Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1241 - 1250 af 2068

    NYT: Størst relativ indkomststigning i bunden i 2024

    Indkomster for personer 2024 indkomstfordeling

    Indkomster for personer 2024 indkomstfordeling, Den gennemsnitlige disponible indkomst steg i 2024 med 2,9 pct. opgjort i løbende priser, når der er taget højde for familiesammensætning. Den gennemsnitlige familieækvivalerede indkomst udgjorde dermed 339.500 kr. pr. person. Den største relative indkomststigning var for 1. decil, dvs. de 10 pct. personer med lavest indkomst, hvor stigningen i gennemsnit var 5,1 pct. i 2024 til et niveau på 101.200 kr. Den relativt høje stigning i 1. decil skyldes bl.a., at der er færre studerende i 1. decil, mens der er flere pensionister med gennemsnitligt større indkomster i 2024 i forhold til 2023. De 10 pct. med højest indkomst i 2024 havde den laveste relative indkomstfremgang på 2,3 pct. til et gennemsnitligt niveau på 853.000 kr. Stigningerne skal ses i lyset af, at inflationen i 2024 var på 1,4 pct., hvilket betyder, at alle indkomstlag i den danske befolkning oplevede en stigning i realindkomsten efter skat og renteudgifter i 2024, når der tages højde for familiesammensætning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor35, Personlig disponibel indkomst steg mest for unge og for 60-69-årige i 2024, Den personlige disponible indkomst for personer på 15 år og derover steg fra i gennemsnit 279.600 kr. i 2023 til 287.700 kr. i 2024, hvilket svarer til en stigning på 2,9 pct. i løbende priser. Der er imidlertid stor forskel på indkomstudviklingen, når man opdeler de skattepligtige personer efter alder. Det var de yngre i aldersgruppen under 30 år samt de 60-69-årige, der havde den største relative stigning i den personlige disponible indkomst. Således steg den disponible indkomst for de 15-19-årige med 1.700 kr. til 40.700 kr., svarende til 4,4 pct. i forhold til 2023, efterfulgt af de 20-29-åriges disponible indkomst, der steg fra i gennemsnit 178.200 kr. i 2023 til 185.600 kr. i 2024, svarende til 4,2 pct. For gruppen af 60-69-årige steg den gennemsnitlige disponible indkomst i 2024 med 12.600 kr. til 333.800 kr., svarende til 3,9 pct. Lavest var udviklingen i den gennemsnitlige disponible indkomst for personer på 70 år og derover, der i 2024 havde en stigning i gennemsnitsindkomsten efter skat og renteudgifter med 2.800 kr. til 253.900 kr. i 2024, svarende til en relativ stigning på 1,1 pct., set i forhold til året før. , Kilde: Særkørsel på baggrund af Indkomststatistikregistret, Indkomst steg også mest for de yngre og 60-69-årige de seneste 5 år, Ses der over en periode på fem år, får man et stort set tilsvarende billede med hensyn til, at de yngre og de 60-69-årige topper udviklingen i den disponible indkomst. I perioden fra 2020 til 2024 steg den disponible indkomst for de 15-19-årige således relativt mest med 5,3 pct. i gennemsnit på årsbasis og for de 20-29-årige med 3,9 pct., målt i løbende priser. De 60-69-årige havde i den periode en gennemsnitlig stigning i den disponible indkomst på 4,3 pct. på årsbasis., Indkomstforskelle faldt en smule i 2024, De samlede indkomstforskelle, målt ved Gini-koefficienten, har i perioden fra 2015 frem til 2021 været stigende de fleste år, og i 2021 blev Gini-koefficienten for første gang målt til over 30. Efter et kortvarigt fald i 2022 steg Ginikoefficienten til 30,6 i 2023. I 2024 faldt Ginikoeficienten med 0,2 points til 30,4. Gini-koefficienten er det mest anvendte mål for indkomstforskelle både i Danmark og internationalt. Ginikoefficienten ville være 0, hvis alle i et samfund havde samme indkomst, og 100 hvis én person havde alle indkomster., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor41, Alternativ indikator peger på stort set uændrede indkomstforskelle, Gini-koefficienten er følsom over for effekten af enkeltpersoner med meget store indkomster. Et alternativ til Gini-koefficienten er den såkaldte P90/10-rate, der beregner forholdet imellem 9. og 1. decilgrænse i indkomstfordelingen. P90/10-raten giver et billede af indkomstforskelle mellem bredere samfundsgrupper og påvirkes ikke af de mest ekstreme indkomster. P90/10-raten har modsat Gini-koefficienten været ret stabil med en ratio omkring 3,3 i perioden fra 2017, faldende med omkring 0,1 points fra 2022 og frem. I 2024 skulle man have en ækvivaleret disponibel indkomst på mindst 521.300 kr. for at tilhøre de 10 procent af befolkningen med de højeste indkomster. De 10 procent af befolkningen med de laveste indkomster havde en familieækvivaleret disponibel indkomst på 161.000 kr. eller mindre. Deles de to tal med hinanden fås P90/10-raten på 3,24 for 2024., Relativ fattigdom steg med omkring 1.800 personer i 2024, Gruppen af relativt fattige omfatter iht. Danmarks Statistiks afgrænsning familier, ekskl. udeboende studerende, som har en familieækvivaleret disponibel indkomst på under 50 pct. af medianindkomsten og en tilsvarende lav formue. Antallet af personer i gruppen af familier med relativ lav indkomst og formue steg med 1.800 til 224.400 personer fra 2023 til 2024. Andelen af relativt fattige er fortsat 3,8 pct. af befolkningen i 2024., Færre relativt fattige børn og unge under 18 år, Selvom det samlede antal personer med relativ lav indkomst og formue steg, faldt antal børn og unge i denne gruppe med 800 til 48.600 personer i alt fra 2023 til 2024. Faldet i antallet af relativt fattige under 18-årige medførte, at andelen af alle under 18-årige faldt med 0,1 procentpoints til 4,3 pct. af samtlige børn og unge under 18 år. Danmarks Statistik opgør udviklingen i relativ fattigdom frem mod 2030 som led i opfølgningen på FN's bæredygtighedsmål., Læs mere om begrebet: , Relativ fattigdom, . Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor51, Nyt fra Danmarks Statistik, 1. december 2025 - Nr. 336, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. september 2026, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49931

    Nyt

    NYT: Lavere driftsresultat for gartnerierne i 2023

    Regnskabsstatistik for gartneri 2023

    Regnskabsstatistik for gartneri 2023, Driftsresultatet for de 478 heltidsgartnerier faldt med 21,8 pct. til 0,8 mio. kr. i gennemsnit for 2023 i forhold til 2022. Det svarer til en afkastningsgrad på 5,3 pct., hvilket kan sammenlignes med 4,4 pct. for heltidslandbrug. Statistikken omfatter både økologiske og konventionelle gartnerier., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord7, Gartneri en fortsat mindre del af jordbruget, Gartneriprodukter udgjorde en værdi på 4,6 mia. kr. i 2023, se , www.statistikbanken.dk/LBFI1, . , Det er samme niveau i løbende priser. som for 15 år siden i 2008, mens den samlede værdi af jordbrugets salgsprodukter i perioden er forøget med 38 pct. til 90 mia. kr. Fra 2022 til 2023 blev der 60 færre heltidsgartnerier og antallet, 478, er for første gang lavere end 500 virksomheder. Dertil kommer 311 gartnerier, der karakteriseres som deltidsgartnerier (ejer og ansatte arbejder samlet på gartneriet mindre end, hvad der svarer til en fuldtidsbeskæftiget)., Fremgang for væksthussektoren, For gartnerier med væksthuse var der et forøget bruttoudbytte på 0,5 mio. kr. i forhold til 2022. Det slog fuldt igennem på driftsresultatet, der steg fra 0,5 mio. kr. i 2022 til 1,0 mio. kr. i 2023, da omkostningerne, bl.a. til energi og løn, var på samme niveau. Væksthussektoren omfatter gartnerier med produktion af prydplanter, især potteplanter og udplantningsplanter til haver, og gartnerier med grøntsagsproduktion, især tomater, agurker og krydderurter. Gartnerier med prydplanteproduktion havde i 2023 et driftsresultat på 0,8 mio. kr., mens det var 1,5 mio. kr. for gartnerier med væksthusgrøntsager. Samlet talte sektoren 140 gartnerier., Tilbagegang for frilandssektoren, For de 338 virksomheder med gartneriproduktion på friland steg bruttoudbyttet med 8 pct. til 9,4 mio. kr. Driftsresultatet faldt derimod med 0,5 mio. kr. til 0,6 mio. kr. Faldet i resultat skyldes øgede løn- og finansieringsomkostninger. Frilandssektoren består af gartnerier specialiseret i hhv. grøntsager, frugt/bær og planteskoler. I frilandssektoren er der antalsmæssigt flest frugtplantager med 163 virksomheder. Men det var gartnerier med frilandsgrøntsager, som havde det højeste driftsresultat på 1,4 mio. kr. i gennemsnit., Resultatopgørelse, heltidsgartnerier,  , Væksthus, Friland, Alle,  , 2021, 2022, 2023, 2021, 2022, 2023, 2021, 2022, 2023, Antal gartnerier, 173, 163, 140, 386, 375, 338, 559, 538, 478,  , 1.000, kr., Bruttoudbytte, 17, 026, 18, 521, 18, 994, 8, 301, 8, 755, 9, 412, 11, 001, 11, 714, 12, 219, - Lønomkostninger, 5, 109, 5, 779, 5, 763, 2, 568, 2, 661, 2, 864, 3, 354, 3, 606, 3, 713, - Energiomkostninger, 1, 818, 2, 182, 2, 079, 183, 284, 270, 689, 859, 800, - Finansieringsomk., 394, 635, 752, 471, 384, 809, 447, 460, 792, Driftsresultat, 1, 006, 499, 1, 020, 1, 107, 1, 166, 644, 1, 076, 964, 754,  , pct., Afkastningsgrad, 7,7, 6,1, 11,3, 4,9, 4,7, 4,1, 5,4, 4,9, 5,3, Soliditetsgrad, ultimo, 44,5, 42,7, 44,1, 40,9, 43,3, 43,4, 41,8, 43,2, 43,6, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Resultatopgørelse driftsformer, heltidsgartnerier. 2023,  , Væksthus, Friland,  , Prydplanter, Grøntsager, Grøntsager, Frugt og bær, Planteskole, Antal gartnerier, 94, 41, 82, 163, 68, Væksthusareal (m²), 18, 648, 21, 945, 85, 679, 1, 864, Frilandsgartneri (ha), 0,7, 0,5, 91,4, 19,9, 28,6, Arbejdsforbrug (timer), 27, 367, 32, 287, 20, 781, 8, 303, 24, 320,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 1.000, kr., Bruttoudbytte, 19, 082, 20, 894, 17, 744, 3, 890, 13, 511, - Lønomkostninger, 5, 554, 6, 948, 4, 063, 1, 307, 5, 448, - Energiomkostninger, 2, 005, 2, 496, 641, 123, 198, - Finansieringsomk, 760, 828, 1, 942, 259, 762, Driftsresultat, 843, 1, 460, 1, 448, 374, 242,  , pct., Afkastningsgrad, 10,2, 13,6, 5,5, 1,6, 3,6, Soliditetsgrad, ultimo, 46,5, 38,2, 35,5, 48,2, 48,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Nyt fra Danmarks Statistik, 3. oktober 2024 - Nr. 288, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. september 2027, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve og dækker jordbrugsbedrifter, hvor mindst halvdelen af standardoutput kommer fra gartneriprodukter. Data indsendes til EU's informationsnet for landøkonomisk bogføring, der sammenstiller landenes data., Heltidsgartneri har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer., Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med en beregnet timeløn., Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct., Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapitalen efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49311

    Nyt

    NYT: Udlån af bøger nærmer sig niveauet før corona

    Biblioteker 2024

    Biblioteker 2024, I 2024 blev der udlånt 23,6 mio. fysiske bøger på landets folkebiblioteker. Det svarer til, at hver borger i gennemsnit lånte fire bøger på biblioteket. Sammenlignet med 2023 er antallet af udlån steget med 5,4 pct., mens niveauet er 54 pct. højere end 2021, hvor udlånstallene var på det laveste som følge af corona-nedlukninger. På trods af den stigende tendens i udlånstallene for fysiske bøger lå niveauet stadig lidt under 2019, hvor der blev udlånt 24,6 mio. bøger. Efter corona-perioden steg udlånet af andre fysiske materialer en smule i 2022, men siden er der sket et fald i både 2023 og 2024. I 2024 blev der udlånt 2,3 mio. fysiske materialer, som ikke kategoriseres som bøger. I 2023 udgjorde udlånet af disse 2,5 mio. styk., Anm: Andre materialetyper indeholder udlån af musik, film, lydbøger, multimedier, seriepublikationer og øvrige materialer, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bib1, Besøgstallene på landets folkebiblioteker stiger fortsat, Landets folkebiblioteker havde 32,5 mio. besøg i 2024. Det er en stigning på 4,5 pct. i forhold til 2023, hvor folkebibliotekerne havde 31,1 mio. besøg. Antallet af besøg er højere end under corona-nedlukningerne, hvor der var 17,8 mio. besøg, men lavere end før corona-perioden, hvor landets folkebiblioteker havde 37,4 mio. besøg. , Ifølge Kulturvaneundersøgelsen fra 2024 har 52 pct. af befolkningen været fysisk på biblioteket inden for de seneste 12 måneder. I undersøgelsen angiver 32 pct. af befolkningen, at de har været på biblioteket inden for de seneste 12 måneder og, at et af formålene med deres seneste besøg på biblioteket var, at låne eller aflevere bøger. Ser man på andre aktiviteter end lån og aflevering, angiver 9 pct., at et af formålene med deres seneste biblioteksbesøg var, at deltage i børneaktiviteter, og 5 pct. angiver, at det var foredrag, undervisning, kursus eller koncert. Læs mere om formålet med det seneste besøg på biblioteket i tabellen , kv2bib1, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bib2b, Udlån på folkeskolebibliotekerne på niveau med sidste år, På landets folkeskolebiblioteker blev der udlånt 12,5 mio. materialer i 2024, som er på niveau med 2023, hvor der blev udlånt 12,3 mio. materialer. I 2024 var 98,7 pct. af udlånene bøger, hvilket var den eneste materialetype, hvor niveauet af udlån for 2024 oversteg 2023. Udlånene i statistikken indeholder både langtidslån og korttidslån., Folkeskolebibliotekernes udlån af fysiske materialer fordelt på materialegrupper,  ,  ,  ,  , 2023, 2024, Ændring, Ændring i pct.,  ,  , 1.000 stk.,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt,  ,  ,  , 12, 314,7, 12, 517,7,  , 203,1,  , 1,6,  , Bøger,  ,  ,  , 12, 135,5, 12, 351,3,  , 215,7,  , 1,8,  , Lydbøger,  ,  ,  , 1,8, 1,7,  , -0,1,  , -, 7,7,  , Musikoptageler,  ,  ,  , 0,5, 0,5,  , 0,0,  , -, 1,9,  , Levende billeder,  ,  ,  , 1,8, 1,3,  , -0,4,  , -24,8,  , Multimedier,  ,  ,  , 14,4, 12,7,  , -1,7,  , -11,9,  , Andre materialer,  ,  ,  , 96,4, 89,5,  , -6,9,  , -, 7,1,  , Seriepublikationer,  ,  ,  , 64,4, 60,9,  , -3,5,  , -5,4, Anm.: Tallene for nogle kommuner indeholder ungdomsskoler og pædagogiske centre, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fsbib1, Nyt fra Danmarks Statistik, 28. juli 2025 - Nr. 227, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. juli 2026, Kontakt, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Isabel Maria dos Santos Cardoso, , , tlf. 61 50 11 61, Kilder og metode, Statistikken bygger på spørgeskemaer udsendt til alle folkebiblioteker, filindberetninger fra bibliotekernes administrationssystemer samt supplerende informationer fra Slots- og Kulturstyrelsen. Formålet med folkebiblioteksstatistikken er at belyse bibliotekernes aktiviteter (de pædagogiske læringscentres). , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49385

    Nyt

    NYT: Danmark havde den laveste årlige stigning i HICP

    EU-harmoniseret forbrugerprisindeks august 2023

    Årlig ændring i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks i Danmark, (Inflation opgjort efter HICP), +2,3 %, aug. 2022 - aug. 2023, Se tabel, Årlig ændring i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer i Danmark, (Kerneinflation opgjort efter HICP), +4,6 %, aug. 2022 - aug. 2023, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks august 2023, Den EU-harmoniserede inflation i Danmark faldt i august til 2,3 pct. fra 3,2 pct. i juli 2023, mens den EU-harmoniserede inflation samlet for de 27 EU-lande og for euroområdet ligeledes faldt. For de 27 EU-lande faldt den til 5,9 pct. fra 6,1 pct., og i euroområdet faldt den til 5,2 pct. fra 5,3 pct. I Danmark er det i høj grad prisændringer på gas og sommerhusleje, der trækker ned i den EU-harmoniserede inflation i august i forhold til juli, hvor det i de 27 EU-lande samlet set især skyldes prisfald på fødevarer. Den EU-harmoniserede inflation opgøres efter HICP (, Harmonised Index of Consumer Prices, ), der sikrer, at landene opgør inflationen på en sammenlignelig måde., Kilde: , Eurostat, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, Kerneinflationen opgjort efter HICP faldt i Danmark, I Danmark faldt det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflation opgjort efter HICP) til 4,6 pct. i august fra 5,7 pct. i juli 2023. I samme periode i EU-27 faldt kerneinflationen opgjort efter HICP til 6,9 pct. fra 7,4 pct., og i euroområdet faldt den til 6,2 pct. fra 6,6 pct., Fødevarer holder fortsat årsstigningen i HICP oppe, I 23 ud af 27 EU-lande er det i august fortsat fødevarer, der trækker mest op i årsstigningen i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP)., Ungarn og Danmark har yderpunkterne i EU, Ungarn havde den største årlige stigning i HICP i EU i august på 14,2 pct., mens Danmark havde den laveste årlige stigning i HICP i EU på 2,3 pct. Kerneinflationen opgjort efter HICP var også højest i Ungarn og lå på 14,6 pct., mens den var lavest i Cypern med 3,7 pct. , Kilde: , Eurostat, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP), årlig ændring i pct.,  ,  ,  , Produktgruppe med største vækstbidrag til den årlige ændring i HICP, i de enkelte lande, august 2023, 1,  , Årsændring,  ,  , Vægte 2023,  , Største positive vækstbidrag,  , Største negative vækstbidrag,  ,  , Juli , 2023, Aug. , 2023 ,  ,  ,  ,  ,  ,  , pct., EU-27, 2, 1.000,0,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 6,1, 5,9, Euroområdet, 796,7,  , Fødevarer , El, gas og andet brændsel,  , 5,3, 5,2, Euro-lande:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Belgien, 31,7,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 1,7, 2,4, Cypern, 2,0,  , Fødevarer, Drift af transportmidler,  , 2,4, 3,1, Estland, 2,2,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 6,2, 4,3, Finland, 14,9,  , Fødevarer, Drift af transportmidler,  , 4,2, 3,1, Frankrig, 156,0,  , Fødevarer, Teletjenester,  , 5,1, 5,7, Grækenland, 18,2,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 3,5, 3,5, Irland, 11,9,  , El, gas og andet brændsel, Drift af transportmidler ,  , 4,6, 4,9, Italien, 132,3,  , Fødevarer, Transporttjenester,  , 6,3, 5,5, Kroatien, 6,2,  , Fødevarer, AV/fotoudstyr og computere ,  , 8,0, 8,4, Letland, 2,7,  , Fødevarer, Drift af transportmidler,  , 6,6, 5,6, Litauen, 4,9,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 7,2, 6,4, Luxembourg, 2,8,  , Fødevarer, Drift af transportmidler,  , 2,0, 3,5, Malta, 1,0,  , Fødevarer, Teletjenester,  , 5,6, 5,0, Nederlandene, 44,7,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 5,3, 3,4, Portugal, 19,5,  , Overnatning, hoteller og camping, El, gas og andet brændsel,  , 4,3, 5,3, Slovakiet, 7,0,  , Fødevarer, Tjenester i forbindelse med kultur,  , 10,3, 9,6, Slovenien, 3,7,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 5,7, 6,1, Spanien, 87,3,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 2,1, 2,4, Tyskland, 220,6,  , Fødevarer, Teleudstyr,  , 6,5, 6,4, Østrig, 27,4,  , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Teletjenester,  , 7,0, 7,5, Andre EU-lande:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bulgarien, 12,0,  , Fødevarer, Drift af transportmidler,  , 7,8, 7,5, Danmark, 13,1,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 3,2, 2,3, Polen, 82,5,  , Fødevarer, Drift af transportmidler,  , 10,3, 9,5, Rumænien, 36,3,  , Fødevarer, Drift af transportmidler,  , 8,9, 9,3, Sverige , 24,2,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 6,3, 4,5, Tjekkiet, 18,2,  , El, gas og andet brændsel, Drift af transportmidler,  , 10,2, 10,1, Ungarn, 17,2,  , Fødevarer , El, gas og andet brændsel,  , 17,5, 14,2, Europa uden, for EU,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Island, •,  , Fødevarer, Teletjenester,  , 7,5, 8,3, Norge, •,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 5,6, 4,9, Schweiz, •,  , El, gas og andet brændsel, Drift af transportmidler,  , 2,1, 1,9, 1, Beregnet af Danmarks Statistik på baggrund af offentliggjorte indeks og vægte hos Eurostat. Produktgrupper er vist på trecifret COICOP-niveau (Classification of individual consumption by purpose)., 2, EU-27 (uden Storbritannien)., Kilde: , Eurostat, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, Årlig ændring i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks i Danmark, (Inflation opgjort efter HICP), +2,3 %, aug. 2022 - aug. 2023, Se tabel, Årlig ændring i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer i Danmark, (Kerneinflation opgjort efter HICP), +4,6 %, aug. 2022 - aug. 2023, Nyt fra Danmarks Statistik, 22. september 2023 - Nr. 329, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Kilder og metode, HICP bliver opgjort på baggrund af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, Island, Norge og Schweiz., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/46386

    Nyt

    NYT: Stadig færre personer er offentligt forsørgede

    Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen (kvt.) 3. kvt. 2023

    Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen (kvt.) 3. kvt. 2023, Fra andet til tredje kvartal faldt antallet af offentligt forsørgede ekskl. SU-modtagere med 4.000 til 752.800. Samtidig er antallet af SU-modtagere faldet med 100 til 287.000 i tredje kvartal. Som følge af COVID-19 steg antallet af offentligt forsørgede ekskl. SU-modtagere fra tredje kvartal 2019 til tredje kvartal 2020 med 63.900, svarende til en stigning på 9 pct. Siden 2020 har dette antal været støt faldende. Samtlige tal i denne NYT er omregnet til fuldtidsmodtagere og sæsonkorrigerede., Kilde: , www.statistikbanken.dk/auk01, Højere niveau end før COVID-19, Det bemærkes, at de 752.800, offentligt forsørgede ekskl. SU-modtagere i tredje kvartal i år , fortsat er 41.300 flere end i tredje kvartal 2019, hvilket primært skyldes flere på førtidspension, seniorpension, tidlig pension og sygedagpenge. , Flere ledige, I tredje kvartal steg antallet af ledige ekskl. aktiverede, de såkaldt nettoledige, med 1.500 til 73.200. Stigningen fordeler sig på 1.900 flere dagpengemodtagere og 300 færre kontanthjælpsmodtagere., Færre i vejledning og opkvalificering, I tredje kvartal faldt antallet af personer i vejledning og opkvalificering med 1.000 til 16.000 i tredje kvartal., Flere på førtidspension, seniorpension og tidlig pension, I tredje kvartal steg antallet af personer på førtidspension med 1.500 til 234.500. Samtidig steg antallet af personer på seniorpension med 1.300 til 26.300, mens antallet af personer på tidlig pension (den såkaldte Arne-pension) steg med 500 til 11.800 i tredje kvartal., Færre på efterløn og sygedagpenge, I tredje kvartal faldt antallet af efterlønsmodtagere med 3.200 til 30.900. Samtidig faldt antallet af sygedagpengemodtagere mv. med 2.400 til 76.700 i tredje kvartal., Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, sæsonkorrigeret,  , 2022, 2023,  , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , fuldtidsmodtagere, I alt uden SU-modtagere, 748, 401, 752, 658, 757, 709, 756, 769, 752, 797, Nettoledige i alt , 66, 056, 66, 907, 69, 611, 71, 698, 73, 224, Ledige dagpengemodtagere, 54, 423, 55, 725, 59, 251, 61, 993, 63, 852, Ledige kontanthjælpsmodtagere, 11, 632, 11, 182, 10, 360, 9, 705, 9, 372, Feriedagpenge, 1, 914, 4, 812, 1, 911, 1, 572, 839, Vejledning og opkvalificering i alt, 18, 890, 18, 646, 18, 866, 17, 004, 16, 010, Vejledning og opkvalificering (d), 4, 014, 3, 811, 3, 868, 3, 240, 3, 290, Vejledning og opkvalificering (k), 14, 328, 14, 270, 14, 348, 13, 088, 12, 047, Jobrettet uddannelse (d) , 548, 566, 650, 676, 673, Støttet beskæftigelse i alt, 114, 858, 115, 362, 117, 284, 117, 816, 118, 196, Virksomhedspraktik(d), 1, 406, 1, 394, 1, 536, 1, 738, 1, 914, Virksomhedspraktik(k), 9, 102, 9, 038, 9, 187, 8, 892, 8, 973, Nytteindsats (k), 319, 425, 473, 479, 460, Ansættelse med løntilskud (d), 957, 783, 825, 884, 906, Ansættelse med løntilskud (k), 1, 219, 1, 183, 1, 326, 1, 468, 1, 358, Jobrotation (d), 122, 210, 229, 180, 74, Jobrotation (k), 34, 60, 64, 64, 27, Fleksjob, 2, 84, 579, 85, 328, 86, 386, 87, 094, 87, 612, Skånejob, 2, 4, 540, 4, 531, 4, 499, 4, 628, 4, 650, Voksenlærlinge, 12, 579, 12, 409, 12, 759, 12, 389, 12, 220, Barselsdagpenge, 3, i alt, 52, 888, 51, 891, 52, 622, 50, 861, 50, 827, Tidlig tilbagetrækning i alt, 304, 435, 305, 725, 308, 154, 305, 459, 305, 339, Førtidspension, 227, 205, 228, 339, 231, 202, 233, 017, 234, 496, Seniorpension, 20, 209, 21, 801, 23, 613, 24, 978, 26, 305, Tidlig pension, 8, 226, 9, 531, 10, 694, 11, 291, 11, 829, Efterløn, 45, 955, 43, 468, 40, 319, 34, 142, 30, 927, Fleksydelse, 2, 841, 2, 586, 2, 327, 2, 030, 1, 783, Øvrige ydelsesmodtagere i alt, 190, 361, 189, 314, 189, 262, 192, 359, 188, 363, Kontanthjælpsmodtagere, 4, 57, 742, 57, 103, 56, 096, 55, 284, 54, 752, Tilbud til udlændinge, 5, 7, 022, 6, 768, 6, 606, 6, 487, 6, 537, Revalideringsydelse, 289, 274, 262, 251, 247, Ledighedsydelse, 12, 391, 13, 014, 13, 524, 13, 679, 13, 659, Sygedagpenge mv., 6, 74, 559, 74, 008, 74, 838, 79, 090, 76, 723, Ressourceforløb, 18, 053, 17, 291, 16, 616, 15, 977, 15, 525, Jobafklaringsforløb, 20, 304, 20, 857, 21, 321, 21, 592, 20, 920, SU-modtagere, 296, 238, 291, 100, 288, 759, 287, 120, 286, 975, Anm.: Nogle af de ovenstående ordninger kan ikke sæsonkorrigeres selvstændigt, på grund af manglende sæson i serierne. Når dette er tilfældet, er det i stedet de faktiske/ikke-sæsonkorrigerede antal, der indgår i tabellen. Det gælder eksempelvis de relativt korte tidsserier for seniorpension og tidlig pension. Betegnelserne (d) og (k) dækker over hhv. dagpenge- og kontanthjælpsberettigede personer, der kan indgå i bruttoledigheden, hvis de skønnes jobparate. , 1, De store udsving i det sæsonkorrigerede antal af feriedagpengemodtagere skyldes det ændrede feriemønster, fra og med 2021, som følger af den ændrede ferielov. , 2, Beregningen af antal fuldtidsmodtagere er for fleks- og skånejob udelukkende baseret på det antal dage i kvartalet, de har arbejdet, idet det antages, at disse personer hver dag arbejder alle de timer, det er muligt for dem. , 3, For 3. kvt. 2023 vurderes det faktiske antal indberettede barselsdagpengemodtagere undervurderet med 5 pct., hvorfor det faktiske antal er blevet opregnet med 5 pct. inden sæsonkorrektion. , 4, Kontanthjælpsmodtagere inkluderet her, er personer på kontanthjælp, der hverken er i aktivering eller ledige. , 5, Tilbud til udlændinge inkluderet her, er personer i selvforsørgelses-/hjemrejseprogram eller introduktionsprogram, der hverken er i aktivering eller ledige. , 6, For at afbøde effekterne af COVID-19-krisen har man ad flere omgange lempet for adgangen til sygedagpenge, hvilket resulterede i rekordmange sygedagpengemodtagere i 1. kvt. 2022. Disse lovgivningsmæssige ændringer har medført større udsving i det sæsonkorrigerede antal af sygedagpengemodtagere. 'Mv.' står i denne sammenhæng for kortere sygdomsperioder, hvor man fortsat kan modtage almindelige dagpenge frem for sygedagpenge. For 3. kvt. 2023 vurderes det faktiske antal indberettede sygedagpengemodtagere undervurderet med 1 pct., hvorfor det faktiske antal er blevet opregnet med 1 pct. inden sæsonkorrektion., Kilde: , www.statistikbanken.dk/auks01, Nyt fra Danmarks Statistik, 18. december 2023 - Nr. 433, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Statistik­dokumentation, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/46645

    Nyt

    NYT: 61,6 pct. af familierne råder over bil

    Familiernes bilrådighed 1. januar 2025

    Familiernes bilrådighed 1. januar 2025, Antallet af familier med én eller flere biler - person-, leasing-, vare- eller firmabil - er samlet set vokset med 201.600 siden 2015. Dermed råder 61,6 pct. af familierne i dag over bil mod 60,3 pct. i 2015 og 61,8 pct. for et år siden. Der er kommet 267.800 flere familier i perioden, og mens antallet af familier med én bil 'kun' er steget med 94.500 eller 7,2 pct. siden 2015, er antallet af familier med to eller flere biler steget med 107.100 eller 23,0 pct. Der er stor forskel på bilrådigheden kommunerne imellem. I Københavns Kommune er den 28 pct., mens den er 49 pct. i Aarhus. I en række kommuner rundt om de største byer - bl.a. Rebild og Favrskov - er det derimod otte ud af ti familier, der har bil., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil811, Familier med høj bilrådighed, Familierne med høj bilrådighed har en række ofte sammenhængende karakteristika (opgjort pr. 1. januar):, •, De er parfamilier med børn. 88 pct. har bil i 2025., •, De er topledere. 88 pct. af familierne havde bil i 2024*., •, De har flest penge til forbrug. 85 pct. af familierne i den højeste decilgruppe - dvs. de 10 pct. af familierne, der har flest penge til forbrug - havde bil i 2024., •, De bor i parcelhuse. 85 pct. af familierne havde bil i 2024., •, De bor i bysamfund med færre end 2.000 indbyggere eller i landdistrikter. 78 pct. har bil i 2025., * Flere af de socioøkonomiske oplysninger knyttet til familier er ikke til rådighed pr. 1/1-2025, hvorfor der her nævnes en del tal vedr. bilrådigheden pr. 1/1-2024., Familier med lav bilrådighed, På tilsvarende vis har familierne med lav bilrådighed en række karakteristika, der også ofte hænger sammen (opgjort pr. 1. januar):, •, De har færrest penge til forbrug. 14 pct. af familierne i den laveste decilgruppe - dvs. de 10 pct., der har færrest penge til forbrug - havde bil i 2024., •, De er under uddannelse eller førtidspensionister. Hhv. 11 pct. og 40 pct. af familierne havde bil i 2024., •, De bor i etageboliger. 40 pct. af familierne havde bil i 2024., •, De er enlige uden børn. 41 pct. har bil i 2025., •, De bor i hovedstadsområdet eller i byer med flere end 100.000 indbyggere. 43 pct. har bil i 2025., Stor stigning i andelen af familier med flere biler, Antallet af familier med rådighed over flere biler var ved årsskiftet steget til 572.200 mod 465.100 familier for 10 år siden. Det svarer i dag til, at 17,8 pct. af alle familier råder over flere biler mod 15,8 pct. for 10 år siden. I de fire jyske kommuner Rebild, Hedensted, Favrskov og Skanderborg har mere end 31 pct. af familierne to eller flere biler, og det er i det hele taget de jyske kommuner, der har oplevet den største vækst i andelene af familier med flere biler. Læs mere om sammenhængen mellem serviceniveauet i den offentlige transport og familiernes bilrådighed i analysen: , Har adgang til offentlig transport betydning for om man har bil?, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil811, Familiernes bilrådighed. 1. januar,  , Familier, Familier, med bil, Udvikling 2015-2025,  , I alt, I alt,  , I alt, 1 bil, 2+ biler, I alt, 1 bil, 2+ biler,  ,  , Antal,  , Andel i pct., pct., Familier i hele landet, 2025, 3, 213, 141, 1, 978, 877,  , 61,6, 43,8, 17,8, 11,3, 7,2, 23,0, Familier i hele landet, 2015, 2, 945, 373, 1, 777, 250,  , 60,3, 44,5, 15,8,  ,  ,  , 2025,  ,  ,  ,  ,  ,  , Udvikling 2020-2025, Hovedstaden og de store byer, 1, 140, 886, 489, 861,  , 42,9, 35,2, 7,8, 4,6, 4,7, 3,9, 10-99.999 indbyggere, 844, 889, 552, 590,  , 65,4, 48,2, 17,2, 6,8, 5,8, 9,6, 2-9.999 indbyggere, 478, 309, 355, 600,  , 74,3, 50,8, 23,5, 6,8, 5,3, 10,3, < 2.000 indbyggere og landdistrikter, 749, 057, 580, 826,  , 77,5, 47,4, 30,2, 0,6, -1,4, 3,9, Enlige uden børn , 1, 601, 630, 653, 023,  , 40,8, 38,1, 2,6, 12,4, 12,2, 15,9, Enlige med børn , 193, 922, 124, 087,  , 64,0, 55,6, 8,4, 5,3, 3,2, 22,1, Par uden børn , 808, 688, 677, 607,  , 83,8, 53,3, 30,5, 1,2, -3,6, 10,8, Par med børn , 593, 666, 524, 105,  , 88,3, 43,3, 45,0, -0,7, -2,3, 0,8, 2024,  ,  ,  ,  ,  ,  , Udvikling 2020-2024, Selvstændige i alt , 101, 440, 76, 009,  , 74,9, 47,1, 27,9, -4,2, -5,8, -1,4, Lønmodtagere i alt, 1, 739, 042, 1, 264, 845,  , 72,7, 46,3, 26,4, 4,6, 4,2, 5,3, Arbejdsløse , 24, 998, 10, 146,  , 40,6, 34,9, 5,6, -26,5, -26,0, -29,7, Uden for arbejdsstyrken , 1, 319, 132, 620, 391,  , 47,0, 41,1, 5,9, 4,4, 3,5, 10,8, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil92, , , bil82, og , bil90, Nyt fra Danmarks Statistik, 1. juli 2025 - Nr. 208, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, En familie råder over bil, når den ejer en ny eller brugt personbil, har varebil til privat godstransport, har en leaset bil eller har firmabil til rådighed., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/46682

    Nyt

    NYT: Større investeringer i jordbruget

    Jordbrugets investeringer 2024

    Jordbrugets investeringer 2024, Jordbrugets investeringer steg med 1,4 mia. kr. i 2024 til 8,1 mia. kr. i forhold til året før, målt i faste priser, dvs. renset for inflation. Det svarer til en stigning på 22 pct. Investeringsniveauet er ca. 0,5 mia. kr. højere for 2024 end gennemsnittet af de foregående ti år, og fremgangen er bredt funderet for driftsbygninger, inventar og grundforbedringer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Større investeringer i driftsbygninger, I 2024 blev der investeret for 3,3 mia. kr. i årets priser i driftsbygninger, hvilket var 0,9 mia. kr. mere end året før. De fleste bygningsinvesteringer er som i tidligere år inden for kategorien , Andre driftsbygninger, , der dækker over fx maskinhuse, opbevaringsfaciliteter og andre stalde end til kvæg og svin, fx til fjerkræ. Investeringer i andre driftsbygninger beløb sig i 2024 til 1,7 mia. kr., hvilket var 0,4 mia. kr. mere end i 2023. Investeringer i kvægstalde steg med 0,1 mia. kr. til 0,8 mia. kr., og investeringer i svinestalde fordobledes til ligeledes 0,8 mia. kr., Jordbrugets bruttoinvesteringer,  , 2015, 2020, 2023, 2024,  , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 737, 8, 058, 7, 823, 9, 657, Driftsbygninger i alt, 2, 920, 2, 581, 2, 431, 3, 323, Kvægstalde, 807, 611, 744, 833, Svinestalde, 473, 770, 378, 781, Andre driftsbygninger, 1, 639, 1, 200, 1, 309, 1, 709, Maskiner og inventar, 4, 612, 5, 302, 5, 242, 6, 075, Plantager og grundforbedringer, 205, 175, 151, 259,  , mio. kr. i 2020-priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 933, 8, 058, 6, 640, 8, 070, Driftsbygninger i alt, 2, 942, 2, 581, 2, 096, 2, 853, Kvægstalde, 813, 611, 641, 715, Svinestalde, 477, 770, 326, 670, Andre driftsbygninger, 1, 652, 1, 200, 1, 129, 1, 468, Maskiner og inventar, 4, 785, 5, 302, 4, 424, 4, 980, Plantager og grundforbedringer, 205, 175, 121, 237, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Investeringer i maskiner og inventar fulgte med, Investeringerne i maskiner og inventar beløb sig til 6,1 mia. kr., hvilket var 0,8 mia. kr. mere end i 2023. Investeringerne i maskiner og inventar fulgte dermed udviklingen for bygninger., Større investeringer efter gode resultater, Den større investeringslyst følger efter nogle år med gode driftsresultater især for dele af landbrugets husdyrproduktion, se fx , Landbrugets resultat steg i 2024, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:213) og , Fremgang for økologiske bedrifter, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:302). Samtidig steg jordbrugets gældsætning for første gang i en årrække, se , Jordbrugets gæld steg i 2024, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:286), hvilket måske afspejler en større tiltro til de fremtidige rammevilkår., Positive nettoinvesteringer, Nettoinvesteringerne, som er bruttoinvesteringer minus afskrivninger, var i 2024 positive med 1,1 mia. kr. Afskrivninger er et udtryk for slid på maskiner og bygninger samt økonomisk og teknologisk forældelse. Med negative nettoinvesteringer betyder det, at produktionskapaciteten samlet set nedslides, mens positive nettoinvesteringer modsat udtrykker en forøgelse. Hvis der ses bort fra 2022, hvor der var en meget beskeden positiv nettoinvestering, så var 2024 det første år siden 2008 med betydelige nettoinvesteringer i jordbruget., Jordbrugets nettoinvesteringer,  , 2015, 2020, 2023, 2024,  , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer, 7, 737, 8, 058, 7, 823, 9, 657, Afskrivninger, 10, 381, 8, 742, 8, 534, 8, 588, Nettoinvesteringer, -2, 643, -683, -710, 1, 069, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb2, Nyt fra Danmarks Statistik, 14. oktober 2025 - Nr. 299, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. oktober 2026, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50004

    Nyt

    NYT: Flere grønne jobs - især inden for videnservice

    Grønne varer og tjenester 2023

    Grønne varer og tjenester 2023, Der var flere beskæftigede med grønne varer og tjenester i 2023 end året før. Antallet af beskæftigede, opgjort som årsværk, er vokset fra ca. 84.000 i 2022 til ca. 88.500 i 2023, en stigning på lidt under 6 pct. Stigningen ses især inden for , videnservice, , der blandt andet omfatter rådgivning og forskning, hvor den grønne aktivitet voksede med ca. 20 pct. til 15.700 årsværk. Ligeledes var der betydelige stigninger inden for , industri, og , energiforsyning, på hhv. 7 pct. og 12 pct. Udviklingen afspejler formentligt et øget fokus på grøn omstilling, især inden for energiforsyning og energianvendelse, samt at den samlede beskæftigelse i samfundet er steget. Resultaterne for 2023 er foreløbige og opgørelsen er generelt behæftet med usikkerhed., Kilde: , www.statistikbanken.dk/gron1, Samlet nedgang i omsætningen af grønne varer og tjenester, Modsat beskæftigelsen viser omsætningen, opgjort i løbende priser, et samlet fald på 3,5 pct., fra 315 mia. kr. i 2022 til 304 mia. kr. i 2023. Inden for , energiforsyning, var nedgangen fra 2022 til 2023 dog hele 16 mia. kr., hvilket især kan tilskrives priserne på elektricitet, som i 2022 var usædvanligt høje, mens de i 2023 var klart lavere. , Hvis man ser bort fra faldet i , energiforsyning, var der en lille stigning i den samlede grønne omsætning for de øvrige brancher på 2 pct., hvilket er den samme stigning som i det generelle prisindeks for producentpriser, se , www.statistikbanken.dk/pris4015, . Dette betyder alt andet lige en uændret omsætning af grønne produkter målt i faste priser., Inden for , videnservice, var der en omtrent tilsvarende udvikling i omsætningen som for beskæftigelsen, idet omsætningen her steg med 17 pct. til ca. 25 mia. kr. Denne ret direkte sammenhæng er forventelig, da videnbaserede ydelser overvejende er baseret på arbejdskraft. , Grøn eksport på 100 milliarder, Den beregnede eksport af grønne varer og tjenester viser et resultat på 101 mia. kr. i 2023 mod 102 mia. kr. året før. Over 80 pct. er eksport inden for industrien. Eksporten er som følge af en indirekte metode dog mere usikkert opgjort end de øvrige resultater og er formentligt let undervurderet., Ny gruppering af miljøformål, Aktivitet inden for grønne varer og tjenester opgøres ligeledes efter miljøformål. Her er den eksisterende klassifikation med beslutning i FN's statistikkomité blevet erstattet af en ny klassifikation, som også vil blive anvendt i EU-lande som formidlingsgrundlag. Den nye klassifikation er anvendt i tabellen og i en nyoprettet statistikbanktabel, , www.statistikbanken.dk/gron1a, . Samlet set er den grønne aktivitet med den nye og den hidtidige klassifikation den samme, men den overordnede gruppering efter hhv. miljøbeskyttelse og ressourcebesparelse er blevet ændret til en gruppering med afsæt i de fysiske indsatsområder, som energi, vand og materialer., Omsætning af grønne varer og tjenester efter miljøområde,  , 2022, 2023*, 2023 ift. 2022,  , mia. kr., pct., Grønne varer og tjenester i alt, 314,7, 303,9, -3,4, Luftkvalitet og klima, 8,0, 7,1, -11,2, Reduktion af drivhusgasser, .., ..,  , Reduktion af anden luftforurening, 8,0, 7,1, -11,2, Energiforsyning og -forbrug, 209,0, 196,9, -5,8, Produktion af energi fra fornybare kilder, 165,7, 150,0, -9,5, Energibesparelser og -effektivisering, 43,3, 46,9, 8,2, Spildevand og vandressourcer, 28,7, 28,1, -2,1, Spilde- og regnvandshåndtering, 23,9, 22,8, -4,4, Vandbesparelser og sikring af vandressourcer, 4,8, 5,3, 9,3, Affalds- og materialehåndtering, 47,1, 51,1, 8,5, Affaldshåndtering, 28,9, 31,4, 8,6, Genindvinding og materialebesparelse, 18,2, 19,7, 8,3, Jord, vand, biodiversitet og skov, 14,6, 14,4, -1,2, Beskyttelse af jord samt grund- og overfladevand, 13,0, 12,8, -2,1, Beskyttelse af biodiversitet og landskaber, 1,0, 1,1, 13,9, Forvaltning af skovressourcer, 0,6, 0,5, -6,4, Støj, vibrationer og stråling, 1,9, 1,9, -1,4, Forskning og udvikling på miljøområdet, 2,9, 3,0, 3,8, Forskning og udvikling vedr. miljøbeskyttelse, 0,5, 0,5, 3,9, Forskning og udvikling vedr. ressourcebesparelse, 2,4, 2,5, 3,8, Andre og tværgående miljøområder, 2,5, 1,4, -42,5, *Foreløbige tal., Anm: Der er ikke fundet tal inden for (direkte) reduktion af drivhusgasser via fangst. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/gron1a, Størst ændring i klassifikationen inden for genanvendelse, I den nye klassifikation har kategorien , genanvendelse og materialebesparelse, erstattet tre ressourcebesparende formål i den gamle klassifikation, idet ressourcebesparelse inden for henholdsvis træ, plastic og mineraler nu alle er indeholdt heri, og offentliggøres samlet. I 2023 var der inden for miljøformålet , genanvendelse og materialebesparelse, en omsætning på 19,7 mia. kr. mod 18,2 mia. i 2022. Inden for det samlede miljøområde , affalds- og materialehåndtering, steg omsætningen fra 47,1 til 51,1 mia. kr. Det skal nævnes, at den tidligere opdeling fortsat findes i , www.statistikbanken.dk/gron1, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 22. november 2024 - Nr. 337, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. februar 2026, Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Formålet med statistikken er at give en økonomisk belysning af den markedsmæssige indsats på miljøområdet. Der skelnes mellem aktiviteter til miljøbeskyttelse og aktiviteter, som betyder reduceret brug af knappe ressourcer. Økonomien måles alene i første produktionsled. Tallene baserer sig både på eksisterende statistikker og en særskilt spørgeskemaundersøgelse. Der er en betydelig usikkerhed knyttet til resultaterne. Resultaterne for aktuelt år er foreløbige og vil blive revideret til endelige tal i ved næste offentliggørelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Grønne varer og tjenester, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50007

    Nyt

    NYT: Markant stigning i provenuet fra selskabsskatten

    Selskabsbeskatning i indkomståret 2021

    Selskabsbeskatning i indkomståret 2021, Provenuet fra selskabsskatten udgjorde 100,8 mia. kr. i 2021. Dette var en stigning på 33,1 mia. kr. fra 2020, svarende til en stigning på 49 pct. 2021 var ligesom 2020 præget af COVID-19. Overordnet set har dette dog ikke haft indflydelse på udviklingen i selskabernes skattepligtige indkomst i 2021. De steg nemlig med 152,0 mia. kr. til i alt 471,9 mia. kr. i 2021. Det var en stigning på 48 pct. Aktieselskaber stod for 50 pct. af det samlede provenu fra selskabsskatten i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/selsk2, Top-10 står for en fjerdedel af selskabsskatten, Provenuet fra de ti selskaber, der betalte mest i selskabsskat i 2021, udgjorde 23,2 mia. kr., svarende til 23 pct. af den samlede selskabsskat. Selskaberne på pladserne 11-100 betalte 20,2 mia. kr. i selskabsskat svarende til 20 pct. Top-100 betalte 43,4 mia. kr. i selskabsskat i 2021, svarende til 43 pct. af de samlede selskabsskatter. I 2020 udgjorde andelene hhv. 23 pct. for top-10, 22 pct. for 11-100 og 45 pct. for top-100., Næsten hver tredje selskab betalte selskabsskat, I 2021 var der 334.279 selskaber. Af disse havde 105.078 en positiv skattepligtig indkomst, svarende til 31 pct., og skulle dermed betale selskabsskat. I 2020 var andelen 28 pct. Til sammenligning var andelen 37 pct. i 2005, hvor ændrede sambeskatningsregler medførte, at datter- og koncernforbundne selskaber skulle indberette skatteoplysninger via moder- eller administrationsselskabet. Fraregnes disse datter- og koncernforbundne selskaber, har andelen, der betaler selskabsskat, været 44 pct. i 2021, 40 pct. i 2020 og 47 pct. i 2005., Finansiering og forsikring bidrog mest til selskabsskatteprovenuet, Branchegruppen , finansiering og forsikring bidrog, i 2021 mest til selskabsskatteprovenuet. Provenuet steg fra 15,7 mia. kr. i 2020 til 26,9 mia. kr., svarende til en stigning på 71 pct. Branchegruppen , industri, var næststørste bidragsyder med 23,7 mia. kr., hvilket var 7,0 mia. kr. eller 42 pct. mere end i 2020. Tredjestørste branchegruppe var , handel, , der bidrog med 18,0 mia. kr., hvilket var 6,1 mia. kr. eller 52 pct. mere end i 2020. Tilsammen bidrog disse tre branchegrupper med 68,5 mia. kr., hvilket er 68 pct. af den samlede selskabsskat., Danmarks selskabsskattesats på EU-gennemsnittet, Selskabskattesatsen i Danmark er gradvist sat ned fra 28 pct. i 2005, men den var uændret på 22 pct. i både 2020 og 2021. Bulgarien er det EU-land, hvor selskabsskattesatsen er lavest (10 pct.). Malta har i hele perioden 2005-2021 haft en sats på 35 pct., og er i 2020 det EU-land med den højeste sats. Den danske selskabsskattesats har pånær i 2016 og 2017 ligget over EU-27 (uden Storbritannien) gennemsnittet. Den svenske og danske selskabsskattesats har fulgt nogenlunde samme udvikling i perioden. Dog skal man være opmærksom på, at landene har indrettet selskabsbeskatningen forskelligt, og har forskellige måder at opgøre beskatningsgrundlaget på., Kilde:, EU-Kommissionen: Taxation Trends in the European Union 2022, Selskabsskatten i Danmark udgør 8,2 pct. af de samlede skatter og afgifter, Selskabsskatternes andel af de samlede skatter udgør 8,2 pct. i 2021. Siden 2017 har Danmark, på nær i 2018, ligget over EU-27 (uden Storbritannien) gennemsnittet. Irland ligger i 2021 i toppen med 16,6 pct., mens Letland ligger i bunden med 2,2 pct., Kilde: Egne beregninger på baggrund af , Eurostat, Nyt fra Danmarks Statistik, 2. marts 2023 - Nr. 70, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Selskabsskatter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/40281

    Nyt

    NYT: Bibliotekernes fysiske og digitale udlån steg i 2024

    Individbaserede biblioteksudlån 2024

    Individbaserede biblioteksudlån 2024, Bibliotekernes samlede udlån udgjorde 35 mio. i 2024. Dermed fortsatte de seneste års stigning i bibliotekernes udlån for både folkebibliotekerne og eReolen. Fysiske udlån fra folkebibliotekerne udgjorde 68 pct. af udlånene og steg fra 23,3 mio. i 2023 til 24,1 mio. i 2024. De digitale udlån fra eReolen udgjorde tilsvarende 28 pct. af bibliotekernes samlede udlån og steg fra 9,4 mio. til 9,8 mio. i den samme periode. Filmstriben stod for 1,5 mio. udlån, hvilket dækkede 4 pct. af bibliotekernes samlede udlån på 35 mio. i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ibib1a, og , fstrib1a, Den individbaserede biblioteksstatistik udvides med Filmstriben, Som noget nyt er den individbaserede biblioteksstatistik udvidet til at dække Filmstriben, der er bibliotekernes digitale filmtilbud. Ved at koble udlånsdata fra Filmstriben med oplysninger om lånernes baggrund, som alder, køn og højest fuldførte uddannelse, er det muligt at belyse lånernes aktiviteter på Filmstriben på samme måde som på folkebibliotekerne og eReolen. Offentliggørelsen af statistik om Filmstriben følger den kvartalsvise udgivelse af den individbaserede biblioteksstatistik. Se mere i , Statistikbanken, ., To ud af fem udlån blev foretaget af personer mellem 30 og 49 år i 2024, Aldersgrupperne 30-39 år og 40-49 år stod hver for lidt over 7 mio. udlån på folkebibliotekerne, eReolen og Filmstriben tilsammen, hvilket betyder at hver af de to aldersgrupper stod for omkring 20 pct. af bibliotekernes samlede udlån. For hver af de to aldersgrupper var 74 pct. og 68 pct. af udlånene foretaget på folkebibliotekerne, mens de digitale udlån, i form af eReolen og Filmstriben, dækkede resten. Generelt udgør lån af fysiske materialer den største andel af de samlede udlån. En undtagelse er aldersgruppen 10-19 år, hvor 56 pct. af udlånene var fra eReolen og Filmstriben. Kvinder låner generelt flere materialer på landets biblioteker end mænd. På folkebibliotekerne blev 17 mio. udlån foretaget af kvinder, hvilket svarer til 72 pct., mens andelene på eReolen og Filmstriben var hhv. 67 pct. og 58 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ibib2a, og , fstrib2a, Færrest udlån pr. låner blandt de unge mellem 10 og 29 år, På Folkebibliotekerne blev der i aldersgruppen 30-39 år gennemsnitligt lånt 30,6 fysiske materialer pr. låner, hvilket var det højeste gennemsnit på tværs af alle aldersgrupper. Modsat havde aldersgruppen 20-29 år det laveste gennemsnit med 1 mio. fysiske materialer fordelt på 100.000 lånere. For eReolen var det aldersgruppen 70 år og derover, der med 17,3 udlån pr. låner havde det højeste gennemsnitlige antal udlån, mens de 20-29 årige havde det laveste gennemsnit med 6 udlån pr. låner. Generelt var de gennemsnitlige antal udlån på Filmstriben stigende med alderen. Det laveste niveau var blandt de 10-19 årige, der i gennemsnit lånte 2,7 film, mens den ældste aldersgruppe på 70 år og derover lå højest med 5,8 film pr. låner., Antal udlån, lånere og udlån pr. låner fordelt på udlånstype og aldersgruppe. 2024,  , Folkebibliotekerne, eReolen, Filmstriben,  , udlån, lånere, gns., udlån, lånere, gns., udlån, lånere, gns.,  , tusinde, antal, tusinde, antal, tusinde, antal, 0-9 år, 1, 148, 39, 29,1, 441, 30, 14,5, 10, 3, 4,0, 10-19 år, 1, 126, 98, 11,5, 1, 342, 176, 7,6, 96, 36, 2,7, 20-29 år, 1, 011, 103, 9,8, 408, 68, 6,0, 220, 72, 3,1, 30-39 år, 5, 368, 176, 30,6, 1, 674, 109, 15,4, 250, 67, 3,7, 40-49 år, 4, 911, 168, 29,2, 2, 014, 140, 14,4, 259, 68, 3,8, 50-59 år, 2, 669, 125, 21,4, 1, 337, 111, 12,0, 267, 62, 4,3, 60-69 år, 3, 160, 115, 27,5, 1, 186, 79, 15,1, 228, 44, 5,2, 70 år og, derover, 4, 419, 151, 29,4, 1, 242, 72, 17,3, 193, 33, 5,8, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ibib2a, og , fstrib2a, Nyt fra Danmarks Statistik, 27. februar 2025 - Nr. 49, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. februar 2026, Kontakt, Isabel Maria dos Santos Cardoso, , , tlf. 61 50 11 61, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Statistik­dokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49073

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation