Forside

Søgeresultat

Viser resultat 681 - 690 af 1090

NYT: Flere visteres til hjemmehjælp, men til færre timer

Service til ældre 2024

17. juni 2025, Ændret 26. juni 2025 kl. 08:20, Data vedr. vedligeholdelsestræning og genoptræning er opdateret grundet fejl i opregningerne. Rettelserne er markeret med rødt og kan findes i sidste afsnit samt sidste figur., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Antallet af borgere visiteret til hjemmehjælp i eget hjem er steget fra 157.500 i 2023 til 160.200 i 2024. Det svarer til en stigning på 1,7 pct. fra 2023 til 2024. I 2024 var det primært ydelsestypen praktisk hjælp som fx rengøring og madservice, der blev visiteret til. I samme periode steg det samlede antal visiterede hjemmehjælpstimer i gennemsnit pr. måned fra 470.00 i 2023 til 480.400 i 2024, hvilket svarer til en stigning på 2,2 pct. Over de sidste ti år fra 2014 til 2024 er antallet af timer visiteret til hjemmehjælp i eget hjem generelt faldet, mens antallet af modtagere er steget. Det betyder bl.a., at hvor hjemmehjælpsmodtagere i eget hjem i 2014 i gennemsnit blev visiteret til 3,7 timers hjemmehjælp om ugen, så blev de i 2024 visiteret til 3,0 timers hjemmehjælp om ugen. Det er et fald på 23,3 pct. for den gennemsnitlige visiterede hjemmehjælp pr. modtager i eget hjem fra 2014 til 2024, svarende til 42 minutters mindre hjemmehjælp om ugen over en tiårig periode., Geografisk variation mellem kommunerne, Andelen af befolkningen, der modtog hjemmehjælp i eget hjem, er i 2024 2,7 pct. I 2023 var dette 2,6 pct. Den største andel af borgere, der i 2024 modtog hjemmehjælp i eget hjem, var 67 år og derover. Ud af de 160.200 personer, der modtog hjemmehjælp, var 129.600 personer på 67 år og derover. Andelen af personer visiteret til hjemmehjælp i eget hjem i denne aldersgruppe var 11,6 pct. af befolkningen (11,7 pct. i 2023). Ses der på kommuneniveau, varierede andelen af personer på 67 år og derover, som i 2024 var visiteret til hjemmehjælp i eget hjem, mellem 7,5 og 17,9 pct. af kommunernes indbyggere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aed06, og , folk1a, Fald i modtagere af genoptræning og vedligeholdelsestræning, I 2024 modtog 2, 6, ., 1, 00 borgere i gennemsnit pr. måned kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning efter serviceloven. Genoptræning efter servicelovens § 86 stk.1 har til formål at afhjælpe fysisk funktionsnedsættelse efter sygdom, der ikke behandles efter ophold på et sygehus. Til sammenligning har vedligeholdelsestræning efter servicelovens § 86 stk.2 til formål at vedligeholde borgerens fysiske og psykiske færdigheder, hvor disse har været nedsat. Størstedelen (5, 0, ,, 3, pct.) af de visiterede borgere modtog i 2024 vedligeholdelsestræning (13.100 personer). Dertil modtog 4, 5,2, pct. (11., 8, 00 personer) genoptræning og 4,, 5, pct. modtog både genoptræning og vedligeholdelsestræning, svarende til 1.200 personer. I perioden 2022 til 2024 ses det, at antallet af personer, der modtog genoptræning, vedligeholdelsestræning eller begge, var faldet fra 26.500 personer i 2022 til 2, 6, ., 1, 00 personer i 2024, svarende til et fald på , 0,7, pct. I alle tre år ses det, at personer i aldersgruppen 80 år og derover oftest blev visiteret til vedligeholdelsestræning, genoptræning eller begge, hhv. 13.900 personer i 2022, 14.100 i 2023 og 13.700 i 2024. For alle tre år er det gældende, at aldersgruppen 67-79 år blev næstmest visiteret til genoptræning, vedligeholdelsestræning eller begge, og at personer under 67 år blev mindst visiteret til genoptræning, vedligeholdelsestræning eller begge., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aed08, Service til ældre 2024, 17. juni 2025 - Nr. 180, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. maj 2027, Alle udgivelser i serien: Service til ældre, Kontakt, Marie Borring Klitgaard, , , tlf. 21 55 83 71, Kilder og metode, I opgørelserne indgår der tal fra alle 98 kommuner, hvor kommunerne har godkendt deres indberetning om visiteret hjemmehjælp. Alle befolkningstal i artiklen er for ultimo det pågældende år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Sociale ydelser til ældre, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51286

Nyt

NYT: Hvert femte udenlandsk ejede firma er fra Sverige

Udenlandsk ejede firmaer 2023

9. september 2025, Der var 13.800 udenlandsk ejede firmaer i Danmark i 2023, og de udgjorde 3 pct. af det samlede antal firmaer i den markedsrettede sektor i Danmark. Blandt alle udenlandsk ejede firmaer var 20 pct. kontrolleret fra Sverige, svarende til 2.700 firmaer. Fra Norge og Tyskland var der hhv. 1.400 og 1.350 udenlandsk ejede firmaer i Danmark, svarende til 10 pct. hver af det samlede antal udenlandsk ejede firmaer. USA og Storbritannien kontrollerede hver især mere end 1.000 firmaer i Danmark i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifatsf10, Størst andel ansat i svenske firmaer, Ansatte i svensk ejede firmaer udgjorde med 21 pct. den største andel af de ansatte i udenlandsk ejede firmaer i Danmark. Dernæst fulgte ansatte i tysk ejede firmaer med en andel på 13 pct. og ansatte i britisk og amerikansk ejede firmaer, begge med 10 pct. Norsk ejede firmaer, som der var næst flest af, havde blot femte flest ansatte med 6,7 pct. 60 pct. af alle ansatte i firmaer ejet fra udlandet, arbejdede i et firma kontrolleret af et andet EU-land., Størst andel medarbejdere inden for information og kommunikation, Andelen af medarbejdere, der var ansat i udenlandsk ejede firmaer i Danmark, var med 37 pct. størst inden for branchegruppen , information og kommunikation, . Derefter fulgte , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, med 31 pct. , Bygge og anlæg, var med 10 pct. branchegruppen med den laveste andel medarbejdere ansat i firmaer i Danmark, som er udenlandsk ejede. På tværs af alle branchegrupper var 23 pct. af lønmodtagerne i den markedsrettede sektor i Danmark ansat i et udenlandsk ejet firma., Andelen af beskæftigede i 2022 højere end EU gennemsnittet, I Danmark var andelen af beskæftigede i udenlandsk ejede firmaer i den private sektor i 2022 højere end EU-gennemsnittet. I Danmark var andelen 20 pct., mens andelen af beskæftigede i udenlandsk ejede firmaer i hele EU var 15 pct. Andelen af beskæftigede i udenlandsk ejede firmaer var i EU størst i Luxembourg, med 44 pct., mens Grækenland havde den laveste andel på 7 pct. De fire mest folkerige EU-lande, Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien, havde alle en lavere andel af beskæftigede i udenlandsk ejede firmaer end EU-gennemsnittet., Kilde: , eurostat, Stor del af erhvervslivets omsætning i udenlandsk ejede firmaer, Omsætningen i de udenlandsk ejede firmaer var i 2023 på 1.393 mia. kr., svarende til 25 pct. af den samlede omsætning i den markedsrettede sektor i Danmark (ekskl. finansielle firmaer). Med blot 23 pct. af fuldtidsansatte i udenlandsk ejede firmaer, var omsætningen pr. fuldtidsansat gennemsnitligt højere i udenlandsk ejede firmaer, end i dansk ejede firmaer, som samlet stod for 77 pct. af fuldtidsansatte, men kun 75 pct. af omsætningen. Udenlandsk ejede firmaer i 2023 var med 27 fuldtidsansatte pr. firma også markant større end dansk ejede firmaer, hvor der gennemsnitligt var 3 fuldtidsansatte pr. firma., Firmaer, fuldtidsansatte og omsætning i den markedsrettede sektor. Fordelt på dansk og udenlandsk ejerskab, 2021-2023, , I alt, Dansk ejerskab, Udenlandsk ejerskab, , 2021, 2022, 2023, 2021, 2022, 2023, 2021, 2022, 2023, , mia. kr., Omsætning, 1, 5, 136, 6, 404, 5, 674, 3, 841, 4, 983, 4, 281, 1, 295, 1, 420, 1, 393, , tusinde, Fuldtidsansatte, 1, 541, 1, 615, 1, 636, 1, 214, 1, 266, 1, 262, 327, 349, 374, , antal, Firmaer, 404, 461, 407, 653, 410, 163, 392, 918, 395, 088, 396, 322, 11, 543, 12, 565, 13, 841, Fuldtidsansatte, , , , , , , , , , pr. firma, 4, 4, 4, 3, 3, 3, 28, 28, 27, , pct., Omsætning, 1, 100,0, 100,0, 100,0, 74,8, 77,8, 75,4, 25,2, 22,2, 24,6, Fuldtidsansatte, 100,0, 100,0, 100,0, 78,8, 78,4, 77,1, 21,2, 21,6, 22,9, Antal firmaer, 100,0, 100,0, 100,0, 97,1, 96,9, 96,6, 2,9, 3,1, 3,4, 1, Omsætningen omfatter ikke pengeinstitutter og finansieringsvirksomhed, foreninger mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifatsf10, Udenlandsk ejede firmaer 2023, 9. september 2025 - Nr. 259, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. september 2026, Alle udgivelser i serien: Udenlandsk ejede firmaer, Kontakt, Asbjørn Hviid Mikkelsen, , , tlf. 29 42 68 36, Kilder og metode, På basis af oplysninger fra Nationalbanken, private datakilder og firmaernes officielle regnskaber dannes populationen af udenlandsk ejede firmaer. Oplysninger om firmaernes branche og størrelse er hentet fra den generelle firmastatistik. De udenlandsk ejede firmaer omfatter dem, det har været muligt at finde vha. ovennævnte kilder og det vurderes til at udgøre langt hovedparten. I forbindelse med offentliggørelse af nye tal kan der forekomme revisioner i tidligere offentliggjorte tal. , I statistikken er fastlæggelsen af et firmas ejerskab knyttet til den ultimative ejer, der har kontrol over firmaet, dvs. har mulighed for at fastlægge et firmas generelle strategi ved om nødvendigt at vælge en bestyrelse. Som hovedregel fortolkes den kontrollerende enhed som den ultimative ejer, der direkte eller indirekte besidder mere end 50 pct. af egenkapitalen eller aktionærenes stemmerettigheder. Ultimativ ejer skal forstås i relation til den direkte ejer, idet et firma umiddelbart kan være ejet (direkte) fra et land, selvom det i sidste ende (ultimativt) er ejet fra et andet land. Fx vil et firma i Danmark, der i første omgang er ejet fra fx Luxembourg, men som i sidste ende er ejet med kontrol fra Sverige, indgå i statistikken som et svensk firma. Tilsvarende vil et firma ejet direkte fra Luxembourg indgå som et dansk firma, hvis den ultimative ejer med kontrol er placeret i Danmark., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Udenlandsk ejede firmaer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51790

Nyt

NYT: Fald i byggeaktiviteten i fjerde kvartal

Byggeaktivitet 4. kvt. 2025

Påbegyndt etageareal, Sæsonkorrigeret/estimeret, 1,6 mio. m, 2, 4. kvt. 2025, -9 %, 3. kvt. 2025 - 4. kvt. 2025, Se tabel, Påbegyndt antal boliger, Sæsonkorrigeret/estimeret, 5.450, 4. kvt. 2025, -18 %, 3. kvt. 2025 - 4. kvt. 2025, Se tabel, 12. februar 2026, Ændret 12. februar 2026 kl. 13:50, Der var desværre en mindre fejl i rækkefølgen af kvartaler i første tabel, som er blevet rettet og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I sidste kvartal af 2025 blev der påbegyndt 1,64 mio. m, 2, byggeri. Det er et fald på 9 pct. i forhold til seneste kvartal, hvor 1,81 mio. m, 2, blev påbegyndt. Året 2025 sluttede også af med et fald i både tilladt og fuldført byggeri i sidste kvartal. Det tilladte byggeri faldt med 10 pct. til 1,52 mio. m, 2, , mens det fuldførte byggeri faldt med 1 pct. og endte på 1,70 mio. m, 2, . Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving. Herudover er der korrigeret for forsinkede registreringer i BBR, hvilket primært påvirker det påbegyndte byggeri og i mindre grad det tilladte og fuldførte byggeri. Korrektionen bliver lavet på baggrund af en estimationsmodel baseret på det historiske forsinkelsesmønster., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv88, og , bygv99, Markant fald i antallet af boliger, Der blev fuldført byggeri af 6.653 boliger i fjerde kvartal 2025. Det er 12 pct. færre end de 7.557 boliger, der blev fuldført i kvartalet inden. I samme periode blev der tilladt byggeri af 5.185 boliger, hvilket er et fald på 18 pct. fra 6.353 boliger i tredje kvartal. Faldet var procentvist lige så stort for påbegyndt byggeri som for tilladt byggeri. Byggeriet af 5.450 boliger gik i gang i fjerde kvartal 2025, hvilket er 18 pct. lavere, end de 6.663 boliger der blev påbegyndt kvartalet inden. Der var en stigning i antallet af påbegyndte , enfamiliehuse, , der steg med 9 pct. til 2.727, men da antallet af boliger i , etagebyggeri, faldt med 42 pct., endte det med et samlet fald i antallet af påbegyndte boliger., Stigning i fuldført erhvervsbyggeri, Det gik i hver sin retning, når man sammenligner arealet af fuldførte , beboelsesbygninger, med , erhvervsbygninger, . I fjerde kvartal 2025 faldt arealet af fuldførte , beboelsesbygninger, med 9 pct. til 690.000 m, 2, , mens arealet af fuldførte , erhvervsbygninger, i samme periode steg med 9 pct. til 629.000 m, 2, . Der var også stor forskel i udviklingen i det samlede areal af tilladte , beboelsesbygninger, , som faldt med 19 pct., og arealet af tilladte , erhvervsbygninger, , som faldt med 2 pct. , Samlet etageareal, estimeret og sæsonkorrigeret, , 2024, 2025, 4. kvt. 2025, i forhold til, , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 3. kvt. 2025, , 1.000 m, 2, pct., Tilladt, 1502, 1501, 1583, 1690, 1522, -10, Beboelsesbygninger, 627, 640, 651, 686, 552, -19, Erhvervsbygninger, 1, 532, 508, 522, 636, 623, -2, Øvrige bygninger, 2, 344, 352, 409, 368, 346, -6, Påbegyndt, 1574, 1504, 1679, 1807, 1637, -9, Beboelsesbygninger, 656, 635, 732, 752, 695, -8, Erhvervsbygninger, 1, 570, 536, 576, 701, 596, -15, Øvrige bygninger, 2, 348, 333, 371, 354, 346, -2, Fuldført, 1768, 1881, 1896, 1719, 1704, -1, Beboelsesbygninger, 657, 718, 707, 761, 690, -9, Erhvervsbygninger, 1, 758, 768, 798, 578, 629, 9, Øvrige bygninger, 2, 353, 395, 391, 380, 385, 1, 1, Omfatter bygninger til produktion, administration mv., 2, Bygninger til kulturelle formål samt institutions- og fritidsformål, samt småbygninger (garager, carporte og udhuse)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv88, Antal boliger, estimeret og sæsonkorrigeret, , 2024, 2025, 4. kvt. 2025, i forhold til, , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 3. kvt. 2025, , antal boliger, pct., Tilladt, 5896, 5043, 6004, 6353, 5185, -18, Enfamiliehuse, 1, 2794, 2531, 2795, 2624, 2498, -5, Etagebyggeri, 2705, 1823, 2451, 2985, 2120, -29, Øvrige bygninger, 2, 397, 690, 758, 744, 567, -24, Påbegyndt, 5841, 5669, 6788, 6663, 5450, -18, Enfamiliehuse, 1, 2753, 2685, 3008, 2496, 2727, 9, Etagebyggeri, 2580, 2242, 3197, 3486, 2038, -42, Øvrige bygninger, 2, 509, 742, 582, 679, 685, 1, Fuldført , 6252, 6793, 5708, 7557, 6653, -12, Enfamiliehuse, 1, 2596, 2490, 2860, 2800, 2714, -3, Etagebyggeri, 3303, 3566, 2483, 4066, 3627, -11, Øvrige bygninger, 2, 352, 737, 366, 690, 311, -55, 1, Stuehuse, parcelhuse og række-, kæde- og dobbelthuse., 2, Øvrige bygninger til helårsbeboelse, erhvervsbygninger og bygninger til kulturelle formål samt institutions- og fritidsformål, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv99, Forsinkede indberetninger til BBR, Opgørelsen af den seneste byggeaktivitet skal generelt tages med forbehold, da datagrundlaget er usikkert. Det skyldes primært forsinkede indberetninger til BBR. Danmarks Statistik korrigerer for forsinkelsen via en estimationsmodel. Tallene revideres løbende. Nedenstående tabel viser revisionerne i forhold til seneste offentliggørelse., Revisioner i forhold til seneste kvartals opgørelse, estimeret og sæsonkorrigeret, , Påbegyndt, , Fuldført, , 2024, 2025, , 2024, 2025, , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., , pct., Samlet etageareal, -1, -6, 1, 0, , -1, -1, -2, -2, Antal boliger, 0, -3, 3, -1, , -1, -2, -5, -1, Påbegyndt etageareal, Sæsonkorrigeret/estimeret, 1,6 mio. m, 2, 4. kvt. 2025, -9 %, 3. kvt. 2025 - 4. kvt. 2025, Se tabel, Påbegyndt antal boliger, Sæsonkorrigeret/estimeret, 5.450, 4. kvt. 2025, -18 %, 3. kvt. 2025 - 4. kvt. 2025, Se tabel, Byggeaktivitet 4. kvt. 2025, 12. februar 2026 - Nr. 28, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Byggeaktivitet, Kontakt, Kasper Emil Freiman, , , tlf. 23 45 47 32, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Statistikken over byggevirksomheden udarbejdes på grundlag af Bygnings- og Boligregistret (BBR). Byggetallene er estimerede med henblik på at tage højde for de erfaringsmæssigt store forsinkelser i indberetningerne af byggesager til BBR. Der foretages korrektioner af de offentliggjorte tal tilbage i tiden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Byggeaktiviteten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51857

Nyt

NYT: 3.300 personer boede på krisecenter i 2024

Krisecentre 2024

3. juni 2025, 3.300 personer opholdt sig på et krisecenter i løbet af 2024. Dette er en stigning på ca. 10 pct. fra 2023 til 2024, hvor omkring 3.000 personer opholdt sig på et krisecenter. Udviklingen skal dog ses i lyset af, at målgruppen for krisecentre drevet efter § 109 i serviceloven er udvidet, da mænd fra den 1. juli 2024 har ret til ophold på et krisecenter på lige fod med kvinder. I 2024 var 3.106 af personerne kvinder, mens 129 var mænd; for de resterende 56 er kønnet ukendt. I 45 pct. af opholdene havde personen på krisecentret ét eller flere børn med, og der blev i alt medbragt 2.600 børn på krisecentrene i 2024. 2 pct. af personerne, og 1 pct. af børnene opholdt sig på et krisecenter hele året. I den anden ende af spektret var det ligeledes en mindre andel, svarende til 5 pct. af personerne og 3 pct. af børnene, der kun opholdt sig på et krisecenter i op til ét døgn. Der var flest, der havde ophold på mellem 31 og 119 døgn, hvilket gjaldt for 39 pct. af personerne og 42 pct. af børnene., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise1, Den største andel af personer på krisecenter var mellem 30 og 39 år, For at få ophold på et krisecenter skal personen være fyldt 18 år. 36 pct. af personerne, der havde ophold på et krisecenter i 2024, var mellem 30 og 39 år, hvilket udgjorde den største andel af populationen. De mindste andele omfattede personer på 50 år eller ældre og personer mellem 18 og 24 år, som hver udgjorde 12 pct. Herudover var 14 pct. mellem 25 og 29 år og endelig var 21 pct. mellem 40 og 49 år. For de sidste 5 pct. af personerne er det ikke muligt at afgøre deres alder, da de havde anonymt ophold. Fordelingen mellem aldersgrupperne har været stabil siden 2018., Flere end halvdelen af personerne havde dansk oprindelse, I 2024 havde 54 pct. af personerne på krisecentre dansk oprindelse, hvilket er nogenlunde samme andel som i 2023. Personer med indvandrer- eller efterkommerbaggrund udgjorde 41 pct., mens de resterende 5 pct. havde uoplyst herkomst., Flest kvinder med bopæl i Region Hovedstaden eller Region Sjælland, For 96 pct. af kvinderne er det muligt at afgøre deres bopælsregion, før de flyttede på krisecenter. For disse kvinder gælder, at flest havde bopæl i Region Hovedstaden eller Region Sjælland, når der tages højde for indbyggertal. I 2024 opholdt 14 kvinder ud af 10.000 kvinder i regionerne sig på et krisecenter. Færrest havde bopæl i Region Nordjylland, inden de kom på krisecenter. Her var 9 kvinder ud af 10.000 kvinder i regionen indskrevet på et krisecenter i løbet af 2024. Da mænd kun indgår i tallene for anden halvdel af 2024, indgår de ikke i denne opgørelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise1, og , folk1a, Definition og opgørelse af antal krisecentre, Krisecentre dækker over tilbud efter servicelovens § 109, der er målrettet voksne personer, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende i relation til familie- eller samlivsforhold. Personerne kan være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og støtte., Fra den 1. juli 2024 har mænd, der er udsat for vold i nære relationer, ret til at få midlertidigt ophold på et krisecenter på lige fod med kvinder. De kan også være ledsaget af deres børn. Fra 2017 og frem til den 1. juli 2024 er alle ophold i statistikken kvinder, mens der fra den 1. juli 2024 både indgår mænd og kvinder., I Danmarks Statistiks register over ophold på krisecentre opgøres antallet af tilbud som antallet af indberettere til statistikken. Nogle tilbud i , Tilbudsportalen, har flere afdelinger, og i nogle tilfælde indberettes for flere afdelinger af samme indberetter, i andre tilfælde indberettes for hver enkelt afdeling. Det er derfor ikke muligt direkte at sammenligne antallet af kvindekrisecentre i registret med antallet i Tilbudsportalen. I 2024 har alle krisecentre dog indberettet på afdelingsniveau, hvorfor antallet af afdelinger er direkte sammenligneligneligt med antallet af afdelinger (ikke tilbud) på Tilbudsportalen fra 2024. I 2024 indgik 97 afdelinger og indberettere i Danmarks Statistiks register., Krisecentre 2024, 3. juni 2025 - Nr. 155, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Krisecentre, Kontakt, Silas Turner, , , tlf. 21 54 42 57, Kilder og metode, Personer og børn på krisecentre omfatter ophold på krisecentre efter § 109 i serviceloven. Hvert krisecenter har indberettet antal personer, antal børn og opholdslængde på indskrivninger fra 1. januar 2017 og frem. I statistikken for 2024 er 5 pct. af personerne og 4 pct. af børnene enten anonyme eller uden et validt CPR-nummer. For disse personer og børn har Danmarks Statistik ikke baggrundsoplysninger såsom bopælskom¬mune, alder, køn og herkomst. Hvis personen er anonym, er det heller ikke muligt at se, om den samme person har haft flere ophold i løbet af året. , Fra 2022 er krisecentrene blevet bedt om at godkende deres data på summarisk niveau inden udgivelse. I 2024 har 94 indberettere godkendt deres data. Tre har ikke godkendt deres data, da tilbuddene er ophørt i perioden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Krisecentre, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53002

Nyt

NYT: 52.000 børn og unge er udsatte

Støtte til udsatte børn og unge (tillæg) 2018 forebyggende foranstaltninger

9. december 2019, 31. december 2018 modtog 51.613 udsatte børn og unge mindst én social støtteforanstaltning fra kommunen. Det svarer til 3,4 pct. af alle 0-22-årige i Danmark. Niveauet er 0,3 pct. lavere end i 2017. De sociale støtteforanstaltninger kan enten være en forebyggende foranstaltning eller en anbringelse. De forebyggende foranstaltninger kan deles op i familie- og personrettede foranstaltninger. Antallet af familierettede foranstaltninger er steget 2,2 pct. fra 2017 til 2018, mens de personrettede er faldet med 1,4 pct. I samme periode er antallet af anbragte børn og unge faldet med 1,4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bu01aa, ., 28.000 børn og unge får familierettet støtte, I alt modtager 27.618 børn og unge familierettet støtte. Familierettet støtte kan være alt fra særlig konsulentbistand og rådgivning til forskellige former for økonomisk støtte. I 2018 er den mest anvendte familierettede støtteforanstaltning til familier med udsatte børn og unge "familiebehandling". "Familiebehandling" tilbydes til familier, hvor børn og unge mistrives, ofte på grund af samværsproblemer i familien, og hvor forældrene samtidig vurderes at have tilstrækkelige ressourcer til at have glæde af forløbet. , Yngre får mest familierettet støtte, ældre mest individuel støtte, De 0-17-årige modtager mere familierettet end personrettet støtte, mens det modsatte gælder de 18-22-årige. For de 0-5-årige børn udgør familierettet støtte 75,7 pct. af de forebyggende foranstaltninger, for de 6-11-årige er det 71,1 pct., og for de 12-17-årige udgør de 63,4 pct. For de 18-22-årige er andelen af familierettet støtte på 36,2 pct., Jævn stigning af unge, der modtager en forebyggende foranstaltning, Antallet af unge 18-22-årige, der modtager mindst én forebyggende foranstaltning er steget med 20,4 pct. siden 2015 svarende til 1.032 børn. Der var i alt 5.057 unge pr. 31. december 2015 der modtog hjælp, mens der var 6.089 pr. 31. december 2018. Familierettet støtte til 18-22-årige er stort set ligeligt fordelt imellem piger og drenge, mens der er en overvægt af drenge i alle andre aldersgrupper og foranstaltningstyper., Færre anbragte unge 18-22-årige, Antallet af anbragte børn og unge har de sidste år været faldende fra 14.180 i 2015 til 13.823 i 2018. Det skyldes især et fald på 7,2 pct. i unge på 18 år og derover, som er anbragt i efterværn. Der er også færre anbragte børn blandt de 12-17-årige og de 0-5-årige, mens der er en lille stigning i antallet af anbragte 6-11-årige på 2,8 pct. i 2018 i forhold til 2015., Børn og unge 0-22-årige, der modtager mindst én social støtteforanstaltning. 31. december, , 2015, 2016, 2017, 2018, , pct., Andel af børn og unge i, , , , , Danmark registreret som udsat, 3,1, 3,2, 3,4, 3,4, , antal personer, Udsatte børn og unge i alt (netto), 47, 420, 49, 766, 51, 748, 51, 613, Forebyggende foranstaltninger i alt (netto), 38, 843, 41, 556, 43, 680, 43, 672, Forebyggende personrettet i alt (netto), 16, 175, 16, 513, 16, 974, 16, 728, 0-5-årige, 822, 771, 693, 641, 6-11-årige, 3, 480, 3, 496, 3, 510, 3, 230, 12-17-årige, 7, 814, 8, 022, 8, 580, 8, 731, 18 år og derover, 4, 052, 4, 220, 4, 187, 4, 122, Uoplyst alder, 7, 4, 4, 4, Forebyggende familierettet i alt (netto), 24, 043, 25, 640, 27, 036, 27, 618, 0-5-årige, 3, 739, 3, 948, 4, 055, 3, 986, 6-11-årige, 7, 543, 8, 171, 8, 579, 8, 659, 12-17-årige, 11, 507, 12, 018, 12, 558, 12, 756, 18 år og derover, 1, 243, 1, 494, 1, 835, 2, 206, Uoplyst alder, 11, 9, 9, 11, Anbragte i alt (netto), 14, 180, 14, 099, 14, 014, 13, 823, 0-5-årige, 1, 566, 1, 558, 1, 572, 1, 572, 6-11-årige, 3, 301, 3, 366, 3, 368, 3, 393, 12-17-årige, 7, 047, 7, 059, 6, 981, 6, 750, 18 år og derover, 2, 264, 2, 113, 2, 086, 2, 100, Uoplyst alder, 2, 3, 7, 8, Anm.: Den samme person kan optræde under både forebyggende familierettet i alt, forebyggende personrettet i alt og under anbragte børn, hvorfor de tre talrækker ikke summer til den overordnede optælling af udsatte børn og unge i alt for det enkelte år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bu01aa, ., Støtte til udsatte børn og unge (tillæg) 2018 forebyggende foranstaltninger, 9. december 2019 - Nr. 460, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Støtte til udsatte børn og unge (tillæg), Kontakt, Sofie Mandrup Hansen, , , tlf. 24 43 54 57, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra alle landets 98 kommuner. Indberetningerne omhandler dels børn og unge, der i løbet af året har modtaget forebyggende støtte, dels indberetninger til Ankestyrelsen om børn anbragt uden for hjemmet. Det følger heraf, at udsatte børn og unge i statistikken er begrænset til at indeholde de børn og unge, som er anbragt, eller får en eller anden form for kommunal ydelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/34764

Nyt

NYT: Hørsholm fortsat i top med anskaffelse af ny bil

Familiernes bilkøb 2024

26. juni 2025, Familierne i Hørsholm var igen i 2024 de flittigste aftagere af nye biler. 7,3 pct. af familierne i kommunen parkerede en helt ny købt eller leaset bil i garagen. I Allerød, Rudersdal og Solrød kom der nye biler i mindst 6 pct. af familierne. Omvendt fik familierne i Ærø, Samsø, Langeland, Bornholm, Tønder, Læsø, Lolland og København relativt færrest nye biler, idet færre end 2 pct. af familierne i disse områder anskaffede sig ny bil i 2024. Landsgennemsnittet på 3,1 pct. er en stigning i forhold til to år tidligere. I 2022 anskaffede 2,3 pct. af familierne sig således en eller flere nye biler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil611, Børn, topjob og høj indkomst afspejles direkte i høj bilanskaffelse, De familier, der relativt set anskaffede sig flest nye biler, skal findes blandt:, •, De 10 pct. af familierne med flest penge til forbrug: I denne indkomstgruppe anskaffede 8,5 pct. af familierne sig ny bil i 2023*., •, Topledere: 8,5 pct. af familierne anskaffede sig ny bil i 2023., •, Par med børn: 6,6 pct. anskaffede sig ny bil i 2024., •, Familier i byer med 1.000-50.000 indbyggere: 3,4-3,9 pct. anskaffede sig ny bil i 2024., •, Familierne i hovedstaden, storby-og provinskommuner: 3,3-3,4 pct. anskaffede sig i 2024 en ny bil, hvor oplands- og landkommuner lå på 2,6-2,9 pct. Dette billede er vendt siden 2022, hvor oplandskommunerne havde de mest købevillige familier, og storbykommunerne havde de mindst købevillige familier., Omvendt skal de familier, der sjældnest anskaffede sig ny bil findes blandt:, •, Familier uden for arbejdsstyrken og arbejdsløse (undtaget efterlønsmodtagere og folkepensionister): Færre end 1,2 pct. af disse familier anskaffede sig ny bil i 2023., •, De 30 pct. af familierne, der har færrest penge til forbrug: 0,5 pct. af disse familier anskaffede sig ny bil i 2023., •, Enlige uden børn: 1,1 pct. af disse familier anskaffede sig ny bil i 2024., *Visse socioøkonomiske oplysninger er endnu ikke tilgængelige for 2024, hvorfor der i dette afsnit i nogle tilfælde er set på tal for 2023., 3,1 pct. af alle familier købte eller leasede ny bil i 2024, I alt fik 100.100 familier nøgler i hånden til deres nye bil i 2024, og det svarede til 3,1 pct. af alle familier. Det er det højeste niveau siden 2021, hvor andelen var på 3,3 pct. I 2023 og 2022 købte hhv. 2,3 pct. og 3,0 pct. af familierne en ny bil. 39,7 pct. svarende til 39.700 af familierne med ny bil i 2024 leasede bilen. Halvdelen af disse - 19.000 familier - var bosat i Region Hovedstaden, hvor en tredjedel af alle familier bor. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil611, Familier i landsdelene Nordsjælland og Østsjælland er de flittigste bilkøbere, Familier bosiddende i , Nordsjælland, og , Østsjælland, har i alle årene siden amternes nedlæggelse i 2006 købt nye biler i højere grad end gennemsnittet, og de har dermed udgjort en større andel af bilkøberne end deres andel af det samlede antal familier. Denne overrepræsentation er endnu mere udtalt for Nordsjælland, hvis man ser på de familier, der har købt flere biler. Disse familier har i 2024 udgjort 16,8 pct. af køberne, men kun 7,5 pct. af familierne., Familiernes køb og leasing af nye biler pr. år, , Gennemsnit 2020-2024, 1, 2024, 1, , I alt, Købere, 2, I alt, Købere, 2, , , Andel af, i alt, Fordeling, , Andel af, i alt, Fordeling, Familier i hele landet , 3, 158, 149, 98, 050, , 3, 213, 141, 100, 050, , , pct., Familier i pct. , 100,0, 3,1, 100,0, 100,0, 3,1, 100,0, Bopæl, , , , , , , Nordjylland, 10,0, 3,1, 10,0, 9,9, 3,1, 9,7, Midtjylland, 22,3, 3,0, 21,3, 22,4, 3,0, 21,5, Syddanmark, 20,5, 2,9, 19,4, 20,4, 2,9, 19,1, Hovedstaden, 32,9, 3,2, 34,0, 33,1, 3,2, 34,6, Sjælland, 14,2, 3,4, 15,3, 14,2, 3,3, 15,1, Hovedstadskommune, 3, 28,8, 3,2, 29,6, 28,3, 2,3, 29,7, Storbykommune, 3, 14,8, 3,2, 15,3, 14,0, 2,0, 12,6, Provinsbykommune, 3, 22,1, 3,3, 23,7, 21,8, 2,4, 23,8, Oplandskommune, 3, 17,9, 2,9, 16,9, 14,9, 2,5, 16,8, Landkommune, 3, 16,5, 2,8, 15,0, 19,5, 2,0, 17,1, Familietype, , , , , , , Enlige, 55,4, 1,3, 23,8, 55,9, 1,2, 21,9, Parfamilier, 44,1, 5,4, 76,2, 43,6, 5,6, 78,1, Familier uden børn, 74,8, 2,4, 58,8, 75,0, 2,3, 56,4, Familier med børn, 24,7, 5,2, 41,2, 24,5, 5,5, 43,6, Indkomst, 1, , , , , , , 1. kvartil, 25,0, 0,6, 4,5, 25,0, 0,4, 3,6, 2. kvartil, 25,0, 1,7, 13,5, 25,0, 1,4, 11,3, 3. kvartil, 25,0, 3,6, 28,9, 25,0, 3,3, 27,9, 4. kvartil, 25,0, 6,6, 53,1, 25,0, 6,8, 57,2, Beskæftigelse, 1, , , , , , , Selvstændige i alt, 3,3, 4,3, 4,6, 3,2, 4,3, 4,6, Lønmodtagere i alt, 53,6, 4,3, 74,9, 54,5, 4,3, 78,7, Øvrige, 43,1, 1,5, 20,5, 42,3, 1,2, 22,0, Boligtype, 1, , , , , , , Stue- og parcelhuse, 41,7, 4,3, 58,4, 41,4, 4,3, 59,7, Række-, kæde- og dobbelthuse, 14,3, 3,4, 15,6, 14,4, 3,2, 15,4, Etageboliger, 40,0, 1,9, 24,4, 40,2, 1,7, 23,4, Kollegieboliger, andre boliger og, , , , , , , Uoplyst, 3,7, 1,4, 1,7, 4,0, 1,1, 1,4, 1, Oplysningerne om bopæl og familietype dækker 2020-2024 og 2024, mens oplysningerne om indkomst, beskæftigelse og boligtype dækker 2020-2023 og 2023., 2, Inklusive leasingtagere., 3, Kommunegrupperne er defineret og beskrevet i dette notat om , Kommunegrupper, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/10092, Familiernes bilkøb 2024, 26. juni 2025 - Nr. 197, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Familiernes bilkøb, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, En familie har købt ny bil, hvis den har købt en personbil eller en varebil til privat godstransport, som ikke har haft en tidligere bruger. Privatleasing af nye personbiler er medregnet. Læs mere om , familiebegrebet, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/46677

Nyt

NYT: 61,6 pct. af familierne råder over bil

Familiernes bilrådighed 1. januar 2025

1. juli 2025, Antallet af familier med én eller flere biler - person-, leasing-, vare- eller firmabil - er samlet set vokset med 201.600 siden 2015. Dermed råder 61,6 pct. af familierne i dag over bil mod 60,3 pct. i 2015 og 61,8 pct. for et år siden. Der er kommet 267.800 flere familier i perioden, og mens antallet af familier med én bil 'kun' er steget med 94.500 eller 7,2 pct. siden 2015, er antallet af familier med to eller flere biler steget med 107.100 eller 23,0 pct. Der er stor forskel på bilrådigheden kommunerne imellem. I Københavns Kommune er den 28 pct., mens den er 49 pct. i Aarhus. I en række kommuner rundt om de største byer - bl.a. Rebild og Favrskov - er det derimod otte ud af ti familier, der har bil., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil811, Familier med høj bilrådighed, Familierne med høj bilrådighed har en række ofte sammenhængende karakteristika (opgjort pr. 1. januar):, •, De er parfamilier med børn. 88 pct. har bil i 2025., •, De er topledere. 88 pct. af familierne havde bil i 2024*., •, De har flest penge til forbrug. 85 pct. af familierne i den højeste decilgruppe - dvs. de 10 pct. af familierne, der har flest penge til forbrug - havde bil i 2024., •, De bor i parcelhuse. 85 pct. af familierne havde bil i 2024., •, De bor i bysamfund med færre end 2.000 indbyggere eller i landdistrikter. 78 pct. har bil i 2025., * Flere af de socioøkonomiske oplysninger knyttet til familier er ikke til rådighed pr. 1/1-2025, hvorfor der her nævnes en del tal vedr. bilrådigheden pr. 1/1-2024., Familier med lav bilrådighed, På tilsvarende vis har familierne med lav bilrådighed en række karakteristika, der også ofte hænger sammen (opgjort pr. 1. januar):, •, De har færrest penge til forbrug. 14 pct. af familierne i den laveste decilgruppe - dvs. de 10 pct., der har færrest penge til forbrug - havde bil i 2024., •, De er under uddannelse eller førtidspensionister. Hhv. 11 pct. og 40 pct. af familierne havde bil i 2024., •, De bor i etageboliger. 40 pct. af familierne havde bil i 2024., •, De er enlige uden børn. 41 pct. har bil i 2025., •, De bor i hovedstadsområdet eller i byer med flere end 100.000 indbyggere. 43 pct. har bil i 2025., Stor stigning i andelen af familier med flere biler, Antallet af familier med rådighed over flere biler var ved årsskiftet steget til 572.200 mod 465.100 familier for 10 år siden. Det svarer i dag til, at 17,8 pct. af alle familier råder over flere biler mod 15,8 pct. for 10 år siden. I de fire jyske kommuner Rebild, Hedensted, Favrskov og Skanderborg har mere end 31 pct. af familierne to eller flere biler, og det er i det hele taget de jyske kommuner, der har oplevet den største vækst i andelene af familier med flere biler. Læs mere om sammenhængen mellem serviceniveauet i den offentlige transport og familiernes bilrådighed i analysen: , Har adgang til offentlig transport betydning for om man har bil?, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil811, Familiernes bilrådighed. 1. januar, , Familier, Familier, med bil, Udvikling 2015-2025, , I alt, I alt, , I alt, 1 bil, 2+ biler, I alt, 1 bil, 2+ biler, , , Antal, , Andel i pct., pct., Familier i hele landet, 2025, 3, 213, 141, 1, 978, 877, , 61,6, 43,8, 17,8, 11,3, 7,2, 23,0, Familier i hele landet, 2015, 2, 945, 373, 1, 777, 250, , 60,3, 44,5, 15,8, , , , 2025, , , , , , , Udvikling 2020-2025, Hovedstaden og de store byer, 1, 140, 886, 489, 861, , 42,9, 35,2, 7,8, 4,6, 4,7, 3,9, 10-99.999 indbyggere, 844, 889, 552, 590, , 65,4, 48,2, 17,2, 6,8, 5,8, 9,6, 2-9.999 indbyggere, 478, 309, 355, 600, , 74,3, 50,8, 23,5, 6,8, 5,3, 10,3, < 2.000 indbyggere og landdistrikter, 749, 057, 580, 826, , 77,5, 47,4, 30,2, 0,6, -1,4, 3,9, Enlige uden børn , 1, 601, 630, 653, 023, , 40,8, 38,1, 2,6, 12,4, 12,2, 15,9, Enlige med børn , 193, 922, 124, 087, , 64,0, 55,6, 8,4, 5,3, 3,2, 22,1, Par uden børn , 808, 688, 677, 607, , 83,8, 53,3, 30,5, 1,2, -3,6, 10,8, Par med børn , 593, 666, 524, 105, , 88,3, 43,3, 45,0, -0,7, -2,3, 0,8, 2024, , , , , , , Udvikling 2020-2024, Selvstændige i alt , 101, 440, 76, 009, , 74,9, 47,1, 27,9, -4,2, -5,8, -1,4, Lønmodtagere i alt, 1, 739, 042, 1, 264, 845, , 72,7, 46,3, 26,4, 4,6, 4,2, 5,3, Arbejdsløse , 24, 998, 10, 146, , 40,6, 34,9, 5,6, -26,5, -26,0, -29,7, Uden for arbejdsstyrken , 1, 319, 132, 620, 391, , 47,0, 41,1, 5,9, 4,4, 3,5, 10,8, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil92, , , bil82, og , bil90, Familiernes bilrådighed 1. januar 2025, 1. juli 2025 - Nr. 208, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Familiernes bilrådighed, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, En familie råder over bil, når den ejer en ny eller brugt personbil, har varebil til privat godstransport, har en leaset bil eller har firmabil til rådighed., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/46682

Nyt

NYT: Lavere energiforbrug i industri - især af olie og kul

Erhvervenes energiforbrug (Industrien) 2024

26. august 2025, Energiforbruget i industrien er for 2024 opgjort til 92,1 mio. GJ, hvilket er 5 pct. lavere end i 2022. Reduktionen kan især tilskrives nedgang i fossile energityper med højt CO, 2, -indhold, idet anvendelsen af , Flydende brændsel, (dieselolie, fuelolie og petroleumskoks) blev halveret fra 12,6 til 6,5 mio. GJ, og anvendelse af , Kul og koks, faldt fra 4,3 til 1,9 mio. GJ. Omvendt steg anvendelsen af , Natur-, bio- og bygas, fra et relativt lavt niveau i 2022 med 25,8 mio. GJ til 29,2 mio. GJ i 2024. Dette kan både hænge sammen med lavere naturgaspriser end i 2022, og at naturgasforsyningen nu også omfatter Lolland-Falster., Kilde: , www.statistikbanken.dk/enetype, Øget anvendelse af træ, affald og fjernvarme, Den betydelige nedgang af flydende brændsel samt kul og koks er delvist blevet erstattet af andre energityper. Ud over det øgede forbrug af , Natur- bio- og bygas, er anvendelsen af , Træ og affald, øget fra 7,6 til 9,4 mio. GJ. Forskydningen i energisammensætningen skyldes blandt andet at , Plast-, glas- og betonindustriens, energiforbrug faldt fra 23,8 GJ i 2022 til 19,6 mio. GJ i 2024, delvis som følge af lavere produktion. Det er i høj grad i denne branche, at fx kul og fuelolie bruges til processer med meget høj varme. , Med hensyn til fjernvarme er der nu flere forbrugere blandt industrivirksomheder, som det også er tilfældet blandt husholdningerne. I industrien blev forbruget øget fra 4,0 til 4,5 mio. GJ fra 2022 til 2024. Fjernvarme kan i industrivirksomheder dog stort set kun anvendes til rumopvarmning, hvilket udgør under 10 pct. af energibehovet., Mere produktion og lavere energiforbrug, Udviklingen i produktion og energiforbrug viser over tid en fortsat bedre energieffektivitet. For , Industrien ekskl. medicinalindustrien, er produktionen siden 2012 forøget med over 30 pct. ved et omtrentligt uændret energiforbrug. Fra 2022 til 2024 er den samlede effektivitetsforbedring kraftigt påvirket af den lavere aktivitet i den energitunge betonindustri. En sammenligning over tid er dog noget usikker på grund af ændret produktionssammensætning. I 11 ud af de 14 industribrancher var der i 2024 et lavere energiforbrug end i 2022. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/enebr, og , ipop2021, Øget anvendelse af varmepumper, Der er generelt stor fokus på mulig anvendelse af varmepumper, da de har den tekniske egenskab, at de kan generere et 3-4 gange højere energiindhold i form af varme end den energi, de bruger i form af elektricitet. På industriarbejdspladser var der i 2024 en samlet installeret kapacitet på 113 MW mod 76 MW i 2022. Forbruget af elektricitet til varmepumperne var i 2024 på 0,25 mio. GJ - som imidlertid kan producere varme på op imod 1 mio. GJ. Dette kan sammenholdes med det samlede energiforbrug i industrien på lidt over 90 mio. GJ. , Samtidigt viser udviklingen et øget forbrug af varmepumper til såvel rumopvarmning som til procesformål. Hovedparten af varmepumpekapaciteten i industrien er placeret indendørs, så den kan gøre brug af overskydende varme fra produktionsprocesser., Kilde: , Statistikbanken.dk/enevp, Det halve af energiforbruget er lokaliseret i 10 kommuner, Undersøgelsen af virksomhedernes energiforbrug er rettet imod virksomhedernes enkelte arbejdssteder, hvilket muliggør en geografisk fordeling af industriens forbrug. Her viser tallene, at forbruget gennem mange år har været størst i kommunerne Aalborg, Kalundborg og Fredericia, hvilket kan tilskrives lokaliseringen af Danmark eneste cementfabrik samt de to eneste olieraffinaderier. Tilsammen udgør de tre kommuner 36 pct. af industriens samlede energiforbrug., Siden 2012 har kun 14 kommuner i alt været blandt de 10 største kommuner, hvad angår industrivirksomheders energiforbrug. Udskiftningen og ændringen af rækkefølgen kan generelt tilskrives enkelte større energitunge virksomheder som etableres, udvider eller ophører på lokaliteten. Ca. 65 pct. af industriens energiforbrug i 2024 fandt sted i Jylland., Industriens energiforbrug i de 10 højst forbrugende kommuner, , 2012, 2014, 2016, 2018, 2020, 2022, 2024, , rang, Aalborg, 1, 1, 1, 1, 1, 1, 1, Kalundborg, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, Fredericia, 3, 3, 3, 3, 3, 3, 3, Ringkøbing-Skjern, 4, 4, 5, 5, 4, 4, 4, Mariagerfjord, 6, 5, 4, 4, 5, 5, 5, Halsnæs, 19, 14, 9, 8, 7, 6, 6, Køge, 8, 6, 6, 9, 6, 8, 7, Holstebro, 18, 7, 7, 6, 8, 7, 8, Esbjerg, 7, 11, 10, 10, 10, 11, 9, Aarhus, 5, 8, 8, 7, 9, 9, 10, Anm.: Opstillingen er sket efter størrelsen af energiforbruget i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/enegeo, Erhvervenes energiforbrug (Industrien) 2024, 26. august 2025 - Nr. 243, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Erhvervenes energiforbrug (Industrien), Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Industriens energiforbrug har siden 2005 været gennemført i 2007,2009, 2012, 2014, 2018 og 2020. Energioplysningerne er omregnet til energienheden joule, hvor 1 GJ = 1 000 000 000 joule. Tabellerne omfatter alle industriarbejdspladser tilhørende firmaer med mindst 20 ansatte., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens energiforbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/46975

Nyt

NYT: Svagt fald i danske fartøjers landinger i 2024

Fiskeriets struktur og landinger 2024

1. april 2025, Værdien af danske fartøjers landinger af fisk, krebs- og bløddyr var på 3,14 mia. kr. i 2024 - et fald på 66 mio. kr. eller 2 pct. fra 2023. Landingsværdien er den tredje laveste for årene 2015 til 2024. Den samlede landingsmængde var på 463.000 ton i 2024 - et fald på 28.000 ton eller 6 pct. fra året før. Der var 1.688 registrerede danske fiskefartøjer i 2024. Det var 43 fartøjer eller 2 pct. færre end året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fisk2, Lavere værdi for artsgrupperne fladfisk, industrifisk samt krebs- og bløddyr, Landingsværdien for danske fartøjer faldt med 14 pct. for fladfisk og 19 pct. for industrifisk til hhv. 256 mio. kr. og 713 mio. kr. fra 2023 til 2024. Landingsværdien for gruppen krebs- og bløddyr faldt med 7 pct. til 659 mio. kr. Der blev landet lidt flere jomfruhummere i denne gruppe - men færre dybvandsrejer og blåmuslinger. Landingsmængden for krebs- og bløddyr faldt med 24 pct. til 28.000 ton. Landingsmængden for fladfisk og industrifisk faldt også - med hhv. 7 pct. til 9.000 ton og 11 pct. til 278.000 ton., Højere værdi for artsgrupperne torskefisk, sild, makrel og fisk i øvrigt, For de pelagiske arter sild og makrel steg landingsværdien for danske fartøjer med hhv. 17 pct. til 610 mio. kr. og 13 pct. til 368 mio. kr. fra 2023 til 2024. Landingsværdien for torskefisk og for gruppen fisk i øvrigt steg med hhv. 14 pct. til 415 mio. kr. og 8 pct. til 116 mio. kr. Den landede mængde af sild steg med 16 pct., og mængden for gruppen fisk i øvrigt steg med 11 pct., mens mængden af torskefisk og makrel var stort set uændret ift. 2023., Region Nordjylland er Danmarks største fiskeriregion, I Danmark er dansk fiskeri mest udbredt i Region Nordjylland og Region Midtjylland. Værdien af danske fartøjers landinger i Region Nordjylland udgjorde 51 pct. af den samlede landingsværdi for danske fartøjer i 2024, og den tilhørende landingsmængde udgjorde 54 pct. af den samlede landingsmængde. Til sammenligning var det hhv. 39 pct. og 35 pct. i 2015. Værdien af danske fartøjers landinger i Europa udenfor EU steg med 15 pct. til 738 mio. kr. fra 2023 til 2024, og landingsmængden steg med 34 pct. til 75.000 ton. Værdien af danske fartøjers landinger i Europa udenfor EU udgjorde 24 pct. af den samlede landingsværdi for danske fartøjer i 2024, mens landingsmængden udgjorde 16 pct. af den samlede landingsmængde. Til sammenligning var det hhv. 11 pct. og 6 pct. i 2015. , Danske fartøjers landinger i Danmark og udlandet, , 2015, 2023, 2024, , 2015, 2023, 2024, , landet vægt, ton, , værdi, mio. kr., Landinger i alt, 861, 710, 491, 192, 463, 369, , 3, 392, 3, 204, 3, 138, Danmark, 743, 013, 428, 765, 383, 646, , 2, 667, 2, 483, 2, 317, - Nordjylland, 299, 989, 257, 425, 249, 227, , 1, 322, 1, 578, 1, 611, - Midtjylland, 397, 085, 163, 198, 126, 352, , 1, 075, 763, 575, - Øvrige regioner, 45, 939, 8, 142, 8, 067, , 270, 142, 131, EU uden Danmark, 66, 839, 6, 373, 4, 512, , 364, 78, 83, Europa udenfor EU, 51, 858, 56, 054, 75, 210, , 361, 643, 738, Anm.: Løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fisk2, Fartøjer på 40 meter og derover bidrog med 57 pct. af den samlede kapacitet, I 2024 var der 19 fartøjer på 40 meter og derover, som bidrog med 57 pct. af den samlede kapacitet. I 2015 var der 32 fartøjer, som bidrog med 51 pct. Kapaciteten for fartøjer på 40 meter og derover var 34.515 bruttotonnage (BT), hvilket svarer til i gennemsnit 1.817 BT pr. fartøj. I 2015 var den tilsvarende gennemsnitlige kapacitet på 1.044 BT pr. fartøj. Dermed er den gennemsnitlige kapacitet pr. fartøj for fartøjer på 40 meter og derover steget med 74 pct. fra 2015 til 2024., Registrerede danske fartøjer og danske fartøjers bruttotonnage, , 2015, , 2024, , Nord-, jylland, Midt-, jylland, Øvrige , regioner, I alt, , , Nord-, jylland, Midt-, jylland, Øvrige , regioner, I alt, , , antal, Fartøjer, 622, 623, 1, 121, 2, 370, , 493, 458, 737, 1, 688, Under 10 m, 434, 476, 944, 1, 858, , 347, 371, 633, 1, 351, 10,0-11,9 m, 37, 24, 64, 125, , 21, 8, 39, 68, 12,0-17,9 m, 95, 59, 89, 243, , 78, 48, 47, 173, 18,0-23,9 m, 30, 32, 15, 77, , 22, 19, 11, 52, 24,0-39,9 m, 16, 15, 4, 35, , 14, 7, 4, 25, 40 m og derover, 10, 17, 5, 32, , 11, 5, 3, 19, , BT, Bruttotonnage, 29, 893, 21, 228, 14, 877, 65, 999, , 39, 455, 11, 039, 9, 766, 60, 261, Under 10 m, 1, 261, 942, 2, 278, 4, 482, , 1, 033, 774, 1, 344, 3, 152, 10,0-11,9 m, 477, 348, 761, 1, 587, , 275, 98, 460, 833, 12,0-17,9 m, 3, 206, 2, 153, 3, 132, 8, 490, , 3, 276, 2, 062, 1, 960, 7, 298, 18,0-23,9 m, 3, 450, 3, 273, 1, 040, 7, 763, , 3, 180, 2, 320, 732, 6, 232, 24,0-39,9 m, 4, 869, 4, 345, 1, 059, 10, 272, , 4, 898, 2, 571, 764, 8, 233, 40 m og derover, 16, 630, 10, 167, 6, 607, 33, 404, , 26, 793, 3, 214, 4, 508, 34, 515, Anm.: Registrerede danske fartøjer består af såvel aktive som inaktive fartøjer. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fisk1, Fiskeriets struktur og landinger 2024, 1. april 2025 - Nr. 93, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. april 2026, Alle udgivelser i serien: Fiskeriets struktur og landinger, Kontakt, Charlotte Spliid Hansen, , , tlf. 29 41 97 76, Kilder og metode, Grundlaget for fartøjsstatistikken er Fiskeristyrelsens (FST) register over fiskerfartøjer pr. 31. december. Landingsstatistikken udarbejdes på basis af FST's register for handel med fisk, krebs- og bløddyr i første omsætningsled, suppleret med data fra fartøjernes logbøger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Danske fiskerfartøjer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51085

Nyt

NYT: Flere støttende indsatser til børn iværksat i 2024

Støtte til udsatte børn og unge 2024

23. maj 2025, I løbet af 2024 blev der iværksat 63.400 støttende indsatser til børn og unge. Det er en stigning på 1,9 pct. i forhold til 2023, hvor der blev iværksat 62.300 støttende indsatser. Kommunen kan tilbyde børn, unge og familier en støttende indsats, når barnets trivsel eller udvikling vurderes at være i fare. Stigningen i iværksættelser fra 2023 til 2024 dækker over to modsatrettede udviklinger. De fleste støttende indsatser til børn og unge gives på baggrund af en børnefaglig undersøgelse. I 2024 var der 43.300 iværksættelser af indsatser på baggrund af en børnefaglig undersøgelse, hvilket er 6,9 pct. flere end i 2023, hvor tallet lå på 40.500 iværksættelser. Tidligt støttende indsatser dækker over de indsatser, der gives uden forudgående børnefaglig undersøgelse, og derfor kan iværksættes forholdsvis hurtigt. Der var et fald i iværksættelser af disse indsatser fra 21.200 i 2023 til 19.600 i 2024, hvilket svarer til 7,8 pct. færre iværksættelser af tidligt støttende indsatser. Antallet af iværksatte støttende indsatser efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet lå stabilt på ca. 500 i perioden. Til sammenligning var antallet af iværksatte anbringelser relativt stabilt omkring 3.500 iværksættelser i 2023 og 2024 med et fald svarende til 2,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/isbu03, og , anbaar8, Flere får støttende indsatser, Ved udgangen af december 2024 var der 47.200 personer, der modtog en eller flere støttende indsatser. Det er en stigning på 1,2 pct. i forhold til 2023, hvor 46.700 personer modtog støttende indsatser , www.statistikbanken.dk/bu04a, . I 2023 var det 3,1 pct. af alle børn og unge, der modtog en støttende indsats. I 2024 steg den andel til 3,2 pct., www.statistikbanken.dk/bu43, ., Ved udgangen af december 2024 var der 14.000 anbragte børn og unge, hvilket er stabilt i forhold til 2023, hvor antallet var 13.900 , www.statistikbanken.dk/anbaar02, . Andelen af anbragte blandt 0-22-årige i befolkningen lå stabilt på 0,9 pct. , www.statistikbanken.dk/bu43, ., Antal piger, der er anbragt eller modtager støttende indsatser, stiger, Flere drenge end piger modtager en støttende indsats eller er anbragt. Men fra 2019 til 2024 steg antallet af piger, der pr. 31. december i året modtog støttende indsatser, med 25,9 pct. fra 18.000 til 22.600. Blandt drengene var stigningen 11,0 pct. i samme periode. , Samme tendens gjorde sig gældende blandt anbragte børn og unge pr. 31. december. Her lå antallet af anbragte drenge stabilt omkring 7.200-7.300 i perioden 2019-2024. Antallet af anbragte piger steg derimod med 7,6 pct. fra 6.200 til 6.700 i samme periode. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bu04a, og , anbaar2, Stigning i antal unge i døgnophold, Ses der på aldersfordelingen blandt anbragte børn og unge er de 12-17-årige den største gruppe. I 2024 var der 6.800 12-17-årige, der var anbragt, hvilket var 48,9 pct. af alle anbragte. Den næststørste gruppe var de 0-11-årige, som udgjorde 34,4 pct. Den mindste gruppe var de unge 18-22-årige i døgnophold. De udgjorde 16,6 pct. i 2024, www.statistikbanken.dk/anbaar02, ., Udviklingen i antal anbragte børn og unge er forskellig i de tre aldersgrupper. I perioden 2019-2024 steg antallet af 18-22-årige i døgnophold fra 2.000 til 2.300, hvilket er en stigning på 14,1 pct. Denne stigning er drevet af, at der i perioden kom 200 flere 18-22-årige kvinder i døgnophold. , I samme periode steg antallet af anbragte 12-17-årige fra 6.500 til 6.800, hvilket er en stigning på 5,0 pct. Antallet af anbragte 0-11-årige lå i perioden mellem 4.700 og 4.900., Anbragte børn og unge pr. 31. december efter alder og tid, , 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, Ændring fra 2019 til 2024, , antal, pct., 0-11 år, 4, 923, 4, 807, 4, 736, 4, 727, 4, 824, 4, 799, -, 2,5, 12-17 år, 6, 502, 6, 673, 6, 688, 6, 873, 6, 848, 6, 830, 5,0, 18-22 år, 2, 018, 1, 963, 1, 922, 2, 064, 2, 241, 2, 319, 14,9, , , , , , , , , Anm.: Aldersgruppen er 0-22-årige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/anbaar2, Støtte til udsatte børn og unge 2024, 23. maj 2025 - Nr. 146, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Støtte til udsatte børn og unge, Kontakt, Anne Morsing, , , tlf. 21 82 17 60, Siri Dencker, , , tlf. 21 45 34 92, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra landets kommuner om børn og unge mellem 0-22 år, der fik sociale støtteforanstaltninger pr. 31. december., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Anbringelser af børn og unge, Indsatser og støtte til børn og unge, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51309

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation