Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 371 - 380 af 463

      Modelversion Oktober 2020 har kraftigere førsteårseffekter

      23. december 2021 kl. 0:00 ,  , Modelversion Oktober 2020 har kraftigere førsteårseffekter, 23-12-2021, Finanseffekterne er i de fleste tilfælde blevet kraftigere i modelversionen Okt20. Nedenstående tabel viser et par udvalgte eksempler, hvor der sammenlignes med forgængeren Jun19. , Finanseffekten måler kortsigtede afledte effekter på økonomien ved en ændring i et finanspolitisk instrument. De øgede førsteårs effekter i Okt20 afspejler sig i kraftigere effekter på fx BNP, investeringer eller beskæftigelse. Aktivitetseffekten er et vigtigt mål for finanspolitikken. Økonomisk aktivitet giver tilbageløb i de offentlige kasser gennem bl.a. afgifter og skatter. Mere aktivitet giver mere tilbageløb. Derved bliver den samlede effekt på de offentlige finanser mindre i den nye model. Effekten på de offentlige finanser kaldes budgeteffekten. Budgeteffekten måler trækket på de offentlige finanser. , Se den samlede analyse af førsteårseffekterne , her, (eller i , Shg04221, ), Baggrunden for de ændrede førsteårseffekter er en ny relation for boliginvesteringerne. Okt20-modellen har et bedre fit end Jun19-modellen, jf. ovenstående figur. De faktiske boliginvesteringer (blå kurve) sammenlignes med de modelberegnede investeringer i modelversion Okt20 (orange kurve) og Jun19 (stiplet, grå kurve). Det er især tydeligt i årene omkring finanskrisen, hvor der er store konjunkturbevægelser. Den nye relation giver kraftigere konjunktureffekter. , Se mere om ændringerne i boligmodellen i , SHG04620, . ,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2021/modelversion-oktober-2020-har-kraftigere-foersteaarseffekter

      ADAMs databank juni 2019

      15. juli 2019 kl. 0:00 ,  , ADAMs databank juni 2019, 15-07-2019 , Juni 2019 databanken hørende til modelversionen Okt18, samt til modelversionen Jun19 (pt. beta-version) er nu udsendt i en foreløbig udgave., Den nye ADAMbank er blandt andre kilder baseret på følgende nyligt udkomne statistikker:, - nationalregnskab, jf Nyt Fra Danmarks Statistik, 28. juni 2019, - offentlige finanser, jf Nyt Fra Danmarks Statistik nr.212, 3. juni 2019, - finansielle konti, juni-version 2017, jf Nyt Fra Danmarks Statistik, 28. juni 2019, - Befolkning og arbejdsmarked kommer fra UADAM. , - Pensionsområdets tal genbruger pt. forårs databankens værdier. , - eksportmarkedsvækst tallene kommer fra OECDs Economic Outlook fra nov/dec 2018, nr. 104, og OECDs ”International Trade by Commodity Statistics.”, - ØMU-gæld, jf. Nyt Fra Danmarks Statistik nr.135, d. 05. april 2019. ,  , Kendte udeståender omfatter bl.a. følgende,:, - pensionstallene for 2018 bygger pt. på forårsdatabankens værdier. De forventes opdateret i juli måned.,  , Bemærk: , - Pensionsdatabanken skal genberegnes for alle år (forud for de allerseneste år), for at indarbejde opdagede forbedringer, herunder foreløbige tal for udbetalinger fra aldersopsparingskonti for 2015-6 (fra en ny kilde), der pt. ikke er indarbejdet. Disse genberegnede værdier forventes at fremkomme henover sommeren og indlægges kun ind i databanken til modelversion JUN2019.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2019/adams-databank-juni-2019

      ADAM April 2023 - Reeksport og grænsearbejde

      20. december 2023 kl. 8:00 ,  , Internationale begivenheder som den finansielle krise, brexit, covid og Ukraine-krigens afledte effekter på inflation og rente øger kravene til økonomiske modeller. Derfor er den seneste version af ADAM, Apr23, bl.a. ændret ift. udenrigshandel og arbejdsudbud. , Reeksporten, dvs. importerede varer og tjenester, som uden bearbejdning eksporteres, udgør en stigende andel af eksporten, jf. Figur 1. I Apr23 er reeksporten udskilt, så den resterende eksport produceres af danske virksomheder, især i Danmark. Reeksporten påvirkes af udlandets konjunktur og avanceprocenten. Samspillet med dansk konjunktur er beskedent, men avancen på reeksporten indgår i dansk BNP og indkomst., Figur 1: , Reeksportandel af industrieksport, Figur 2: , Nettogrænsearbejde, andel af beskæftigelse, Nettogrænsearbejde bidrager i dag med 1-1½ pct. til beskæftigelsen i Danmark, jf. Figur 2. Det svarer til ca. 40.000 personer i 2022. Tidligere fyldte grænsearbejde mindre, og før årtusindeskiftet var der flere danskere, som arbejdede i udlandet, end udlændinge, som arbejdede i Danmark. Situationen ændres i 1995-2005, der var en periode med fremgang i dansk økonomi, udvikling af EU’s indre marked siden lanceringen i 1993, samt EU’s øst-udvidelse i 2004., I Apr23 er mængden af grænsearbejde gjort konjunkturfølsomt, så ændringer i grænsearbejdet modererer konjunktureffekten på arbejdsudbud, ledighed og løn. Betydningen af at endogenisere reeksporten og grænsearbejdet er belyst med beregninger på ADAM. , Eksempelsamlingen udvides med flere eksempler på globalisering, herunder medtages en beregning, som belyser effekten af at ændre de danske virksomheders udenlandske produktion (processing og merchanting). , Læs mere om ændringerne i Apr23 her: , Vedrørende modelversion, , , Ligningsbrowser, , , Førsteårseffekter,  og , Standardmultiplikatorer, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2024/tekst

      Effekter på realdisponibel indkomst, når priser og løn stiger

      2. januar 2023 kl. 8:00 ,  , Forbrugerprisindekset viser, at priserne i gennemsnit er steget ca. 10 pct. henover de seneste 12 måneder. Prisstigninger reducerer den reale værdi af indkomst. Til foråret er der overenskomstforhandlinger, og mange forventer, at de vil give lønstigninger over det normale niveau. Hvis lønstigningen er ledsaget af prisstigning, bliver effekten på reallønnen mindre. Effekten på real disponibel indkomst bestemmes dog ikke kun af løn og priser. Satsregulering for sociale ydelser, regulering af bundfradrag i de personlige indkomstskatter og arbejdsmarkedspensionerne gør, at effekten på real disponibel indkomst bliver negativ, selvom lønnen stiger i takt med priserne., Figuren nedenfor illustrerer et scenarie, hvor lønnen stiger halvt så meget som priserne. Det fremgår at virkningen på real disponibel indkomst er kraftigere end virkningen på reallønnen. I beregningen forudsættes en prisstigning på 1 pct. på kort sigt og ½ pct. på langt sigt. Der er ikke medtaget afledte effekter på efterspørgslen og heller ikke taget hensyn til effekten af rente- og aktiekursændringer., Figuren viser et af de scenarier, som er beskrevet i modelgruppepapiret ’, Kortsigtede effekter af global inflation, ’ af Øzge Burcu Köprülü. I analysen opstilles flere scenarier for pris- og løninflationen, og papiret handler om den sammenhæng mellem priser, løn og real disponibel indkomst, som følger af ADAM’s tekniske relationer, som bl.a. beskriver overførselsindkomst, skatter og pensionsforhold. , Se mere her: , Kortsigtede effekter af global inflation, ., Figur, : Prisscenarie. Effekt på realløn og real disponibel indkomst,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2023/effekter-paa-realdisponibel-indkomst-naar-priser-og-loen-stiger

      Annoceringseffekter

      11. maj 2021 kl. 0:00 ,  , Annoceringseffekter, 05-11-2021, Annoncerede afgiftsændringer kan have stor betydning for købet. En ændring i bilafgiften er et eksempel, hvor en annonceret afgiftsstigning kan give en kraftig stigning i bilkøbet, og en annonceret afgiftslettelse kan få bilkøbet til at gå i stå på kort sigt. Notatet SHG13821 beskriver hvordan en annonceringseffekt kan indarbejdes i et ADAM scenarie. Der er regnet på en stigning på 2.5 pct. point i satsen for registreringsafgift. Beregningen tager udgangspunkt i, at det kan betale sig at fremrykke købet af en ny bil, hvis den sparede afgift er større end udgiften ved at skrotte den gamle bil., I regneeksemplet beskrives effekten på bilpark og bilkøb (stock og flow). Forskellen på en ’forventet’ kontra ’ikke forventet’ afgiftsstigning i januar 2022 fremgår af nedenstående figurer., Hvis afgiftsstigningen er annonceret, kan man forvente, at bilkøbet bliver ekstra højt i december 2021, og tilsvarende lavt i de første måneder af 2022. I det konkrete eksempel antages det, at købet af ca. 5000 biler fremskyndes fra januar 2022 til december 2021. Det er ca. 30 pct. af bilkøbet i en gennemsnitsmåned og ca. 2.3 pct. af årets samlede bilkøb. Resultatet er, at bilparken øges på kort sigt, når afgiftsforøgelsen er annonceret på forhånd. På længere sigt er der ikke forskel på bilparkens reaktion ved hhv. forventet og en uventet afgiftsændring. En afgiftsstigning reducerer  i begge tilfælde  bilparken på langt sigt., For yderligere detaljer henvises til modelgruppepapiret , SHG13821

      https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2021/annoceringseffekter

      ADAM Modelversion jul17x

      22. august 2018 kl. 0:00 ,  , ADAM Modelversion jul17x, 22-08-2018, Modelversionen juli 2017 patch (Jul17x) er nu udsendt og afløser modelversionen juli 2017 (Jul17). Modelversion Jul17x indeholder rettelser, som væsentligt mindsker risikoen for inkonsistens. Rettelser kan opdeles i følgende grupper:, - Indførelse af restriktioner på io-celler i løbende og faste priser, - Ligning for lagerinvesteringer, - Fjernelse af J-led i identiteter, - Rettelse i opskrivning af relation til bestemmelse af afgifter i faste priser, Io-cellerne bruges til at knytte produktion og import til efterspørgslen samt at binde priserne på anvendelser til de samlede produktionsomkostninger. Seneste ændring i io-ligningerne er i modelversion Jul17, hvor sammenhængene mellem offentligt forbrug og den dertil knyttede produktion blev beskrevet mere detaljeret. Der var ingen restriktion som sikrede konsistens i disse io-celler. Det er tilføjet i Jul17x. Der er til Jul17x også ændringer i io-sammenhængene, som berører nordsøproduktionen af olie og gas. , Der findes tjekvariabler i ADAM, der gør det muligt at undersøge om modellen er konsistent. Et af disse tjek vedrører bruttoværditilvæksten (BVT). BVT kan opgøres både fra anvendelsessiden og fra tilgangssiden, og io-sammenbindingen skal sørge for, at de to opgørelser af BVT bliver næsten ens. Der var en særlig stor diskrepans i BVT i løbende priser i Jul17, hvilket ikke var tilfældet i Okt16. Det er rettet til modelversion Jul17x. De relationer, der beskriver diskrepansen i faste priser, er korrigerede, og diskrepansen bliver målt mere nøjagtigt. Figuren viser, at der er diskrepans i de tre seneste modelversioner i modelgruppens steady state vækstforløb for BVT i faste priser. Jul17 har den største diskrepans på 0,03 pct. af BVT på langt sigt. Okt16 har en diskrepans på langt sigt på godt 0,01 pct. af BVT i faste priser. På kort sigt har Jul17x også en diskrepans, men den er mindre end de to foregående modelversioner, og diskrepansen går mod nul på langt sigt., Der kan læses mere om modelversionen Jul17x under , modelversionsnyt,  og i papiret nmh10818.,  ,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2018/adam-modelversion-jul17x

      Publikation: Regnskabsstatistik for fiskeri og akvakultur 2017

      Publikationen samler regnskabsresultater for fiskerivirksomheder og akvakultur, som dækker over havbrug, dambrug og andre anlæg med opdræt af fisk eller skaldyr., Statistikken bygger for fiskeriet på indberetninger fra 272 virksomheder ud af en samlet population på 539 virksomheder med en omsætning på over 270.000 kr. og for akvakultur på indberetninger fra 117 ud af 203 aktive anlæg., Fiskeri, Fiskeriets driftsresultat blev på 1,9 mio. kr. pr. virksomhed i 2017, hvilket er et fald på 13 pct. i forhold til året før. Resultatet fermkommer ved et fald i bruttoudbyttet på 2,6 pct. og en stigning i driftsomkostninger pr. virksomhed på 3,8 pct., Faldet i fiskeriets driftsresultat skyldes mindre landinger af torsk, rødspætte, sild og makrel samt prisfald for sild og dybvandshummer. Hertil kommer en 22 pct. forøgelse af omkostningerne til brændstof som følge af stigning i prisen på dieselolie., Akvakultur , Akvakulturerhvervets driftsresultat blev på 880.000 kr. pr. anlæg i 2017, hvilket er en stigning på 73 pct. i forhold til året før., Havbrug var den anlægstype, som fik det bedste driftsresultat på 4,8 mio. kr. pr. an­læg. Overskudsgraden for havbrugene blev på 16,6 pct. i 2017, hvor overskudsgraden for det samlede akvakulturerhverv blev på 10,7 pct.         , Statistikbanken, indeholder tidsserier for en række grupperinger af regn­skabs­­materialet., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, Hent som pdf, Regnskabsstatistik for fiskeri og akvakultur 2017, Kolofon, Regnskabsstatistik for fiskeri og akvakultur, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2321-7, Udgivet: 29. januar 2019 kl. 08:00, Antal sider: 73, Kontaktinfo:, Jeppe Strandgaard Herring, Telefon: 24 44 43 06

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/VisPub?cid=28173

      Publikation: Folketælling 1981

      Med Folke- og boligtællingen 1981 publiceredes resultaterne for sidste gang i bogform. Nyere data kan findes i , Statistikbanken, Folke- og boligtællingen 1. januar 1981, Folke- og boligtællingen 1981 er udkommet i 18 bind og indeholder opgørelser over befolkningens størrelse, erhverv og boliger for hele amter og for de enkelte kommuner, sogne og byer, samt enkelte tabeller for hele landet. , Alder, køn, branche, socioøkonomisk gruppe, faggruppe, uddannelse, erhvervsfrekvens og ledighed er bl.a. belyst. Man kan også finde antallet af familier, familiens størrelse, antal børn, og beskæftigelse. Derudover er antallet af boliger efter boligens art, størrelse og udstyr opgjort, samt antal personer fordelt efter boligens art.  , I bind L1 "Landstabelværk" redegøres der for folke- og boligtællingens opbygning og begrebsmæssige indhold og for begrænsninger med hensyn til sammenligneligheden i forhold til tidligere tællinger. Desuden en beskrivelse af tællingen i engelsk oversættelse., Tællingen omfatter ikke befolkningen i Grønland og på Færøerne., Folke- og boligtællingen 1981 er den anden registertælling, der er blevet foretaget i Danmark., Bind:, L1  - Landstabelværk, L2  - Pendling, L3  - Danmarks administrative inddeling , A1  - København, Frederiksberg, Hovedstadsregionen , A2  - Københavns amtskommune , A3  - Frederiksborg amtskommune , A4  - Roskilde amtskommune , A5  - Vestsjællands amtskommune , A6  - Storstrøms amtskommune , A7  - Bornholms amtskommune , A8  - Fyns amtskommune , A9  - Sønderjyllands amtskommune , A10 - Ribe amtskommune , A11 - Vejle amtskommune , A12 - Ringkøbing amtskommune , A13 - Århus amtskommune , A14 - Viborg amtskommune , A15 - Nordjyllands amtskommune ,  , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 1981, 1976, 1970, 1965, 1960, 1955, 1950, 1945, 1940, 1935, 1930, 1925, 1921, 1916, 1911, 1906, 1901, 1890, 1880, 1870, 1860, 1855, 1850, 1845, 1840, 1835, 1801 og 1834, 1787, Hent som pdf, L1 - Landstabelværk, L2 - Pendling, L3 - Administrative inddel., A1 - Kbh., Frederiksberg, A2 - Københavns amt, A3 - Frederiksborg, A4 - Roskilde, A5 - Vestsjælland, A6 - Storstrøm, A7 - Bornholm, A8 - Fyn, A9 - Sønderjylland, A10 - Ribe, A11 - Vejle, A12 - Ringkøbing , A13 - Århus, A14 - Viborg, A15 - Nordjylland, Kolofon, Folketælling, Borgere, Udgivet: 31. december 1984 kl. 09:30, Antal sider: , Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/VisPub?cid=19590

      Publikation: It-anvendelse i befolkningen 2016

      I publikationen beskrives danskernes anvendelse af it og internet i bred forstand. Undersøgelsen adresserer også mere specifikke emner såsom formål med internetbrug, mediebrug og e-handel., Udvalgte resultater fra årets undersøgelse: , Unge er massivt tilstede på sociale medier..., Kun tre pct. af de 15-18 årige fravælger at være på sociale medier. Til sammenligning er den tilsvarende andel 32 pct. blandt de 19-89-årige.,  , …og bevidste forbrugere af sociale medier., To ud af tre unge begrænser adgangen til deres profil eller indhold på de sociale medier. Blandt resten af befolkningen er begrænsning af andres adgang mindre udbredt: 53 pct. af de 19-89-årige reducerer andres mulighed for at se indhold eller profil på de sociale medier.,  , Ældre bliver hastigt mere internetkyndige, 44 pct. af de 65-89-årige brugte aldrig internet i 2011. Andelen er i 2016 faldet til 19 pct. Dermed forsvandt mere end halvdelen af ikke-brugere på fem år. , Blandt årets øvrige resultater:,  , 100 pct. af unge mellem 15-18 år er online mindst én gang om ugen. 98 pct. går på internettet via smartphone., Facebook, Snapchat og Instagram er de mest populære online mødesteder blandt unge mellem 15-18 år. Tre ud af fire har en profil på alle tre sociale medier. 86 pct. af unge danskere tjekker Facebook flere gange dagligt eller mindst én gang om dagen. To ud af tre bruger Snapchat dagligt og hver anden er aktiv på Instagram mindst én gang hver eneste dag, Fire ud af fem mellem 16 og 89 år går på internettet via mobiltelefon. Hver femte bruger internet via Smart-TV., Andelen af dem, der handler på nettet, er steget fra 65 pct. i 2011 til 77 pct. i 2016.,  , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, Hent som pdf, It-anvendelse i befolkningen 2016, Kolofon, It-anvendelse i befolkningen, Kultur og fritid, ISBN pdf: 978-87-501-2237-1, Udgivet: 28. november 2016 kl. 09:00, Antal sider: 78, Kontaktinfo:, Anne Vibeke Jacobsen, Telefon: 20 14 84 28

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/VisPub?cid=20738

      Publikation: Innovation og forskning 2018

      Viden, herunder forskning og udvikling (FoU), kan karakteriseres som et af de vigtigste aktiver for at fastholde eller forbedre Danmarks internationale konkurrenceevne., Publikationen giver et omfattende billede af udviklingen indenfor FoU i Danmark.,  , 3 pct. af BNP rammer EU-målsætning, Innovation og forskning 2018,  viser også, at både den offentlige sektor og private virksomheder har bidraget til at øge andelen af forskning og udvikling i bruttonationalproduktet (BNP)., Forskningsudgifterne er vokset fra 2,0 pct. af BNP i 2000 til 3,2 pct. i 2016, hvoraf erhvervslivet stod for 2,1 pct. af BNP og det offentlige for 1,1 pct. af BNP. Stigningen betyder, at Danmark imødekommer den såkaldte Barcelona-målsætning, der siger, at EU-lande skal bruge 3 pct. af BNP på forskningsudgifter. FoU-personalets samlede indsats svarede til 62.900 fuldtidsstillinger i 2016. I forhold til 2015 er det en stigning på 2.600 årsværk eller 4,4 pct., Innovation og forskning,  udkommer årligt og giver et indblik i:, Innovation i erhvervslivet, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Offentligt forskningsbudget, Ph.d.-uddannelsen, Handel med patenter og andre IP-rettigheder (patenter, varemærker og andre beskyttede rettigheder), Samt et kapitel med internationale sammenligninger, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2019, 2018, 2017, 2016, 2014, 2013, 2012, Hent som pdf, Innovation og forskning 2018, Kolofon, Innovation og forskning, Uddannelse og forskning, ISBN pdf: 978-87-501-2259-3, Udgivet: 27. august 2018 kl. 08:00, Antal sider: 105, Kontaktinfo:, Gitte Frej Pedersen, Telefon:

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/VisPub?cid=20758
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation