Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 541 - 550 af 1154

    Flytteblanket truer statistik og forskning

    Et lille afkrydsningsfelt i den blanket, som vi alle udfylder, når vi flytter, har været på vej til fuldstændig at udhule grundlaget for en lang række vigtige, offentlige undersøgelser. Nu er rubrikken fjernet igen, men virkningerne er uhyre vanskelige at rette op på., 24. januar 2008 kl. 0:00 ,  , Sundhedsundersøgelser, sociale undersøgelser, arbejdskraftundersøgelser, kommunale borgerundersøgelser og forbrugerundersøgelser. Det er blot nogle af de undersøgelser, som er påvirket, fordi flere og flere borgere igennem de seneste år har sagt nej tak til nogensinde at kunne blive ringet op af en forsker eller statistiker. Over en periode på kun seks år har hver ottende dansker meldt fra. Det betyder, at Danmark på få år er røget ned blandt de tre dårligste lande i EU når det gælder borgernes deltagelsesprocenter i offentlige, statistiske undersøgelser. , Årsagen er et lille afkrydsningsfelt på de flytteblanketter, man udfylder, når man skifter adresse. Frem til år 2000 skulle man selv henvende sig til Folkeregisteret, hvis man permanent ville sige nej til, at Danmarks Statistik, forskere, kommuner eller lignende måtte ringe til eller på anden måde kontakte én i forbindelse med diverse undersøgelser, baseret på navneudtræk fra CPR-registret. , Fra få til titusindvis, Kun en halv snes tusinde borgere havde indtil da benyttet sig af muligheden. Fra år 2000 flyttede muligheden for at sige nej imidlertid med ind på en ny, kommunal flytteblanket i form af et lille afkrydsningsfelt. Dermed begyndte det, der kan ende som enhver forskers og statistikers mareridt: Hver fjerde borger, der flyttede, satte kryds i rubrikken. Og efter få år var man oppe på, at næsten 10.000 borgere meldte fra - hver måned. , - Det er særligt alvorligt for alle undersøgelser, der har med unge at gøre. De unge flytter meget ofte, og derfor er der mange af dem, der har sat kryds. Vi har faktisk allerede måttet omlægge en af vores undersøgelser på grund af problemet, siger Jørgen Søndergaard, der er direktør for SFI - det nationale forskningscenter for velfærd. , Det lille kryds er ikke nogen beskyttelse mod meningsmålingsinstitutter, forsikringssælgere eller andre private firmaer, som finder frem til folk ved at bruge fx telefonbogen. Til gengæld er det en dobbelt forhindring for det offentliges statistik, fordi borgerne i forvejen - hver gang de bliver kontaktet - oplyses om, at det er helt frivilligt at deltage. , EU påpeger problemet, Da EU's ekspert-team sidste år foretog en gennemgang af kvaliteten af Danmarks Statistiks arbejde, påpegede de også problemet med frameldingerne og foreslog at få lavet en årlig statusrapport på sagen. , Nu har Danmarks Statistik så gjort de kedelige virkninger op. 12,6 procent af den samlede danske befolkning - mere end hver ottende - har i dag lukket sig ude fra at blive kontaktet i forbindelse med samfunds- og sundhedsmæssige undersøgelser. , For at en stikprøve skal være statistisk sikker, skal man udvælge folk tilfældigt, men der skal vælges blandt alle. Derfor stiger usikkerheden, når hver ottende ikke kan vælges med. , - Lige nu er det især undersøgelser om uddannelse og arbejdskraft, som bliver ramt. Gruppen af 20-29-årige er nemlig særlig kraftigt repræsenteret blandt dem, der har meldt fra, siger Brian Larsen Thorsted fra Danmarks Statistiks metodekontor. , - Senere kommer det til at påvirke sygehus-statistikker og endnu senere undersøgelser af ældre. Efterhånden som de 20-29 årige bliver ældre, vil gruppen af frameldte bevæge sig som en pukkel op gennem systemet og påvirke skiftende statistikker, siger han. ,  , Skæv forskning, Fordi det næsten udelukkende er borgere, der flytter, som melder fra, bliver den statistiske fordeling særligt skæv. Personer, som begynder på uddannelse, flytter til nyt job, til et større hus, slår sig ned efter endt uddannelse, bliver gift eller skilt osv. er overrepræsenteret i denne gruppe. De repræsenterer bevægelse og udvikling i samfundet og er derfor særligt interessante at vide noget om. Derfor vil det fx også påvirke kvaliteten af de brugerundersøgelser, som den kommende kvalitetsreform lægger op til. , En gruppe, hvor rigtig mange har sagt nej til at kunne blive kontaktet, er de arbejdsløse, som det samfundsmæssigt er meget vigtigt at kunne skaffe brugbar viden om. , - Helt konkret betyder det, at vi kan komme til at underestimere antallet af arbejdsløse, siger Brian Larsen Thorsted. ,  ,  , Prop i hullet ikke nok, Ved udgangen af 2006 enedes kommunerne og andre myndigheder om at sætte en prop i hullet igen. Afkrydsningsfeltet blev fjernet og sat over på en selvstændig blanket. Den har alle borgere adgang til, uanset om de flytter eller ej, men til gengæld skal de selv bede om at få den udleveret. , Antallet af nye frameldte er faldet til det halve. Det har ikke løst problemet, men kun bremset farten frem mod det forskningsmæssige uføre. Og retningen kan ikke vendes, for de 700.000, som allerede har udelukket sig, kan kun komme i betragtning igen, hvis de selv kontakter kommunen og beder om at få ændret deres oprindelige markering på flytteblanketten., Uklarhed hos borgere, Jørgen Søndergård fra SFI tolker faldet i nye frameldinger sådan, at mange slet ikke har været klar over, hvad krydset egentlig betyder. , - På blanketten hedder det jo "forskerbeskyttelse", og det lyder jo som noget farligt, man skal beskytte sig imod. Men det eneste man beskytter sig mod, er at få et brev, hvor man bliver spurgt om man må blive kontaktet, siger han til Netmagasinet Bag Tallene. , Ligesom SFI har måttet omlægge en undersøgelse, mærkes frameldingerne også i Danmarks Statistiks arbejde. Arbejdskraft-undersøgelsen, som er en meget omfattende interviewundersøgelse, blev for nylig udvidet til at omfatte dobbelt så mange adspurgte. Det skulle blandt andet give mulighed for at nedsætte usikkerhederne, når man går mere i detaljen. Men en del af den ekstra kapacitet må man i stedet bruge på at kompensere for den øgede generelle usikkerhed, der er opstået på grund af problemet med frameldingerne. , - Efterhånden vil det blive sværere at opdage ændringer i samfundet. Når usikkerhederne stiger, vil fx en forskel på to arbejdsløshedstal lige så godt kunne skyldes den statistiske usikkerhed som en reel ændring i antallet af arbejdsløse, siger Brian Larsen Thorsted.,  , Løsning vanskelig at finde  , Danmarks Statistik har udviklet matematiske modeller der gør, at man indtil videre har kunnet regne sig ud af mange af usikkerhedsproblemerne. Men i fremtiden kan det blive meget værre, hvis ikke der findes en holdbar løsning. , At finde en løsning er imidlertid vanskeligt. Forslag, som har været drøftet blandt forskerne og statistikerne, er lov- eller regelændringer, fx i retning af at tidsbegrænse frameldingerne, lige som man har, når det gælder adressebeskyttelse. En anden ændring, som ville bedre en smule, er at begrænse børns framelding, så de selv skal genbekræfte den, når de fylder 18. , Jørgen Søndergaard fra SFI mener, at myndighederne bør overveje at gå ud og tjekke op på de krydser, folk har sat. Det vil kræve, at man kontakter de 700.000 frameldte. Ikke for at spørge, om de vil deltage i en undersøgelse - for det har de frabedt sig at blive kontaktet om - men for at give dem en grundig information om, hvad deres framelding egentlig går ud på. Derefter kan man så godt tillade sig at spørge, om de vil fastholde deres kryds, mener han. , - Det er klart, at man skal respektere, hvis folk af et ærligt hjerte har ønsket ikke at blive kontaktet i forbindelse med disse undersøgelser. Men meget kunne tyde på, at mange ikke rigtig har vidst, hvad det egentlig var, de satte kryds ved, siger Jørgen Søndergaard. ,  , Læs statusnotat om problematikken,  , Kim Mesterton er journalist ved Danmarks Statistik., Foto: Corbis/Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 24. januar 2008. , Tilmeld dig nyhedsbrev

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2008-01-24-Flytteblanket-truer-statistik-og-forskning

    Bag tallene

    Nye brancher i statistikken

    Det har godt nok taget over tre år, hvor tusindvis af papirer er blevet tygget igennem. Men 21. oktober opstår alligevel pludselig 414 ændrede eller helt nye erhvervsbrancher. Det sker, når Danmarks Statistik for første gang tager den nye danske brancheinddeling i brug i sine statistikker., 16. oktober 2008 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Hører du til dem, der længe har ønsket et mere tidssvarende billede af dansk erhvervsliv. Har du savnet at kunne holde et særligt vågent øje med informations- og kommunikationssektoren, handel med elektricitet eller måske med håndtering af farligt affald. Så glæd dig., Fra 21. oktober tager Danmarks Statistik nemlig for første gang de helt nye brancheinddelinger - Dansk Branchekode 2007 (DB07) - i brug i sine statistikker. Inddelingen, der bruges til at vise forskelle mellem brancher i mange forskellige statistikker, indeholder hele 414 ændrede eller helt nye brancheinddelinger. De nye inddelinger er foretaget for at give et mere tidssvarende billede af erhvervsstrukturen., - De gamle inddelinger var ikke længere tidssvarende. Vi har oplevet en særlig dynamik i specielt it- og mediesektoren, men også på fx energiområdet og mange andre services, så det var tid til en større revision af brancheinddelingerne, fortæller Søren Schiønning Andersen, kontorchef i Danmarks Statistik., Information og kommunikation er nye, Det er især den nye hovedgruppe Information og Kommunikation, der skiller sig ud i den nye brancheinddeling. Under denne hovedgruppe finder du fremover blandt andet statistik for fx webportaler og satellitbaseret telekommunikation. To brancher, der begge tidligere var umulige at finde konkrete tal for. Men det bliver altså muligt med den nye inddeling., Til gengæld forsvinder chancen for at finde særskilte tal for blandt andet pladeforretninger, pornobutikker og møbelpolstrere. Blandt de 825 brancher i den gamle inddeling - Dansk  Branchekode 2003 (DB03) - ændres eller udgår hele 513 som selvstændige inddelinger. Dermed bliver statistikken ikke bare mere tidssvarende, men også enklere. Det samlede antal brancher falder med 99 fra 825 til 726., Når man fjerner en erhvervsbranche som selvstændig inddeling og efterfølgende lader den indgå i en ny inddeling sammen med andre erhvervsbrancher, risikerer man at miste muligheden for at kunne sammenligne fremtidige statistikker med tidligere statistikker., Derfor afsætter Danmarks Statistik betydelige midler til at regne sig tilbage i tiden. Faktisk vil man tilbageregne de fleste års-statistikker til år 2000 efter den nye brancheinddeling, mens man for de fleste måneds- og kvartalsstatistikker vil regne tilbage til 2005. Nationalregnskabet bliver endda regnet helt tilbage til 1966., På den måde kan man altså fremover sammenligne allerede offentliggjorte tal fordelt efter brancher med nye tal på trods af den markante ændring i inddelingen af brancherne., Margarinefabrikker og mejerier blev talt, Der har sådan set været brancheinddelinger i Danmark siden 1896, hvor første udgave af Statistisk Årbog udkom. Her opgjorde man blandt andet antallet af margarinefabrikker og antallet af mejerier og landbrug med mekanisk bevægkraft. Siden da har meget ændret sig., De fleste af de erhvervsbrancher, der for 112 år siden kunne være nok så relevante for at give et tidssvarende billede af datidens erhvervsstruktur, har med tiden fået mindre - eller slet ingen - betydning, og mange er altså helt udgået som selvstændige inddelinger., I 1948 - tre år efter oprettelsen af FN - blev det muligt at sammenligne statistikker med andre lande via oprettelsen af den internationale brancheinddeling ISIC. Senere kom også den fælles EU-inddeling NACE til. NACE er i store træk en underopdeling af ISIC, mens den danske brancheinddeling igen er en underopdeling af NACE. På den måde sikrer man, at statistik kan sammenlignes på tværs af landegrænser og kontinenter samtidig med, at hvert land kan sætte fokus på brancher, som er særlig vigtige for det pågældende land., Ændringerne skal koordineres, Men det betyder også, at ændringer i brancheinddelingen skal koordineres internationalt - først i FN og siden i EU. Dette arbejde begyndte allerede i 2003. Arbejdet med den nye version af den danske brancheinddeling begyndte i 2005, hvor Danmarks Statistik spurgte brugerne af statistikkerne - erhvervsorganisationer, ministerier, styrelser, kommuner og forskningsinstitutioner - om hvilke informationsbehov de havde i forbindelse med en ny brancheinddeling., Disse tilbagemeldinger medførte, at Danmarks Statistiks Brancheudvalg i september 2006 kunne afslutte arbejdet med strukturen for den nye inddeling. I 2007 fik alle virksomheder i Danmark så tildelt en ny branchekode efter den nye inddeling, og fra 21. oktober indgår over halvdelen af alle danske virksomheder i de brancheinddelinger, der enten er nye eller ændrede., Første gang du kan se frugten af det flerårige arbejde, bliver i nyhedsbrevet , Nyt fra Danmarks Statistik - Danske virksomheders brug af it, , der offentliggøres 21. oktober kl. 9.30., De næste måneder vil andre tabeller også strømme ud fra Danmarks Statistik for første gang med den nye brancheinddeling. Hovedparten af alle statistikker har senest sommeren 2009 taget de nye inddelinger i brug.,  , FARVEL TIL PORNO OG POLSTRERE, Eksempler på brancher, der udgår som selvstændige inddelinger:, Tarmrenserier, Trædrejere, Fremstilling af metalskilte, Møbelpolstrere, Pladeforretninger, Pornobutikker, Bogantikvariater, Fyrvæsen og lodserier, Fotolaboratorier, GODDAG TIL HAVBRUG OG HANDEL MED ELEKTRICITET, Eksempler på nye brancher i Dansk Branchekode 2007:, Havbrug, Handel med elektricitet, Bortskaffelse af affald med energiproduktion (energi produceres, samtidig med at affald bortskaffes), Detailhandel via internettet med digitale produkter (ikke-fysiske produkter, der downloades fra nettet), Satellitbaseret telekommunikation, Webportaler, Formueforvaltning, Hovedsæders virksomhed (enheder, der styrer andre dele af en virksomhed eller koncern), Hvis du vil videre:, Der er meget mere information om den nye brancheinddeling på , www.dst.dk/DB07, ., Fotos: Ole Brikner og Museet på Sønderskov., Denne artikel er offentliggjort 16. oktober 2008., Tilmeld dig nyhedsbrev

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2008-10-16-Nye-brancher-i-statistikken

    Bag tallene

    Faldende andel efterkommere på universitetet

    Fra 1995 til 2002 faldt andelen af 20-29-årige ikke-vestlige efterkommere på de lange videregående uddannelser i forhold til befolkningsgruppen som helhed. Studiechef Jakob Lange fra Københavns Universitet taler om ghettoficering af uddannelsessystemet., 29. december 2003 kl. 0:00 , Af , Rune Stefansson, Rune Stefansson og Yrsa Smith, Efterkommere af indvandrere fra de ikke-vestlige lande holder sig i stigende grad væk fra de lange videregående uddannelser i Danmark. Mens antallet af 20-29-årige efterkommere er vokset med 357 procent fra 1995 til 2002, er antallet af efterkommere på universiteterne kun vokset med 223 procent. I forhold til befolkningsgruppens størrelse viser Danmarks Statistiks nye opgørelse altså et klart fald. , I 1995 var der kun 123 ikke-vestlige efterkommere på de lange videregående universitetsuddannelser. I 2002 var tallet vokset til 397. Hvis det havde fulgt med befolkningsudviklingen for gruppen, skulle der have været 555 ikke-vestlige efterkommere blandt de studerende. , Studiechef Jakob Lange fra Københavns Universitet er ikke overrasket over tallene: "Andengenerationsindvandrerne interesserer sig for hurtigt at komme ud og tjene penge til at købe en sort BMW. Hvorfor bruge seks år på at blive datalog, når man kan blive datamatiker på to år? Hvis efterkommerne vil på universitetet, er de mest interesseret i at studere til læge eller tandlæge, og det er fag med tårnhøje adgangskrav." , Jakob Lange mener, at årsagen til, at de ikke-vestlige efterkommere i så ringe grad vælger de lange videregående uddannelser, er socialt betinget. Det er de korte videregående uddannelser, som tiltrækker folk fra de ikke så bogligt stærke miljøer. Har man forældre med lang uddannelse, er chancen for, at man selv tager en akademisk grad, langt større. , På de mellemlange og de korte videregående uddannelser går det da også langt bedre for de ikke-vestlige efterkommere. På de mellemlange uddannelser - fx sygeplejerske-, pædagog- og læreruddannelserne - har der været stigning i studieaktiviteten på 436 procent, sammenholdt med befolkningsgruppens vækst på 357 procent i årene fra 1995 til 2002. På de korte videregående uddannelser, der tager op til to år, og hvor relativt flere efterkommere end danskere studerer, har væksten været på hele 650 procent. , "Der sker en ghettoficering af uddannelsessystemet. Andengenerationsindvandrerne går på HHX og HTX, og bagefter tager de sammen de korte videregående uddannelser. Den højere handelseksamen har en lavere overgangsfrekvens til de lange videregående uddannelser end gymnasiet. Andengenerationsindvandrernes sproglige formåen er udmærket, men rækker generelt ikke til pindehuggeriet i den akademiske verden," forklarer Jakob Lange., Efterkommerne er uddannelsesmæssigt bedre integreret end indvandrerne. Integration er en proces, der tager tid. Jakob Lange mener, at det vil tage en generations tid, før forskellen mellem børn af danske forældre og efterkommerne vil være udjævnet. , "Andengenerationsindvandrerne er optaget af rollemodeller i ekstrem grad. Det er vigtigt for integrationen, at de har nogle forbilleder. Det er kun mønsterbryderne, som foretager kvantespring," siger studiechefen og peger på en person som Kamal Qureshi, der er uddannet læge og medlem af Folketinget. , I forhold til de korte og mellemlange videregående uddannelser har de erhvervsfaglige uddannelser ikke oplevet en så stor vækst i andelen af ikke-vestlige efterkommer-studerende. Væksten har kun været på 222 procent, hvilket svarer til knap halvdelen af gruppens samlede vækst. , "Årsagen til den faldende andel, som tager de erhvervsfaglige uddannelser, er de manglende praktikpladser. Problemet med praktikpladserne er vokset de seneste år. Der eksisterer en myte om, at man næsten ikke kan komme i praktik, hvis man har den forkerte hudfarve. Og den myte har desværre nok også hold i virkeligheden," konstaterer Jakob Lange., Denne artikel er offentliggjort 29. december 2003.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2003-12-29-Efterkommere

    Bag tallene

    Danskernes sygefravær under lup

    Er kvinder mere syge end mænd? Har københavnerne flere sygedage end jyderne? Myterne om danskernes sygefravær skal stå deres prøve, når Danmark snart får sin første officielle statistik over sygefraværet., 4. januar 2005 kl. 0:00 ,  , De "officielle" myter om sygefraværet på landets arbejdspladser risikerer snart at blive enten gennemhullet eller underbygget. Danmarks Statistik er gået i gang med en detaljeret kortlægning af danskernes sygefravær på både offentlige og private arbejdspladser. Dermed er Danmark på vej til at få sin første officielle fraværsstatistik. , Beskæftigelsesministeriet finansierer statistikken, hvorfra de første delresultater vil være klar til offentliggørelse i 2005., "Der er mange hypoteser om sygefraværet i både den offentlige og private sektor. Men vi mangler den overordnede og fejlsikrede statistik, som kan give os et komplet og detaljeret overblik over det samlede sygefravær," siger kontorchef i Arbejdsdirektoratet, Thomas Mølsted Jørgensen. ,   , Stor interesse , Både Dansk Arbejdsgiverforening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, kommunerne og staten har uafhængigt af hinanden flere gange lavet deres egne statistikker over sygefraværet inden for disse afgrænsede sektorer. Men de hidtidige undersøgelser har ikke gjort det muligt at lave præcise sammenligninger på tværs af den offentlige og private sektor. En ting har statistikkerne dog haft til fælles: De er blevet modtaget med stor interesse. , "Oplysninger om medarbejdernes sygefravær er genstand for stor opmærksomhed i den arbejdsmarkedspolitiske debat," siger Fini Beilin, underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening. Han fortsætter: , "Det hænger sammen med velfærdsdebatten, hvor vi diskuterer, hvordan vi kan modvirke det ventede fald i arbejdsstyrken i fremtiden. Hvis det lykkes at nedsætte sygefraværet, vil det i realiteten betyde en udvidelse af arbejdsstyrken."  , Sammenlignelige oplysninger , Den nye statistik kommer som en konsekvens af, at regeringen i 2003 vedtog en særlig handlingsplan, der skal forsøge at nedsætte sygefraværet på arbejdspladserne. , En vigtig del af handlingsplanen er, at der skal skaffes mere detaljeret viden om sygefraværet på arbejdspladserne - en officiel statistik over sygefraværet er et stort skridt i den retning. , "Det er vigtigt, at vi kan måle, hvorvidt regeringens tiltag og indsatsen i virksomhederne har den ønskede effekt. Det er derfor helt afgørende, at nye oplysninger om sygefraværet vil blive offentliggjort løbende," siger Thomas Mølsted Jørgensen. Fini Beilin fra Dansk Arbejdsgiverforening ser frem til at få en statistik, som giver mulighed for at sammenligne sygefraværet i den offentlige sektor med sygefraværet på private virksomheder. , "Så kan vi få en uddybning af det generelt højere sygefravær i den offentlige sektor." siger Fini Beilin. Han minder dog samtidig om, at oplysningerne om sygefraværet i den private sektor skal indsamles på virksomhederne. Han opfordrer derfor Danmarks Statistik til at vægte hensynet til virksomhedernes indberetningsbyrde højt ved tilrettelæggelsen af den nye statistik.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2005-01-03-Sygefravaer-under-lup

    Bag tallene

    Dyre røde roser valentinsdag

    Røde roser er i høj kurs verden over, når der 14. februar fejres valentinsdag. Den enorme efterspørgsel presser priserne op, men vælger du i stedet at købe en anden blomst eller bare en rose i en anden farve til den, du holder af, er der mange penge at spare., 11. februar 2011 kl. 0:00 ,  , 14. februar er en dag, hvor landets blomsterhandlere skal løbe ekstra stærkt for at følge med bestillingerne. Det er valentinsdag, og selv om mange måske hævder, at de ikke går op i den slags kommercielle mærkedage, eller måske giver udtryk for, at det er en omgang romantisk pladder, så vidner salget hos blomsterhandlerne den dag om noget andet. , Ifølge Jan Oppermann, der er markedschef for Interflora, er omsætningen hos landets blomsterhandlere på netop den dag nemlig ti gange højere, end den er på en normal hverdag. , Det, de mange kunder vil have på valentinsdag, er røde roser, og den markant øgede efterspørgsel presser priserne i vejret. , "Alt hvad der er rødt og især roser tager et kraftigt prishop. Derfor gør vi på nettet meget ud af at tilbyde andre typer af blomster eller bare roser i andre farver, for der får man meget mere for pengene," siger Jan Oppermann. , Roserne hæver prisniveauet , Tal fra Danmarks Statistik viser da også, at prisen for afskårne blomster i februar sidste år var 5,4 procent højere end den foregående måned. Kun i maj, hvor der er mange konfirmationer, og blomster og især røde roser også er i høj kurs, var det sidste år dyrere at købe afskårne blomster. , "Det, der er værd at bemærke, er, at der kun er én enkelt mærkedag i februar til at trække den samlede pris for afskårne blomster op. Samtidig er det stort set kun prisen på røde roser, der stiger, mens de andre blomster koster det samme," siger Jan Oppermann. , Hele verden fejrer valentinsdag , Når en rose, der ellers koster 40 kroner, i dagene omkring valentinsdag pludselig koster 65 til 70 kroner, kan kunderne måske få det indtryk, at blomsterhandlerne skovler penge ind den dag. Men på trods af at omsætningen tidobles på mærkedagen, så mener Jan Oppermann ikke, det er tilfældet. , Modsat mors dag, som de forskellige lande fejrer på forskellige dage, så fejres valentinsdag nemlig over hele verden samme dag. Den enorme efterspørgsel betyder, at indkøbspriserne fordobles eller tredobles, men det gælder ikke priserne i butikkerne. , "Rent procentuelt holder vi slet ikke vores normale avance den dag," siger Jan Oppermann. , Mindre rød rose for pengene, For at kunderne ikke skal få et prischok, når de skal købe valentinsroser, har Interflora i år forsøgt sig med en anden strategi end at sætte priserne op. , "I år gør vi det, at vi bibeholder priserne på vores røde roser på nettet. I stedet for at sætte priserne op, har vi sat længden på roserne ned. Så hvor man ellers får en rose på 70 til 90 centimeter, så får man til samme pris en på 60 til 70 centimeter," siger han. , Man får altså stadig mindre blomst for pengene på valentinsdag - hvis man vel at mærke vælger, at den man holder af, skal have en rose, og at den skal være rød.      ,    , Fakta om Valentinsdag, Valentinsdag fejres 14. februar. Dagen er også kendt som "de elskendes helligdag"., Valentinsdag er i moderne tid blevet sat i forbindelse med den gamle romerske højtid Lupercalia, men ikke alle forskere er dog enige i dette. Festivalen Lupercalia blev afholdt den 15. februar til ære for en af de romerske guder, Lupercus, og en række ritualer, som skulle sikre frugtbarhed, var et vigtigt element i festen., Helligdagen blev indført af pave Gelasius i 496 e.v.t. og blev opkaldt efter den romerske præst Valentin. Hvem han var, er stadig usikkert. Legenden fortæller, at da kejser Claudius II beordrede romerske soldater til ikke at gifte eller forlove sig, trodsede Valentin dette dekret og fortsatte med at vie unge soldater. Han blev som følge heraf arresteret, sat i fangenskab og senere henrettet ved halshugning den 14. februar. Den romerske-katolske kirke udnævnte ham efter hans død til helgen som Sankt Valentin., Kilde: Wikipedia

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2011-02-11-valentinsdag

    Bag tallene

    En ud af fem tilmeldte på erhvervsuddannelser mødte ikke op

    Nye tal fra Danmarks Statistik beskriver elever, som var tilmeldt en erhvervsuddannelse – men ikke mødte op og begyndte. Tallene giver et mere detaljeret indblik i det generelt høje frafald på disse uddannelser., 4. september 2017 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Sommeren er ved at være forbi, og landet over er flere tusinde nye elever begyndt på en erhvervsuddannelse. Men sammenligner man med antallet af tilmeldte forud for studiestart, er der sandsynligvis færre nye elever på erhvervsuddannelserne, end man kunne forvente ud fra antallet af tilmeldte. ,  , Danmarks Statistik har for første gang samlet data om de såkaldt aldrig påbegyndte elever i perioden 2011 til 2016, og opgørelsen viser, at 20 pct. af de tilmeldte elever i perioden ikke mødte op. Aldrig påbegyndte defineres som elever, der har tilmeldt sig et grundforløb på en erhvervsuddannelse, men ikke begynder på uddannelsen. Elever, der tilmelder sig uddannelsen, men ikke får lov til at begynde på grund af adgangsbegrænsninger, indgår også frem til 2015. Adgangsbegrænsninger findes dog kun på få erhvervsuddannelser, og den samlede andel aldrig påbegyndte ville derfor ikke ændres markant, hvis disse ikke talte med. , Ud af de tilmeldte elever, der i perioden 2011-2016 ikke mødte op, var lidt over halvdelen i 2016 stadig hverken i gang med eller havde fuldført en anden ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse. Frafald præger dog også de tilmeldte elever, der begynder på grundforløbet. I denne gruppe er det lidt mindre end en tredjedel af de elever, der begynder på et grundforløb, som i 2016 ikke har fuldført eller er i gang med en uddannelse., Man skal være opmærksom på, at begge grupper indeholder elever fra hele perioden 2011 til 2016. Således har nogle af de inkluderede elever gået mere end 5 år uden at tage eller begynde en anden uddannelse, mens andre har gået i blot ét år eller mindre.,  , Forskelle mellem køn, I forhold til kønsfordelingen blandt elever på erhvervsuddannelserne er kvinder overrepræsenterede blandt de aldrig påbegyndte. 21 pct. af de tilmeldte kvinder begynder ikke på uddannelsen, mens det kun er tilfældet for 18 pct. af de tilmeldte mænd. Mændene er til gengæld mere tilbøjelige til at falde tidligt fra, når de først er begyndt på uddannelsen., Indvandrere og efterkommere falder lidt oftere fra, Indvandrere og efterkommere, som udgør hhv. 9 og 5 pct. af de tilmeldte elever, er mere tilbøjelige til at falde tidligt fra. 25 pct. af de tilmeldte indvandrere og 24 pct. af de tilmeldte efterkommere møder ikke op på uddannelsen. Blandt personer med dansk oprindelse er det 18 pct., der ikke begynder., Forældres indkomst og uddannelses­niveau, Den sociale baggrund ser også ud til at spille ind på, hvorvidt man begynder på uddannelsen. Blandt tilmeldte elever, hvis forældres indkomst er under 300.000 kroner, er det 23 pct., der ikke går i gang med uddannelsen. Børn af forældre i indkomstgruppen 600-699.999 kroner har det laveste frafald. Her er det 17 pct., der falder fra. Forskellene mellem de højere indkomstgrupper er dog ganske små. ,  , Hvis man ser på forældrenes uddannelse, er der også en tendens til, at tilmeldte elever ikke begynder på uddannelsen, hvis forældrenes højeste uddannelsesniveau er grundskole eller en gymnasial uddannelse. , Danmarks Statistik har desuden set på elevernes karaktergennemsnit i grundskolen, men forskellene mellem elever med forskelligt karaktergennemsnit er ret små., 44 pct. af aldrig påbegyndte uden uddannelse står uden for arbejdsstyrken, Ser man alene på aldrig påbegyndte i perioden 2011 til 2015, som i 2015 ikke var i gang med eller havde fuldført en anden uddannelse, var 44 pct. i 2015 uden for arbejdsstyrken (f.eks. personer, der modtager passiv kontanthjælp eller førtidspension, eller personer, der forsørges af andre). Tager man personer, der er kursister eller produktionsskoleelever ud, er 36 pct. uden for arbejdsstyrken. Af de resterende aldrig påbegyndte fra perioden 2011-2015 var 6 pct. arbejdsløse og 39 pct. i beskæftigelse. Resten var enten i gang med uddannelse på det tidspunkt (en lavere uddannelse - f.eks. 10. klasse) eller var ikke registreret i Danmarks Statistiks register over befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet., Om statistikken, Danmarks Statistik har været i kontakt med en række erhvervsskoler, og på baggrund af disse samtaler beskæftiger denne artikel sig kun med aldrig påbegyndte over hele perioden fra 2011 til 2016. På grund af usikkerheder i den præcise tidsregistrering for de aldrig påbegyndte er det ikke muligt at beregne retvisende tal for enkeltår. Læs mere om statistikken i statistikdokumentationen: , http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/aldrig-paabegyndte--erhvervsuddannelser, Hvis du har spørgsmål til teksten, er du meget velkommen til at kontakte Nikolaj Kær Schrøder Larsen på mail , nkl@dst.dk, eller telefon 3917 3259.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-09-04-en-ud-af-fem-tilmeldte-paa-erhvervsuddannelserne-moedte-ikke-op

    Bag tallene

    It-projekter øger indtjeningen i hver anden virksomhed

    Større indtjening og udvikling af produkter hænger i høj grad sammen med virksomheders investering i it-projekter. Over halvdelen af de virksomheder, der investerer i it-projekter, øger nemlig indtjeningen som en direkte følge deraf., 28. april 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Over halvdelen af de virksomheder, der investerer i it-projekter, øger indtjeningen som en direkte følge deraf. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik., Ser man udelukkende på virksomheder med intensiv it-anvendelse, oplever endnu flere en større indtjening gennem it-projekter. Fx har it-projekter øget indtjeningen i tre ud af fire virksomheder med avancerede hjemmesider., - Det er et tydeligt bevis for, at de virksomheder, som investerer i teknologi-løsninger, også bliver belønnet for det. Uanset om der er tale om brug af avancerede it-løsninger eller mere bredt, så kommer det virksomheden til gode. Det er meget glædeligt, siger Morten Bangsgaard, administrerende direktør i brancheforeningen IT-Branchen., Effekter ved it-projekter, Danmarks Statistik har målt fire oplevede effekter af virksomhedernes it-projekter: omlægninger eller forenklinger af arbejdsgange, udvikling af nye produkter, frigørelse af ressourcer samt større indtjening., Den hyppigste effekt er omlægninger og forenklinger af arbejdsgange. Otte ud af ti virksomheder har mærket dette i høj eller nogen grad. I lidt færre virksomheder - nemlig syv ud af ti - har it-projekter frigjort ressourcer., Som nævnt, har over halvdelen af virksomheder med it-projekter øget indtjeningen som følge af it-projekterne, mens fire ud af ti virksomheder har udviklet nye produkter og ydelser i forbindelse med it-projekter., Sparer arbejdskraft, IT-Branchens Morten Bangsgaard peger på, at det ikke nødvendigvis kun er virksomhederne, der får noget positivt ud af en it-investering., - Den offentlige sektor sparer arbejdskraft ved at omlægge til digitale løsninger som fx selvbetjeningssystemer. Samtidig oplever man faktisk også en høj grad af øget borgertilfredshed. Før skulle du tilpasse dig det offentlige kontors åbningstider. Nu kan du betjene dig selv, uanset om det er weekend eller morgen eller aften, forklarer han., Danmarks Statistik har i en særanalyse af effekterne undersøgt virksomheder med intensiv it-anvendelse nærmere. Her svarer fx ni ud af ti virksomheder med avancerede hjemmesider, at it-projekter har frigjort ressourcer. Det samme svarer otte ud af ti virksomheder med intensiv e-læring., Større indtjening hos virksomheder med intensiv e-læring, Samtidig vurderer to ud af tre virksomheder med intensiv e-læring også, at it-projekter har været med til at øge indtjeningen, mens hele tre ud af fire virksomheder med udvikling af nye produkter og ydelser vurderer, at de har haft større indtjening som følge af it-projekter., Øget indtjening og frigørelse af ressourcer hænger altså i høj grad sammen med investeringen i it-projekter. Morten Bangsgaard fra IT-Branchen håber da også på, at Danmarks Statistiks undersøgelse får endnu flere virksomheder til at investere i it., - Der er kun én vej, og det er fremad. Det er vigtigt at sikre, at der er en ordentlig it-infrastruktur i Danmark, fordi det både kommer den offentlige og private sektor til gode. It er en af de væsentlige faktorer til at sikre et ordentligt vækstgrundlag og give velfærd til os alle, siger han., Hvis du vil videre, Undersøgelsen af danske virksomheders brug af it baserer sig på besvarelser fra it-ansvarlige i 4.303 private virksomheder med mindst ti ansatte. Du kan læse mere om undersøgelsen og gratis downloade publikationen Danske virksomheders brug af it 2009 på , www.dst.dk/it, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 28. april 2010.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2010-04-28-It-projekter

    Bag tallene

    Antallet af danske feriehusgæster på Bornholm firdobles under Folkemødet

    Sidste år steg antallet af danske feriehusgæster fra omkring 1.000 i ugen op til folkemødet til over 4.000 natten mellem fredag og lørdag i folkemødeweekenden. Også antallet af flyrejser stiger kraftigt i dagene med folkemøde., 13. juni 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Mens Folkemødet løb af stablen på Bornholm i juni 2018, steg antallet af gæster i sommerhusene til op til fire gange så mange, som i dagene før og efter Folkemødet. Det viser en særkørsel fra Danmarks Statistik., ”Folkemødeeffekten kan i den grad ses i vores tal for feriehusudlejninger,” siger Else-Marie Rasmussen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Folkemødet lå i 2018 fra torsdag den 14. juni til søndag den 17. juni. Antallet af danske feriehusgæster steg fra 999 den 8. juni, over godt 3.000 overnattende gæster i begyndelsen af ugen med folkemøde til 4.043 gæster natten til lørdag på Folkemødet., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. Månedstal kan findes her: , www.statistikbanken.dk/FERIEH6, ., En del gæster tager tidligt hjem, Folkemødet varede i 2018 til og med søndag d. 17. juni, men allerede natten til søndag var antallet af sommerhusgæster begyndt at falde. Således var der 2.929 gæster i sommerhusene den 16. juni og blot 1.398 den 17. juni, hvor Folkemødet sluttede. Den typiske udlejningsperiode for et feriehus er lørdag til lørdag, hvilket også kan være tilfældet her. , ”Gæsterne til Folkemødet bor ikke kun i feriehuse, men tallet er alligevel bemærkelsesværdigt,” siger Else-Marie Rasmussen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Efter Folkemødet faldt antallet af gæster i sommerhusene til niveauet fra før Folkemødet på omkring 1.000 gæster pr. dag. , Flypassagerer topper torsdag og søndag, Antallet af flypassagerer til og fra Bornholm steg markant i dagene omkring Folkemødet i 2018. På en ”almindelig” juni-dag fløj 500-1.000 passagerer til og fra Bornholm sidste år. Men i alle Folkemødets fire dage fløj mindst 2.000 passagerer til eller fra øen. Antallet var størst den 14. juni – på Folkemødets første dag – hvor 3.625 passagerer lettede fra eller landede i lufthavnen i Rønne., Den 14. juni var langt de flest passagerer rejsende til Bornholm, mens de den 17. juni altovervejende forlod øen., ”Mens gæsterne i feriehuse ser ud til at komme i dagene før Folkemødet og tage hjem inden folkemødet er forbi, ser det ud til, at flypassagererne kommer på den dag, Folkemødet begynder, og forlader Bornholm på den sidste dag for Folkemødet,” siger Else-Marie Rasmussen., Kilde: , http://stat.trafikstyrelsen.dk/, Denne artikel er skrevet i samarbejde med Else-Marie Rasmussen, fuldmægtig, Danmarks Statistik, , emr@dst.dk, , 39 17 33 62., Danmarks Statistik deltager på Folkemødet 2019, som en del af #Faktaboksen.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-06-12-feriegaester-til-folkemoede

    Bag tallene

    Frederik og Emma er netop begyndt i skole

    En ny årgang elever er netop begyndt i skole. Men hvem er disse seksårige børn? Danmarks Statistik tegner her et miniportræt af den typiske nye skoleelev., 2. september 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Bøgerne fylder efterhånden godt op i skoletasken, og det er ikke længere så farligt at vinke farvel til mor eller far om morgenen. De nye elever i folkeskolen har nu været i gang med deres nye tilværelse i et par uger og er for alvor begyndt at knytte nye venskaber., Men hvad kendetegner lige den nye elev? Ja, altså vi ved jo først og fremmest, at det typisk er en dreng. Der er nemlig flere drenge end piger i folkeskolens begynderklasse. Traditionelt bliver der født flere drenge end piger, og de seksårige drenge udgør da også 51 pct. af de knap 65.000 børn i årgangen., På vores nye elevs navneskilt står der derfor Frederik. Det var i hvert fald det mest benyttede fornavn for nyfødte drenge i 2003. Her blev 936 navngivet det kongelige fornavn, mens Mikkel, Mathias og Oliver fulgte på de næste pladser. Det mest populære pigenavn samme år var Emma med Mathilde, Julie og Sofie lige efter., Går i offentlig grundskole, Når Frederik tager i skole, sker det ligesom for hovedparten af alle andre elever i børnehaveklasse i en offentlig grundskole. Syv ud af otte elever går i en offentlig grundskole, mens kun hver ottende elev går i privat skole. Andelen af elever i private skoler er dog stigende., Frederik bor typisk i Region Hovedstaden, hvor næsten hver tredje af de seksårige bor. Hans seng står på børneværelset i et parcelhus ligesom 59 pct. af de andre børn fra årgangen 2003. I samme årgang bor 22 pct. i lejlighed, 12 pct. i række-, kæde- eller dobbelthus og 7 pct. i stuehuse på landet., Langt de fleste seksårige bor med begge forældre. Dog lever 21 pct. under samme tag udelukkende med mor og hendes eventuelle partner, mens 2 pct. bor uden mor sammen med far og hans eventuelle partner., I SFO efter skole, Skolestarten betyder, at Frederik med ét tilbringer en stor del af dagen i skolen. Børnehaveklasser skal ifølge loven i gennemsnit have mindst tre timer dagligt. Men Frederik tilbringer mange flere timer i skolen. Efter det har ringet ud for dagen, tager han nemlig typisk i skolefritidsordning (SFO). Det gør 74 pct. af de seksårige, mens 10 pct. slet ikke benytter sig af pasningstilbud., Når Frederik kommer hjem i parcelhuset, venter mor og far. Hvis de altså ikke er på arbejde. 73 pct. af de seksårige har forældre, der begge arbejder, hvorimod 7 pct. af de seksårige har forældre, der begge slet ikke er i beskæftigelse., Frederik har som størsteparten af andre seksårige én bror eller søster. Da en søskende oftest er af modsatte køn, vil Frederiks søskende typisk være en søster. Knap halvdelen af de seksårige har præcis én søskende, 29 pct. har to søskende, mens 7 pct. slet ingen søskende har., Til lægen hver 12. uge, Med sidste års 287.000 kontakter til en læge eller speciallæge for de seksårige, vil Frederik i det nye skoleår typisk skulle til lægen lidt mere end fire gange på et år eller omkring hver 12. uge. Han kan dog også være blandt de 14 pct. af sine jævnaldrende, der slet ingen kontakt har til lægen i løbet af året., I løbet af en dag med skole, SFO og i mange tilfælde også både fodbold og svømning, der er de mest populære fritidsaktiviteter blandt de yngste drenge, har Frederik brug for en masse energi. Det får han primært gennem maden., Han begynder typisk dagen med fiberfattigt hvedebrød med pålægschokolade eller marmelade. De seksårige er ifølge DTU Fødevareinstituttet nogle af de flittigste i befolkningen til at spise morgenmad. De seneste tal viser, at hele 91 pct. regelmæssigt indtager dagens første måltid modsat de 19-24-årige, hvor kun under halvdelen regelmæssigt spiser om morgenen., Rugbrød med leverpostej, I skolen består Frederiks madpakke typisk af rugbrød med pålæg i form af leverpostej og spegepølse. Han drikker typisk letmælk til frokosten, hvilken han gennemsnitligt bruger lidt over en halv time på. Hans lidt ældre skolekammerater i alderen 11-14 år bruger kun 21 minutter på deres frokost., Der er forskel på Frederiks aftensmad i hverdagene og i weekenden. I løbet af ugen står menuen typisk på frikadeller, hakkebøf, farsretter og gryderetter som kødsovs m.m. I weekenden er det derimod pizza, burger og hotdogs, som fylder i Frederiks og de andre seksåriges maver., Hvis du vil vide mere, kan du selv gå på opdagelse i tallene fra, Kulturvaneundersøgelsen, (, www.statistikbanken.dk/KVUB1, ) , Befolkningsstatistikken (, www.statistikbanken.dk/BEF1A07, ) , Navnestatistikken (, www.dst.dk/navne, ) , Boligstatistikken (, www.statistikbanken.dk/BOL66, ) , Pasningsstatistikken (, www.statistikbanken.dk/PAS11, ) , Sygesikringsstatistikken (, www.statistikbanken.dk/SYGK, ) , DTU Fødevareinstituttets rapport over børn og unges måltidsvaner (, www.food.dtu.dk, ) , Foto: Jeanne Kornum/Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 2. september 2009.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2009-09-02-Skolestart2009

    Bag tallene

    Indvandrere fylder stadig mere i alle brancher

    Andelen af beskæftigede, som er indvandrere, er steget hvert år siden 2008, og var højere i alle større brancher i 2018 end i 2012. I seks brancher var mere end hver femte indvandrer i 2018., 5. august 2020 kl. 8:00 , Af , Magnus Nørtoft, En stadig større andel af de beskæftigede i Danmark er indvandrere. I 2008 var 7,3 pct. af de beskæftigede indvandrere, mens det gjaldt for 10,9 pct. i 2018. Det svarer til, at 207.000 beskæftigede i Danmark i 2008 var indvandrere, mens tallet i 2018 var 315.000., ”Dermed er både andel og antal højere end nogensinde. Stigningen er i øvrigt sket både blandt indvandrere med vestlig- og med ikke-vestlig baggrund,” siger chefkonsulent, Pernille Stender, Danmarks Statistik., Andelen af indvandrere varierer imidlertid brancher i mellem, viser tal for Danmarks Statistik., Kilde: Danmarks Statistik; , statistikbanken.dk/ras311, Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november, I seks brancher er mere end hver femte indvandrer, I samtlige brancher med mere end 10.000 beskæftigede i 2018 var andelen af indvandrere højere i 2018 end i 2012, hvorefter antallet af beskæftigede begyndte at stige igen efter finanskrisen. I seks brancher var mere end hver femte beskæftigede i 2018 indvandrer. Andelen var størst i brancherne Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere (36 pct. af de beskæftigede), Slagterier (32 pct.) samt Lokaltog, bus og taxi mv. (29 pct.). Også i Restauranter (28 pct.), Hoteller mv. (23 pct.) samt Frisører, vaskerier og andre serviceydelser (22 pct.) var mere end hver femte beskæftigede indvandrer i 2018. , Kilde: Danmarks Statistik; , statistikbanken.dk/ras311, Anm.: Figuren dækker brancher med relativt flest indvandrere, hvor der var mindst 10.000 beskæftigede i 2018. Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Få brancher med stor andel af ikke-vestlige indvandrere, I de fleste brancher med relativt mange indvandrere er fordelingen mellem indvandrere med vestlig- og ikke-vestlig baggrund nogenlunde ligelig. Men i brancherne Lokaltog, bus og taxi mv. samt Frisører, vaskerier og andre serviceydelser er der væsentligt flere beskæftigede indvandrere med ikke-vestlig baggrund end med vestlig. Det samme gælder til dels også for brancherne Restauranter og Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere., Kilde: Danmarks Statistik; , statistikbanken.dk/ras311, Anm.: Figuren dækker brancher med relativt flest indvandrere, hvor der var mindst 10.000 beskæftigede i 2018. Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Pernille Stender, chefkonsulent, psd@dst.dk, 39 17 34 04.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-03-10-Stoerre-andel-med-indvandrerbaggrund-er-i-beskaeftigelse

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation