Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1371 - 1380 af 1655

Det er blevet dyrere at bruge kulturen i Danmark

Museer, biografer, teatre og festivaler er alle steget mere i pris end de generelle priser i samfundet., 19. juni 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Kulturinteresserede danskere må grave dybere i lommerne, når billetten til museer, teatre og andre kulturoplevelser skal betales. Således er en række populære kulturtilbud steget mere i pris end de generelle priser i samfundet over en periode på fire år. , Den største prisstigning blandt kulturtilbuddene har fundet sted på danske museer, hvor billetten gennemsnitligt koster kulturforbrugeren 42 pct. mere i 2020, end den gjorde i 2016. De generelle forbrugerpriser i samfundet er i perioden steget med 3 pct., mens de generelle priser på tjenester er steget med 6 pct. , Dermed er museernes indgangspriser steget 12 gange så meget som de generelle forbrugerpriser i samfundet og 7 gange så meget som de generelle priser på tjenester i samfundet. , ”Museernes priser tog et stort hop på i løbet af 2016, hvilket nok skal ses i lyset af, at den daværende regering gav statslige museer mulighed for at tage entré,” forklarer specialkonsulent ved Danmarks Statistik Martin Birger Larsen. , ”Dog er museernes priser blevet ved med at stige støt i tiden derefter, og prisstigningen skyldes altså ikke blot et enkeltstående hop i 2016.”, Prisstigningen på 42 pct. betyder, at hvis en museumsbillet kostede 100 kr. i 2016, så kostede den 142 kr. i 2020. Hvis priserne på museumsbilletter havde fulgt de generelle forbrugerprisers udvikling, så havde billetten kostet 103 kr. i 2020. , Ifølge Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse besøgte 36 pct. af alle voksne danskere et museum i løbet af 2019. , Prisudvikling på udvalgte kulturtilbud. 2016 & 2020, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Biografer har set næststørst prisstigning, Den næststørste prisstigning på kulturområdet har fundet sted i biograferne, hvor billetprisen er steget med 18 pct. siden 2016, svarende til en vækst, som er 5 gange større end udviklingen i de generelle forbrugerpriser og 3 gange større end den generelle udvikling for priser på tjenester. , 26 pct. af alle voksne danskere slog et smut forbi biografen i løbet af 2019. Biografer er mest populære blandt de helt unge. , Læs mere om danskernes biografvaner her. , Tredjestørste prisstigninger blandt kulturtilbuddene fandt sted ved teatrene, hvor billetten kostede forbrugeren 14 pct. mere i 2020, end den gjorde for fire år siden. , 27 pct. af alle voksne danskere besøgte teatret i løbet af 2019. , De mindste prisstigninger blandt kulturoplevelserne skete blandt festivaler samt zoologiske haver og akvarier. Prisen på disse oplevelser steg i perioden med 10 pct., hvilket dog stadig var mere end samfundets generelle prisudvikling for forbrugsvarer og tjenester. , Læs mere om de danske festivalgængere her. , 10 pct. af alle voksne danskere lagde vejen forbi en musikfestival i 2019, mens 15 pct. i løbet af året besøgte zoologiske haver eller dyreparker og 5 pct. besøgte et akvarium. , Tabel: Så meget er priserne på kulturen steget, , Stigning i pct. 2016-2020 , Museum, 42, Biograf, 18, Revy og teater, 14, Zoo og akvarium, 10, Festivaler, 10, Streamingtjenester, 0, , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Tabel: Voksne danskeres forbrug af kulturtilbud på årsbasis, , Har besøgt/brugt:, Pct. af alle danskere over 16 år, Museum, 36, Teater, 27, Biograf, 26, Zoologiske haver og dyreparker, 5, Musikfestivaler, 10, Akvarier, 5, Betalte streamingtjenester, 54, , Kilde: Danmarks Statistik, , Kulturvaneundersøgelsen, , Fakta: Hvad er et forbrugerprisindeks? , Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks måler, hvordan priserne i Danmark udvikler sig. Indekset siger altså ikke noget om, hvad en specifik varer koster på et givent tidspunkt, men hvordan prisen på varen har udviklet sig over tid. , Indekset over de danske forbrugerpriser opgøres på baggrund af 25.000 priser på cirka 1.000 forskellige varer og tjenester, der indsamles fra omkring 1.800 butikker og virksomheder., Indekset er en økonomisk indikator, der anvendes til at måle ændringer i de priser, som husholdningerne betaler for varer og tjenester. Den procentvise ændring af det generelle forbrugerprisindeks er et mål for inflationen og er et centralt økonomisk nøgletal., Forbrugerprisindekset kan belyse prisudviklingen på både tjenester og varer adskilt, men også sammenlagt som det er tilfældet i det generelle forbrugerprisindeks, som bl.a. bruges i denne artikel., Indekset tager højde for såkaldte ’nul-priser’ dvs. priser der stiger fra nul til noget positivt eller omvendt, førstenævnte som det var tilfældet med statslige museer i 2016. De forskellige tal indarbejdes i et samlet indeks, som tager højde for forskellige institutioners besøgstal og viser prisstigninger i gruppen under ét. , Kilde: Danmarks Statistik, , Læs mere om, hvem der hyppigst bruger museerne i artiklen , ”Museumsgæster er storforbrugere af kultur”, Læs mere om tendenser og udviklinger inden for teater og scenekunst i artiklen , ”Ballet, dans, nycirkus og performance vinder frem”, Læs mere om danskernes biografvaner, og hvordan den typiske biografgænger ser ud, i artiklen , ”Danskerne strømmer til biograferne i vinterferien” , Har du spørgsmål til tal om priser på kulturen, kan du kontakte specialkonsulent Martin Birger Larsen på mail: , MBL@dst.dk, Har du spørgsmål til tal om danskernes kulturvaner, kan du kontakte chefkonsulent Agnes Tassy på , ATA@dst.dk, , ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-06-19-det-er-blevet-dyrere-at-bruge-kulturen-i-danmark

Bag tallene

Færre pendler fra Skåne til Region Hovedstaden

Antallet af pendlere til Region Hovedstaden er generelt stigende, men antallet af personer, der pendler fra Skåne til Region Hovedstaden er faldet de seneste år. Samtidig er antallet af flytninger til Sydsverige stagneret., 28. maj 2018 kl. 14:46 , Af , Magnus Nørtoft, I 2015, hvor de nyeste tal fra , Øresundsdatabasen , er fra, pendlede godt 13.500 personer fra Skåne til Region Hovedstaden. I alt pendlede 134.400 personer til Region Hovedstaden i 2015, og Øresundspendlerne står dermed for omkring 10 pct. af det samlede antal pendlere til regionen. Både andelen og antallet af pendlere fra Skåne til hovedstaden er faldet i alle årene siden 2008. , Kilde: , Orestat.dk, , tabel OEPEN1D, Langt størstedelen af pendlerne til Region Hovedstaden kommer fra Region Sjælland, hvor knap 96.000 beskæftigede med arbejdssted i Region Hovedstaden havde bopæl i 2015. Antallet af pendlere fra Sydsverige er højere end antallet af pendlere fra hver af de danske regioner vest for Storebælt. , Antallet af pendlere fra Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland har ligget nogenlunde stabilt siden 2008. I samme periode er antallet af pendlere fra Skåne faldet med 26 pct., Kilde: , Danmarks Statistik, og Orestat.dk, Antallet af flytninger fra Østdanmark til Skåne er stagneret. I 2006 og 2007 – årene op til finanskrisen – flyttede knap 4.500 personer fra Østdanmark til Skåne. Siden 2014 har tallet været under en tredjedel og lidt under flytningerne i modsatte retning, viser , NYT fra Danmarks Statistik, ., Kilde: Flyttestatistik for Øresundsregionen, , NYT fra Danmarks Statistik, Spørgsmål til tallene kan stilles til:, Pendlere: Fuldmægtig, Kristine Mulvad Jensen, 39 17 38 41 eller , krj@dst.dk, Flytninger: Fuldmægtig, Michael B. Rasmussen, 39 17 37 81 eller , mbr@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-05-28-Faerre-pendler-fra-Skaane-til-Region-Hovedstaden

Bag tallene

Kvinder sidder på 15 pct. af direktørposterne i private virksomheder

Kun i nogle få brancher inden for servicesektoren og omsorgsfag er der flere kvindelige end mandlige direktører. , 8. marts 2021 kl. 10:00 , Af , Presse, Ledelse af store og små danske aktie- eller anpartsselskaber er i høj grad domineret af mænd. Således sidder kvinder på 15 pct. af alle de registrerede direktørposter i Danmark, mens mænd sidder på 85 pct. , Der er dog visse brancher, hvor kvinder i højere grad indtager stillingen som direktør. Kigger man samlet inden for Sundhed og socialvæsen er 43 pct. af direktørerne kvinder, og inden for Serviceerhverv, som fx dækker over firmaer inden for personligt pleje, skønhedsbranchen og frisører, er tallet 41 pct., Energiforsyning, Bygge og anlæg samt Råstofindvinding er de tre brancher, hvor der er færrest kvindelige direktører med henholdsvis 6, 6 og 8 pct. af alle direktørposter besat med kvinder., Andel mandlige og kvindelige direktører fordelt efter brancher. 2019, , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/BEST4, , Hvad er en direktør?, En direktør er defineret som den eller de personer, som står for de daglige ledelsesopgaver i et aktie- eller anpartsselskab. , Der skeles ikke til de øvrige opgaver i virksomheden, som direktøren eventuelt må udføre. , For de fleste virksomheder er der registreret en eller to direktører. , I skønhedsbranchen, blandt frisører og hos psykologer er flest kvinder direktører, I den mere detaljerede brancheinddeling fremgår det, at den enkeltstående branche, hvor der er den største andel kvindelige direktører, er branchen Skønheds- og hudpleje, hvor hele 68 pct. af direktørerne er kvinder, og i frisørbranchen er andelen 61 pct., Efter frisørerne følger branchen Psykologisk rådgivning, hvor 57 pct. af direktørerne er kvinder. Denne opgørelse tæller kun brancher, hvor mindst 200 direktørstillinger optræder i statistikken. , Top 10 Højest andel kvindelige direktører efter branche med mindst 200 direktører, , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/BEST4, Kvinder leder oftere mindre virksomheder, Kigger man på virksomhedernes størrelser, så er det blandt de helt små virksomheder, at kvinder i højest grad er at finde i direktørstillinger. Dette skal ses i sammenhæng med, at der er mange små virksomheder i de brancher, hvor kvinderne udgør en høj andel af direktørerne (fx frisørsaloner og skønhedsklinikker)., Således fylder kvinderne relativt mest i ledelse for virksomheder med under 10 fuldtidsansatte, hvor de indtager 17 pct. af direktørstillingerne., I de små virksomheder med mellem 10-49 fuldtidsansatte sidder kvinder på 10 pct. af direktørposterne, og i de mellemstore virksomheder med mellem 50-249 fuldtidsansatte udgør kvindelige direktører 9 pct., Kigger man på de helt store virksomheder med over 250 fuldtidsansatte, så udgør de kvindelige direktører 10 pct. , Kvindelige og mandlige direktører efter virksomhedens størrelse. 2019 , , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/BEST2, , , Læs mere om kvinder i ledelse i artiklen: , Kvinders andel af bestyrelsesposter står stille , , Læs mere om bestyrelsesmedlemmers uddannelse i artiklen:, Størst andel med erhvervsfaglig uddannelse, , Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte specialkonsulent Kalle Emil Holst Hansen på KHS@dst.dk,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-03-08-kvinder-sidder-paa-15pct-af-direktoer

Bag tallene

Flere skilsmisser betyder ikke flere delebørn

Antallet af skilsmisser er steget siden 2010, men andelen af børn, som oplever, at deres forældre går hver til sit, er faldende., 26. januar 2018 kl. 14:30 , Af , Magnus Nørtoft, Siden 1. juli 2013 har det været muligt at blive skilt uden en separationsperiode., Det falder sammen med et stigende antal skilsmisser fra 2012 til 2013 og 2014, viser tal fra Danmarks Statistik., I 2016 blev 17.400 par skilt. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/SKI6 , Men ser man på andelen af børn under 17 år, som oplever, at deres forældre flytter fra hinanden, er udviklingen anderledes. Både blandt børn af gifte og ugifte forældre var andelen, som oplevede at deres forældre flyttede fra hinanden et givent år, lavere i 2016 end i 2010., Anm.: Tallene indeholder også børn, hvor den ene forælder er død i året. Data er aldersstandardiseret, så de kan sammenlignes over tid. Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, , børnestatistikken, ., Blandt børn af ugifte forældre er andelen faldet fra 6,0 pct. i 2010 til 5,6 pct. i 2016, mens den for børn af gifte forældre er faldet fra 2,5 pct. til 2,1 pct., "De høje skilsmissetal ser altså ikke ud til at have betydet en stigning i andelen af børn, der oplevede brud i løbet af et givent år", siger fuldmægtig, Amy Frølander, Danmarks Statistik., I alt oplevede 23.100 børn under 17 år, at deres forældre flyttede fra hinanden i 2016., Forældrene flytter oftest fra hinanden, mens børnene er 1-2 år, hvorefter andelen af forældre, der splitter op, falder med børnenes alder., Kontakt: Fuldmægtig, Amy Frølander, 39 17 36 26, , amf@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-01-26-Flere-skilsmisser-betyder-ikke-flere-deleboern

Bag tallene

Højsæson for årsregnskaber: Hvem ejer aktierne?

Det er i disse dage højsæson for årsregnskaber. I morges kom blandt andet årsregnskaber fra tre af landets helt store børsnoterede aktieselskaber: DONG Energy, Danske Bank og Novo Nordisk, der alle er en del af OMXC20-indekset. , 2. februar 2017 kl. 11:20 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, , Men hvem ejer egentlig aktier? Danmarks Statistik har set på familiernes formuer placeret direkte i aktier - og der er stor forskel på, hvor mange aktier man har stående i depotet, alt efter hvor man bor., Rudersdal Kommune ligger helt i top. I 2015 ejede en familie her i gennemsnit aktier for 1.436.878 kroner. Det er næsten dobbelt så meget, som i Gentofte, der ligger nummer to på listen. I den anden ende af spekteret finder man familier fra Ishøj, der lå i bunden med et gennemsnit på 28.836 kroner., Se listen for samtlige kommuner i opgørelsen., Opgørelsen indeholder kun aktier, som familierne ejer direkte. Det betyder, at aktier ejet gennem for eksempel investeringsforeninger eller pensionskasser er ikke talt med i opgørelsen. På samme vis er det muligt, at familierne ud over at eje børsnoterede aktier også ejer aktier i for eksempel familieejede selskaber, der ikke er børsnoterede og ikke ligger i depot., De fem kommuner, hvor familier har flest penge investeret i aktier:, Rudersdal, 1.436.878 kr., Gentofte, 762.415 kr., Lyngby-Taarbæk, 488.124 kr. , Hørsholm, 471.006 kr., Fredensborg, 403.689 kr., De fem kommuner, hvor familier har færrest penge investeret i aktier:, Langeland, 32.542 kr., Albertslund, 31.637 kr., Læsø, 29.686 kr., Bornholm, 29.502 kr., Ishøj, 28.836 kr., Danmarks Statistik udgav i januar , Formue og gæld 2015, , der giver et samlet overblik over de forskellige typer formuer familierne har.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-02-02-hoejsaeson-for-aarsregnskaber

Bag tallene

Selvstændige er mest syge

De selvstændigt erhvervsdrivende topper listen over beskæftigede med længerevarende sygefravær. Næsten hver femte mester i byggebranchen modtog i 2004 sygedagpenge efter 14 dage., 17. maj 2005 kl. 0:00 , , Mestrene har oftere længerevarende sygefravær end svendene. Vognmændene er oftere længere syge end chaufførerne. Restauratørerne er mere væk på grund af længerevarende sygdom end kokkene og tjenerne. , Danskerne melder sig i stigende grad syge i længere tid. Men relativt set et det ikke lønmodtagerne, som har mest længerevarende sygefravær - det er derimod gruppen af selvstændigt erhvervsdrivende. Det fremgår af Danmarks Statistiks opgørelse over dagpenge ved sygdom i 2004. , 10,1 pct. af samtlige personer i gruppen af selvstændige og medarbejdende ægtefæller modtog sygedagpenge efter 14 dages sygdom i 2004. Det var derimod kun 8,6 pct. af lønmodtagerne. De selvstændige er en meget uensartet gruppe, som omfatter både selvstændige uden ansatte og arbejdsgivere med mange ansatte. , Næsten én ud af fem i byggeriet var langtidssyg, Ser vi nærmere på udvalgte brancher, bliver forskellene endnu større. , I bygge- og anlægsbranchen har 17,2 pct. af de selvstændige modtaget sygedagpenge efter 14 dages sygdom i 2004, mens det samme kun gælder 10,8 pct. af lønmodtagerne i branchen. , I transportbranchen har 14,1 pct. af de selvstændige været på sygedagpenge efter 14 dage i 2004, mens det samme kun gjaldt 10,1 pct. af lønmodtagerne. Indenfor handel, hotel og restauration var de tilsvarende tal for de selvstændige 10,3 pct. og for lønmodtagerne 6,2 pct. , Flere forklaringer , Cheføkonom i Håndværksrådet, Søren Nicolaisen, peger dog på, at der kan være gode forklaringer på det større længerevarende sygefravær blandt de selvstændige. , "Det er en gammel sandhed i håndværksfagene, at de selvstændige ikke lægger sig syge så hyppigt, men når de endelig gør det, er de syge i længere tid end gennemsnittet," siger Søren Nicolaisen. , Han fremhæver desuden, at de selvstændige statistisk set har en højere gennemsnitsalder end lønmodtagerne. , "Derfor er det måske heller ikke så overraskende, at de selvstændige også har flere længere perioder med sygefravær," siger Søren Nicolaisen. , Lønmodtagernes sygefravær koster mest, Set igennem de samfundsøkonomiske briller er der dog ingen tvivl om, at det er lønmodtagernes sygefravær, som koster flest penge. Gruppen af lønmodtagere er meget større end gruppen af selvstændige. De selvstændige tegner sig således for godt 8 pct. af det samlede antal dagpengedage efter de første to ugers sygdom. , Topledere var mindst syge , Topledere og lønmodtagere på højeste niveau er den gruppe med mindst længerevarende sygefravær. Kun 5 pct. af personerne i denne gruppe modtog sygedagpenge efter 14 dage i 2004. Hvis vi ser bort fra de selvstændigt erhvervsdrivende indenfor byggeri- og transportbranchen, er det gruppen andre lønmodtagere, som har det højeste sygefravær. 11,6 pct. af personerne i denne gruppe modtog sygedagpenge i 2004. Gruppen omfatter blandt andet beskæftigede med rengøringsarbejde og andet arbejde, der ikke forudsætter en særlig uddannelse. , Statistikken belyser længerevarende sygefravær, Statistikken bygger på udbetalingen af sygedagpenge fra det offentlige. Reglerne er sådan, at efter 14 dages sygdom modtager både selvstændige og lønmodtagere dagpenge fra det offentlige. Ved korterevarende sygefravær er det derimod kun særlige grupper (kronisk syge, forsikrede arbejdsgivere eller selvstændige mv.), der kan modtage sygedagpenge. Statistikken giver derfor ikke noget overblik over det samlede sygefravær. Rent beløbsmæssigt spiller dagpengene efter 14 dages sygdom dog en dominerende rolle, da de tegner sig for 89 pct. af det offentliges samlede dagpengeudgifter.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2005-05-17-Selvstaendiges-sygefravaer

Bag tallene

Næsten en tredobling i navne til nyfødte

I 1985 var der 2.790 navne i spil, når forældre valgte navne til deres nyfødte. I 2017 var det tal steget til 7.075. Det viser en ny gennemgang af navnestatistikken, der desuden afslører, at populære navne ofte med tiden erstattes af tidligere mindre populære navne., 31. juli 2018 kl. 7:30 , , Over de seneste cirka 30 år har forældre fået næsten tre gange så mange navne at vælge imellem, når de skal vælge, hvad deres nyfødte barn skal hedde. Da navnestatikken blev oprettet i 1985, blev der registreret i alt forskellige 2.790 navne, der var unikke i enten helhed, sammensætning eller stavemåde. I 2017 var det tal næsten tredoblet og lå på 7.075 navne. I både 1985 og 2017 gælder det, at forældre oftere brugte unikke navne eller unikke stavemåder til de nyfødte piger end til drengene. Dog er denne forskel blevet mindre. I 1985 var der således cirka 39 procent flere pigenavne i brug end drengenavne. I 2017 var det samme tal cirka 18 procent. Betragter man antallet af anvendte navne i forhold til antallet af nyfødte i de to undersøgte år, var der i gennemsnit 19 nyfødte per navn i 1985, mens der var ni nyfødte per navn i 2017. , Populære navne taber ofte pusten , I 1985 fik 932 nyfødte piger navnet Louise, mens det kun var tilfældet for 16 nyfødte piger i 2017. Blandt de nyfødte drenge i 2017 fik 565 navnet William, men det kun var tilfældet ti gange i 1985. Ser man på udviklingen i populære navne, er der altså en tendens til, at de tabe deres popularitet, som tiden går. Dette er tilfældet for navne til begge køn. De tre mest populære navne til nyfødte piger i 1985 (Louise, Mette og Maria) bliver alle brugt markant mindre i 2017. For drengene ses en lignende udvikling, hvor de tre mest populære navne til nyfødte drenge i 1985 (Martin, Christian og Kasper) og er gået klart tilbage frem til 2017., Modsat kan navne, der stort set ikke har været i brug i en årrække, gå hen og blive meget populære. I 1985 var der syv nyfødte piger, der fik navnet Emma, mens der var 18, som fik navnet Sofia. I 2017 var Emma det andet mest populære navn til en nyfødt pige, og Sofia var det tredjemest populære navn i kategorien. 471 nyfødte piger fik navnet Emma i 2017 og 464 fik navnet Sofia. Samme tendens kan ses blandt drengenavnene. De tre mest populære drengenavne i 2017 - William (565), Noah (495) og Oscar(486) var stort set ikke i brug til nyfødte i 1985. Dengang fik ti navnet William, én fik navnet Noah og otte blev kaldt Oscar., , Nogle navne er altid i brug, Selvom mange navne svinger betydeligt i popularitet, som tiden går, er interessen for nogle navne mere stabil, end det er tilfælde for andre. Blandt de mest populære pige- og drengenavne fra 1985 til 2017 er der især to eksempler på dette. Blandt pigerne har der igennem perioden hele tiden været en interesse for at kalde nyfødte Ida. I 1985 fik 183 nyfødte piger navnet Ida, mens det var tilfældet for 486 i 2017. Blandt drengene har navnet Christian løbende været i brug. Således fik 735 nyfødte drenge navnet i 1985, mens det var tilfældet for 192 i 2017. For både navnet Ida og Christian er der altså betydelig forskel fra 1985 til 2017, men begge navne er relativt populære hele perioden igennem., Er du interesseret i at finde flere informationer om navne i Danmark, kan du for eksempel finde dem her:, www.dst.dk/navne, www.dst.dk/navnebarometer, Den seneste Nyt fra Danmarks Statistik om navne finder du her:, www.dst.dk/nyt/26288, Data til denne artikel er leveret af Dorthe Larsen. Hvis du har spørgsmål til data, er du velkommen til at kontakte hende på , dla@dst.dk, eller 3917 3307.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-07-30-naesten-en-tre-dobling-i-navne-til-nyfoedte

Bag tallene

Uligheden mellem danskernes indkomster er vokset

Danskernes indkomster er vokset støt siden 1994. Men de største indkomster er vokset dobbelt så meget som de mindste, og dermed er uligheden mellem danskernes indtægter øget. De højeste indkomster finder man hos familierne i Søllerød og Hørsholm, de laveste hos familierne på Langeland og i København., 31. august 2006 kl. 0:00 , , Mange fik mere, men de velhavende fik endnu mere. Sådan kan man sammenfatte udviklingen i danskernes indkomster i perioden 1994 til 2004, som den er beskrevet i bogen. Indkomster 2004 der netop er sendt på gaden af Danmarks Statistik., For at få det bedste billede af forskellene i velstand, har Danmarks Statistik brugt en regnemetode, hvor der tages højde for både prisudvikling og forskelle i familiemønstre. Udregnet på denne måde er danskernes gennemsnitlige indkomst steget med 22 pct. fra 1994-2004. Altså to pct. om året. , Stigningen er imidlertid ikke jævnt fordelt. Den rigeste tiendedel af befolkningen oplevede en stigning i deres indkomst på hele 31 pct. i perioden, mens en tredjedel af danskerne i den anden ende af indkomstskalaen måtte nøjes med stigninger på 15-18 pct. , Generelt gælder det, at jo mere, man tjener i forvejen, jo større er stigningen i ens indkomst også. , Ny metode giver bedre billede, Det er første gang, Danmarks Statistik har undersøgt velfærdsfordelingen over en tiårig periode og på én gang taget hensyn til prisudvikling, familieforhold og skat, sådan at alle årene bliver umiddelbart sammenlignelige. , - Den regnemetode, vi har brugt, giver et mere beskrivende billede af udviklingen i velstand end vi har kunnet vise tidligere, siger cand. polit. Birgitte Brøndum, som har stået for udarbejdelsen af bogen. , - Metoden tager fx højde for den omfordeling, der sker via skattesystemet, hvor dem, der tjener meget, også betaler mere i skat. Den tager også højde for, at en 17-årig, der bor hjemme hos velhavende forældre, har en højere velfærd end en 17-årig, der bor hos mindre velhavende forældre, selv om de to tjener det samme på deres fritidsjob, siger hun. , Flere tjener en million, Antallet af personer, der tjener mere end en million om året, er vokset. I 1994 var der 12.100 million-indkomster, i 2004 var tallet vokset til 31.800. I mellemtiden er priserne dog steget, og i 2004 skulle man have 1.239.000 kroner for at kunne købe det samme som man kunne med én million kroner i 1994. Så mange penge tjente 18.529 danskere i 2004. Målt på denne måde er der altså blevet en halv gang flere "million"-indkomster i løbet af de ti år. , I den allerøverste ende af skalaen var der 983 personer med en indkomst på 5 millioner eller mere. , Tager man de faggrupper, der omfatter mere end 1.000 personer, ligger bankbestyrerne i top med en gennemsnitlig årsindkomst på 1,5 mio. kr., efterfulgt af virksomhedsledere med i snit 980.000 kr. om året. Piloter og ejendomsmæglere har gennemsnitsindkomster på 757.000 kr. og 700.000 kr. om året. , I bunden af lønskalaen finder man fx 4.600 bude og dragere med 130.000 kr. om året og 11.000 kontoransatte, beskæftiget med kartoteksarbejde og lignende, med en indkomst op 149.000 kr. årligt. , De store grupper i den nedre ende udgøres af 43.000 transport- og lagerarbejdere med en årsindkomst på 170.000 kr., 99.000 butiksansatte med en årsløn på 183.000, samt 87.000 rengørings- og køkkenhjælpere med en gennemsnitlig årsløn på 187.000 kr. , Kvinderne henter kun langsomt ind på mændene, Kvinders realindkomst er steget mere end mændenes, men de tjener stadig mindst. I 1994 var kvinders indkomst på 70 pct. af mænds, i 2004 var den steget til 74 pct. Noget af lønforskellen kan dog forklares med, at kvinder oftere arbejder på nedsat tid, hvilket regnemetoderne ikke kan tage højde for. , Gennemsnitlig erhvervsindkomst, mænd og kvinder. 2004, Hvis man måler på alle faggrupper, hvor der er mindst 100 mænd og 100 kvinder repræsenteret, finder man kun ét område, hvor kvindernes gennemsnitlige indkomst ikke er lavere end mændenes, nemlig kordegne og missionærer. , Størst lønforskel kønnene imellem findes i vekselererfaget, hvor en mandlig vekselerer har 285.600 kr. mere i årsindkomst end en kvindelig. , Selv om kvindernes disponible indkomster er lavere end mændenes, har de ikke nødvendigvis lavere velfærd. Populært sagt gifter de sig til velfærd ved at have en partner, som typisk er lidt ældre og tjener lidt flere penge. Når man indregner familieforhold, har kvinder i alderen 35-54 år faktisk en lidt højere velfærd end jævnaldrende mænd. , Husejere fik mere end lejere, Danmarks Statistik har også regnet på, hvordan stigningerne i indkomst fordeler sig mellem folk, der bor i egen bolig og folk, der bor til leje. Her er det husejerne, der trækker det lange strå. Deres realindkomst steg næsten fire gange så meget som lejernes i perioden. Billedet er nogenlunde det samme både med og uden indregning af renteudgifter og lejeværdi af egen bolig. , Boligforholdene deler befolkningen i to næsten lige store grupper. 45 pct. af danskerne bor i egen bolig, mens 55 pct. bor til leje. , Gennemsnitlig disponibel indkomst i kommuner. 2004 , , , Kigger man på geografien, er det i velhaverkommunerne rundt om København, folk har flest penge at rutte med, når skatten er betalt. Familierne i Søllerød kommune topper med i gennemsnit 380.000 kr. til rådighed efter skat, efterfulgt af Hørsholm kommune, hvor en familie i snit havde 350.000 kr. I bund ligger Tranekær kommune på Langeland samt Københavns kommune med henholdsvis 184.000 kr. og 185.000 kr. til rådighed. , >Indvandrere i bund, Jo længere uddannelse, jo højere indkomst. Det er billedet for størstedelen af befolkningen, men for indvandrere ser det mere broget ud. Generelt tjener indvandrere mindre end personer af dansk oprindelse. Og jo højere uddannelse, indvandrerne har, jo større bliver deres efterslæb i indkomst i forhold til personer af dansk oprindelse med samme uddannelsesniveau. , Mænds årsindkomst og uddannelse. 2004, Mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande, der har en lang videregående uddannelse, har således en gennemsnitlig årsindkomst på 271.000 kr. Det er kun halvdelen af, hvad en person af dansk oprindelse med lang videregående uddannelse har. Det er også mindre end indkomsten for alle andre grupper af personer med dansk oprindelse, bortset fra dem, som kun har afsluttet grundskolen eller gymnasiet. , Nyt design til gammel bog, Indkomster 2004 er i år lavet en del om i forhold til tidligere år. Før bestod den mest af side efter side med lange kolonner af tal. I år er der luget godt ud i tallene. Til gengæld er der flere forklarende og tematiserende tekster, og der er især gjort mere ud af at belyse danskerne indkomster ud fra mange forskellige vinkler. Ikke blot alder og uddannelse, men også fx herkomst, køn, bil-ejerskab og boligforhold. , - Vi håber, at vi har fået gjort bogen mere bruger- og læservenlig, så den fx også kan bruges til undervisning, siger Birgitte Brøndum., Indkomster 2004 er på 130 sider. Den koster 183 kr. og kan købes hos , Danmarks Statistiks Internetboghandel., Foto: Søren Hytting., Denne artikel er offentliggjort 31. august 2006.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2006-08-31-Uligheden-mellem-indkomsterne-er-vokset

Bag tallene

Roser med enkelte torne til Danmarks Statistik

Der var ros til effektivitet, upartiskhed og formidling, da Danmarks Statistik blev kvalitetsvurderet af europæiske eksperter. Men også advarsler: Den koordinerende rolle for den nationale statistik er for svag, og de knappe ressourcer kan give problemer., 15. oktober 2007 kl. 0:00 , , Danmarks Statistik er blandt de førende i Europa når det gælder effektivitet og brugervenlighed. Denne position skyldes især god ledelse, en stærk holdånd, vidtstrakt brug af registerdata, moderne statistiske metoder og moderne teknologi. , , Sådan lyder det i konklusionen fra højtstående europæiske statistik-eksperter, efter at de har foretaget en grundig gennemgang af Danmarks Statistik - et såkaldt peer review. , Danmarks Statistik lever fuldt op til hovedparten EU's 15 principper for god statistisk praksis. I den netop offentliggjorte rapport er der imidlertid også enkelte torne at stikke sig på. , Svag koordinerende rolle, Et af kritikpunkterne går på Danmarks Statistiks rolle som koordinator af al national statistik - altså også den statistik, som laves af ministerier og styrelser. Danmarks Statistiks funktion er her for svag og passiv og burde styrkes, blandt andet for at styrke statistikkens uafhængighed, mener EU-eksperterne. , Rigsstatistiker Jan Plovsing er enig i kritikken og vil gerne være med til en opstramning. , - Vi kan jo se, at flere af de andre danske statistikproducenter ikke lever op til EU's 15 principper. Flere styrelser forudannoncerer fx ikke, hvornår deres nye tal kommer på gaden. Det ligger der faktisk et demokratisk problem i, fordi borgerne så ikke kan vide, om en given statistik bliver offentliggjort når den er færdig, eller når det er politisk opportunt, siger rigsstatistikeren . , Det er blandt andet for at undgå den slags problemer eller mistanker, at EU's 15 principper for god statistisk adfærd ikke kun gælder Danmarks Statistik, men også de øvrige offentlige producenter af statistik. , , Ressourcemangel kan koste kvalitet, Den høje effektivitet i Danmarks Statistik er et udtryk for, at personalet løber hurtigt for at kunne lave de nødvendige statistikker med færre ressourcer. Men de europæiske eksperter peger på manglen på ressourcer som et selvstændigt, fagligt problem. Den medfører nemlig, at der kun er få udviklingsprojekter, større risiko for mulige fejl, for stor afhængighed af bestemte nøglepersoner, kun få internationale aktiviteter og begrænset kvalitetsstyring. , - De vigtigste konsekvenser kan blive alvorlige og bør diskuteres med de relevante ministerier, skriver eksperterne, som også noterer, at Danmarks Statistiks samlede personale og budget formentlig er det laveste blandt sammenlignelige lande. , De knappe ressourcer kan føre til ringere statistik, så at sige ad bagvejen, vurderer EU-teamet. For eksempel hvis man for at spare penge fristes til at bruge registeroplysninger i en undersøgelse, hvor det ville være mere fagligt korrekt at lave en "langt dyrere" interviewundersøgelse., Også fokus på byrder , Men der er andre grunde end de rent økonomiske til at bruge registerdata. Man skal nemlig ikke ud og forstyrre hverken borgere eller virksomheder. Det betyder, at den administrative byrde af registerbaseret statistik er lig nul, og det har høj prioritet, også hos politikerne. , En række af anbefalingerne fra peer review-teamet er allerede indarbejdet i Danmarks Statistiks strategiplan. Samtidig overvejer Jan Plovsing og den øvrige ledelse, hvordan man i øvrigt skal tackle kritikpunkterne i rapporten. , Læs Peer review rapporten, ., Se også tidligere artikel i , Netmagasinet Bag Tallene, Kim Mesterton er journalist ved Danmarks Statistik., Foto: Søren Hytting., Denne artikel er offentliggjort 15. oktober 2007. , Tilmeld dig nyhedsbrev

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2007-10-15-Roser-med-torne-til-danmarks-statistik

Bag tallene

Farvel til den nordiske husmoder

Nordens kvinder har sagt farvel til rollen som husmoder og er i stedet i fuld gang med en karriere på arbejdsmarkedet. Dermed bliver langt flere børn passet ude. Men et farvel til husmoderrollen går ikke ud over børnenes trivsel, viser undersøgelser., 18. oktober 2001 kl. 0:00 , , En mor er ikke, hvad hun har været. På få årtier har kvindernes rolle på arbejdsmarkedet ændret sig markant. Hjemmegående husmødre er blevet et sjældent fænomen i Norden - til gengæld har kvinderne fået en erhvervskarriere, viser Nordic Statistical Yearbook, der netop er udkommet. , I 2000 var 75 pct. af kvinderne i Norden en del af arbejdsstyrken, for Danmark var andelen 76 pct. I 1970 var det kun omkring halvdelen af de danske kvinder, der var en del af arbejdsstyrken, og niveauet var det samme i de andre nordiske lande. , Kvindernes ændrede rolle har også ændret børns opvækst markant. Nordiske børn er i stigende grad blevet en generation af institutionsbørn. For mens mor er i gang på arbejdsmarkedet, bliver børnene passet ude. Siden 1994 er andelen af børn, der bliver passet ude steget i alle nordiske lande. Danmark står for rekorden, når det handler om børnepasning. I 1994 var det 65 pct. af alle danske børn mellem nul til seks år, der blev passet ude - i 1999 var tallet oppe på 75 pct., hvilket er det højeste i Norden. Efter Danmark følger Sverige, hvor 64 pct. af de nul til seksårige bliver passet ude, og Norge ligger i bunden - her bliver kun 51 pct. passet ude. , Hvis man kun ser på de tre til seksårige, er andelen endnu større: 90 pct. af de danske børn bliver passet ude, Sverige følger efter med 79 pct., og den laveste andel findes i Island, hvor det kun er 67 pct. af de tre til seksårige, der bliver passet ude. , Ikke dårligt for børnene, Men udviklingen har ikke en dårlig indflydelse på børnenes liv - tværtimod. Danske undersøgelser fra Socialforskningsinstituttet viser, at jo stærkere tilknytning mødrene har til arbejdsmarkedet, jo bedre klarer de rollen som mor. , "Vi kan fx se, at kvinder, der venter med at få børn til de har en erhvervsuddannelse og en fast tilknytning til arbejdsmarkedet, ammer længere end arbejdsløse mødre, og samtidig er de langt mindre stressede end de arbejdsløse mødre," fortæller seniorforsker ved Socialforskningsinstituttet, Mogens Nygaard Christoffersen. Det er altså ikke erhvervsarbejde, men en usikker arbejdsmarkedstilknytning, der stresser nutidens mødre. , En undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet af de tre til femårige børns trivsel afliver desuden myten om, at kvinders høje erhvervsfrekvens stresser børnene. Faktisk viser undersøgelsen, at arbejdsuger på mere end 40 timer ikke har nogen indflydelse på børns stress-reaktioner. Det er andre ting end arbejdstiden, der spiller en rolle for, hvordan vi klarer forældrerollen, og dermed hvordan børnene trives. , "Hvis vi trives på jobbet, så har vi et bedre overskud til at klare forældrerollen. Til gengæld viser vores undersøgelse, at børn, hvis forældre er arbejdsløse, faktisk ikke får gavn af den ekstra tid, som de har sammen med forældrene," siger Mogens Nygaard Christoffersen. , Undersøgelsen viser, at forældre, der har et arbejde, hvor de føler sig værdsat, har et større overskud, når de er sammen med deres børn end de forældre, der ikke føler sig værdsat på arbejdet eller helt mangler et arbejde. De forældre, der trives på arbejdet, har fx lettere ved at undgå, at konflikter med børnene udvikler sig til forskellige strafforanstaltninger. , Socialt kompetente børn, Der findes ingen danske undersøgelser af, hvordan børn, der starter tidligt i institution, klarer sig. Men en svensk undersøgelse af den offentlige dagpasning viser, at børn, der startede i institution før etårsalderen, udvikler sig mere positivt end børn, der bliver passet hjemme eller i kommunal familiedagpleje. , Da de startede i skolen, var de mere frimodige, mindre ængstelige og havde lettere ved at udtrykke sig end børnene i de øvrige grupper. De havde også en større udholdenhed og selvstændighed. De vovede i højere grad at hævde deres opfattelse. , Mogens Nygaard Christoffersen advarer dog imod, at man bruger den svenske undersøgelse til at læne sig tilbage og mene, at alt så er, som det skal være for de danske institutionsbørn: , "Der kan være store kvalitetsforskelle på de danske og svenske institutioner fx i normeringen og pladsforholdene. Danske undersøgelser viser da også, at det er de svage børn, det går ud over, hvis kvaliteten i børneinstitutionerne er dårlig," siger han. , Kilder: Nordic Statistical Yearbook 2001. , Bestil Nordic Statistical Yearbook 2001, Læs mere om undersøgelserne fra Socialforskningsinstituttet på , https://www.sfi.dk/

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2001-10-18-Nordiske-husmoder

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation