Søgeresultat

Flest unge har set hadtale på internettet

Omkring halvdelen af befolkningen mellem 16 og 74 år har oplevet fjendtlige eller nedværdigende kommentarer online. De yngre aldersgrupper trækker gennemsnittet op. Kommentarerne handler i høj grad om politiske synspunkter og etnicitet. , 15. december 2023 kl. 8:00 ,  , Mange har nok oplevet, at det ikke er alt på sociale medier og resten af internettet, der er søde fødselsdagsønsker og eksotiske feriebilleder. To tredjedele af de 16-35-årige er efter eget udsagn stødt på hadtale på sociale medier eller andre steder på internettet inden for de seneste tre måneder. Hadtale defineres her som fjendtlige eller nedværdigende kommentarer målrettet bestemte grupper eller enkeltpersoner. Det viser Danmarks Statistiks , nye publikation om it-anvendelse i befolkningen, , hvor der for første gang er spurgt ind til hadtale., For hele befolkningen mellem 16 og 74 år gælder det, at omkring halvdelen har oplevet hadtale online. Blandt dem, der er 45 år og derover, er andelen lavere end gennemsnittet, ”Yngre personer er i højere grad på internettet, så det er muligvis noget af forklaringen på, hvorfor flere har set hadtale online. Derudover kan der være forskel på, hvornår man oplever noget som hadtale, så generationsforskelle kan også spille ind,” forklarer Anne Vibeke Jacobsen, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Ud over fordelingen på aldersgrupper viser undersøgelsen også, at flest af dansk herkomst, lang uddannelse og kvinder angiver at have set hadtale på internettet., Politiske ytringer på nettet, De negative kommentarer, der bliver set på internettet, har for tre ud af fire handlet om politiske synspunkter. Næstflest har set kommentarer omhandlende etnicitet., Sammenlignet med for ti år siden bruger lidt flere også internettet og især sociale medier til at tage del i demokratiske handlinger såsom at ytre politiske holdninger. 18 pct. ytrede således holdninger om samfundet eller politik på nettet fx på Facebook, Twitter, Snapchat eller blogs mv. Den tilsvarende andel var 16 pct. i 2013., Læs mere om hadtale i , publikationen It-anvendelse i befolkningen 2023, . Her finder du blandt andet også information om befolkningens brug af internettet og sociale medier, oplevelser med online svindel, handlevaner på internettet og online dating.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2023/2023-12-15-flest-unge-har-set-hadtale-paa-internettet

Pressemeddelelse

17 pct. flere anmeldte overtrædelser af straffeloven i 2022

En tiårig nedadgående kurve over antal anmeldte overtrædelser af straffeloven blev sidste år vendt med en stigning på næsten 17 pct. Det er især anmeldelser af tyverier, seksualforbrydelser og antallet af anmeldelser af voldsforbrydelser., 14. december 2023 kl. 8:00 ,  , I 2022 blev der anmeldt 338.192 overtrædelser af straffeloven mod 289.497 i 2021 – en stigning på næsten 17 pct. Hermed brydes den faldende tendens, der har været gældende siden 2012. Antallet af anmeldelser af seksualforbrydelser og voldsforbrydelser er steget hhv. 14 og 16 pct. fra 2021 til 2022. Det viser en , ny publikation fra Danmarks Statistik om kriminalitet i Danmark, ., ”Antallet af anmeldte seksual- og voldsforbrydelser fortsætter med at stige, og de udgjorde samlet set omkring 12 pct. af de anmeldte straffelovsovertrædelser sidste år. Antallet af anmeldelser for seksualforbrydelser steg særligt grundet flere anmeldelser for besiddelse af/bekendt med børnepornografi,” siger Iben Pedersen, afdelingsleder i Danmarks Statistik., I 2022 blev der anmeldt 31.374 voldsforbrydelser mod 27.063 i 2021. Stigningen skyldes blandt andet flere anmeldelser om simpel vold, som fx omfatter slag, spark og skub., Første stigning i ejendoms- og berigelsesforbrydelser siden 2012 – tyverier trækker op, 82 pct. af de 338.192 anmeldte straffelovsovertrædelser i 2022 er ejendoms- eller berigelsesforbrydelser. Antallet af ejendoms- eller berigelsesforbrydelser er steget med 15 pct. ift. 2021. Størstedelen var berigelsesforbrydelser - indbrud, tyveri, og brugstyverier af fx bil eller cykel. I 2022 steg anmeldte indbrud med 4 pct. i forhold til 2021, anmeldte brugstyverier steg med 19 pct. og anmeldte tyverier – herunder butikstyverier - med 21 pct., ”Antallet af anmeldelser om ejendoms- og berigelsesforbrydelser er generelt faldet siden 2012 – og især under perioderne med COVID-19-restriktioner, men sidste år så vi igen en stigning i antallet af bl.a. butikstyverier. Dog ligger det samlede antal anmeldelser om ejendoms- og berigelsesforbrydelser med ca. 138.000 stadig under 2012-niveau,” siger Iben Pedersen, afdelingsleder i Danmarks Statistik., I alt blev der truffet 232.432 strafferetlige afgørelser i 2022. Det er 2 pct. færre end i 2021. , Se mere i , publikationen Kriminalitet, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2023/2023-12-14-sytten-pct-flere-anmeldte-overtraedelser-af-straffeloven-i-2022

Pressemeddelelse

Pressemeddelelser

Abonnér på pressemeddelelser fra Danmarks Statistik, Vores pressemeddelelser udsendes via Ritzaus Bureau., Tilmeld dig pressemeddelelser på Via Ritzau

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser

Nordens udlændinge bor tættest i ødemarken

Der er langt større koncentration af udlændinge i Norge og Sveriges fjerne ødemark, end der er i de nordiske storbyer. Det gælder bl.a. provinsen Haparanda i Nordsverige, hvor der er 277 udenlandske statsborgere pr. 1.000 indbyggere, 5. juli 2002 kl. 0:00 ,  , Koncentrationen af udlændinge er også stor i Båtsfjord i Norge, hvor tallet er 143 pr. 1.000 indbyggere. Langt de fleste udlændinge i Haparanda og Båtsfjord kommer dog fra nabolandene., Til sammenligning har Ishøj 140 udlændinge pr. 1.000 indbyggere. Malmø, der ofte er nævnt i indvandrerdebatten, har 100 udlændinge pr. 1.000 indbyggere, mens tallene er 114 for København, 98 for Stockholm, 90 for Gøteborg og 95 for Oslo., Tallene fremgår af nyudgivelsen "Statistik uden grænser". Det er en cd-rom udgivet af de nordiske landes statistiske bureauer, bl.a. Danmarks Statistik., Hvor normale internationale statistikker typisk holder sig til landsgennemsnit, har "Statistik uden grænser" gravet et spadestik dybere. Den splitter nemlig de nordiske lande inklusive Grønland og Færøerne i 1.634 regionale dele., Når man har installeret det medfølgende program PC-AXIS, kan man finde detaljerede oplysninger om nordens befolkning, økonomi, kriminalitet, sundhed og meget mere., PC-AXIS er groft sagt lige så enkel at bruge som , www.statistikbanken.dk, . Mange af oplysningerne i "Statistik uden grænser" kan også med et musetryk forvandles til overskuelige landkort, der viser, hvilke regioner der fx har flest børn eller flest udlændinge., "Statistik uden grænser" koster 1.000 kr. + moms, og kan købes i Danmarks Statistik på tlf. 39 17 31 50 eller via , www.dst.dk/boghandel, . Sammen med cd-rommen får man et hæfte, der viser, hvordan cd-rommen installeres., For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2002/05-07-2002-odedemarken

Pressemeddelelse

Ny vicedirektør for Personstatistik

Jonas Schytz Juul er ansat som ny vicedirektør for Personstatistik i Danmarks Statistik. , 11. januar 2024 kl. 14:00 ,  , Jonas Schytz Juul er uddannet cand.polit. og kommer fra en stilling som afdelingschef og cheføkonom i Fagbevægelsens Hovedorganisation. Inden da har Jonas Schytz Juul haft flere lederstillinger, bl.a. som kontorchef for analyse i Social- og Indenrigsministeriet, chefanalytiker og analysechef i Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd samt kontorchef for analyse i Arbejdstilsynet. Han tiltræder 1. marts 2024., Rigsstatistiker Birgitte Anker udtaler: ”Jonas er en erfaren leder og en stærk faglig kapacitet. Jeg glæder mig meget til samarbejdet. Jonas er mangeårig bruger af vores statistik og dataservice og har derfor en yderst værdifuld viden og relevante erfaringer, som kan styrke vores indsats for at videreudvikle Danmarks Statistik.”, Jonas Schytz Juul udtaler: ”Danmarks Statistik udfylder en vigtig rolle i det danske samfund som leverandør af statistik og data, og er en unik kilde til uafhængig og troværdig viden om samfundet, som jeg har brugt flittigt igennem hele mit arbejdsliv.  Jeg glæder mig rigtig meget til at bidrage til det vigtige arbejde, Danmarks Statistik udfører, og jeg ser frem til at være med til at understøtte den fortsatte drift og udvikling i Danmarks Statistik.”,  , CV, Ansættelser, 2021-nu Afdelingschef og cheføkonom, Fagbevægelsens Hovedorganisation, 2018-2021 Kontorchef for analyse, Social- og Indenrigsministeriet , 2015-2018 Analysechef, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2013-2015 Kontorchef for analyse, Arbejdstilsynet, 2005-2013 Økonom og Chefanalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Andre poster, 2021-nu Bestyrelsesmedlem, ATP, 2021-nu Bestyrelsesmedlem, LD Fonde, 2021-nu Bestyrelsesmedlem, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2018-2021 Censor, Økonomisk Institut, Københavns Universitet, Uddannelse, 2005 Cand.polit., Københavns Universitet, 2003 M.Sc. Economics, University of Essex

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-01-11-jonas-schytz-juul

Pressemeddelelse

Hvem tjente hvor meget?

Folkepensionisterne i Rudersdal Kommune var dem, der i 2009 fik de største løbende pensionsudbetalinger. Her var den gennemsnitlige udbetaling for en folkepensionist på 229.300 kr., 30. august 2011 kl. 0:00 ,  , Hvem tjente hvor meget?, Folkepensionisterne i Rudersdal Kommune var dem, der i 2009 fik de største løbende pensionsudbetalinger. Her var den gennemsnitlige udbetaling for en folkepensionist på 229.300 kr. Næsthøjest var udbetalingerne til pensionisterne i Gentofte Kommune, mens Ikast-Brande Kommune lå i den modsatte ende af skalaen med de laveste udbetalinger. Her fik en pensionist i gennemsnit udbetalt 138.300 kr. , Det fremgår af publikationen Indkomster 2009, som Danmarks Statistik offentliggør i dag. , I år har publikationen særligt fokus på pensioner, og det fremgår således, at over de seneste ti år er både pensionsindbetalingerne og pensionsudbetalingerne steget. Stigningen på indbetalingerne skyldes dog alene indbetalinger på arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. , Af publikationen fremgår det desuden, at: , Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. skattepligtig dansker steg fra 178.500 kr. i 2008 til 181.700 kr. i 2009. , Formueindkomsten faldt i samme periode fra 33.500 kr. til 31.100 kr. , 45.900 danskere havde en samlet indkomst før skat på mere end 1 million kr. , 8,4 pct. af de selvstændige tjente mere end 1 million kr. i 2009. , Erhvervsindkomsten topper, når vi er 40-44 år. Mænd i denne aldersgruppe tjente gennemsnitligt 373.300 kr. i 2009, mens kvinder tjente 277.500 kr. , Efterkommere af indvandrere fra vestlige lande over 35 år har højere indkomst end jævnaldrende personer med dansk oprindelse. , Den laveste indkomst findes blandt indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande, hvor særligt de yngste halter efter. , Ud over publikationen præsenteres værktøjet eXplorer til analyse og præsentation af geografiske data. Det findes på , http://www.dst.dk/indkomster2009, . , eXplorer er desværre ikke længere tilgængeligt., Indkomster 2009 kan købes eller hentes gratis på , www.dst.dk/boghandel, ., For yderligere oplysninger kontakt Jarl Quitzau på tlf. 39 17 35 94 eller på , jaq@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-08-30-Hvem-tjente-hvor-meget

Pressemeddelelse

Internationale lønmodtagere udgør en tredjedel af lønmodtagerne i landbruget

Internationale lønmodtagere, der har været i Danmark i højst 10 år, udgør 8,4 pct. af det samlede antal lønmodtagere. Men andelen varierer meget mellem brancher; landbruget har den højeste andel., 31. oktober 2024 kl. 8:00 ,  , Der er stor forskel på tværs af brancher, når det gælder andelen af internationale lønmodtagere. I 2023 var andelen af internationale lønmodtagere 34 pct. inden for landbrug, skovbrug og fiskeri. Inden for sundhed og socialvæsen var den 3 pct., og inden for offentlig administration, forsvar og politi 1 pct., Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, ’, Flere internationale lønmodtagere på det danske arbejdsmarked, ’, . Analysen ser nærmere på de internationale lønmodtagere, herunder bl.a. deres statsborgerskab og hvilke brancher, de er beskæftiget i., ”Hvis man fordeler internationale lønmodtagere efter branche og statsborgerskabsland, finder man store forskelle. Fx var der flest internationale lønmodtagere med polsk statsborgerskab inden for branchegruppen arbejdsformidling/vikarbureauer og anlægsentreprenører, mens der var flest internationale lønmodtagere med indisk statsborgerskab inden for branchegruppen IT-konsulenter,” siger Aske Skov Andersen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., De mest almindelige statsborgerskaber blandt internationale lønmodtagere er polske (14 pct.), rumænske (10 pct.), svenske (7 pct.) og ukrainske (6 pct.), De internationale lønmodtageres arbejdssteder er fordelt uens mellem landets kommuner. Særligt i kommunerne i den sydlige del af Jylland og i hovedstadskommunerne er der større andele af internationale lønmodtagere., Analysen viser i øvrigt at:, Der er forskel på den offentlige og private sektor: , Andelen af internationale lønmodtagere var 3 pct. i det offentlige og 11 pct. i det private.,  , Der er en overvægt af mænd blandt internationale lønmodtagere, hvor mænd udgør 62 pct. Blandt øvrige lønmodtagere er andelen af mænd 51 pct., FAKTA, Internationale lønmodtagere forstås i analysen som personer, der:, ikke har dansk statsborgerskab, er indvandrere, højst har opholdt sig sammenhængende i Danmark i 10 år, Personer, der arbejder i Danmark, men ikke har adresse i Danmark, forstås også som internationale lønmodtagere, medmindre de i Danmark er blevet registreret som personer af dansk oprindelse eller efterkommere på et tidligere tidspunkt.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-11-05-udenlandsk-arbejdskraft

Pressemeddelelse

4.317.926 personer er stemmeberettigede til folketingsvalget den 24. marts

Der skal printes 4.317.926 valgkort til folketingsvalget den 24. marts, og heraf vil 224.644 personer skulle stemme for første gang., 2. marts 2026 kl. 8:30 ,  , Statsminister Mette Frederiksen har udskrevet næste folketingsvalg til afholdelse den 24. marts 2026, og her vil både rutinerede vælgere og helt nye vælgere få muligheden for at sætte deres kryds på stemmesedlen., Der er 4.317.926 stemmeberettigede til folketingsvalget den 24. marts. Tallet er beregnet med udgangspunkt i det nyeste befolkningstal pr. 1. januar 2026. Det drejer sig om personer, som havde dansk statsborgerskab 1. januar 2026 og vil være mindst 18 år på valgdagen. , Der er 224.644 førstegangsvælgere til folketingsvalget den 24. marts, og de udgør 5,2 pct. af alle vælgere. Også her drejer det sig om et beregnet tal med udgangspunkt i det nyeste befolkningstal pr. 1. januar 2026., Hovedparten af de nye førstegangsvælgere er unge, som er fyldt 18 år siden seneste folketingvalg samt personer, som har fået dansk statsborgerskab i perioden. 215.689 personer var under 18 år ved det seneste folketingsvalg, mens 8.955 personer var myndige ved seneste folketingsvalg, men er først blevet danske statsborgere efter., Indvandrere og efterkommere udgør 5,9 pct. af vælgerne til folketingsvalget, mens deres andel af befolkningen er 17,1 pct., Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Danmarks Statistiks presseenhed på 3917 3070 eller , presse@dst.dk, . Du kan også kontakte Danmarks Statistiks valgenhed på , valg@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2026/2026-03-02-stemmeberettigede-til-folketingsvalget-24-marts

Pressemeddelelse

Gennemsnitsalderen for førstegangskøberne i 2022 var over 35 år

Gennemsnitsalderen for førstegangskøbere af ejerboliger har ligget stabilt de seneste ti år, og var i 2022 på 35,4 år. De yngste førstegangskøbere findes i hovedstadskommunerne – de ældste i landkommunerne., 18. januar 2024 kl. 8:00 ,  , I 2022 var der 41.600 personer, som købte en bolig for første gang. Antallet af boligkøbere er faldet med en tredjedel fra 2021 til 2022, og det samme er antallet af førstegangskøbere. I 2022 var der 88.300 personer, som købte en ejerbolig, hvoraf 41.600 var førstegangskøbere. Det er det laveste antal førstegangskøbere siden 2014. Gennemsnitsalderen for førstegangskøbere i 2022 var 35,4 år, mens den var 47,9 år for de øvrige boligkøbere. , ”Vi kan se, at førstegangskøberne oftere er ældre i landkommunerne end i hovedstadskommunerne. Førstegangskøbere er yngst i Frederiksberg Kommune, hvor gennemsnitsalderen var 32,4 år i 2022. De højeste gennemsnitsaldre findes i kommunerne Læsø med 47,8 år og Fanø med 44,8 år,” siger Jakob Holmgaard, specialkonsulent hos Danmarks Statistik., Aldersfordelingen for førstegangskøbere har været stabil de sidste 10 år. Næsten 40 pct. af førstegangskøberne i 2022 var mellem 18 og 29 år, mens personer i aldersgruppen 30-39 år udgjorde 36 pct. Der var langt færre førstegangskøbere i alderen 40-49 år og 50+ år, som udgjorde hhv. 13 og 12 pct., Førstegangskøberne køber typisk bolig sammen, I de fleste bolighandler er der to købere. I 2022 blev 59 pct. af boligerne købt af to personer, og 41 pct. blev købt af én person. Under en halv procent blev købt af flere end to. For bolighandler med mindst én førstegangskøber er andelen med to købere højere (67 pct.), og i de fleste tilfælde var den ledsagende køber også førstegangskøber., Både førstegangskøbere og øvrige boligkøbere er i højere grad parfamilier end resten af befolkningen, og størstedelen har hjemmeboende børn., Du kan læse hele analysen om førstegangskøberne her: , www.dst.dk/analyser/52915

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-01-18-foestegangskoebere-ejerbolig-2022

Pressemeddelelse

Resultater fra EP-valget offentliggøres på valgaftenen

Danmarks Statistik indsamler data og udarbejder stemmeopgørelser i forbindelse med valg af medlemmer fra Danmark til Europa-Parlamentet den 9. juni. I år skal der vælges 15 medlemmer. Resultaterne offentliggøres fra kl. 23 på valgaftenen og i dagene derefter., 31. maj 2024 kl. 12:00 ,  , Danmarks Statistik tilbyder i forbindelse med Europa-Parlamentsvalget 9. juni 2024 adgang til valgresultaterne i elektronisk form på , Danmarks Statistiks valghjemmeside, . Data vil desuden være tilgængelig i , XML-format, ., Data fra de seneste valg kan allerede nu afhentes til test af den elektroniske overførsel., Resultater på valgaftenen og dagene derefter, På valgaftenen 9. juni 2024 formidles resultaterne fra kl. 23 for partierne på opstillingskredse, storkredse, landsdele og hele landet., På fintællingsdagen (dagen efter valget) formidles desuden kandidaternes stemmer på afstemningssteder samt udvælgelsen af valgte kandidater. De efterfølgende dage kontrollerer Danmarks Statistiks medarbejdere resultaterne., Danmarks Statistik udarbejder resultatopgørelserne på vegne af Indenrigs- og Sundhedsministeriet., På valghjemmesiden ligger allerede statistik om kandidaterne ved dette valg, statistik om dette valgs førstegangsvælgere og vælgertal, som vil blive opdateret 7 dage før valget og på valgdagen. , Læs evt. artiklen , Over 300.000 danske statsborgere kan stemme til EP-valget i Danmark for første gang., Kontakt: Pressechef Majken Lenskjold tlf. 22 42 07 48 eller mle@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-05-31-resultater-fra-ep-valget

Pressemeddelelse