Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 51 - 60 af 605

    NYT: Mindre fald i kvinders middellevetid

    Middellevetid 2020/2021

    Middellevetid 2020/2021, I 2020/2021 var middellevetiden 79,6 år for mænd og 83,4 år for kvinder. Det svarer til en stigning på 0,1 år for mænd og et fald på 0,2 år for kvinder siden seneste opgørelse. Middellevetiden beregnes på baggrund af de aldersspecifikke dødshyppigheder, som opgøres hen over de to forgangne kalenderår. Den nyeste beregning for 2020/2021 dækker derfor hele perioden, siden COVID-19 ramte landet. Danmarks Statistik kan imidlertid ikke afgøre, om COVID-19 har en effekt på udviklingen. I det store billede skal det i øvrigt bemærkes, at antallet af døde pr. 100.000, se , Nyt fra Danmarks statistik, 2022:41, , i de to seneste år ikke afviger meget fra de forudgående år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hisb7, Udviklingen i middellevetiden svinger lidt fra år til år, Selvom middelevetiden for kvinder er faldet siden sidste år, er kvinders middellevetid stadig 0,2 år højere i 2020/2021 sammenlignet med 2018/2019, som er seneste beregning, før COVID-19 kom til landet. Det er heller ikke første gang inden for de seneste ti år, at der er sket et fald i kvinders middellevetid. I beregningen for 2014/2015 faldt middellevetiden for kvinder også med 0,2 år sammenlignet med året før, og i beregningen for 2016/2017 var der ikke nogen udvikling siden det foregående år. Selvom der har været udsving, er middellevetiden for kvinder dog stadig steget 1,6 år de seneste ti år., Lavere vækst i kvinders middellevetid de seneste 30 år, Middellevetiden er steget stort set uafbrudt siden starten af 1990'erne. Væksten har dog været størst for mænd, og forskellen mellem mænd og kvinder er derfor også blevet reduceret fra 5,4 år i 1992 til de nuværende 3,8 år. Tallene for 2020/2021 afviger derfor ikke fra den generelle trend, da forskellen mellem mænd og kvinders middellevetid er blevet reduceret med 0,3 år siden 2019/2020 opgørelsen., Dødeligheden er faldet markant siden starten af 1990'erne, Den markante stigning i middellevetiden siden starten af 1990'erne skyldes, at de aldersspecifikke dødshyppigheder er faldet i løbet af de seneste 30 år. Det er særligt dødeligheden på de ældre alderstrin, som er faldet. I dag er dødeligheden blandt 75-årige mænd fx på niveau med dødeligheden blandt 68-årige mænd for 30 år siden. Den faldende dødelighed kan sandsynligvis tilskrives flere forskelle faktorer, som fx en generelt forbedret folkesundhed samt bedre behandlingsmuligheder i sundhedsvæsenet. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hisb8, Tolkning af middellevetid, Middellevetiden for 0-årige angiver det gennemsnitlige antal år, som en nyfødt vil leve under den forudsætning, at de nuværende aldersspecifikke dødshyppigheder holder sig konstante i fremtiden. Middellevetiden for 0-årige skal dog ikke ses som en forudsigelse af, hvor længe nyfødte i praksis vil leve. Middellevetiden er derimod udregnet under den forudsætning, at dødshyppighederne holder sig på det nuværende niveau i fremtiden, hvilket naturligvis ikke er en realistisk forudsætning., Dødeligheden har nemlig været faldende gennem mange år, og derfor er der tilsvarende også sket en stigning i middellevetiden blandt 0-årige de seneste mange år. Fortsætter denne tendens, vil et gennemsnitligt barn født i 2022 blive væsentligt ældre end de middellevetider for 0-årige, som er udregnet på grundlag af dødshyppighederne for perioden 2020/2021. Middellevetiden for 0-årige skal derfor blot ses som en indikator for befolkningens aktuelle dødelighed, og ikke en forudsigelse af, hvor længe nyfødte i praksis vil leve., Nyt fra Danmarks Statistik, 16. februar 2022 - Nr. 50, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregninger af middellevetid er udtræk fra det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/38326

    Nyt

    NYT: Fald i anmeldte indbrud

    Kriminalitet (år) 2024

    Kriminalitet (år) 2024, Antallet af anmeldte indbrud faldt med ca. 500 anmeldelser fra 2023 til 2024, svarende til et fald på 2 pct. Dermed er antallet af anmeldte indbrud i forhold til 2005 faldet med 60 pct. eller 45.946 anmeldelser. Det største fald handler om anmeldte indbrud i forretning, virksomhed mv., hvor der i 2024 var 24.311 (75 pct.) færre indbrud end i 2005. Anmeldte indbrud i beboelse følger godt efter med et fald på 14.895 (51 pct.) og til sidst anmeldte indbrud i ubeboede bebyggelser, hvor der i 2024 var 6.740 (45 pct.) færre anmeldelser end i 2005., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf20, Indbrud i regionerne, Udviklingen i anmeldte , indbrud i alt, fra 2007 til 2024 viser, at der var forskel på udviklingen i regionerne. Det største fald var i Region Nordjylland, hvor der var 76 pct. færre anmeldte indbrud i 2024 end i 2007 - det skyldes især færre anmeldte indbrud i forretninger, virksomheder mv. Det mindste fald var i Region Midtjylland med 54 pct. færre anmeldte indbrud., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf22, Stigning i sigtelsesprocent for indbrud, Der har også været en udvikling i sigtelsesprocenten for , indbrud i alt, fra 2007 til 2024. På landsplan er sigtelsesprocenten steget fra 6 pct. i 2007 til 8 pct. i 2024. En stigende sigtelsesprocent betyder, at en større andel af de anmeldte forbrydelser fører til, at der rejses sigtelse. Stigningen vedrører især Region Nordjylland, hvor andelen af anmeldelser, hvor der bliver rejst en eller flere sigtelser, er steget fra 7 pct. i 2007 til 14 pct. i 2024. I anmeldelsesdata, som bliver leveret af Rigspolitiet til Danmarks Statistik, er der en markering af, om der er rejst en sigtelse eller ikke. Der er ikke angivet, om det er en eller flere sigtelser, der er rejst., Flere anmeldelser om butikstyveri, Siden den stigende tendens i butikstyverier satte ind i 2021, er antal anmeldelser steget med 77 pct., svarende til 12.ooo flere butikstyverier i 2024. I det sidste år, fra 2023 til 2024, steg det 11 pct. fra 25.175 til 27.996. 70 pct. af butikstyverierne anmeldes af dagligvarebutikker (købmand/supermarked/mejeri). Mens de fleste butikker havde oplevet en stigning i antal tyverier, faldt butikstyveri fra beklædning/skind/fodtøj med 13 pct. fra 2023 til 2024. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf20, og særkørsel, Nyt fra Danmarks Statistik, 27. februar 2025 - Nr. 47, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. februar 2026, Kontakt, Iben Pedersen, , , tlf. 23 60 37 11, Statistik­dokumentation, Anmeldte forbrydelser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51047

    Nyt

    NYT: Færre unge dømt for overtrædelse af straffeloven

    Fødselsårgangenes kriminalitet 2024

    Fødselsårgangenes kriminalitet 2024, Overordnet ses der en faldende tendens blandt de yngre fødselsårgange, hvor færre bliver dømt for overtrædelser af straffeloven. Denne udvikling gør sig også gældende for de 18-årige. Blandt fødselsårgangen 1985 havde 7 pct. fået en dom ved alderen 18 år. For 1995-årgangen var dette 5 pct. Den tilsvarende andel for fødselsårgangen født i 2005 er 3 pct. af årgangen, som havde fået en dom ved alderen 18 år. Blandt 1965-årgangen er der en højere andel, der har fået en dom for overtrædelse af straffeloven sammenlignet med de øvrige årgange. Andelen falder blandt de efterfølgende fødselsårgange for alle aldre. Dog afviger årgangene fra 1982 til 1990 fra den generelle udvikling ved at have en højere andel dømte for overtrædelse af straffeloven end tidligere årgange., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straffo1, Frihedsstraf blandt unge har været stabilt siden 1997, Fødselsårgangene fra 1980'erne samt 1990'erne fik flere domme til frihedsstraf end både tidligere og senere årgange. Ved alderen 18 år havde 1985-årgangen fået 28 betingede og 10 ubetingede domme pr. 1.000 personer. De efterfølgende fødselsårgange har fortsat et lavere niveau af frihedsstraffe, selvom forskellen er begrænset sammenlignet med 1965-årgangen. Personer født i 2005 havde ved alderen 18 år, 14 betingede samt 4 ubetingede domme pr. 1.000 indbyggere. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/straffo4, De fleste domme er for ejendomsforbrydelser, De 18-årige får flest domme for ejendomsforbrydelser på tværs af alle fødselsårgange. Andelen har været faldende siden 1965. For mænd født i 1965 og 1975 var det omtrent 10 pct. af årgangen, der som 18-årig havde fået en dom for ejendomsforbrydelser. For årgang 1985 var andelen 9 pct., mens det var 5 pct. for årgang 1995. Blandt mænd født i 2005 blev 3 pct. dømt for ejendomsforbrydelser som 18-årig. Der er samtidig flere blandt 2005-årgangen, der bliver dømt for seksualforbrydelser som 18-årig end tidligere årgange. 0,5 pct. af 2005-årgangen blev dømt for seksualforbrydelser som 18-årig. For de andre generationer ligger andelen mellem 0,05-0,2 pct. Når det gælder voldsforbrydelser, var andelen højest blandt 18-årige mænd født i 1985, hvor den udgjorde 3 pct. Siden da er andelen af 18-årige mænd dømt for voldsforbrydelser faldet til ca. 2 pct. - et niveau, der dog stadig ligger over andelen af både 1975 og 1965-fødselsårgangene. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/straffo1, Nyt fra Danmarks Statistik, 11. juni 2025 - Nr. 170, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. juni 2026, Kontakt, Iben Pedersen, , , tlf. 23 60 37 11, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Statistik­dokumentation, Fødselsårgangenes kriminalitet, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51320

    Nyt

    NYT: Fødselsoverskud i tredje kvartal 2023

    Befolkningens udvikling 3. kvt. 2023

    Befolkningens udvikling 3. kvt. 2023, Ændret 16. november 2023 kl. 08:05, Der er desværrre byttet rundt på signaturforklaringen på to af kurverne i figur 2. Fejlen er rettet og ny figur er sat ind., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Antal levendefødte var i tredje kvartal 2023 15.286 børn, hvilket er 3 pct. færre end i tredje kvartal 2022. I samme periode døde 13.625 personer, hvilket er 3 pct. færre end i tredje kvartal 2022. Samlet set resulterede denne fordeling i et fødselsoverskud på 1.661 personer i tredje kvartal 2023. Både antallet af fødte og døde veksler hen over året, med en tydelig tendens til et generelt højt antal fødte i tredje kvartal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bev22, 41 pct. af indvandringerne i tredje kvartal var fra EU/EØS-lande, I tredje kvartal 2023 var der 34.726 indvandringer. Indvandrede danske statsborgere stod for 20 pct. af indvandringerne i tredje kvartal 2023. Indvandrede med statsborgerskab i EU/EØS-lande stod for 41 pct. af indvandringerne, og indvandrede med statsborgerskab i lande uden for EU/EØS udgjorde de resterende 39 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van1kvt, - , Figuren er ændret i forhold til oprindelige version., Fortsat befolkningstilvækst, Befolkningen steg i løbet af tredje kvartal 2023 med 15.319 personer. Det er et resultat af flere levendefødte end døde og flere indvandringer end udvandringer. Helt præcist var der et fødselsoverskud på 1.661 og en nettoindvandring på 13.802., Den positive nettoindvandring og det positive fødselsoverskud betød, at Danmarks befolkning den 1. oktober 2023 udgjorde 5.959.464 personer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bev22, Nyt fra Danmarks Statistik, 10. november 2023 - Nr. 379, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/46553

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation