Forside

Søgeresultat

Viser resultat 381 - 390 af 1155

Publikation: Regnskabsstatistik for fiskeri og akvakultur 2015

Publikationen samler regnskabsresultater for fiskerivirksomheder og akvakultur, som dækker over havbrug, dambrug og andre anlæg med opdræt af fisk eller skaldyr., Regnskabsstatistik for fiskeri og akvakultur 2015, samler regnskabsresultater for fiskerivirksomheder og virksomheder, som opdrætter fisk eller skaldyr i akvakulturanlæg., Statistikken er blevet udgivet årligt de seneste 20 år. Den dækker 98 pct. af fiskeriets fangstværdi og alle de akvakulturanlæg, der er registreret som aktive hos NaturErhvervstyrelsen., Fiskernes resultat satte rekord, Publikationen for 2015 viser, at fiskernes driftsresultat satte rekord i 2015. Overskuddet på 983 mio. kr. i 2015 er det bedste driftsresultat for branchen i de 20 år, hvor regnskabsstatistikken for erhvervet er blevet udgivet., Samtidig er overskuddet hele 74 pct. højere end året før, og 40 pct. over resultatet fra 2013, som er det næstbedste år., Publikationen viser desuden, at, :, det gode resultat for fiskerne skyldes forøgede kvoter på brisling og tobis, højere priser på både konsum- og industrifisk og faldende pris på dieselolie., værdien af fiskerirettigheder og –kvoter udgør ca. en tredjedel af den samlede værdi af anlægsaktiverne pr. virksomhed., dambrug med høj grad af recirkulering (modeldambrug type 3) og ålebrug havde et gennemsnitligt driftsresultat på henholdsvis 1,0 og 2,9 mio. kr. Til sammenligning tjente akvakulturerhvervet i gennemsnit 302.000 kroner pr. anlæg., den økologiske fiskeproduktion voksede med 50 pct. fra 1. 873 ton i 2014 til 2.782 ton i 2015. Dermed udgjorde økologisk fisk 5,2 pct. af den samlede produktion. , Tidsserier for en række grupperinger af regnskabsmaterialet ligger i , statistikbanken, ., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, Hent som pdf, Regnskabsstatistik for fiskeri og akvakultur 2015, Kolofon, Regnskabsstatistik for fiskeri og akvakultur, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2244-9, Udgivet: 20. januar 2017 kl. 09:00, Antal sider: 71, Kontaktinfo:, Jeppe Strandgaard Herring, Telefon: 24 44 43 06

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/VisPub?cid=23472

Publikation: Befolkningens udvikling 2016

Publikationen belyser alle demografiske forhold, som har betydning for udviklingen i befolkningen. Blandt andet fødsler, dødsfald, indgåede og opløste ægteskaber, flytninger, vandringer og aborter., Publikationen viser også befolkningens sammensætning både på person-, familie- og husstandsniveau, inkl. den del af befolkningen, der har udenlandsk oprindelse., Flere vælger at blive gift, I 2016 steg antallet af vielser for tredje år i træk. I alt valgte 30.767 par at blive viet, hvilket er 1.914 flere end året før. Hvert tredje par (34 pct.) blev viet i en kirke. I 1997 gjaldt det samme for lidt over halvdelen af parrene., Gennemsnitalderen er steget, De seneste 30 år er gennemsnitsalderen steget med 3,1 år, så befolkningen nu i gennemsnit er 41,3 år, mens den i 1987 var 38,2 år. Befolkningen er i øvrigt vokset med 12 pct. i samme periode., Derudover viser publikationen blandt andet, at:, 13 pct. af befolkningen flyttede i 2016. Unge i 20’erne flyttede mest efterfulgt af personer i 30’erne., Indvandringen i 2016 var 94.365 personer, og lå 16.482 højere i 2016 end gennemsnittet for de seneste ti år. De fleste indvandrede fra USA, Rumænien, Tyskland, Polen og Storbritannien., Antallet af husstande er vokset 20 pct. siden 1987 og altså mere end befolkningen. Husstandene er dermed blevet mindre, og består nu af 2,15 personer i gennemsnit mod 2,31 i 1987., , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, Hent som pdf, Befolkningens udvikling 2016, Kolofon, Befolkningens udvikling, Borgere, ISBN pdf: 978-87-501-2281-4, Udgivet: 23. oktober 2017 kl. 09:00, Antal sider: 116, Kontaktinfo:, Connie Østberg, Telefon: 23 60 19 14

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/VisPub?cid=20714

Publikation: Indvandrere i Danmark 2019

Publikationen giver et indblik i, hvordan de mennesker, som er indvandret til Danmark - og deres børn – indgår i samfundet. Den går blandt andet i dybden med indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse og kriminalitet., Publikationen giver et indblik i, hvordan de mennesker, som er indvandret til Danmark - og deres børn – indgår i samfundet. Den går blandt andet i dybden med indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse og kriminalitet., Indvandrere i Danmark udkommer i år for 13. gang og dækker en lang række forhold i relation til indvandrere og efterkommere i Danmark. I årets publikation er der blandt andet fokus på landegrupperingen vestlig/ikke-vestlig, indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet og hvor stabil deres beskæftigelse er sammenlignet med personer med dansk oprindelse., I publikationen indgår også nye kriminalitetsstatistikker udarbejdet som følge af finanslovsaftalen for 2019. Disse viser blandt andet dømte og deres statsborgerskab og ofres herkomst i relation til gerningspersonens herkomst., Her er nogle af hovedpointerne fra publikationen:, Danmarks Statistik har gennemført et serviceeftersyn af landegrupperingen ”vestlige/ikke-vestlige” lande og har konkluderet, at grupperingen fortsat er anvendelig. Danmarks Statistik har derudover besluttet, at oprette landegrupperingen ”EU-EØS/lande uden for EU-EØS” som et supplement til den nuværende opdeling. Læs mere i publikationens temartikel., Nye kriminalitetsopgørelser om b.la. dømte, deres statsborgerskab og ofres herkomst i relation til gerningspersonens herkomst. De nye opgørelser er udarbejdet som følge af finanslovsaftalen for 2019. Læs mere i publikationens kapitel 6.4, Indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet belyses over en treårig periode. Opgørelsen viser, at indvandrere har en mere ustabil beskæftigelse og at mange indvandrere, der var permanent uden beskæftigelse i hele perioden, havde opholdt sig i landet i mange år. Læs mere i publikationens kapitel 2.8, , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2025, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018 revideret, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 1998, Hent som pdf, Indvandrere i Danmark 2019, Kolofon, Indvandrere i Danmark, Borgere, ISBN pdf: 978-87-501-2343-9, Udgivet: 27. november 2019 kl. 08:00, Antal sider: 159, Kontaktinfo:, Jørn Korsbø Petersen, Telefon: 20 11 68 64

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/VisPub?cid=29446

Publikation: Lønstatistik - metode og nye begreber

Publikationen gennemgår principperne bag lønstatistikken og de nye begreber på området., Danmarks Statistik vil fremover offentliggøre tal for både "den standardberegnede timefortjeneste" (løn for normale timer) og "fortjeneste pr. præsteret time" (løn for de udførte arbejdstimer)., Begreberne er blevet udviklet i forbindelse med Lønkommissionens arbejde med at analysere løn og ansættelsesvilkår i den offentlige sektor. Kommissionen blev nedsat af regeringen i 2008., To slags løn, Grundlæggende opgøres løn på to måder:, løn pr. arbejdet (præsteret) time, løn pr. "normal" arbejdstime., Typisk vil arbejdsgivere være mest interesserede i de samlede omkostninger pr. arbejdet time, mens lønmodtagere vil have fokus på lønnen pr. "normal" arbejdstime., Lønnen pr. arbejdet time vil i sagens natur stige i takt med antallet af lønnede fraværstimer, mens lønnen pr. "normal" arbejdstime forbliver den samme uanset omfanget af lønnet fravær., Kvinder og mænd, Tjener kvinder færre penge end mænd? Er lønnen lavere i det offentlige end i det private? Hvor stor er forskellen på en læges og en sygeplejerskes timeløn?, Spørgsmålene kan synes simple. I virkeligheden kræver en besvarelse dog, at man sætter sig ind i de to lønbegrebers fordele og ulemper., Publikationen giver mulighed for at kigge ind i lønstatistikkens maskinrum og blive klogere på et omdiskuteret felt., Hent som pdf, Lønstatistik - metode og nye begreber, Kolofon, Lønstatistik - metode og nye begreber, Arbejde og indkomst, ISBN: 978-87-501-1944-9, Udgivet: 29. september 2011 kl. 09:00, Antal sider: 107, Kontaktinfo:, Uwe Pedersen, Telefon: 23 72 65 69

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/VisPub?cid=17075

Publikation: Regnskabsstatistik for fiskeri og akvakultur 2017

Publikationen samler regnskabsresultater for fiskerivirksomheder og akvakultur, som dækker over havbrug, dambrug og andre anlæg med opdræt af fisk eller skaldyr., Statistikken bygger for fiskeriet på indberetninger fra 272 virksomheder ud af en samlet population på 539 virksomheder med en omsætning på over 270.000 kr. og for akvakultur på indberetninger fra 117 ud af 203 aktive anlæg., Fiskeri, Fiskeriets driftsresultat blev på 1,9 mio. kr. pr. virksomhed i 2017, hvilket er et fald på 13 pct. i forhold til året før. Resultatet fermkommer ved et fald i bruttoudbyttet på 2,6 pct. og en stigning i driftsomkostninger pr. virksomhed på 3,8 pct., Faldet i fiskeriets driftsresultat skyldes mindre landinger af torsk, rødspætte, sild og makrel samt prisfald for sild og dybvandshummer. Hertil kommer en 22 pct. forøgelse af omkostningerne til brændstof som følge af stigning i prisen på dieselolie., Akvakultur , Akvakulturerhvervets driftsresultat blev på 880.000 kr. pr. anlæg i 2017, hvilket er en stigning på 73 pct. i forhold til året før., Havbrug var den anlægstype, som fik det bedste driftsresultat på 4,8 mio. kr. pr. anlæg. Overskudsgraden for havbrugene blev på 16,6 pct. i 2017, hvor overskudsgraden for det samlede akvakulturerhverv blev på 10,7 pct. , Statistikbanken, indeholder tidsserier for en række grupperinger af regnskabsmaterialet., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, Hent som pdf, Regnskabsstatistik for fiskeri og akvakultur 2017, Kolofon, Regnskabsstatistik for fiskeri og akvakultur, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2321-7, Udgivet: 29. januar 2019 kl. 08:00, Antal sider: 73, Kontaktinfo:, Jeppe Strandgaard Herring, Telefon: 24 44 43 06

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/VisPub?cid=28173

Publikation: Folketælling 1981

Med Folke- og boligtællingen 1981 publiceredes resultaterne for sidste gang i bogform. Nyere data kan findes i , Statistikbanken, Folke- og boligtællingen 1. januar 1981, Folke- og boligtællingen 1981 er udkommet i 18 bind og indeholder opgørelser over befolkningens størrelse, erhverv og boliger for hele amter og for de enkelte kommuner, sogne og byer, samt enkelte tabeller for hele landet. , Alder, køn, branche, socioøkonomisk gruppe, faggruppe, uddannelse, erhvervsfrekvens og ledighed er bl.a. belyst. Man kan også finde antallet af familier, familiens størrelse, antal børn, og beskæftigelse. Derudover er antallet af boliger efter boligens art, størrelse og udstyr opgjort, samt antal personer fordelt efter boligens art. , I bind L1 "Landstabelværk" redegøres der for folke- og boligtællingens opbygning og begrebsmæssige indhold og for begrænsninger med hensyn til sammenligneligheden i forhold til tidligere tællinger. Desuden en beskrivelse af tællingen i engelsk oversættelse., Tællingen omfatter ikke befolkningen i Grønland og på Færøerne., Folke- og boligtællingen 1981 er den anden registertælling, der er blevet foretaget i Danmark., Bind:, L1 - Landstabelværk, L2 - Pendling, L3 - Danmarks administrative inddeling , A1 - København, Frederiksberg, Hovedstadsregionen , A2 - Københavns amtskommune , A3 - Frederiksborg amtskommune , A4 - Roskilde amtskommune , A5 - Vestsjællands amtskommune , A6 - Storstrøms amtskommune , A7 - Bornholms amtskommune , A8 - Fyns amtskommune , A9 - Sønderjyllands amtskommune , A10 - Ribe amtskommune , A11 - Vejle amtskommune , A12 - Ringkøbing amtskommune , A13 - Århus amtskommune , A14 - Viborg amtskommune , A15 - Nordjyllands amtskommune , , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 1981, 1976, 1970, 1965, 1960, 1955, 1950, 1945, 1940, 1935, 1930, 1925, 1921, 1916, 1911, 1906, 1901, 1890, 1880, 1870, 1860, 1855, 1850, 1845, 1840, 1835, 1801 og 1834, 1787, Hent som pdf, L1 - Landstabelværk, L2 - Pendling, L3 - Administrative inddel., A1 - Kbh., Frederiksberg, A2 - Københavns amt, A3 - Frederiksborg, A4 - Roskilde, A5 - Vestsjælland, A6 - Storstrøm, A7 - Bornholm, A8 - Fyn, A9 - Sønderjylland, A10 - Ribe, A11 - Vejle, A12 - Ringkøbing , A13 - Århus, A14 - Viborg, A15 - Nordjylland, Kolofon, Folketælling, Borgere, Udgivet: 31. december 1984 kl. 09:30, Antal sider: , Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/VisPub?cid=19590

Publikation: It-anvendelse i befolkningen 2016

I publikationen beskrives danskernes anvendelse af it og internet i bred forstand. Undersøgelsen adresserer også mere specifikke emner såsom formål med internetbrug, mediebrug og e-handel., Udvalgte resultater fra årets undersøgelse: , Unge er massivt tilstede på sociale medier..., Kun tre pct. af de 15-18 årige fravælger at være på sociale medier. Til sammenligning er den tilsvarende andel 32 pct. blandt de 19-89-årige., , …og bevidste forbrugere af sociale medier., To ud af tre unge begrænser adgangen til deres profil eller indhold på de sociale medier. Blandt resten af befolkningen er begrænsning af andres adgang mindre udbredt: 53 pct. af de 19-89-årige reducerer andres mulighed for at se indhold eller profil på de sociale medier., , Ældre bliver hastigt mere internetkyndige, 44 pct. af de 65-89-årige brugte aldrig internet i 2011. Andelen er i 2016 faldet til 19 pct. Dermed forsvandt mere end halvdelen af ikke-brugere på fem år. , Blandt årets øvrige resultater:, , 100 pct. af unge mellem 15-18 år er online mindst én gang om ugen. 98 pct. går på internettet via smartphone., Facebook, Snapchat og Instagram er de mest populære online mødesteder blandt unge mellem 15-18 år. Tre ud af fire har en profil på alle tre sociale medier. 86 pct. af unge danskere tjekker Facebook flere gange dagligt eller mindst én gang om dagen. To ud af tre bruger Snapchat dagligt og hver anden er aktiv på Instagram mindst én gang hver eneste dag, Fire ud af fem mellem 16 og 89 år går på internettet via mobiltelefon. Hver femte bruger internet via Smart-TV., Andelen af dem, der handler på nettet, er steget fra 65 pct. i 2011 til 77 pct. i 2016., , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, Hent som pdf, It-anvendelse i befolkningen 2016, Kolofon, It-anvendelse i befolkningen, Kultur og fritid, ISBN pdf: 978-87-501-2237-1, Udgivet: 28. november 2016 kl. 09:00, Antal sider: 78, Kontaktinfo:, Anne Vibeke Jacobsen, Telefon: 20 14 84 28

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/VisPub?cid=20738

Publikation: Innovation og forskning 2018

Viden, herunder forskning og udvikling (FoU), kan karakteriseres som et af de vigtigste aktiver for at fastholde eller forbedre Danmarks internationale konkurrenceevne., Publikationen giver et omfattende billede af udviklingen indenfor FoU i Danmark., , 3 pct. af BNP rammer EU-målsætning, Innovation og forskning 2018, viser også, at både den offentlige sektor og private virksomheder har bidraget til at øge andelen af forskning og udvikling i bruttonationalproduktet (BNP)., Forskningsudgifterne er vokset fra 2,0 pct. af BNP i 2000 til 3,2 pct. i 2016, hvoraf erhvervslivet stod for 2,1 pct. af BNP og det offentlige for 1,1 pct. af BNP. Stigningen betyder, at Danmark imødekommer den såkaldte Barcelona-målsætning, der siger, at EU-lande skal bruge 3 pct. af BNP på forskningsudgifter. FoU-personalets samlede indsats svarede til 62.900 fuldtidsstillinger i 2016. I forhold til 2015 er det en stigning på 2.600 årsværk eller 4,4 pct., Innovation og forskning, udkommer årligt og giver et indblik i:, Innovation i erhvervslivet, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Offentligt forskningsbudget, Ph.d.-uddannelsen, Handel med patenter og andre IP-rettigheder (patenter, varemærker og andre beskyttede rettigheder), Samt et kapitel med internationale sammenligninger, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2019, 2018, 2017, 2016, 2014, 2013, 2012, Hent som pdf, Innovation og forskning 2018, Kolofon, Innovation og forskning, Uddannelse og forskning, ISBN pdf: 978-87-501-2259-3, Udgivet: 27. august 2018 kl. 08:00, Antal sider: 105, Kontaktinfo:, Gitte Frej Pedersen, Telefon:

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/VisPub?cid=20758

Modelversionen april 2023 (Apr23) afløser modelversionen oktober 2020 (Okt20)

4. maj 2023 kl. 8:00 , , I den nye modelversion Apr23 er udviklingen af modellens relationer fortsat, så de bedre afspejler globaliseringen. Eksempelvis er reeksporterede varer udskilt fra øvrige eksportvarer, og samtidig bliver både reeksporten og den tilhørende handelsavance behandlet anderledes end den øvrige eksport og eksportavance. Fx vil en isoleret stigning i reeksporten hverken øge dansk produktion eller dansk beskæftigelse., Coronapandemien gjorde det tydeligt, at forbrugssystemet i Okt20-versionen af Adam ikke i tilstrækkelig grad hjalp brugerne med at håndtere et stort negativt stød til turisternes forbrug på dansk område. Det udløste en større re-specifikation af forbrugssystemet, og det nye forbrugssystem er videreudviklet i Apr23., Nordsøselskaberne er på grund af store sving i energipriser og restindkomst behandlet selvstændigt i selskabsskattens beregning. Der er inddraget nye oplysninger om boligpriser og grundpriser i beskrivelsen af boligmarkedet. Lønrelationen i Apr23 tager hensyn til beskæftigelsesfradraget. Fradraget påvirker løndannelsen, fordi dagpengenes kompensationsgrad efter skat indgår i lønrelationen. Desuden er indsat en variabel for kreditvilkår i forbrugsrelationen. Det har normaliseret forbrugsrelationens residualer og øget tilpasningsparameteren en smule. Ændringerne har tilsammen påvirket ADAMs beskrivelse af eksport, bolig, løn og privat forbrug., Figur:, Beskæftigelsens reaktion på stød til det offentlige varekøb i 2022, Ovenstående figur viser beskæftigelseseffekten af et stød til det offentlige varekøb på 5 mia. kroner i 2022 priser. Der er både stødt til Apr23-versionen af ADAM og til den foregående Okt20-version. De to modelversioner reagerer forholdsvis ens på varekøbsstødet, men der er lidt hurtigere crowding out og lidt kraftigere fluktuation i Apr23., Beskrivelsen af Apr23 og regneeksemplet bygger på betaversionen fra april 2023. Ændringer i betaperioden kan påvirke databank, ligninger og modelegenskaber.,

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2023/modelversionen-apr23-afloeser-modelversionen-okt20

Strukturelle niveauer og ny lønrelation

28. maj 2019 kl. 0:00 , , Strukturelle niveauer og ny lønrelation, 28-05-19, To nye papirer på hjemmesiden: , Om ny lønrelation til ADAM, Nogle strukturelle niveauer i ADAM, (udkast), Baggrunden for oplægget til ny lønrelation er en revideret opgørelse af den gennemsnitlige dagpengesats og dermed af lønrelationens kompensationsgrad i årene før 2000, jf. papiret BGS191018. Med den ændrede kompensationsgrad estimeres en væsentligt mindre koefficient til ledigheden, og dermed fås en mindre konjunkturfølsom lønrelation og en tydeligt længere fortrængningstid ved ufinansierede forøgelser af det offentlige forbrug. , Den længere fortrængningstid ved ufinansierede forøgelser af det offentlige forbrug afspejler, at det kræver en væsentlig lønstigning og konkurrenceevnereduktion, før den umiddelbare beskæftigelseseffekt er fortrængt af øget nettoimport. I praksis vil man dog ikke øge det offentlige forbrug uden at ændre andre steder i det offentlige budget, og det opadrettede pres på lønnen forsvinder, hvis den offentlige forbrugsudvidelse finansieres med en skattestigning. , Kravet om balance i de offentlige finanser gør det naturligt at indlægge en finanspolitisk reaktionsfunktion i ADAM. Det har imidlertid været et problem, at en sådan funktion skaber konjunktur-medløbende finanspolitik, hvor højkonjunktur med lav ledighed og stærke offentlige finanser udløser skattelempelser, som reducerer ledigheden yderligere, så højkonjunkturen forstærkes. Problemet er omgået ved at bruge modellens langsigtede ledighed (lønrelationens bulbw-variabel) og langsigtede beskæftigelsesrelationer til at formulere strukturel beskæftigelse og output og i forlængelse heraf en strukturel offentlig budgetsaldo. , Man undgår, at den finanspolitiske reaktion skaber destabiliserende konjunktur-medløbende finanspolitik ved at lade funktionen reagere på den strukturelle budgetsaldo i stedet for den faktiske.

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2019/strukturelle-niveauer-og-ny-loenrelation

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation