Gå til sidens indhold

    Søgeresultat

      Viser resultat 131 - 140 af 2139

      NYT: Tilbagefald til kriminalitet 2022-2024

      Tilbagefald til kriminalitet 2022-2024

      5. oktober 2026, 44 pct. af de 19.309 personer, der havde overtrådt straffeloven og blev løsladt fra afsoning i fængsel eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse i 2022, blev dømt for ny kriminalitet en eller flere gange i løbet af de to efterfølgende år. For personer der havde overtrådt særlovene var tilbagefaldsprocenten på 35 pct., og for overtrædelse af færdselsloven var den på 24 pct. Tilbagefaldsprocenten angiver hvor stor en andel af de personer, som blev løsladt fra afsoning eller fundet skyldig i en lovovertrædelse, der i løbet af de to efterfølgende år bliver dømt for ny kriminalitet. For hele perioden fra 2007 til og med 2022 ligger den samlede tilbagefaldsprocent på omkring 30 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, Seksualforbrydere er mindre tilbøjelige til ny kriminalitet, Straffelovsovertrædelser omfatter seksualforbrydelser, voldsforbrydelser, ejendomsforbrydelser og andre straffelovsovertrædelser. Tilbagefaldsprocenten for personer, der tidligere er dømt for en voldsforbrydelse, en ejendomsforbrydelse eller andre straffelovsforbrydelser ligger oppe i nærheden af 50 pct. Mens det er ca. 25 pct. af personer, der tidligere er dømt for en seksualforbrydelse, der falder tilbage til ny kriminalitet. I 2022 drejede det sig om 226 ud af 878, der tidligere er dømt for en seksualforbrydelse og faldt tilbage til ny kriminalitet i opfølgningsperioden på to år. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, Kun små ændringer i tilbagefaldsprocenten, Der har ikke været en klar stigende eller faldende tendens i perioden fra 2007 til og med 2022 i nogen af aldersgrupperne for de personer, som blev løsladt fra afsoning i fængslet eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse. Den største variation findes i aldersgruppen 15-24 år. Her har tilbagefaldsprocenten varieret mellem 38 pct. og 46 pct. Tilbagefaldsprocenten i aldersgruppen 25-34 år har varieret mellem 32 pct. og 38 pct. i perioden, og i aldersgruppen 35-49 år har tilbagefaldsprocenten varieret mellem 24 pct. og 29 pct. Den laveste variation i perioden findes blandt dem, som er 50 år eller derover. Tilbagefaldsprocenten har for denne gruppe ligget mellem 15 pct. og 19 pct. i perioden. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, Tilbagefald til kriminalitet 2022-2024, 5. oktober 2026 - Nr. 257, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. oktober 2027, Alle udgivelser i serien: Tilbagefald til kriminalitet, Kontakt, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Iben Pedersen, , , tlf. 23 60 37 11, Kilder og metode, Statistikken om tilbagefald til kriminalitet omhandler personer, der i et givent år er blevet løsladt efter afsoning i fængsel mv., eller som har fået en fældende strafferetlig afgørelse, dog eksklusive ubetingede frihedsstraffe. Hvis disse personer begår en ny lovovertrædelse inden for to år, betragtes det som tilbagefald til ny kriminalitet, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Tilbagefald til kriminalitet, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54739

      Nyt

      NYT: Store regionale forskelle i den økonomiske vækst

      Regionalfordelt nationalregnskab 2024

      27. oktober 2025, Region Hovedstadens bruttonationalprodukt (BNP) voksede med 5,8 pct. i 2024, når der korrigeres for prisudvikling. Hovedstaden var dermed den af landets fem regioner, der havde den højeste vækst. Også i Region Sjælland var der fremgang med en vækst i BNP på 3,8 pct. Vest for Storebælt var væksten mere afdæmpet med vækstrater på mellem 0,8 og 1,5 pct. Ser man på væksten de seneste tre år, så adskiller Danmark øst for Storebælt sig markant fra det øvrige Danmark, idet der her har været økonomisk fremgang i både 2022, 2023 og 2024. Dette er ikke tilfældet for det øvrige Danmark, hvor væksten har været lav eller negativ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrhp, Hovedstadens og Sjællands vækst drevet af industri, Det var overvejende væksten i branchen , industri, , der drev den økonomisk vækst i Region Hovedstaden og i Region Sjælland. I 2024 voksede bruttoværditilvæksten i branchen , industri, med 26,2 pct. i Region Hovedstaden. I Region Sjælland var væksten 19,6 pct. Den forholdsvis svage vækst i Danmark vest for Storebælt i årene 2022-2024 er bredt funderet på brancher., Lav vækst i beskæftigelsen i alle regioner, Beskæftigelsesudviklingen er mere jævnt fordelt på tværs af regioner, end BNP-væksten er. I alle landets regioner var der en beskæftigelsesfremgang på under 1 pct. i 2024. Den højeste vækst var i Region Nordjylland, hvor antallet af beskæftigede personer på arbejdsstedet steg med 0,9 pct. Den laveste vækst var i Region Midtjylland, hvor beskæftigelsen steg med 0,4 pct. , Større stigning i disponibel indkomst i vest end i øst, Hvis man ser på indkomsterne, som i modsætning til BNP er opgjort efter bopælsregion, så er husholdningernes gennemsnitlige disponible indkomst i 2024 steget mere vest for Storebælt end øst for Storebælt. I Region Nordjylland og Region Syddanmark er den gennemsnitlige disponible indkomst steget med 8.500 kr. I Region Midtjylland er indkomsten steget med 7.600 kr. I Region Hovedstaden og i Region Sjælland er indkomsten steget med hhv. 6.500 og 6.000 kr. På trods af den større fremgang vest for Storebælt, så er den gennemsnitlige disponible indkomst stadig højere i Region Hovedstaden end i de øvrige regioner. I Region Hovedstaden var den gennemsnitlige indkomst 241.700 kr. i 2024. Dette er 16.600 kr. højere end for landet som helhed. Den laveste gennemsnitlige disponible indkomst er i Region Syddanmark, hvor den gennemsnitlige disponible indkomst udgjorde 213.900 kr. i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrs, Første offentliggørelse af regionalfordelt nationalregnskab for 2024, Dette er den første offentliggørelse af det regionalfordelte nationalregnskab for 2024. Opgørelsen er i overensstemmelse med , Nationalregnskab 2021-2024 juni-version, , som blev offentliggjort 30. juni 2025, og som indeholder endelige nationalregnskabstal til og med 2022 samt foreløbige opgørelser for 2023 og 2024., Regionalfordelt nationalregnskab 2024, 27. oktober 2025 - Nr. 307, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Regionalfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, Det regionalfordelte nationalregnskab omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre nationalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/49917

      Nyt

      NYT: Højeste billetsalg til danske film siden 2018

      Biografer og film 2025

      8. april 2026, I 2025 blev der solgt 3,7 mio. biografbilletter til danske film i de danske biografer, hvilket er det højeste antal siden 2018. Der blev i alt solgt 9,9 mio. billetter. Billetsalget til danske film udgjorde dermed 37 pct. af det samlede billetsalg, mens det i 2024 udgjorde 24 pct. Amerikanske film udgjorde dog, med 47 pct., den største andel af billetsalget i 2025. Det samme var tilfældet i de forrige syv år, med undtagelse af årene under COVID-19 i 2020 og 2021, hvor de danske film udgjorde den største andel af billetsalget., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bio2, Flere premierefilm i 2025, I 2025 havde 220 film premiere i de danske biografer. Det er 28 flere end i 2024 og tre færre end i 2023. Der blev solgt 9,1 mio. biografbilletter til premierefilmene i 2025, hvilket er 677.000 flere end året før, men færre end i 2018 og 2019, hvor der blev solgt hhv. 11,6 og 11,3 mio. billetter. I gennemsnit blev der solgt 41.000 biografbilletter pr. premierefilm i de danske biografer i 2025. Det er ca. på niveau med antallet af solgte billetter pr. premierefilm for perioden 2022-2024 (gennemsnitligt 42.000). I årene 2018-2019 blev der i gennemsnit solgt 51.000 billetter per premierefilm. Under COVID-19 i 2020 og 2021 blev der solgt 41.000 billetter per premierefilm., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bio5, Filmen , Ternet Ninja 3, solgte flest billetter i 2025, Filmen , Ternet Ninja 3, var årets bedst sælgende film med 752.000 solgte billetter. Ud af de ti bedst sælgende film var seks danske. Den næstmest sælgende film var , Den sidste viking, , som solgte 704.000 billetter. På tredjepladsen var , En Minecraft Film, med 370.000 solgte billetter. Der var tre film målrettet børn, unge og/eller familier på top-10 listen over årets mest populære film i 2025. De ti mest populære biograffilm stod for 38 pct. af det samlede billetsalg i året. , De 10 mest populære biograffilm. 2025, Nationalitet, Premiereuge, Solgte billetter,  ,  ,  , 1.000, Billetsalg i alt,  ,  , 9, 854, Ternet Ninja 3, DAN, 34, 752, Den sidste Viking, DAN, 41, 704, En Minecraft Film, USA, 14, 370, Under stjernerne på himlen, DAN, 12, 355, Rejseholdet: Det første mord, DAN, 36, 323, Zootropolis 2, USA, 48, 277, Bridget Jones - vild med ham, STO, 7, 263, Avatar 3: Fire and Ash, USA, 51, 260, Det nye år, DAN, 45, 257, Pigen med nålen, DAN, 4, 227, Kilde: Særkørsel, Biografer og film 2025, 8. april 2026 - Nr. 82, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. april 2027, Alle udgivelser i serien: Biografer og film, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken omfatter spillefilm, som har været vist ved offentlige forestillinger i Danmark. Lukkede forestillinger, forestillinger i forskellige klubber mv. (fx pensionistklubber og børnefilmklubber) er ikke med i opgørelserne. Opgørelsen omfatter ikke Færøerne og Grønland., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Biografer og film, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53887

      Nyt

      NYT: Flytninger over Øresund går fortsat mod Danmark

      Flyttestatistik for Øresundsregionen 2025

      29. april 2026, I 2025 flyttede 383 flere personer fra Skåne til Østdanmark, end der flyttede modsatte vej. Antallet er stort set det samme som året før. Tendensen over de seneste 12 år har dog været, at nettotilflytningen i retning mod Danmark er blevet mindre. I 2013, som var året med den største nettotilflytning mod Danmark, var der lidt over 1.000 flere personer, der flyttede fra Skåne til Østdanmark, end der flyttede i modsatte retning. I årene 2000 til 2009 gik flyttestrømmen mod Skåne, og nettotilflytningen mod Skåne toppede i 2006 med 2.800 flere flytninger i retning mod Skåne end i retning mod Østdanmark. I 2025 flyttede i alt 3.600 personer mellem Østdanmark og Skåne, hvoraf 1.600 flyttede fra Østdanmark til Skåne, og 2.000 flyttede fra Skåne til Østdanmark., Kilde: , oresund.statistikbank.dk/oefly30d, og , oresund.statistikbank.dk/oefly32d, Flere flytter mod Skåne fra Byen København end der flytter modsatte vej, Langt de fleste personer, som flytter fra Skåne til Østdanmark, bosætter sig i landsdelen Byen København. I 2025 flyttede 800 personer fra Skåne til Byen København, hvilket svarer til 40 pct. af alle flytninger fra Skåne til Østdanmark. Endnu flere, 870 personer i 2025, flytter dog fra Byen København til Skåne, og nettotilflytningen til Byen København er som den eneste danske landsdel negativ (-70 personer) i 2025. Ser man på kommunerne i landsdelen, står Københavns Kommune alene for den negative nettotilflytning (-120 personer), idet der var positiv nettotilflytning til Frederiksberg og Tårnby kommuner, mens til- og fraflytninger udlignede hinanden i Dragør Kommune., Nettotilflytningen er størst i Københavns Omegn, Den største positive nettotilflytning i 2025 var derimod til landsdelen Københavns Omegn. 590 personer flyttede til Københavns Omegn fra Skåne i 2025, mens 330 flyttede fra landsdelen til Skåne. Det svarer til en nettotilflytning på 260 personer. Høje-Taastrup var særligt populær og stod for ca. 20 pct. af nettotilflytningen i landsdelen. Landsdelen med næststørst nettotilflytning var Nordsjælland, hvor 260 personer flyttede til fra Skåne, mens 150 personer flyttede til Skåne fra landsdelen, hvilket giver en nettotilflytning på 110 personer., Kilde: , oresund.statistikbank.dk/oefly30d, og , oresund.statistikbank.dk/oefly32d, Nettofraflytningen er størst omkring Malmø og Lund, I Region Skåne, som udgør den svenske del af Øresundsregionen, var fraflytningen til Østdanmark større end tilflytningen fra Østdanmark i alle fire regionsdele i 2025. Største nettofraflytning var i Skåne SV, som dækker bl.a. Malmø og Lund, hvor der flyttede 1.310 personer til fra Østdanmark, mens 1.550 personer flyttede modsatte vej, hvilket betyder, at nettofraflytningen var 240 personer i 2025. Skåne NV, som dækker Helsingborg og Landskrona, havde den næststørste nettofraflytning (-110 personer) over Øresund i 2025, hvorfra 330 personer flyttede til Østdanmark, mens 220 personer flyttede modsatte vej., Flyttestatistik for Øresundsregionen 2025, 29. april 2026 - Nr. 104, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. april 2027, Alle udgivelser i serien: Flyttestatistik for Øresundsregionen, Kontakt, Lonnie Graversgaard Jensen, , , tlf. 30 35 72 92, Kilder og metode, Denne flyttestatistik udgør en del af Ørestat. Den foreliggende statistik udarbejdes i et samarbejde mellem Danmarks Statistik og Statistiska centralbyrån (SCB) i Sverige. Statistikken bygger på oplysninger hentet fra SCB, der fra og med 1998 har registreret oplysninger om de flyttede personer mellem Sverige og Danmark. I opgørelsen indgår de personer, der er registreret som ind- eller udvandret i det aktuelle år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53903

      Nyt

      NYT: Fysiske og digitale lån på bibliotekerne steg i 2025

      Individbaserede biblioteksudlån 2025

      21. maj 2026, I 2025 blev der foretaget 36,3 mio. lån af fysiske og digitale materialer på bibliotekerne, hvilket er en stigning på 2 pct. i forhold til 2024. Lån af materialer fortsætter derfor med at stige for de tre tjenester, som statistikken dækker over: folkebibliotekerne, eReolen og Filmstriben. Lån på folkebibliotekerne steg fra 24,1 mio. i 2024 til 24,8 mio. i 2025. De digitale lån på eReolen steg fra 9,8 mio. til 9,9 mio., mens lån på Filmstriben steg fra 1,5 mio. til 1,6 mio. Fordelingen af lån på de tre tjenester er uændret sammenlignet med 2024. Lån på folkebibliotekerne udgør 68 pct. af de samlede lån på bibliotekerne, mens lån på eReolen og Filmstriben udgør hhv. 27 pct. og 4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ibib1a, og , fstrib1a, En ud af fire lånere foretager både lån på folkebiblioteker og eReolen, I 2025 lånte 1,5 mio. personer materialer på både folkebibliotekerne og eReolen, hvilket svarer til 25 pct. af befolkningen. 42 pct. af lånerne kom udelukkende på folkebibliotekerne for at låne materialer, mens 32 pct. kun lånte materialer på eReolen. Det betyder, at tre ud af fire lånere kun lånte via én tjeneste, enten folkebiblioteker eller eReolen. De resterende lånere benyttede sig af både folkebiblioteker og eReolen (26 pct.)., Kilde: Særkørsel, Flest lån pr. låner på folkebibliotekerne blandt de 0-9 årige, På folkebibliotekerne blev der i aldersgruppen 0-9 år gennemsnitligt lånt 32 materialer pr. låner og på eReolen 16 digitale materialer pr. låner Det er det højeste gennemsnitlige antal lån pr. låner på folkebibliotekerne og næsthøjeste på eReolen på tværs af aldersgrupper. Personer i aldersgruppen 70 år og derover havde med 17 materialer pr. låner det højeste gennemsnitlige antal lån pr. låner på eReolen. Modsat havde aldersgruppen 20-29 år det laveste gennemsnitlige antal lån pr. låner på både folkebiblioteker og eReolen. Personer i aldersgruppen 70 år og derover foretog, med 6 film pr. låner, flest lån på Filmstriben, mens de 10-19 årige samt 20-29 årige lånte færrest med 3 film pr. låner., Antal lån, lånere og lån pr. låner fordelt på udlånssted og aldersgruppe. 2025,  , Folkebibliotekerne, eReolen, Filmstriben,  , Lån, Lånere, Gns., Lån, Lånere, Gns., Lån, Lånere, Gns.,  , tusinde, antal, tusinde, antal, tusinde, antal, 0-9 år, 1, 473, 46, 32, 450, 28, 16, 11, 3, 4, 10-19 år, 1, 264, 102, 12, 1, 280, 168, 8, 92, 35, 3, 20-29 år, 966, 102, 9, 402, 69, 6, 235, 75, 3, 30-39 år, 5, 681, 183, 31, 1, 715, 116, 15, 263, 72, 4, 40-49 år, 5, 042, 170, 30, 2, 017, 142, 14, 251, 67, 4, 50-59 år, 2, 650, 127, 21, 1, 403, 118, 12, 270, 64, 4, 60-69 år, 3, 070, 116, 26, 1, 243, 85, 15, 225, 45, 5, 70 år og, derover, 4, 479, 155, 29, 1, 352, 79, 17, 193, 35, 6, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ibib2a, og , fstrib2a, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Fra tællingsåret 2025 er dækningen af lån på folkebibliotekerne forbedret ved at inkludere unilogin (et digitalt id for elever), som en ekstra identifikationsvariabel i data. Denne tilføjelse til data er et ekstra trin i processen med at identificere lån, hvor cpr-nummeret ikke er tilgængeligt og har muliggjort identifikation af 337.000 lån på folkebibliotekerne. Det svarer til 1,4 pct. af de samlede lån. Størstedelen af disse lån tilskrives personer under 20 år i region Midtjylland., Individbaserede biblioteksudlån 2025, 21. maj 2026 - Nr. 124, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. februar 2027, Alle udgivelser i serien: Individbaserede biblioteksudlån, Kontakt, Niels Christian Høgsgaard Andersen, , , tlf. 23 41 83 14, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Statistikdokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53919

      Nyt

      NYT: Tæt på 19 mio. afrejsende flypassagerer i 2025

      Luftfart (år) 2025

      Afrejsende flypassagerer, 18,8 mio. , 2025, +5 % , Fra 2024 til 2025, Se tabel, 27. februar 2026, Der var tæt på 19 mio. afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne i 2025, hvilket er det højeste nogensinde. Der var 840.00 flere passagerer i 2025 end i 2024, hvilket svarer til en samlet stigning på 5 pct. Der var dog store forskelle for de forskellige lufthavne. I Københavns Lufthavn var der i alt 16,2 mio. afrejsende passagerer i 2025 - en stigning på 1,3 mio. eller 8 pct. i forhold til 2024. Omvendt faldt det samlede antal afrejsende passagerer fra Billund Lufthavn med 440.000 eller 22 pct. i samme periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyv31, Aarhus og Aalborg havde flere afrejsende passagerer i 2025, I både Aarhus og Aalborg lufthavne steg det samlede antal afrejsende passagerer i 2025 med 3 pct., hvilket svarer til hhv. 8.000 og 25.000 flere afrejsende passagerer end i 2024. Passagerer i Øvrige lufthavne faldt med 9 pct. i forhold til 2024. Fælles for disse lufthavne er, at der var fald i international rutetrafik, mens der var stigning i national rutetrafik., Flere afrejsende passagerer på både internationale og nationale fly, Antallet af afrejsende passagerer på internationale fly steg samlet med 4 pct. eller 630.000 i 2025 i forhold til 2024, mens stigningen for nationale fly var på 15 pct., svarende til 215.000. Der var 1,1 mio., eller 8 pct. flere afrejsende internationale passagerer fra Københavns Lufthavn, mens Billund Lufthavn omvendt oplevede det største fald i international rutetrafik med ½ mio. færre afrejsende internationale passagerer. , Afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne, faktiske tal,  , 2025, Hele året, Ændring,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt. , 4. kvt., 2024, 2025,  ,  , 1.000 passagerer, pct., I alt, 3, 575, 5, 067, 5, 591, 4, 602, 17, 994, 18, 835, 5, National, 286, 443, 454, 432, 1, 400, 1, 615, 15, International, 3, 289, 4, 624, 5, 137, 4, 171, 16, 593, 17, 220, 4, Rutetrafik i alt, 3, 355, 4, 771, 5, 157, 4, 392, 16, 840, 17, 676, 5, National, 277, 433, 439, 419, 1, 356, 1, 569, 16, International, 3, 079, 4, 338, 4, 718, 3, 973, 15, 483, 16, 107, 4, Charter- og taxitrafik, 213, 287, 424, 203, 1, 135, 1, 127, -1, National, 6, 8, 10, 9, 38, 33, -12, International, 207, 279, 414, 193, 1, 097, 1, 094, 0, Anden trafik, 6, 9, 10, 8, 19, 33, 70,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Afrejselufthavn,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , København, 3, 036, 4, 360, 4, 770, 3, 999, 14, 901, 16, 164, 8, National rutetrafik, 156, 243, 249, 230, 767, 877, 14, International rutetrafik, 2, 749, 3, 960, 4, 290, 3, 656, 13, 511, 14, 656, 8, Charter- og taxitrafik mv., 132, 156, 231, 112, 623, 631, 1, Billund, 325, 388, 477, 323, 1, 953, 1, 514, -22, National rutetrafik, 3, 27, 30, 21, 31, 82, 167, International rutetrafik, 264, 269, 312, 236, 1, 577, 1, 081, -31, Charter- og taxitrafik mv., 58, 93, 134, 66, 345, 350, 1, Aalborg, 143, 196, 219, 185, 719, 744, 3, National rutetrafik, 81, 109, 111, 122, 385, 424, 10, International rutetrafik, 44, 62, 66, 45, 232, 217, -6, Charter- og taxitrafik mv., 18, 24, 42, 18, 102, 103, 1, Aarhus, 42, 79, 83, 59, 256, 264, 3, National rutetrafik, 17, 23, 20, 21, 69, 80, 16, International rutetrafik, 21, 45, 48, 34, 156, 147, -6, Charter- og taxitrafik mv., 4, 12, 16, 4, 30, 36, 18, Øvrige lufthavne, 29, 44, 42, 37, 165, 150, -9, National rutetrafik, 20, 31, 29, 25, 105, 106, 1, International rutetrafik, 1, 2, 2, 1, 8, 6, -25, Charter- og taxitrafik mv., 7, 11, 11, 11, 52, 39, -25, Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyv91, Afrejsende flypassagerer, 18,8 mio. , 2025, +5 % , Fra 2024 til 2025, Se tabel, Luftfart (år) 2025, 27. februar 2026 - Nr. 45, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. marts 2027, Alle udgivelser i serien: Luftfart (år), Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Chartertrafik dækker erhvervsmæssig ikke-regelmæssig offentlig lufttrafik og er altså ikke sammenfaldende med charter- eller pakkerejser, selv om de kan foregå med chartrede fly. Statistikken er baseret på data, som lufthavnene har indberettet til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen på månedsbasis., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Luftfart, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53921

      Nyt

      NYT: Fremgang i både passagerer og gods i havnene

      Skibsfart (år) 2025

      12. maj 2026, Såvel passager- som godstrafikken gennem danske havne steg i 2025 i forhold til 2024. I alt gik 42,1 mio. passagerer gennem de 77 danske færgehavne i 2025, hvilket var en stigning på 2,4 pct. Godsmængderne i de 117 godshavne steg 1,4 pct. til 95,1 mio. ton gods. De 26 største godshavne, der håndterede over 1 mio. ton gods, stod for 86 pct. af den samlede godsmængde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib101, Ø-ruter vinder passagerer og genvejsruter taber passagerer, Færgeruterne til de danske øer uden broforbindelse (undtaget Bornholm) har fået flere passagerer efter et dyk i 2023 og havde 5,9 mio. passagerer i 2025. Det var en stigning på 8 pct. i forhold til 2024. , Landsdelsfærgerne, som forbinder forskellige dele af landet, havde en mindre fremgang på 1 pct. i 2025 ift. året før., Genvejsruterne, som giver en genvej over fx fjorde, hvor der også er alternative vejforbindelser over broer, har haft faldende passagertal over flere år og havde med 1,7 mio. passagerer i 2025 et fald på 4 pct. i 2025 ift. 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib31, Fortsat vækst i krydstogtspassagererne, 1,1 mio. krydstogtpassagerer besøgte Danmark i 2025. Dermed fortsætter væksten i krydstogtturismen i Danmark de senere år med en stigning på 5,4 pct. i forhold til 2024. Antallet af krydstogtskibe, der anløber danske havne er steget 16 pct. i 2025 ift. året før. De store krydstogtdestinationer er København, Aarhus, Skagen og Rønne, som samlet set står for over 98 pct. af passagererne, og København har alene 61 pct. af krydstogtpassagererne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib35, Passager- og færgefart i danske havne,  , 2021,  , 2022,  , 2023,  , 2024,  , 2025,  , Ændring, 2024-2025,  , 1.000 passagerer, pct., Passagerer i alt, 22, 326, 29, 946, 30, 104, 30, 177, 30, 770, 2,0, Udenrigsruter, 11, 143, 18, 827, 19, 184, 19, 246, 19, 459, 1,1, Indenrigsruter, 11, 183, 11, 119, 10, 920, 10, 931, 11, 311, 3,5, Anm: I tabellen opgøres passagerer for ruten, mens de i figuren øverst opgøres for havnen. For indenrigsruter betyder det, at passagertallet på en rute indgår dobbelt i figuren. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib31, og , skib32, Samlet godsomsætning efter vareart. 2025,  , Udlosset fra, Indladet til, I alt, Andel,  , Udland, Indland, Udland, Indland,  ,  ,  , 1.000 ton, pct., I alt, 46188, 13291, 27961, 7629, 95069, 100, Flydende bulk , 12288, 1371, 7018, 1715, 22392, 24, Fast bulk , 13776, 8132, 4477, 2470, 28855, 30, Stykgods, 20123, 3788, 16466, 3443, 43820, 46, Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib451, Skibsfart (år) 2025, 12. maj 2026 - Nr. 113, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. maj 2027, Alle udgivelser i serien: Skibsfart (år), Kontakt, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Oplysningerne er ikke sæsonkorrigerede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Passager- og færgefart i danske havne, Skibsfarten på danske havne, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53922

      Nyt

      NYT: Flere passagerer steg på toget i 2025

      Jernbanetransport (år) 2025

      Jernbanetransport af gods, 1.657 mio. tonkm, 2025, -7,2 %, fra 2024 til 2025, Se tabel, Jernbanetransport af passagerer, 362 mio., 2025, +3,7 %, fra 2024 til 2025, Se tabel, 28. august 2026, I 2025 steg antallet af passagerer på det danske jernbanenet med 13,0 mio. til 362,3 mio., hvilket svarer til en stigning på 3,7 pct. i forhold til året før. Passagertallet steg inden for alle banekategorier på nær , S-tog., Kilde: Indeks baseret på , www.statistikbanken.dk/bane21, Størst stigning i antallet af Metropassagerer, Den største stigning i antallet af passagerer i 2025 var i Metroen med en stigning på 9,5 mio. passagerer, svarende til 7,6 pct. Den ordinære togdrift, der dækker den internationale trafik, den landsdækkende trafik over Storebælt samt den regionale togtrafik i både Øst- og Vestdanmark, havde en stigning i antallet af passagerer på 3,9 mio. passagerer svarende til 4,5 pct. Antallet af passagerer på letbane og andre baner steg med 0,6 mio. passagerer svarende til en fremgang på 2,2 pct., Flere tager toget på internationale rejser, I 2025 var der 18,2 mio. passagerer, der tog med toget til udlandet, hvilket er en stigning på 4,8 pct. i forhold til året før. Langt den største del tog over Øresund, nemlig 17,1 mio. En stor del af disse passagerer må formodes at være Øresundspendlere samt rejsende til/fra Københavns lufthavn. I forhold til året før steg denne gruppe af passagerer 5,4 pct. De resterende passagerer, der tog til udlandet, udgjorde i 2025 1,1 mio. passagerer, hvilket svarer til et fald på 4,0 pct. i forhold til året før. Hovedparten af disse passagerer må formodes at være ferierejsende., Fald i godstransporten med tog, I 2025 faldt godstransportarbejdet med tog i Danmark med 7,2 pct. til 1.657 mio. tonkm. Transittransporten, som i 2025 udgjorde 86 pct. af al godstransport med tog i Danmark, faldt med 2 pct., mens den internationale transport af gods til Danmark faldt med hele 44 pct., 40 procent af det danske jernbanenet er elektrificeret, Den 1. januar 2026 var 1060 km af det danske jernbanenet elektrificeret, svarende til 40,2 pct. Det er stigning på 0,6 procentpoint i forhold til 2025. I år 2000 udgjorde den elektrificerede del af det danske jernbanenet 22,1 pct. Ses der bort fra Metro og Letbane, så er 35,4 pct. af det resterende jernbanenet elektrificeret. Til sammenligning var 57,8 pct. af jernbanenettet i EU elektrificeret i 2024 ekskl. Metro og Letbane., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bane41, Persontransport med tog,  , 2021, 2022, 2023, 2024, 2025,  , Ændring seneste år,  , 1000 passagerer, pct., I alt, 211, 428, 301, 567, 334, 004, 349, 324, 362, 324,  , 13, 000, 4, Banedanmarks net, 123, 918, 172, 080, 190, 155, 197, 761, 200, 659,  , 2, 898, 1, S-tog, 74, 206, 98, 548, 106, 179, 112, 051, 111, 069,  , -, 982, - 1, Landsdækkende trafik, 43, 267, 59, 537, 67, 061, 68, 357, 71, 404,  , 3, 047, 4, Øst for Storebælt, 23, 896, 34, 030, 40, 503, 40, 992, 43, 497,  , 2, 505, 6, Vest for Storebælt, 13, 596, 17, 291, 18, 297, 18, 384, 18, 185,  , -, 199, - 1, Mellem Øst- og Vestdanmark, 5, 775, 8, 216, 8, 261, 8, 981, 9, 722,  , 741, 8, Internationale tog, 6, 446, 13, 996, 16, 915, 17, 353, 18, 185,  , 832, 5, Øresundstrafik, 5, 951, 12, 876, 15, 868, 16, 184, 17, 063,  , 879, 5, Metro, 73, 376, 107, 919, 119, 653, 125, 588, 135, 129,  , 9, 541, 8, Andre baner, 10, 158, 12, 816, 12, 711, 12, 686, 12, 776,  , 90, 1, Letbane, 3, 976, 8, 752, 11, 485, 13, 289, 13, 760,  , 471, 4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bane21, Godstransport med tog,  , 2021, 2022, 2023, 2024, 2025,  , Ændring seneste år,  , mio. tonkm, pct., Godstransportarbejde i alt, 1, 986, 2, 211, 1, 905, 1, 786, 1, 657,  , -, 129, -7, Banedanmarks net, 1, 986, 2, 211, 1, 905, 1, 786, 1, 657,  , -129, -7, Nationalt, 77, 111, 97, 95, 77,  , -18, -19, Internationalt til Danmark, 195, 226, 176, 187, 104,  , -83, -44, Internationalt fra Danmark, 80, 90, 80, 56, 51,  , -5, -9, Transit, 1, 634, 1, 784, 1, 552, 1, 448, 1, 425,  , -23, -2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bane1, Banenettet pr. 1. januar,  , Netlængde,  , Over-, skæringer,  , Stands-, nings-, steder,  , I alt,  , Med flere , spor,  , Med el,  , Med , hastigheds- , og togstop-, kontrol, Med , stræknings-, sikrings-, anlæg,  ,  ,  , km, antal, 1990, 2, 858, 927, 230, .., .., .., 282, 2025, 2, 615, 1, 108, 1, 033, 1, 969, 2, 554, 863, 598, 2026, 2, 640, 1, 135, 1, 060, 1, 997, 2, 555, 976, 606, Banedanmark, 1, 962, 1, 035, 866, 1, 808, 1, 962, 393, 303, Hovedbaner, 725, 707, 474, 725, 725, 10, 69, Regionalbaner, 594, 157, 178, 553, 594, 149, 68, S-baner, 171, 171, 171, 171, 171, .., 87, Lokalbaner, 468, .., 43, 357, 468, 233, 79, Godsbaner, 4, .., .., 2, 4, 1, -, Metro, 43, 43, 43, 43, 43, -, 46, Andre baner, 484, -, -, 25, 456, 464, 169, Letbane, 151, 57, 151, 121, 94, 119, 88, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bane41, Jernbanetransport af gods, 1.657 mio. tonkm, 2025, -7,2 %, fra 2024 til 2025, Se tabel, Jernbanetransport af passagerer, 362 mio., 2025, +3,7 %, fra 2024 til 2025, Se tabel, Jernbanetransport (år) 2025, 28. august 2026 - Nr. 219, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. august 2027, Alle udgivelser i serien: Jernbanetransport (år), Kontakt, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Kilder og metode, Transportarbejde opgøres i tonkm eller personkm. En tonkm/personkm er det arbejde, der foregår, når et ton eller en person flyttes en km. Oplysningerne er ikke sæsonkorrigerede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Jernbanetransport, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54123

      Nyt

      NYT: Sundhedsudgifterne steg med 4 pct. i 2025

      Udgifter til sundhed 2025

      27. april 2026, De samlede danske sundhedsudgifter udgjorde 293 mia. kr. i 2025. Dette er en stigning på 4 pct. eller 12 mia. kr. i forhold til 2024. Udgifter til , Behandling, udgør størstedelen af sundhedsudgifterne. , Behandling under indlæggelse, og , Ambulant behandling, stiger med hhv. 2 og 5 mia. kr., hvilket bringer de samlede udgifter til , Behandling, op på 172 mia. kr. i 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sha1, Den største andel af sundhedsudgifterne kan henføres til hospitalerne, Næsten halvdelen af sundhedsudgifterne relaterer sig til , Hospitaler, . I 2025 kunne udgifter for 133 mia. kr. eller 45 pct. tilskrives somatiske, psykiske eller specialhospitaler. Den næststørste andel af udgifterne kan henføres til de ambulante aktører, hvor 75 mia. kr. eller 26 pct. henføres til. De , Ambulante aktører, består af praksissektoren, tandlæger, øvrige sundhedsklinikker, ambulante sundhedscentre samt sygepleje og personlig pleje i regi af hjemmeplejen. , Apotekere og detailhandlere, samt , Boligfaciliteter med langtidspleje, står hver for 12 pct. af sundhedsudgifterne. , Boligfaciliteter med langtidspleje, dækker bl.a. over sundhedsudgifter på plejehjem og botilbud., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sha1, Størstedelen af sundhedsudgifterne er finansieret af det offentlige, 83 pct. eller 243 mia. kr. af sundhedsudgifterne blev i 2025 finansieret af , Offentlige sundhedsordninger, , som bl.a. dækker udgifter til behandling på hospitaler, hos ambulante aktører og i langtidspleje. De resterende udgifter blev finansieret via , Husholdningernes egenbetaling, og , Frivillige sundhedsforsikringsordninger, . Husholdningerne betalte selv for 15 pct. af de samlede sundhedsudgifter i 2025, mens 3 pct. blev betalt via , Frivillige sundhedsforsikringsordninger, . Både , Husholdningernes egenbetaling, og de , Frivillige sundhedsforsikringsordninger, dækker udgifter til medicin samt tandlæge, men bl.a. også udgifter til behandling på øvrige sundhedsklinikker såsom psykologer, fysioterapeuter, kiropraktorer ol. Fordelingen mellem finansieringskilderne har ligget stabilt over længere tid., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sha1, Udgifter til sundhed 2025, 27. april 2026 - Nr. 102, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. april 2027, Alle udgivelser i serien: Udgifter til sundhed, Kontakt, Jonathan Hald-Andersen, , , tlf. 23 83 05 47, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken giver en sammenhængende beskrivelse af sundhedsydelser, sundhedsaktører samt finansiering af sundhed i Danmark. Statistikken gør det muligt at identificere, hvad der forbruges, hvor det forbruges samt hvem der har finansieret forbruget. Statistikken dækker både finansiering fra det offentlige, husholdningers egenbetaling samt betaling fra sundhedsforsikringer. Statistikken er baseret på en lang række kilder. De offentlige kilder består af statsregnskabet, kommunernes og regionernes regnskaber, mens kilder til husholdningernes egenbetaling stammer fra hhv. forbrugsundersøgelsen samt oplysninger fra sundhedsdatastyrelsen. De COVID-19-relaterede udgifter er indsamlet ved kontakt til regionerne samt data modtaget fra Sundhedsdatastyrelsen på udgifter til behandling af COVID-19 patienter og udskilles ikke længere fra 2023. Detaljeret information omkring det tilskudsberettigede salg af lægemidler og regionernes udgifter til medicintilskud offentliggøres af Sundhedsdatastyrelsen hvert kvartal og kan findes på , esundhed, . Se mere på , emnesiden Udgifter til sundhed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Udgifter til sundhed (SHA), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54381

      Nyt

      NYT: NEET-gruppen har oftere psykiske lidelser

      Sårbare gruppers sundhed 2024

      24. september 2026, Unge i alderen 16-29 år uden for beskæftigelse og uddannelse (NEET-gruppen: Not in Employment, Education, or Training) har i årene 2019-2024 i højere grad haft ophold på hospitalet pga. psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser, sammenlignet med den øvrige gruppe af unge i alderen 16-29 år (de aktive). Andelen af unge i NEET-gruppen, der havde ophold på et hospital pga. psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser, varierede i perioden mellem 13,0 pct. og 14,1 pct., mens den for gruppen af aktive unge varierede mellem 3,0 pct. og 3,6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/neetdia2, Størst forskel mellem NEET-gruppen og de aktive i Region Syddanmark, Andelen af de 16-29-årige, der havde ophold på hospitalet pga. psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser, lå i samtlige regioner højere blandt unge i NEET-gruppen sammenlignet med gruppen af aktive unge. Den største forskel ses blandt unge bosat i Region Syddanmark, hvor 16,5 pct. af de unge i NEET-gruppen havde ophold på hospitalet pga. psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser i 2024, mens den tilsvarende andel for de aktive unge var 3,7 pct. Den mindste forskel mellem grupperne ses blandt unge bosat i Region Hovedstaden. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/neetdia2, Forskel i køb af receptpligtige lægemidler til nervesystemet, Blandt gruppen af aktive unge indløste 18,2 pct. en eller flere recepter på lægemidler til behandling af lidelser i nervesystemet i 2024, mens den tilsvarende andel blandt unge i NEET-gruppen var 34,7 pct. I begge grupper steg andelen, der indløste recepter på lægemidler til behandling af lidelser i nervesystemet, i perioden 2019 til 2024. Lægemidler til nervesystemet defineres i denne sammenhæng som psykofarmaka, smertestillende medicin, bedøvelsesmidler og medicin mod epilepsi og parkinson., Kilde: , www.statistikbanken.dk/neetmed2, Bag om NEET-gruppen, Til og med sidste års udgivelse inkluderede NEET-gruppen de 16-24-årige. Ved dette års udgivelse er gruppen udvidet til også at omfatte de 25-29-årige. Ved den nyeste udgivelse udgjorde NEET-gruppen 116.100 personer (10,9 pct.) af de i alt 1.069.100 unge i alderen 16-29 år. Af dem var 11.100 (9,6 pct.) førtidspensionister. Der var en lidt højere andel af NEET-gruppen blandt mænd end kvinder, mens andelen af ikke-aktive steg med alderen fra 3,6 pct. blandt de 16-årige til 14,5 pct. blandt de 29-årige. De fem geografiske regioner havde omtrent samme andel af ikke-aktive - den højeste andel fandtes i Region Sjælland (12,5 pct.), mens den laveste andel fandtes i Region Hovedstaden (9,9 pct.)., Sårbare gruppers sundhed 2024, 24. september 2026 - Nr. 245, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. maj 2027, Alle udgivelser i serien: Sårbare gruppers sundhed, Kontakt, Line Neerup Handlos, , , tlf. 26 64 03 00, Kilder og metode, Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) omfatter hele befolkningen (16-24 år), idet der skelnes mellem NEETs og den øvrige gruppe af aktive unge. Opgørelsestidspunktet er den sidste uge i november, og en person kategoriseres som ikke-aktiv, hvis vedkommende er uden for beskæftigelse i denne uge og samtidig i samme uge samt de foregående tre uger heller ikke har været under uddannelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54413

      Nyt
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation