Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 111 - 120 af 2139

    NYT: Stigning i danske lastbilers transportarbejde

    Godstransport med danske lastbiler 2. kvt. 2026

    Godstransport, Sæsonkorrigeret, 4,3 mia. tonkm , 2. kvt. 2026, +4,8 %, fra 1. kvt.2025 til 2. kvt. 2026, Se tabel, 16. september 2026, Det samlede transportarbejde (gods gange distance) med danske lastbiler steg 5 pct. i andet kvartal 2026 sammenlignet med kvartalet før og endte på 4,3 mia. tonkm, når der korrigeres for sæsonudsving. Stigningen var i det nationale transportarbejde, som steg 6 pct., mens det internationale transportarbejde var næsten uændret med et fald på 0,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, Danske lastbilers internationale transporter går mest til og fra vores naboer, Fire femtedele af danske lastbilers transportarbejde fra Danmark til udlandet går til et af vores nærmeste nabolande: Sverige, Norge, Tyskland og Benelux (Belgien, Nederlandene og Luxembourg)., For de danske lastbilers ture til Danmark fra udlandet er det ni tiendedele af transportarbejdet, der kommer fra et af nabolandene., Det mest besøgte land for danske lastbiler er Sverige, hvad enten der er tale om transport ud af Danmark eller ind i Danmark. Transportarbejdet fra Danmark til Sverige er, efter en periode med et relativt stabilt niveau, faldet fra omkring 150 mio. tonkm. til omkring 110 mio. tonkm. over de seneste tre år., Også til Norge har der været en faldende tendens de seneste år, mens transportarbejdet til Tyskland efter et fald omkring 2020 synes at være stabiliseret på et niveau omkring 70 mio. tonkm., I modsætning til vores øvrige naboer er transportarbejdet til Benelux-landene efter en lang stabil periode steget siden 2021 fra omkring 20 mio. tonkm til omkring 35 mio. tonkm., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ivg13, Vækst i danske lastbilers transportarbejde til Danmark de seneste år, Vendes blikket mod de danske lastbilers transportarbejde ind i Danmark fra udlandet, er billedet lidt anderledes. , Transportarbejdet fra Sverige har ligget på et stabilt niveau på omkring 60 mio. tonkm. siden 2020, mens transportarbejdet fra de øvrige nabolande i stort set samme periode er steget. , Stigningerne kommer efter en langvarig periode op til 2020, hvor danske lastbiler havde næsten konstant fald i transportarbejde fra vores nabolande til Danmark, og de seneste års vækst har ikke indhentet fortidens tab., Ydermere udgør danske lastbilers transportarbejde til Danmark kun 41 pct. af det udadgående transportarbejde i 2026 i modsætning til 75 pct. i 2012, så ubalancen mellem udadgående transport og indadgående transport er blevet større., Hvis du vil finde ud af mere, kan du fx finde statistik for, hvor meget de udenlandske lastbiler kører til og fra Danmark i Statistikbankens tabel , www.statistikbanken.dk/uvg1, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ivg13, Godstransport med danske lastbiler, sæsonkorrigeret,  , 2024, 2025, 2026, Ændring,  , 3. kvt.,  , 4. kvt.,  , 1. kvt.,  , 2. kvt.,  , 3. kvt.,  , 4. kvt.,  , 1. kvt.,  , 2. kvt.,  , 2. kvt. 2026 ift. 1. kvt. 2026,  , mio. tonkm, pct., Transportarbejde i alt, 4, 088, 4, 229, 4, 211, 4, 104, 4, 080, 4, 231, 4, 097, 4, 294, 197, 4,8, National kørsel, 3, 608, 3, 759, 3, 627, 3, 585, 3, 590, 3, 557, 3, 521, 3, 719, 198, 5,6, Vognmandskørsel, 3, 171, 3, 308, 3, 243, 3, 111, 3, 199, 3, 152, 3, 178, 3, 248, 70, 2,2, Firmakørsel, 436, 451, 384, 474, 391, 405, 344, 472, 128, 37,3, International kørsel, 480, 469, 583, 520, 490, 674, 576, 575, -1, -0,2, Fra Danmark til udlandet, 299, 259, 383, 346, 291, 447, 337, 357, 20, 5,9, Fra udlandet til Danmark, 116, 145, 109, 116, 128, 146, 149, 171, 22, 14,7, Øvrig kørsel, 1, 65, 66, 91, 59, 71, 81, 90, 47, -43, -47,7,  , mio. ton,  , Pålæsset godsmængde i alt, 42,9, 45,7, 44,5, 44,7, 43,4, 43,4, 43,2, 46,4, 3,2, 7,3, National kørsel, 42,1, 44,9, 43,7, 43,0, 42,6, 42,5, 42,1, 45,6, 3,5, 8,3, Vognmandskørsel, 36,3, 38,5, 38,1, 36,8, 37,0, 37,0, 35,8, 36,9, 1,0, 2,9, Firmakørsel, 5,7, 6,4, 5,7, 6,2, 5,6, 5,4, 6,3, 8,8, 2,5, 39,2, International kørsel, 0,8, 0,8, 0,8, 1,7, 0,7, 0,9, 1,1, 0,8, -0,3, -30,1, Fra Danmark til udlandet, 0,5, 0,3, 0,4, 0,4, 0,4, 0,5, 0,6, 0,4, -0,2, -34,1, Fra udlandet til Danmark, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, 0,0, 12,9, Øvrig kørsel, 1, 0,1, 0,2, 0,2, 1,1, 0,1, 0,2, 0,3, 0,1, -0,2, -54,4,  , mio. km,  , Kørte km i alt, 362, 361, 364, 353, 352, 356, 352, 365, 13, 3,6, National kørsel, 327, 328, 323, 317, 318, 313, 315, 328, 12, 3,9, Vognmandskørsel, 271, 277, 270, 263, 263, 260, 265, 271, 6, 2,4, Firmakørsel, 56, 51, 52, 54, 56, 54, 50, 57, 6, 12,1, International kørsel, 35, 33, 42, 36, 34, 43, 37, 37, 0, 1,1, 1, Tredjelandskørsel (kørsel mellem to andre lande end Danmark) og cabotagekørsel (kørsel internt i et andet land end Danmark)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, Godstransport, Sæsonkorrigeret, 4,3 mia. tonkm , 2. kvt. 2026, +4,8 %, fra 1. kvt.2025 til 2. kvt. 2026, Se tabel, Godstransport med danske lastbiler 2. kvt. 2026, 16. september 2026 - Nr. 238, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. december 2026, Alle udgivelser i serien: Godstransport med danske lastbiler, Kontakt, Henriette Erichsen, , , tlf. 29 77 56 38, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Transportarbejdet er opgjort i måleenheden tonkm, som udtrykker produktet af varepartiets vægt og den tilbagelagte afstand med lastbilen. En tonkm er således det arbejde, der foregår, når et ton flyttes en km. Usikkerheden på det samlede transportarbejde for et kvartal er ca. +/- 6 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Godstransport med lastbiler, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52876

    Nyt

    NYT: Flere 25-årige med ungdomsuddannelse

    18-45 åriges status på uddannelse 2024/2025

    29. juni 2026, En stadig større andel unge har gennemført en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse, når de er fyldt 25 år. I 2025 var andelen 85 pct. af de 25-årige, der havde taget en ungdomsuddannelse mod 79 pct. i 2015. I samme tidsrum blev andelen af de 25-årige, der var i gang med en ungdomsuddannelse, halveret fra 4 pct. i 2015 til 2 pct. i 2025, og andelen, der havde afbrudt uddannelsen, faldt fra 9 pct. i 2015 til 6 pct. i 2025. Samlet set afspejler udviklingen derfor, at de unge gennemfører hurtigere og afbryder deres uddannelse i mindre grad end tidligere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusu1, Erhvervsuddannelserne falder fortsat i popularitet, Blandt dem, der var 25 år i 2025 og havde gennemført en ungdomsuddannelse, havde 20 pct. valgt at tage en erhvervsuddannelse. I 2015 var den tilsvarende andel 31 pct. - et fald på 11 procentpoint. Mens erhvervsuddannelserne er faldet i popularitet, er andelen af de 25-årige, der havde gennemført en gymnasial uddannelse, til gengæld steget. I 2025 havde 67 pct. af dem gennemført en studentereksamen, hvilket er en stigning på 8 procentpoint siden 2015, hvor det var 59 pct. af de 25-årige. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusu1, Børns uddannelse hænger sammen med forældrenes uddannelsesbaggrund, Forældres uddannelse har indflydelse på børns valg af uddannelse. Jo højere uddannelsesbaggrund forældrene har, jo større er sandsynligheden for, at deres børn gennemfører en ungdomsuddannelse. I 2025 havde 59 pct. af de 25-årige, hvis forældre havde grundskolen som højeste uddannelsesniveau gennemført en ungdomsuddannelse. Til sammenligning havde 93 pct. blandt de 25-årige med forældre med lang videregående uddannelse gennemført en ungdomsuddannelse. Andelen af de 25-årige med en ungdomsuddannelse er generelt steget uanset forældrenes uddannelsesbaggrund., Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusu2, Grundskolekarakterer og gennemførelse hænger sammen., Blandt de 25-årige, der fik 9 eller mere i gennemsnit af karaktererne for dansk og matematik i grundskolen, havde 98 pct. gennemført en ungdomsuddannelse i 2025. Til sammenligning havde kun 67 pct. af de 25-årige med en gennemsnitskarakter på 2-4,99 gennemført en ungdomsuddannelse. Blandt gruppen af de 25-årige med en gennemsnitskarakter på 5-8,99 havde 92 pct. gennemført en ungdomsuddannelse. De forskellige gruppers gennemførelsesandel har været ret stabil de seneste 10 år. Jo lavere ens grundskolekarakterer er, jo lavere er sandsynligheden altså for at der er gennemført en ungdomsuddannelse, når man er fyldt 25 år. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusu7, 18-45 åriges status på uddannelse 2024/2025, 29. juni 2026 - Nr. 173, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. april 2027, Alle udgivelser i serien: 18-45 åriges status på uddannelse, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Elevregistret er et forløbsregister, hvor den enkelte studerende kan følges gennem uddannelseskarrieren., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53142

    Nyt

    NYT: Negativt driftsresultat for akvakultur i 2024

    Regnskabsstatistik for akvakultur 2024

    31. marts 2026, Ændret 24. juli 2026 kl. 08:00, Der var desværre fejl i Regnskabsstatistik for akvakultur 2024. Manglende oplysninger fra aktører i ét segment gjorde, at tallene for segmentet ikke var retvisende. Rettelserne er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Driftsresultatet for opdræt af fisk og skaldyr i danske akvakulturanlæg blev i alt på 23 mio. kr. i 2024 - en tilbagegang på , 127, mio. kr. eller , 173, pct. fra 2023 til 2024. Anlæg med middelhøj eller høj recirkulation af vand stod for , -68, mio. kr. Havbrugenes andel udgjorde 28 mio. kr. Anlæg med ingen eller lav recirkulation af vand bidrog med 14 mio. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/akregn1, (figuren er rettet i forhold til oprindelig version), Nedgang på ca. 2/3 i driftsresultatet for havbrug, Driftsresultatet for havbrug faldt med 58 mio. kr. svarende til 67 pct. fra 2023 til 2024. Det skyldtes primært en tilbagegang i bruttoudbyttet, som faldt med 15 pct. til 510 mio. kr. i 2024. Driftsomkostningerne faldt med 6 pct. og blev på 481 mio. kr. Finansieringsomkostningerne faldt med 57 pct. til 1 mio. kr. , Næsten halvering af driftsresultatet for anlæg med lav recirkulation, For anlægstyper med ingen eller lav recirkulation af vand faldt driftsresultatet med 13 mio. kr. eller 47 pct. fra 2023 til 2024. Bruttoudbyttet steg med 6 pct. til 423 mio. kr. i 2024. Driftsomkostningerne steg med 8 pct. til 393 mio. kr., mens finansieringsomkostningerne steg med 89 pct. til 15 mio. kr. , Negativt, driftsresultat for anlæg med middelhøj eller høj recirkulation, Driftsresultatet for anlægstyper med middelhøj eller høj recirkulation af vand , faldt, med , 60, mio. kr. fra 2023 til 2024 til , -68, mio. kr. i 2024. Bruttoudbyttet steg med , 24, pct. til , 803, mio. kr. i 2024. Driftsomkostningerne blev på , 819, mio. kr. i 2024 - en stigning på , 191, mio. kr. eller , 31, pct. fra 2023 til 2024. , Afskrivningerne steg med 96 pct. fra 34 til 66 mio. kr., Finansieringsomkostningerne , steg, med , 94, pct. til , 52, mio. kr. , i 2024, . , Begge dele indikerer en sektor under udbygning., Lavere energiomkostninger for anlæg med middelhøj eller høj recirkulation, Omkostninger til elektricitet og anden energi for anlæg med middelhøj eller høj recirkulation af vand faldt med , 11, pct. fra 2023 til 2024 og udgjorde , 59, mio. kr. i 2024. Energiomkostningerne for anlæg med ingen eller lav recirkulation af vand blev på 26 mio. kr. og var næsten uforandret fra 2023 til 2024. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/akregn1, (figuren er rettet i forhold til oprindelig version), Lidt færre akvakulturanlæg, Der var 173 anlæg i 2024, som fordelte sig på 19 havbrug, 122 landbaserede anlæg og 32 skaldyrbrug. Det var et landbaseret anlæg mere og fire skaldyrbrug færre end i 2023, mens antallet af havbrug var uændret. Der var ca. 520 beskæftigede i 2024 mod ca. 475 i 2023., Regnskabsresultater for akvakultur,  , Anlæg med ingen eller lav recirkulation, Anlæg med middelhøj eller høj recirkulation, Havbrug,  , 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024,  , antal, Anlæg, 82, 81, 39, 41, 19, 19,  , ton, Produktion, 10, 956, 11, 621, 18, 582, 22, 506, 14, 335, 11, 537,  , mio. kr., Bruttoudbytte, 398, 423, 646, 803, 601, 510, Driftsomkostninger, 363, 393, 627, 819, 512, 481, Finansieringsomkostninger, 8, 15, 27, 52, 3, 1, Driftsresultat, 27, 14, -8, -68, 86, 28, - Nedre halvdel, -1, -18, -51, -114, 21, -2, - Øvre halvdel, 28, 32, 43, 46, 65, 30, Driftsresultat efter ejeraflønning, 11, -1, -16, -77, 84, 27, Nøgletal, pct., Overskudsgrad, 4,9, 3,3, 1,7, -3,0, 14,4, 5,4, Afkastningsgrad, 3,6, 2,3, 1,2, -1,6, 12,8, 5,5, Soliditetsgrad, 25,3, 23,3, 24,1, 15,1, 81,4, 65,6, Anm. 1: Ud over de viste anlægstyper var der i 2024 også 32 skaldyrbrug beliggende til havs., Anm. 2: Ejeraflønning er beregnet., Anm. 3: Løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/akregn1, og , nak1, Regnskabsstatistik for akvakultur 2024, 31. marts 2026 - Nr. 79, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. marts 2027, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for akvakultur, Kontakt, Michael Brogaard, , , tlf. 51 62 70 89, Kilder og metode, Statistikken er baseret på regnskabsoplysninger for akvakulturvirksomheder indhentet fra erhvervets revisorer. Regnskaberne følger virksomhedernes regnskabsår. Desuden anvendes data fra Fiskeristyrelsens akvakulturregister og fra Miljøstyrelsen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for akvakultur, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51474

    Nyt

    NYT: Uændret niveau af besøg på bibliotekerne

    Biblioteker 2025

    9. juli 2026, Ændret 01. september 2026 kl. 08:57, Der var desværre fejl i en række tal i nederste tabel. Tallene er nu rettede og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Landets folkebiblioteker havde 33,4 mio. besøg i 2025. Det er en stigning på 3 pct. i forhold til 2024, hvor folkebibliotekerne havde 32,5 mio. besøg. Antallet af besøg har været stigende siden COVID-19, men er ikke på højde med 2019, hvor der var 37,4 mio. besøg. De 33,4 mio. besøg svarer til, at hver indbygger i Danmark har besøgt et bibliotek 5,6 gange., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bib2b, Bestanden af fysiske materialer falder, I 2025 bestod bibliotekernes fysiske bestand af 13,8 mio. materialer, hvoraf 89 pct. er bøger og 11 pct. er andre materialer. Sammenlignet med 2024 er antallet af materialer faldet med 2 pct., mens niveauet er 17 pct. lavere end i 2019. Ses der på materialetyper er bestanden af bøger faldet mindst med 1 pct. og andre materialetyper er faldet med 9 pct. Blandt andre materialetyper er det fysiske lydbøger og musikoptagelser, som er faldet mest med hhv. 11 og 12 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bib3A , Udlån på folkeskolebibliotekerne på niveau med sidste år, På landets folkeskolebiblioteker blev der udlånt 12,5 mio. materialer i 2025, hvilket er samme niveau som i 2024. I 2025 var 99 pct. af udlånene bøger. Udlånet af bøger faldt med 0,4 pct. fra 2024 til 2025, mens lydbøger og multimediematerialer faldt mellem hhv. 19,6 og 20 pct., Folkeskolebibliotekernes udlån af fysiske materialer fordelt på materialegrupper,  ,  ,  ,  , 2024, 2025, Ændring, Ændring i pct.,  ,  , 1000 stk.,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt,  ,  ,  , 12, 517,7, 12, 459,0,  , -58,7,  , -0,5,  , Bøger,  ,  ,  , 12, 351,3, 12, 301,6,  , -49,6,  , -0,4,  , Lydbøger,  ,  ,  , 1,7, 1,3,  , -0,3,  , -19,6,  , Musikoptageler,  ,  ,  , 0,5, 0,4,  , 0,0,  , -8,6,  , Levende billeder,  ,  ,  , 1,3, 1,3,  , 0,0,  , -0,3,  , Multimediematerialer,  ,  ,  , 12,7, 10,1,  , -2,5,  , -20,0,  , Andre materialer,  ,  ,  , 89,5, 87,1,  , -2,4,  , -2,7,  , Seriepublikationer,  ,  ,  , 60,9, 57,1,  , -3,8,  , -6,2, Anm.: Udlånene i statistikken indeholder både langtidslån (lån af undervisningsbøger) og korttidslån (individuelle lån)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fsbib1, Biblioteker 2025, 9. juli 2026 - Nr. 187, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. juli 2027, Alle udgivelser i serien: Biblioteker, Kontakt, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Kilder og metode, Statistikken bygger på spørgeskemaer udsendt til alle folkebiblioteker, filindberetninger fra bibliotekernes administrationssystemer samt supplerende informationer fra Slots- og Kulturstyrelsen. Formålet med folkebiblioteksstatistikken er at belyse bibliotekernes aktiviteter (de pædagogiske læringscentres). , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51784

    Nyt

    NYT: Størstedelen af danskerne er i kontakt med lægen

    Lægebesøg mv. 2025

    28. maj 2026, Andelen af personer med kontakt til alment praktiserende læge har ligget stabilt i Danmark i perioden 2021-2025. I 2021 havde 84,8 pct. af befolkningen minimum én kontakt med alment praktiserende læge, mens andelen var 84,0 pct. i 2025. Der er samtidig forskel på tværs af aldersgrupper. Blandt børn og unge i alderen 0-19 år havde omkring 80,2-81,3 pct. i perioden 2021-2024 årligt kontakt med alment praktiserende læge, men andelen faldt til 78,5 pct. i 2025. For de 20-64-årige lå andelen lidt højere og faldt svagt gennem perioden fra 83,4 pct. i 2021 til 82,4 pct. i 2025. Den ældre del af befolkningen i alderen 65 år og derover, havde den højeste andel af borgere med kontakt til den alment praktiserende læge. Andelen her lå på omkring 93 pct. i hele perioden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygp1, og , folk1a, Færre kontakter til alment praktiserende læge over tid, Antallet af kontakter til alment praktiserende læge pr. 100 borgere har været svagt faldende fra 2021 til 2025. I 2025 var der samlet set 705 kontakter pr. 100 borgere mod 736 i 2021. Faldet ses især blandt borgere på 65 år og derover, hvor antallet af kontakter er reduceret fra 1.210 til 1.130 pr. 100 borgere. Samtidig har børn og unge i alderen 0-19 år haft et mindre fald i perioden, mens gruppen af 20-64-årige har ligget forholdsvis stabilt. Ældre borgere har fortsat markant flere kontakter til almen praksis end de øvrige aldersgrupper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygp1, og , folk1a, Regionale forskelle i kontakten til alment praktiserende læge, Brugen af den alment praktiserende læge varierer mellem de fem regioner. I 2025 havde Region Hovedstaden den laveste andel borgere (82,2 pct.) med kontakt til alment praktiserende læge, mens Region Nordjylland havde den højeste andel borgere (85,7 pct.). Region Midtjylland og Region Syddanmark lå relativt højt med hhv. 85,3 pct. og 85,0 pct. af borgerne med kontakt til alment praktiserende læge, mens andelen af borgere i Region Sjælland lå på 83,5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygp1, og , folk1a, Personer med pårørende har oftere kontakt til lægen, Blandt 65-84-årige, har lidt flere personer med pårørende kontakt med alment praktiserende læge end personer uden nære relationer. I 2025 havde 93,4 pct. af personer med både partner og andre pårørende kontakt til alment praktiserende læge, mens andelen var 92,9 pct. blandt personer uden partner, men med andre pårørende. Til sammenligning var andelen 90,7 pct. blandt personer, der alene havde en partner og 87,5 pct. blandt personer uden hverken partner eller andre pårørende, der kan identificeres via Danmarks Statistiks registre. , Kilde: særudtræk fra , www.statistikbanken.dk/paaroe31, Lægebesøg mv. 2025, 28. maj 2026 - Nr. 133, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. maj 2027, Alle udgivelser i serien: Lægebesøg mv., Kontakt, Jonas Kirchheiner-Rasmussen, , , tlf. 61 50 23 80, Kilder og metode, Statistikken omfatter alene praksissektoren, hvilket betyder, at hverken skolelæge, børne- og ungdomstandpleje, skadestuebesøg eller hospitalsindlæggelser indgår. Medicintilskud og rejsesygeforsikring indgår heller ikke. Kun ydelser, hvor det offentlige dækker udgiften helt eller delvis, indgår. En eventuel egenbetaling indgår ikke. En kontakt er et besøg hos lægen eller en telefonkonsultation, en e-mailkonsultation eller et hjemmebesøg mv. Andre ydelser, fx laboratorieundersøgelser samt tillægsydelser givet i forbindelse med en konsultation, regnes derimod ikke som en kontakt. Det skal bemærkes for tandlægebesøg, at det er det første besøg (med undersøgelse), der er registreret som en kontakt, mens øvrige besøg i samme behandlingsforløb ikke registreres som kontakter. I 2013 reduceredes tilskuddet til tandrensning og kontrol af diagnostisk fund hos tandlæger. Kilder er Sygesikringsdata fra Danske Regioner og andre registre fra Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Lægebesøg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52124

    Nyt

    NYT: Hovedrevision opjusterer BNP men ikke væksten

    Hovedrevision af nationalregnskab og offentlige finanser 1966-2013

    15. september 2014, Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) opjusteres med mellem 1,6 pct. og 3,1 pct. i årene 1966 til 2013, når det opgøres efter nye internationale retningslinjer og ud fra forbedrede datakilder og metoder. For 2013 er opjusteringen på 1,8 pct. For perioden efter 2008 kan effekterne af hovedrevisionen dog ikke adskilles fra de løbende revisioner af kilder, der også foretages i foreløbige opgørelser. Den vigtigste årsag til opjusteringen de senere år er, at udgifter til forskning og udvikling nu betragtes som investeringer og ikke længere som løbende udgifter. I 2013 udgjorde investeringer i forskning og udvikling 2,9 pct. af BNP. Revisionen medfører overordnet ikke en ændring af billedet af den økonomiske vækst, som samlet set er uændret fra 1966 til 2013. Set over hele tidsperioden har de mange ændringer påvirket BNP-væksten i både positiv og negativ retning., Ny beregning af offentlig realvækst, Den samlede BNP-vækst fra 2008 til 2013 er revideret op med 0,1 procentpoint. Det skyldes bl.a. en ny beregning af den offentlige realvækst, der fra 2008 er ændret til at være baseret på mængden af de leverede ydelser frem for udgifterne til at producere dem. Den ny metode øger samlet realvæksten i de offentlige forbrugs-udgifter med 1,3 procentpoint i perioden 2008-2013., Nye internationale retningslinjer og forbedrede kilder og metoder, Formålet med de nye retningslinjer er at sikre, at nationalregnskabet bedst muligt afspejler udviklingen i samfundsøkonomien. Alle EU-lande skal overgå til de nye retningslinjer , European System of National and Regional Accounts, (ESA 2010), senest med udgangen af september i år. De bygger på retningslinjer for opstilling af nationalregnskaber vedtaget af FN i 2009. I forbindelse med implementeringen af de nye retningslinjer er en række nye og forbedrede datakilder og metoder blevet indarbejdet i det danske nationalregnskab., Forsyningsbalancen påvirkes primært af nye retningslinjer, BNP opjusteres med 2,5 pct. i 2008, hvoraf implementeringen af ESA 2010 bidrager med 2,8 pct. og data- og metodeændringerne med minus 0,3 pct. 2008 er det eneste år, for hvilket effekterne af de enkelte manual-, data- og metoderevisioner er opgjort separat., Forsyningsbalancen før og efter hovedrevision. 2008,  , Før, Efter, Manual ændringer, Data og , metode , ændringer, Difference ,  ,  , 1, (1+3+4), 2, 3, 4, (2-1), 5, (5/1)*100, 6,  , løbende priser, mio. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 1, 753, 152, 1, 797, 547, 48, 912, -4, 517, 44, 395, 2,53, Import, 903, 963, 909, 050, 13, 672, -8, 585, 5, 087, 0,56, Forsyning, 2, 657, 115, 2, 706, 597, 62, 584, -13, 102, 49, 482, 1,86,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Husholdningernes forbrugsudgift, 827, 493, 827, 957, -3, 411, 3, 875, 464, 0,06, Forbrugsudgift i NPISH, 12, 524, 25, 626, 8, 562, 4, 540, 13, 102, 104,62, Offentlig forbrugsudgift, 465, 404, 452, 185, -9, 484, -3, 735, -13, 219, -2,84, Faste bruttoinvesteringer, 368, 758, 413, 351, 49, 487, -4, 894, 44, 593, 12,09, Lagerforøgelser , 20, 437, 16, 644, -, -3, 793, -3, 793, -18,56, Nettoanskaffelser af værdigenstande, 2, 915, 2, 894, -, -21, -21, -0,71, Eksport, 959, 585, 967, 939, 17, 430, -9, 076, 8, 354, 0,87, Anvendelse, 2, 657, 115, 2, 706, 597, 62, 584, -13, 102, 49, 482, 1,86, Ny opdeling af det private forbrug, Det private forbrug deles op i husholdningernes forbrugsudgifter og forbrugsud-gifter i NPISH, der er non-profit institutioner rettet mod husholdninger. Sidstnævnte opjusteres kraftigt af to årsager. For det første er afgrænsningen ændret, så NPISH nu inkluderer private skoler. For det andet er datagrundlaget forbedret., Det offentlige forbrug nedjusteres med 2,8 pct. Det skyldes primært en ændret afgrænsning af sektoren offentlig forvaltning og service og en forbedret metode til at opgøre pensionsbidrag for tjenestemænd., Med data- og metoderevisionen indarbejdes illegal aktivitet nu i nationalregnskabet. Det gælder prostitution, smugling og handel med narkotika. Af denne grund opjusteres BNP i 2008 med 3,0 mia.kr. svarende til 0,2 pct. , Skattetrykket nedjusteres, Skattetrykket nedjusteres med mellem 1,3 og 3,2 pct. af BNP i perioden 1966 til 2013. I 2013 er skattetrykket reduceret fra 49,7 pct. til 47,9 pct., hvilket både skyldes, at BNP opjusteres og ændrede klassificeringer af en række offentlige indtægter. For eksempel betragtes arbejdsløshedskassebidrag og kirkeskat ikke længere som skatter, men som frivillige bidrag, ., Offentlig saldo og gæld ændres kun marginalt, Revisionen påvirker ikke den offentlige saldo og ØMU-saldoen markant. I revisionsårene ændres den offentlige saldo med mellem minus 0,8 og 0,3 pct. af BNP. ØMU-saldoen justeres med mellem minus 0,4 og 0,2 pct. af BNP. Effekten på den offentlige ØMU-gæld er begrænset og ligger mellem minus 1,1 og 0,5 pct. af BNP., Læs mere om hovedrevisionen i temapublikationen , Nationalregnskab og offentlige finanser - ESA 2010, Hovedrevision af nationalregnskab og offentlige finanser 1966-2013, 15. september 2014 - Nr. 469, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Hovedrevision af nationalregnskab og offentlige finanser, Kontakt, Martin Ausker, , , tlf. 42 16 82 16, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/21741

    Nyt

    NYT: Tre ud af ti er på offentlig forsørgelse

    Offentligt forsørgede 16-64-årige, (år) tema 2015

    20. maj 2016, I 2015 var 30 pct. af de 16-64-årige på offentlig forsørgelse, når SU-modtagere medregnes som offentligt forsørgede. Fordelt på aldersgrupper var det de 40-49-årige med 20 pct., der havde den mindste andel af offentligt forsørgede, mens den højeste andel fandtes blandt de 60-64-årige med 52 pct. Helt som ventet er de yngre aldersgrupper domineret af SU-modtagere og til dels af barselsdagpenge, mens de ældre aldersgrupper er domineret af førtidspension og i særdeleshed af efterløn. Antallet af offentligt forsørgede 16-64-årige er i nærværende udgivelse omregnet til fuldtidsmodtagere - også i figurer og tabel., Mange SU-modtagere blandt de 16-24-årige, Blandt de 16-24-årige var 39 pct. på en eller anden form for offentlig forsørgelse i 2015. Hovedparten af disse, svarende til 32 pct. af samtlige 16-24-årige, var SU-modtagere. , Mange modtagere af SU og dagpenge blandt de 25-29-årige, Blandt de 25-29-årige var der ligeledes 39 pct. på offentlig forsørgelse i alt i 2015. Her udgjorde SU-modtagerne igen den største gruppe, svarende til 21 pct. af aldersgruppen efterfulgt af de nettoledige og barselsdagpengemodtagere med hhv. 4 og 3 pct. af samtlige 25-29-årige., De 30-39-årige er ligeligt fordelt blandt de forskellige typer af forsørgelse, Blandt de 30-39-årige var 24 pct. på offentlig forsørgelse i alt i 2015. Ud af disse var der, i forhold til de øvrige aldersgrupper, en relativ høj andel af personer på barselsdagpenge., Lavest andel af offentligt forsørgede blandt de 40-49-årige, Blandt de 40-49-årige var der kun 20 pct. på offentlig forsørgelse i alt i 2015. I denne aldersgruppe var der relativt mange på førtidspension (6 pct.) og i støttet beskæftigelse (3 pct.)., Mange førtidspensionister blandt de 50-59-årige, Blandt de 50-59-årige var 24 pct. på offentlig forsørgelse i alt i 2015. Blandt disse var der relativt mange på førtidspension (11 pct.) og i støttet beskæftigelse (4 pct.)., Højest andel af offentligt forsørgede blandt de 60-64-årige, Blandt de 60-64-årige var over halvdelen (52 pct.) på offentlig forsørgelse i alt i 2015. I denne aldersgruppe var der relativt mange på efterløn (25 pct.) og førtidspension (18 pct.)., Kvinder er oftere end mænd på offentlig forsørgelse, Imens omkring én ud af tre kvinder (34 pct.) var på offentlig forsørgelse i 2015, var det kun tilfældet for omkring én ud af fire mænd (26 pct.) De relativt flere kvinder end mænd på offentlig forsørgelse skyldes først og fremmest, at relativt flere kvinder end mænd modtager SU eller barselsdagpenge., Offentlig forsørgelse inklusive SU-modtagere fordelt efter køn og alder. 2015,  , SU-modtagere, Nettoledige, Vejledning og opkvalificering, Støttet, beskæftigelse, Barsels-, dagpenge, Førtids-, pension, Efterløn, Øvrige, ydelses-, modtagere, I alt, I alt, 324, 608, 101, 753, 37, 455, 90, 942, 45, 941, 215, 590, 85, 767, 186, 292, 1, 088, 348, Mænd, 144, 919, 50, 243, 19, 499, 39, 893, 4, 433, 98, 930, 35, 144, 83, 516, 476, 579, Kvinder, 179, 689, 51, 510, 17, 956, 51, 049, 41, 507, 116, 660, 50, 623, 102, 777, 611, 770, 16-24 år, 214, 517, 7, 684, 9, 031, 4, 090, 1, 933, 4, 025, -, 21, 106, 262, 385, 25-29 år, 77, 454, 15, 459, 6, 129, 6, 224, 11, 971, 5, 524, -, 19, 685, 142, 446, 30-39 år, 24, 667, 26, 586, 9, 241, 15, 722, 28, 318, 18, 195, -, 41, 626, 164, 354, 40-49 år, 6, 315, 23, 295, 7, 322, 24, 777, 3, 610, 45, 109, -, 47, 983, 158, 411, 50-59 år, 1, 546, 21, 875, 4, 839, 30, 259, 103, 83, 031, -, 43, 747, 185, 403, 60-64 år, 110, 6, 854, 894, 9, 869, 5, 59, 706, 85, 767, 12, 145, 175, 349, Offentligt forsørgede 16-64-årige, (år) tema 2015, 20. maj 2016 - Nr. 226, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Offentligt forsørgede 16-64-årige, (år) tema, Kontakt, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Denne opgørelse bygger på datagrundlaget for den årlige statistik over de 16-64-årige offentligt forsørgede fra Danmarks Statistik. Statistikken over offentligt forsørgede dækker alle forsørgelsesydelser for de 16-64-årige med undtagelse af SU. Fuldtidsmodtagere er beregnet ud fra det samlede antal deltagere på ydelserne og varigheden af den periode, hvor de hver især har modtaget ydelsen. Fx giver to personer, der begge har været offentligt forsørget i et halvt år, én fuldtidsledig. I denne offentliggørelse er personerne opdelt efter herkomst, hvor der for indvandrere også er set på oprindelsesland. Efterkommerne og personer med dansk oprindelse er opgjort for sig i ovenstående tabel. Bl.a. faktorer som indvandringsår, opholdsgrundlag, køn og alder har indflydelse på, hvor mange offentligt forsørgede der er inden for grupperne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/21938

    Nyt

    NYT: Rekordfå virksomheder efteruddanner ansatte

    Virksomhedernes videre- og efteruddannelse 2020

    28. juni 2022, I året 2020 gennemførte omkring 70 pct. af danske virksomheder kurser eller anden form for efteruddannelse af deres medarbejdere. Det viser en Eurostat-spørgeskemaundersøgelse om virksomhedernes efteruddannelse, der bliver udført hvert femte år i alle EU's medlemslande. I 2015, da undersøgelsen sidst blev udført, svarede 87 pct. af virksomhederne, at deres medarbejdere gennemførte efter- og videreuddannelse, og i 2010 var andelen 91 pct. Dette fald i efteruddannelse gælder både for kurser samt andre former for efteruddannelse. I 2020 afholdt 51 pct. af virksomheder interne eller eksterne kurser for de ansatte - et fald på 19 procentpoint siden 2015. Andelen, der afholdt andre former for efteruddannelse faldt med 11 procentpoint, fra 74 til 63 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/cvts1, Virksomhedernes efteruddannelse var højere i 2020 end i 2019, Den nye undersøgelse tager udgangspunkt i året 2020 - et år, der var præget af COVID-19, som muligvis kan have påvirket virksomhedernes efter- og videreuddannelse. I 2020-undersøgelsen blev virksomhederne også spurgt ind til deres efter- og videreuddannelse året før, dvs. i 2019. Svarene viser, at andelen af virksomheder, der afholdt interne eller eksterne kurser for de ansatte steg med 8 procentpoint mellem 2019 og 2020, fra 43 til 51 pct. Til gengæld faldt den med 27 procentpoint mellem 2015 og 2019, fra 70 til 43 pct. Denne udvikling - et skarpt fald frem til 2019 og en mindre stigning i 2020, gjaldt for alle virksomheder undtagen de store virksomheder, hvor andelen har været faldende siden 2005. Generelt set gennemfører store virksomheder i højere grad kurser for de ansatte end mindre virksomheder. Selv om andelen faldt i 2020 afholdt 82 pct. af store virksomheder kurser for de ansatte, mens det samme gjaldt 68 pct. af de mellemstore virksomheder og 46 pct. af de små. Udviklingen i andre former for efteruddannelse ligner den for kurser, dvs. andelen faldt skarpt mellem 2015 og 2019 og steg så i mindre grad i 2020. Den største forskel mellem udviklingen i kurser og andre efteruddannelser er, at de store virksomheder oplevede et fald i kurser i 2020, men en svag stigning i de andre efteruddannelser., kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Mindre efteruddannelse grundet COVID-19 - især for store virksomheder, I 76 pct. af de store virksomheder blev efteruddannelsesaktiviteter påvirket af COVID-19, mens de tilsvarende tal var 53 pct. og 30 pct. for hhv. mellemstore og små virksomheder. Med andre ord var påvirkningen af COVID-19 størst for de største virksomheder og mindst for de små, hvilket bl.a. kan ses i lyset af COVID-19-pandemiens forsamlingsrestriktioner, der gjorde det sværere at afholde efteruddannelsesaktiviteter for mange mennesker, men også det faktum at store virksomheder generelt afholder efter- og videreuddannelse i højere grad end de mindre. I omkring 90 pct. af tilfældene bestod COVID-19-effekten af færre aktiviteter, færre deltagere og færre timer brugt på efter- og videreuddannelse. For lidt under halvdelen af virksomhederne viste effekterne sig også i flere online aktiviteter og ændret indhold. I nogle tilfælde førte COVID-19-pandemien også til nye aktiviteter og flere selvstyrede aktiviteter samt øgede udgifter, dog i mindre grad., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Virksomhedernes videre- og efteruddannelse 2020, 28. juni 2022 - Nr. 235, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juni 2027, Alle udgivelser i serien: Virksomhedernes videre- og efteruddannelse, Kontakt, Christian Johansen, , , tlf. 21 16 49 48, Kilder og metode, Den danske del af CVTS (Continuing Vocational Training Survey) er en spørgeskemabaseret undersøgelse gennemført blandt private virksomheder i Danmark med ti ansatte eller flere. Undersøgelsen er gennemført i 2005, 2010 og 2015., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Virksomhedernes efteruddannelse (CVTS), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/32406

    Nyt

    NYT: 52.000 børn og unge er udsatte

    Støtte til udsatte børn og unge (tillæg) 2018 forebyggende foranstaltninger

    9. december 2019, 31. december 2018 modtog 51.613 udsatte børn og unge mindst én social støtteforanstaltning fra kommunen. Det svarer til 3,4 pct. af alle 0-22-årige i Danmark. Niveauet er 0,3 pct. lavere end i 2017. De sociale støtteforanstaltninger kan enten være en forebyggende foranstaltning eller en anbringelse. De forebyggende foranstaltninger kan deles op i familie- og personrettede foranstaltninger. Antallet af familierettede foranstaltninger er steget 2,2 pct. fra 2017 til 2018, mens de personrettede er faldet med 1,4 pct. I samme periode er antallet af anbragte børn og unge faldet med 1,4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bu01aa, ., 28.000 børn og unge får familierettet støtte, I alt modtager 27.618 børn og unge familierettet støtte. Familierettet støtte kan være alt fra særlig konsulentbistand og rådgivning til forskellige former for økonomisk støtte. I 2018 er den mest anvendte familierettede støtteforanstaltning til familier med udsatte børn og unge "familiebehandling". "Familiebehandling" tilbydes til familier, hvor børn og unge mistrives, ofte på grund af samværsproblemer i familien, og hvor forældrene samtidig vurderes at have tilstrækkelige ressourcer til at have glæde af forløbet. , Yngre får mest familierettet støtte, ældre mest individuel støtte, De 0-17-årige modtager mere familierettet end personrettet støtte, mens det modsatte gælder de 18-22-årige. For de 0-5-årige børn udgør familierettet støtte 75,7 pct. af de forebyggende foranstaltninger, for de 6-11-årige er det 71,1 pct., og for de 12-17-årige udgør de 63,4 pct. For de 18-22-årige er andelen af familierettet støtte på 36,2 pct., Jævn stigning af unge, der modtager en forebyggende foranstaltning, Antallet af unge 18-22-årige, der modtager mindst én forebyggende foranstaltning er steget med 20,4 pct. siden 2015 svarende til 1.032 børn. Der var i alt 5.057 unge pr. 31. december 2015 der modtog hjælp, mens der var 6.089 pr. 31. december 2018. Familierettet støtte til 18-22-årige er stort set ligeligt fordelt imellem piger og drenge, mens der er en overvægt af drenge i alle andre aldersgrupper og foranstaltningstyper., Færre anbragte unge 18-22-årige, Antallet af anbragte børn og unge har de sidste år været faldende fra 14.180 i 2015 til 13.823 i 2018. Det skyldes især et fald på 7,2 pct. i unge på 18 år og derover, som er anbragt i efterværn. Der er også færre anbragte børn blandt de 12-17-årige og de 0-5-årige, mens der er en lille stigning i antallet af anbragte 6-11-årige på 2,8 pct. i 2018 i forhold til 2015., Børn og unge 0-22-årige, der modtager mindst én social støtteforanstaltning. 31. december,  , 2015, 2016, 2017, 2018,  , pct., Andel af børn og unge i,  ,  ,  ,  , Danmark registreret som udsat, 3,1, 3,2, 3,4, 3,4,  , antal personer, Udsatte børn og unge i alt (netto), 47, 420, 49, 766, 51, 748, 51, 613, Forebyggende foranstaltninger i alt (netto), 38, 843, 41, 556, 43, 680, 43, 672, Forebyggende personrettet i alt (netto), 16, 175, 16, 513, 16, 974, 16, 728, 0-5-årige, 822, 771, 693, 641, 6-11-årige, 3, 480, 3, 496, 3, 510, 3, 230, 12-17-årige, 7, 814, 8, 022, 8, 580, 8, 731, 18 år og derover, 4, 052, 4, 220, 4, 187, 4, 122, Uoplyst alder, 7, 4, 4, 4, Forebyggende familierettet i alt (netto), 24, 043, 25, 640, 27, 036, 27, 618, 0-5-årige, 3, 739, 3, 948, 4, 055, 3, 986, 6-11-årige, 7, 543, 8, 171, 8, 579, 8, 659, 12-17-årige, 11, 507, 12, 018, 12, 558, 12, 756, 18 år og derover, 1, 243, 1, 494, 1, 835, 2, 206, Uoplyst alder, 11, 9, 9, 11, Anbragte i alt (netto), 14, 180, 14, 099, 14, 014, 13, 823, 0-5-årige, 1, 566, 1, 558, 1, 572, 1, 572, 6-11-årige, 3, 301, 3, 366, 3, 368, 3, 393, 12-17-årige, 7, 047, 7, 059, 6, 981, 6, 750, 18 år og derover, 2, 264, 2, 113, 2, 086, 2, 100, Uoplyst alder, 2, 3, 7, 8, Anm.: Den samme person kan optræde under både forebyggende familierettet i alt, forebyggende personrettet i alt og under anbragte børn, hvorfor de tre talrækker ikke summer til den overordnede optælling af udsatte børn og unge i alt for det enkelte år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bu01aa, ., Støtte til udsatte børn og unge (tillæg) 2018 forebyggende foranstaltninger, 9. december 2019 - Nr. 460, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Støtte til udsatte børn og unge (tillæg), Kontakt, Sofie Mandrup Hansen, , , tlf. 24 43 54 57, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra alle landets 98 kommuner. Indberetningerne omhandler dels børn og unge, der i løbet af året har modtaget forebyggende støtte, dels indberetninger til Ankestyrelsen om børn anbragt uden for hjemmet. Det følger heraf, at udsatte børn og unge i statistikken er begrænset til at indeholde de børn og unge, som er anbragt, eller får en eller anden form for kommunal ydelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/34764

    Nyt

    NYT: Mænd med højskolekursus har lavere indkomst

    Højskoler 2018/2019

    6. maj 2020, 35-39-årige mænd, som har været på et langt højskolekursus, havde i gennemsnit 41.000 kr. mindre i årsindkomst i 2018 sammenlignet med 35-39-årige mænd, som ikke har været på et langt højskolekursus. Derimod havde 35-39-årige kvinder, som har været på et langt højskolekursus, i gennemsnit 7.000 kr. mere i årsindkomst end 35-39-årige kvinder, som ikke har været på et langt højskolekursus. Det er værd at bemærke, at denne forskel ikke kommer til udtryk i uddannelsesniveauet, da både højtuddannede kvinder og mænd tager mere på højskole end kvinder og mænd med en kortere uddannelse. Et langt højskoleophold varer 12 uger eller mere og er opgjort for perioden 1980 til 2019., Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks Kursist og Personindkomstregister., Mænd, som ikke har været på et langt højskolekursus, er bedre beskæftiget, 85 pct. af de 35-39-årige mænd, som ikke har været på et langt højskolekursus, var i beskæftigelse i starten af tredje kvartal 2018. 79 pct. af mændene, som har været på et langt højskolekursus, var i beskæftigelse. For de 35-39-årige kvinder var 78 pct. beskæftigede, både blandt dem som har været på et langt højskolekursus, og dem som ikke har været på et langt højskolekursus., Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks Kursistregister og arbejdsmarkedsregnskab., Højskolekurser er populære blandt personer med højtuddannede forældre, Højskoledeltagelsen er størst blandt dem, som har en mor med en mellemlang eller længere videregående uddannelse. Blandt dem med en mor med en mellemlang eller længere videregående er det mellem 10 og 12 pct. af de 15-69-årige, der har været på et langt højskolekursus. Derimod er det kun 7 pct. af de 15-69-årige med en mor, som har en kort videregående uddannelse, der har været på et langt højskolekursus. De 15-69-årige, hvor moderen har en grundskole eller erhvervsfaglig uddannelse, ligger lavest på 5 pct., mens dem, hvor moderen har en gymnasial uddannelse, ligger på 6 pct. , Nogenlunde samme billede gør sig gældende, hvis man i stedet inddeler efter fars højest fuldførte uddannelse., Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks Kursistregister og Register over højest fuldførte uddannelse., Personer med dansk oprindelse tager oftest lange højskolekurser, 5 pct. af de 15-69-årige mænd har taget et langt højskolekursus, mens det gælder for 8 pct. af de 15-69-årige kvinder. I alt har 6 pct. af de 15-69- årige taget et langt højskolekursus., Det er primært personer med dansk oprindelse, der tager på højskole. 7 pct. af de 15-69 årige med dansk oprindelse har været på et langt højskolekursus i perioden fra 1980 til i dag, mens det kun gælder for 2 pct. af indvandrerne og 1 pct. af efterkommerne. , Flest fra Århus tager på højskole, I langt de fleste kommuner er det mellem 4 og 6 pct. af indbyggerne, der har været på et langt højskolekursus., I flere af de midtjyske kommuner har 6 pct. eller mere været på et langt højskolekursus. Særligt i Århus og to af de tilstødende kommuner er det over 8 pct., der har været på et langt højskolekursus. Der er også enkelte andre kommuner, hvor mere end 8 pct. har været på et langt højskolekursus. Det gælder København, Frederiksberg og Svendborg Kommune. I Hjørring, Frederikshavn og en stribe af de østsjællandske kommuner er det kun 2 til 4 pct. af de 15-69 årige, der har været på et langt højskolekursus., Figurkilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks Kursist- og Befolkningsregister., Højskoler 2018/2019, 6. maj 2020 - Nr. 172, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Højskoler, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Kursusdeltagelse er opgjort i kursusforløb, såfremt en person har deltaget i flere kursusforløb, vil personen tælle med flere gange. Statistikken inkludere også frie fagskoler, i omfang udgør disse dog kun få kursusforløb sammenlignet med højskolekurserne og der bliver derfor ikke skelnet mellem de to. , Højskolestatistikken omfatter alle godkendte udbydere af højskolekurser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Højskolekurser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/36531

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation