 pct. i 2025 ift. 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib31, Fortsat vækst i krydstogtspassagererne, 1,1 mio. krydstogtpassagerer besøgte Danmark i 2025. Dermed fortsætter væksten i krydstogtturismen i Danmark de senere år med en stigning på 5,4 pct. i forhold til 2024. Antallet af krydstogtskibe, der anløber danske havne er steget 16 pct. i 2025 ift. året før. De store krydstogtdestinationer er København, Aarhus, Skagen og Rønne, som samlet set står for over 98 pct. af passagererne, og København har alene 61 pct. af krydstogtpassagererne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib35, Passager- og færgefart i danske havne,  , 2021,  , 2022,  , 2023,  , 2024,  , 2025,  , Ændring, 2024-2025,  , 1.000 passagerer, pct., Passagerer i alt, 22, 326, 29, 946, 30, 104, 30, 177, 30, 770, 2,0, Udenrigsruter, 11, 143, 18, 827, 19, 184, 19, 246, 19, 459, 1,1, Indenrigsruter, 11, 183, 11, 119, 10, 920, 10, 931, 11, 311, 3,5, Anm: I tabellen opgøres passagerer for ruten, mens de i figuren øverst opgøres for havnen. For indenrigsruter betyder det, at passagertallet på en rute indgår dobbelt i figuren. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib31, og , skib32, Samlet godsomsætning efter vareart. 2025,  , Udlosset fra, Indladet til, I alt, Andel,  , Udland, Indland, Udland, Indland,  ,  ,  , 1.000 ton, pct., I alt, 46188, 13291, 27961, 7629, 95069, 100, Flydende bulk , 12288, 1371, 7018, 1715, 22392, 24, Fast bulk , 13776, 8132, 4477, 2470, 28855, 30, Stykgods, 20123, 3788, 16466, 3443, 43820, 46, Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib451, Skibsfart (år) 2025, 12. maj 2026 - Nr. 113, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. maj 2027, Alle udgivelser i serien: Skibsfart (år), Kontakt, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Oplysningerne er ikke sæsonkorrigerede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Passager- og færgefart i danske havne, Skibsfarten på danske havne, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53922

      Nyt

      NYT: Flere ambulante sygehusbesøg i 2021 end i 2020

      Sygehusbenyttelse (tillæg) 2019, 2020 og 2021

      22. maj 2023, Ændret 18. september 2023 kl. 11:57, Der er desværre opdaget fejl i tekst samt tilrettet en figur., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I perioden 2019-2021 ses over 11 mio. ambulante sygehusbesøg pr. år på landets offentlige og private sygehuse (dvs. sygehusbesøg på mindre end 12 timer). Fra 2020 til 2021 voksede antallet af ambulante sygehusbesøg fra 11,53 mio. til 11,86 mio., svarende til 2,8 pct. Planlagte ambulante sygehusbesøg udgør 90 pct. af alle ambulante sygehusbesøg i 2020 og 2021, mens de akut ambulante udgør 10 pct. Fra 2020 til 2021 er antallet af planlagte ambulante besøg på sygehusene steget fra 10,39 mio. til 10,69, dvs. 2,9 pct. på landsplan, mens det for akut ambulante sygehusbesøg drejer sig om en stigning fra 1,15 mio. til 1,17 mio., dvs. 1,7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ambu01, Bosatte i, Region Syddanmark har flest ambulante sygehusbesøg pr. borger, Region Hovedstaden har samlet set det højeste antal ambulante sygehusbesøg , blandt borgere bosat i regionen, , men opgjort pr. borger i hver region er der flest ambulante sygehusbesøg , hos borgere med bopæl, i Region Syddanmark. Det gælder både i 2020 og 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ambu01, og , folk1a, Kvinder har flere ambulante sygehusbesøg end mænd, Kvinder har flere ambulante sygehusbesøg end mænd pr. 1.000 borgere. Der ses en tendens til at antallet af ambulante sygehusbesøg stiger med alderen hos begge køn. Ældre over 70 år er aldersgrupperne med flest ambulante sygehusbesøg pr. 1.000 borgere. Blandt voksne kvinder (dvs. ældre end 20 år) ses færrest ambulante sygehusbesøg hos de 40-49 årige pr. 1.000 borgere i aldersgruppen. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ambu01, og , folk1a, Databrud i 2019, Der er databrud pga. , overgang til ny version af Landspatientregisteret (LPR3) i februar, -marts, 2019. Det betyder, at man skal være forsigtig med sammenligninger med 2019, da fx, januar måned ikke indgår i 2019 tallene., Sygehusbenyttelse (tillæg) 2019, 2020 og 2021, 22. maj 2023 - Nr. 175, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Sygehusbenyttelse (tillæg), Kontakt, Line Neerup Handlos, , , tlf. 26 64 03 00, Kilder og metode, Statistik om sygehusbenyttelse er baseret på Landspatientregisteret fra Sundhedsdatastyrelsen koblet med baggrundsdata fra andre registre fra Danmarks Statistik. Statistikken omfatter indlæggelser og ambulante ophold på offentlige og private sygehuse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Sygehusbenyttelse, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/50937

      Nyt

      NYT: Dansk livstilfredshed højere end EU-gennemsnittet

      Levevilkårsundersøgelsen (tillæg) 2024

      12. juni 2025, Målt på en skala fra 0-10 lå gennemsnittet for den danske befolknings selvrapporterede livstilfredshed på 7,6 i 2024. Til sammenligning lå den gennemsnitlige livstilfredshed på tværs af EU-medlemslandene på 7,2. Der er generelt tale om en jævn fordeling, hvor Bulgarien tegner sig for den laveste gennemsnitlige livstilfredshed med 6,2 på livstilfredshedsskalaen, mens Finland topper med 7,8., Kilde: Udtræk fra , Eurostats statistikbank, Den højeste indkomstgruppe havde højest livstilfredshed, Gennemsnittet i Danmark for den laveste indkomstgruppe var 7,0 på livstilfredshedsskalaen, mens det for den højeste indkomstgruppe var 8,2 i 2024. Ser man på en tidsserie ligger de højere indkomstgrupper generelt relativt højere på livstilfredshedsskalaen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc50, Forskel i livstilfredshed for indkomstgrupper på niveau med EU-gennemsnit, Forskellen mellem livstilfredshed, på 0-10 skalaen for den laveste og den højeste indkomstgruppe i Danmark, var i 2024 på 1,2 point, hvilket er på niveau med den gennemsnitlige forskel for EU-landene. Landet med den største forskel i livstilfredshed mellem laveste og højeste indkomstgruppe var Grækenland, hvor den laveste indkomstgruppes livstilfredshed var 5,4, mens det for den højeste indkomstgruppe var 7,6. I modsat ende af spektret lå Malta med en livstilfredshed blandt den laveste indkomstgruppe på 7,3 mod 7,7 blandt den højeste indkomstgruppe., Difference i livstilfredshed mellem laveste og højeste indkomstgrupper, EU og Norge. 2024,  , Laveste indkomstgruppe, Højeste indkomstgruppe, Difference,  , Gennemsnit af livstilfredshedsskala 0-10, Grækenland, 5,4, 7,6, 2,2, Bulgarien, 5,6, 7,2, 1,6, Kroatien, 6,3, 7,9, 1,6, Tyskland, 6,2, 7,7, 1,5, Litauen, 6,5, 8,0, 1,5, Ungarn, 6,3, 7,7, 1,4, Frankrig, 6,4, 7,8, 1,4, Portugal, 6,6, 7,9, 1,3, Slovakiet, 6,6, 7,9, 1,3, Rumænien, 7,1, 8,3, 1,2, EU-gennemsnit, 6,6, 7,8, 1,2, Tjekkiet, 6,8, 8,0, 1,2, Cypern, 6,7, 7,9, 1,2, Danmark, 7,0, 8,2, 1,2, Estland, 6,6, 7,7, 1,1, Letland, 6,4, 7,5, 1,1, Nederlandene, 7,0, 8,1, 1,1, Østrig, 7,0, 8,1, 1,1, Spanien, 6,7, 7,7, 1,0, Slovenien, 7,1, 8,1, 1,0, Sverige, 6,9, 7,9, 1,0, Norge, 7,0, 8,0, 1,0, Belgien, 7,1, 8,0, 0,9, Luxembourg, 6,6, 7,5, 0,9, Finland, 7,3, 8,2, 0,9, Italien, 6,8, 7,6, 0,8, Irland, 7,2, 7,9, 0,7, Polen, 7,3, 7,9, 0,6, Malta, 7,3, 7,7, 0,4, Kilde: Udtræk fra , Eurostats statistikbank, Levevilkårsundersøgelsen (tillæg) 2024, 12. juni 2025 - Nr. 173, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Levevilkårsundersøgelsen (tillæg), Kontakt, Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Tallene fra 2024 bygger på interviews med 6.010 husstande i Danmark. Disse husstande omfatter 11.249 personer. Kun én af husstandens voksne er blevet interviewet, men på spørgsmål, der omhandler husstanden, antages det, at svarene dækker alle husstandsmedlemmer inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Undersøgelsen er en del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU¿s medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. Eurostat offentliggør resultater fra undersøgelsen via hjemmesiden , ec.europa.eu/eurostat/web/income-and-living-conditions/overview, . Se nærmere om statistikken i , statistikdokumentationen om levevilkårsundersøgelsen (SILC), og på , emnesiden Levevilkårsundersøgelsen (SILC), . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51005

      Nyt

      NYT: Udgifter for 182 mia. kr. til uddannelse i 2024

      Udgifter til uddannelse 2024

      27. november 2025, I 2024 var der udgifter for 182 mia. kr. til uddannelse. Til sammenligning var udgifterne i 2023 på 175 mia. kr., svarende til en stigning på 4 pct. De samlede udgifter svarer til 6 pct. af BNP i 2024 og dette forhold har været stabilt siden 2016, som er det første år udgifterne til uddannelse er opgjort for. I 2024 var 44 pct. af udgifterne relateret til grundskoler herunder efterskoler og 15 pct. gik til ungdomsuddannelserne dvs. gymnasier og erhvervsskoler. Derudover gik 41 pct. til de videregående uddannelser såsom erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uoe1, Løn udgør den største udgiftspost af de samlede udgifter, Udgifterne til uddannelse kan opdeles i Lønudgifter, Andre løbende udgifter, Investeringer, Forskning og udvikling (FoU) samt SU og andre stipendier. 90 mia. kr. af de samlede udgifter til uddannelse i 2024 gik til løn. Andre løbende udgifter udgjorde 24 mia. kr., mens der blev foretaget investeringer for 8 mia. kr. Udbetalinger af SU og andre stipendier samt midler til Forskning og udvikling (FoU) stod for hhv. 23 og 30 mia. kr. af de samlede udgifter til uddannelse i 2024. Derudover indgår der i statistikken udgifter for 8 mia. kr. under udgiftsposten Ukendt, der ikke kan henføres til en specifik undergruppering., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uoe1, 91 pct. af uddannelse finansieres af det offentlige, Finansiering af uddannelse stammer fra forskellige kilder. Størstedelen af udgifterne finansieres af det offentlige, hvor kommuner og regioner stod for 35 pct. i 2024, mens staten stod for 56 pct. af den samlede finansiering. Kommuner og regioner finansierer primært grundskolerne, hvor staten hovedsageligt finansierer universiteterne og ungdomsuddannelser. Husholdningerne finansierer 3 pct. igennem brugerbetalinger til hovedsagelig efterskoler, fri- og privatskoler. De resterende 6 pct. finansieres af hhv. virksomheder, 5 pct., og udlandet (internationale kilder), 1 pct. Finansieringen fra virksomheder og udlandet, herunder EU, går primært til forskningsformål på de videregående uddannelser. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/uoe2, Udgifter til uddannelse 2024, 27. november 2025 - Nr. 329, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. november 2026, Alle udgivelser i serien: Udgifter til uddannelse, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken giver en sammenhængende beskrivelse af finansiering og udgifter til uddannelse. Derfor medtages offentlige, private virksomheder og husholdningernes udgifter til uddannelse. De offentlige kilder består af Statsregnskabet, kommunale og regionale regnskaber samt data vedr. SU fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Oplysninger om husholdninger, private virksomheder og private uddannelsesinstitutioner kommer fra Undervisningsministeriets regnskabsportal, fondsstatistikken og årsrapporter. Få kilder for seneste år er endnu ikke tilgængelige og er derfor estimeret på baggrund af det foregående år. Det medførere en usikkerhed for seneste år der især har betydning for posten Forskning og Udvikling. Dele af statistikken er stadig under udvikling, hvilket betyder, at der kan blive foretaget revisioner tilbage til 2016., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Udgifter til uddannelse (UOE Finance), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51074

      Nyt

      NYT: Stigning i antal af underretninger om børn og unge

      Underretninger om børn og unge 2024

      18. juni 2025, I 2024 modtog kommunerne i alt 182.600 underretninger om bekymring for et barn eller en ungs trivsel og udvikling. Det er en stigning på 7 pct. sammenlignet med året før, hvor antallet lå på 170.500. De 182.600 underretninger handlede om 98.300 forskellige børn og unge. Det svarer til en stigning på 6 pct. i forhold til 2023, hvor tallet var 92.500. Siden afslutningen på COVID-19 har der været stigning i antallet af underretninger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/und1, og , und2, Ved hvert tredje barn er der indgivet flere underretninger, For ca. to ud af tre børn (63 pct.), som kommunerne modtog underretninger om, blev der indgivet én enkelt underretning. For de resterende 37 pct. blev der indgivet to eller flere underretninger i løbet af året. Antallet af børn og unge, for hvem der blev modtaget mere end én underretning om, steg fra 34.300 i 2023 til 36.600 i 2024, svarende til 7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/und2, Flere underretninger om unge piger end unge drenge i 2024, I 2024 modtog myndighederne underretninger om 49.700 drenge og 45.900 piger. Blandt pigerne var lidt under halvdelen (46 pct.), svarende til 21.000, i alderen 13 til 18 år, mens resten af pigerne, der blev underrettet om, var i alderen 0-12 år. Hos drengene fylder andelen af de 13-18 årige lidt mindre, idet 18.900, svarende til 38 pct., var i den aldersgruppe, mens 30.800 af de drenge, der blev underrettet om, var 0-12 år., Antal børn mellem 0-18 år, som kommunen har modtaget underretning om, fordelt på alder og køn,  , 2023, 2024,  , antal, I alt, 89, 909, 95, 567, Børn 0-12 år, 52, 031, 55, 847, Unge 13-18 år, 37, 878, 39, 720,  ,  ,  , Drenge i alt, 46, 557, 49, 700, 0-12 år, 28, 707, 30, 802, 13-18 år, 17, 850, 18, 898,  ,  ,  , Piger i alt , 43, 352, 45, 867, 0-12 år, 23, 324, 25, 045, 13-18 år, 20, 028, 20, 822, Anm.: I alt er eksklusive ufødte børn og øvrige børn, hvor køn og/eller alder ikke er oplyst., Kilde: , www.statistikbanken.dk/und2, Skoler og sundhedsvæsenet underretter mest, Hovedparten af de underretninger, kommunerne modtog i 2024, stammede fra skoler el. andre uddannelsessteder og sundhedsvæsenet. Tilsammen udgjorde disse to sektorer 43 pct. af alle underretninger registreret i løbet af året. De største procentvise stigninger ses også blandt disse underettere. Antallet af underretninger fra skoler og uddannelsesinstitutioner steg fra 35.300 i 2023 til 38.900 i 2024 svarende til en stigning på 10 pct. Tilsvarende steg antallet af underretninger fra sundhedsvæsenet fra 34.500 i 2023 til 39.000 i 2024, hvilket udgør en stigning på 13 pct. sammenlignet med året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/und1, Underretninger om børn og unge 2024, 18. juni 2025 - Nr. 183, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. september 2026, Alle udgivelser i serien: Underretninger om børn og unge, Kontakt, Marko Malic, , , tlf. 51 70 56 95, Kilder og metode, En underretning er det skriftlige dokument, som en borger sender til kommunen, og som omhandler borgerens bekymring omkring et barn 0-17 år eller et ufødt barns trivsel eller udvikling. Statistikken omfatter data for 2015-2021 fra landets kommuner, der har indsendt og godkendt data om underretninger.  , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Underretninger om udsatte børn og unge, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51276

      Nyt

      NYT: Flere visteres til hjemmehjælp, men til færre timer

      Service til ældre 2024

      17. juni 2025, Ændret 26. juni 2025 kl. 08:20, Data vedr. vedligeholdelsestræning og genoptræning er opdateret grundet fejl i opregningerne. Rettelserne er markeret med rødt og kan findes i sidste afsnit samt sidste figur., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Antallet af borgere visiteret til hjemmehjælp i eget hjem er steget fra 157.500 i 2023 til 160.200 i 2024. Det svarer til en stigning på 1,7 pct. fra 2023 til 2024. I 2024 var det primært ydelsestypen praktisk hjælp som fx rengøring og madservice, der blev visiteret til. I samme periode steg det samlede antal visiterede hjemmehjælpstimer i gennemsnit pr. måned fra 470.00 i 2023 til 480.400 i 2024, hvilket svarer til en stigning på 2,2 pct. Over de sidste ti år fra 2014 til 2024 er antallet af timer visiteret til hjemmehjælp i eget hjem generelt faldet, mens antallet af modtagere er steget. Det betyder bl.a., at hvor hjemmehjælpsmodtagere i eget hjem i 2014 i gennemsnit blev visiteret til 3,7 timers hjemmehjælp om ugen, så blev de i 2024 visiteret til 3,0 timers hjemmehjælp om ugen. Det er et fald på 23,3 pct. for den gennemsnitlige visiterede hjemmehjælp pr. modtager i eget hjem fra 2014 til 2024, svarende til 42 minutters mindre hjemmehjælp om ugen over en tiårig periode., Geografisk variation mellem kommunerne, Andelen af befolkningen, der modtog hjemmehjælp i eget hjem, er i 2024 2,7 pct. I 2023 var dette 2,6 pct. Den største andel af borgere, der i 2024 modtog hjemmehjælp i eget hjem, var 67 år og derover. Ud af de 160.200 personer, der modtog hjemmehjælp, var 129.600 personer på 67 år og derover. Andelen af personer visiteret til hjemmehjælp i eget hjem i denne aldersgruppe var 11,6 pct. af befolkningen (11,7 pct. i 2023). Ses der på kommuneniveau, varierede andelen af personer på 67 år og derover, som i 2024 var visiteret til hjemmehjælp i eget hjem, mellem 7,5 og 17,9 pct. af kommunernes indbyggere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aed06, og , folk1a, Fald i modtagere af genoptræning og vedligeholdelsestræning, I 2024 modtog 2, 6, ., 1, 00 borgere i gennemsnit pr. måned kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning efter serviceloven. Genoptræning efter servicelovens § 86 stk.1 har til formål at afhjælpe fysisk funktionsnedsættelse efter sygdom, der ikke behandles efter ophold på et sygehus. Til sammenligning har vedligeholdelsestræning efter servicelovens § 86 stk.2 til formål at vedligeholde borgerens fysiske og psykiske færdigheder, hvor disse har været nedsat. Størstedelen (5, 0, ,, 3, pct.) af de visiterede borgere modtog i 2024 vedligeholdelsestræning (13.100 personer). Dertil modtog 4, 5,2, pct. (11., 8, 00 personer) genoptræning og 4,, 5, pct. modtog både genoptræning og vedligeholdelsestræning, svarende til 1.200 personer. I perioden 2022 til 2024 ses det, at antallet af personer, der modtog genoptræning, vedligeholdelsestræning eller begge, var faldet fra 26.500 personer i 2022 til 2, 6, ., 1, 00 personer i 2024, svarende til et fald på , 0,7, pct. I alle tre år ses det, at personer i aldersgruppen 80 år og derover oftest blev visiteret til vedligeholdelsestræning, genoptræning eller begge, hhv. 13.900 personer i 2022, 14.100 i 2023 og 13.700 i 2024. For alle tre år er det gældende, at aldersgruppen 67-79 år blev næstmest visiteret til genoptræning, vedligeholdelsestræning eller begge, og at personer under 67 år blev mindst visiteret til genoptræning, vedligeholdelsestræning eller begge., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aed08, Service til ældre 2024, 17. juni 2025 - Nr. 180, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. maj 2027, Alle udgivelser i serien: Service til ældre, Kontakt, Marie Borring Klitgaard, , , tlf. 21 55 83 71, Kilder og metode, I opgørelserne indgår der tal fra alle 98 kommuner, hvor kommunerne har godkendt deres indberetning om visiteret hjemmehjælp. Alle befolkningstal i artiklen er for ultimo det pågældende år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Sociale ydelser til ældre, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51286

      Nyt

      NYT: Byggeomkostningerne steg med 0,5 pct. i 1. kvartal

      Byggeomkostningsindeks for boliger 1. kvt. 2026

      8. juni 2026, Omkostninger ved boligbyggeri steg overordnet set med 0,5 pct. i første kvartal 2026 i forhold til fjerde kvartal 2025. Omkostningerne til materialer steg med 0,7 pct., mens arbejdsomkostningerne voksede med 0,1 pct. Det samlede byggeomkostningsindeks er sammensat af delindeks for hhv. enfamiliehuse og etageboliger. Byggeomkostningerne for enfamiliehuse voksede i samme periode med 1,0 pct. på baggrund af en stigning i materialeomkostninger på 1,7 pct. og en stigning i arbejdsomkostninger på 0,1 pct. Derimod faldt omkostningerne ved etagebyggeri med 0,3 pct. grundet et fald materialeomkostninger på 0,6 pct., samt en mindre stigning i arbejdsomkostninger på 0,1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/byg43, Omkostningerne steg i de fleste brancher, Første kvartal 2026 bød på lave omkostningsstigninger i det fleste faggrupper. De største stigninger fandt sted i jord- og betonarbejdet og el-arbejdet, som steg med hhv. 2,3 og 2,1 pct., drevet af stigninger i materialeomkostninger på hhv. 3,3 og 2,5 pct., Omvendt faldt omkostninger ved betonelementarbejdet med 1,3 pct., hvilket skyldtes et fald i materialeomkostninger på 1,8 pct. Forskellen mellem jord- og betonarbejdet og betonelementarbejdet forklarer delvist spændet mellem udviklingerne for enfamiliehuse og etageboliger, idét jord- og betonarbejdet vejer tungere i indekset for enfamiliehuse end for etageboliger, mens det omvendte er tilfældet for betonelementarbejdet., I samme periode var udviklingen af arbejdsomkostninger mindre udtalt og varierede mellem en stigning på 0,8 pct. i el-arbejdet til et fald på 0,4 pct. i murerarbejdet., Årlig stigning på 1,6 pct., Fra første kvartal 2025 til første kvartal 2026 steg de samlede byggeomkostninger med 1,6 pct. Materialeomkostningerne voksede med 0,8 pct., mens arbejdsomkostningerne steg med 3,1 pct. Den årlige udvikling i materialeomkostninger kan sammenlignes med den generelle prisudvikling for varer i første omsætningsled (business-to-business), som ifølge Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, (, www.statistikbanken.dk/pris1121, ) faldt med 1,5 pct. i samme periode. Udviklingen af materialeomkostninger ved boligbyggeri var altså for perioden 4,6 procentpoint højere end den generelle prisudvikling for varer., Byggeomkostningsindeks for boliger i alt, enfamiliehuse og etageboliger,  ,  , 2025, 2026, Ændring, 4. kvt. 2025, Ændring, 1. kvt. 2025,  , Vægte, 1, 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., - 1. kvt. 2026, - 1. kvt. 2026,  ,  , Indeks, 2021 = 100, pct., Byggeomkostningsindeks for boliger i alt, 1, 000, 118,0, 119,5, 119,1, 119,3, 119,9, 0,5, 1,6, Materialer, 662, 121,6, 122,2, 121,7, 121,8, 122,6, 0,7, 0,8, Arbejdsomkostninger, 338, 109,3, 112,2, 112,0, 112,6, 112,7, 0,1, 3,1, Jord- og betonarbejde , 116, 121,4, 122,4, 121,0, 119,5, 122,3, 2,3, 0,7, Materialer, 80, 127,1, 127,3, 124,9, 122,5, 126,5, 3,3, -0,5, Arbejdsomkostninger, 37, 109,5, 112,0, 112,4, 112,5, 113,1, 0,5, 3,3, Betonelementarbejde, 183, 114,4, 116,6, 117,3, 119,0, 117,5, -1,3, 2,7, Materialer, 142, 114,7, 116,9, 117,7, 119,9, 117,7, -1,8, 2,6, Arbejdsomkostninger, 41, 109,6, 111,7, 111,9, 112,0, 112,7, 0,6, 2,8, Murerarbejde, 149, 118,7, 120,7, 120,8, 121,1, 121,3, 0,2, 2,2, Materialer, 67, 124,8, 124,8, 125,3, 125,4, 126,3, 0,7, 1,2, Arbejdsomkostninger, 82, 108,4, 111,8, 111,5, 112,1, 111,6, -0,4, 3,0, Tømrer- og snedkerarbejde, 301, 120,9, 121,9, 120,8, 121,0, 121,9, 0,7, 0,8, Materialer, 209, 125,8, 125,8, 124,6, 124,3, 125,7, 1,1, -0,1, Arbejdsomkostninger, 92, 109,2, 112,3, 111,4, 112,6, 112,4, -0,2, 2,9, Malerarbejde, 57, 107,5, 109,4, 109,0, 109,2, 109,6, 0,4, 2,0, Materialer, 20, 104,9, 105,3, 105,5, 105,8, 106,3, 0,5, 1,3, Arbejdsomkostninger, 37, 107,6, 110,3, 109,6, 109,7, 110,0, 0,3, 2,2, VVS-arbejde, 112, 114,9, 116,0, 116,5, 116,3, 116,5, 0,2, 1,4, Materialer, 81, 115,8, 116,4, 116,5, 115,6, 116,0, 0,3, 0,2, Arbejdsomkostninger, 30, 111,9, 114,4, 115,8, 117,2, 117,0, -0,2, 4,6, El-arbejde, 81, 122,7, 123,8, 123,1, 123,6, 126,2, 2,1, 2,9, Materialer, 63, 127,4, 127,7, 126,4, 127,4, 130,6, 2,5, 2,5, Arbejdsomkostninger, 18, 111,0, 114,7, 115,7, 114,9, 115,8, 0,8, 4,3, Byggeomkostningsindeks for enfamiliehuse, 1, 000, 119,4, 120,9, 120,2, 120,2, 121,4, 1,0, 1,7, Materialer, 617, 123,5, 124,0, 122,9, 122,4, 124,5, 1,7, 0,8, Arbejdsomkostninger, 383, 109,3, 112,2, 112,1, 112,6, 112,7, 0,1, 3,1, Byggeomkostningsindeks for etageboliger, 1, 000, 115,7, 117,0, 117,1, 117,8, 117,4, -0,3, 1,5, Materialer, 726, 119,5, 120,3, 120,4, 121,3, 120,6, -0,6, 0,9, Arbejdsomkostninger, 274, 109,2, 112,1, 112,0, 112,5, 112,6, 0,1, 3,1, 1, De listede vægte er gældende fra og med 1. kvt. 2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/byg43, Byggeomkostningsindeks for boliger 1. kvt. 2026, 8. juni 2026 - Nr. 144, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. september 2026, Alle udgivelser i serien: Byggeomkostningsindeks for boliger, Kontakt, Peter Fink-Jensen, , , tlf. 21 34 76 92, Kilder og metode, Byggeomkostningsindekset belyser udviklingen i omkostningerne ved at bygge en bolig og anvendes bl.a. til at prisregulere byggekontrakter., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Byggeomkostningsindeks for boliger, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51576

      Nyt

      NYT: Prisstigninger på boligmarkedet i 1. kvartal 2026

      Ejendomssalg (kvt.) 1. kvt. 2026

      29. juni 2026, De sæsonkorrigerede tal viser, at priserne på ejerlejligheder på landsplan steg med 4,8 pct. i første kvartal 2026 sammenlignet med kvartalet før. Priserne på sommerhuse steg med 3,8 pct., mens enfamiliehuse blev 1,5 pct. dyrere. Set i forhold til 2022, hvor indeksniveauet er sat til 100, er ejerlejligheder steget mest i pris med 23,8 pct., efterfulgt af sommerhuse med 14,8 pct. og enfamiliehuse med 12,0 pct. på baggrund af de sæsonkorrigerede opgørelser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej56, og , ej121, Enfamiliehuspriserne steg mest i Hovedstaden, Selvom priserne på enfamiliehuse er steget i hele landet fra første kvartal 2025 til første kvartal 2026, er der markante geografiske forskelle i udviklingen. Hovedstaden skiller sig ud med en prisstigning på 10,9 pct. På Sjælland er priserne steget med 7,0 pct., mens de øvrige regioner har haft mere moderate stigninger på omkring 5 pct., Ejerlejlighedspriserne steg mest i Hovedstaden, Fra første kvartal 2025 til første kvartal 2026 steg priserne på ejerlejligheder i fire ud af fem regioner. Syddanmark var den eneste region, hvor priserne stort set var uændrede, med et mindre fald på 0,1 pct. Hovedstaden havde den største prisudvikling med en stigning på 19,2 pct., efterfulgt af Midtjylland med 14,5 pct. og Sjælland med 10,6 pct. I Nordjylland var prisstigningen mere moderat på 1,0 pct. i samme periode., Størst prisstigning på sommerhuse på Sjælland - fald i Nordjylland, Sommerhuspriserne udviklede sig forskelligt på tværs af regionerne fra første kvartal 2025 til første kvartal 2026. Den største prisstigning blev registreret på Sjælland med 11,3 pct. Herefter fulgte Hovedstaden, Midtjylland og Syddanmark med stigninger på henholdsvis 10,4 pct., 9,1 pct. og 9,0 pct. Nordjylland var den eneste region, hvor sommerhuspriserne faldt, med et fald på 1,0 pct. i perioden. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej56, Færre handler med enfamiliehuse i hele landet, Antallet af handler med enfamiliehuse er faldet i alle landets regioner fra 1. kvartal 2025 til 1. kvartal 2026. Det største fald ses i Region Hovedstaden, hvor antallet af handler er reduceret med 12,0 pct., efterfulgt af Region Sjælland med et fald på 6,3 pct. I resten af landet blev der i 1. kvartal 2026 handlet ca. 4 pct. færre enfamiliehuse end i samme kvartal året før. , Samlet set viser udviklingen en bred nedgang i handelsaktiviteten for enfamiliehuse på tværs af landets regioner fra 1. kvartal 2025 til 1. kvartal 2026., Udviklingen i handler med ejerlejligheder varierede på tværs af regioner, Antallet af handler med ejerlejligheder udviklede sig mere forskelligt på tværs af landets regioner fra 1. kvartal 2025 til 1. kvartal 2026. Region Syddanmark oplevede den største stigning, hvor antallet af handler steg med 22,1 pct. efterfulgt af Region Sjælland og Region Midtjylland med mere moderate stigninger på henholdsvis 5,6 pct. og 4,2 pct. I Region Nordjylland faldt antallet af handler med ejerlejligheder svagt med 1,1 pct., mens Region Hovedstaden oplevede den største tilbagegang med et fald på 10,5 pct. , Samlet set var udviklingen mere blandet for ejerlejligheder end for enfamiliehuse, hvor nogle regioner oplevede stigende handelsaktivitet, mens andre fortsat havde et fald i antallet af handler., Sommerhushandler steg i flere regioner, Antallet af handler med sommerhuse udviklede sig forskelligt på tværs af landets regioner fra 1. kvartal 2025 til 1. kvartal 2026. Region Sjælland oplevede den største stigning, hvor antallet af handler steg med 12,3 pct., efterfulgt af Region Nordjylland og Region Midtjylland med mere moderate stigninger på henholdsvis 5,2 pct. og 2,1 pct. I Region Hovedstaden og Region Syddanmark faldt antallet af handler med sommerhuse svagt med henholdsvis 1,1 pct. og 1,7 pct. , Samlet set var udviklingen på sommerhusmarkedet mere stabil end for enfamiliehuse, men med regionale forskelle, hvor flere områder fortsat oplevede en stigende handelsaktivitet, mens andre havde en mindre tilbagegang. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejen77, Markant prisstigning for ejerlejligheder i København siden 2024, Ejerlejligheder har siden 2022 haft den mest markante prisudvikling, især fra 2024 og frem. I 1. kvartal 2026 ligger prisindekset for ejerlejligheder på 135,7, mens indeksene for andelsboliger og enfamiliehuse udgør henholdsvis 113,6 og 115,2. Fra 4. kvartal 2025 til 1. kvartal 2026 stiger priserne på andelsboliger og ejerlejligheder yderligere, mens enfamiliehuspriserne falder. Trods det seneste kvartals fald ligger prisniveauet for enfamiliehuse fortsat højere end ved periodens begyndelse. Samlet set understreger udviklingen den betydeligt stærkere prisvækst for ejerlejligheder sammenlignet med de øvrige boligtyper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej99 , Ejendomssalg (kvt.) 1. kvt. 2026, 29. juni 2026 - Nr. 172, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. september 2026, Alle udgivelser i serien: Ejendomssalg (kvt.), Kontakt, Theis Michaelsen, , , tlf. 24 48 80 75, Jakob Holmgaard, , , tlf. 24 87 64 56, Kilder og metode, Prisudviklingen er beregnet ud fra forholdet mellem den officielle ejendomsvurdering og den faktiske købesum. Metoden er nærmere beskrevet i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ejendomssalg, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51601

      Nyt

      NYT: Flere virksomheder varetager egen it-sikkerhed

      It-anvendelse i virksomheder 2025

      5. september 2025, Andelen af virksomheder, der selv varetager it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, er steget fra 2024 til 2025. I 2024 brugte halvdelen af virksomheder med mindst 10 ansatte egne medarbejdere til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, mens det i 2025 er næsten 3 ud af 5 virksomheder. Modsat er andelen af virksomheder, der bruger eksterne leverandører til varetagelsen af it-sikkerhed, faldet fra 73 pct. i 2024 til 68 pct. i 2025. Generelt anvender virksomheder fortsat mest eksterne leverandører til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter., Inden for alle størrelsesgrupper håndteres it-sikkerhed i stigende grad internt, Andelen af virksomheder, der anvender egne medarbejdere til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, er steget på tværs af alle størrelsesgrupper fra 2024 til 2025. Især i de små virksomheder med 10-49 ansatte er brugen af egne ansatte øget med en stigning fra 45 pct. af virksomhederne i 2024 til 55 pct. i 2025. Modsat er brugen af eksterne leverandører faldet på tværs af alle størrelsesgrupper. , Særligt store virksomheder udfører it-sikkerhedsmæssige aktiviteter internt, Andelen af virksomheder, der bruger både egne medarbejdere og eksterne leverandører til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, er størst blandt virksomheder med mindst 250 ansatte. Virksomheder i størrelseskategorierne '100-249 ansatte' og 'mindst 250 ansatte' benytter i 2025 i højere grad egne ansatte end eksterne leverandører til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter. I 2025 angiver mere end 4 ud af 5 virksomheder med 100-249 ansatte, at egne medarbejdere udfører it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, mens 3 ud af 4 af virksomhederne i samme størrelsesgruppe bruger eksterne leverandører. For virksomheder med 250 ansatte og derover er det mere end 9 ud af 10 virksomheder, der bruger egne medarbejdere, mens 83 pct. bruger eksterne medarbejdere., Branchemæssige forskelle på varetagelse af it-sikkerhed, På tværs af brancher ses en forskel i, hvem der udfører it-sikkerhedsmæssige aktiviteter for virksomheden, ., Særligt i forhold til brugen af egne ansatte til varetagelsen af it-sikkerhed ses en forskel mellem brancherne. Mere end 9 ud af 10 virksomheder inden for information og kommunikation har i 2025 egne ansatte, som varetager it-sikkerhedsmæssige aktiviteter. Modsat udfører kun en tredjedel af virksomhederne inden for bygge og anlæg it-sikkerhedsmæssige aktiviteter ved hjælp af egne ansatte. Forskellene mellem brancherne er mindre, når det gælder brugen af eksterne leverandører til it-sikkerhed. Her anvender virksomheder inden for information og kommunikation i lavere grad eksterne leverandører i forhold til andre brancher. 58 pct. af virksomhederne inden for information og kommunikation bruger eksterne leverandører, mens 77 pct. inden for industri anvender eksterne leverandører til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter., It-anvendelse i virksomheder 2025, 5. september 2025 - Nr. 253, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. september 2026, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i virksomheder, Kontakt, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Anne Sofie Hummelmose, , , tlf. 21 15 35 55, Kilder og metode, It-anvendelse i virksomheder er en årlig opgørelse af danske virksomheders brug af it. Statistikken opgør udbredelse og anvendelse af it, herunder brug af it-teknologier og elektronisk handel. Stikprøven består af ca. 4.000 virksomheder og dækker virksomheder i de private, ikke-finansielle byerhverv med mindst ti fuldtidsansatte., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51817

      Nyt
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation