Søgeresultat

Ny afdelingsdirektør for Personstatistik

Jonas Schytz Juul er ansat som ny afdelingsdirektør for Personstatistik i Danmarks Statistik. , 11. januar 2024 kl. 14:00 ,  , Jonas Schytz Juul er uddannet cand.polit. og kommer fra en stilling som afdelingschef og cheføkonom i Fagbevægelsens Hovedorganisation. Inden da har Jonas Schytz Juul haft flere lederstillinger, bl.a. som kontorchef for analyse i Social- og Indenrigsministeriet, chefanalytiker og analysechef i Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd samt kontorchef for analyse i Arbejdstilsynet. Han tiltræder 1. marts 2024., Rigsstatistiker Birgitte Anker udtaler: ”Jonas er en erfaren leder og en stærk faglig kapacitet. Jeg glæder mig meget til samarbejdet. Jonas er mangeårig bruger af vores statistik og dataservice og har derfor en yderst værdifuld viden og relevante erfaringer, som kan styrke vores indsats for at videreudvikle Danmarks Statistik.”, Jonas Schytz Juul udtaler: ”Danmarks Statistik udfylder en vigtig rolle i det danske samfund som leverandør af statistik og data, og er en unik kilde til uafhængig og troværdig viden om samfundet, som jeg har brugt flittigt igennem hele mit arbejdsliv.  Jeg glæder mig rigtig meget til at bidrage til det vigtige arbejde, Danmarks Statistik udfører, og jeg ser frem til at være med til at understøtte den fortsatte drift og udvikling i Danmarks Statistik.”,  , CV, Ansættelser, 2021-nu Afdelingschef og cheføkonom, Fagbevægelsens Hovedorganisation, 2018-2021 Kontorchef for analyse, Social- og Indenrigsministeriet , 2015-2018 Analysechef, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2013-2015 Kontorchef for analyse, Arbejdstilsynet, 2005-2013 Økonom og Chefanalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Andre poster, 2021-nu Bestyrelsesmedlem, ATP, 2021-nu Bestyrelsesmedlem, LD Fonde, 2021-nu Bestyrelsesmedlem, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2018-2021 Censor, Økonomisk Institut, Københavns Universitet, Uddannelse, 2005 Cand.polit., Københavns Universitet, 2003 M.Sc. Economics, University of Essex

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-01-11-jonas-schytz-juul

Pressemeddelelse

Resultater fra EP-valget offentliggøres på valgaftenen

Danmarks Statistik indsamler data og udarbejder stemmeopgørelser i forbindelse med valg af medlemmer fra Danmark til Europa-Parlamentet den 9. juni. I år skal der vælges 15 medlemmer. Resultaterne offentliggøres fra kl. 23 på valgaftenen og i dagene derefter., 31. maj 2024 kl. 12:00 ,  , Danmarks Statistik tilbyder i forbindelse med Europa-Parlamentsvalget 9. juni 2024 adgang til valgresultaterne i elektronisk form på , Danmarks Statistiks valghjemmeside, . Data vil desuden være tilgængelig i , XML-format, ., Data fra de seneste valg kan allerede nu afhentes til test af den elektroniske overførsel., Resultater på valgaftenen og dagene derefter, På valgaftenen 9. juni 2024 formidles resultaterne fra kl. 23 for partierne på opstillingskredse, storkredse, landsdele og hele landet., På fintællingsdagen (dagen efter valget) formidles desuden kandidaternes stemmer på afstemningssteder samt udvælgelsen af valgte kandidater. De efterfølgende dage kontrollerer Danmarks Statistiks medarbejdere resultaterne., Danmarks Statistik udarbejder resultatopgørelserne på vegne af Indenrigs- og Sundhedsministeriet., På valghjemmesiden ligger allerede statistik om kandidaterne ved dette valg, statistik om dette valgs førstegangsvælgere og vælgertal, som vil blive opdateret 7 dage før valget og på valgdagen. , Læs evt. artiklen , Over 300.000 danske statsborgere kan stemme til EP-valget i Danmark for første gang., Kontakt: Pressechef Majken Lenskjold tlf. 22 42 07 48 eller mle@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-05-31-resultater-fra-ep-valget

Pressemeddelelse

Flest unge har set hadtale på internettet

Omkring halvdelen af befolkningen mellem 16 og 74 år har oplevet fjendtlige eller nedværdigende kommentarer online. De yngre aldersgrupper trækker gennemsnittet op. Kommentarerne handler i høj grad om politiske synspunkter og etnicitet. , 15. december 2023 kl. 8:00 ,  , Mange har nok oplevet, at det ikke er alt på sociale medier og resten af internettet, der er søde fødselsdagsønsker og eksotiske feriebilleder. To tredjedele af de 16-35-årige er efter eget udsagn stødt på hadtale på sociale medier eller andre steder på internettet inden for de seneste tre måneder. Hadtale defineres her som fjendtlige eller nedværdigende kommentarer målrettet bestemte grupper eller enkeltpersoner. Det viser Danmarks Statistiks , nye publikation om it-anvendelse i befolkningen, , hvor der for første gang er spurgt ind til hadtale., For hele befolkningen mellem 16 og 74 år gælder det, at omkring halvdelen har oplevet hadtale online. Blandt dem, der er 45 år og derover, er andelen lavere end gennemsnittet, ”Yngre personer er i højere grad på internettet, så det er muligvis noget af forklaringen på, hvorfor flere har set hadtale online. Derudover kan der være forskel på, hvornår man oplever noget som hadtale, så generationsforskelle kan også spille ind,” forklarer Anne Vibeke Jacobsen, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Ud over fordelingen på aldersgrupper viser undersøgelsen også, at flest af dansk herkomst, lang uddannelse og kvinder angiver at have set hadtale på internettet., Politiske ytringer på nettet, De negative kommentarer, der bliver set på internettet, har for tre ud af fire handlet om politiske synspunkter. Næstflest har set kommentarer omhandlende etnicitet., Sammenlignet med for ti år siden bruger lidt flere også internettet og især sociale medier til at tage del i demokratiske handlinger såsom at ytre politiske holdninger. 18 pct. ytrede således holdninger om samfundet eller politik på nettet fx på Facebook, Twitter, Snapchat eller blogs mv. Den tilsvarende andel var 16 pct. i 2013., Læs mere om hadtale i , publikationen It-anvendelse i befolkningen 2023, . Her finder du blandt andet også information om befolkningens brug af internettet og sociale medier, oplevelser med online svindel, handlevaner på internettet og online dating.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2023/2023-12-15-flest-unge-har-set-hadtale-paa-internettet

Pressemeddelelse

Gennemsnitsalderen for førstegangskøberne i 2022 var over 35 år

Gennemsnitsalderen for førstegangskøbere af ejerboliger har ligget stabilt de seneste ti år, og var i 2022 på 35,4 år. De yngste førstegangskøbere findes i hovedstadskommunerne – de ældste i landkommunerne., 18. januar 2024 kl. 8:00 ,  , I 2022 var der 41.600 personer, som købte en bolig for første gang. Antallet af boligkøbere er faldet med en tredjedel fra 2021 til 2022, og det samme er antallet af førstegangskøbere. I 2022 var der 88.300 personer, som købte en ejerbolig, hvoraf 41.600 var førstegangskøbere. Det er det laveste antal førstegangskøbere siden 2014. Gennemsnitsalderen for førstegangskøbere i 2022 var 35,4 år, mens den var 47,9 år for de øvrige boligkøbere. , ”Vi kan se, at førstegangskøberne oftere er ældre i landkommunerne end i hovedstadskommunerne. Førstegangskøbere er yngst i Frederiksberg Kommune, hvor gennemsnitsalderen var 32,4 år i 2022. De højeste gennemsnitsaldre findes i kommunerne Læsø med 47,8 år og Fanø med 44,8 år,” siger Jakob Holmgaard, specialkonsulent hos Danmarks Statistik., Aldersfordelingen for førstegangskøbere har været stabil de sidste 10 år. Næsten 40 pct. af førstegangskøberne i 2022 var mellem 18 og 29 år, mens personer i aldersgruppen 30-39 år udgjorde 36 pct. Der var langt færre førstegangskøbere i alderen 40-49 år og 50+ år, som udgjorde hhv. 13 og 12 pct., Førstegangskøberne køber typisk bolig sammen, I de fleste bolighandler er der to købere. I 2022 blev 59 pct. af boligerne købt af to personer, og 41 pct. blev købt af én person. Under en halv procent blev købt af flere end to. For bolighandler med mindst én førstegangskøber er andelen med to købere højere (67 pct.), og i de fleste tilfælde var den ledsagende køber også førstegangskøber., Både førstegangskøbere og øvrige boligkøbere er i højere grad parfamilier end resten af befolkningen, og størstedelen har hjemmeboende børn., Du kan læse hele analysen om førstegangskøberne her: , www.dst.dk/analyser/52915

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-01-18-foestegangskoebere-ejerbolig-2022

Pressemeddelelse

Lokale lister og enkeltpersoner blev valgt i 44 kommuner ved seneste kommunalvalg

I næsten halvdelen af kommunerne blev mindst en kandidat valgt for en lokalliste, Slesvigsk Parti eller som enkeltperson. Af disse 114 valgte var 85 mænd og 29 kvinder., 13. november 2017 kl. 16:30 , Af , Magnus Nørtoft, 114 eller 5 pct. af stolene i byrådssalene på de danske rådhuse blev efter valget i 2013 besat af personer, der ikke stillede op for de landsdækkende partier, viser tal fra , Danmarks Statistik, ., Flest blev valgt i Guldborgsund og Kerteminde, hvor seks byrådsmedlemmer efter valget i 2013 ikke var fra de store landsdækkende partier. I Guldborgsund sidder Guldborgsundlisten med seks mandater også på borgmesterposten, som John Brædder bestrider. I Kerteminde har Kertemindelisten fem pladser i byrådet, mens borgerlisten sidder på et enkelt mandat. , I tre kommuner blev fem kandidater valgt for lokallister eller som enkeltpersoner, mens ti kommuner har fire byrådsmedlemmer, som ikke blev valgt for et landsdækkende parti., I alt har 44 kommuner byrådsmedlemmer fra ikke-landsdækkende partier. Fire af disse har repræsentanter fra Slesvigsk Parti., Anm.: Mandaterne er fundet som kandidater valgt for ikke-reserverede bogstaver i alt og Slesvigsk Parti. Kilde: , Danmarks Statistik, ., Flere mænd end kvinder, Af de 114 byrådsmedlemmer, der er valgt som enkeltpersoner eller repræsenterer lokale lister, er 85 mænd og 29 kvinder. Dermed er 25,4 pct. af mandaterne til denne gruppe gået til kvinder. Det er en lavere andel end for hele landet, hvor , 29,7 pct. er kvinder, ., Fald siden 2005, I forhold til det første valg til de nuværende 98 kommuner i 2005 er antallet af valgte enkeltpersoner og medlemmer af lokale lister faldet fra 164 til 114. Antallet af valgte kandidater ved det seneste valg i 2013 er dog stort set det samme som i 2009, hvor 115 kandidater fra ikke-landsdækkende partier blev valgt., Spørgsmål om tallene: , Fuldmægtig Henning Christiansen, 39 17 33 05, , hch@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-11-13-Lokale-lister-og-enkeltpersoner-blev-valgt-i-44-kommuner-ved-seneste-kommunalvalg

Bag tallene

Trofaste danskere holder fast i industriferien

Industriferien i slutningen af juli er fortsat vores førstevalg, når vi planlægger årets sommerferie. Næsten halvdelen af alle beskæftigede danskere holder fri fra arbejde i uge 28, 29 og 30., 20. juli 2005 kl. 0:00 ,  , Selv om industrivirksomhederne beskæftiger stadig færre mennesker, er vi danskere fortsat trofaste overfor den klassiske industriferie i slutningen af juli. Tal fra Danmarks Statistik viser, at de tre uger i industriferien fortsat er de suverænt mest eftertragtede ferieuger i sommerperioden. , Sidste år gik op til 43 pct. af landets 2,7 mio. beskæftigede på ferie i uge 28, 29 og 30. Det svarer til, at over 1,1 mio. beskæftigede danskere valgte at tage på ferie i industriferien. Det viser tal fra Danmarks Statistiks arbejdskraftsundersøgelse. , Stabil tilslutning , Statistikken viser samtidig, at andelen af beskæftigede danskere, som vælger at holde ferie i industriferien er helt stabil i forhold til tidligere år. Der er altså ikke tale om, at danskerne i disse år i højere og højere grad begynder at sprede deres ferieuger mere ligeligt i juni, juli og august. , Så selv om landets skolebørn allerede fra næste år må indstille sig på, at sommerferien begynder en uge senere - men til gengæld strækker sig længere ind i august - er der altså intet der tyder på, at forældrene på arbejdsmarkedet er i færd med at ændre ferievaner. , Oplysninger fra arbejdskraftsundersøgelsen, Danmarks Statistiks arbejdskraftsundersøgelse foretager ikke nogen decideret opgørelse af danskernes ferievaner. Arbejdskraftsundersøgelsen registrerer imidlertid, hvis en beskæftiget person er fraværende på grund af ferie. Dermed kan statistikken give et svar på, hvilke ferieuger, som er mest populære blandt beskæftigede danskere. På grund af den statistiske usikkerhed kan statistikken imidlertid kun belyse feriefraværet i de mest populære ferieuger. Uden for sommerferieperioden er antallet af observationer færre, hvilket betyder, at den statistiske usikkerhed vokser.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-07-20-Populaer-industriferie

Bag tallene

Produktivitetsudviklingen i Danmark 1988-2000

En stigende produktion pr. arbejdstime er forudsætningen for højere velstand, hvad enten denne velstand har form af højere realløn eller mere fritid., 24. marts 2004 kl. 0:00 ,  , Det er velkendt, at et større produktionsapparat pr. medarbejder sammen med tekniske fremskridt og mere uddannelse er blandt kilderne til en højere pro­duktivitet. Men præcist, hvor stor en rolle disse faktorer spiller for væksten i arbejdsproduktivite­ten og dermed i velstanden, har hidtil været uklart. , Med temapublikationen , Produktivitetsudviklingen i Danmark 1988-2000, sættes der for første gang tal på vækstfaktorerne i dansk økonomi. Der sættes bl.a. tal på, hvor meget de øgede investeringer i it-ud­styr, har betydet for væksten i produktiviteten. Samtidig viser de nye beregninger, hvilke specifikke erhverv der er motorerne bag produktivitetsudviklingen i Danmark. I den nye temapublikation opstil­les en metode, hvorpå man kan måle udviklingen i produktiviteten. Dette såkaldte vækstregnskab byg­ger på de seneste amerikanske studier af den økonomiske væksts natur. , De danske beregninger, som præsenteres i den nye temapublikation, vedrører perioden 1988-2000 og omfatter den markedsmæssige del af dansk økonomi, dvs. hele økonomien bortset fra hovedparten af den offentlige sektor. Tallene viser, at for den markedsmæssige økonomi som helhed ligger hovedfor­klaringen på den voksende produktivitet og velstand i perioden 1988-2000 hverken i øget uddannelse eller i et større traditionelt produktionsapparat pr. medarbejder. Det er derimod den tekniske udvik­ling, som sammen med en bedre tilrettelæggelse af produktionen alene tegner sig for godt halvdelen af periodens produktivitetsvækst. , Beregningerne viser imidlertid, at også de store investeringer i it-udstyr har haft en mærkbar indflydelse på væksten i arbejdsproduktiviteten. Ikke mindst inden for service-erhvervene har det voksende it-kapi­talapparat betydet produktionsvækst. I temapublikationen bringes detaljerede erhvervsgrupperinger, som bl.a. viser, at det mere traditionelle produktionsudstyr især spiller en rolle for produktivitetsvæk­sten i de primære erhverv, som fx landbruget. , Produktivitetsudviklingen i Danmark 1988-2000, koster 193 kr. og kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, ., For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2004/24-03-2004-Produktivitet

Pressemeddelelse

Nordjyder er vildest med motorcykler

Antallet af motorcykler i Danmark er steget hele 55 pct. siden 2005. Det er især nordjyderne, der elsker det tohjulede køretøj., 6. maj 2010 kl. 0:00 ,  , Nordjyder er vildest med motorcykler, Vind i kinderne og en snurrende motor mellem benene. Flere og flere danskere udlever drømmen og anskaffer sig en motorcykel. Faktisk er antallet af motorcykler i Danmark steget hele 55 pct. siden 2005., Det er især nordjyderne, der elsker det tohjulede køretøj. I den nordjyske region er der nemlig indregistreret 34 motorcykler pr. 1.000 personer. Det er næsten dobbelt så mange som i Region Hovedstaden med kun 18 motorcykler for hver 1.000 indbyggere., Dette og meget andet kan du læse mere om i Danmarks Statistiks , Netmagasinet Bag Tallene, ., Læs bl.a. også, at:, Ishøj Kommune syd for København har færrest motorcykler pr. person, mens der er flest motorcykler pr. indbygger i Norddjurs Kommune i Region Midtjylland , Gennemsnitsalderen for motorcykel-ejere er 48 år. I Samsø Kommune finder man de ældste med en gennemsnitlig alder på 54 år, mens de yngste bor i København med en gennemsnitlig alder på 42 år , Ni ud af ti motorcykel-ejere er mænd. Læsø tegner sig for den største andel mandlige motorcykel-ejere med 98 pct., mens Norddjurs Kommune tegner sig for den største andel kvindelige ejere med 14 pct., Læs meget mere om motorcykler i Danmark i , Netmagasinet Bag Tallene, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-05-06-Motorcykler

Pressemeddelelse

Mission, vision og værdier

ADAM skal være den centrale økonomiske model i udformningen og analyse af den generelle økonomiske politik i Danmark. Det er en forudsætning for dette, at modellen:, • er egnet til at analysere aktuelle økonomisk-politiske udfordringer, • er konsistent med bredt accepteret økonomisk teori, • afspejler alle relevante strukturelle økonomiske sammenhænge, • er empirisk velfunderet på nyeste danske officielle statistik, For at være central for den økonomiske politik skal modellen anvendes i de økonomiske ministeriers løbende arbejde med fastlæggelsen af den økonomiske politik. ADAM bør også være kendt og anvendt af andre væsentlige aktører i den økonomisk-politiske debat. Aktørerne bør inkludere interesseorganisationer, banker og vidensinstitutioner., Det er en forudsætning for den aktuelle empiriske fundering, at databanken altid er opdateret med den nyeste officielle statistik, at den indeholder så lange og konsistente tidsserier som muligt, og at den så vidt muligt benytter samme grupperinger som det statistiske grundlag. Skal modellen kunne bruges til løbende at analysere væsentlige aktuelle problemstillinger, betyder det, at der skal udsendes en ny modelversion med 1-2 års mellemrum., Det er en klar målsætning for arbejdet, at de økonomiske ministeriers version af modellen skal afvige så lidt som muligt fra Danmarks Statistiks – ikke mindst af rent praktiske grunde. Dette sker typisk ved, at Danmarks Statistik og ministerierne mødes og bliver enige om de ændringer i ligningerne, som begge parter finder relevante og nyttige. På denne måde er det lykkedes at holde forskellene mellem Danmarks Statistiks ADAM og ministeriernes version af ADAM på et minimum, samtidig med at modellen udvikler sig til at kunne besvare nye relevante spørgsmål.,  , Vi samarbejder med modellens brugere, leverandører og andre modelbyggere, i Danmark og internationalt, om at opnå det højest mulige niveau for faglighed og anvendelighed.

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Om-ADAM-gruppen/Vaerdier

Portræt af 5.368.354 mennesker

Der har været travlhed i de danske familier i fjor, viser den netop udkomne Statistisk Årbog 2002. Danske kvinder er nemlig blandt dem i EU, der i gennemsnit føder flest børn, nemlig 1,7 stk. pr. kvinde., 26. november 2002 kl. 0:00 ,  , Portræt af 5.368.354 mennesker, Der har været travlhed i de danske familier i fjor, viser den netop udkomne, Statistisk Årbog 2002, . Danske kvinder er blandt dem i EU, der i gennemsnit føder flest børn, nemlig 1,7 stk. pr. kvinde., Uden for hjemmet har der også været aktivitet, for beskæftigelsen slog alle rekorder i 2001 - både set i forhold til andre EU-lande og i forhold til de foregående år, uanset at den økonomiske vækst gik lidt i stå i Danmark., Der kom også flere studerende på de erhvervsfaglige og videregående uddannelser, der blev kørt mere i bil i Danmark, og flere gik i teatret og biografen - med "Italiensk for begyndere" som den mest yndede film. Uden sammenhæng i øvrigt steg forbruget af vin i fjor, på bekostning af øl., En tredjedel af alle studerende var dagligt på internettet, solsorten var den mest almindelige fugl, og endelig er vi nu 5.368.354 mennesker i Danmark (pr. 1. januar)., Blandt de knap så gode meldinger er, at både antallet af hiv-smittede og aids-patienter var stigende i fjor. Og selv om middellevetiden er steget for både mænd og kvinder, så er danskerne stadig blandt dem i Vesteuropa, der har den laveste gennemsnitlige levetid., Statistisk Årbog 2002, er på 600 sider og koster 290 kr. Den kan købes i Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, . Desuden er bogen gratis tilgængelig på Danmarks Statistiks hjemmeside i såvel dansk udgave (, www.dst.dk/aarbog, ) som i engelsk udgave (, www.dst.dk/yearbook, )., Vil du vide mere? Ring til Ulla Agerskov på  39 17 39 39 eller send en E-post til , uag@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2002/26-11-2002-5368354mennesker

Pressemeddelelse