Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 951 - 960 af 1509

    Nyt banebrydende register giver nye forskningsmuligheder på uddannelsesområdet

    Har størrelsen på en klasse betydning for elevernes karakterer? Har kønsfordelingen? Og hvor skal politikerne sætte ind, hvis de skal vende det faldende elevoptag på erhvervsskolerne? Det er spørgsmål, som forskere nu kan nærme sig svarene på med det udvidede Lærer-elev-register., 15. marts 2024 kl. 9:30 ,  , Danmarks Statistik har netop lanceret en opdateret version af det såkaldte Lærer-elev-register, der fra maj bliver udvidet med omfattende data fra de danske ungdomsuddannelser., Udvidelsen af registret vil give forskere og interessenter helt nye muligheder for at analysere effekter og sammenhænge mellem elever, lærere, klassekammerater, karakterer og – ikke mindst – frafald og omvalg på de gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser. , ”Med de nye data om ungdomsuddannelserne får forskerne adgang til et register med en helt ny bredde og dybde på området, der giver nye muligheder for at krydse data på tværs,” siger Christian Vittrup, ledende chefkonsulent i Danmarks Statistik. , ”Det nye register åbner for, at man kan undersøge sammenhænge på et detaljeniveau, som man ikke tidligere har haft mulighed for. Det kunne fx være, hvilke faktorer der er medbestemmende for elevernes valg eller fravalg af ungdomsuddannelse efter 9.-10. klasse.”, Stort potentiale for forskning, Og især på erhvervsuddannelserne er man spændt på at se, hvad det nye register kan tilvejebringe af fremtidig forskning. I forbindelse med lanceringen udtaler Jesper Nielsen, direktør i Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier, bl.a.: , ”Hele erhvervsskoleområdet er ret komplekst. Vi har mange uddannelser og mange forskellige målgrupper af elever. Jeg tror, at registeret vil være godt til at dykke ned i de specifikke målgrupper og afprøve nogle forskellige hypoteser. Fx om elever falder fra af de grunde, som vi tror. Det kunne vi ikke før, og det er der et kæmpe potentiale i.”, Nogle forskere har allerede fået adgang til det nye register. Én af dem er Andreas Bjerre-Nielsen, lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, hvis forskningsgruppe bl.a. ser på, hvilke typer elever der har højest udbytte af dygtige lærere., ”Med de nye data fra Lærer-elevregistret kan vi begynde at tænke data som et laboratorium, hvori vi kan studere, hvordan social eksponering - fx over for klassekammerater og lærere - vil påvirke elevernes fremtidige liv,” siger Andreas Bjerre-Nielsen. , ”Vi ved, at uddannelse spiller en stor rolle, men vi kender ikke den nøjagtige betydning af fx god undervisning eller forskellige klassesammensætninger. Det kan vi potentielt finde ud af nu.”,  , Om Lærer-elev-registeret, Det er muligt for autoriserede forskere at få adgang til det udvidede Lærer-elev-register gennem Danmarks Datavindue, og datakonsulenter i Danmarks Statistik (DST Consulting) kan udføre specifikke analyser for alle, som er interesseret i data på området. , Registret forventes at blive udvidet med data fra dagtilbuddene (vuggestuer og børnehaver) inden udgangen af 2024., Læs mere om Danmarks Datavindue

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-03-15-nyt-banebrydende-register-giver-nye-forskningsmuligheder-paa-uddannelsesomraadet

    Pressemeddelelse

    Udsatte børn og unge: Halvdelen har ikke en uddannelse ud over grundskolen

    51 pct. af personer fra årgang 1992, som har modtaget en social indsats, mens de var barn eller ung, havde ingen uddannelse ud over grundskolen i 2022. Blandt resten af årgangen var andelen 10 pct. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, som dykker ned i årgang 1992’s uddannelsesniveau, indkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet og medicinforbrug i 2022. , 3. juni 2024 kl. 8:00 ,  , Hvordan går det tidligere anbragte og modtagere af sociale støtteindsatser i opvæksten, når de runder 30 år? , En ny analyse fra Danmarks Statistik, ser på, hvordan det er gået tidligere anbragte og modtagere af sociale støtteindsatser fra årgang 1992 sammenlignet med resten af årgangen. Tallene viser, at der er store forskelle. Blandt den del af årgangen, som har modtaget en social indsats i leveårene 0-22 år, har 51 pct. grundskolen som den højest fuldførte uddannelse i 2022. Blandt den øvrige del af årgangen var andelen 10 pct., Ser vi på erhvervsuddannelserne, så viser tallene, at andelen blandt tidligere modtagere af sociale indsatser og resten af årgangen er stort set ens med hhv. 29 pct. og 28 pct., mens der er en markant forskel ift. gennemførelse af videregående uddannelser., ”Der er markante forskelle på indkomstniveauet for tidligere udsatte børn og unge sammenlignet med deres jævnaldrende fra årgangen. Hele 43,2 pct. af tidligere modtagere af sociale indsatser havde en familieindkomst i 1. kvintil – den nederste indkomstgruppe – mod 17,7 pct. i den øvrige del af årgang 1992. Derudover er der færre i beskæftigelse og en højere andel på førtidspension blandt tidligere udsatte børn og unge,” siger Fenja Søndergaard Møller, specialkonsulent hos Danmarks Statistik. , Forskellene mellem de to grupper siger dog ikke noget om effekten af de sociale indsatser. Forskellene i uddannelsesniveau kan fx skyldes forskellige forudsætninger for at gennemføre en uddannelse. Modtagerne af sociale indsatser kan have varige fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser, der vanskeliggør gennemførelsen af en uddannelse. Uden indsatserne kunne forskellene fx have været endnu større., Tidligere udsatte børn og unge bruger i højere grad antidepressive lægemidler, 14,5 pct. blandt tidligere modtagere af sociale indsatser fra årgang 1992 har indløst mindst én recept på antidepressive lægemidler i 2022, og 10,8 pct. har indløst en recept på antipsykotika. Det er en højere andel end den øvrige del af årgangen, hvor hhv. 6,9 pct. og 2,3 pct. har indløst en recept på antidepressive lægemidler og antipsykotika., ”Det er især kvinder, som har indløst en recept på antidepressive lægemidler. Blandt tidligere udsatte børn og unge var andelen 20 pct., mens andelen var 8,6 pct. blandt de øvrige kvinder på årgangen,” siger Fenja Søndergaard Møller, specialkonsulent hos Danmarks Statistik., Læs mere i analysen, , hvor du også kan læse mere om, at mødrene til tidligere modtagere af sociale indsatser fra årgang 1992 stort set har samme indkomstfordeling som børnene.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-06-03-udsatte-boern-og-unge-halvdelen-har-ikke-en-uddannelse-ud-over-grundskolen

    Pressemeddelelse

    Brancheerfaring er vigtigt for nye virksomheders overlevelse

    Nye virksomheder startet i 2017 af iværksættere med brancheerfaring havde en højere overlevelsesrate efter fem år end virksomheder, hvor iværksætterne ikke havde brancheerfaring. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik., 4. september 2024 kl. 8:00 ,  , Ud af de 19.600 nye iværksættervirksomheder, der blev etableret i 2017, eksisterede 42 pct. stadig fem år senere, dvs. at 8.400 af dem fortsat var økonomisk aktive. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, , Iværksætteri i Danmark., Ser man på iværksætterens faglige kompetencer, er brancheerfaring vigtigt for, om en ny iværksættervirksomhed overlever. Iværksættere med tidligere erfaring fra en virksomhed i samme branche som deres nystartede virksomhed, havde således en overlevelsesrate på 51 pct., mens iværksættere uden relevant brancheerfaring havde en overlevelsesrate på 41 pct., Erhvervsuddannede iværksættere står stærkt, Iværksætternes uddannelsesbaggrund har også noget at sige ift. deres virksomheders overlevelsesrate de første fem år., ”Virksomheder startet af iværksættere med en erhvervsfaglig uddannelse havde en overlevelsesrate på 49 pct.. Det er højere end både virksomheder startet af ufaglærte iværksættere og af iværksættere med videregående uddannelser”, siger fuldmægtig i Danmarks Statistik Asbjørn Hviid Mikkelsen., Ser man på iværksætternes alder det år, hvor de etablerede virksomheden, havde gruppen i alderen , 45-54 år den største overlevelsesrate (48 pct.), mens de yngste iværksættere i alderen 15-24 år havde den laveste overlevelsesrate (30 pct.)., Kvinder og mænd starter forskellige typer af virksomheder, Mandlige iværksættere er i stort overtal: I 2022 var der 11.000 mandlige iværksættere og 3.800 kvindelige., Kvinderne startede i 2022 typisk ny virksomhed inden for videnservice (fx virksomhedskonsulenter, arkitekter og reklamebureauer), sundhed og socialvæsen (fx fysio- og ergoterapeuter) samt andre serviceydelser mv. (som bl.a. indeholder frisør- og skønhedssaloner). Mændene etablerede oftest virksomhed inden for bygge og anlæg, videnservice samt ejendomshandel og udlejning., Den type virksomhed, der klarede sig bedst i perioden 2017-2022, var inden for ejendomshandel og udlejning. I denne branchegruppe var 65 pct. af iværksættervirksomhederne stadig økonomisk aktive i 2022, dvs. fem år efter at de blev etableret. Nye iværksættervirksomheder inden for sundhed- og socialvæsen klarede sig næstbedst med en overlevelsesrate på 49 pct. Den laveste overlevelsesrate havde virksomheder inden for videnservice (36 pct.).,  , Fakta, En ny iværksættervirksomhed er defineret som et reelt nyt firma, som er nyregistreret et givent år. Et reelt nyt firma er defineret som et firma, der første gang får en aktivitet svarende til et halvt årsværk (et årsværk svarer til en fuldtidsansat i ét år) eller til omsætning svarende til et halvt årsværk i den relevante branche., Ud af de 19.600 virksomheder, der blev etableret i 2017, kunne der tilknyttes oplysninger om iværksætterne for hovedparten, nemlig 18.300 iværksættervirksomheder, svarende til 93 pct. Disse personoplysninger er baggrunden for statistikken om iværksætternes baggrund.,  

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-09-04-ivaerksaetteri-i-dk

    Pressemeddelelse

    35.000 voksne på 30-44 år bor med deres forældre

    I 2023 boede 3,2 pct. af 30-44-årige sammen med mindst én af deres forældre, hvilket er en stigning fra 2,3 pct. i forhold til 2013. Det er især voksne i starten af 30’erne på Sjælland, mænd, personer med en lav indkomst samt efterkommere med ikke-vestlig baggrund, der bor sammen med mindst én af deres forældre. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik. , 14. november 2024 kl. 8:00 ,  , 3,2 pct. af 30-44-årige eller 34.900 personer bor sammen med mindst én af deres forældre. I 2013 var andelen 2,3 pct. eller 24.600 personer, viser en , ny analyse. , Det er mest udbredt blandt 30-44-årige at bo sammen med far eller mor på Sjælland. Ni af de ti kommuner med højest andel bosiddende med deres forældre ligger på Sjælland med den højeste andel i Gribskov Kommune med 8,9 pct. efterfulgt af Halsnæs Kommune med 8,0 pct. og Odsherred Kommune med 7,8 pct. De laveste andele af hjemmeboende voksne ses i Københavns Kommune med 2,0 pct. og Frederiksberg samt Ikast-Brande med hver 2,1 pct. , ”Ud over de geografiske forskelle ser vi, at mænd, enlige uden børn og personer med lav indkomst oftere bor med deres forældre. Det samme gælder for efterkommere med ikke-vestlig baggrund,” siger Magnus Nørtoft, fuldmægtig i Danmarks Statistik. , Jo yngre man er blandt de 30-44-årige, jo mere udbredt er det at bo sammen med enten far eller mor. Blandt de 30-årige delte 5,4 pct. folkeregisteradresse med forældrene, mens det gjaldt for 1,9 pct. blandt de 40-44-årige. , Fakta fra analysen: , 65 pct. af de 30-44-årige, som boede med mindst en forælder, var mænd i 2023. 35 pct. var kvinder., 63 pct. af de 30-44-årige, som boede med deres forældre, var enlige uden børn i 2023 - mod 20 pct. blandt alle 30-44-årige. , 14,3 pct. af 30-44-årige efterkommere med ikke-vestlig baggrund havde i 2023 bopæl med mindst én forælder mod 6,5 pct. af alle 30-44-årige efterkommere fra vestlige lande og 3,2 blandt personer med dansk oprindelse., 40 pct. af de hjemmeboende 30-44-årige har grundskole eller gymnasium som højest fuldførte uddannelse. Det gjaldt for 19 pct. af alle i aldersgruppen. , Læs mere i analysen , Flere voksne bor samme med deres forældre.,   ,  

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-11-14-voksne-der-bor-hos-foraeldre

    Pressemeddelelse

    Danmarks Statistik og Dronning Marys Center lancerer nyt tema om land og by

    Danmarks Statistik og Dronning Marys Center ved Københavns Universitet har udarbejdet et nyt vidensgrundlag for relationen mellem land og by, som kan styrke den offentlige debat med data om befolkningsudvikling, økonomi, miljø, sundhed, arbejdsmarked og mange andre emner., 23. august 2024 kl. 8:00 ,  , Et nyt tema om relationen mellem land og by offentliggøres i dag hos Danmarks Statistik. Det er skabt i samarbejde med , Dronning Marys Center ved Københavns Universitet, og belyser udviklingstendenser på forskellige områder som fx demografi, økonomi, arbejdsmarked, uddannelse, miljø, sundhed og mange andre emner vedrørende land og by siden kommunalreformen i 2007. , ”Det er en fornøjelse at bidrage med ny viden om forholdet mellem land og by, og der skal lyde et stort tak til de eksperter, der har bidraget til det nye tema. Enhver, der interesserer sig for forholdet mellem land og by, kan nu finde relevante fakta et samlet sted,” siger Jonas Schytz Juul, direktør for Personstatistik i Danmarks Statistik. , Temaet om land og by kan ses på , www.dst.dk/landogby, og består af en række udvalgte indikatorer og udviklinger, som viser nogle af de forskelle og ligheder, der er mellem land og by. Det er skabt med bistand fra en tværfaglig ekspertgruppe bestående af forskere og repræsentanter fra offentlige myndigheder, erhvervsliv og interesseorganisationer. , ”Der er brug for flere kolde tal til en ophedet debat om land og by. Vi håber med den nye temaside at give eksperter såvel som borgere bedre adgang til statistik på området og skabe et fælles grundlag for en konstruktiv debat om geografiske ligheder og uligheder i Danmark,” siger Simon Kjær Hansen, leder af Dronning Marys Center., Projektet er støttet af , Realdania, ., Om Dronning Marys Center, Københavns Universitet, Dronning Marys Center er et videnscenter for anvendt og tværfaglig forskning inden for human- og samfundsvidenskaberne og har fokus på at levere forskningsbaseret viden, der kan bidrage til løsningen af vor tids største samfundsmæssige og politiske udfordringer., Om Danmarks Statistik, Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund., Kontakt, Leder af Dronning Marys Center Simon Kjær Hansen tlf. 35 32 35 17 og , shansen@samf.ku.dk, ., Pressechef i Danmarks Statistik Majken Lenskjold tlf. 22 42 07 48 og , mle@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-08-23-lancering-af-land-og-by

    Pressemeddelelse

    Landbrugsstøtte fylder mindre i resultaterne for de danske landbrug

    Landbrugsstøtten har betydet væsentligt mindre for økonomien i heltidslandbrug i perioden 2017-2021 end i perioden 2012-2016. Det skyldes overvejende, at landmænd i årene har opnået høje driftsresultater, især de konventionelle landbrug med malkekvæg og svin., 4. september 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, I perioden 2017 til 2021 modtog hvert danske heltidslandbrug i gennemsnit 2,7 mio. kr. i tilskud. Samtidig var bedrifternes gennemsnitlige driftsresultat på 5,1 mio. kr. for perioden. Det svarer til, at tilskud udgjorde 53 pct. af driftsresultatet. Det er næsten en halvering i forhold til den tidligere femårige periode fra 2012 til 2016, hvor tilskud udgjorde knap 100 pct. af driftsresultatet. Driftsresultatet er det beløb, der er tilbage til aflønning af landmandens arbejdsindsats og egenkapital, efter alle omkostninger inklusive finansielle udgifter er betalt., ”Landbrugsstøtten har i den seneste femårige periode fra 2017 til 2021 udgjort lidt mere end halvdelen af driftsresultatet for de danske landmænd. Alligevel er det betydeligt mindre end ved den forrige femårige periode, hvor stort set hele driftsresultatet svarede til landbrugsstøtten. Det vidner om et mere økonomisk robust landbrug i de seneste år,” forklarer Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Fra 2017 til 2021 har de danske landbrug samlet set modtaget 34,9 mia. kr. i tilskud – langt størstedelen fra EU's landbrugsstøtte. Størrelsen af tilskud har i gennemsnit været 7,0 mia. kr. om året. I 2021 modtog hver deltidsbedrift i gennemsnit 161.000 kr. i tilskud, og hver heltidslandbrug 612.000 kr. i tilskud. Det svarer til, at 76 pct. af de samlede tilskud gik til de 7.598 heltidslandbrug, der var i 2021., Landbrugets samlede tilskud, løbende priser, Anm.: Tilskud dækker generelle driftstilskud, miljøtilskud og tilskud til husdyrproduktion., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Faktaboks, Tilskud til landbruget forstås i denne artikel som summen af generelle driftstilskud, miljøtilskud og tilskud til husdyrproduktion., Knap 90 pct. af støtten kommer gennem EU’s ordninger med arealafhængig støtte. Størstedelen af landbrugsstøtten tildeles pr. hektar jord, hvor størrelsen er afhængig af en historisk produktion. Ca. 2/3 ydes som en grundbetaling, mens ca. 1/3 er ’grøn betaling’ for fx afgrødediversifikation eller økologisk produktion. Godt 10 pct. af støtten ydes gennem landdistriktsmidler fx støtte til miljøfølsomme områder og økologi eller investeringsstøtte til fx miljøteknologi. I statistikken indgår miljørelaterede tilskud i bruttoudbyttet, mens investeringstilskud indgår i generelle tilskud. EU yder desuden støtte til husdyrproduktion, som især gives som slagtepræmier for kvæg., Læs mere om regnskabsstatistik for jordbrug i , statistikdokumentationen, ., I denne artikel er der fokuseret på heltidsbedrifterne. Det skyldes, at der for deltidsbedrifterne er et databrud mellem 2019 og 2020, idet bundgrænsen for deltagende jordbrug i regnskabsstatistikken er hævet fra 15.000 til 25.000 euro. Tallene fra EU-Kommissionen dækker over både heltids- og deltidsbedrifter. , Bedrifterne i stikprøven inddeles i heltids- og deltidsbedrifter ud fra det faktiske timeforbrug, hvor en heltidsbedrift har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer om året., Betydningen af tilskud er størst for de mindste bedrifter, Tilskud udgør en større del af driftsresultatet for de mindste landbrug. På de mindste heltidsbedrifter med en til tre ansatte omregnet til fuldtidsansatte (årsværk) udgør de samlede tilskud 74 pct. af driftsresultatet, mens tilskud blot udgør 35 pct. af driftsresultatet på bedrifter med 10+ årsværk. For alle størrelser af bedrifter gælder det dog, at de fra 2017 til 2021 i gennemsnit ville have haft positive resultater før ejeraflønning, selv uden tilskud., Samlet tilskud og driftsresultat efter årsværk. 2017-2021, Anm.: Tilskud dækker generelle driftstilskud, miljøtilskud og tilskud til husdyrproduktion., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, (heltidsbedrifter), Siden 2012 er antallet af heltidsbedrifter faldet fra 11.618 til 7.598 bedrifter i 2021. Antallet af små heltidsbedrifter med et til tre årsværk er faldet fra 7.374 til 3.683 bedrifter, mens antallet af landbrug med 10+ årsværk er steget fra 138 bedrifter i 2012 til 570 bedrifter i 2021. Med andre ord bliver bedrifterne større, mens der bliver færre af dem. Det kan have en indflydelse på landbrugsstøttens gennemsnitlige betydning, da tilskud udgør en mindre andel af driftsresultatet på større bedrifter., Tilskud fylder mest af økonomien hos planteavlere, Også når man opdeler efter produktionstyper, er der stor forskel på, hvor stor en andel tilskud udgør af driftsresultatet. For perioden 2017 til 2021 overgik størrelsen af tilskud kun driftsresultatet for økologisk planteproduktion, hvor tilskud udgjorde 211 pct. af driftsresultatet. Det vil sige, at de økologiske planteavlere i gennemsnit uden tilskud ville have haft et betydeligt negativt driftsresultat. I samme periode udgjorde tilskud 91 pct. af driftsresultatet for konventionelle planteavlere, som var den produktionstype, hvor tilskud udgjorde den næststørste andel af driftsresultatet., For konventionelle malkekvæg og svinebedrifter faldt andelen af tilskud i forhold til driftsresultatet. Fra henholdsvis 212 til 47 pct. for malkekvæg og fra 115 til 23 pct. for svinebedrifter fra 2017 til 2021 sammenlignet med den tidligere femårige periode., Faldet i den gennemsnitlige andel af tilskud i forhold til driftsresultatet afspejler, at der i perioden 2017 til 2021 har været nogle gode økonomiske resultater inden for de største driftsformer i Danmark: konventionel malkekvæg, svin og planteavl., ”For konventionel svineproduktion var der efter negative driftsresultater i 2018 to år med høje priser på svin, hvilket gav historisk gode resultater. For malkekvægsbedrifter nåede mælkepriserne ligeledes et rekordhøjt niveau i 2021, hvilket også resulterede i historisk gode driftsresultater,” forklarer Henrik Bolding Pedersen., ”Generelt har vi haft nogle særlige år grundet blandt andet COVID-19 og krigen i Ukraine, så det er ikke til at vide, hvordan den næste femårige periode vil se ud for landbruget i Danmark. Men udgangspunktet er en mere robust landbrugssektor end for 10 år siden,” tilføjer Henrik Bolding Pedersen., Det er normalt, at driftsresultaterne for de forskellige typer bedrifter svinger fra år til år, og dermed også betydningen af tilskud for resultatet., Landbrugets driftsformer, andel af tilskud ift. driftsresultatet i procent, Anm.: Bemærk, at landbrugsstøtten er sat i forhold til driftsresultatet. Støttens andel af driftsresultatet kan ændre sig uden, at støttens størrelse ændrer sig. Tilskud dækker generelle driftstilskud, miljøtilskud og tilskud til husdyrproduktion., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, (heltidsbedrifter), Tendensen ser ud til at fortsætte ind i 2022, I 2022 udgjorde tilskud til landbruget i alt 6,7 mia. kr. De foreløbige driftsresultater for landbrugene i 2022 viser, at tilskud dermed har udgjort 20,6 pct. af driftsresultatet for heltidslandbrug. Det er altså væsentligt mindre end de 53 pct. i 2017-2021. Baseret på de foreløbige tal for 2022 skyldes faldet, at der har været særdeles pæne driftsresultater på tværs af produktionsgrene, især for bedrifter med malkekvæg og planteavl. I 2021 var mælkeprisen rekordhøj, og 2022 gav endnu højere priser, der dog er faldet i 2023., Landbrugsstøtten er vigtig for danske landmænd , I forhold til resten af EU udgør støtten til danske landmænd på bedriftsniveau stadig en relativt stor del af driftsresultatet til trods for, at andelen af tilskud i forhold til driftsresultat er faldet., I 2017 til 2021 udgjorde landbrugsstøtten, ifølge en opgørelse fra EU-Kommissionen, 72 pct. af driftsresultatet i Danmark, mens støtten i EU i gennemsnit udgjorde 53 pct. af driftsresultatet. Opgørelsen fra EU-Kommissionen inkluderer både heltids- og deltidsbedrifter, hvilket er hovedårsagen til, at de 72 pct. ikke stemmer overens med de 53 pct. for danske heltidsbedrifter, der er nævnt tidligere i artiklen. Alligevel giver tallet et billede af, hvordan de danske landbrug placerer sig i forhold til resten af EU., Landbrugsstøtte i pct. af driftsresultat på bedriftsniveau for EU27 landene, gennemsnit 2017-2021, Anm.: , 1, Malta er ikke vist, da der mangler data for et år. Landet indgår i EU-gennemsnittet. , 2, Cypern, Luxembourg og Slovakiet er ikke vist, da de er små eller har få bedrifter. Landende indgår i EU-gennemsnittet. , 3, Driftsresultat og omsætning varierer en smule mellem den danske statistik og EU-opgørelsen grundet lidt forskellige afgrænsninger. Omsætning kaldes også bruttoudbytte i Danmarks Statistiks terminologi., Kilde: Data fra EU Farm Accountancy Data Network, , FADN public database, ., ”En forklaring på, at Danmark placerer sig højere end EU-gennemsnittet, når man ser på, hvor meget landbrugsstøtten udgør af landbrugenes driftsresultatet, er højere lønninger og gæld. Ansatte i dansk landbrug har typisk højere lønninger end i andre EU-lande, og så er det danske landbrug præget af større bedrifter med mere gæld, hvilket påvirker de renter, der skal betales,” siger Henrik Bolding Pedersen., Ser man således på omsætningen (bruttoudbyttet), hvor fx løn og renter ikke tælles med, udgjorde landbrugsstøtten kun 12 pct. af omsætningen i Danmark, ifølge EU-Kommissionen. Det er en mindre andel end i EU, hvor det samlede gennemsnit lå på 28 pct. på bedriftsniveau. Det vil sige, at støtten til landbruget i Danmark ikke er så stor i forhold til andre EU-lande set i forhold til produktionen, men at den betyder forholdsvist mere, når vi inddrager de høje udgifter til finansiering og løn., Landbrugsstøtte i pct. af omsætning på bedriftsniveau for EU27 landene, gennemsnit 2017-2021, Anm.: , 1, Malta er ikke vist, da der mangler data for et år. Landet indgår i EU-gennemsnittet. , 2, Cypern, Luxembourg og Slovakiet er ikke vist, da de er små eller har få bedrifter. Landende indgår i EU-gennemsnittet., 3, Driftsresultat og omsætning varierer en smule mellem den danske statistik og EU-opgørelsen grundet lidt forskellige afgrænsninger. Omsætning kaldes også bruttoudbytte i Danmarks Statistiks terminologi., Kilde: Data fra EU Farm Accountancy Data Network, , FADN public database, . 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-09-04-landbrugsstoette-fylder-mindre-i-resultaterne-for-de-danske-landbrug

    Bag tallene

    Indvandrere og efterkommere fordeler sig forskelligt geografisk

    Andelen af indvandrere og efterkommere varierer mellem kommunerne, og forskellige oprindelseslande dominerer i forskellige dele af landet. Fx er Ukraine det dominerende oprindelsesland i en gruppe nord- og midtjyske kommuner., 3. juli 2024 kl. 7:30 ,  , Der er rettet en enkelt fejl i afsnittet 'Flest indvandrere og efterkommere fra Tyrkiet'. Fejlen er rettet den 5.7.2024, De omkring 952.200 indvandrere og efterkommere, som bor i Danmark, fordeler sig ikke jævnt i landet. Dels er der stor variation fra område til område på andelen af efterkommere og indvandrere ud af det samlede indbyggertal; dels er der forskel på, hvor i landet de forskellige oprindelseslande er mest markant repræsenteret., Indvandrere og efterkommere udgør 16 pct. af hele befolkningen. Indvandrere står for hovedparten med 12 pct., mens efterkommere udgør 4 pct. ifølge de nyeste tal fra 2. kvartal 2024., Bag den gennemsnitlige andel for hele landet ligger en stor variation fra region til region. Og inden for alle fem regioner er der store forskelle mellem de enkelte kommuner., ”Den lille million indvandrere og efterkommere, der bor i Danmark i dag, er ikke ligeligt fordelt på kommuner og regioner. Den største andel bor i kommunerne omkring hovedstaden, samt i de større kommuner uden for hovedstaden som Odense og Aarhus,”, siger chefkonsulent i Danmarks Statistik Jørn Korsbø Petersen. , Lavest andel indvandrere og efterkommere i Nordjylland, Region Hovedstaden har en andel af indvandrere og efterkommere på 23 pct. og dermed en markant højere andel end de øvrige fire. Det er også i Region Hovedstaden, at kommunerne med relativt flest indvandrere og efterkommere ligger. Andelen af indvandrere og efterkommere er med 46 pct. størst i Ishøj Kommune efterfulgt af Brøndby Kommune (40 pct.) og Høje-Taastrup Kommune (37 pct.). Københavns Kommune, landets største kommune målt i indbyggertal, har en andel på 28 pct. , Indvandrere og efterkommeres andel af hele befolkningen i kommunerne, 2. kvt. 2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FOLK1E, Region Nordjylland har med 10 pct. indvandrere og efterkommere den laveste andel blandt regionerne. Det er også i denne region, at de fire kommuner med landets mindste andel af indvandrere og efterkommere ligger – nemlig kommunerne Morsø, Jammerbugt, Læsø og Rebild, som alle har en andel på 7 pct., Andelen i de øvrige tre regioner er 14 pct. i Region Syddanmark, 13 pct. i Region Midtjylland og 12 pct. i Region Sjælland., Flest indvandrere og efterkommere fra Tyrkiet, Indvandrere og efterkommere fra Tyrkiet udgjorde , 66.963, personer i 2023, hvilket gør Tyrkiet til det land med den største indvandrerbefolkning i Danmark. Polen lå nummer to med 56.760 personer, mens antallet af indvandrere og efterkommere fra Rumænien var tredjestørst med 46.163 personer., Lande hvorfra der er flest indvandrere og efterkommere i Danmark. 2. kvt. 2024, Tyrkiet, 66.963, Polen, 56.760, Rumænien, 46.163, Ukraine, 45.591, Syrien, 45.375,  , Tyskland, 41.458,  , Irak, 34.925,  , Libanon, 28.262,  , Pakistan, 27.349,  , Iran,  , 26.682, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FOLK1C,  , Tilsammen udgør indvandrere og efterkommere fra de ti lande, med størst andel indvandrere og efterkommere, 44 pct. af alle med anden oprindelse end dansk., Fordeler sig forskelligt geografisk i Danmark, Indvandrere og efterkommere kommer fra mere end 200 forskellige oprindelseslande. , De mange forskellige oprindelseslande fordeler sig imidlertid ikke ligeligt rundt om i landet. Ser man eksempelvis på, hvilket oprindelsesland, der er flest personer fra i de enkelte kommuner, danner der sig nogle forskellige mønstre i forskellige områder af Danmark. , Kortet nedenfor viser hvilket oprindelsesland som er det ’dominerende’ – dvs. det land, som den største andel af indvandrere og efterkommere i den pågældende kommune har som oprindelsesland. Som kortet viser, er Ukraine eksempelvis det største oprindelsesland i en gruppe nabokommuner i Nord- og Midtjylland  – et mønster, der udelukkende ses i dette område. , Et andet billede er, at Tyskland er det dominerende oprindelsesland i en gruppe sønderjyske nabokommuner. Øst for Storebælt er Tyrkiet det dominerende oprindelsesland i en større gruppe på 22 nabokommuner. (se også faktaboks), Indvandrere og efterkommere fordelt efter dominerende oprindelsesland, 2. kvartal 2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FOLK1C, Kortet viser udelukkende, hvilket oprindelsesland der er det dominerende – ikke hvor mange personer eller hvor store andele, det drejer sig om. Således findes der eksempelvis kommuner, hvor der bor flere ukrainere, end der gør i de kommuner, hvor Ukraine er det dominerende oprindelsesland. Det gælder fx Vejle og Odense Kommuner., Kortet viser heller ikke, hvor mange personer, der har det dominerende oprindelsesland som oprindelsesland. Den næststørste gruppe i en kommune kan således godt være næsten lige så stor som det største oprindelsesland i kommunen. For eksempel er Holstebro én af de kommuner, hvor Ukraine er det dominerende oprindelsesland: Her bor 671 indvandrere og efterkommere fra Ukraine, men der er ikke langt ned til den næststørste gruppe fra Syrien, som tæller 634., I nogle af de sønderjyske kommuner, der har Tyskland som dominerende oprindelsesland, er der større afstand mellem den største og den næststørste gruppe. I Aabenraa Kommune er der således 4.078 indvandrere og efterkommere fra Tyskland, mens den næststørste gruppe med Rumænien som oprindelsesland tæller 752 personer., Endelig spænder opgørelsen over store forskelle på antallet af indvandrere og efterkommere i de enkelte kommuner – helt fra Københavns Kommune, hvor den dominerende gruppe tæller 8.161 indvandrere og efterkommere fra Pakistan ned til Læsø Kommunes 29 personer fra Tyskland. Eller Dragørs 133 personer med Sverige som oprindelsesland., Vietnam og Indien, I kun to kommuner er Vietnam det oprindelsesland, hvorfra der er flest indvandrere og efterkommere; nemlig Hjørring Kommune med 665 personer og Svendborg Kommune med 492 personer. , I to andre kommuner er Indien er det oprindelsesland, hvorfra der er flest indvandrere og efterkommere: Det gælder Gladsaxe og Gentofte Kommuner., Både for Vietnam og Indien gælder, at antallet af indvandrere og efterkommere fra disse lande, kun er ganske lidt større end antallet af personer, fra det oprindelsesland, der er næstflest af i kommunen. , I Gladsaxe bor der således 1.633 indvandrere og efterkommere med Indien som oprindelsesland, mens den næststørste gruppe med Pakistan som oprindelsesland tæller 1.360 personer. I Gentofte er løbet endnu tættere: Her bor 679 med Indien som oprindelsesland og 649, hvor oprindelseslandet er Filippinerne., Læs mere:, Indvandrere i Danmark, 2023, (publikation fra Danmarks Statistik, dec. 2023), Hvor i Danmark bor personer med udenlandsk oprindelse?, (Analyse, Danmarks Statistik, 2021), FAKTA, Kommuner med Ukraine som dominerende oprindelsesland for indvandrere og efterkommere:, Jammerbugt, Brønderslev, Morsø, Skive, Lemvig, Holstebro, Viborg, Vesthimmerland, Rebild, Mariagerfjord og Ikast-Brande., Kommuner med Tyrkiet som dominerende oprindelsesland for indvandrere og efterkommere:, Helsingør, Fredensborg, Hillerød, Frederikssund, Furesø, Egedal, Herlev, Ballerup, Roskilde, Rødovre, Glostrup, Albertslund, Høje-Taastrup, Greve, Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre, Holbæk, Ringsted, Køge og Slagelse.,  , Oprindelsesland, Når ingen af forældrene kendes, er oprindelseslandet defineret ud fra personens egne oplysninger. Er personen indvandrer, antages det, at oprindelseslandet er lig med fødelandet. Er personen efterkommer, antages det, at oprindelseslandet er lig med statsborgerskabslandet. , Når kun én forælder kendes, defineres oprindelseslandet ud fra dennes fødeland. Hvis dette er Danmark, bruges statsborgerskabslandet. , Når begge forældre kendes, defineres oprindelsesland ud fra moderens fødeland. Hvis dette er Danmark, bruges statsborgerskabslandet., Indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse, Indvandrere, er født i udlandet. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. , Efterkommere, er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Når én eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere, men som personer med dansk oprindelse. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere. , Personer med , dansk oprindelse, er personer, der - uanset fødested - har mindst én forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-07-03-indvandrere-oprindelseslande

    Bag tallene

    Medarbejdere

    Bestillinger/rekvirering af tilbud skal sendes til , consulting@dst.dk,  og helst ved at udfylde , bestillingsformularen , på vores hjemmeside. , Du kan med fordel ringe til DST Consultings hovednummer 39 17 36 00, så er du altid sikker på at få fat i en medarbejder. Generelle spørgsmål og opgaver, der drejer sig om befolkningen, arbejdsmarkedet og uddannelse, kan besvares af alle medarbejdere.,  , Sektionsledelse, Emil Thranholm - tlf. 29 63 22 97 - , eth@dst.dk, Befolkning, Laurits Mikkelsen - tlf. 23 62 39 79 - , lmi@dst.dk, Gustav Andersen - tlf. 29 33 70 04 - , gan@dst.dk, Doaa El-Chamma - tlf. 21 36 66 29 - , dch@dst.dk, Sarah Neisig Andersen - tlf. 20 35 32 12 - , snd@dst.dk, Rebecca Enslev - tlf. 39 17 33 83 - , ren@dst.dk,  , Uddannelse,  , Amy Frølander - tlf. 29 46 73 77 - , amf@dst.dk, Bodil Birkebæk Olesen - tlf. 23 29 35 25 - , boo@dst.dk, Doaa El-Chamma - tlf. 21 36 66 29 - , dch@dst.dk, Sarah Neisig Andersen - tlf. 20 35 32 12 - , snd@dst.dk, Rebecca Enslev - tlf. 39 17 33 83 - , ren@dst.dk, Alexander Pfeiffer Cappelen - tlf. 23 63 72 52 - , apf@dst.dk,  , Løn og arbejdsmarked, Lonnie Graversgaard - tlf. 30 35 72 92 - , lnj@dst.dk, Laurits Mikkelsen - tlf. 23 62 39 79 - , lmi@dst.dk,  , Indkomst, formue og gæld, Amy Frølander - tlf. 29 46 73 77 - , amf@dst.dk, Louise Rasmussen - tlf. 23 81 62 76 - , lop@dst.dk,  , Sundhed, Amy Frølander - tlf. 29 46 73 77 - , amf@dst.dk, Lonnie Graversgaard - tlf. 30 35 72 92 - , lnj@dst.dk, Louise Rasmussen - tlf. 23 81 62 76 - , lop@dst.dk,  , Kriminalitet, Laurits Mikkelsen - tlf. 23 62 39 79 - , lmi@dst.dk, Amy Frølander - tlf. 29 46 73 77 - , amf@dst.dk,  , Bygninger og boligforhold, Allan Hansen - tlf. 23 24 93 58 - , hnn@dst.dk, Amy Frølander - tlf. 29 46 73 77 - , amf@dst.dk,  , Transportmidler, Bodil Birkebæk Olesen - tlf. 23 29 35 25 - , boo@dst.dk, Allan Hansen - tlf. 23 24 93 58 - , hnn@dst.dk, Nanta Veliovits - tlf. 21 20 98 79 - , nav@dst.dk,  , Geografisk inddeling, Lonnie Graversgaard - tlf. 30 35 72 92 - , lnj@dst.dk, Allan Hansen - tlf. 23 24 93 58 - , hnn@dst.dk, Oliver Michael Wyckoff - tlf. 24 87 01 35 - , owy@dst.dk,  , Erhvervsstatistik, Oliver Michael Wyckoff - tlf. 24 87 01 35 - , owy@dst.dk, Sarah Neisig Andersen - tlf. 20 35 32 12 - , snd@dst.dk,  

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/skraeddersyede-loesninger/bestil-en-opgave/medarbejdere

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation