Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 191 - 200 af 479

    Økonomisk model ADAM

    Modelversionen Marts 2024 (Mar24) afløser modelversionen April 2023 (Apr23), 21-05-2024, I den nye modelversion Mar24 er der ændret i ADAMs bestemmelse af de personlige indkomstskatter. Desuden er datagrundlaget for modellens pensionsvariable blevet revideret og baseret på registerdata., Ændringen i skatteberegningen afspejler skatteaftalen fra december 2023, hvor især det nye indkomstgrundlag for mellem-, top- og top-top-skat gør det nødvendigt at ændre i ligninger og datagrundlag for at beregne skatten for de kommende år., Pensionsopgørelsens overgang til registerdata har været længe undervejs siden formueregisterdata kom i 2015. Pensionsmodellens datagrundlag er nu registerdata for perioden 2014 til 2022. De anvendte kilder er formueregisteret, register for pensionsindbetalinger (CPS), register for pensionsafgift (PAF) og registeret for eIndkomst. , Den samlede pensionsformue i Danmark (Wp) i Mar24 ligner den pensionsformue, der indgik i den foregående modelversion Ap23. Som det ses i Figur 1, bliver den samlede pensionsformuen er større i Mar24 end i Apr23 fra og med 2014. Forskellen afspejler en større dækning af pensionsformuerne i pengeinstitutterne i registrene end i de hidtidige data., Figur 1: , Den samlede pensionsformue, Et andet væsentligt resultat af kildeskiftet til registerdata er, at underopdelinger af de aggregerede pensionsvariable kan aflæses af data, så man slipper for at skønne på underopdelingen. , Den mere detaljerede kildedækning betyder samtidig, at pensionsformuens underopdeling er revideret forholdsvis meget. Som eksempel viser Tabel 1, at Apr23 og Mar24 har det samme tal for den samlede pensionsformue i livsforsikringsselskaber og pensionskasser, variablen Wp_f. Men den tilhørende fordeling på pensionstype  (kapitalpension, aldersopsparing og livrente/ratepension) og på aftalegrundlag (privat/kollektivt) er noget mere forskellig ifølge hhv. Apr23 og Mar24., Tabel 1: , Pensionsformuen i livsforsikringsselskaber og pensionskasser, fordelt på pensionstyper og aftalegrundlag, i 2022, De anvendte registerdata er flettet ind i den eksisterende pensionsmodel uden at ændre modellens pensionsligninger væsentligt. Modellens fremskrivningsegenskaber og marginale egenskaber påvirkes kun lidt af ændringerne i skattemodel og pensionsdata., Beskrivelsen af Mar24 samt den viste figur og tabel bygger på betaversionen fra maj 2024. Den endelige version af Mar24 ventes klar i begyndelsen af juni 2024 og bliver udgangspunktet for overgangen til det hovedreviderede nationalregnskab., Læs mere om ændringerne i Mar24 her: , Vedrørende modelversion, , , Ligningsbrowser, , , Førsteårseffekter, og , Standardmultiplikatorer, ADAM April 2023 - Reeksport og grænsearbejde, 20-12-2023, Internationale begivenheder som den finansielle krise, brexit, covid og Ukraine-krigens afledte effekter på inflation og rente øger kravene til økonomiske modeller. Derfor er den seneste version af ADAM, Apr23, bl.a. ændret ift. udenrigshandel og arbejdsudbud. , Reeksporten, dvs. importerede varer og tjenester, som uden bearbejdning eksporteres, udgør en stigende andel af eksporten, jf. Figur 1. I Apr23 er reeksporten udskilt, så den resterende eksport produceres af danske virksomheder, især i Danmark. Reeksporten påvirkes af udlandets konjunktur og avanceprocenten. Samspillet med dansk konjunktur er beskedent, men avancen på reeksporten indgår i dansk BNP og indkomst., Figur 1: , Reeksportandel af industrieksport, Figur 2: , Nettogrænsearbejde, andel af beskæftigelse, Nettogrænsearbejde bidrager i dag med 1-1½ pct. til beskæftigelsen i Danmark, jf. Figur 2. Det svarer til ca. 40.000 personer i 2022. Tidligere fyldte grænsearbejde mindre, og før årtusindeskiftet var der flere danskere, som arbejdede i udlandet, end udlændinge, som arbejdede i Danmark. Situationen ændres i 1995-2005, der var en periode med fremgang i dansk økonomi, udvikling af EU’s indre marked siden lanceringen i 1993, samt EU’s øst-udvidelse i 2004., I Apr23 er mængden af grænsearbejde gjort konjunkturfølsomt, så ændringer i grænsearbejdet modererer konjunktureffekten på arbejdsudbud, ledighed og løn. Betydningen af at endogenisere reeksporten og grænsearbejdet er belyst med beregninger på ADAM. , Eksempelsamlingen udvides med flere eksempler på globalisering, herunder medtages en beregning, som belyser effekten af at ændre de danske virksomheders udenlandske produktion (processing og merchanting). , Læs mere om ændringerne i Apr23 her: , Vedrørende modelversion, , , Ligningsbrowser, , , Førsteårseffekter,  og , Standardmultiplikatorer, ., Modelversionen april 2023 (Apr23) afløser modelversionen oktober 2020 (Okt20), 04-05-2023, I den nye modelversion Apr23 er udviklingen af modellens relationer fortsat, så de bedre afspejler globaliseringen. Eksempelvis er reeksporterede varer udskilt fra øvrige eksportvarer, og samtidig bliver både reeksporten og den tilhørende handelsavance behandlet anderledes end den øvrige eksport og eksportavance. Fx vil en isoleret stigning i reeksporten hverken øge dansk produktion eller dansk beskæftigelse., Coronapandemien gjorde det tydeligt, at forbrugssystemet i Okt20-versionen af Adam ikke i tilstrækkelig grad hjalp brugerne med at håndtere et stort negativt stød til turisternes forbrug på dansk område. Det udløste en større re-specifikation af forbrugssystemet, og det nye forbrugssystem er videreudviklet i Apr23., Nordsøselskaberne er på grund af store sving i energipriser og restindkomst behandlet selvstændigt i selskabsskattens beregning. Der er inddraget nye oplysninger om boligpriser og grundpriser i beskrivelsen af boligmarkedet. Lønrelationen i Apr23 tager hensyn til beskæftigelsesfradraget. Fradraget påvirker løndannelsen, fordi dagpengenes kompensationsgrad efter skat indgår i lønrelationen. Desuden er indsat en variabel for kreditvilkår i forbrugsrelationen. Det har normaliseret forbrugsrelationens residualer og øget tilpasningsparameteren en smule. Ændringerne har tilsammen påvirket ADAMs beskrivelse af eksport, bolig, løn og privat forbrug., Figur:, Beskæftigelsens reaktion på stød til det offentlige varekøb i 2022, Ovenstående figur viser beskæftigelseseffekten af et stød til det offentlige varekøb på 5 mia. kroner i 2022 priser. Der er både stødt til Apr23-versionen af ADAM og til den foregående Okt20-version. De to modelversioner reagerer forholdsvis ens på varekøbsstødet, men der er lidt hurtigere crowding out og lidt kraftigere fluktuation i Apr23., Beskrivelsen af Apr23 og regneeksemplet bygger på betaversionen fra april 2023. Ændringer i betaperioden kan påvirke databank, ligninger og modelegenskaber., Effekter på realdisponibel indkomst, når priser og løn stiger, 02-01-2023, Forbrugerprisindekset viser, at priserne i gennemsnit er steget ca. 10 pct. henover de seneste 12 måneder. Prisstigninger reducerer den reale værdi af indkomst. Til foråret er der overenskomstforhandlinger, og mange forventer, at de vil give lønstigninger over det normale niveau. Hvis lønstigningen er ledsaget af prisstigning, bliver effekten på reallønnen mindre. Effekten på real disponibel indkomst bestemmes dog ikke kun af løn og priser. Satsregulering for sociale ydelser, regulering af bundfradrag i de personlige indkomstskatter og arbejdsmarkedspensionerne gør, at effekten på real disponibel indkomst bliver negativ, selvom lønnen stiger i takt med priserne., Figuren nedenfor illustrerer et scenarie, hvor lønnen stiger halvt så meget som priserne. Det fremgår at virkningen på real disponibel indkomst er kraftigere end virkningen på reallønnen. I beregningen forudsættes en prisstigning på 1 pct. på kort sigt og ½ pct. på langt sigt. Der er ikke medtaget afledte effekter på efterspørgslen og heller ikke taget hensyn til effekten af rente- og aktiekursændringer., Figuren viser et af de scenarier, som er beskrevet i modelgruppepapiret ’, Kortsigtede effekter af global inflation, ’ af Øzge Burcu Köprülü. I analysen opstilles flere scenarier for pris- og løninflationen, og papiret handler om den sammenhæng mellem priser, løn og real disponibel indkomst, som følger af ADAM’s tekniske relationer, som bl.a. beskriver overførselsindkomst, skatter og pensionsforhold. , Se mere her: , Kortsigtede effekter af global inflation, ., Figur, : Prisscenarie. Effekt på realløn og real disponibel indkomst, Opdaterede afsnit til ADAM-bogen, 04-10-2022, ADAM-bogens afsnit om udenrigshandel, om produktion og input-output samt om offentlige finanser er kommet i nye udgaver., Den løbende udvikling af ADAM har givet væsentlige ændringer, og det er naturligt at forny dele af modelbeskrivelsen., Udbudseffekter i eksporten betyder væsentlige ændringer i modellen og modellens marginale egenskaber. Input-output systemet er reformuleret til igen at benytte io-koefficienter, der kan rumme nationalregnskabet med kædeprisindeks. Bestemmelsen af offentlig produktion og offentligt forbrug er forbedret i flere omgange.      , Ændringerne vedrører kapitlerne 4, 5 og 8 i ADAM-bogen., Se mere her: , Adam - en model af dansk økonomi,  ,  ,  , ADAM kursus 15. og 19. september 2022, 18-08-2022, Dette kursus er for dig, som gerne vil bruge ADAM og er primært målrettet til nye brugere af modellen. På kurset gennemgås ADAM-modellen og der undervises i grundlæggende brug af ADAMs simulationssystem Gekko. I kurset opnås også et godt kendskab til brugen af ADAM, idet øvelser i Gekko indgår som en væsentlig del af kurset., ADAM bruges af bl. a. Finansministeriet og interesseorganisationer i udarbejdelsen af den økonomiske politik, Efter kurset er du, fortrolig med det teoretiske grundlag for ADAM, de estimerede ligninger og de centrale sammenhænge i modellen, godt klædt på til at arbejde med ADAM i simulationsprogrammet Gekko, klar at arbejde med tallene i ADAMs databank, Kurset afholdes i Danmarks Statistik og tilmelding foregår på , https://dst.nemtilmeld.dk/163/,  , Ukraine-modul til modelversion Oktober 2020, 22-03-2022, Den russiske invasion af Ukraine har negative effekter på dansk økonomi. Derfor er der lavet et Ukraine-modul, som kan bruges til at vurdere effekterne af scenarier. Modulet er ledsaget af tre regneeksempler, Scenarie 1: Et symmetrisk skarpt V, hvor effekterne af Ukraine-krisen i al væsentlighed udspiller sig i 2022, Scenarie 2: Et dybere og skævt V. Effekterne er her kraftigere og løber over 2-3 år, men på sigt normaliseres priser og realøkonomi, Scenarie 3: Et dybt og skævt V, hvor en del af det initiale energiprisløft er permanent, og hvor flygtninge og indvandrere fra Ukraine får varigt ophold i Danmark og bidrager til arbejdsstyrken, Hvert scenarie køres fra sit eget script, hvor forudsætninger og brugerinput angives i toppen. Scriptets input sætter ADAM’s eksogene variable for energipriser, global handel, renter, aktiekurser, demografi (flygtninge og indvandrere) samt mulighed for at øge forsvarsbudgettet og den tilhørende finansiering. Derefter kaldes og løses ADAM for det opdaterede sæt af eksogene variable. I grundforløbet er indarbejdet en prognose for nordsøproduktionen, som indebærer, at energiprisstigningen gør særligt ondt på dansk økonomi i 2022, hvor Thyrafeltet renoveres., Yderligere information om modulet kan findes , her, ., Figur. , Den russiske invasion i Ukraine påvirker dansk bnp negativt.,  ,  , Modelversion Oktober 2020 har kraftigere førsteårseffekter, 23-12-2021, Finanseffekterne er i de fleste tilfælde blevet kraftigere i modelversionen Okt20. Nedenstående tabel viser et par udvalgte eksempler, hvor der sammenlignes med forgængeren Jun19. , Finanseffekten måler kortsigtede afledte effekter på økonomien ved en ændring i et finanspolitisk instrument. De øgede førsteårs effekter i Okt20 afspejler sig i kraftigere effekter på fx BNP, investeringer eller beskæftigelse. Aktivitetseffekten er et vigtigt mål for finanspolitikken. Økonomisk aktivitet giver tilbageløb i de offentlige kasser gennem bl.a. afgifter og skatter. Mere aktivitet giver mere tilbageløb. Derved bliver den samlede effekt på de offentlige finanser mindre i den nye model. Effekten på de offentlige finanser kaldes budgeteffekten. Budgeteffekten måler trækket på de offentlige finanser. , Se den samlede analyse af førsteårseffekterne , her, (eller i , Shg04221, ), Baggrunden for de ændrede førsteårseffekter er en ny relation for boliginvesteringerne. Okt20-modellen har et bedre fit end Jun19-modellen, jf. ovenstående figur. De faktiske boliginvesteringer (blå kurve) sammenlignes med de modelberegnede investeringer i modelversion Okt20 (orange kurve) og Jun19 (stiplet, grå kurve). Det er især tydeligt i årene omkring finanskrisen, hvor der er store konjunkturbevægelser. Den nye relation giver kraftigere konjunktureffekter. , Se mere om ændringerne i boligmodellen i , SHG04620, . ,  , Nye modelgruppepapirer til modelversion Oktober 2020 på hjemmesiden, 22-12-2021, Der er lagt nye modelgruppepapirer på hjemmesiden, som kan findes under , dokumentation.,  Der er tale om en række papirer, som vedrører modelversion Oktober 2020, Forbrugssystemet uden turistindtægter, Note om formuevariablens pensionsformue, Reestimation makroforbrug okt20, Reestimation af forbrugssystemet til ADAM okt20, Reestimation af sektorprisrelationerne til ADAM juni 2020, Forbruget i fremskrivninger, Note om langsigts-ADAM,  , Lille ændring i selskabssektoren, Reestimation af lagerrelationerne til ADAM Jun20,  , Boligmodellen i Okt20, Boligkapitalligningens form, En boligmodel til Okt20, der er sammenlignelig med boligmodellen i Jun19,   , Reestimation af faktorblokken - Okt20, Ny relation for uddannelsessøgende uden for arbejdsstyrken til ADAM Okt20, Illustration af forventningseffekter i ADAM: Forventet kontra uforventet stigning i registreringsafgiften, Reestimation af sektorprisrelationerne: ADAM Okt20-modelversion, En mulig forbrugsfunktion, Modellering af de private pensioner, Nye import- og eksportpriser til ADAM, Medieaftale og mediecheck, Om fastprisberegninger af afgifter på lagerinvesteringer - Okt18, Nye modelgruppepapirer til modelversion Juni 2019 på hjemmesiden, 22-12-2021, Der er lagt nye modelgruppepapirer på hjemmesiden, som kan findes under , dokumentation.,  Der er tale om en række papirer, som vedrører  modelversion Juni 2019, Reestimation af makroforbrugsrelationen til ADAM med ny formuevariabel, Reestimation af makroforbrugsrelationen til ADAM modelversion Jun19, Sammenligning af multiplikatorer mellem Jul17 og Jun19,  , Afprøvning af uddannelseskorrigeret arbejdskraftsbegreb i faktorblokken - Juni 2019,  , Grøn ejerafgift i Adam juni 2019, Obligatorisk opsparing, satsregulering, ATP og indkomstoverførsler, ADAM multipliers - ADAM June 2019, Førsteårseffekter Adam juni 2019,  , COVID19-modul,   , Nye modelgruppepapirer på hjemmesiden, 22-12-2021, Der er lagt nye modelgruppepapirer på hjemmesiden, som kan findes under , dokumentation.,  , Finanspolitisk reaktion i næste ADAM-version (apr20), Test af den finanspolitiske reaktionsfunktion, Test af den finanspolitiske reaktionsfunktion, appendiks, Rekalibrering af dagpengeperiodens betydning for den strukturelle ledighed, Kvartalsvise data i Uadam, Befolkningsfremskrivning med Uadam, ATR data i Uadam, Aldersfordeling af beskæftigelsen før 2008, Reestimation af faktorblokken - Okt18,  , Reestimation af sektorprisrelationerne til ADAM Oktober 2018, Annoceringseffekter, 05-11-2021, Annoncerede afgiftsændringer kan have stor betydning for købet. En ændring i bilafgiften er et eksempel, hvor en annonceret afgiftsstigning kan give en kraftig stigning i bilkøbet, og en annonceret afgiftslettelse kan få bilkøbet til at gå i stå på kort sigt. Notatet SHG13821 beskriver hvordan en annonceringseffekt kan indarbejdes i et ADAM scenarie. Der er regnet på en stigning på 2.5 pct. point i satsen for registreringsafgift. Beregningen tager udgangspunkt i, at det kan betale sig at fremrykke købet af en ny bil, hvis den sparede afgift er større end udgiften ved at skrotte den gamle bil., I regneeksemplet beskrives effekten på bilpark og bilkøb (stock og flow). Forskellen på en ’forventet’ kontra ’ikke forventet’ afgiftsstigning i januar 2022 fremgår af nedenstående figurer., Hvis afgiftsstigningen er annonceret, kan man forvente, at bilkøbet bliver ekstra højt i december 2021, og tilsvarende lavt i de første måneder af 2022. I det konkrete eksempel antages det, at købet af ca. 5000 biler fremskyndes fra januar 2022 til december 2021. Det er ca. 30 pct. af bilkøbet i en gennemsnitsmåned og ca. 2.3 pct. af årets samlede bilkøb. Resultatet er, at bilparken øges på kort sigt, når afgiftsforøgelsen er annonceret på forhånd. På længere sigt er der ikke forskel på bilparkens reaktion ved hhv. forventet og en uventet afgiftsændring. En afgiftsstigning reducerer  i begge tilfælde  bilparken på langt sigt., For yderligere detaljer henvises til modelgruppepapiret , SHG13821, ADAM Oktober 2020 (Okt20) afløser ADAM Juni 2019 (Jun19), 22-04-2021 (Opdateret 29-04-2021), Håndtering af Covid-19 og konjunkturrenset arbejdsudbud, I forhold til forgængeren Jun19 er forbrugssystemet ændret, så det er til at indregne de omlægninger i privatforbruget, , som Covid-krisen har skabt, herunder udfaldet i turistindtægter og udgifter. I forhold til beta-versionen af Okt20 opgøres arbejdsmarkedsbalancen  nu også ud fra konjunkturrensede variabler, så de faktiske værdier kan beskrives som konjunkturbetingede afvigelser til de konjunkturrensede niveauer., Tag for eksempel bruttoledigheden som rate, , bulb, . Modellen har i forvejen en langsigtet rate, bulbw, der indgår i lønrelationen. Til Okt20 er der lavet en konjunkturrenset variabel , bulbw_s, , som i den historiske periode er fastlagt med et HP-filter. Ved modelberegning på den fremskrevne periode tilpasses , bulbw_s, af en fejlkorrektionsligning, så den rammer lønrelationens langsigtsrate, Nedenstående figur illustrerer, at den konjunkturrensede ledighed bulbw_s (blå kurve) har et glattere forløb end lønrelationens variabel bulbw, og at der på sigt gælder , bulb=bulbw=bulbw_s., Faktisk, langsigtet og konjunkturrenset ledighed, bulb, bulbw, og bulbw_s, Det konjunkturrensede arbejdsmarkedsregnskab har givet nye variabler og nye ligninger, men det har ikke påvirket modellens marginale egenskaber. Formålet har været at udvide modellen med konjunkturrensede variabler og tilhørende ligninger uden at ændre ved de eksisterende ligninger. Det er dog valgt at omformulere relationen for uddannelsessøgende for at gøre det muligt at adskille konjunktur og niveau., Øvrige ændringer omfatter, at de nationalregnskabsmæssige ligninger for boligkapitalen er blevet omformuleret, så stormskader og prismæssig omvurdering indgår eksplicit. Det er en teknisk omformulering, som ikke ændrer modellens egenskaber. I forhold til betaversionen er faktorblok og prisrelationer blevet reestimeret uden nævneværdige ændringer i modellens egenskaber., Okt20 har kraftigere konjunktureffekter end forgængeren Jun19, fordi år-til-år ændringen i privatforbruget er indsat som ekstra variabel i den estimerede ligning for boligkapitalen. Så scenarier, der øger privatforbruget, fx via den reale disponible indkomst, har fået større effekt på boliginvesteringen. Det fører til, at første års effekten på BNP typisk er større i Okt20 end i Jun19. , Læs mere om ændringerne i Okt20 her  , Vedrørende modelversion, , , Ligningsbrowser, , , Førsteårseffekter,  og , Standardmultiplikatorer, Opsætning og software til ADAM Oktober 2020 , 22-04-2021, Udsendelsen af Okt20 versionen af ADAM kommer med ekstra tilvalgsmuligheder i forhold til tidligere. , Det er nu muligt at vælge mellem tre forskellige versioner til beskrivelse af arbejdsudbuddet: , 1) Tilpasning til konjunkturrenset niveau, hvor der er opstillet konjunkturrensede udgaver af en række variable der tilsammen bestemmer arbejdsudbuddet – således indgår en konjunkturrenset version af det samlede arbejdsudbud., 2) Konjunkturrensede variabler indgår som tabelvariabler med skøn på steady-state vækst., 3) en version uden tilføjelser til bestemmelse af arbejdsudbuddet., Derudover udsendes Okt20 sammen med Gekko version 2.5.2. Med overgangen til Gekko 2.5.2 kan man nu vælge mellem at installere 32 eller en 64 bit version af Gekko. Når man vælger 64 bit versionen får Gekko  adgang til mere RAM. Til simulation med ADAM er forskellen dog lille, beregninger med  modellen er en smule hurtigere med 64 bit versionen. Til større data opgaver er afvikling med 64 bit versionen væsentlig hurtigere. På længere sigt vil Gekko kun blive udsendt som en 64-bit version. Der kan læses mere om version 2.5.2 på Gekkos hjemmeside., ADAM Oktober 2020 beta , 02-12-2020, Betaversionen er udvidet med tidlig pension. Aftalen om tidlig pension forventes at blive til lov i begyndelsen af 2021, sådan at der vil være tilgang til ordningen fra 1. januar 2022. Derfor er der medtaget variabler og ligninger i en ny betaversion, som er baseret på beskrivelsen som den fremgår af aftaleteksten fra 10. oktober 2020., Boligmodel, eksport og produktion af fødevarer, samt input-output ligninger er tilpasset og medtaget i den nye udgave af okt20. , Modelversionen oktober 2020 kan fås ved henvendelse til modelgruppen., Nyt forbrugssystem i betaversion af ADAM Oktober 2020, 15-10-2020, Corona pandemien har givet væsentlige ændringer i danskernes forbrugsmønstre og faldet i turistindtægterne er kraftigt. Der har givet anledning til en ændringen i Adams ligninger for fordelingen af forbrugsefterspørgslen. Der er indarbejdet nye data for turistindtægterne i perioden 2000-2018 og forbrugssystemet er tilpasset sådan at forbrugsbeslutning for danskere og udenlandske turister er adskilt. Det samlede forbrugssystem er estimeret på data tilbage til 1967.     , Indholdet af Adam Okt20 forventes at blive , 1., Langsigtede strukturelle niveauer, 2., Io rettelser og forbedringer, 3., Øvrige ændringer, Den første betaversionen indeholder mange ændringer. Der er fx nyt forbrugssystem, mediecheck og skattefri engangstilskud til offentlig forsørgede samt reestimationer af henholdsvis makroforbrug, forbrugssystem, lagerinvesteringsrelationer og prisrelationer. Betaversion indeholder også ændringer i io-ligningerne. Men der forventes flere ændringer i løbet af betaperioden. Den første version har ikke ’langsigtede strukturelle niveauer’ med. , Adam oktober 2020 bruger Gekko version 2.5. Brugere af ADAM kan få betaversionen ved henvendelse til modelgruppen., Læs mere om modelversionen oktober 2020 her: , Vedrørende okt20, . , Regneeksempler om COVID19-krisen, 01-04-2020, Modelgruppen har for nylig udsendt et modul til ADAM, der kan beregne makroøkonomiske effekter af den nuværende COVID19-epidemi. I den forbindelse er nogle regneeksempler på krisens økonomiske effekter blevet omtalt i pressen.  På den foranledning understreges, at modelgruppen ikke laver skøn men værktøj til brug for skøn. Man kan imidlertid ikke opstille et nyt modul til en stor økonomisk model uden at afprøve det på taleksempler, og for at gøre det nemmere for brugerne står inputtet til regneeksemplerne i modulets inputfiler. Inputtet bygger ikke på grundige analyser. Det er op til brugeren af ADAM at vurdere, hvad der giver værdi at indsætte i modulet. , Formålet med regneeksemplerne er kun at illustrere, hvordan modulet virker. Alligevel er det uhensigtsmæssigt, at regneeksemplerne er omtalt i pressen men kun tilgængelige for ADAM’s brugere. Derfor er regneeksemplernes effekt vist i nedenstående tabel. Mere detaljerede tabeller kan downloades her: , Covid19-scenarier, Formålet med tabellens eksempler er kun at illustrere, hvordan modulet virker. , De fire regneeksempler repræsenter fire scenarier med forskellig styrke af COVID19-krisen. Alle fire scenarier er dannet under antagelse af, at COVID19 epidemien har en varighed på et kvartal. De afviger fra hinanden mht. styrken af den negative reaktion i dels udenlandsk efterspørgsel efter dansk eksport dels indenlandsk investerings- og forbrugsadfærd. I det mildeste scenarie 1 er forudsætningen, at eksportefterspørgslen falder 5 pct. i to kvartaler. I scenarie 4 er faldet dobbelt så stort, og scenarie 2 og 3 ligger derimellem. I alle scenarier indgår et kraftigt fald i forbruget af tjenesteydelserne hotel, restaurant mv, rejser, underholdning og kultur. Turistindtægterne falder kraftigt i alle scenarier. Herudover er forbrugere og investorer mest tilbageholdende i scenarie 4, mindst tilbageholdende i scenarie 1, og de to andre scenarier ligger derimellem.  , Modulet er beskrevet foreløbigt modelgruppepapiret , TMK01420, . Det er udviklet til modelversionen jun19, og brugere af ADAM kan få modulet tilsendt ved henvendelse til modelgruppen. Modulet omfatter de indtil 24./3. vedtagne pakker, men vil blive opdateret med de allerseneste pakker og anden relevant information., Effekter af Corona epidemien, 25-03-2020, Modelgruppen har udviklet et modul til ADAM, der kan beregne makroøkonomiske effekter af Corona epidemien. Covid19-modulet sammenvejer brugervalgte forudsætninger om epidemiens længde og dybde og beregner effekten. Hjælpe- og krisepakker er med i modulet. , Figuren viser effekter på bnp under antagelse af at det private forbrug af tjenester, turisme mv rammes hårdt parret med et dyk på verdensmarkedet (blå kurve). Alternativet (gul kurve) forudsætter et endnu kraftigere fald i verdensmarkedet, samt at ekstraordinært tilbageholdende forbrugere og investorer forstærker faldet i indenlandsk efterspørgsel. Økonomien påvirkes negativt når efterspøgslen falder og produktionen lukkes ned. Krisepakkerne holder hånden under beskæftigelse og indkomst, men virksomheder+selvstændige bliver pressede og det er uundgåeligt at ledigheden stiger. Covid19-modulet gør det lettere at holde styr på forudsætningerne og at prøve nye forudsætninger., Modulet er udviklet til modelversionen jun19, og brugere af ADAM kan få modulet tilsendt ved henvendelse til modelgruppen., Dynamiske effekter af offentlige udgifter er blandt de nye regneeksempler til ADAM, 10-01-2020, Dynamiske effekter af skatter og offentlige udgifter er med i den nye samling af eksempler til ADAMs brugere. Eksempelvis vises hvordan et topskattefald på 0.86 pct.point kan kombineres med dynamiske effekter. Dynamiske effekter øger arbejdstiden og multiplikatorne flyttes., En ufinansieret topskattelettelse øger privat disponibel indkomst og giver positive effekter på det private forbrug. Medregnes dynamiske effekter i timeudbuddet af arbejdskraft bliver virkningen stærkere. På langt øges timeudbuddet med ca. 0.025 pct. og effekten på det private forbrug bliver 8 pct. større. Arbejdsudbudseffekten øger effekten på forbruget fra 0.139 pct. til 0.151 pct., ATP og obligatorisk opsparing for modtagere af sociale ydelser samt kompensation for tabt rentefradrag (skattenedslag) er blandt de nye eksempler, som i øvrigt er knyttet modelversionen Jun19. , De nye eksempler findes i den seneste , eksempelsamling., Ny version af ADAM med nyt IO-system, 13-12-2019, Stærke forbedringer i input-output systemet og ændringer i ATP-indbetalingerne er de væsentligste ændringer i den endelige udgave af modelversionen ADAM juni 2019., IO relationerne er gennemgået og omskrevet for at sikre konsistens i både mængde- og prissammenbindingen marginale ved forskydninger i sammensætningen. Ændringer i ATP indbetalinger og relationerne for sociale ydelser er medtaget for at kunne håndtere afskaffelsen af satsreguleringspuljen., Ændringerne betyder kun lidt for modellens samlede egenskaber. Man kan illustrere forskellen til den tidligere modelversion med et regneeksempel, hvor det offentlige forbrug udvides med 0.1 pct. af BNP. Det svarer til knap 5.000 personer i offentlig beskæftigelse og en stigning i det offentlige forbrug på 0.6 pct., Ovenstående figur viser effekten på beskæftigelsen i den tidligere model (Okt18) og i den nye model (Jun19). Den samlede beskæftigelsen reagerer kraftigere på kort og mellemlangt sigt i den nye model. På langt sigt er effekterne ens i de to modeller., Der findes også opdateret dokumentation af modellen her: , Vedrørende Jun19, , , førsteårseffekter, , , standardmultiplikatorer, og , eksempelsamling, .  , Dynamiske effekter af offentlige udgifter og indtægter, 18-09-2019 , Modelgruppen arbejder med at inddrage dynamiske effekter af både offentlige udgifter og indtægter, og de første to arbejdspapirer om emnet kan nu downloades., Det ene papir gennemgår en række empiriske resultater i litteraturen, og det andet gennemgår konkrete ADAM-beregninger på ændret skat, flere børnehavepædagoger og mere uddannelse. Beregningerne udnytter resultaterne i litteraturen., Analyserne skal i første omgang anvendes i ADAM’s eksempelsamling., Arbejdspapirerne kan downloades her , nna020319, og , nna010519, ., ADAM modelversion juni 2019, 16-07-2019 , Modelversionen juni 2019 er nu klar i beta udgave. Versionen afløser modelversionen fra oktober 2018 (Okt18)., Der er ændringer i modellens input-output ligninger, hvor der i ligningerne for io-cellekoefficienterne fremover vil være tilknyttet både et mængde-jled og et pris-jled. Ændringen sikrer at justeringer i cellernes jled ikke skaber inkonsistens i modellen., En typisk ligning for io-cellekoefficienten fra fødevareproduktion til privat forbrug af fødevarer ser i Jun19 ud som  følger, aXnf_Cf = (aXnf_Cf(-1) - (am01_cf(-1)*(kfmz01-1)+JDam01_cf)*pm01(-1)/pxnf(-1)  + JDaXnf_Cf)*(1+JRpXnf_Cf) , Det fremgår at ligningen har to jled, hvor der i Okt18 blot er inkluderet et enkelt jled, som både skulle fange pris- og mængdejusteringer i modellen. Dette skaber ofte inkonsistenser ved justeringer, og med inklusionen af et ekstra pris-jled (her jrpxnf_cf), er det nu muligt at adskille stød til mængder og priser. , Se papiret , JAO02119, ., Af hensyn til produktivitetsanalyser er der ændret i ligningerne for offentlig produktion. Der er ændret i modellens relationer for offentlig varekøb (fVm01 og fVe01). Disse følger nu den offentlige produktion (fXo1) fremfor offentligt BVT (fYfo1). Herudover er der ændret i relationerne for fXqz_co og pxqz_co., Se papiret , TMK03918, ., ADAMs databank juni 2019, 15-07-2019 , Juni 2019 databanken hørende til modelversionen Okt18, samt til modelversionen Jun19 (pt. beta-version) er nu udsendt i en foreløbig udgave., Den nye ADAMbank er blandt andre kilder baseret på følgende nyligt udkomne statistikker:, - nationalregnskab, jf Nyt Fra Danmarks Statistik, 28. juni 2019, - offentlige finanser, jf Nyt Fra Danmarks Statistik nr.212, 3. juni 2019, - finansielle konti, juni-version 2017, jf Nyt Fra Danmarks Statistik, 28. juni 2019, - Befolkning og arbejdsmarked kommer fra UADAM. , - Pensionsområdets tal genbruger pt. forårs databankens værdier. , - eksportmarkedsvækst tallene kommer fra OECDs Economic Outlook fra nov/dec 2018, nr. 104, og OECDs ”International Trade by Commodity Statistics.”, - ØMU-gæld, jf. Nyt Fra Danmarks Statistik nr.135, d. 05. april 2019. ,  , Kendte udeståender omfatter bl.a. følgende,:, - pensionstallene for 2018 bygger pt. på forårsdatabankens værdier. De forventes opdateret i juli måned.,  , Bemærk: , - Pensionsdatabanken skal genberegnes for alle år (forud for de allerseneste år), for at indarbejde opdagede forbedringer, herunder foreløbige tal for udbetalinger fra aldersopsparingskonti for 2015-6 (fra en ny kilde), der pt. ikke er indarbejdet. Disse genberegnede værdier forventes at fremkomme henover sommeren og indlægges kun ind i databanken til modelversion JUN2019., NYE MODELGRUPPEPAPIRER PÅ HJEMMESIDEN, 29-05-2019, Der er lagt nye modelgruppepapirer på hjemmesiden, som kan findes under , dokumentation.,  Der er tale om følgende papirer:, Om ny lønrelation til ADAM, Indkomstfordelinger til Pskat, Ændring af beregningsmetode for momsbelastningsgraderne i foreløbie år, Ændret beregning af prisreguleringsindekset, , pttyp, Ændring i fordelingen af ydelser til aktiverede og ledige dagpengemodtagere,  , Ændringer til Uadam18, Produktivitet og offentlig produktion med input- og outputmetoden, Reestimation af sektorprisrelationerne til ADAM Oktober 2018, Eksempelsamling til Adam Oktober 2018, Strukturelle niveauer og ny lønrelation, 28-05-19, To nye papirer på hjemmesiden: , Om ny lønrelation til ADAM, Nogle strukturelle niveauer i ADAM,  (udkast), Baggrunden for oplægget til ny lønrelation er en revideret opgørelse af den gennemsnitlige dagpengesats og dermed af lønrelationens kompensationsgrad i årene før 2000, jf. papiret BGS191018. Med den ændrede kompensationsgrad estimeres en væsentligt mindre koefficient til ledigheden, og dermed fås en mindre konjunkturfølsom lønrelation og en tydeligt længere fortrængningstid ved ufinansierede forøgelser af det offentlige forbrug. , Den længere fortrængningstid ved ufinansierede forøgelser af det offentlige forbrug afspejler, at det kræver en væsentlig lønstigning og konkurrenceevnereduktion, før den umiddelbare beskæftigelseseffekt er fortrængt af øget nettoimport. I praksis vil man dog ikke øge det offentlige forbrug uden at ændre andre steder i det offentlige budget, og det opadrettede pres på lønnen forsvinder, hvis den offentlige forbrugsudvidelse finansieres med en skattestigning. , Kravet om balance i de offentlige finanser gør det naturligt at indlægge en finanspolitisk reaktionsfunktion i ADAM. Det har imidlertid været et problem, at en sådan funktion skaber konjunktur-medløbende finanspolitik, hvor højkonjunktur med lav ledighed og stærke offentlige finanser udløser skattelempelser, som reducerer ledigheden yderligere, så højkonjunkturen forstærkes. Problemet er omgået ved at bruge modellens langsigtede ledighed (lønrelationens bulbw-variabel) og langsigtede beskæftigelsesrelationer til at formulere strukturel beskæftigelse og output og i forlængelse heraf en strukturel offentlig budgetsaldo. , Man undgår, at den finanspolitiske reaktion skaber destabiliserende konjunktur-medløbende finanspolitik ved at lade funktionen reagere på den strukturelle budgetsaldo i stedet for den faktiske. , Nye modelgruppepapirer på hjemmesiden, 21-03-2019, Der er lagt nye modelgruppepapirer på hjemmesiden, som kan findes under , dokumentation.,  Der er tale om fire papirer, som vedrører ændringer i modelversionen Oktober 2018. Papirerne dokumenterer hhv. ændringer i definitionen af disponibel indkomst, indkomstskattefinansiering af vedvarende energi, kompensation for mistet rentefradrag og discouraged worker effekter:, Ejendomsskattens forbrugseffekt, Afskaffelse af PSO-afgiften, Personlige indkomstskatter til Okt18: Kompensation for skatteværdi af renteudgifter (skattenedslag) , Reestimation af uddannelsessøgende til modelversion Okt18, Samt et femte papir, som dokumenterer overvejelser omkring ændringer i justering af IO-systemer til den kommende modelversion:, En input-output model med mængder opgjort som Laspeyres kædeindeks, ADAM modelversion oktober 2018, 13-02-2019, Modelversionen oktober 2018 er nu udsendt i sin endelige udgave. Versionen afløser modelversionen juli 2017 (Jul17) og den senere patch fra juli 2018 (Jul17x):, - Der er ændringer i modellens finansielle ligninger, hvor der fremover vil være kursgevinster på aktier, og selskaberne udbetaler udbytter, som afhænger af overskuddets størrelse. Ændringerne vil forbedre modellens steady state vækstegenskaber., - Serien for ledige dagpenge modtagere er tilbageført, sådan at den er i overensstemmelse med tilbageføringen af netto- og bruttoledigheden., - Skattenedslaget i forbindelse med forårspakke 2.0 er indarbejdet i skatteligningerne og der er medtaget en effekt på boligusercost. Ligningerne for PSO-afgiften er ændret. PSO-afgiften udfases frem mod 2019 og udgiften til VE finansieres i stedet over finansloven., - Import af skibe, fly og boreplatforme særbehandles, så det nu bliver lettere at fremskrive bevægelser i ind- og udflagning af skibe., - Der er ændringer i ligningerne for offentlig produktion som forhindrer at der kan opstå inkonsistens i opgørelsen af BVT i offentlig forvaltning og service., Nye modelgruppepapirer på hjemmesiden, 05-02-2019, Der er lagt nye modelgruppepapirer på hjemmesiden, som kan findes under , dokumentation.,  , Oversigt:, BGS031218 – Reestimation af importrelationerne til Okt18, JNR301118 – Uoverenstemmelse mellem tilgang og anvendelse i landbrugs- og fødearebranchen – Okt18, BGS271118 – Reestimation af forbrugssystemet til modelversion Okt18, NNA271118 – Relation for tsuih der tager højde for skattenedslaget, JNR221018 – Særbehandling af import af skibe, fly og boreplatforme til investiner, m7y_im – Okt18, BGS221018 – Ændring i ydelsen til aktiverede dagpengemodtagere, BGS191018 – Opdatering af ledige dagpengemodtagere før 2000, NNA181018 – Reestimation af makroforbrugsrelationen til ADAM modelversion Okt18, NNA111018 – Reestimation af boligrelationerne til ADAM modelversion Okt18, NNA051018 – Reestimation af lagerrelationerne til ADAM modelversion Okt18, NNA260918 – Reestimation af importpriser på energi, NNA100918 – Reestimation af ejendomsskatterelationen til modelversion Okt18, NNA160818 – Eksempelsamling til Adam Juli 2017x, NNA090818 – Fordelingsnøgler for spz’erne i foreløbige år, JNR130718 – Rettelser lagt ind i Jul17 i juli 2018, JNR040718 – Konsistensproblemer i relation for offentligt forbrug, Co – Jul17, NNA200418 – Følsomhedsanalyse af parametre i ADAM modelversion Jul17, LKJ120218 – Tilbageføring af data til reestimation af importrelationerne til Okt18, Fremskrivningsforslag oktober 2018, 16-10-2018, Fremskrivningsforslaget fra oktober 2018 til ADAM Juli 2017x er d. 5. oktober 2018 udsendt til ADAMs konjunkturkunder. , Fremskrivningen tager udgangspunkt i den historiske databank fra juni 2018 (hist0618), og indeholder et simuleret forløb for perioden 2018-2026. Heraf er 2018-2019 beskrevet i ØR August 2018. I perioden 2020-2026 er der tale om en gradvis tilnærmelse til regeringens konvergensprogram fra foråret 2018., Gekko version 2.2.6, 13-09-2018, En ny version af Gekko er nu tilgængelig på , Gekkos hjemmeside, . Det anbefales at opdatere til version , 2.2.6,, der bl.a. løser tidligere problemer med beregning af J-led. Dem, der benytter udviklingsversion 2.3.8 anbefales desuden at skifte til version 2.3.12. Brugerne af ADAM får mulighed for at downloade Adam Jul17x og Gekko i 2.2.6 i en samlet pakke., ADAM Modelversion jul17x, 22-08-2018, Modelversionen juli 2017 patch (Jul17x) er nu udsendt og afløser modelversionen juli 2017 (Jul17). Modelversion Jul17x indeholder rettelser, som væsentligt mindsker risikoen for inkonsistens. Rettelser kan opdeles i følgende grupper:, - Indførelse af restriktioner på io-celler i løbende og faste priser, - Ligning for lagerinvesteringer, - Fjernelse af J-led i identiteter, - Rettelse i opskrivning af relation til bestemmelse af afgifter i faste priser, Io-cellerne bruges til at knytte produktion og import til efterspørgslen samt at binde priserne på anvendelser til de samlede produktionsomkostninger. Seneste ændring i io-ligningerne er i modelversion Jul17, hvor sammenhængene mellem offentligt forbrug og den dertil knyttede produktion blev beskrevet mere detaljeret. Der var ingen restriktion som sikrede konsistens i disse io-celler. Det er tilføjet i Jul17x. Der er til Jul17x også ændringer i io-sammenhængene, som berører nordsøproduktionen af olie og gas. , Der findes tjekvariabler i ADAM, der gør det muligt at undersøge om modellen er konsistent. Et af disse tjek vedrører bruttoværditilvæksten (BVT). BVT kan opgøres både fra anvendelsessiden og fra tilgangssiden, og io-sammenbindingen skal sørge for, at de to opgørelser af BVT bliver næsten ens. Der var en særlig stor diskrepans i BVT i løbende priser i Jul17, hvilket ikke var tilfældet i Okt16. Det er rettet til modelversion Jul17x. De relationer, der beskriver diskrepansen i faste priser, er korrigerede, og diskrepansen bliver målt mere nøjagtigt. Figuren viser, at der er diskrepans i de tre seneste modelversioner i modelgruppens steady state vækstforløb for BVT i faste priser. Jul17 har den største diskrepans på 0,03 pct. af BVT på langt sigt. Okt16 har en diskrepans på langt sigt på godt 0,01 pct. af BVT i faste priser. På kort sigt har Jul17x også en diskrepans, men den er mindre end de to foregående modelversioner, og diskrepansen går mod nul på langt sigt., Der kan læses mere om modelversionen Jul17x under , modelversionsnyt,  og i papiret nmh10818.,  , ADAMs databank april 2018,  , 04-06-2018 , ADAMs databank fra april 2018 er stillet til rådighed for brugere af ADAM og ADAMs databank. Der er tale om Gekkobankerne hit0418 og hist0418, samt AREMOS banken Simbk. Databanken passer til modelversionen Jul17. , De primære kilder til banken er nationalregnskabet og finansielle konti, jf. nyt fra Danmarks Statistik, 5. april, 2018. Offentlige finanser, jf. nyt fra Danmarks Statisitk, 23. marts 2018. Tal for eksportmarkedsvæksten kommer fra OECDs Economic Outlook og OECD "International Trade by Commodity Statistics". , Abonner på ADAMs databank., Det er med sorg, at vi i ADAM-gruppen har erfaret, at professor emeritus Ellen Andersen er afgået ved døden natten til den 20. april.,  , Ellen Andersen betegnes med rette som de empiriske makromodellers moder i Danmark, og naturligvis især som ADAMs moder. Hun blev i august 1969 tilknyttet Danmarks Statistik som økonomisk sagkyndig konsulent vedrørende økonomiske prognoser. Formålet var at udvikle en konjunkturmodel for Danmark, og det endte med at blive til ADAM. Modellens ligninger blev løst første gang i 1972, og Ellen Andersen forsvarede i 1975 sin doktordisputats, hvor opstillingen af ADAM indgik som et hovedresultat., Ellen sagde selv, at formålet med ADAM var, at medarbejderne i Finans- og Økonomiministeriet kunne få tidligere fri. Samtidig med at de økonomiske ministerier øgede deres brug af ADAM, kom samarbejdet omkring modellen i faste rammer, og da ADAM fik sin egen bestyrelse i 1990 blev Ellen sagkyndigt medlem. Hun forlod bestyrelsen i 1996 men fortsatte med at interessere sig for modelarbejdet, og hun mødte op og deltog i diskussionen af ADAM-gruppens arbejdspapirer frem til sin død., Vi vil savne Ellens skarpe pointer og også hendes lidt mere sjældne men velkendte rosende bemærkning om, at her er da endelig noget, der er til at forstå., Æret være hendes minde. , Fremskrivningsforslag januar 2018,  , 27-02-2018, Fremskrivningsforslaget fra januar 2018 til ADAM juli 2017 er d. 5. februar 2018 udsendt til ADAMs konjunkturkunder. , Fremskrivningen tager udgangspunkt i den historiske databank fra november 2017 (hist1117), og indeholder et simuleret forløb for perioden 2017-2026. Heraf er 2017-2019 beskrevet i ØR December 2017. I perioden 2020-2026 er der tale om en gradvis tilnærmelse til regeringens konvergensprogram fra sommeren 2017. , ADAMs databank November 2017 ,  , 07-11-2017 , ADAMs databank fra november 2017 er stillet til rådighed for brugere af ADAM og ADAMs databank. Der er tale om Gekkobankerne hit1117 og hist1117, samt AREMOS banken Simbk. Databanken passer til modelversionen Jul17. , De primære kilder til banken er nationalregnskabet og finansielle konti, jf. nyt fra Danmarks Statistik, 7. november, 2017. Offentlige finanser, jf. nyt fra Danmarks Statisitk nr. 423, 3. november 2017. Tal for eksportmarkedsvæksten kommer fra OECDs Economic Outlook fra juni 2017, nr. 101, og OECDs "International Trade by Commodity Statistics". , Abonner på ADAMs databank., ADAM modelversion juli 2017,  , 17-10-2017 , Modelversionen fra juli 2017 (Jul17) er nu udsendt. , Ændringer i forhold til modelversionen fra oktober 2016 (Okt16) inkluderer , - Befolkning og arbejdsmarkedsbalance giver med Jul17 mulighed for fordeling på ydelse såvel som aktivitet. I den forbindelse er der opstillet data samt modelrelationer for flere ydelsesopdelte memoposter, som fx integrationsydelse, ledighedsydelse og sygedagpenge. , - Ændring i leverance af private tjenester til offentligt forbrug. Produktionen i qz- og o-branchen er nu delt i to. En del der leverer til anvendelse i offentligt forbug, og en del, der leverer til de øvrige anvendelser. , - Omlægning af LD opsparing. ADAMs ligninger er udvidet så de kan håndtere at LDs pensionsformue består af såvel en del, der påhviler udskudt skat og resten der ikke gør. , - Derudover en række mindre tilpasninger og fejlrettelser som har karakter af tekniske ændringer. , Der kan læses mere om modelversionen Jul17 under , modelversionsnyt, . , Skattetryksberegninger med ADAMs databank,  , 05-07-2017 , I notatet ’Udviklingen i det høje danske skattetryk siden 1994’ ses der på udviklingen i danskernes skattetryk målt ved samlede skatter over BNI. Danskernes skattetryk er et bedre mål for skattetryk end samlede skatter over BNP. Notatet viser, at danskernes skattetryk har været faldende svarende til 3 procentpoint. Ses der udelukkende på den private sektor, har den haft stort set uændret skattetryk siden 1994. Forklaringen på dette er blandt andet, at den offentlige sektor i perioden har afviklet udlandsgælden og dermed sparet store renteudgifter. Derfor har den offentlige sektor en større indkomststigning end den private sektor. Beregningerne er lavet på ADAMs databank. , Læs mere i notatet om , udviklingen i det danske skattetryk siden 1994, ., Ny version af ADAM fremskynder effekten af arbejdsmarkedsreformer,  , Revisionen af nationalregnskabet i 2016 har givet anledning til at gennemgå Adams ligninger og reestimere de adfærdsmæssige sammenhænge, så modellens ligninger igen er i overensstemmelse det gældende nationalregnskab. Den nye modelversion er ved at være klar, og brugerne af modellen vil kunne tage den nye version i brug inden for kort tid. Modelversionen kommer til at hedde Adam oktober 2016. , Ud over ændringerne i datagrundlaget indeholder modellen også resultatet af at respecificere eksportrelationerne. Respecifikationen udnytter, at handlen mellem to økonomier afspejler størrelsen af begge økonomier. I de nye eksportrelationer er eksportmarkedet en voksende funktion af aktiviteten i de udenlandske økonomier, men også en voksende funktion af størrelsen på dansk produktion. Det har især betydning, når man beregner effekten af ændringer i arbejdsudbuddet og andre tiltag, der permanent ændrer produktionens størrelse., Man kan illustrere forskellen til den tidligere modelversion med et regneeksempel, hvor den strukturelle ledighed nedbringes med 10.000 personer. Ændringen øger arbejdsudbuddet tilsvarende, og det antages supplerende, at det offentlige forbrug øges permanent, fordi de offentlige finanser forbedres, når der bliver færre arbejdsløse og større skattegrundlag. ,  , Ovenstående figur viser beskæftigelseseffekten i den tidligere model (Okt15) og den nye model (Okt16). Til sammenligning er medtaget resultatet af samme regneeksempel i , Finansministeriets notat om ”Regneprincipper og modelanvendelse i Finansministeriet”, fra november 2012 (fm2012). Beskæftigelsen reagerer hurtigere på forøgelsen af arbejdsudbuddet i den nye Okt16-version end i den hidtidige modelversion okt15, og beskæftigelseseffekten i Okt16 svarer til et gennemsnit af effekten ifølge henholdsvis Finansministeriets regneprincipper og Okt15. I Finansministeriets beregning er Adam-modellens priselasticitet i eksport og import ganget med 2½, og forskellen på Okt16 og Okt15 afspejler som sagt en estimeret eksportrespons på dansk produktion. De nye eksportrelationer i Okt16 har også ændret arbejdsudbuddets langsigtede effekt på løn og realindkomst. , Se mere om udbudseffekter i eksporten og om effekten af udbudsændringer og andre eksogene stød til den nye modelversion., DSI080816 - supply factors in trade determination (pdf), DSI111116 - incorporating supply effects in ADAMs export equations (pdf), Notat 1. Okt16. Stød til arbejdsudbud - effekter på langt sigt (pdf) , Notat 2. Udbudseffekter i Adam oktober 2016 - to eksempler (pdf), Notat 3. Okt16. Stød til arbejdsudbud - effekter på kort sigt (pdf), Flere i uddannelse,  , I analysen ses på den markante stigning i antallet af uddannelsessøgende i de seneste år. Den demografiske udvikling og den lave økonomiske vækst siden finanskrisen er en del af forklaringen. Analysen konkluderer at demografi og konjunktur tilsammen kan forklare 3/4 af den samlede stigning. Se mere i papiret , bgs05916 - Analyse af udviklingen i uddannelsesaktiviteten, Adam - en model af dansk økonomi ,  , Publikationen beskriver ADAM (Annual Danish Aggregate Model), som er en økonomisk model af dansk økonomi. Bogen giver en grundig beskrivelse af ADAM's opbygning og indhold. , Modellen repræsenterer den traditionelle syntese mellem keynesiansk og neo-klassisk teori. På langt sigt fungerer ADAM som en vækstmodel. ADAM er empirisk funderet, idet størstedelen af modellens adfærdsbeskrivende ligninger er estimeret ud fra data fra nationalregnskabet. Læs mere og download publikationen , ADAM - en model af dansk økonomi, .,  , Ændring i fordelingen af ydelser til aktiverede og ledige dagpengemodtagere,  ,  ,  ,  ,  ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM

    NYT: Fremgang for økologiske bedrifter i 2024

    Regnskabsstatistik for jordbrug 2024

    Regnskabsstatistik for jordbrug 2024, Driftsresultatet for økologiske heltidsbedrifter steg 0,3 mio. kr. til 0,8 mio. kr. i 2024, mens resultatet for både konventionelle bedrifter og gartnerier begge faldt 0,1 mio. kr. til hhv. 1,6 mio. kr. og 0,7 mio. kr. Efter beregnet ejeraflønning var resultatet 1,0 mio. kr. for konventionelle landbrug og 0,2 mio. kr. for både økologiske landbrug og for gartnerier., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Mere effektive bedrifter, Afkastningsgraden for konventionelle heltidslandbrug blev på 4,6 pct. i 2024, hvilket er 1,5 procentpoint højere end gennemsnittet for de foregående ti år. For økologisk landbrug og for gartneri var afkastningsgraden i 2024 med 3,5 pct. og 4,8 pct. hhv. 0,1 procentpoint og 0,2 procentpoint højere end gennemsnittet for de forudgående ti år., Største stigninger i resultatet for økologiske bedrifter med svin og fjerkræ, Blandt de økologiske heltidsbedrifter var stigningen i driftsresultatet størst for svinebedrifter, hvor resultatet steg fra et negativt resultat i 2023 til 1,3 mio. kr. i 2024. For bedrifter med økologisk fjerkræ steg resultatet med 1,3 mio. kr. til 2,0 mio. kr., og for økologiske bedrifter med malkekvæg steg resultatet med 0,5 mio. kr. til 1,3 mio. kr. Efter detailsalget af økologiske varer faldt i 2023 som følge af inflation og stigende priser, steg det igen i 2024. Herunder steg salgsværdien hhv. 5 og 4 pct. for økologisk svinekød og økologiske æg, se , Stigning i økologisk detailsalg, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:112)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Negativt resultat for bedrifter med økologisk planteproduktion, Som den eneste økologiske driftsform faldt driftsresultatet for økologisk planteproduktion med 0,8 mio. kr. til -0,8 mio. kr. i 2024. Det dårligere resultat skyldes overvejende stigende finansieringsomkostninger, se , Jordbrugets gæld steg i 2024, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:286)., Konventionelle planteavlsbedrifter forbedrede resultatet i 2024, Blandt de konventionelle driftsformer fik bedrifter med fjerkræ det højeste driftsresultat i 2024 med 3,0 mio. kr., efterfulgt af bedrifter med malkekvæg på 2,3 mio. kr. og bedrifter med svin på 1,9 mio. kr. Resultatet for svin dækker over en stor forskel mellem bedrifter med smågrise og bedrifter med slagtesvin, hvor smågriseproducenterne havde et resultat på 3,9 mio. kr. og slagtesvineproducenter et resultat på 0,3 mio. kr. Konventionelle planteavlsbedrifter fik årets laveste resultat med 0,7 mio. kr. i 2024, hvilket dog var en forbedring fra 0,5 mio. kr. året før. Bedrifter med planteavl udgør størstedelen af de konventionelle heltidsbedrifter med 35 pct., men kun 18 pct. af det samlede bruttoudbytte i 2024. I kontrast udgjorde svinebedrifter 26 pct. af de konventionelle heltidsbedrifter i 2024 og 41 pct. af bruttoudbyttet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Stigende driftsomkostninger trækker gartneriernes resultater ned, For heltidsgartnerierne var der nedgang i indtjeningen fra 2023 til 2024, idet driftsresultatet i gennemsnit faldt med 0,1 mio. kr. til 0,7 mio. kr., svarende til et fald i afkastningsgraden fra 5,3 til 4,8 pct. Det dækker over et fald på 0,2 mio. kr. til 0,8 mio. kr. for væksthusgartnerierne og 0,1 mio. kr. til 0,6 mio. kr. for frilandsgartnerierne. Målt på omsætningen er væksthusgartnerierne de største blandt gartnerierne med et gennemsnitligt bruttoudbytte pr. gartneri på 19,9 mio. kr. i 2024 sammenlignet med 9,9 mio. kr. pr. frilandsgartneri. Statistikken omfatter såvel økologiske som konventionelle gartnerier., Færre landbrugsbedrifter og gartnerier, I 2024 var der 5.817 heltidslandbrug, hvilket var 477 færre end i 2023. I løbet af blot ti år er antallet af heltidslandbrug næsten halveret. Mens tendensen for både konventionelle bedrifter og gartnerier har været mere konsekvent nedadgående siden 2014, var antallet af økologiske bedrifter i vækst fra 2016 til 2021, hvor de toppede med 759 økologiske bedrifter. 2024 er tredje år i træk med nedgang i antallet af økologiske bedrifter, og med 572 bedrifter er antallet af økologiske bedrifter tilbage på niveau med 2016. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Fortsat negativt resultat for deltidsbedrifter, Antallet af deltidsbedrifter faldt med 498 til 9.702 i 2024. I 2024 dyrkede bedrifterne i gennemsnit 65 ha og havde et bruttoudbytte på 0,9 mio. kr., hvoraf planteproduktion udgjorde 70 pct. Herudover udgjorde indtægter fra andre aktiviteter knyttet til landbrug, fx maskinstation eller udleje af bygninger 21 pct. Kun 9 pct. af bruttoudbyttet kom fra husdyr, hvor størstedelen er fra kvæg. Driftsresultatet var -0,1 mio. kr. i 2024, hvilket svarede til en afkastningsgrad på -0,4 pct., Alle jordbrug, Med denne offentliggørelse er samtlige tabeller om jordbrugets regnskaber 2024 i , www.statistikbanken.dk, fuldt opdaterede. Fra regnskabsåret 2025 udvides EU's system for regnskabsstatistik for landbrug, FADN, gradvist over tre år til udover økonomiske variable at omfatte en række miljø- og sociale variable. Navnet skifter derfor til Farm Sustainability Data Network (FSDN)., Regnskabsresultater jordbrug, 2024,  , Heltid, Deltid, Alle jordbrug,  , Konventionelt landbrug, Økologisk landbrug, Gartneri, Alle, 2022, 2023, 2024,  , Antal, Bedrifter , 5, 245, 572, 470, 9, 702, 17, 501, 16, 971, 15, 989,  , 1.000 kr. pr. bedrift, Bruttoudbytte , 14, 726, 10, 894, 12, 905, 870, 6, 225, 5, 775, 6, 128, Driftsresultat , 1, 571, 759, 651, -81, 1, 483, 559, 512,  , Pct., Afkastningsgrad , 4,6, 3,5, 4,8, -0,1, 4,8, 3,2, 3,3, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord1, , , jord2, , , jord3, , , jord6, , , jord7, og , jord8, Regnskabsresultater for udvalgte konventionelle driftsformer (heltid),  , Smågrise, Slagtesvin, Mælk, Fjerkræ, Planter,  , 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024,  , Antal, Bedrifter , 636, 617, 575, 510, 1, 675, 1, 635, 199, 119, 1, 974, 1, 815,  , 1.000, kr., Bruttoudbytte , 26, 810, 26, 567, 18, 481, 19, 248, 14, 760, 16, 578, 16, 807, 18, 105, 7, 231, 7, 869, Driftsresultat , 5, 244, 3, 937, 1, 553, 256, 1, 942, 2, 290, 2, 229, 2, 958, 480, 747,  , Pct., Afkastningsgrad , 9,6, 8,0, 5,0, 3,0, 5,8, 7,0, 7,1, 6,9, 2,4, 3,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Regnskabsresultater for udvalgte økologiske driftsformer og for gartnerier (heltid),  , Økologisk landbrug, Gartneri,  , Mælk, Svin, Fjerkræ, Planter, Friland, Væksthus,  , 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024,  , Antal, Bedrifter , 310, 292, 37, 41, 47, 40, 169, 130, 338, 329, 140, 141,  , 1.000, kr., Bruttoudbytte , 12, 842, 13, 628, 11, 449, 18, 162, 14, 430, 15, 276, 5, 007, 4, 932, 9, 412, 9, 899, 18, 994, 19, 921, Driftsresultat , 839, 1, 307, -971, 1, 338, 687, 1, 978, -6, -800, 644, 583, 1, 020, 808,  , Pct., Afkastningsgrad , 3,6, 4,5, 0,1, 5,3, 2,5, 5,3, 2,0, 1,7, 4,1, 3,5, 11,3, 11,7, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Nyt fra Danmarks Statistik, 1. oktober 2025 - Nr. 285, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. juli 2026, Kontakt, Charlotte Filt Slothuus, , , tlf. 24 26 05 58, Kilder og metode, Statistikken dækker landbrug med en produktion svarende til et standard output på mindst 25.000 euro., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/54985

    Nyt

    NYT: Lavere korn- og svinepriser i 2024

    Jordbrugets prisforhold (år) 2024

    Jordbrugets prisforhold (år) 2024, Lavere salgspriser på korn og svin trak jordbrugets samlede prisindeks for salgsprodukter ned i 2024. Korn faldt 14 pct. i pris fra 2023 til 2024, mens svin faldt 10 pct. Prisen for kvæg faldt 4 pct. fra året før, mens salgsprisen på mælk faldt 1 pct. Gartneriprodukter udviste under ét uændrede priser fra året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Forringet bytteforhold, Dermed landede jordbrugets bytteforhold på indeks 95 i 2024 mod 96 i 2023. Bytteforholdet beskriver relationen mellem priser, som landmænd sælger deres produkter for og priser på de varer, som landmænd køber til brug i deres produktion. Det let forringede bytteforhold skyldes, at jordbrugets salgspriser samlet set faldt 6 pct. fra 2023 til 2024, mens købspriserne faldt 5 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Lavere priser for korn, For korn dækker prisfaldet samtlige afgrøder. Værst gik det ud over salgsprisen på hvede, som faldt 16 pct. forfulgt af byg, der faldt 14 pct. Selvom kornpriserne gik ned i 2024 i forhold til 2023, lå priserne fortsat højere, end de gjorde, før priserne stak i vejret i 2022 omkring den russiske invasion af Ukraine. Fra 2021 til 2024 er prisen på korn således steget med 14 pct. (se , www.statistikbanken.dk/lpris28, )., Tilbagegang for de animalske salgsprodukter, For de animalske priser tegner der sig et lignende billede. Samlet faldt de animalske produkter med 6 pct. fra 2023 til 2024, hvilket i høj grad er drevet af prisfald for svin og i mindre grad af de øvrige animalske produkter. Mens prisen på svin faldt 10 pct. fra 2023 til 2024, er den samlet steget 17 pct. fra 2021 til 2024. Prisen på mælk var næsten uændret fra 2023 til 2024, men alligevel er mælkeprisen steget 21 pct. fra 2021 til 2024. , Positiv prisudvikling for grøntsager og frugt og bær, For første gang siden basisåret 2020 gik prisen på de samlede gartneriprodukter ikke frem i 2024, men var i stedet uændret fra 2023, hvilket dækker over forskelligartede prisudviklinger. Frugt og bær havde en fremgang i pris på 7 pct. Grøntsager og prydplanter steg samlet med 1 pct. takket være væksthusgrøntsager og planteskoleprodukter, som begge gik frem med 3 pct. i pris fra 2023 til 2024. Modsat gik frilandsgrøntsager tilbage med 4 pct. i pris, og potteplantepriserne faldt samlet 2 pct. fra 2023 til 2024., Stor prisstigning på spisekartofler og juletræer, Spisekartofler kom prismæssigt godt ud af 2024 med en stigning på 22 pct. Prisen på spisekartofler er kun gået op siden basisåret 2020. , På samme måde er prisen på juletræer og pyntegrønt steget i pris hvert år siden 2020, og 2024 er ingen undtagelse, hvor prisen steg med 13 pct., Fald i landmændenes købspriser, Priserne for varer og investeringer til jordbrugets produktion faldt som nævnt med 5 pct. fra 2023. Foder er den absolut største produktionsfaktor i jordbruget, og prisen faldt 11 pct. fra 2023 til 2024. Det er både enkeltfoderstoffer og blandingsfoder, som er blevet billigere for landmændene at købe. Faldet for enkeltfoderstoffer skyldes især de lavere priser på korn. Prisen på gødningsstoffer faldt 14 pct. fra 2023 til 2024, mens prisen på energi efter et fald på 7 pct. i forhold til 2023 fortsat lå højt - men meget lavere end i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer (løbende priser),  , Prisindeks, Ændringer,  , Vægt-fordeling, 2021, 2022, 2023*, 2024*, 2023-2024,  , promille, Indeks 2020 = 100, Pct.t., Bytteforholdet, …, 92, 92, 96, 95, -0,5, Jordbrugetssalgsprodukter, 1.000, 99, 123, 125, 118, -5,7, Vegetabilskesalgsprodukter, 310, 110, 137, 137, 129, -6,0, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 122, 118, 171, 157, 135, -13,9, Raps, 22, 119, 153, 144, 122, -15,6, Grøntsager og prydplanter, 76, 103, 112, 122, 124, 1,3, Frugt og bær, 7, 104, 105, 111, 119, 7,1, Spisekartofler, 6, 106, 145, 180, 219, 21,7, Juletræer og pyntegrønt, 11, 102, 117, 123, 138, 12,9, Animalske salgsprodukter, 690, 94, 117, 120, 113, -5,6, Heraf,  ,  ,  ,  ,  ,  , Kvæg , 40, 111, 162, 148, 142, -4,3, Svin , 383, 84, 92, 109, 98, -9,9, Fjerkræ , 28, 97, 127, 137, 136, -0,3, Mælk , 224, 107, 150, 130, 129, -0,8, Forbrug og investeringer, 1.000, 107, 134, 131, 124, -5,3, Forbrug i produktionen, 852, 108, 138, 133, 124, -6,4, Heraf,  ,  ,  ,  ,  ,  , Udsæd, 47, 104, 123, 124, 125, 0,7, Energi , 51, 128, 219, 174, 163, -6,6, Gødningsstoffer , 44, 125, 251, 169, 145, -14,2, Plantebeskyttelsesmidler, 36, 100, 103, 109, 111, 1,6, Enkeltfoderstoffer, 164, 114, 151, 146, 130, -11,0, Blandingsfoderstoffer, 186, 106, 142, 143, 126, -11,8, Vedligeholdelse og, reparation, 101, 102, 111, 115, 117, 1,5, Tjenesteydelser, 197, 101, 106, 112, 111, -0,9, Investeringsgoder, 148, 102, 112, 119, 121, 1,9, Anm: *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Nyt fra Danmarks Statistik, 14. april 2025 - Nr. 108, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. april 2026, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år. Pt. er 2020 basisår (2020=100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2020. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50059

    Nyt

    NYT: Flest ejendomshandler i ti år

    Ejendomssalg (år) 2017

    Ejendomssalg (år) 2017, I 2017 blev der handlet 123.955 ejendomme på landsplan, inklusive erhvervsejendomme, landbrug og ubebygget grunde. Dermed var antallet af salg 10 pct. højere end i 2016. Antallet af handler i 2017 var det højeste siden 2007, hvor handelsaktiviteten var på 129.205 ejendomme og dermed 4 pct. højere end i 2017., Rekordstor stigning i sommerhussalg, Med en stigning på 19 pct. var sommerhuse den ejendomskategori med den største procentvise stigning i handelsaktiviteten fra 2016 til 2017. Det er den største procentvise stigning i handelsaktiviteten for sommerhuse siden statistikkens start i sin nuværende form i 1992. For enfamiliehuse steg handelsaktiviteten med 10 pct., mens ejerlejligheder steg 6 pct., Ejerlejligheder handles hyppigst, I 2017 fandtes der ca. 2,3 mio. ejendomme i Danmark. Af dem udgjorde enfamiliehuse ca. halvdelen. De resterende ejendomstyper består af ejerlejligheder, sommerhuse, landbrugsejendomme, andre ejendomme samt ubebygget grunde. Ud af de ca. 2,3 mio. ejendomme i Danmark blev godt 124.000 handlet i 2017, hvilket svarer til 1 ud af 20 ejendomme. Af disse udgjorde enfamiliehuse 46 pct. af alle handlede ejendomme. Til gengæld var ejerlejligheder den ejendomstype med den største relative handelsaktivitet i forhold til alle ejendomme, idet ejerlejligheder udgjorde 12 pct. af alle ejendomme i Danmark, men 19 pct. af alle handlede ejendomme i 2017., Salgsfremgang i alle regioner, Handelsaktiviteten steg både på landsplan og i alle regioner, og der var kun mindre regionale forskelle i fremgangen. Den største stigning i handelsaktiviteten var i Region Sjælland med 12 pct., mens den laveste stigning var i Region Hovedstaden med 8 pct. I de tre øvrige regioner steg handelsakviteten mellem 10 og 11 pct. fra 2016 til 2017., Antal handler fordelt på regioner,  , 2016,  , 2017,  , Ændring, 2016-2017,  , antal, pct., Hele landet, 112, 721, 123, 955, 10,0, Hovedstaden, 33, 232, 35, 753, 7,6, Sjælland, 18, 255, 20, 523, 12,4, Syddanmark, 22, 070, 24, 506, 11,0, Midtjylland, 25, 689, 28, 249, 10,0, Nordjylland, 13, 475, 14, 924, 10,8, Nyt fra Danmarks Statistik, 8. november 2018 - Nr. 416, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Annette Nielsen, , , tlf. 20 37 79 11, Jakob Holmgaard, , , tlf. 24 87 64 56, Kilder og metode, Statistikken dækker kun ejendomme solgt i almindelig fri handel. Beregningsprincipperne er identiske i den månedlige, kvartalsvise og årlige ejendomssalgsstatistik. Almindelig fri handel er salg mellem parter, der ikke er i familie med hinanden, og hvor der ikke er tale om en delvis gave. En ufyldestgjort panthavers videresalg af en ejendom, som er overtaget på tvangsauktion, er almindeligt frit salg; ufyldestgjort vil sige, at der ikke er opnået fuld dækning for tilgodehavender., Familieoverdragelse er salg mellem ægtefæller eller mellem personer, der er beslægtede eller besvogrede, også selv om salget ikke indeholder en gave. Prisudviklingen er beregnet ud fra forholdet mellem den officielle ejendomsvurdering og den faktiske købesum. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/27979

    Nyt

    NYT: Markant stigning i statens digitale arkivalier

    Arkiver 2014

    Arkiver 2014, Rigsarkivets beholdning af digitale arkivalier steg fra 41.600 gigabyte til 67.400 gigabyte fra 2013 til 2014, svarende til en stigning på 62 pct. Digitale arkivalier indeholder data, som er skabt digitalt og stammer fra it-systemer, som myndighederne har brugt i deres sagsbehandling. Stigningen er meget markant i sammenligning med de konventionelle arkivalier, der i samme periode kun steg med 1 pct. Hvis vi ser på udviklingen fra 2011 til 2014 er stigningen inden for de digitale arkivalier på 138 pct. i modsætning til de konventionelle arkivaliers stigning på 3 pct., Stadig færre besøg på arkivernes læsesale, I takt med at de elektroniske muligheder for at søge og tilgå arkivalier udbygges, falder antallet af besøgende gæster på de statslige arkivers læsesale. Denne udvikling har betydet mere end en halvering af besøgstallet siden 2007, nemlig fra 62.000 i 2007 til 26.000 i 2014. Det seneste år har faldet været på 15 pct., Færre fuldtidsansatte fra 2007 til 2014, Antallet af fuldtidsansatte i de statslige arkiver er faldet fra 331 i 2007 til 219 i 2014, svarende til en nedgang på 34 pct. Faldet i antallet af fuldtidsansatte har i perioden været mindst i Rigsarkivet Aarhus (tidligere: Erhvervsarkivet) - 1 pct. - og i den del af Rigsarkivet Odense, som tidligere hed Dansk Data Arkiv, hvor faldet har været på 6 pct., Nyt fra Danmarks Statistik, 30. juni 2015 - Nr. 338, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, Statistikken er baseret på indberetninger fra Statens Arkiver, Organisationen Danske Arkiver (ODA) og Sammenslutningen af Lokalarkiver (SLA)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arkiver, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19635

    Nyt

    NYT: Mad og bolig fylder mere i bladene

    Dagblade og tidsskrifter 2017

    Dagblade og tidsskrifter 2017, Resultaterne i denne opgørelse er delvist baseret på statistikbanktabellerne MAGASIN1, FAGBLAD og DAGBLAD2, som ved en fejl har været tilgængelige siden 25. april. Tallene skulle først have været tilgængelige med denne udgivelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, De samlede læsertal for de trykte magasiner og ugeblade er faldet med 35 pct. siden 2008. Bortset fra en kortvarig stigning i 2011, er det antal læste magasiner faldet årligt med knap 0,6 mio. magasiner de seneste ti år. Der er i samme periode sket en forskydning mellem de forskellige kategorier. Kategorien , mad, bolig og -indretning, , hvor fx Idényt og Boligmagasinet hører til, er fra 2008 til 2017 steget fra at dække 25 til 31 pct. af det samlede læsertal. Modsat er kategorien , sundhed, velvære, familie og børn, , som omfatter ugeblade som Se og Hør og Billed-Bladet, på samme tid faldet fra at dække 34 pct. af læsertallet til kun 27 pct. Femina, Alt for Damerne mv. hører under kategorien , mode, design og livsstil, , der repræsenterer 15 pct. af magasinernes samlede læsertal. De nævnte kategorier af magasiner og ugeblade dækker tilsammen 73 pct. af det samlede læsertal., Fagblade inden for sundhed, omsorg, foreninger og fritid læses af flest, Fagblade inden for , sundhed, behandling og pædagogik, , som fx inkluderer Ældresagen NU, Hjertenyt og Fagbladet FOA, udgør 29 pct. af fagbladenes samlede læsertal. Beboerbladet, Natur & Miljø og andre fagblade inden for , fritid, , , foreninger og ideel virksomhed, står for 24 pct. af læserne, mens fagblade inden for , engros, detailhandel og indkøb, udgør 21 pct. Til sammen udgør de tre nævnte kategorier tre fjerdele af fagbladenes samlede læsertal., Færre avislæsere og læste aviser, men trofaste lokale læsere, Interessen for trykte dagblade er støt aftagende. Antallet af læsere af hverdags-udgaverne af de landsdækkende aviser er faldet fra 2,1 mio. i starten af 2010 til 1,3 mio. ved udgangen af 2017. Det svarer til et fald på 39 pct. Hvis vi ser på de regionalt og lokalt dækkende dagblade, så er læsertallet faldet med 40 pct. i perioden. Hvor mange trykte dagblade den enkelte avislæser læser, kan illustreres ved at sammenligne bruttodækningen med antallet af avislæsere. For de landsdækkende dagblade på hverdage gælder, at det gennemsnitlige antal læste aviser pr. læser er faldet fra 1,5 aviser pr. læser i starten af 2010 til 1,3 ved udgangen af 2017. Læserne af de regionale og lokale dagblade på hverdage har derimod ligget konstant på 1,0 avis pr., læser. , Nyt fra Danmarks Statistik, 5. juni 2018 - Nr. 212, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Statistikken er baseret på IndexDanmark/Gallup målinger af læsertal., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Dagblade og tidsskrifter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/29130

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation