Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1011 - 1020 af 1144

    Nyt interaktivt danmarkskort

    Det nye kommunale danmarkskort hedder eXplorer og er et interaktivt redskab. Du kan fx se udviklingen i indkomster. Langeland, Læsø og Lolland er blandt de danske kommuner, hvor erhvervsindkomsten er lavest. , eXplorer er desværre ikke længere tilgængeligt., 6. september 2010 kl. 0:00 ,  , Tal er ikke bare tal. Det ses straks, når du prøver det nye interaktive værktøj eXplorer. , Klik på Play-knappen på kortet nedenunder. Så får du en tidsanimation over udviklingen i erhvervsindkomster i de danske kommuner.,  , eXplorer er desværre ikke længere tilgængeligt.,  , Syddanmark tjener mindst, Kortet viser i grove træk, at Syddanmark tjener mindst. Langeland, Ærø, Læsø og Lolland er nemlig de kommuner, som har den laveste gennemsnitlige erhvervsindkomst i Danmark (2008). I Langeland er erhvervsindkomsten 144.400 kr. I Gentofte er det tilsvarende beløb 330.700 kr. - det højeste i Danmark. , Læg mærke til, at fordelingen af indkomst i Danmark er relativt stabil, men også, at det kan gå både op og ned. Prøv fx at vælge formueindkomsten i variabellisten i kortets venstre side, og læg mærke til, hvordan farverne i flere Nordsjællandske kommuner bliver køligere fra 2007 til 2008. Det betyder, at formueindkomsten er faldet i bl.a. Gentofte Kommune. , Oplysningerne stammer fra den nye publikation , Indkomster 2008, . Publikationen tegner hvert år et bredt billede af indkomstforholdene i Danmark, denne gang med et temaafsnit om regionale erhvervsindkomster. , eXplorer , Statistics eXplorer-værktøjet er udviklet til analyse og præsentation af geografiske data af , Norrköping Communicative Visual Analytics, , mens selve kortene kommer fra Kort & Matrikelstyrelsen og Google. , eXplorer er desværre ikke længere tilgængeligt., Når man fx anvender det nye redskab til et kommunefordelt danmarkskort, får hver kommune farve efter den indkomsttype, brugeren vælger. Blandt valgmulighederne er erhvervsindkomst, formueindkomst og disponibel indkomst. , Det er også muligt at markere en eller flere kommuner på kortet. Holdes musen hen over en bestemt kommune, fremgår den eksakte værdi, altså fx erhvervsindkomsten for 2008. , Avanceret redskab, Et avanceret redskab, som følger med eXplorer, er de såkaldte korrelationsdiagrammer. Et korrelationsdiagram er et redskab til at vise sammenhængen mellem to variable. , Prøv fx at se sammenhængen mellem den gennemsnitlige erhvervsindkomst og andelen af denne indkomst, som tjenes i det offentlige. Af kortet fremgår det, at arbejde inden for offentlig service og forvaltning er en betydningsfuld kilde til erhvervsindkomst for beboerne i de store byer samt på Sydsjælland, Lolland-Falster, Bornholm og en del af de små øer. , Med 36,9 pct. af den samlede erhvervsindkomst er det indbyggerne på Bornholm, som er mest præget af indtægter fra offentlige arbejdspladser. De store danske byer følger lige efter. , I den anden ende af skalaen finder vi kommunerne Billund, Hørsholm og Vejen, hvor mindre end 22 pct. af borgernes erhvervsindkomst stammer fra den offentlige sektor., Prøv fx at se sammenhængen mellem den gennemsnitlige erhvervsindkomst og andelen af denne indkomst, som tjenes i det offentlige. Af kortet fremgår det, at arbejde inden for offentlig service og forvaltning er en betydningsfuld kilde til erhvervsindkomst for beboerne i de store byer samt på Sydsjælland, Lolland-Falster, Bornholm og en del af de små øer. , Med 36,9 pct. af den samlede erhvervsindkomst er det indbyggerne på Bornholm, som er mest præget af indtægter fra offentlige arbejdspladser. De store danske byer følger lige efter. , I den anden ende af skalaen finder vi kommunerne Billund, Hørsholm og Vejen, hvor mindre end 22 pct. af borgernes erhvervsindkomst stammer fra den offentlige sektor. ,  , Hvis du vil videre, Læs publikationen "Indkomster 2008", Jarl Quitzau er fuldmægtig i Danmarks Statistik, forfatter til Indkomster 2008. , jaq@dst.dk, , tlf. 39 17 35 94 , Rune Stefansson er kommunikationsmedarbejder i Danmarks Statistik. , rst@dst.dk, , tlf. 39 17 31 64 ,  , Denne artikel er offentliggjort 6. september 2010.,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-09-06-explorer

    Bag tallene

    Meget affald får nyt liv

    Hvert år skabes der flere mio. tons affald i Danmark, men ikke alt affald går tabt. Ifølge de seneste tal genanvendes 77 pct. af dansk erhvervsaffald og 44 pct. af vores husholdningsaffald. , 23. marts 2017 kl. 15:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Traditionelt betragtes affald som et problem eller i hvert fald en omkostning, men affald kan også være en ressource, hvis det genanvendes. , Danmarks Statistik har lavet analysen , ’Vores forbrug skaber store mængder erhvervsaffald’, , der ser nærmere på, hvor affaldet i Danmark kommer fra, og hvad der sker med det. , De seneste opgørelser vedrørende mængder af affald, der hvert år skabes i Danmark, viser, at niveauet ligger ret stabilt mellem 11 og 12 mio. tons. (Se figur 1), Affaldet kan opdeles i grupperne erhvervsaffald og husholdningsaffald., Af de to grupper er det affaldet fra erhvervene, der vejer tungest. , Men det er også erhvervsaffald, der oftest bliver genanvendt., Ud af de i alt 11,8 mio. tons affald, der blev skabt i Danmark i 2014, var 8,4 mio. tons erhvervsaffald, og de resterende 3,4 mio. tons var husholdningsaffald., Samme år lykkedes det at genanvende 77 pct. (6,5 mio. tons) af erhvervsaffaldet., I forhold til husholdningsaffaldet var det muligt at genanvende 44 pct. (1,5 mio. tons)., Ressourcer går ikke nok i ring, Når affaldet genanvendes bryder man den ensrettede bevægelse, hvor materialer går fra at være ressourcer i økonomien til at være spildprodukter, der har udtjent deres formål. I stedet går ressourcerne i ring. Økonomiske systemer, der går efter en høj grad af genanvendelse, kaldes derfor ofte cirkulære økonomier. Både på dansk og europæisk plan arbejdes med målsætninger om en mere cirkulær økonomi. Du kan læse mere om cirkulær økonomi i Danmarks Statistiks temapublikation , ’Grønt Nationalregnskab for Danmark’, , der blandt andet ser på genanvendelse i EU. Her er den seneste opgørelse dog fra 2012, så graden af genanvendelse er en anden end i analysen. (Se figur 2), På trods af at det hvert år lykkes at genanvende store mængder affald, viser de nyeste opgørelser dog ikke store landvindinger på området., Ser man bl.a. på den såkaldte affaldsintensitet, der er et mål for, hvor meget affald der skabes pr. enhed produktion, står udviklingen stille. Fra 2011 til 2014 har affaldsintensiteten ligget jævnt på ca. 2,6 mio. tons erhvervsaffald pr. mio. kr. produktion., Hvis du ønsker at vide mere om genanvendelse og affald, kan du evt. læse denne analyse: , ’Vores forbrug skaber store mængder erhvervsaffald’, Du kan også finde flere informationer om emnet i denne temapublikation: , ’Grønt Nationalregnskab for Danmark 2014-2015’, Har du spørgsmål, der vedrører vores statistikker om affald og genanvendelse, er du velkommen kontakte Ingeborg Vind på mail: , inv@dst.dk, eller tlf: 39173329., Har du spørgsmål til det Grønne Nationalregnskab kan du kontakte Ole Gravgård på mail , ogp@dst.dk, eller tlf: 39173488 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-03-23-meget-affald-faar-nyt-liv

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation