Søgeresultat

Hvor er det typisk dansk...

Vi pendler længere hver dag, men køber færre biler. Vi spiser mindre fedt og ryger også mindre, og så er vi vilde med elektronik. Læs om dette og meget andet i Statistisk Årbog 2010., 8. juni 2010 kl. 0:00 ,  , Hvor er det typisk dansk..., Vi pendler længere hver dag, men køber færre biler. Vi spiser mindre fedt og ryger også mindre, og så er vi vilde med elektronik., Dette og meget andet interessant viden om Danmark og danskerne på godt og ondt kan du læse mere om i , Statistisk Årbog 2010, , der udkommer i dag i en udgave, hvor ikke kun tal, men også udseendet, er blevet fornyet., Læs bl.a. også, at:, Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er i dag 29 år mod 23 år i 1960 , Vi døber vores børn Emma og Lucas, mens fornavne som Jens, Peter, Kirsten og Anne er på retur , Færre hedder Jensen, Nielsen eller Hansen til efternavn. Flere hedder Østergaard, Vestergaard, Nørgaard eller Søndergaard , Flere danskere går i biografen. Mens der i 2007 blev solgt 12,1 mio. billetter, blev der solgt 14,1 mio. i 2009 , Filmatiseringerne af Stieg Larssons romaner Mænd der hader kvinder og Pigen der legede med ilden blev årets to mest sete film i 2009, efterfulgt af Harry Potter og halvblodsprinsen , Mænds ledighed er højere end kvinders. Historisk set har flere kvinder end mænd ellers været arbejdsløse , Hver familie har i gennemsnit 290.000 kr. til rådighed om året efter skat. Det varierer dog meget rundt omkring i landet fra Hørsholm i Nordsjælland med 500.000 kr. til København med kun 225.000 kr. , Der er 134 mobilabonnenter pr. 100 indbyggere, dvs. hver dansker i gennemsnit råder over mere end et abonnement , Vi rejser oftest til Spanien, når vi tager på ferie i udlandet. , Læs selv videre i , Statistisk Årbog 2010, , som kan downloades gratis på årbogens hjemmeside, , www.dst.dk/aarbog, . Årbogen kan også fås i en flot indbundet version for 370 kr., Læs også artiklen om den typiske dansker i , Netmagasinet Bag Tallene, ., For yderligere oplysninger kontakt Margrethe Pihl Bisgaard, tlf. 39 17 31 62, , mpb@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-06-08-Typisk-dansk

Pressemeddelelse

Anne og Peter topper navnelisterne

14. januar 2014 kl. 0:00 ,  , 1. januar 2014 var Anne det mest benyttede pigenavn i Danmark, mens Peter toppede hos mændene. Det viser , helt nye tal, fra Danmarks Statistik., 47.007 kvinder hedder Anne efter en nedgang på 231 fra året før, mens 49.811 mænd hedder Peter, hvilket er 269 færre end 1. januar 2013., Magnus og Emma topscorere hos de yngste, Inddeler man befolkningen i 10-års aldersgrupper, ligger Anne og Peter ikke et eneste sted i toppen. Blandt de 1-9-årige er topscorerne Emma, som udgør 2,3 pct. af pigerne i denne aldersgruppe, og Magnus med 2,1 pct. af drengene., Blandt de 10-19-årige piger er Julie det mest brugte navn med 2,7 pct., og blandt drengene er Frederik nummer et på listen med 3,0 pct., De ældste hedder oftest Anna og Hans, Selvom Anne ikke er i toppen af en eneste af 10-års aldersgrupperne, så tager det nært beslægtede Anna førstepladsen hos de ældre kvinder. Blandt kvinder på 100 år og derover hedder 6,5 pct. Anna, mens Hans er det mest brugte navne blandt mændene i aldersgruppen med 5,8 pct., Når man ser på de 90-99-årige er det de samme to navne, der er dominerende. 5,2 pct. af kvinderne i aldersgruppen hedder Anna, og 4,8 pct. af mændene hedder Hans., Du kan læse mere om den danske befolknings navne i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 23, , som er udkommet i dag., For yderlige information er du velkommen til at kontakte Dorthe Larsen på 39 17 33 07 eller , dla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-01-14-Anne-og-Peter-topper-navnelisterne

Pressemeddelelse

Danmarks Statistik mindsker administrative byrder

800 danske virksomheder vil i 2005 slippe for at skulle indberette oplysninger om deres udenrigshandel til Danmarks Statistik., 1. juni 2004 kl. 0:00 ,  , Danmarks Statistiks Styrelse har onsdag besluttet at hæve beløbsgrænserne for, hvornår en virksomhed er forpligtet til at indberette til statistikken om varehandelen i EU (Intrastat). Det er blevet muligt, fordi EU-lovgivningens krav til dækningsgraden for varehandelen med andre EU-lande bliver nedsat fra 1. januar 2005. Styrelsens beslutning betyder, at 1.250 virksomheder, som under de nuværende regler skulle indberette i 2005, vil opleve en lettelse i indberetningsbyrden til Intrastat. Heraf ventes ca. 800 virksomheder helt at blive fritaget for at indberette oplysninger om EU-varehandel. , "Danmarks Statistik arbejder målrettet på at nedbringe virksomhedernes indberetningsbyrde til det mindst mulige under hensyntagen til, at statistikkens kvalitet skal være i orden. Vi yder bl.a. en betydelig indsats i EU for at begrænse byrderne. Jeg synes derfor, det er meget glædeligt, at denne indsats nu betyder, at navnlig de mindre virksomheder kommer til at opleve mærkbare lettelser i de administrative byrder i 2005," siger rigsstatistiker Jan Plovsing. , Virksomheder skal kun indberette til Intrastat, hvis deres import eller eksport overstiger bestemte værdier. Hidtil har virksomhederne skulle indberette, hvis deres eksport til EU-området overstiger 2,5 millioner på årsbasis. Denne grænse hæves nu til 4,1 mio. kr., mens grænsen for import hæves fra 1,5 til 1,6 mio. kr. Det betyder, at flere virksomheder i 2005 vil befinde sig under grænsen og dermed være fritaget for indberetning. De nye regler betyder, at statistikken fra 2005 vil omfatte 97 pct. af den samlede varehandel i EU, hvilket er EU's mindstekrav. , For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2004/01-06-2004-administrative-lettelser

Pressemeddelelse

Kvinder og mænd - ligheder og uligheder

Hver femte danske mand på 49 år har ikke nogen børn. Det samme gør sig kun gældende for ca. hver syvende kvinde på 49. Barnløshed er mest udbredt blandt mænd, som ikke har fået en erhvervskompetencegivende uddannelse. Sammenhængen mellem uddannelsesniveau og barnløshed ses ikke blandt kvinderne., 19. december 2011 kl. 0:00 ,  , Det fremgår af publikationen , Kvinder & Mænd 2011, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag. Her kan du blandt meget andet også læse, at: , 13,5 pct. af de 35-årige kvinder har en lang videregående uddannelse mod 12,9 pct. af mændene.  , Kvinder og mænd i alderen 30-49 år, som har børn, har en højere beskæftigelsesfrekvens end kvinder og mænd uden børn.  , Når børn er syge, er det oftest kvinderne, som er fraværende fra arbejde. Både i den statslige og den private sektor ligger kvindernes fravær på grund af børns sygdom dobbelt så højt som mændenes.  , Fire ud af fem, som dømmes for en lovovertrædelse, er mænd. Men mens de unge mænd fik 19 pct. færre domme i 2010 end 2000, fik de unge kvinder 4 pct. flere i perioden.  , Efter folketingsvalget 15. september 2011 var ni af regeringens 23 ministre kvinder. Det er en andel på 39 pct. I samtlige aktieselskaber i Danmark er 21 pct. af bestyrelsesmedlemmerne kvinder. , Du kan læse meget mere om ligheder og uligheder mellem kvinder og mænd i publikationen , Kvinder & Mænd 2011, . , For yderligere oplysninger kontakt venligst Anita Lange, 39 17 30 11 eller , anl@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-12-19-kvinder-og-maend

Pressemeddelelse

Portræt af 5.368.354 mennesker

Der har været travlhed i de danske familier i fjor, viser den netop udkomne Statistisk Årbog 2002. Danske kvinder er nemlig blandt dem i EU, der i gennemsnit føder flest børn, nemlig 1,7 stk. pr. kvinde., 26. november 2002 kl. 0:00 ,  , Portræt af 5.368.354 mennesker, Der har været travlhed i de danske familier i fjor, viser den netop udkomne, Statistisk Årbog 2002, . Danske kvinder er blandt dem i EU, der i gennemsnit føder flest børn, nemlig 1,7 stk. pr. kvinde., Uden for hjemmet har der også været aktivitet, for beskæftigelsen slog alle rekorder i 2001 - både set i forhold til andre EU-lande og i forhold til de foregående år, uanset at den økonomiske vækst gik lidt i stå i Danmark., Der kom også flere studerende på de erhvervsfaglige og videregående uddannelser, der blev kørt mere i bil i Danmark, og flere gik i teatret og biografen - med "Italiensk for begyndere" som den mest yndede film. Uden sammenhæng i øvrigt steg forbruget af vin i fjor, på bekostning af øl., En tredjedel af alle studerende var dagligt på internettet, solsorten var den mest almindelige fugl, og endelig er vi nu 5.368.354 mennesker i Danmark (pr. 1. januar)., Blandt de knap så gode meldinger er, at både antallet af hiv-smittede og aids-patienter var stigende i fjor. Og selv om middellevetiden er steget for både mænd og kvinder, så er danskerne stadig blandt dem i Vesteuropa, der har den laveste gennemsnitlige levetid., Statistisk Årbog 2002, er på 600 sider og koster 290 kr. Den kan købes i Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, . Desuden er bogen gratis tilgængelig på Danmarks Statistiks hjemmeside i såvel dansk udgave (, www.dst.dk/aarbog, ) som i engelsk udgave (, www.dst.dk/yearbook, )., Vil du vide mere? Ring til Ulla Agerskov på  39 17 39 39 eller send en E-post til , uag@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2002/26-11-2002-5368354mennesker

Pressemeddelelse

En målestok for bæredygtig udvikling

Hvordan har vores samfund og indbyggerne det? Behandler vi vores ressourcer og mennesker, så vi står bedre i næste generation? - Og hvordan måler man det? Publikationen 'Indikatorer for bæredygtig udvikling' er et bud på et statistisk måleredskab for den bæredygtige udvikling., 18. december 2003 kl. 0:00 ,  , Temapublikationen samler en række indikatorer, der tilsammen skal gøre det muligt at måle og sammenligne bæredygtighedens udvikling i Europa. Tallene i temapublikationen stammer fra allerede eksisterende dansk statistik, men det er første gang, at Danmarks Statistik samler de statistikker, der tilsammen viser, hvordan det går med bæredygtigheden. , Indikatorer for bæredygtig udvikling, viser blandt andet: Siden 1980 er den økonomiske vækst blevet mindre energikrævende, og produktionen af vedvarende energi er stigende.  Antallet af økologiske brug er steget kraftigt frem til 2002. Der er et stigende pres på særligt bevaringsværdige naturområder pga. konstant udvidelse af infrastrukturen og stigning i trafikvolumenet. , Indikatorer for bæredygtig udvikling, opstiller udkast til bæredygtighedsindikatorer inden for otte hovedområder, hvor der både indgår økonomiske, sociale og miljømæssige data. De otte hovedområder er: Økonomisk udvikling og beskæftigelse, Fattigdom og social udstødelse, Det aldrende samfund, Sundhed, Klimaforandringer og energi, Bæredygtig produktion og forbrugsmønster, Beskyttelse af naturressourcer og Miljø og transport. , Danmarks Statistik samarbejder med EU's statistikkontor Eurostat og de øvrige EU-lande om at skabe den bedst mulige sammenlignende statistik til at måle bæredygtig udvikling på tværs af landegrænser.  Resultatet skal føre til en fælleseuropæisk bæredygtighedsrapport, der forventes færdig i 2005. , Indikatorer for bæredygtig udvikling, koster 115 kr. og kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, . , Vil du vide mere? , Ring til Vibeke Ravn Sørensen på tlf.: 39 17 33 16 eller send en E-post til , vkr@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2003/18-12-2003-baeredygtig_udvikling

Pressemeddelelse

Uddybende oplysninger om bruttonationalproduktet

26. november 2013 kl. 9:00 ,  , Danmarks Statistik udgav i går publikationen , Offentlig produktion og produktivitet 2005-2012, . Heri beskrives en ny metode til udregning af den offentlige produktionsværdi i faste priser, som vil påvirke væksten i bruttonationalproduktet (BNP), når den implementeres. Dette medførte en del presseomtale. I den forbindelse ønsker Danmarks Statistik at servicere pressen med uddybende oplysninger., Opgørelsen af værdien af bruttonationalproduktet i løbende priser ændres ikke som følge af den nye metode (output-metoden), og BNP i løbende priser er dermed på samme niveau som tidligere., Internationale sammenligninger af BNP-niveauet påvirkes derfor heller ikke af metodeændringen., Den nye metode indebærer en ændret opdeling af udviklingen i løbende priser i prisudvikling og i mængdeudviklingen. , Med den nye metode beregnes realvæksten i den offentlige produktion ved at tælle mængderne i produktionen i den offentlige sektor. Dette gøres ved at opstille indikatorer: Fx antal operationer på hospitalerne, elevtimer der undervises i folkeskolen, antal børnehave- og plejehjemspladser mv. I alt nogle tusinde indikatorer. Med den gamle metode (input-metoden) belystes udviklingen i omkostningerne til produktion., Den nye metode muliggør en meningsfuld beregning af den offentlige produktivitetsudvikling, hvilket ikke er tilfældet for den input-baserede metode. , Den nye metode er blevet udviklet i et projekt, som påbegyndtes i 2006. Dette arbejde har involveret både etablering af nye datakilder og udvikling af metoder. Delresultaterne af dette arbejde er hvert år offentliggjort i en , temapublikation , og i , Nyt fra Danmarks Statistik., Udviklingen af den nye metode er nu så tilstrækkelig, at Danmarks Statistik vil indarbejde den i det løbende nationalregnskab fra september 2014 for alle de dele af den offentlige aktivitet, hvor man på EU-niveau har besluttet, at den skal bruges og efter de principper, som EU har vedtaget. Mange andre EU-lande har gradvist indført metoden siden 2006, dog efter noget uensartede principper., Indførelsen af den nye metode i september 2014 sker samtidig med en række andre ændringer i nationalregnskabet i forbindelse med overgangen til de nye internationale nationalregnskabsprincipper, ENS 2010. Disse ændringer vil medføre revisioner af opgørelserne i både løbende og faste priser. , For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte kontorchef Ole Berner, tlf. 39 17 30 61, , obe@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-11-26-Uddybende-oplysninger-om-bruttonationalproduktet

Pressemeddelelse

Gør dig klar til nyheder

Med RSS får du automatisk besked, når der kommer nye tal. Tilmeld dig vores RSS-service., 17. juni 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Gør dig klar til nyheder, - To gratis nyhedsservicer fra Danmarks Statistik, Stiger arbejdsløsheden? Er der flere, som blogger og chatter? Og hvor mange indvandrere kommer til landet?, Hvis du som journalist vil være på forkant med nyhederne fra tallenes verden, kan du benytte dig af to typer nyhedservicer fra Danmarks Statistik:, Planlagte offentliggørelser, Med Danmarks Statistiks kalender over kommende offentliggørelser ved du på forhånd, hvilke slags nyheder der er på vej. Du er klar før mange af dine kolleger., Gå ind på , www.dst.dk/planlagte, og se, hvad der er på vej i morgen, i næste uge eller helt op til tre måneder frem i tiden med præcise datoer på offentliggørelserne., Planlægningen rummer både nyhedsbrevet , Nyt fra Danmarks Statistik, , tidsskrifterne , Statistiske Efterretninger, og , Statistikservice, samt større publikationer som fx , Statistisk Årbog, ., RSS, Med RSS får du automatisk besked, når der kommer nye tal - hverdage kl. 9.30. Tilmeld dig vores RSS-service på www.dst.dk/rss., Kender du ikke allerede til RSS? Det er en gratis nyhedsservice, som vi varmt anbefaler til journalister og andre brugere. Alt hvad RSS kræver, er et program, der kan læse RSS-feed, fx Internet Explorer 7., RSS står for real simple syndication. Læs mere om mulighederne og teknikken bag RSS på www.dst.dk/rss., For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-06-17-Goer-dig-klar-til-nyheder

Pressemeddelelse

Uddannelsesregistret

På denne side kan du hente kommasepererede csv-filer, som danner baggrund for Danmarks Statistiks uddannelsesregister., Tabellerne afspejler det aktuelle uddannelsesregister, og links til tabellerne opdateres dagligt., Uddannelsesregistret består grundlæggende af tre tabeller, der hver i sær beskriver væsentlige aspekter af uddannelserne. Jf. nedenstående skitse, er de tre centrale tabeller KT_UDD, KT_AUDD og UDDVEJ, som sammenkobles via variablene UDD og AUDD., Variablene UDD og AUDD, som repræsenterer hhv. uddannelsesaktivitet/-program og uddannelseskvalifikation, tildeles en lang række klassifikationsvariable. , UDD-kodernes tilhørende variable findes i tabellen UDD_klassifikation, imens AUDD-kodernes tilsvarende tilhørende variable findes i tabellen AUDD_klassifikation., UDD- og AUDD-koder klassificeres på både DISCED-15, som er Danmarks Statistiks uddannelsesklassifikation, og på den internationale standardiserede uddannelsesklassifikation ISCED2011. , Læs mere herom på: , www.dst.dk/disced-15, Herunder ses en illustration af tabellernes indhold og relationer i uddannelsesregistret., Vejledning til uddreg_tabeller, Uddannelses­register­tabeller, Hent uddannelsesregistret, Hent uddannelsesregistret gammel version,  (opdateret sidste gang 26.2.2015), Hjælpetabeller, KT_UDD, KT_AUDD, UDD_KLASSIFIKATION, AUDD_KLASSIFIKATION, UDDVEJ,  , UDD_KLASSIFIKATION_MED_TEKST, AUDD_KLASSIFIKATION_MED_TEKST,  ,  , DISCED_UDDANNELSESNIVEAU,  ,  ,  , DISCED_HOVEDOMRAADE_OVER, DISCED_HOVEDOMRAADE_MELLEM,  , DISCED_HOVEDOMRAADE_UNDER, DISCED_HOVEDOMRAADE_DETALJERET,  ,  ,  , DISCED_UDDANNELSESTYPE_OVER, DISCED_UDDANNELSESTYPE_UNDER,  ,  ,  , DISCED_FAGOMRAADE_OVER, DISCED_FAGOMRAADE_MELLEM,  , DISCED_FAGOMRAADE_UNDER,  ,  ,  , ISCED_P_LEVEL, ISCED_P_CATEGORY, ISCED_P_SUB_CATEGORY,  ,  ,  , ISCED_F_BROAD_FIELD, ISCED_F_NARROW_FIELD, ISCED_F_DETAILED_FIELD,  ,  ,  , Kompetence, Omraade, Loen, Ministerium, Teoripraktik,  ,  ,  , Afsp1e , Fsp1e , Fsp1h , Fsp1m, Fsp1u , ISCED1997 bf,  , ISCED1997_nf, ISCED1997_df, ISCED1997_l, ISCED1997_d, Orient,  , Oversigt over konverteringer fra administrative koder til uddannelseskoder, cosa_spec_til_udd_reg,  , fkb_til_udd_reg, Gyldige relationer imellem UDDVEJ og UDEL/UFORM på videregående uddannelser, udel_uform_vid, udel_uform_vid_semikolon

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/metode/uddannelsesregistret

Historisk fald i skatteindtægterne

For første gang i mange år er det årlige provenu af skatter og afgifter faldet. Provenuet i 2009 var på 802 mia. kr., hvilket er 38 mia. kr. mindre end året før - det svarer til et fald på 4,5 pct., 23. september 2010 kl. 0:00 ,  , Historisk fald i skatteindtægterne, For første gang i mange år er det årlige provenu af skatter og afgifter faldet. Provenuet i 2009 var på 802 mia. kr., hvilket er 38 mia. kr. mindre end året før - det svarer til et fald på 4,5 pct. , Det er især den statslige indkomstskat, selskabsskatten, momsen og registreringsafgiften, der har indbragt færre skatteindtægter. Der er til gengæld kommet ekstra indtægter på 17 mia. kr. fra beskatningen af SP-udbetalingerne. Uden disse ekstraindtægter ville faldet i indtægterne fra de samlede skatter og afgifter være på over 6 pct. , Selskabsskatter mv. er faldet i alt 33 pct. Registreringsafgiften af motorkøretøjer er faldet 38 pct. eller 7,2 mia. kr., og momsen er faldet 4 pct. eller 7 mia. kr. , Dette og meget mere kan du læse om i , Skatter og afgifter - Oversigt 2010, , som udkommer i dag. , Andre interessante konklusioner er blandt andet, at: , Især indtægterne fra olie- og gasvirksomhederne bidrager til det store fald i skatterne med en samlet nedgang på over 12 mia. kr. fra  selskabsskat og kulbrinteskat , Selskabsskatterne fra øvrige selskaber er faldet med 8 mia. kr. , Provenuet af ejendomsskatter er steget med 1,1 mia. kr. eller 5 pct. , Borgerne i Hørsholm og Gentofte lagde flest indkomstskattekroner pr. indbygger med hhv. 154.100 kr. og 140.700 kr. i 2008, hvilket er næsten tre gange så meget som borgerne på Samsø og Læsø med hhv. 50.100 kr. og 51.500 kr. Gennemsnittet for hele landet var 71.800 kr., Skatter og afgifter - Oversigt 2010, er på 195 sider og koster 105 kr. Den kan købes i Danmarks Statistiks elektroniske boghandel på , www.dst.dk/boghandel, . Du kan også hente den gratis som pdf på , www.dst.dk/publ/skatterafgifter, . ,   , For yderligere oplysninger kontakt venligst Per Svensson på tlf. 39 17 34 53 eller på , psv@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-09-23-Historisk-fald

Pressemeddelelse