Søgeresultat

Sol eller sne: Vinterferien deler danskerne

I februar 2017 tog danskerne på omkring 462.000 lange ferierejser til udlandet. De fem mest populære destinationer deler sig mellem sne og ski (59 pct.) og sol og strand (41 pct.)., 22. januar 2019 kl. 8:00 , Af , Presse, Vinterferien og februar er højsæson for rejselystne danskere. I 2017, hvor de seneste opgørelser er fra, var Spanien (inklusive De Kanariske Øer) med 82.000 lange ferierejser den mest populære destination, når danskerne rejste til udlandet på vinterferie. Spanien (inklusive De Kanariske Øer) stod for 18 pct. af udlandsrejserne den måned. , En anden populær solbeskinnet destination var Thailand, som med 31.000 rejser stod for 7 pct. af udlandsrejserne. , Fakta: Lange ferierejser , Danmarks Statistiks , rejsestatistik , skelner mellem korte og lange ferierejser. Lange ferierejser dækker over rejser af en varighed på mindst fire overnatninger, mens korte ferierejser er på mindre end fire overnatninger. ,  Figur 1. Danskernes top 5 rejsedestinationer i udlandet. Februar 2017, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/FF1, Anm: Spanien er inklusive De Kanariske Øer , Anm 2: Kun rejser med mindst fire overnatninger er medtaget. , For skiløberne var Østrig, Sverige og Norge favoritdestinationer. Der var 70.000 lange ferierejser til Østrig (15 pct. af ferierejser til udlandet den måned), 50.000 lange ferierejser til Sverige (11 pct.) og 44.000 til Norge (10 pct.). , Skolernes vinterferie varer en uge, hvilket stemmer godt overens med den gennemsnitlige opholdslængde på danskernes favoritdestinationer i udlandet, som alle - med undtagelse af Thailand- er mellem 6 og 8 dage (illustreret ved den grønne cirkel i figur 1). Rejserne til Thailand varer gennemsnitligt 15 dage, hvilket er noget længere end de øvrige populære vinterferiedestinationer. , Fakta: Sådan rejser danskerne på lange ferierejser i udlandet, Fly 71pct., Bil 21 pct., Bus 4 pct., Skib 2 pct., Tog 1pct. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FF3, Mere end hver fjerde lange ferierejse i vinterferien var i Danmark, Ud over de 462.000 udlandsrejser med mindst fire overnatninger var der i februar 2017 også 172.000 rejser med Danmark som feriedestination. Dette svarer til, at 27 pct. af samtlige lange ferierejser blev holdt på dansk grund i vinterferien 2017.  Den gennemsnitlige opholdslængde for ferien i Danmark var 7 dage. , Figur 2. Rejser med mindst fire overnatninger. Februar 2017, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/FF1, Ferierejser i februar 2017, Destination, Antal rejser, Opholdslængde (antal dage), Alle, 633.245, 9, Danmark, 171.556, 7, Spanien, 82.308, 8, Østrig, 70.083, 7, Sverige, 50.286, 7,  Norge, 44.416, 6,  Thailand, 31.135, 15,  Øvrige lande, 183.461,  Spørgsmål om tal i denne artikel kan rettes til fuldmægtig Else-Marie Rasmussen på  , Tlf.: 39 17 33 62, emr@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-01-21-sol-eller-sne-vinterferien-deler-danskerne

Bag tallene

Sparer jyder på agurkesalaten?

Der er forskelle helt ned på køkkenniveau viser en ny analyse af danskernes forbrug efter bopæl. Jyderne køber i gennemsnit kun for 7 kroner agurkesalat om året, mens københavnerne køber for 10 kr., 19. juni 2002 kl. 0:00 ,  , Til gengæld køber jyderne langt mere eddike end københavnerne, muligvis til at sylte agurkerne hjemme i køkkenet. Jyderne bruger også flere penge på pølser, benzin og bankospil, hvorimod københavnerne fører med pasta, sodavand og restaurantbesøg., Disse og mange andre resultater fremgår af analysen af geografiske forskelle i forbrug og indkomst mv., som Danmarks Statistik udsender i dag., Analysen giver for første gang en samlet belysning af de geografiske forskelle i forbrug, indkomst, pensionsdækning, rådighed over varige forbrugsgoder, betalinger til og fra det offentlige mv. Det sker gennem en række tabeller, der er inddelt efter amter eller efter bymæssighed. For første gang er der også tal for husstandenes køb i udlandet, samt for forbruget i hver enkelt af landets kommuner. , Blandt analysernes resultater kan nævnes:, Det største forbrug findes i Frederiksborg amt - og det laveste på Bornholm., I storbyerne er udgifterne til bl.a. forlystelser og restauranter forholdsvis store - til gengæld er udgiften til biler lille., Hver gang sønderjyderne køber drikkevarer og tobak for 100 kr. i Danmark, køber de for 47 kr. i udlandet. Blandt københavnerne er købet i udlandet kun 9 kr., Kun 29 pct. af husstandene i Hovedstadsområdet bor i ejerbolig - til gengæld har 17 pct. rådighed over sommerhus eller kolonihave., Husstandenes opsparing er størst i de mindre byer og mindst i de store provinsbyer., Privattegnede kapitalpensionsordninger, rate- og livsvarige pensionsordninger er især populære i de mindre byer., Husstandene i de mindste byer betaler i gennemsnit mest i moms og afgifter., Husstandene i Nørre Snede kommune forbruger for ca. 691 millioner kr. om året., Vil du vide mere?, Ring til Bo Møller på   39 17 34 11 eller send en E-post til , bom@dst.dk, ., Bestil efterretningen, Geografiske forskelle i forbrug, indkomst mv. Analyser på grundlag af forbrugsundersøgelsen 1998-2000, i Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, . , For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2002/19-06-2002-agurkesalaten

Pressemeddelelse

Udsatte børn og unge - underretninger

Indberet på Virk.dk:, Start indberetning, Indberetningsfrister, Fristen for indberetning er , 31. januar, i året efter tællingsåret. , Årshjul 2025-26 underretninger - til print (pdf), Databekendtgørelse, Bekendtgørelsen om dataindberetninger på socialområdet (databekendtgørelsen) samler alle regler og krav til kommunernes indberetning af data på det sociale område til Social- og Boligministeriet., Bekendtgørelsen opdateres typisk hvert halve år pr. 1. januar og pr. 1. juli, således at kravene til kommunernes indberetning af data på socialområdet er angivet korrekt og opdateret med nyeste lovgivning. Den gældende databekendtgørelse findes på Retsinformation og kan desuden tilgås via Social- og Boligministeriets hjemmeside. , Gældende bekendtgørelse, Se databekendtgørelsen, Kommende ændringer i bekendtgørelsen, Social- og Boligministeriet varsler kommende ændringer i databekendtgørelsen og dermed i kravene til kommunernes indberetning af oplysninger mindst seks måneder før, at de træder i kraft, således at kommuner og it-leverandører har mulighed for at foretage de nødvendige tilpasninger. Varslingen foretages via en nyhed på , Social- og Boligministeriets hjemmeside, . I forlængelse heraf udsender Social- og Boligministeriet et varslingsbrev til kommunerne og alle kendte systemleverandører, hvoraf bekendtgørelsen fremgår., Workshop med kommuner den 17. november 2022, Danmarks Statistik afholdte den 17. november 2022 en workshop for kommunale indberettere af data på socialområdet. , Nedenfor er Danmarks Statistiks præsentation og en opsamling på den efterfølgende drøftelse., Præsentation B&U (pptx), Session opsummering - B&U (pdf), Supplerende oplysninger, Social- og Ældreministeriet om udsatte børn og unge, Social- og Ældreministeriet om underretningspligt, Ankestyrelsen om underretninger, Leverandører, Kravspecifikationer, Siden findes ved at trykke på linjen, Systemleverandører, Kombit, Miracle, DXC, SBSYS, Team Online, KMD Nexus, Kontakt, Kontakt , underret@dst.dk, eller ring direkte til: , Marko Malic , 51 70 56 95, Om statistikken, Beskrivelse af statistikken, Underretningsstatikken omhandler underretninger om børn og unge, der har behov for særlig støtte i henhold til udvalgte paragraffer i Lov om Social Service., Desuden kan autoriserede forskningsinstitutioner tilkøbe adgang til registret , BUU, til konkrete forsknings-, udrednings- og analyseopgaver. , Læs mere vedr. forskningsservice., Emneside: Udsatte børn og unge, Seneste "Nyt" fra statistikken, Stigning i antal af underretninger om børn og unge, 18. juni 2025 , I 2024 modtog kommunerne i alt 182.600 underretninger om bekymring for et barn eller en ungs trivsel og udvikling. Det er en stigning på 7 pct. sammenlignet med året før, hvor antallet lå på 170.500., Tabeller i Statistikbanken om 'Udsatte børn og unge'

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/udsatte-boern-og-unge-underretninger

Udsatte børn og unge - indsatser og støtte

Indberet på Virk.dk:, Start indberetning, Indberetningsfrister, Fristen for indberetning er , 31. januar, i året efter tællingsåret. , Årshjul 2025-26 Støttende indsatser - til print (pdf), Databekendtgørelse, Bekendtgørelsen om dataindberetninger på socialområdet (databekendtgørelsen) samler alle regler og krav til kommunernes indberetning af data på det sociale område til Social- og Boligministeriet., Bekendtgørelsen opdateres typisk hvert halve år pr. 1. januar og pr. 1. juli, således at kravene til kommunernes indberetning af data på socialområdet er angivet korrekt og opdateret med nyeste lovgivning. Den gældende databekendtgørelse findes på Retsinformation og kan desuden tilgås via Social- og Boligministeriets hjemmeside. , Gældende bekendtgørelse, Se databekendtgørelsen, Kommende ændringer i bekendtgørelsen, Social- og Boligministeriet varsler kommende ændringer i databekendtgørelsen og dermed i kravene til kommunernes indberetning af oplysninger mindst seks måneder før, at de træder i kraft, således at kommuner og it-leverandører har mulighed for at foretage de nødvendige tilpasninger. Varslingen foretages via en nyhed på , Social- og Boligministeriets hjemmeside, . I forlængelse heraf udsender Social- og Boligministeriet et varslingsbrev til kommunerne og alle kendte systemleverandører, hvoraf bekendtgørelsen fremgår., Workshop med kommuner den 17. november 2022, Danmarks Statistik afholdte den 17. november 2022 en workshop for kommunale indberettere af data på socialområdet. , Nedenfor er Danmarks Statistiks præsentation og en opsamling på den efterfølgende drøftelse., Præsentation B&U (pptx), Session opsummering - B&U (pdf), Vejledninger, Vejledning til indberetning - Udsatte børn og unge (pdf), Paragraf nøgle SL 2023->BL 2024 koder (pdf), Vejledning i fejltyper (pdf), Udslagsgivende forhold (pdf), Leverandører, Kravspecifikationer, Siden findes ved at trykke på linjen, Systemleverandører, Kombit, KMD Nexus, DXC, SBSYS, EG Team Online, CGI, Kontakt, Kontakt , indsats_BU@dst.dk, eller på fællesnummer: , 21 82 17 60, Om statistikken, Beskrivelse af statistikken, Registeret for udsatte børn og unge – forebyggende foranstaltninger, giver oplysninger om hjælpeforanstaltninger til børn og unge i henhold til udvalgte paragraffer i Lov om Social Service over for familier med børn og unge, der har behov for særlig støtte., Emneside: Udsatte børn og unge, Seneste "Nyt" fra statistikken, Flere støttende indsatser til børn iværksat i 2024, 23. maj 2025 , I løbet af 2024 blev der iværksat 63.400 støttende indsatser til børn og unge. Det er en stigning på 1,9 pct. i forhold til 2023, hvor der blev iværksat 62.300 støttende indsatser., Tabeller i Statistikbanken om 'Udsatte børn og unge'

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/udsatte-boern-og-unge

Udsatte børn og unge - anbringelser

Indberet på Virk.dk:, Start indberetning, Regneark til indberetning, Anbringelser 0-17 årige (xlsx), Efterværn 18-22 årige (xlsx), Vejledning til upload af statistik-specifikt regneark (Type 2)., Indberetningsfrister, Periode, Frist, 1. kvt., 30. april, 2. kvt., 31. juli, 3. kvt., 31. oktober, 4. kvt., 31. januar, Årshjul 2026 Anbringelser - til print (pdf), Databekendtgørelse, Bekendtgørelsen om dataindberetninger på socialområdet (databekendtgørelsen) samler alle regler og krav til kommunernes indberetning af data på det sociale område til Social- og Boligministeriet., Bekendtgørelsen opdateres typisk hvert halve år pr. 1. januar og pr. 1. juli, således at kravene til kommunernes indberetning af data på socialområdet er angivet korrekt og opdateret med nyeste lovgivning. Den gældende databekendtgørelse findes på Retsinformation og kan desuden tilgås via Social- og Boligministeriets hjemmeside. , Gældende bekendtgørelse, Se databekendtgørelsen, Kommende ændringer i bekendtgørelsen, Social- og Boligministeriet varsler kommende ændringer i databekendtgørelsen og dermed i kravene til kommunernes indberetning af oplysninger mindst seks måneder før, at de træder i kraft, således at kommuner og it-leverandører har mulighed for at foretage de nødvendige tilpasninger. Varslingen foretages via en nyhed på , Social- og Boligministeriets hjemmeside, . I forlængelse heraf udsender Social- og Boligministeriet et varslingsbrev til kommunerne og alle kendte systemleverandører, hvoraf bekendtgørelsen fremgår., Workshop med kommuner den 17. november 2022, Danmarks Statistik afholdte den 17. november 2022 en workshop for kommunale indberettere af data på socialområdet. , Nedenfor er Danmarks Statistiks præsentation og en opsamling på den efterfølgende drøftelse., Præsentation B&U (pptx), Session opsummering - B&U (pdf), Vejledninger, Hvordan uploades, Vejledning til upload af regneark, Hvordan indberettes, Vejledning til indberetning - Anbringelser (pdf), Videovejledning til indberetningsskema: 0-17-årige, Videovejledning til indberetningsskema: 18-22-årige, Leverandører, Kravspecifikationer, Siden findes ved at trykke på linjen, Systemleverandører, DUBU, DXC, SBSYS, Kontakt, Kontakt , anbring@dst.dk, eller på fællesnummer: , 39 17 39 00, Om statistikken, Beskrivelse af statistikken, Formålet med statistikken for anbringelser af udsatte børn og unge udenfor eget hjem er, at få mulighed for at følge udviklingen nationalt, regionalt og på kommunalt plan. Dermed kan statistikken bidrage til evaluering af lovgivningen og forbedre grundlaget for overvejelser og beslutninger om udviklingen på anbringelsesområdet., Emneside: Udsatte børn og unge, Seneste "Nyt" fra statistikken, Flere støttende indsatser til børn iværksat i 2024, 23. maj 2025 , I løbet af 2024 blev der iværksat 63.400 støttende indsatser til børn og unge. Det er en stigning på 1,9 pct. i forhold til 2023, hvor der blev iværksat 62.300 støttende indsatser., Tabeller i Statistikbanken om 'Udsatte børn og unge'

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/udsatte-boern-og-unge-anbringelser

Dansk Branchekode 2025 er gældende

Dansk Branchekode (DB) er en statistisk klassifikation, Dansk Branchekode er en statistisk klassifikation, der danner grundlag for en lang række statistikker. DB er en underopdeling af FN og EUs klassifikationer af økonomiske aktiviteter og er blevet opdateret i forbindelse med, at disse blev revideret., Danmarks Statistik har udgivet Dansk Branchekode (DB25), Dansk Branchekode (DB25) er udgivet som bog (pdf). Denne version indeholder alle brancher med et indledende kapitel med principper og regler for klassificering, beskrivelser af brancher, standardgrupperingerne og stikord. Bogen kan downloades her: , Publikationsside for Dansk Branchekode 2025, ., Standardgrupperingerne er lagt på hjemmesiden under klassifikationer, se , Klassifikationsside for Dansk Branchekode 2025, ., Ud over bog og standardgrupperinger har vi udarbejdet en korrespondancetabel, der viser relationerne mellem DB07 og DB25 og omvendt. Tabellen viser en M-N relation, dvs. at der kan være en 1-1 relation, 1-N, M-1 eller M-N. Se filer til download nederst på siden., Der stilles en simpel konverteringsmatrice til rådighed, som kan anvendes til at ”oversætte” DB07 til DB25 og omvendt. I konverteringsmatricen er relationerne 1-1, og afspejler således ikke kompleksiteten af de relationer, der findes mellem nogle af brancherne i DB07 og DB25, som der ses i korrespondancetabellen. Vægtningen i en relation går på antal enheder, og ikke den økonomiske aktivitet. Konverteringsmatricen skal derfor anvendes med forsigtighed. Se filer til download nederst på siden., Statistikkernes overgang til DB25 fra 2026, DB25 trådte i kraft i de administrative systemer pr. 1/1/2025, herunder CVR. Statistikkerne, der følger EUs love, har forskellige overgangsår, fra DB07 til DB25, men i Danmark vil de fleste statistikker, der udgives i 2026, være på DB25., De første statistikker er udgivet på DB25, og de øvrige statistikker vil følge over de næste tre år. Nogle statistikker er afhængige af andre statistikkers data, hvorfor de først kan laves endnu senere. Alle statistikker vil have mindst ét år med udgivelse på både DB25 og DB07., Danmarks Statistik har i 2025 udgivet statistikker baseret på DB07, selvom DB25 trådte i kraft og blev styrende i CVR. Det gjorde vi ved at dobbeltkode alle virksomheder, så de både havde en DB07 og DB25 kode i vores interne systemer., Standardgrupperingerne er blevet opdateret, og statistikkerne, der laves på DB25, bliver udgivet på de nye grupperinger fra 2026., Filer til download, opdateret d. 26. februar 2026:, Korrespondancetabel mellem DB07 og DB25, inklusiv opslagsværk:, DB07_DB25_nøgle_brancher (xlsx), Korrespondancetabel mellem DB07 og DB25 på standardgruppeniveauer for relationer, hvor minimum 1% af juridiske enheder eller omsætningen flytter: , DB07_DB25_nøgle_stdgrp (xlsx), DB25_DB07_nøgle_stdgrp (xlsx), Simpel konverteringsmatrice med 1-1 relationer mellem DB07 og DB25:, Simpel konverteringsmatrice (xlsx)

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/dansk-branchekode-er-gaeldende

Unge flytter senere hjemmefra – især dem der ikke studerer

Fra 2011 til 2021 er andelen af unge, der bor hjemme hos forældrene, steget. Det gælder især for unge, der ikke er i gang med studier. Andelen af hjemmeboende er steget i 93 af 98 kommuner. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik. , 26. juni 2023 kl. 8:00 ,  , Når de 18 fødselsdagslys på kagen er pustet ud, og gaverne er åbnet, så vælger en del unge at finde flyttekasserne frem i årene derefter. Men en ny analyse fra Danmarks Statistik viser, at de unge pakker færre flyttekasser i 2021 i forhold til 2011. Flere unge mellem 18 og 22 år bliver boende hjemme hos deres forældre. Fx var 42 pct. af de 21-årige hjemmeboende i 2021. Ti år tidligere gjaldt det for 32 pct. af de 21-årige. , ”Det er især unge, som ikke studerer, der bor hjemme hos deres forældre. Den tendens er forstærket de seneste 10 år,” siger Magnus Nørtoft, fuldmægtig i Danmarks Statistik. , I 2021 var 55 pct. af de 21-årige, som ikke studerede, hjemmeboende. I 2011 gjaldt det for 43 pct. Til sammenligning boede 17 pct. af de 21-årige, som samtidig studerede, hjemme i 2021 og 16 pct. i 2011., Vender vi blikket ud i Europa og sammenligner med de øvrige EU-lande, så var relativt få danske unge hjemmeboende i 2022. 18 pct. af de danske 20-24-årige havde adresse hjemme hos deres forældre sidste år. I EU boede 74 pct. af de 20-24-årige sammen med deres forældre i 2022. , Flere unge hjemmeboende i næsten alle landets kommuner, I 93 ud af 98 kommuner er andelen af 21-årige, der er hjemmeboende, højere i 2021 end i 2011. , I opgørelsen findes den højeste andel hjemmeboende 21-årige i 2021 i Albertslund Kommune med 61 pct. efterfulgt af Ishøj og Ballerup Kommuner med hhv. 54 og 53 pct. De laveste andele findes i ø-kommunerne Læsø og Fanø, hvor mange unge flytter for at påbegynde en ungdomsuddannelse. Andelen af hjemmeboende var derudover lavest i Lolland Kommune med 29 pct. hjemmeboende 21-årige., Dragør, Fanø, Helsingør, Læsø og Solrød er de eneste fem kommuner, der har oplevet, at færre 21-årige bor hjemme i 2021 ift. 2011. , Læs mere om de unge hjemmeboende her: , www.dst.dk/analyser/51354, Har du spørgsmål til tallene i analysen, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig i Danmarks Statistik, Magnus Nørtoft, mnt@dst.dk eller 42 46 19 45., Fakta: , De ude- og hjemmeboende unge bliver sædvanligvis opgjort efter deres egen bopælskommune. I denne analyse er andelen af hjemmeboende unge opgjort ud fra, hvor både ude- og hjemmeboende unge boede med deres forældre. På den måde bliver udeboende tilflyttere til fx de store studiebyer ikke talt med i de store byer, men i de kommuner, som de flyttede fra.,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2023/2023-06-26-unge-flytter-senere-hjemmefra

Pressemeddelelse

Verdens første statistiske julekalender?

30. november 1999 kl. 0:00 ,  , Nu er der håb for alle, der ikke kan gå julen i møde uden den daglige dosis statistik. Danmarks Statistik har lanceret, hvad de mener, er verdens første statistiske julekalender på deres hjemmeside www.dst.dk. Her kan man hver dag åbne en låge og bag den finde en interessant, overraskende eller hyggelig oplysning om danskerne og den søde juletid. , "Mange voksne kan ikke vente, så de snydekigger bag lågerne i deres julekalender", siger Leon Østergaard, der er formidlingschef i Danmarks Statistik. "Men vi har sikret Internet-kalenderen mod snyd, så man ikke kan åbne lågerne før tiden. Med de nye flade pc-skærme kan man allerhøjst skimte lidt af kalenderens indhold fra bagsiden, hvis man holder skærmen op mod lyset!" , 5000 tons lys på tre måneder , Statistikerne har været rundt på alle hylder og i alle databaser for at samle tal om, hvordan danskerne fejrer jul - fx med rigtig mange stearinlys. Forsyningen af lys er på hele 5402 tons i årets sidste kvartal mod kun 2445 tons i 2. kvartal, hvor vi bruger mindst lys. Nogle af lysene importerer vi - flest i oktober, hvor vi sidste år importerede 2540 tons stearinlys. , Juletræspynten er også en vigtig del af den danske jul. Men vi klippeklistrer ikke det hele selv. Sidste år importerede vi for godt 92 mio kr. juletræspynt, og det er en post, der på ti år er steget med hele 128 pct. Hertil kommer de elektriske guirlander, hvor vi importerede for godt 9 mio kr. sidste år, så der er efterhånden meget andet end stearinlys på træet. , Det er dog ikke kun træet, der bliver pyntet - mor får også lov at mærke, at det er jul. Udgifterne til indkøb af dameundertøj bliver ganske enkelt fordoblet i december sammenlignet med resten af året. Som gennemsnit pr. husstand bliver det dog ikke til mere end 66 kr. i hele december. Så hvis der ligger parisermodeller under nogle juletræer, må andre nøjes med standardmodellen fra Netto. Mændene får også undertøj i december, men i gennemsnit kun for 29 kr. pr. husstand. Mændene må altså trøste sig med, at man også kan blive pyntet på anden måde: I december køber husstandene julebryg og andet stærkt øl for 37 kr - det er to en halv gang mere end i resten af året! Læs selv mere i julekalenderen på www.dst.dk. , Hver dags låge gemmer nye tal og ind imellem også en lille konkurrence med - naturligvis - statistiske præmier. Men husk, siger Danmarks Statistik, kun én låge om dagen... , Henvendelse: , Vil du vide mere? , Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/1999/30-11-1999-Julekalender

Pressemeddelelse

Sofia og William topper navnelisten

12. juli 2013 kl. 9:50 ,  , William var i 2012 det mest benyttede navn til nyfødte drenge, mens små piger oftest fik navnet Sofia. Det viser Nyt fra Danmarks Statistik nr. , 388, . Det er tredje år i træk, at William ligger på førstepladsen, mens det til gengæld er første gang nogensinde, Sofia er placeret øverst på listen. Sidste års førsteplads hos pigerne, Emma, er drattet ned på en fjerdeplads., Hovedstaden trækker Sofia op, I Region Hovedstaden fik i alt 186 eller 1,9 pct. af pigerne i 2012 navnet Sofia, som dermed var regionens klart mest populære navn. I både Region Sjælland og Region Syddanmark toppede Freja og henviste begge steder Sofia til en andenplads. I Region Midtjylland og Region Nordjylland kunne Sofia end ikke klemme sig ind i top-3, som blev indtaget af Ida på førstepladsen efterfulgt af Emma og Freja., William topper i Region Sjælland, Selvom William for tredje år i træk tog førstepladsen, var han på regional plan kun nummer 1 i Region Sjælland. Her blev 89 eller 2,6 pct. af drengene navnebror med den engelske tronarving. I Region Midtjylland og Region Nordjylland toppede Lucas, i Region Hovedstaden var Oscar det største hit, og i Region Syddanmark var Liam det mest brugte navn i 2012., Liam er årets højdespringer, Liam var i 2012 listens absolutte højdespringer og gik hele 41 pladser frem fra en placering som nummer 47 i 2011 til nummer 6 sidste år. Blandt drengene rykkede Marius 22 pladser frem og Johan 16 pladser frem, mens Gustav faldt mest i popularitet og rykkede hele 26 pladser ned på listen., Rosa hopper højest, Hos pigerne er højdespringeren Rosa, som rykker 14 pladser frem fra nummer 53 til 39. Hun efterfølges på højdespringerlisten af Lily, der rykker 13 pladser frem, og Merle og Andrea, som begge hopper 12 placeringer op. Malou tog den største rutsjetur ned ad listen med et fald på 20 placeringer., Du kan læse mere i Nyt fra Danmarks Statistik nr. , 388, , på vores side om , navne til nyfødte, eller om , den regionale inddeling, . For yderligere info er du velkommen til at kontakte Dorthe Larsen, tlf. 39 17 33 07, , dla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-07-12-Sofia-og-William-topper-navnelisten

Pressemeddelelse

Lettere at være lille virksomhed

Virksomheder med under ti ansatte skal nu højest indberette oplysninger til tre af Danmarks Statistiks statistikker. Initiativet er et led i regeringens målsætning om at mindske de administrative byrder for erhvervslivet., 29. december 2004 kl. 0:00 ,  , Fra nytår bliver det lettere at være en lille virksomhed i Danmark. De små virksomheder skal nemlig højst indberette til tre forskellige officielle statistikker i løbet af et år. , Ifølge Lov om Danmarks Statistik er virksomheder forpligtet til at levere oplysninger til den nationale statistik-institution, når den anmoder om det. Små virksomheder har hidtil i visse tilfælde kunnet være så uheldige, at de er blevet bedt om at afgive data til mange statistikker samme år. Men det er slut nu, garanterer Danmarks Statistik. , "Fra 1. januar 2005 holder vi hånden over de små virksomheder, så de ikke kommer til at bruge for meget tid på at sende tal til os," siger Mai Hyldahl Wessing, der er specialkonsulent i Danmarks Statistik. "Vi definerer små virksomheder som juridiske enheder, der har mindre end ti fuldtidsbeskæftigede. Desuden skal virksomhederne omsætte mindre, end hvad det i gennemsnit koster i løn at have ti fuldtidsbeskæftigede," tilføjer Mai Hyldahl Wessing. , Hvor meget ti fuldtidsansatte i gennemsnit koster for en virksomhed, afhænger af branchen. For industrivirksomheder er det typisk mellem 3 og 6 millioner kr., for detailhandlen er det omkring 5 millioner kr., og for engroshandel omkring 10 millioner kr. Der findes omkring 260.000 virksomheder i Danmark med under ti ansatte. Af dem skulle 210.000 slet ikke levere data til Danmarks Statistik i 2003, mens 300 virksomheder er blevet udtrukket til så mange stikprøver og andre former for tællinger, at den nye praksis kan få betydning. , Den nye lettelse er et led i Danmarks Statistiks generelle fokus på den såkaldte "indberetningsbyrde". Danske virksomheder brugte sammenlagt 244 årsværk på at levere data til Danmarks Statistik i 2003 - et samfundsnødvendigt og lovpligtigt arbejde til omkring 160 millioner kr. Regeringen har som et af sine mål at mindske de private virksomheders administrative byrder, og som en del af Økonomi- og Erhvervsministeriet anstrenger Danmarks Statistik sig løbende for at begrænse indberetningsbyrden. , "Vi arbejder for tiden med at gøre det muligt at indberette til de fleste af vores statistikker over internettet, og fx til indekset for detailomsætning er det blevet muligt at indberette telefonisk. Desuden forsøger vi hele tiden at videreudvikle metoder, så vi kan begrænse stikprøvernes størrelse. Målet er at belaste så få virksomheder som muligt - og så lidt som muligt," forklarer Mai Hyldahl Wessing. , Vil du vide mere: Læs mere om indberetning til Danmarks Statistik generelt på , www.dst.dk/indberetning, . Samme sted er der en detaljeret gennemgang af lettelsen for de små virksomheder og en oversigt over omsætningsgrænsen for de enkelte brancher.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2004/29-12-2004-lettere-at-vaere-lille-virksomhed

Pressemeddelelse