Gå til sidens indhold

    Søgeresultat

      Viser resultat 1 - 10 af 2139

      NYT: Inflationen steg i august

      Forbruger- og nettoprisindeks august 2026

      Inflationen i Danmark , (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset), +2,0 %, aug. 2025 - aug. 2026, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +2,2 %, aug. 2025 - aug. 2026, Se tabel, 10. september 2026, I august steg det samlede forbrugerprisindeks med 2,0 pct. i forhold til samme måned året før. I juli var den tilsvarende stigning 1,7 pct. Det er hovedgruppen , restauranter og hoteller, , der bidrager mest til inflationen i august. Under nævnte hovedgruppe er det især prisstigninger på leje af sommerhus, der bidrager til inflationen. Forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflationen) havde en årsstigning på 2,2 pct. i august, hvilket primært skyldes prisstigninger på husleje og leje af sommerhus. I juli havde kerneinflationen en årsstigning på 2,3 pct., Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris01, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris01, Især leje af sommerhus trak indekset ned den seneste måned, Fra juli til august faldt forbrugerprisindekset med 0,3 pct. Isoleret set trak prisfald på især leje af sommerhus samt pakke- og flyrejser indekset ned med 0,68 procentpoint. Modsat trak prisstigninger på bl.a. elektricitet, hasardspil og diesel indekset op med 0,32 procentpoint., Vækstbidrag for forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint,  , Juli - aug. 2026,  ,  , Aug. 2025 - aug. 2026,  ,  , pct. ,  ,  ,  , pct., Månedlig ændring i,  ,  ,  , Årlig ændring i forbrugerprisindekset, Forbrugerprisindekset,  , -0,3,  , (inflation),  , 2,0,  , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point ,  ,  , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point , Største positive bidrag,  ,  ,  , Største positive bidrag,  ,  , Elektricitet, 2,22, 0,22,  , Husleje, 20,75, 0,52, Hasardspil, 1,62, 0,05,  , Brændstof, 2,03, 0,42, Diesel, 0,64, 0,05,  , Leje af sommerhus, 1,47, 0,37, Største negative bidrag,  ,  ,  , Største negative bidrag,  ,  , Leje af sommerhus, 1,47, -0,33,  , Elektricitet, 2,22, -0,39, Pakkerejser, 0,81, -0,22,  , Fødevarer, 10,43, -0,21, Flyrejser, 0,52, -0,13,  , Renovation, 0,51, -0,05, Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris01, Sverige havde den laveste EU-harmoniserede inflation i juli, Danmarks EU-harmoniserede inflation lå på 2,0 pct. i august. Tallene for august er endnu ikke offentliggjort på europæisk niveau, men i juli steg den EU-harmoniserede inflation samlet for de 27 EU-lande til 3,0 pct. fra 2,9 pct. i juni. EU-landene med lavest EU-harmoniseret inflation i juli var Sverige med 0,3 pct., Tjekkiet med 1,3 pct. samt Danmark og Ungarn begge med 1,6 pct. EU-landene med højst EU-harmoniseret inflation i juli var Rumænien med 8,2 pct., Litauen med 5,4 pct. samt Cypern og Bulgarien begge med 4,4 pct. , Det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på en måde, der sikrer, at tallene er sammenlignelige på tværs af landene. Forskellen mellem det danske forbrugerprisindeks og HICP er, at udgifter til ejerboliger ikke indgår i HICP. Eurostat offentliggør de samlede inflationstal for de 27 EU-lande én gang månedligt. Tallene for august udkommer 17. september 2026. De kan ses på Eurostats hjemmeside: , Inflation in the euro area, og i Eurostats database: , Harmonised indices of consumer prices, ., Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP),  ,  , 2025, 2026, Ændring,  , Vægte , pr. januar , 2026, Aug., Juli, Aug., Juli - aug. 2026, Juli 2025, - juli 2026, Aug. 2025, - aug. 2026,  ,  , indeks, 2025 = 100, pct., Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 100,52, 102,92, 102,58, -0,3, 1,7, 2,0, Fødevarer og ikke-alkoholiske,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , drikkevarer, 12,22, 102,06, 101,50, 100,57, -0,9, -1,6, -1,5, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,09, 100,67, 101,87, 101,73, -0,1, 1,6, 1,1, Beklædning og fodtøj, 4,34, 96,52, 96,44, 97,60, 1,2, 0,9, 1,1, Bolig, vand, elektricitet, gas og andet brændsel, 29,35, 99,69, 99,75, 100,70, 1,0, 0,0, 1,0, Bolig-, husholdningsudstyr samt husholdningstjenester, 4,78, 100,67, 99,68, 100,43, 0,8, -1,1, -0,2, Sundhed, 3,14, 100,32, 101,25, 101,36, 0,1, 0,7, 1,0, Transport, 12,19, 100,34, 105,59, 104,81, -0,7, 5,5, 4,5, Information og kommunikation, 6,59, 99,22, 104,85, 104,25, -0,6, 4,6, 5,1, Fritid, sport og kultur, 6,22, 102,49, 107,76, 104,86, -2,7, 0,8, 2,3, Undervisning , 0,99, 101,11, 103,22, 105,26, 2,0, 4,5, 4,1, Restauranter og hoteller, 7,91, 103,69, 115,33, 111,59, -3,2, 8,1, 7,6, Forsikringer og finansielle , tjenesteydelser, 3,46, 99,93, 102,52, 102,52, 0,0, 2,9, 2,6, Personlig pleje samt diverse , varer og tjenester, 5,71, 100,32, 102,10, 102,16, 0,1, 1,5, 1,8, Varer, 45,87, 99,90, 99,64, 100,11, 0,5, -0,7, 0,2, Tjenester, 54,13, 101,10, 105,75, 104,70, -1,0, 3,8, 3,6, Forbrugerprisindeks,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ekskl. energi og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ikke-forarbejdede fødevarer, 88,42, 100,65, 103,58, 102,87, -0,7, 2,3, 2,2,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Nettoprisindeks i alt, •, 100,62, 103,96, 103,50, -0,4, 2,6, 2,9, HICP i alt, •, 100,56, 102,95, 102,55, -0,4, 1,6, 2,0, HICP-CT i alt, •, 100,56, 103,79, 103,39, -0,4, 2,4, 2,8, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris01, , , pris04, , , pris07, og , pris08, Inflationen i Danmark , (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset), +2,0 %, aug. 2025 - aug. 2026, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +2,2 %, aug. 2025 - aug. 2026, Se tabel, Forbruger- og nettoprisindeks august 2026, 10. september 2026 - Nr. 231, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/52440

      Nyt

      NYT: Ledigheden steg med 300 fra juli til august

      Arbejdsløsheden (md.) august 2026

      30. september 2026, Fra juli til august steg ledigheden med 300 til 93.900 fuldtidspersoner. Ledigheden forblev uændret på 3,1 pct. af arbejdsstyrken. I august steg antallet af ikke-aktiverede ledige med 300, mens antallet af aktiverede ledige faldt med 100. Samtlige ledighedstal i denne artikel er sæsonkorrigeret, omregnet til fuldtidspersoner og afrundet til hele 100., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus07, Lidt flere ledige på dagpenge og et uændret antal ledige på kontanthjælp, Fra juli til august steg antallet af ledige dagpengemodtagere med 300, mens antallet af ledige kontanthjælpsmodtagere var uændret. Herefter var der var 78.800 fuldtidsledige på dagpenge og 15.100 fuldtidsledige på kontanthjælp., Stigende ledighedsprocent for de 60-66-årige, Fra juli til august steg ledighedsprocenten for de 60-66-årige med 0,1 procentpoint. I samme periode var ledighedsprocenten uændret for begge køn og for samtlige øvrige opgjorte aldersgrupper. Hermed lå ledighedsprocenten for mænd og kvinder fortsat på hhv. 3,0 og 3,1 pct., mens den aldersmæssigt fortsat var lavest for de 16-24-årige med 1,6 pct. og højest for de 25-29-årige med 4,9 pct. af arbejdsstyrken., Ledighedsprocenten steg i Nordsjælland, Fra juli til august steg ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint i Nordsjælland, mens den forblev uændret i landets resterende ti landsdele. Herefter har Vestjylland og Bornholm fortsat begge en ledighedsprocent på 2,2 pct., hvilket er lavest blandt landsdelene, mens den højeste ledighedsprocent fortsat forekommer i Byen København med 3,9 pct., Revisioner ved denne offentliggørelse, I forhold til seneste offentliggørelse 31. august er det sæsonkorrigerede ledighedstal for juli blevet opjusteret med 200, mens ledighedstallene for maj og juni er uændrede. Revisioner af de seneste sæsonkorrigerede månedstal kan både skyldes opdateringer af de faktiske indberettede ledighedstal for de respektive måneder samt selve sæsonkorrektionen, som hver måned justerer de seneste sæsonkorrigerede månedstal ved inddragelse af det nye faktiske ledighedstal for den aktuelle måned. , Ledige fuldtidspersoner fordelt på ydelsestype, køn, alder og landsdele, sæsonkorrigeret,  , Ledige, Ledighedsprocent, 1,  , 2026, 2026,  , Maj, Juni, Juli, Aug., Maj, Juni, Juli, Aug.,  , 1.000 personer, pct., Ledige, 93,2, 93,5, 93,7, 93,9, 3,1, 3,1, 3,1, 3,1, Ikke-aktiverede ledige, 81,7, 82,0, 82,4, 82,7, 2,7, 2,7, 2,7, 2,7, Dagpengemodtagere, 71,7, 72,2, 72,6, 72,9, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 10,0, 9,9, 9,7, 9,8, •, •, •, •, Aktiverede ledige, 11,5, 11,5, 11,3, 11,2, •, •, •, •, Dagpengemodtagere, 6,1, 6,0, 5,9, 5,9, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 5,5, 5,4, 5,4, 5,3, •, •, •, •, Mænd, 47,5, 47,7, 47,8, 47,8, 3,0, 3,0, 3,0, 3,0, Kvinder, 45,7, 45,8, 45,9, 46,2, 3,1, 3,1, 3,1, 3,1, 16-24 år, 7,0, 7,0, 7,0, 7,0, 1,6, 1,6, 1,6, 1,6, 25-29 år, 15,9, 15,9, 15,9, 16,0, 4,9, 4,9, 4,9, 4,9, 30-39 år, 28,0, 28,1, 28,3, 28,2, 4,2, 4,3, 4,3, 4,3, 40-49 år, 16,3, 16,4, 16,4, 16,5, 2,7, 2,7, 2,7, 2,7, 50-59 år, 15,2, 15,2, 15,1, 15,3, 2,3, 2,3, 2,3, 2,3, 60-66 år, 10,9, 10,9, 10,9, 11,1, 3,2, 3,2, 3,2, 3,3, Byen København, 18,6, 18,8, 18,9, 19,1, 3,8, 3,9, 3,9, 3,9, Københavns omegn, 10,4, 10,4, 10,4, 10,3, 3,5, 3,5, 3,5, 3,5, Nordsjælland, 6,3, 6,4, 6,4, 6,5, 2,7, 2,7, 2,7, 2,8, Bornholm, 0,4, 0,4, 0,4, 0,4, 2,2, 2,3, 2,2, 2,2, Østsjælland, 3,6, 3,6, 3,6, 3,7, 2,7, 2,7, 2,7, 2,7, Vest- og Sydsjælland, 7,8, 7,8, 7,8, 7,9, 2,8, 2,8, 2,8, 2,8, Fyn, 8,8, 8,8, 8,8, 8,9, 3,6, 3,6, 3,6, 3,6, Sydjylland, 8,6, 8,5, 8,5, 8,5, 2,4, 2,4, 2,4, 2,4, Østjylland, 15,0, 15,1, 15,1, 15,1, 3,1, 3,1, 3,1, 3,1, Vestjylland, 4,6, 4,6, 4,6, 4,6, 2,2, 2,2, 2,2, 2,2, Nordjylland, 9,0, 9,0, 9,1, 9,0, 3,1, 3,1, 3,1, 3,1, 1, Ledighedsprocenterne i tabellen beregnes i forhold til den senest opgjorte registerbaserede arbejdsstyrke. Pt. er denne arbejdsstyrke senest opgjort med reference til ultimo november 2024. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus07, og , aus08, Arbejdsløsheden (md.) august 2026, 30. september 2026 - Nr. 254, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Arbejdsløsheden (md.), Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Bruttoledigheden (og nettoledigheden, der er en delmængde heraf) giver månedlige detaljerede oplysninger om arbejdsløsheden, fx på kommuneniveau, opdelt efter aldersgrupper eller fordelt på a-kasser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/52326

      Nyt

      NYT: Alma og Oscar topper navne til nyfødte i 2025

      Fornavne - nyfødte 2025

      14. juli 2026, Alma og Oscar ligger på førstepladsen, som de mest populære navne til nyfødte piger og drenge i 2025. Begge navne har været på førstepladsen før. I 2025 fik 17 ud af 1.000 nyfødte piger navnet Alma og 18 ud af 1.000 nyfødte drenge fik navnet Oscar. Fornavnene Johanne, Vilde og Viola var nye på listen over de 50 mest anvendte pigenavne til nyfødte i 2025. Også blandt de 50 mest anvendte drengenavne var der kommet nye navne ind på listen, nemlig Svend, Elmer, Birk, Sigurd og Villads., Kilde: , www.dst.dk/navne, Vilde er pigernes højdespringer, Årets højdespringer blandt pigenavnene er Vilde, der som ny på listen er sprunget 11 pladser fra en placering uden for top-50-listen som nummer 60 i 2024 til nummer 49 i 2025. Modsat er det gået Merle, der fra at have ligget nummer 43 i 2024, faldt helt ud af top-50 og endte som nummer 57 i 2025. Også Kaja og Søs faldt helt ud af top-50., Elmer er drengenes højdespringer, Højdespringeren blandt drengenavne er Elmer, som gik fra en placering uden for top-50-listen som nummer 78 i 2024 til nummer 39 i 2025 - en stigning på 39 pladser. For Frederik og Marius er det gået modsat. Navnene faldt fra hhv. nummer 44 og 46 i 2024 til at ryge helt ud af top-50 for at ende som hhv. nummer 58 og 60 i 2025. Også Vilhelm, Johan og Adam faldt helt ud af listen over de 50 mest populære drengenavne., Geografisk forskel på hvor Alma og Oscar er topscorere, Selvom Alma og Oscar er topscorere i landet som helhed, gælder dette ikke for hele landet, hvis de to populære navne i stedet opgøres på landsdele. Alma lå i top i to landsdele, nemlig Østsjælland og Fyn. Oscar lå i top i tre landsdele, nemlig Østsjælland, Vestjylland og Nordjylland., Navne top-50 for børn født i 2025, Pigenavne,  , Drengenavne,  ,  , Født i 2025, Placering, i 2024,  ,  ,  , Født i 2025, Placering, i 2024, Nr., Navn, Antal, Pr. 1.000,  ,  , Nr., Navn, Antal, Pr. 1.000,  , 1, Alma, 499, 17, (4),  , 1, Oscar, 540, 18, (1), 2, Sofia, 476, 16, (11),  , 2, Karl, 514, 17, (2), 3, Agnes, 450, 16, (8),  , 3, Alfred, 479, 16, (9), 4, Nora, 416, 14, (10),  , 4, Noah, 460, 15, (4), 5, Emma, 413, 14, (1),  , 5, August, 455, 15, (5), 6, Frida, 413, 14, (5),  , 6, Oliver, 435, 14, (8), 7, Ella, 410, 14, (2),  , 7, Theo, 432, 14, (10), 8, Karla, 394, 14, (9),  , 8, Viggo, 430, 14, (18), 9, Freja, 391, 14, (14),  , 9, William, 429, 14, (3), 10, Olivia, 389, 13, (6),  , 10, Otto, 423, 14, (17), 11, Ida, 369, 13, (7),  , 11, Aksel, 411, 13, (6), 12, Clara, 368, 13, (15),  , 12, Arthur, 409, 13, (14), 13, Lily, 365, 13, (13),  , 13, Elliot, 388, 13, (11), 14, Luna, 357, 12, (3),  , 14, Valdemar, 366, 12, (15), 15, Esther, 339, 12, (19),  , 15, Elias, 363, 12, (16), 16, Ellie, 337, 12, (12),  , 16, Hugo, 347, 11, (13), 17, Anna, 284, 10, (17),  , 17, Lucas, 342, 11, (19), 18, Ellen, 284, 10, (20),  , 18, Emil, 337, 11, (7), 19, Alberte, 268, 9, (18),  , 19, Lauge, 327, 11, (21), 20, Asta, 266, 9, (16),  , 20, Ebbe, 315, 10, (34), 21, Astrid, 250, 9, (22),  , 21, Malthe, 308, 10, (12), 22, Vilma, 246, 9, (28),  , 22, Felix, 289, 9, (22), 23, Isabella, 224, 8, (23),  , 23, Matheo, 286, 9, (20), 24, Aya, 222, 8, (21),  , 24, Anton, 274, 9, (32), 25, Ingrid, 220, 8, (34),  , 25, Konrad, 260, 8, (25), 26, Vera, 216, 7, (31),  , 26, Holger, 255, 8, (28), 27, Josefine, 213, 7, (24),  , 27, Liam, 255, 8, (24), 28, Hannah, 200, 7, (26),  , 28, Luca, 253, 8, (31), 29, Leonora, 198, 7, (25),  , 29, Anker, 249, 8, (26), 30, Laura, 195, 7, (30),  , 30, Theodor, 225, 7, (23), 31, Elina, 191, 7, (38),  , 31, Victor, 220, 7, (33), 32, Marie, 190, 7, (37),  , 32, Magnus, 213, 7, (27), 33, Mille, 188, 7, (35),  , 33, Louie, 212, 7, (30), 34, Liva, 180, 6, (39),  , 34, Kalle, 209, 7, (40), 35, Maja, 179, 6, (36),  , 35, Erik, 207, 7, (29), 36, Lærke, 172, 6, (27),  , 36, Svend, 200, 7, (71), 37, Solveig, 171, 6, (40),  , 37, Vincent, 199, 7, (35), 38, Emily, 166, 6, (33),  , 38, Albert, 188, 6, (41), 39, Saga, 165, 6, (29),  , 39, Elmer, 188, 6, (78), 40, Mathilde, 164, 6, (32),  , 40, Pelle, 187, 6, (37), 41, Molly, 160, 6, (46),  , 41, Birk, 174, 6, (55), 42, Eva, 157, 5, (42),  , 42, Storm, 174, 6, (36), 43, Liv, 156, 5, (41),  , 43, Bjørn, 173, 6, (49), 44, Gry, 152, 5, (50),  , 44, Sigurd, 169, 6, (65), 45, Andrea, 151, 5, (45),  , 45, Villads, 165, 5, (64), 46, Lea, 148, 5, (48),  , 46, Atlas, 161, 5, (42), 47, Johanne, 147, 5, (52),  , 47, Alexander, 157, 5, (47), 48, Victoria, 147, 5, (44),  , 48, Walter, 156, 5, (39), 49, Vilde, 146, 5, (60),  , 49, Asger, 155, 5, (43), 50, Viola, 145, 5, (53),  , 50, Nohr, 152, 5, (38), Kilde: , www.dst.dk/navne, Fornavne - nyfødte 2025, 14. juli 2026 - Nr. 192, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. juli 2027, Alle udgivelser i serien: Fornavne - nyfødte, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Oplysningerne om fornavne stammer fra CPR. Den seneste navnestatistik omfatter børn født i 2024.Navnestatistikken er baseret på det første fornavn. To navne med bindestreg imellem betragtes som ét navn. For ens navne med flere stavemåder er deres antal lagt sammen og anført med den stavemåde, der er mest benyttet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Navne, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/52921

      Nyt

      NYT: Solid fremgang i dansk økonomi i 2. kvartal

      Nationalregnskab 2. kvt. 2026 revideret

      BNP, Sæsonkorrigeret, +0,9 %, 1. kvt. 2026 - 2. kvt. 2026, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,2 % , 1. kvt. 2026 - 2. kvt. 2026, Se tabel, 30. september 2026, Ændret 30. september 2026 kl. 10:20, Der var desværre en fejl i første figur. Fejlen er nu rettet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,9 pct. i andet kvartal 2026, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Dermed er væksten revideret op med 0,6 procentpoint i forhold til seneste opgørelse, primært som følge af indarbejdelsen af opdaterede kildedata, særligt , Industriens produktion og omsætning, , , Firmaernes køb og salg, samt , Betalingsbalance og udenrigshandel, . Medicinalindustrien bidrog til væksten i andet kvartal, idet bruttoværditilvæksten (BVT) for hele økonomien steg med 1,1 pct., mens væksten i BVT var 0,7 pct., hvis der ses bort fra Medicinalindustrien. Ud over medicinalindustrien bidrog især den øvrige industri samt den offentlige sektor positivt til væksten. Det seneste år har der været en betydelig vækst i dansk økonomi, hvor BNP i første halvår af 2026 er 6,0 pct. højere end samme periode året før. Beskæftigelsen steg med 0,2 pct. i andet kvartal, svarende til 7.800 personer, og de præsterede timer steg med 0,3 pct. Læs mere om usikkerhed og revisioner ved denne opgørelse under afsnittet , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, ., Kilde: Danmarks Statistik (Tallene bag figuren kan findes i særudtrækket , Medicinalindustrien i dansk økonomi, . Særberegning af BVT ekskl. medicinalindustri er behæftet med øget usikkerhed), Byggeri og anlæg giver pæn stigning i investeringer, De faste bruttoinvesteringer steg i andet kvartal med 1,5 pct., hvilket svarer til en opjustering på 0,7 procentpoint i forhold til første opgørelse. Væksten er opjusteret især som følge af indarbejdelsen af nye tal fra , Firmaernes køb og salg, ., Opjusteringen i investeringerne kommer særligt fra, at væksten i intellektuelle rettigheder er opjusteret med 2,7 procentpoint, som følge af indarbejdelse af et patentkøb i udlandet. Det betyder, at investeringerne i intellektuelle rettigheder er revideret fra et fald på 1,2 pct. til en stigning på 1,5 pct. Udover intellektuelle rettigheder bidrager særligt andet byggeri (end boligbyggeri) og anlæg positivt til væksten, mens der var store fald i transportmidler og maskiner. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Uændret offentligt og privat forbrug, Både det offentlige og husholdningernes forbrug havde en flad udvikling på 0,0 pct. i andet kvartal. Husholdningernes forbrug er en opjustering på 0,3 procentpoint. Husholdningernes forbrug af tjenester steg med 0,8 pct., mens forbruget af varer faldt med 0,8 pct. Faldet i varerne kom især fra køb af køretøjer, der faldt med 1,8 pct., mens øvrige varer faldt med 0,7 pct. Faldet i køb af køretøjer kommer efter en kraftig stigning i første kvartal på 12,7 pct. Hvis man sammenligner forbruget i andet kvartal 2026 med andet kvartal i 2025 var der en vækst i husholdningernes forbrug på 2,8 pct., mens det for det offentlige forbrug var 2,0 pct., Fremgang i Import og eksport., Den samlede import steg i andet kvartal med 1,8 pct., hvilket er en opjustering på 0,7 procentpoint siden seneste opgørelse. Tjenesteimporten steg med 2,6 pct., mens vareimporten steg med 1,1 pct. En stor del af væksten i tjenesteimporten kommer fra det førnævnte patentkøb. Den samlede eksport steg i andet kvartal 1,5 pct., hvilket er en opjustering på 0,6 procentpoint. Tjenesteeksporten trak ned i væksten i andet kvartal med et fald på 0,5 pct., mens eksporten af varer steg med 2,8 pct., hvor særligt eksporten af maskiner bidrog til væksten. , Danmarks nationalregnskab,  , 2026,  , 2. kvt. , 2. kvt. , 1.-2. kvt. , 1. kvt., 2. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 806,1, 5,7 , 6,0 , 1,7 , 0,9, Import af varer og tjenester, 497,9, 2,6 , 2,4 , -0,3, 1,8, Import af varer, 271,6, 1,2 , 1,6 , -0,6, 1,1, Import af tjenester, 226,3, 4,3 , 3,4 , 0,2 , 2,6, Forsyning i alt, 1304,0, 4,5 , 4,7 , 1,0 , 1,2, Eksport af varer og tjenester, 577,0, 6,7 , 8,6 , 2,3 , 1,5, Eksport af varer, 339,8, 9,9 , 11,4, 2,8 , 2,8, Eksport af tjenester, 237,1, 1,9 , 4,6 , 1,4 , -0,5, Privatforbrug, 349,6, 2,6 , 2,7 , 1,2 , 0,0, Husholdningernes forbrugsudgifter, 337,7, 2,8 , 2,9 , 1,2 , 0,0, Køb af køretøjer, 18,9, 13,5, 21,3, 12,7, -1,8, Andre varer, 124,8, 1,6 , 1,5 , 0,0 , -0,7, Tjenester i alt inkl. turisme, 194,1, 2,7 , 2,4 , 1,1 , 0,7, Tjenester i alt, 200,1, 2,5 , 2,4 , 0,4 , 0,8, Turistindtægter (-), -22,5, -0,6, 4,0 , -1,3, -0,4, Turistudgifter (+), 16,5, 0,3 , 3,8 , 6,6 , -2,2, NPISH forbrugsudgifter, 2, 11,9, -1,4, -1,7, 0,1 , 0,1, Offentlige forbrugsudgifter, 186,1, 2,0 , 2,5 , -4,0, 0,0, Faste bruttoinvesteringer, 181,1, 4,1 , 0,5 , -5,2, 1,5, Boliger, 29,1, -6,9, -8,0, -2,1, -1,5, Andet byggeri og anlæg, 53,0, 3,7 , 0,7 , -10,3, 8,6, Maskiner, transportmidler mv., 41,0, -8,8, -5,3, -5,6, -4,6, Intellektuelle rettigheder , 58,1, 23,3, 10,0, -1,8, 1,5, Lagerforøgelser mv., 3, 10,3, 0,9 , 0,5 , 2,4 , 0,4, Endelig indenlandsk anvendelse, 727,1, 2,9 , 1,9 , 1,0 , 0,9, Endelig anvendelse i alt, 4, 1304,0, 4,6 , 4,8 , 1,5 , 1,2, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1123,5, 0,9 , 0,8 , 0,1 , 0,3, Beskæftigelse i alt (1.000 personer), 3281,8, 0,9 , 0,9 , 0,2 , 0,2, Anm.: Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion, hvor komponenterne under hhv. anvendelse og forsyning sæsonkorrigeres og lægges sammen til disse størrelser. , 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før., 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger., 3, Bidrag ift. BNP (kan ikke fortolkes som effekt på BNP-væksten)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Markante udsving i lagre skal fortolkes med påpasselighed, Der har været store udsving i lagerændringerne i årets første kvartaler. Det mekanisk beregnede vækstbidrag giver et vækstbidrag fra lagerforøgelse til BNP på 0,4 procentpoint i andet kvartal og 2,4 procentpoint i første kvartal. Disse vækstbidrag skal fortolkes med stor påpasselighed, bl.a. fordi sæsonkorrektion af lagrene er behæftet med betydelig usikkerhed. Vækstbidraget kan derudover ikke bruges til at udregne alternative skøn for BNP-væksten ekskl. lageropbygning ved at fratrække dette vækstbidrag fra BNP-væksten. Dette skyldes bl.a., at forskellige typer af lagre har en forskellig importandel. Når der fx importeres råvarer, der lægges på lager til senere forarbejdning i industrien, påvirker det ikke den danske BNP-vækst. Tilsvarende for handelsvarer, hvor placering af importerede varer på et engroshandelslager til senere salg heller ikke påvirker dansk BNP-vækst. Til opgørelse af lageropbygningen i nationalregnskabet benyttes bl.a. oplysninger om lagre fra , Industriens produktion og omsætning, samt, Engroshandlens lagre, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af nationalregnskab for andet kvartal 2026, Dette er den anden offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2026. For første og andet kvartal er nationalregnskabet genberegnet med de mest opdaterede kilder. BNP-væksten i andet kvartal er på 0,9 pct. og er dermed revideret op med 0,6 procentpoint i forhold til første opgørelse. BNP-væksten i første kvartal er på 1,7 pct. og dermed opjusteret med 0,2 procentpoint. Revisionerne skyldes primært indarbejdelsen af nye oplysninger for første og andet kvartal 2026 vedrørende , Industriens produktion og omsætning, ,, Betalingsbalance og udenrigshandel, ,, Firmaernes køb og salg, , , Offentlig sektors økonomi, samt de finansielle brancher. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2026. For de sæsonkorrigerede tal kan der forekomme revisioner tilbage til og med 2024 på baggrund af de nye tal for første halvår af 2026, da disse indgår i beregningen af sæsonmønsteret. Herudover er der i denne opgørelse opdaterede sæsonkorrektionsmodeller, og det påvirker også de sæsonkorrigerede tal til og med 2024. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskab 2. kvt. 2026, ., Læs mere om størrelsen af revisionerne i BNP-væksten generelt set i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., I , statistikdokumentationen om Kvartalsvist Nationalregnskab, findes en mere detaljeret kildeoversigt. Derudover kan revisioner af BNP mv. fra version til version findes i , versionstabellen for, forsyningsbalancen, ., Forbedret datagrundlag til opgørelsen af Firmaernes køb og salg, Opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, fra den 16. september bygger nu på indberetninger fra størstedelen af de momsregistrerede virksomheder for andet kvartal 2026. Den første offentliggørelse af Nationalregnskabet for andet kvartal 2026 var baseret på en foreløbig intern udgave af Firmaernes køb og salg, hvor der indgik mange imputerede oplysninger. Som følge af det forbedrede datagrundlag er der revideret i aktiviteten for de markedsmæssige serviceerhverv, byggeriet samt privatforbruget for især fjerde kvartal., Opdaterede sæsonkorrektionsmodeller, I denne opgørelse er der indarbejdet opdaterede sæsonkorrektionsmodeller. De opdaterede modeller afspejler kvartalsmønstret i de gældende tal t.o.m. fjerde kvartal 2025, mens de tidligere modeller afspejlede kvartalsmønsteret i opgørelsen , Nationalregnskab 1. kvt. 2025 revideret, ., BNP, Sæsonkorrigeret, +0,9 %, 1. kvt. 2026 - 2. kvt. 2026, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,2 % , 1. kvt. 2026 - 2. kvt. 2026, Se tabel, Nationalregnskab 2. kvt. 2026 revideret, 30. september 2026 - Nr. 253, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. november 2026, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Henning Elberg Jørgensen, , , tlf. 21 78 12 42, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab: Kvartalsvist, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53768

      Nyt

      NYT: Lille tilbagegang i forbrugertilliden

      Forbrugerforventninger september 2026

      Nyt fra Danmarks Statistik 2026:231).

      https://www.dst.dk/nyt/52448

      Nyt

      NYT: Flere nye personbiler i august

      Nyregistrerede motorkøretøjer august 2026

      Nyregistrerede personbiler, Sæsonkorrigeret, 18.799, august, +9,9 %, juli til august, Se tabel, 9. september 2026, Der blev registreret 18.800 nye personbiler i august 2026 opgjort i sæsonkorrigerede tal, og det er 9,9 pct. flere end i juli. Tilgangen af nye biler til husholdningerne var i august 11,3 pct. højere end i juli, mens tilgangen i erhvervene steg med 7,5 pct. Det samlede antal registreringer af nye biler var i juni-august 3,5 pct. højere end i marts-maj. I husholdningerne steg tilgangen med 3,1 pct., mens tilgangen i erhvervene steg med 4,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil55, 96 pct. af husholdningernes nye biler kører på el, Der blev registreret 16.200 nye personbiler i august 2026 i faktiske tal, hvilket er 24,0 pct. flere end i august sidste år. Heraf kørte de 13.900 på el, svarende til 85,6 pct. af alle nye biler. Andelen af fossile biler faldt fra 20,3 pct. i juli til 14,3 pct. i august. Husholdningerne stod for 10.400 af elbilerne i august, og det svarer til 96,1 pct. af deres nye biler mod 95,7 pct. i juli. I erhvervene blev der registreret 3.500 eldrevne personbiler i august, hvilket svarer til en andel på 64,6 pct. mod 49,4 pct. i juli., Næsten hver tredje registrerede elbil i august er importeret, Import udgør forsat en stor andel af den samlede tilgang af elbiler, der består af summen af de nyregistrerede og de importerede brugte elbiler. I august 2026 udgjorde de importerede brugte elbiler en andel på 29,1 pct., mens de i august 2025 udgjorde 43,2 pct. af den samlede tilgang., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil53, og egne beregninger, Elbiler udgør nu 23 pct. af alle personbiler, Bestanden af eldrevne personbiler udgjorde 694.800 stk. eller 23,4 pct. af alle personbiler ved udgangen af august 2026. Bestanden af elbiler er vokset med 227.200 stk. eller 48,6 pct. siden august 2025. Husholdningernes andel af alle elbiler er 614.600 stk. eller 88,5 pct. I forhold til august sidste år er der 163.500 eller 7,1 pct. færre benzin- og dieselbiler på de danske veje. Den samlede bestand af personbiler er vokset med 2,1 pct. i forhold til august sidste år og udgør nu 2,97 mio. personbiler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil52, Tilgang af nye personbiler, sæsonkorrigeret,  , 2026,  , 2026,  , Mar., Apr., Maj, Juni, Juli, Aug.,  , Juni-aug./, mar.-maj, August/, juli,  , antal,  , pct., Tilgang i alt, 16, 619, 17, 086, 17, 770, 17, 367, 17, 099, 18, 799, 3,5, 9,9, I husholdningerne, 10, 438, 11, 197, 11, 591, 11, 023, 10, 990, 12, 232, 3,1, 11,3, I erhvervene, 6, 181, 5, 889, 6, 179, 6, 344, 6, 109, 6, 567, 4,2, 7,5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil5, og , bil55, Køb, leasing og tilgang af nye køretøjer, faktiske tal,  , August, Æn-, dring,  , Sept. 2024, - aug. 2025, Sept. 2025, - aug. 2026, Æn-, dring,  , 2025, 2026,  ,  ,  ,  ,  ,  , antal, pct.,  , antal, pct., Nye personbiler i alt, 13, 079, 16, 219, 24,0,  , 179, 309, 200, 898, 12,0, Benzin, 2, 824, 1, 593, -43,6,  , 50, 676, 31, 818, -37,2, Diesel, 883, 731, -17,2,  , 10, 085, 9, 765, -3,2, El, 8, 979, 13, 877, 54,5,  , 112, 553, 157, 254, 39,7, Plugin hybrid mv., 393, 18, -95,4,  , 5, 995, 2, 061, -65,6, Husholdningerne,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Køb, 4, 355, 8, 583, 97,1,  , 64, 705, 88, 818, 37,3, Privatleasing, 3, 430, 2, 196, -36,0,  , 41, 592, 38, 915, -6,4, Samlet tilgang, 7, 785, 10, 779, 38,5,  , 106, 297, 127, 733, 20,2, Erhvervene,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Køb, 8, 724, 7, 636, -12,5,  , 114, 604, 112, 080, -2,2, Ikke-leasingbiler (a), 823, 1, 185, 44,0,  , 10, 560, 14, 388, 36,3, Til leasing, 7, 901, 6, 451, -18,4,  , 104, 044, 97, 692, -6,1, Erhvervsleasing (b), 4, 471, 4, 255, -4,8,  , 62, 452, 58, 777, -5,9, Samlet tilgang (a+b), 5, 294, 5, 440, 2,8,  , 73, 012, 73, 165, 0,2, Erhvervskøretøjer i alt, 2, 265, 2, 419, 6,8,  , 30, 592, 30, 655, 0,2, Varebiler , 1, 926, 2, 154, 11,8,  , 25, 690, 25, 729, 0,2, Lastbiler, 165, 140, -15,2,  , 2, 198, 2, 262, 2,9, Sættevognstrækkere, 116, 74, -36,2,  , 2, 163, 1, 980, -8,5, Busser, 58, 51, -12,1,  , 541, 684, 26,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil55, , , bil52, og , bil53, Nyregistrerede personbiler, Sæsonkorrigeret, 18.799, august, +9,9 %, juli til august, Se tabel, Nyregistrerede motorkøretøjer august 2026, 9. september 2026 - Nr. 230, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Nyregistrerede motorkøretøjer, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Se mere i , statistikdokumentationen om bilregistret og opgørelser herfra, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/52648

      Nyt

      NYT: Realindkomsten før skat steg 1,4 pct. i 2025

      Indkomster for personer 2025

      2. oktober 2026, Den samlede indkomst før skat udgjorde i 2025 i gennemsnit 428.800 kr. pr. person i alderen 15 år og derover. Det svarer til en stigning på 3,4 pct. i den gennemsnitlige indkomst før skat i forhold til 2024, hvor den var 414.900 kr. Korrigeret for inflationen på 1,9 pct. i 2025, jf. , www.statistikbanken.dk/pris8, , steg realindkomsten før skat pr. person i 2025 med 1,4 pct. i forhold til året før. Året før steg realindkomsten med 3,5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/indkp201, Erhvervsindkomsten steg med 3,9 pct. i løbende priser, Erhvervsindkomsten steg samlet set i gennemsnit fra 288.700 kr. i 2024 til 299.900 kr. i 2025, svarende til en relativ fremgang på 3,9 pct., målt i løbende priser. Det var især virksomhedsoverskud for selvstændige, der med en stigning på 1.200 kr. til 20.100 kr. i 2025 svarende til 6,1 pct. bidrog relativt set mest til stigningen i den gennemsnitlige erhvervsindkomst. Lønindkomsten steg med 3,7 pct. i forhold til 2024 og udgjorde i gennemsnit 278.600 kr. pr. person i alderen 15 år og derover i 2025., Stigning i offentlige overførsler på 3,8 pct., Offentlige overførselsindkomster steg samlet set i gennemsnit fra 69.100 kr. i 2024 til 71.700 kr. pr. person i alderen 15 år og derover i 2025, svarende til 3,8 pct. Indkomst fra arbejdsløshedsdagpenge steg i forhold til 2024 ligeledes med 3,8 pct., hvilket er noget mindre end de foregående års udvikling og især en følge af, at 3.600 færre personer modtog ydelsen i 2025 end i 2024. Til sammenligning steg indkomst fra arbejdsløshedsdagpenge i årene 2022 til 2024 med samlet set 27,5 pct. i takt med, at antal personer med arbejdsløshedsdagpenge i de to år steg med 19.200 til 235.600 personer., Gennemsnitsindkomsten fra kontanthjælp pr. person er med et enkelt års undtagelse i 2020 faldet uafbrudt siden 2017 med samlet set næsten 40 pct. frem til 2024, målt i løbende priser. Udviklingen kan i høj grad tilskrives at antal personer med kontanthjælp i den periode er faldet med 92.100 personer frem til 2024. I 2025 fortsatte denne udvikling, og indkomst fra kontanthjælp faldt i forhold til 2024 yderligere med 6,3 pct. til 1.900 kr. pr. person i alderen 15 år. , Indkomst fra offentlige pensioner steg med 4,5 pct. 2025, Indkomst fra offentlige pensioner steg i 2025 med 2.000 kr. til 46.500 kr. i gennemsnit pr. person i alderen 15 år og derover, svarende til 4,5 pct. , Indkomst fra private pensioner steg med 4,3 pct. i 2025, Indkomst fra private pensioner, der inkluderer arbejdsmarkeds- og tjenestemandspension samt pensionsudbetalinger fra ATP, steg fra 27.100 kr. i 2024 til 28.200 kr. pr. person i 2025, svarende til 4,3 pct. i løbende priser., Dårligt år på de finansielle markeder medførte fald i formueindkomst, Efter at den samlede formueindkomst pr. person i alderen 15 år og derover i perioden 2022 til 2024 næsten blev fordoblet, vendte udviklingen til et fald fra i gennemsnit 27.200 kr. i 2024 til 26.200 kr. i 2025, svarende til en relativ nedgang på 3,7 pct. Formueindkomsten omfatter primært renteindtægter og aktieindkomster, og det var især renteindtægterne, der med et fald på i gennemsnit 1.200 kr. eller 39,8 pct. i forhold til 2024 bidrog til det samlede fald i formueindkomsten i 2025. Aktie- og anden formueindkomst pr. person, der udgør langt hovedparten af den samlede formueindkomst, steg i 2025 en smule med 300 kr. til 24.300 kr. i 2025, svarende til 1,1 pct. i forhold til 2024. Stigningen kan primært tilskrives, at antallet af personer med aktie- og anden formueindkomst steg med 131.000 personer til 1.754.000 personer i alt, svarende til 8,1 pct. flere personer i forhold til året før. Hvis man isoleret ser på gruppen af personer, der havde aktie- og anden formueindkomst begge de to år, var der for denne gruppe et fald i den gennemsnitlige aktie- og anden formueindkomst pr. person på 5,7 pct. fra 2024 til 2025., Den gennemsnitlige skattepligtige indkomst steg 2,7 pct. i 2025, Fra 2024 til 2025 steg den gennemsnitlige skattepligtige indkomst målt i løbende priser fra 295.700 kr. til 303.800 kr. pr. person i alderen 15 år og derover, svarende til 2,7 pct. Den relative stigning i den skattepligtige indkomst i forhold til 2024 var således noget mindre, end den relative stigning for den samlede personlige indkomst før skat på 3,4 pct. Den skattepligtige indkomst indeholder i modsætning til den personlige indkomst ikke aktieindkomster, der i stedet beskattes særskilt. Derudover er en række fradrag modregnet i den skattepligtige indkomst, ligesom skattefri indkomster ikke indgår. Ses der over en periode på ti år, steg den skattepligtige indkomst målt i løbende priser med i gennemsnit 2,9 pct. pr. år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/indkp101, Kommunalt spænd på imellem 2,0 og 3,3 pct. årlig stigning over ti år, Ses der på de enkelte kommuner, er den skattepligtige indkomst siden 2015 vokset relativt set mest i Rebild, Vesthimmerland, Kalundborg og Københavns kommune med en gennemsnitlig årlig stigning i de fire kommuner på 3,3 pct. over ti år. I Vallensbæk, Fanø, Lyngby-Taarbæk og Fredensborg kommune har den gennemsnitlige årlige stigning over ti år i den gennemsnitlige skattepligtige indkomst pr. person i alderen 15 år og derover derimod ligget på imellem 2,0 og 2,2 pct. på årsbasis., Kilde: , www.statistikbanken.dk/indkp101, Indkomster for personer 2025, 2. oktober 2026 - Nr. 256, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. november 2026, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54641

      Nyt

      NYT: 1946-årgangen hedder især Kirsten og Jens

      Navne - hele befolkningen 1. januar 2026

      16. februar 2026, I 1946 blev den hidtil største fødselsårgang i Danmark født, og omkring 60 pct. af de 96.000 fødte i 1946 er stadigvæk i live og bor i Danmark. I løbet af 2026 runder de 80 år, og i den anledning har vi opgjort, hvilke fornavne de har. Top3 blandt mændene er navnene Jens, Hans og Jørgen og blandt kvinderne topper navnene Kirsten, Hanne og Inge. Således hedder 950 af de kommende 80-års fødselarer Jens og 1.484 hedder Kirsten. Opgøres derimod disse seks fornavne i hele befolkningen fremgår det, at kun ganske få yngre end 40 år har fået et af netop disse seks fornavne., Korte navne dominerer blandt årgang 1946, De kommende fødselarer har generelt ret korte navne, og især for mændenes vedkommende består flere af navnene på top20 af enstavelsesnavne. Opgørelsen tager dog ikke højde for de, som måtte have flere fornavne uden bindestreg. Som det også fremgår, er navnet Kirsten langt mere almindeligt end de øvrige navne på top20-listen, idet 49 ud af hver 1.000 i årgangen hedder Kirsten. Det svarer til hver tyvende 80-årig kvinde. Tilsvarende falder andelen allerede fra tredjepladsen, dvs. navnet Inge, til mindre end 25 pr. 1.000 i årgangen. For mandenavnenes vedkommende er der derimod en lille gruppe navne (Jens, Jørgen, Hans, Niels, Ole og Erik), hvor 31-36 ud af hver 1.000 i årgangen har et af de seks navne. Det vil sige, at hver femte 80-årig mand har et af de seks navne., Top20-fornavne blandt årgang 1946 i befolkningen. 1. januar 2026, Mænd,  , Kvinder, Nr., Navn, Antal, Pr. 1.000 i årgangen,  , Nr., Navn, Antal, Pr. 1.000 i årgangen, 1, Jens, 950, 36,  , 1, Kirsten, 1, 484, 49, 2, Jørgen, 936, 35,  , 2, Hanne, 983, 32, 3, Hans, 908, 34,  , 3, Inge, 751, 25, 4, Niels, 895, 34,  , 4, Karen, 650, 21, 5, Ole, 869, 33,  , 5, Inger, 650, 21, 6, Erik, 811, 31,  , 6, Bente, 645, 21, 7, Poul, 728, 28,  , 7, Jytte, 643, 21, 8, Bent, 550, 21,  , 8, Birgit, 636, 21, 9, Knud, 532, 20,  , 9, Birthe, 636, 21, 10, Per, 515, 19,  , 10, Else, 610, 20, 11, Flemming, 514, 19,  , 11, Lis, 602, 20, 12, Mogens, 511, 19,  , 12, Jette, 586, 19, 13, John, 510, 19,  , 13, Anne, 558, 18, 14, Peter, 499, 19,  , 14, Ulla, 501, 17, 15, Henning, 498, 19,  , 15, Tove, 499, 16, 16, Finn, 475, 18,  , 16, Grethe, 469, 15, 17, Leif, 467, 18,  , 17, Bodil, 454, 15, 18, Svend, 438, 17,  , 18, Lene, 419, 14, 19, Bjarne, 426, 16,  , 19, Karin, 393, 13, 20, Kurt, 410, 15,  , 20, Anna, 380, 13, Anm.: Opgørelsen tager udgangspunkt i den nulevende befolkning i Danmark pr. 1. januar 2026., Peter og Anne topper igen navnelisterne for hele befolkningen, Dominansen af navnet Kirsten ses også på, at det ligeledes optræder, hvis man opgør top3-navne for alle i befolkningen og ikke kun for fødselsårgang 1946. For hele befolkningen placeres Kirsten på en tredjeplads blandt kvindenavnene kun overgået af navnene Anne og Mette, mens det er navnene Peter, Michael og Lars, der udgør top3 for alle mandenavne i befolkningen., Flere gengangere fordelt på aldersgrupper, Opdeles befolkningen i 10-års-aldersgrupper, er der forskel på topscorerne i de forskellige aldersgrupper. Kirsten ligger i top for aldersgrupperne 70-79 år og 80-89 år, mens Mette topper i både aldersgrupperne 40-49 år og 50-59 år. Anne topper derimod ikke i nogen aldersgruppe, men anvendes mere bredt i hele befolkningen. Tilsvarende blandt mandenavnene, hvor hverken Peter, Michael eller Lars ligger i top i nogen af 10-års-aldergrupperne., Fornavne fordelt efter alder - topscorer. 1. januar 2026, Mænd,  , Kvinder, Alder, Topscorer, Antal, Pr. 1.000 af alders-, gruppen,  , Alder, Topscorer, Antal, Pr. 1.000 af alders-, gruppen, I alt, Peter, 45, 727, 15,  , I alt, Anne, 43, 004, 14, 1-9 år, William, 4, 698, 16,  , 1-9 år, Alma, 3, 992, 15, 10-19 år, William, 6, 613, 19,  , 10-19 år, Emma, 6, 040, 19, 20-29 år, Frederik, 9, 707, 24,  , 20-29 år, Emma, 9, 495, 25, 30-39 år, Martin, 9, 703, 24,  , 30-39 år, Camilla, 10, 318, 26, 40-49 år, Martin, 12, 156, 35,  , 40-49 år, Mette, 10, 306, 30, 50-59 år, Henrik, 14, 823, 37,  , 50-59 år, Mette, 12, 367, 31, 60-69 år, Jan, 13, 995, 39,  , 60-69 år, Helle, 14, 845, 40, 70-79 år, Jens, 9, 839, 36,  , 70-79 år, Kirsten, 13, 019, 43, 80-89 år, Jørgen, 5, 898, 44,  , 80-89 år, Kirsten, 8, 427, 48, 90-99 år, Jørgen, 675, 43,  , 90-99 år, Inger, 1, 173, 36, Anm.: Opgørelsen tager udgangspunkt i den nulevende befolkning i Danmark pr. 1. januar 2026., Navne - hele befolkningen 1. januar 2026, 16. februar 2026 - Nr. 33, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. februar 2027, Alle udgivelser i serien: Navne - hele befolkningen, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Oplysningerne om navne bygger på et udtræk fra CPR. Navnestatistikken omfatter alle personer, der er bosat i Danmark 1. januar., I CPR-registeret kan man kun have ét efternavn. Resten af de navne, en person har, betragter vi som fornavne. Fornavne adskilt af et mellemrum betragtes som hvert sit selvstændige navn., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Navne, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53107

      Nyt

      NYT: Befolkningstilvækst forventes især i 11 kommuner

      Befolkningsfremskrivninger 2026-2070

      12. juni 2026, Der har været relativt store forskelle i befolkningsudviklingen mellem kommunerne de seneste tre år, hvor befolkningen i kommunen med den højeste befolkningstilvækst er vokset med 10,4 pct., mens kommunen med størst nedgang har haft et fald på 5,9 pct. Hvis den aktuelle befolkningsudvikling på kommunalt niveau med hensyn til fertilitet, dødelighed, nettoindvandring samt til- og fraflytning mellem kommunerne fortsætter frem til 2040, forstærkes forskellene i den nuværende befolkningsudvikling kommunerne imellem. Mere konkret forventes det ifølge 2026-fremskrivningen, at 42 kommuner vil have en negativ befolkningstilvækst frem mod 2040, mens 11 kommuner vil have en tilvækst på over 10 pct. Størstedelen af disse 11 kommuner ligger i Københavns Omegn, mens fire ligger i Østjylland., Kilde: , www.statistikbanken.dk/frkm126, Håndtering af gruppen af ukrainske indvandrere efter særloven, De ukrainske statsborgere, som kommer til Danmark efter , Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, (herefter: særloven), håndteres i 2026-fremskrivningen i lighed med fremgangsmåden i alle fremskrivninger siden krigens start i 2022. Dette vil sige, at ukrainerne medtages i indeværende år, men forventes udvandret igen ved det aktuelle udløb af særloven, pt. marts 2027. Der er tale om en udvandring i 2027 af 50.900 ukrainere, 27.100 kvinder og 23.800 mænd, hvilket giver den markante nedgang fra 2027 til 2028 på den samlede befolkningsudvikling i 2026-fremskrivningen., På kommunalt niveau håndteres denne udvandring gennem fremskrivningens kommunale fraflytningsmodel, hvilket resulterer i en mindsket nettotilflytning i 2027. De ukrainske statsborgere med ophold efter særloven indgår i herkomstgruppen bestående af indvandrere fra ikke-vestlige lande., Kilde: , www.statistikbanken.dk/frdk126, Befolkningen bliver stadig ældre, Af 2026-fremskrivningen fremgår det, at befolkningen som helhed bliver ældre. Dette er i lighed med tidligere års fremskrivninger. Befolkningsgruppen under 30 år udgør 34 pct. af befolkningen i dag og forventes ifølge 2026-fremskrivningen at udgøre 32 pct. i 2040, mens andelen af personer på 70 år og derover forventes at stige fra 16 pct. i 2026 til 19 pct. i 2040., Kilde: , www.statistikbanken.dk/frdk126, Om befolkningsfremskrivningen, Befolkningsfremskrivningen udarbejdes årligt i et samarbejde mellem DREAM og Danmarks Statistik. Fremskrivningen er baseret på forudsætninger om tidligere års fødsler, dødsfald, ind- og udvandringer samt til- og fraflytninger mellem landsdele og kommuner. Grundlaget for fremskrivningen ændrer sig dermed fra år til år i takt med ændrede forudsætninger, ligesom beslutninger og hændelser i ind- og udland kan ændre resultatet både på nationalt, landsdels- og kommunalt niveau. Fremskrivningen skal ikke opfattes som en eksakt forudsigelse af, hvordan Danmarks befolkning vil udvikle sig i fremtiden, men som et redskab, der estimerer befolkningsudviklingen med afsæt i et sæt antagelser, der udspringer af den information, som i dag er til rådighed., Befolkningsfremskrivninger 2026-2070, 12. juni 2026 - Nr. 152, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. juni 2027, Alle udgivelser i serien: Befolkningsfremskrivninger, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Annika Klintefelt, , , tlf. 23 31 14 33, Kilder og metode, Yderligere information om fremskrivningen samt den anvendte metode og forudsætninger findes i , statistikdokumentationen om befolkningsfremskrivning, , på , emnesiden Befolkningsfremskrivning,  samt på , www.dreamgruppen.dk, . Anvendt lovgrundlag:, Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningsfremskrivning, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54336

      Nyt

      NYT: Hver fjerde ung er på skærmen over 6 timer dagligt

      It-anvendelse i befolkningen 2026

      31. august 2026, 16 pct. af befolkningen over 15 år har brugt mere end 6 timer dagligt foran skærmen til private formål inden for de seneste 3 måneder. Det viser Danmarks Statistiks undersøgelse om it-anvendelse i befolkningen 2026. Især unge bruger meget tid foran skærmen. 27 pct. af de 15-19-årige er på skærmen mere end 6 timer dagligt, mens 28 pct. af de 20-29-årige har et dagligt skærmforbrug på over 6 timer. 3 pct. af befolkningen har et skærmforbrug på under 1 time dagligt. Især ældre har et lavt skærmforbrug, idet 4 pct. af de 60-74-årige og 8 pct. af de 75-89-årige bruger skærmen mindre end én time dagligt. Skærmforbrug er tid anvendt foran computer, smartphone, tablet, fjernsyn, spillekonsol og lignende., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit24, Hver tredje forsømmer fritidsaktiviteter, og hver fjerde får mindre søvn, Vi bruger også skærmene til at løse mange opgaver uden for arbejdet og til at opfylde mange behov, men der er stigende bekymringer for, om skærmforbrugets omfang har negative effekter. Og 46 pct. af befolkningen angiver i undersøgelsen, at de føler sig udfordret på mindst én negativ effekt pga. deres private skærmforbrug. Det svarer til ca. 2,3 mio. borgere i alderen 15-89 år. , I undersøgelsen spørges til fem forskellige typer af negative effekter ved skærmforbrug. Det at forsømme fritidsaktiviteter er den hyppigst nævnte. I 2026 angiver 29 pct. af borgerne i alderen 15-89 år, at de har forsømt fritidsaktiviteter i løbet af de seneste 3 måneder for at kunne være på skærmen i stedet. 25 pct. angiver, at de har fået mindre søvn pga. deres skærmforbrug, mens 16 pct. har følt sig utilpas eller deprimeret. Hver tiende har oplevet problemer på arbejdet, skolen eller studiet pga. deres skærmforbrug, fx i form af dårlige resultater, forsinkelser, manglende koncentration, stress mv. Fem procent oplever konflikter med familie og venner som følge af deres skærmforbrug., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit26, Især 20-29-årige kvinder forsømmer fritidsaktiviteter pga. skærmen, Særligt de unge i 20'erne er tilbøjelige til at prioritere tid foran skærmen frem for at dyrke fritidsaktiviteter. I 2026 angiver 48 pct. af 20-29-årige, at de har forsømt deres fritidsaktiviteter inden for de seneste 3 måneder for at bruge mere tid foran skærmen. Dette gælder især de yngre kvinder, idet flere end hver anden kvinde mellem 20-29 år forsømmer fritidsaktiviteter for at være på skærmen. Tilsvarende forsømmer 41 pct. af de 20-29-årige mænd deres fritidsaktiviteter pga. deres skærmforbrug., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit26, samt særkørsel baseret på tal fra It-anvendelse i befolkningen 2026, Jo højere uddannelsesniveau, jo flere forsømmer fritidsaktiviteter, Mindre tid til fritidsaktiviteter som følge af mere tid brugt foran skærmen stiger med uddannelsesniveauet. 41 pct., der har en bachelorgrad, lang videregående uddannelse eller en Ph.D., svarer, at de har forsømt deres fritidsaktiviteter som følge af deres skærmforbrug. Tilsvarende angiver 20 pct., der har en kort videregående uddannelse, at de har forsømt deres fritidsaktiviteter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit26, It-anvendelse i befolkningen 2026, 31. august 2026 - Nr. 221, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. august 2027, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra den årlige undersøgelse It-anvendelse i befolkningen. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 3.500 gennemførte spørgeskema besvarelser i april-juni hvert år blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen. Sammenligninger over tid skal gøres med forbehold for ændring i formuleringer samt ændringer i filtre., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54628

      Nyt
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation