Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 691 - 700 af 1507

    Vi tager bilen, når vi holder ferie i Danmark

    Ferierejsen i Danmark foretages uden sammenligning med bil. 50 pct. vælger sommerhuset, og turen går oftest til Nordjylland., 14. juli 2010 kl. 0:00 ,  , Vi tager bilen, når vi holder ferie i Danmark,  , Ferierejsen i Danmark foretages uden sammenligning med bil. 50 pct. vælger sommerhuset, og turen går oftest til Nordjylland. , Vi tager flyveren, når ferien holdes i udlandet. Her tager vi oftest til Spanien og Italien. Sverige er tredje mest foretrukne feriemål uden for Danmark. , Det viser , Ferie- og forretningsrejser 2009, som udkommer i Statistiske Efterretninger i dag. , Her kan du også læse, at danskere typisk tager på badeferie, når de rejser til udlandet. Således tog 26 pct. af sted på ferie for at bade, mens 17 pct. tog på storbyferie. , Du kan også læse om, at juli er den klart mest populære feriemåned efterfulgt af august. Hver femte ferierejse til udlandet i 2009 foregik i den midterste sommermåned. , Desuden kan du læse mere om, hvor mange penge rejsen koster. De 25-44 årige foretager de dyreste rejser. , Se også mere detaljerede oplysninger om danskernes ferievaner i både ind- og udland samt om rejsernes destination efter alder, fordelt på måneder, varighed, foretrukne transportmiddel og indkvarteringsform i vedhæftede , Statistiske Efterretninger, . , For yderligere oplysninger kontakt Else-Marie Rasmussen, tlf. 39 17 33 62, , emr@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-07-14-vi-tager-bilen

    Pressemeddelelse

    Hovedrevision af nationalregnskabet på vej

    21. januar 2014 kl. 9:00 ,  , Danmarks Statistik offentliggør hovedreviderede tal for nationalregnskab, offentlige finanser og betalingsbalance 15. september 2014, men fra i dag findes en beskrivelse af ændringerne og en foreløbig vurdering af revisionens effekter for økonomiske nøgletal på www.dst.dk/revision2014., Revisionens effekter er på nuværende tidspunkt opgjort for 2008, hvor BNP bliver 2,5 pct. større efter de nye principper. Effekten på BNP varierer mellem årene og forventes i 2000-2008 at ligge mellem 2,5 og 3,1 pct. Årene efter 2008 er endnu ikke opgjort. At BNP efter revisionen opgøres til at være større betyder ikke, at Danmark med et snuptag er blevet rigere. Det betyder derimod, at statistikken beskriver økonomien bedre., De reviderede tal vil give et mere tidssvarende billede af økonomien. En af de største ændringer i nationalregnskabet er, at værdier skabt gennem forskning og udvikling betragtes som en investering snarere end – som hidtil - omkostninger ved produktion. , På det offentlige område sker der ændringer i hvilke institutioner, der regnes med til den offentlige sektor. Afgrænsningen af, hvilke betalinger til det offentlige, der betragtes som skatter, ændres også, hvilket medvirker til, at det opgjorte skattetryk falder., Statistikker om nationalregnskab, offentlige finanser og betalingsbalance udarbejdes efter internationalt fastsatte principper. Overgangen til de nye principper er ligeledes aftalt internationalt og gennemføres i alle EU-lande. I EU følges principperne i , European System of Accounts 2010 (ESA 2010), . Ud over de internationalt vedtagne ændringer sker der samtidig en national data- og metoderevision, der forbedrer kvaliteten i statistikkerne. , Eurostat har netop offentliggjort deres samlede vurdering af revisionens effekter på BNP i de enkelte EU-lande. Deres beregninger omfatter kun de ændrede internationale principper for nationalregnskabet og ikke data- og metoderevisioner., Du kan læse mere på www.dst.dk/revision2014, som vil blive opdateret løbende, og for yderligere information kan du kontakte Ole Berner på 39 17 30 61 eller obe@dst.dk.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-01-21-Hovedrevision-af-nationalregnskabet-paa-vej

    Pressemeddelelse

    Danmark og danskerne sat på formel

    2. november 2001 kl. 0:00 ,  , Først en grøn nyhed: De økologiske landbrug er i kraftig fremgang. Det økologiske landbrugs-areal blev fordoblet fra 1994 til 1995 og igen fra 1997 til 1998 - og fra 1999 til 2000 steg det yderligere med 55 pct. Det økologiske landbrugsareal dækker nu 93.354 ha., det svarer dog kun til 3,5 pct. af det samlede landbrugsareal. Det er én af de mange oplysninger om Danmark og danskerne, man kan læse i Statistisk Årbog 2001, som udkommer i dag. Det er 105. gang Danmarks Statistik med en årbog sætter tal på det danske samfunds udvikling, Et andet godt budskab er, at der var 2.686.131 personer i beskæftigelse i 2000 - og det er det hidtil højeste målte beskæftigelsestal. Samtidig havde Danmark i 2000 - for 14. år i træk - overskud på handelsbalancen. I det hele taget har dansk økonomi igennem de seneste ti år bevæget sig fra stagnation og faldende beskæftigelse til høj konjunktur og stigende beskæftigelse. Beskæftigelsen er især øget i de private serviceerhverv de seneste ti år, mens de vareproducerende erhverv beskæftiger færre personer. Andelen af ansatte i offentlig service og forvaltning har været den samme de seneste ti år. , Om danskeren har årbogen også enkelte gode nyheder. Forbruget af cigaretter faldt fra 7,1 mia. stk. i 1999 til 7,0 mia. stk. i 2000, og forbruget af alkohol er holdt på samme niveau i 2000 som i 1999: Hver indbygger drikker i gennemsnit 9,5 liter ren alkohol om året. Fra 1996 til 2000 er middellevetiden, det vil sige, det gennemsnitlige antal år en person kan forventes at leve, også steget: 1,6 år for mænd og 1,1 år for kvinder. Nu kan danske mænd forvente at blive 74,3 år og kvinder 79,0 år. Danskerne er dog stadig blandt de i Europa, der ryger mest og lever kortest tid. , Statistisk Årbog 2001 er på 603 sider og koster 280 kr. Den kan købes i boghandelen. Desuden er bogen gratis tilgængelig på Danmarks Statistiks hjemmeside , www.dst.dk/aarbog., Vil du vide mere? Ring til Ulla Agerskov på tlf: 39 17 39 39 eller send en E-post til , uag@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/02-11-2001-paa_formel

    Pressemeddelelse

    De yngste kriminelle bor i Halsnæs og Vordingborg

    Unge mellem 15-19 år i Halsnæs Kommune er mere kriminelle end unge andre steder i Danmark. For de 20-29-årige topper Vordingborg Kommune listen., 18. september 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, De yngste kriminelle bor i Halsnæs og Vordingborg, Unge mellem 15-19 år i Halsnæs Kommune i Nordsjælland er mere kriminelle end unge andre steder i Danmark. For de 20-29-årige topper Vordingborg Kommune listen. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik, der har set på samtlige strafferetlige afgørelser i 2007., Læs mere i , Netmagasinet Bag Tallene, , der sætter fokus på, hvor i landet de yngste kriminelle bor., Du kan bl.a. også læse, at: , der er størst sandsynlighed for at møde en ung voldsdømt person i Region Syddanmark, de mindst voldelige 15-19-årige bor i Lemvig Kommune, mens Vallensbæk Kommune kan bryste sig med de mindst voldelige 20-29-årige, Struer Kommune udmærker sig med færrest dømte kriminelle 15-19-årige i forhold til befolkningstallet, hvis man ser bort fra de unge på Læsø og Christiansø, som slet ingen dømte kriminelle har, flest 15-19-årige fik dom for indbrud, tyverier og hærværk i forhold til befolkningstallet i Region Hovedstaden. Region Syddanmark topper blandt de 20-29-årige, flest 15-19-årige i Region Nordjylland blev dømt for overtrædelse af færdselsloven. Region Sjælland topper samme liste for de 20-29-årige., Læs mere i , Netmagasinet Bag Tallene, på , www.dst.dk/Statistik/BagTal/2009/2009-09-18-Her-bor-yngste-kriminelle, ., Her kan du også finde både top-10 og bund-10 fordelt på kommuner for de forskellige typer kriminalitet.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-09-18-Her-bor-de-yngste-kriminelle

    Pressemeddelelse

    StatHost: Få jeres egen statistikbank

    Få formidlet statistik på jeres hjemmeside gennem jeres egen version af Statistikbanken!, Professionel dataformidling, Statistikbanken, der er Danmarks Statistiks officielle platform til formidling af statistik, har mere end to mio. udtræk årligt. Med en StatHost løsning får I mulighed for at præsentere jeres egne data i en velkendt opsætning samt tilbyde jeres brugere Statistikbankens unikke funktioner som fx:, Visning af data både i tabeller og som figurer og kort, Eksport af data til mange formater, fx Excel., Personlige brugerprofiler hvor tabeludtræk kan gemmes, Se Statistikbanken, Integreret i jeres hjemmeside, Med en StatHost-løsning placeres jeres data på servere i Danmarks Statistik og vises med vores teknologi. Løsningen tilpasses layoutmæssigt, så den fremstår som en integreret del af jeres hjemmeside., Pris, Prisen afhænger af hvor mange tabeller vi skal oprette, antallet af sprog, hjælpefunktion mv., Prisliste for Stathost 2026, Kontakt, Statistikbank og Informationsservice, , tlf: 3917 3150, Jacob Solander, , mobil: 29 17 94 25, Eksempler på Stathostløsninger, Finans Danmark, ”I Finans Danmark er vi meget glade for StatHost-løsningen. Den blender godt ind i vores hjemmesides set-up med grafer, kort etc. Det er en brugervenlig løsning, som vi nemt kan opdatere, og som giver vores brugere let og hurtig adgang til data. At Danmarks Statistik er en velkendt og velanset statistik institution er desuden med til at understøtte vores ønske om at være en seriøs og pålidelig aktør på de markeder, vi agerer på.”, Peter Jayaswal,, Direktør for Realkredit og Ejendomsfinansiering i Finans Danmark, Læs mere, Danmarks Nationalbank, "Det giver god mening at samle den finansielle og økonomiske statistik, der bliver produceret i Danmark, ét sted, så vores tal ligger side om side med nationaløkonomiske og erhvervsøkonomiske tal. Det gør det væsentligt lettere for brugerne.", Tue Mollerup Mathiasen, Penge, Bank og Nationalregnskabsstatistik, Danmarks Nationalbank, Læs mere

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/stathost/stathost

    Effekter på realdisponibel indkomst, når priser og løn stiger

    2. januar 2023 kl. 8:00 ,  , Forbrugerprisindekset viser, at priserne i gennemsnit er steget ca. 10 pct. henover de seneste 12 måneder. Prisstigninger reducerer den reale værdi af indkomst. Til foråret er der overenskomstforhandlinger, og mange forventer, at de vil give lønstigninger over det normale niveau. Hvis lønstigningen er ledsaget af prisstigning, bliver effekten på reallønnen mindre. Effekten på real disponibel indkomst bestemmes dog ikke kun af løn og priser. Satsregulering for sociale ydelser, regulering af bundfradrag i de personlige indkomstskatter og arbejdsmarkedspensionerne gør, at effekten på real disponibel indkomst bliver negativ, selvom lønnen stiger i takt med priserne., Figuren nedenfor illustrerer et scenarie, hvor lønnen stiger halvt så meget som priserne. Det fremgår at virkningen på real disponibel indkomst er kraftigere end virkningen på reallønnen. I beregningen forudsættes en prisstigning på 1 pct. på kort sigt og ½ pct. på langt sigt. Der er ikke medtaget afledte effekter på efterspørgslen og heller ikke taget hensyn til effekten af rente- og aktiekursændringer., Figuren viser et af de scenarier, som er beskrevet i modelgruppepapiret ’, Kortsigtede effekter af global inflation, ’ af Øzge Burcu Köprülü. I analysen opstilles flere scenarier for pris- og løninflationen, og papiret handler om den sammenhæng mellem priser, løn og real disponibel indkomst, som følger af ADAM’s tekniske relationer, som bl.a. beskriver overførselsindkomst, skatter og pensionsforhold. , Se mere her: , Kortsigtede effekter af global inflation, ., Figur, : Prisscenarie. Effekt på realløn og real disponibel indkomst,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2023/effekter-paa-realdisponibel-indkomst-naar-priser-og-loen-stiger

    Hvordan måler man fattigdom?

    12. september 2012 kl. 0:00 ,  , Der har i Danmark været debat om fattigdom og måling af fattigdom. I en ny publikation fra Danmarks Statistik om danskernes levevilkår sættes der særlig fokus på måling af fattigdom., Både Eurostat og OECD anvender begrebet ”i risiko for fattigdom”, men definerer det forskelligt. Eurostat definerer begrebet som den andel af befolkningen, der har en disponibel indkomst, som er mindre end 60 pct. af medianindkomsten. OECD anvender en grænse på 50 pct. af medianindkomsten. Fattigdom defineres herved af begge organisationer som den andel af befolkningen, der har de laveste disponible indkomster:, • 12,4 pct. af danskerne var i 2010 i risiko for fattigdom, når man anvender Eurostats mål., • 7,4 pct. af danskerne var i 2010 i risiko for fattigdom, når man anvender OECD’s mål., Måler man risikoen for fattigdom over tid med Eurostats definition, har 2,6 pct. af danskerne været i risiko for fattigdom mindst 5 år i træk., Kombinerer man målet om ”risiko for fattigdom” med et mål om, hvorvidt der er goder folk ikke har råd til (såkaldte materielle afsavn), og om de har en meget lav beskæftigelse (såkaldt lav arbejdsintensitet), viser det sig, at 9,6 pct. af dem, der indgår i målingen, både er ”i risiko for fattigdom”, har ”materielle afsavn” og ”lav arbejdsintensitet” (Eurostats definition)., Beder man danskerne om selv at vurdere deres økonomi, viser det sig, at 5 pct. har svært og 4 pct. meget svært ved at få pengene til at slå til, mens halvdelen har det let (22 pct.) eller meget let (28 pct.)., Levevilkår ser i øvrigt nærmere på levevilkår i forhold til indkomst, fattigdom og forbrug, tilknytning til arbejdsmarkedet, boligforhold, helbred og social deltagelse., Hent gratis pdf-version af publikationen Levevilkår  , Yderligere oplysninger: Kontakt afdelingsdirektør Niels Ploug på 20 33 08 75 eller , npl@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-09-12-hvordan-maaler-man-fattigdom

    Pressemeddelelse

    Nyt barometer for servicerhverv

    27. april 2000 kl. 0:00 ,  , Danmarks Statistik tager nu pulsen på serviceerhvervenes forventninger. Det sker med lanceringen af et konjunkturbarometer for serviceerhverv, der fremover vil blive offentliggjort hver måned med aktuelle tal for virksomhedernes vurdering af konjunkturforholdene inden for serviceerhverv. , Der findes i forvejen konjunkturbarometre for industrien samt bygge- og anlægsvirksomhed, og da Danmark er et land, hvor servicesektoren er i vækst, sætter Danmarks Statistik nu også fokus på forventningerne i den sektor, fortæller rigsstatistiker Jan Plovsing: , "De vigtigste tendenser i samfundsudviklingen er den øgede globale økonomiske integration, serviceerhvervenes voksende betydning og udviklingen af informationsteknologien. Serviceerhvervene har i dag en afgørende betydning for vores velstand. Det er derfor vigtigt, at vi kan følge udviklingen i serviceerhvervene meget tæt." , Det første konjunkturbarometer offentliggøres i morgen. Konjunkturbarometret omfatter spørgsmål om det aktuelle forretningsklima samt de faktiske forhold og forventninger til den kommende periode med hensyn til omsætning og beskæftigelse. Undersøgelsen bygger på spørgeskemaer, der besvares af cirka 900 private virksomheder inden for en række udvalgte brancher i servicesektoren - fx restauranter, vognmænd og IT-brancherne. Virksomhederne repræsenterer cirka 70 pct. af de fuldtidsansatte inden for brancherne. , Konjunkturbarometer for serviceerhverv vil fremover blive offentliggjort i Nyt fra Danmarks Statistik den sidste hverdag i måneden samtidig med konjunkturbarometer for industri og konjunkturbarometer for bygge og anlægsvirksomhed. , Henvendelse , Vil du vide mere? , Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/27-04-2000-nyt_barometer

    Pressemeddelelse

    Kvindelige ofre for tricktyve tæt på 80 år

    Nogle af de ældste ofre for kriminalitet finder man blandt ofre for tricktyverier, hvor kvindernes gennemsnitlige alder er 79 år og mændene 73 år. Det fremgår af et nyt afsnit om ofre i bogen Kriminalitet 2001, som Danmarks Statistik udsender i dag, 28. november 2002 kl. 0:00 ,  , Stort set alle ofre for sædelighedsforbrydelser er kvinder - i gennemsnit er kvindelige voldtægtsofre kun 21 år. Modsat er det overvejende mændene, der er ofre for voldsforbrydelser, og gennemsnitsalderen er her 30 år. , Politianmeldelser af vold er steget mere end 40 pct. fra 1991 til 2001 - fra 11.100 anmeldelser i 1991 til 15.800 i 2001. Derimod er antallet af ejendomsforbrydelser faldet med omkring 50.000 anmeldelser i samme periode - hovedsagelig indbrud og tyverier., Næsten tre fjerdedele af alle lovovertrædelser blev straffet med bøde i 2001, og langt hovedparten var for overtrædelser af færdselsloven. Af de 22.500 domme til frihedsstraf var andelen med betinget frihedsstraf stigende i 2001 lige som året før. Det skyldes bl.a., at det fra 2001 har været muligt ved spirituskørsel eller færdselsuheld med spiritus at idømme betinget frihedsstraf i stedet for ubetinget, hvis dommen blev fulgt af alkoholistbehandling eller samfundstjeneste., Kriminalitet 2001, rummer detaljerede oplysninger om alle dele af kriminalstatistikken i Danmark - fra anmeldelser til strafferetlige afgørelser. Samtidig bliver hovedtrækkene i kriminalitetsudviklingen fra 1991 til 2001 beskrevet. Bogen er på 160 sider og koster 243 kr. Den kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel på , www.dst.dk/boghandel, . , For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2002/28-11-2002-tricktyve

    Pressemeddelelse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation