Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 721 - 730 af 1508

    Nu starter det Centrale Virksomhedsregister

    15. oktober 1999 kl. 0:00 ,  , Mandag den 18. oktober 1999 sættes , det Centrale Virksomhedsregister (CVR), (CVR). Registeret, som administreres af Danmarks Statistik, skal forenkle og effektivisere registreringen af virksomheder, så myndighederne kan få de informationer, de har behov for, samtidig med at de administrative byrder for både det offentlige og virksomhederne lettes. , I det ny register får alle virksomheder et CVR-nummer i lighed med CPR- nummeret for personer. CVR-nummeret er virksomhedens identifikation og erstatter en række numre hos offentlige myndigheder, bl.a. registreringsnummeret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Den enkelte virksomheds CVR-nummer er identisk med det nuværende SE-nummer hos Told og Skat. Virksomheder med flere SE-numre får et af numrene udpeget som CVR-nummer. , Virksomheder, der er registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, samt virksomheder med flere SE-numre vil snarest få et brev om deres fremtidige CVR-nummer., Det Centrale Virksomhedsregister vil indeholde oplysninger om alle private og offentlige virksomheder og deres tilhørende produktionsenheder (arbejdssteder). Virksomhederne skal ikke indberette til CVR, idet registeret baseres på oplysninger i eksisterende registre hos bl.a. Told og Skat, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt Danmarks Statistik. Myndighederne vil fremover bruge oplysningerne fra CVR som basisinformation, så behovet for at indhente de samme oplysninger hos virksomhederne mindskes., Oplysningerne i CVR er med få undtagelser offentligt tilgængelige. Fra midten af december 1999 vil det være muligt også for private at købe udtræk af data fra registret til brug ved analyser af virksomheder, markedsføring etc. , Beslutningen om etablering af det Centrale Virksomhedsregister blev taget ved lov nr. 417 af 22. maj 1996. Udviklingen af CVR-systemet er varetaget af Rambøll Informatik, mens Maersk Data vil stå for den fremtidige drift af systemet. , Vil du vide mere ?, Presse, 39 17 30 70

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/1999/15-10-1999-cvr

    Pressemeddelelse

    Vaccinationsdækningen på danske skoler varierer mere, end børnenes baggrund kan forklare

    Langt de fleste elever i grundskolen går på skoler, hvor mere end 80 pct. af eleverne er vaccineret mod mæslinger. Men en lille gruppe skoler er vaccinedækningen noget lavere., 23. april 2019 kl. 8:00 ,  , 44 pct. af skolebørn går på skoler, som har en vaccinationsdækning mod mæslinger på mindst 90 pct., mens 54 pct. går på skoler med en dækning på 80-90 pct. 2 pct. af skolebørn går på skoler med en dækning på under 80 pct. En lille gruppe skoler med under 1 pct. af det samlede antal elever skiller sig imidlertid ud med en lav dækning på under 75 pct., Det viser analysen ”, Vaccinedækningen mod mæslinger i danske skoler, ”, som Danmarks Statistik udgiver i dag., ”Det er interessant at se på vaccinedækningen på de enkelte skoler, da vaccinen bl.a. forhindre, at sygdommen spreder sig, når nogle bliver syge. Hvis mange ikke-vaccinerede børn går i skole sammen, øger det således risikoen for smittespredning, hvis et enkelt barn får mæslinger,” forklarer Laust Hvas Mortensen, chefkonsulent, Danmarks Statistik, der har skrevet analysen., I alt 30 skoler med mindst 50 elever har i denne analyse en dækning på under 75 pct. Skoler med meget lav vaccinationsdækning mod mæslinger er overvejende privat- og friskoler, hvoraf mere end en tredjedel er Rudolf Steiner-skoler. Blandt skolerne med lav dækning er der også internationale skoler., De meget lave dækningsgrader på nogle få skoler kan hverken forklares med forældrenes indkomst, uddannelse, familieforhold eller andre baggrundskarakteristika., ”Det tyder altså på, at det er andre faktorer end familiernes baggrundskarakteristika, der forklarer, hvorfor nogle skoler har markant lavere vaccinationsdækning end andre,” siger Laust Hvas Mortensen., Har du spørgsmål til analysen, kan du kontakte Laust Hvas Mortensen, chefkonsulent, 39 17 32 18, , lhm@dst.dk, Analysen er skrevet i samarbejde med Statens Serum Institut, som i dag udgiver ”, Årsrapport for børnevaccinationsprogrammet 2018, ”.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-04-23-Vaccinationsdaekningen-paa-danske-skoler

    Pressemeddelelse

    Modelversionen april 2023 (Apr23) afløser modelversionen oktober 2020 (Okt20)

    4. maj 2023 kl. 8:00 ,  , I den nye modelversion Apr23 er udviklingen af modellens relationer fortsat, så de bedre afspejler globaliseringen. Eksempelvis er reeksporterede varer udskilt fra øvrige eksportvarer, og samtidig bliver både reeksporten og den tilhørende handelsavance behandlet anderledes end den øvrige eksport og eksportavance. Fx vil en isoleret stigning i reeksporten hverken øge dansk produktion eller dansk beskæftigelse., Coronapandemien gjorde det tydeligt, at forbrugssystemet i Okt20-versionen af Adam ikke i tilstrækkelig grad hjalp brugerne med at håndtere et stort negativt stød til turisternes forbrug på dansk område. Det udløste en større re-specifikation af forbrugssystemet, og det nye forbrugssystem er videreudviklet i Apr23., Nordsøselskaberne er på grund af store sving i energipriser og restindkomst behandlet selvstændigt i selskabsskattens beregning. Der er inddraget nye oplysninger om boligpriser og grundpriser i beskrivelsen af boligmarkedet. Lønrelationen i Apr23 tager hensyn til beskæftigelsesfradraget. Fradraget påvirker løndannelsen, fordi dagpengenes kompensationsgrad efter skat indgår i lønrelationen. Desuden er indsat en variabel for kreditvilkår i forbrugsrelationen. Det har normaliseret forbrugsrelationens residualer og øget tilpasningsparameteren en smule. Ændringerne har tilsammen påvirket ADAMs beskrivelse af eksport, bolig, løn og privat forbrug., Figur:, Beskæftigelsens reaktion på stød til det offentlige varekøb i 2022, Ovenstående figur viser beskæftigelseseffekten af et stød til det offentlige varekøb på 5 mia. kroner i 2022 priser. Der er både stødt til Apr23-versionen af ADAM og til den foregående Okt20-version. De to modelversioner reagerer forholdsvis ens på varekøbsstødet, men der er lidt hurtigere crowding out og lidt kraftigere fluktuation i Apr23., Beskrivelsen af Apr23 og regneeksemplet bygger på betaversionen fra april 2023. Ændringer i betaperioden kan påvirke databank, ligninger og modelegenskaber.,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2023/modelversionen-apr23-afloeser-modelversionen-okt20

    Rigsstatistiker Jan Plovsing takker af

    12. marts 2013 kl. 9:50 ,  , Rigsstatistiker Jan Plovsing har netop meddelt, at han fratræder sin stilling 31. juli 2013 for at gå på pension. Det sker efter 18 år i jobbet, som han tiltrådte 1. april 1995. Jan Plovsing fylder 68 år til maj. , ”Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg er glad for jobbet som rigsstatistiker. Det er virkelig interessant, at have ansvaret for den produktion og formidling af viden vi leverer til samfundet (...) Det må imidlertid slutte på et tidspunkt, og for mit vedkommende er 31. juli sidste arbejdsdag,” skriver Jan Plovsing i forbindelse med sin udmelding til medarbejderne på Danmarks Statistik. , Som rigsstatistiker har Jan Plovsing lagt stor vægt på, at oplysningerne fra Danmarks Statistik skal være åbne og let tilgængelige for både beslutningstagere og borgere, så fakta kan bidrage til oplysning i den offentlige debat. Det har blandt andet resulteret i Statistikbanken.dk, forskerordningen og en halvering af statistikkernes udgivelsestider. , Derudover har han fokuseret på udvikling og udbygning af vigtige statistikker inden for blandt andet beskæftigelse, arbejdsløshed, offentligt forsørgede, indvandring og globalisering. , Jan Plovsing er desuden særdeles aktiv i forhold til at diskutere og belyse samfundsrelevante emner, hvilket har resulteret til en lang række af debatindlæg, kronikker og samfundsrelevante bøger. Eksempelvis udkommer hans næste bog Velfærdsstaten og dens udfordringer 20. marts. , Samtidig med at Jan Plovsing siger farvel til jobbet som Rigsstatistiker, fratræder han også en række internationale udvalgsposter. Det gælder bl.a. EU’s generaldirektørkomité for statistik, OECD’s Committee on Statistics, hvor han er bestyrelsesmedlem, og FN’s Conference of European Statisticians. , For yderligere oplysninger kontakt venligst kommunikationschef Carsten Zangenberg tlf. 28 35 30 51, , cuz@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-03-12-Plovsing-takker-af

    Pressemeddelelse

    60 pct. har begået ny kriminalitet to år efter afsoning

    Næsten seks ud af ti af de personer, der blev løsladt efter endt afsoning i 2007, begik ny kriminalitet inden for to år. 57 pct. af disse fik en ubetinget dom og 34 pct. en bøde som den strengeste straf., 14. december 2011 kl. 0:00 ,  , 60 pct. har begået ny kriminalitet to år efter afsoning, Næsten seks ud af ti af de personer, der blev løsladt efter endt afsoning i 2007, begik ny kriminalitet inden for to år. 57 pct. af disse fik en ubetinget dom og 34 pct. en bøde som den strengeste straf. , Det er én af konklusionerne i publikationen , Kriminalitet 2010, , der offentliggøres i dag. , Her kan du også læse, at: , I 2010 blev der i alt anmeldt 471.088 overtrædelser af straffeloven, hvilket er et fald på 4 pct. i forhold til 2009. Faldet skyldes især færre anmeldelser af indbrud, hærværk og cykeltyverier. , Antallet af anmeldte sædelighedsforbrydelser steg 18,4 pct. i 2010, primært på grund af flere blufærdighedskrænkelser. , Der blev i alt truffet 200.528 strafferetlige afgørelser i 2010. Det er 7 pct. flere end i 2009. 92 pct. af afgørelserne var fældende, dvs. at den sigtede blev fundet skyldig. , Blandt sigtede for sædelighedsforbrydelser blev kun lidt over halvdelen fundet skyldige. Blandt sigtede for voldtægt var det helt nede på 25 pct. , Den gennemsnitlige straflængde for ubetingede frihedsstraffe var 8 måneder. For særlig alvorlig vold var den 45 måneder. , Du kan læse mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, eller i publikationen , Kriminalitet 2010, . , For yderligere oplysninger kontakt Lisbeth Laursen på tlf. 39 17 31 03 eller på , lil@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-12-14-60-pct-har-begaaet

    Pressemeddelelse

    Store forskelle på EUs ungdomsarbejdsløshed

    Ungdomsarbejdsløsheden svinger fra 3-65 pct. i EU. Danmarks ungdomsarbejdsløshed ligger væsentligt under gennemsnittet., 1. august 2001 kl. 0:00 ,  , Der er store forskelle på ungdomsarbejdsløsheden i EU - ikke bare blandt landene, men også i de forskellige regioner i hvert enkelt land, det viser to nye rapporter fra Eurostat, EU's statistiske kontor i Luxemburg. , Den gennemsnitlige arbejdsløshed for unge under 25 år var 16 pct. i EU i 2000. Italien havde den højeste ungdomsarbejdsløshed på 32 pct. og Holland den laveste på 5 pct. I Danmark var ungdomsarbejdsløsheden på 7 pct. I de enkelte landes regioner er forskellene på ungdomsarbejdsløshed dog langt større - fra 3 pct. i Flevoland i Holland til 65 pct. i Calabria i Italien. Sammenlignet med 1999 er ungdomsarbejdsløsheden faldet i tre fjerdedele af regionerne. , Kvinder oftere arbejdsløse, I 2000 var der også store variationer i arbejdsløsheden for kvinder i EU - fra 21 pct. i Spanien til 3 pct. i Luxemburg. Den gennemsnitlige arbejdsløshed for kvinder var på 10 pct. - og igen lå Danmark under gennemsnittet med 5 pct.'s arbejdsløshed for kvinder. Og igen er forskellene langt større i de enkelte landes regioner - fra 1,7 pct i Åland i Finland og Berkshire, Bucks og Oxfordshire i Storbritannien til 41 pct. i Calabria i Italien. , I 70 pct. af EU-landenes regioner er kvindernes arbejdsløshed højere end mændenes, men i næsten alle Storbritanniens regioner og flere af Sverige, Finland og Tysklands regioner var kvindernes arbejdsløshed lavere end mændenes. , EU's gennemsnitlige arbejdsløshed faldt fra 9 pct. i 1999 til 8 pct. i 2000. I Danmark var arbejdsløsheden på 4,7 pct. i 2000. Arbejdsløsheden svingede fra 2,4 pct. i Luxemburg til 14,4 i Spanien. Åland i Finland var den region, der havde den laveste arbejdsløshed på 1,7 pct., og den franske region Réunion havde den højeste arbejdsløshed på 33 pct. , Også i hvert enkelt lands regioner var der store forskelle på arbejdsløsheden. Finland havde de største variationer - fra 1,7 pct. i Åland til 16 pct. i Itae-Suomi.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2001/2001-08-01-Forsk-Eu

    Bag tallene

    Mød Julie og Mathias – prototypen fra årgang 2000

    Danmarks Statistik arbejder med 37 forskellige familietyper. Alene dét vidner om, at alternativerne til kernefamilien med far, mor og to børn er mange. Men at hævde, at ”kernefamilien er død”, som man jævnligt hører, er en tilsnigelse., 26. marts 2015 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, Danmarks Statistik har i forbindelse med bogen ”, Danmark i tal 2015, ” set nærmere på de 15-årige drenge og piger. Hvordan bor de, sammen med hvem og meget andet. Og tallene taler deres tydelig sprog. Møder du en 15-årig i dag, er der størst sandsynlighed for, at han eller hun kommer fra det, som de fleste vil definere som den klassiske kernefamilie. Langt de fleste – nemlig 72 pct. af de 15-årige – bor sammen med begge deres forældre, og 49 pct. bor sammen med en søskende. , Størstedelen af børnene fra årgang 2000 bor også i parcelhus (67 pct.), mens lejlighed er det næstmest almindelige (20 pct.) og rækkehus den mindst almindelige form for bolig blandt de unge (12 pct.) , Streaming og computerspil fylder i hverdagen, De to unge hedder for resten med størst sandsynlighed Julie eller Mathias, og der er en god sandsynlighed for, at de har fået deres navn ved døbefonten, eftersom 80 pct. af de 15-årige er medlem af folkekirken. , 70 pct. af Julie og Mathias årgang streamer musik på nettet, og 26 pct. spiller også selv musik. 59 pct. af deres jævnaldrende spiller computer dagligt, mens det kun er 23 pct., der dyrker motion dagligt – faktisk er der 9 pct., der aldrig dyrker sport. , Fakta:, Oplysningerne om de 15-årige stammer fra , Danmark i tal 2015, , hvor du også kan få et nuanceret overblik over Danmark og danskerne generelt. , Historien om Julie og Mathias er primært baseret på tal for årgang 2000, som består af 69.000 piger og drenge – med en lille overvægt af drenge.,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2015/2015-03-26-Danmark-i-tal

    Bag tallene

    Arbejdsplan 2004

    Danmarks Statistiks Styrelse har vedtaget en arbejdsplan for 2004 som foreskrevet af Lov om Danmarks Statistik. Arbejdsplan 2004 redegør for ressourceanvendelsen i Danmarks Statistik og gennemgår de forskellige statistikområder. Desuden omhandler den indsatsen på det teknisk-administrative og det formidlingsmæssige område samt nye internationale opgaver og indtægtsdækket virksomhed., 12. januar 2004 kl. 0:00 , Af , Rune Stefansson, Sidst i arbejdsplanen er der en række bilag, der blandt andet rummer en oversigt over Danmarks Statistiks økonomi og personaleforhold og en detaljeret opgørelse over årsværksforbruget. Desuden er der en gennemgang af de nye EU-retsakter på statistikområder for 2003-2004. ,  , Arbejdsplan 2004, lægger vægt på, hvad der er kommet og vil komme ud af Budgetanalysen, som blev foretaget i 2003. To internationale eksperter i statistikproduktion konkluderede, at Danmarks Statistik producerer stort set de samme officielle statistikker med stort set den samme kvalitet som sammenlignelige lande, men at Danmarks Statistik bruger betragteligt færre ressourcer på arbejdet. , I forlængelse af budgetanalysens anbefalinger indeholder Finanslov 2004 en udvidelse af Danmarks Statistiks budget. Budgetudvidelsen er målrettet en række initiativer, som Danmarks Statistik skal gennemføre i perioden 2004-2007. Blandt andet skal Danmarks Statistik etablere og drive en ny betalingsbalancestatistik og lette virksomhedernes indberetningsbyrde via digitalisering. , Arbejdsplan 2004,  kan bestilles gratis i trykt form gennem Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, . , Mere information , Hvis du ønsker at vide mere om , Arbejdsplan 2004, , kan Rigsstatistiker Jan Plovsing kontaktes på tlf. 3917 3901. , Arbejdsplanen udkom den 9. januar 2004 og er på 104 sider. ,  ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-01-12-Arbejdsplan

    Bag tallene

    Hver fjerde i danske datterselskaber arbejder i Asien

    Næsten 1,5 mio. personer er ansat i danske datterselskaber i udlandet. Heraf arbejder lidt over 400.000 personer - eller flere end hver fjerde - i Asien., 14. april 2010 kl. 0:00 ,  , Hver fjerde i danske datterselskaber arbejder i Asien, Næsten 1,5 mio. personer er ansat i danske datterselskaber i udlandet. Heraf arbejder lidt over 400.000 personer - eller flere end hver fjerde - i Asien. Det er en lille stigning i forhold til året før. Ikke overraskende arbejder den største andel, nemlig hver tredje, dog stadig på nærmarkederne i EU., Dette og meget andet kan du læse mere om i publikationen Grænseoverskridende virksomheder - Danske datterselskaber i udlandet 2008, der udkommer i dag., Af andre interessante konklusioner er bl.a., at:, Danske virksomheder kontrollerer 11.700 datterselskaber i udlandet. To ud af tre ligger i EU-lande, mens hver tiende ligger i Asien, Hvert dansk datterselskab havde i gennemsnit 126 ansatte i 2008, 267.000 ansatte i danske datterselskaber arbejder inden for rengøringsvirksomhed, mens 304.000 arbejder inden for vagt- og overvågningsvirksomhed. Det er samlet set næsten 40 pct. af samtlige ansatte i dansk kontrollerede datterselskaber i udlandet, Knap 380.000 - eller hver fjerde - er ansat i danske industridatterselskaber i udlandet. , Du kan hente publikationen Grænseoverskridende virksomheder - Danske datterselskaber i udlandet 2008 gratis på , www.dst.dk/globalisering, ., For yderligere oplysninger kontakt venligst Thomas Barndorph, tlf. 39 17 38 85, , tbl@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-04-14-Danske-datterselskaber

    Pressemeddelelse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation