Søgeresultat

Vi flytter mest i juli måned

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der var flest, der pakkede flyttekasserne i juli måned i 2021. Dermed overhalede juli den traditionelle store flyttemåned august – dog kun med et mulehår. , 26. juli 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, 93.213 flyttede adresse i juli måned sidste år, og dermed er den måned, hvor flest skiftede bopæl, rykket en måned frem fra august til juli. Dog følger august lige efter med 93.164 flytninger. Året før toppede flytningerne i august med 96.238 antal flytninger. , ”August er normalt den helt store flyttemåned, men i 2020 indsnævredes forskellen, og sidste år var der flere, der pakkede flyttekasserne lidt før. Færrest rykkede teltpælene op i julemåneden december, hvor der var 68.077 flytninger,” siger Henning Christiansen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Kilde: , www.statistikbanken.dk/FLYDAG, I alt var der 950.019 flytninger i 2021, og heriblandt kan der være personer, som har skiftet bopæl en eller flere gange. 479.828 flytninger blandt mænd og 470.191 blandt kvinder.     , Flest 21-årige flytter, Unge mellem 20 og 29 år udgør klart den største aldersgruppe af de, som flytter. Mange unge flytter i forbindelse med studiestart, og zoomer vi endnu mere ind på aldersgruppen 20 til 24 år, så er det den største aldersgruppe i flyttestatistikkerne med 182.824 flytninger i 2021.  , ”Flytteaktiviteten var størst blandt kvinder på 21 år, hvor der var 21.363 flytninger i løbet af året. Det svarer til 2,2 pct. af samtlige flytninger. Der var færre mænd, der flyttede som 21-årige – 18.945,” siger Henning Christiansen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/FLY, Gennemsnitsalderen for personer, der flyttede i 2021 var 31,9 år for mænd og 32,4 år for kvinder., Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte Dorthe Larsen på tlf. 3917 3307 eller , dla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-07-26-vi-flytter-mest-i-juli

Bag tallene

Velkommen til den nye brugergrænseflade i DDV-App

DDV App er den digitale indgang til Danmarks Statistiks mikrodata. Her administrerer forskere og analytikere deres projekter, brugeradgange og data gennem hele projektets levetid. Som noget nyt er projektindstilling og databestilling opdelt i to selvstændige, men sammenhængende arbejdsgange. Det giver større fleksibilitet og mulighed for at arbejde mere effektivt. , 21. januar 2026 kl. 11:23 , Af , Danmarks Datavindue, I de kommende uger udgives vejledninger på Danmarks Statistiks hjemmeside, som viser, hvordan man opretter projektindstillinger og databestillinger i den nye brugergrænseflade. Vejledningerne vil løbende blive gjort tilgængelige og kan bruges som støtte i arbejdet i DDV App. Herunder kan I læse kort om konceptet bag den nye brugergrænseflade. , Projektindstilling - rammerne for projektet, Projektindstillingen beskriver, hvad projektet handler om, og hvorfor der er behov for data. Her angives projektets formål, samfundsrelevans, overordnede databehov samt organisatoriske forhold som brugere og analyseplatform., Der kan kun være én aktiv projektindstilling pr. projekt, og den fungerer som projektets fælles reference. Projektindstillingen skal godkendes, før data kan udleveres., Som en del af projektindstillingen angives også de , datapakker, , som projektet har behov for. Kun datapakker med status , ansøgt, eller , godkendt, kan anvendes i databestillinger, og godkendelsen afgør, hvilke registre der kan vælges., Databestilling - den konkrete dataleverance, Databestillingen beskriver, hvilke data der konkret skal leveres. Her specificeres registre, perioder og populationer., Et projekt kan have flere databestillinger, men alle databestillinger er altid knyttet til den seneste projektindstilling og bygger på de datapakker, der er ansøgt eller godkendt., Populationer, Populationer oprettes under , Populationsdannelse, og kan herefter vælges i databestillingen. Alle registre i en databestilling skal knyttes til mindst én population., Ønskes fuldt registerudtræk, angives dette i projektindstillingen, hvorefter denne population automatisk vises i databestillingen. Populationer kan genbruges og opdateres, hvis projektets databehov ændrer sig., Arbejd parallelt og spar tid, Det er muligt at oprette og forberede databestillinger, mens projektindstillingen er under udarbejdelse eller behandling. Databestillingen kan dog først indsendes, når projektindstillingen, og eventuelle nye datapakker, er godkendt.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2026/Velkommen_DDV_APP

Ny brugergrænseflade i Danmarks Datavindue - Godkendelse af registerdata på emneniveau samt opdeling af projektindstilling og databestillinger

Fra januar 2026 ændres brugergrænsefladen i Danmarks Datavindue. Det betyder, at du som bruger snart kan forvente at se projektindstilling og databestilling bliver håndteret i to adskilte processer og registerdata godkendes på emneniveau. Særligt ved genindstillinger vil du opleve, at det bliver nemmere. , 2. december 2025 kl. 9:00 , Af , Danmarks Datavindue, I Danmarks Statistiks Forskningsservice, har vi i igennem længere tid arbejdet på en løsning, som gør det nemmere og mere overskueligt for dig som bruger at udfylde en projektindstilling og bestille data i Danmarks Datavindue (DDV), uden at gå på kompromis med datasikkerheden. Resultatet glæder vi os til at lancere for jer den 21. januar 2026. , Den nye brugergrænseflade i DDV byder på flere nyheder, men særligt to skal fremhæves, da de vil få betydning for alle projekter:, Registerdata bliver godkendt på pakkeniveau (datapakker), Databestillinger og projektindstillinger bliver håndteret i to forskellige arbejdsgange i DDV, Hvad betyder det for dig som bruger og for dine projekter?, I den nye brugergrænseflade skal du fremover argumentere for dit datavalg på foruddefinerede emner, der optræder som datapakker i brugergrænsefladen. Når en datapakke er godkendt, kan du bestille alle registre inden for pakken uden at skulle opdatere projektindstillingen. Hvis du ønsker at bestille et register, der ikke befinder sig i en godkendt pakke, kræver det dog en opdatering af projektindstillingen. , Du kan derfor nøjes med at sende en databestilling, hvis du ønsker en opdatering af registre eller et nyt register i en allerede godkendt pakke og du behøver derfor ikke lave en genindstilling., For eksterne data vil det samme være gældende. Hvis de er beskrevet overordnet på emneniveau i projektindstillingen, kan der foretages databestillinger af eksterne data inden for samme emne uden en godkendelse af projektindstillingen. , Læs mere om datapakker og den nye prismodel , her, .

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/ny-brugergraenseflade

Ulykker

Hvor mange ulykker sker der i hjemmet, på arbejdspladsen og i trafikken?, Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet., Trafikulykker, Danmarks Statistiks tabeller om færdselsuheld på veje samt ulykker med tog og skib er samlet på emnesiden , Trafikulykker,  og i , Statistikbanken, . , Hos , Vejdirektoratet , findes bl.a. en interaktiv årsstatistik (nederst på siden), hvor man kan opdele data om trafikuheld på politikredse, vejtype mv., Analyser og rapporter vedr. særlige ulykkestyper findes hos , Havarikommissionen for Vejtrafikulykker,  og , Havarikommissionen, , hvor man kan følge jernbane- og luftfartsulykker., Arbejdsulykker og -skader, Både hos , Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,  og , Arbejdstilsynet,  findes tabeller over anmeldte arbejdsskader og -ulykker., Drukneulykker, Den nationale druknestatistik, El, gas og brand, Sikkerhedsstyrelsen opgør statistikker om hhv. , elbrande, elulykker og gasulykker, ., Beredskabsstyrelsen har data om , dødsbrande og omkomne ved brand, ., Fyrværkeri, fyrværkeriskader, Sikkerhedsstyrelsen har også en årlig , Fyrværkerirapport,  med oplysninger om skader og ulykker for perioden 2007-2013., Idrætsulykker, Omfanget af idrætsskader har Idrættens Analyseinstitut belyst med rapporten ”, Idrætsskader i Danmark 2016, ”., Generelle kilder, Statens Institut for Folkesundhed er ansvarlig for Det danske ulykkesregister, og har udarbejdet og analyseret , forekomsten af ulykker fra 2010-2022, . I rapporten fremgår det at hver dag kommer 1.700 danskere ud for en ulykke. Ældre data findes i publikationen ", Ulykker i Danmark 1990-2009, ". Rapporten indeholder bl.a. oplysninger om køretøjs-, arbejds- og idrætsulykker., Rapporten ", Ulykker i Danmark 2015 opdelt på kommuner, " viser omfanget af sygehusbehandlet tilskadekomst på grund af ulykker, vold og selvmordsforsøg., Spørgsmål om ulykker har indgået i alle SUSY-undersøgelserne siden 1987. Resultater fra 2013 om selvrapporterede skader (uden for arbejdstiden) findes i , "Ulykker - Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013", ., [Denne side er senest revideret januar 2026]

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/ulykker

Ofte stillede spørgsmål

Omnibus - svar på spørgsmål nemt og billigt

 , En omnibus er et større motorkøretøj med plads til mange passager. Det er netop denne egenskab, som gør omnibusundersøgelsen til en billig og effektiv måde at få indsamlet data på. I den såkaldte omnibusundersøgelse stiller Danmarks Statistiks interviewere spørgsmål om mange forskellige emner for flere forskellige kunder til et repræsentativt udsnit af den danske befolkning på samme tid. , Vi spørger hver måned , Omnibussen kører hvert måned som en kombination af både web- og telefoninterviews og består som oftest af flere undersøgelser, hvor spørgsmålene bliver lagt i forlængelse af hinanden. Omnibussen er rigtig god til at måle ændringer over tid, fordi det for et rimeligt beløb er muligt at få de samme spørgsmål med flere gange årligt. Nogle spørgsmål kan være med fast månedligt, andre hvert kvartal, mens andre igen kun er med en enkelt gang. Omnibussen passer bedst til kunder, der har få spørgsmål og spørgsmålene skal gerne formuleres så enkelt og letforståeligt som muligt. , Få koblet svar med registerdata , Ydermere, så er der mulighed for at få beriget sit data, da Danmarks Statistik kender de interviewedes CPR-numre. Det giver utallige muligheder for at koble forskelligt registerdata på de indsamlede oplysninger. Desuden giver det også en mulighed for at vægte undersøgelsen og sikre repræsentativitet. Blandt de faste kunder kan blandt andet nævnes Justitsministeriet, Nykredit og Boligøkonomisk Videncenter. , Kontakt os , Vil du vide mere eller ønsker du at få spørgsmål med i Omnibussen, så skriv til os på , dstsurvey@dst.dk, eller kontakt en af vores , konsulenter her, .

https://www.dst.dk/da/TilSalg/interview/omnibus

Flere kvinder end tidligere har en højere indkomst end deres partner

I en ny analyse undersøger Danmarks Statistik den disponible indkomst for mænd og kvinder. Analysen afslører, at andelen af kvinder med den højeste disponible indkomst i et parforhold stiger mest under lavkonkjunkturer., 7. marts 2017 kl. 10:00 ,  , Stadig flere kvinder har en højere indkomst end deres partner. I 1990 havde 22 pct. af kvinderne under 65 år den højeste disponible indkomst i parforholdet. I 2015 var andelen steget til 31 pct., viser en , ny analyse fra Danmarks Statistik, ., Stigningen i andelen af parforhold, hvor kvinden har den højeste indkomst, er sket i perioder med lavkonjunktur, viser analysen.,  - En forklaring kan være, at mændenes ledighed stiger mest, når der er lavkonjunktur i økonomien, og ledigheden stiger. Desuden har mænd ofte en højere formueindkomst og rammes derfor også hårdere end kvinderne af nedgang på finansmarkederne, siger Jarl Quitzau, specialkonsulent, Danmarks Statistik., Fortsat indkomstgab mellem kønnene, Analysen, viser også, at mændenes disponible medianindkomst i 2015 var på 205.200 kr., mens kvindernes var 170.800 kr. Det svarer til et indkomstgab på 17 pct. I 1990 var indkomstgabet mellem mænd og kvinder 22 pct., så forskellen mellem kønnene er blevet mindre de seneste 25 år. , I 1990 var indkomstforskellen størst blandt de 40 til 65-årige. I dag er forskellen størst blandt de 65 til 75-årige. Den største indkomstforskel findes blandt de 73-årige, hvor mændenes disponible indkomst er 25 pct. højere end kvindernes., Indkomstgabet er udtryk for, hvor meget en persons disponible indkomst er uafhængig af, hvor meget vedkommende arbejder. Indkomstgabet er derfor ikke det samme som løngabet, som sammenligner timelønnen., For yderligere spørgsmål: Jarl Quitzau, specialkonsulent, Danmarks Statistik, 39 17 35 94.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-03-07-Kvinders-indkomster-overhaler-maends-i-lavkonjunkturer

Pressemeddelelse

Hvor bor de statsansatte efter udflytningen?

Fordelingen af statslige arbejdspladser har fyldt en del i samfundsdebatten i de seneste år. Med det formål at sikre en mere ligelig geografisk fordeling af de statslige arbejdspladser, besluttede regeringen i 2015 at udflytte 3.900 arbejdspladser fra hovedstadsområdet, hvoraf lidt over 2.500 var udflyttet i september 2017., 7. december 2017 kl. 8:00 ,  , Udflytningen af de statslige arbejdspladser skaber som udgangspunkt mere aktivitet lokalt, hvis de ansatte også bor i lokalområdet. , Denne analyse, ser derfor på udviklingen i, hvilke kommuner statsansatte bor i fra 2015 til 2017. Der tages udgangspunkt i de ca. 47.000 ansatte i de centrale statslige enheder over hele landet, som udgjorde målgruppen for udflytning. Analysen fokuserer på bosætningsaspektet ved udflytningerne og foretager ikke en evaluering af de samlede effekter af udflytningerne., Analysens hovedkonklusioner:, Antallet af statsansatte i målgruppen for udflytning, der har bopæl i Østdanmark (Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm), er faldet med godt 1.600 personer fra 2. kvartal 2015 til 2. kvartal 2017. Dette fald blev stort set modsvaret af en stigning på knap 1.600 flere ansatte med bopæl i Vestdanmark (Jylland og Fyn)., Næsten 300 flere statsansatte i målgruppen for udflytning har bopæl i Aalborg og knap 200 flere har bopæl i Sønderborg, når 2. kvartal 2017 sammenlignes med 2. kvartal 2015. Omvendt er antallet faldet med godt 100 i København, Frederiksberg og Gentofte., Der er flere eksempler på, at en væsentlig del af ændringen i de ansattes bopælskommune ikke kun ses i de byer, hvor arbejdspladserne er lokaliseret, men også i de større byer såsom Aarhus og Aalborg., Blandt de personer, som arbejdede i målgruppen for udflytning i både 2. kvartal 2015 og 2. kvartal 2017, har der kun været små ændringer i bopælsmønstret. Dette indikerer, at kun få er flyttet med jobbet ud af hovedstadsområdet., Andelen af ansatte under 35 år i målgruppen for udflytning er steget markant mere i Vestdanmark end i Østdanmark fra 2. kvartal 2015 til 2. kvartal 2017., Kontakt: Specialkonsulent Lars Peter Smed Christensen, , lpc@dst.dk, , tlf. 39 17 30 46

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-12-07-hvor-bor-de-statsansatte-efter-udflytningen

Pressemeddelelse

Personer med restancer til det offentlige har ofte negativ formue og lav indkomst

Danskere, der skylder penge til det offentlige, har typisk små indkomster og ingen formue. Mange af dem er pensionister eller kontanthjælpsmodtagere, viser en ny analyse fra Danmarks Statistik., 8. februar 2018 kl. 8:00 ,  , Samlet havde privatpersoner ved udgangen af 2016 rentebærende restancer til det offentlige på 56 mia. kr., som delvist er blevet nedskrevet i løbet af 2017, blandt andet på grund af manglende betalingsevne. De rentebærende restancer er gæld til det offentlige, som tilskrives renter og som er forfalden, men ikke betalt. En stor del af gælden tilhørte personer, der enten havde lav indkomst, lille formue eller begge dele, viser Danmarks Statistiks analyse, , Hvem har restancer til det offentlige?, 23 mia. kr. af gælden til det offentlige lå hos personer med mindre end 200.000 kr. i årsindkomst, bopæl i Danmark og gæld for mere end 50.000 kr. til det offentlige. Personer med negativ formue og gæld til det offentlige på mere end 50.000 kr. skyldte samlet 33 mia. kr., De lave indkomster og små formuer betyder samlet set, at mulighederne for tilbagebetaling af en stor del af restancerne må formodes at være begrænsede, siger analysens forfatter, specialkonsulent Peter Elmer Lauritsen., Analysen viser også, at personer, der har restancer på mindst 50.000 kr. og som er på kontanthjælp eller i øvrigt ude af erhverv, tilsammen havde restancer for 15 mia. kr., mens pensionister, som hver især har restancer på mindst 50.000 kr., tilsammen har restancer for 7 mia. kr.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-02-08-personer-med-restancer-til-det-offentlige-har-ofte-negativ-formue-og-lav-indkomst

Pressemeddelelse

Enlige mænd tjener mindst

19. december 2013 kl. 9:00 ,  , Enlige mænd tjener mindre end mænd i parforhold. Det viser tal fra Danmarks Statistiks nye publikation , Befolkningens løn, . Særligt udpræget er forskellen for mænd i aldersgrupperne 35-44 og 45-54 år. Her er lønnen for enlige mænd 14 pct. lavere end lønnen for mænd, der lever i parforhold. Samme tendens findes ikke blandt kvinder, hvor lønniveauet stort set er det samme uanset civilstand., Enlige mænd uden børn tjener endnu mindre , Forskellen i lønniveauet mellem de to grupper af mænd bliver endnu mere markant, hvis børn medtages i ligningen. Således har mænd, der lever i parforhold og har børn, endnu højere løn end enlige mænd uden børn. I aldersgruppen 45-54 år er forskellen hele 19 pct., Indbyggerne i Hørsholm Kommune tjener mest, Lønmodtagere, der er bosat i Hørsholm Kommune, har med 304 kr. i timen eller 49.000 kr. om måneden den højeste gennemsnitsløn i landet. Det er også relativt attraktivt at arbejde i Hørsholm, hvor gennemsnitslønningerne er de tredje højeste i landet., Højere løn til dem, der arbejder i Brøndby, end dem der bor der, Der er ikke tilsvarende sammenhæng i alle kommuner. Fx ligger arbejdsgiverne i Brøndby Kommune nr. 8 på listen over dem, der i gennemsnit betaler de højeste lønninger, mens indbyggerne blot ligger nr. 50 på listen over dem, der i gennemsnit opnår de højeste lønninger., Du kan finde mange flere spændende tal i publikationen , Befolkningens løn, , som kan downloades gratis på vores hjemmeside., For yderligere information om udgivelsen er du velkommen til at kontakte Steen Bielefeldt, tlf. 39 17 31 41 eller 41 11 97 94, , sbp@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-12-19-Enlige-maend-tjener-mindst

Pressemeddelelse

Polen dominerer eksporten til de nye EU-lande

2. december 2013 kl. 9:00 ,  , I 2012 eksporterede Danmark varer og tjenester for 45,5 mia. kr. til de ti lande, der blev medlemmer af EU i 2004. Eksporten til disse lande er dermed steget næsten 50 pct. i løbende priser siden 2005., Det er bare et par af nøgletallene fra publikationen , Danmarks udenrigsøkonomi 2012, , som udkommer i dag og som i år sætter fokus på Danmarks eksport til de ti lande, der blev medlemmer af EU i 2004. Her kan du blandt meget andet læse:,  • 40 pct. af eksporten til de nye EU-lande, svarende til 18,9 mia. kr. gik til Polen. Dermed er Polen det klart største marked blandt disse lande.,  • Varer udgør 75 pct. af eksporten til de ti lande, hvilket gør eksporten til disse lande mere vareintensiv end Danmarks generelle eksport, hvor varer udgør ca. 60 pct.,  • Dansk vareeksport tabte markedsandele på otte ud af de ti nye EU-markeder fra 2004 til 2012. Således er dansk vareeksports andel af de ti landes samlede import faldet med en femtedel i perioden. Til gengæld steg tjenesteeksportens samlede markedsandel., Mere generelle nøgletal fra Danmarks udenrigsøkonomi 2012 viser, at:, • Danmark i 2012 havde et betalingsbalanceoverskud på 109 mia. kr., • Den samlede danske vareeksport er tilbage på niveauet før den økonomiske krise, mens importen stadig ligger lidt under. I 2012 havde Danmark et overskud på 80 mia. kr. på varehandlen., • Søtransport fortsat er dominerende i Danmarks tjenestehandel. Mere end halvdelen af landets tjenesteeksport kom fra denne aktivitet, som i 2012 udgjorde 194 mia. kr., Danmarks udenrigsøkonomi 2012 er på 92 sider og kan downloades gratis på , www.dst.dk/pubomtale/17975, .,  , For yderligere information er du velkommen til at kontakte Jon Mortensen, 39 17 32 27 eller , jmo@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-12-02-Polen-dominerer-eksporten-til-de-nye-EU-lande

Pressemeddelelse