Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 671 - 680 af 1507

    Langt færre dør i trafikken

    14. november 2001 kl. 0:00 ,  , Fra 1986 til 2000 er antallet af personer, der dør i trafikken, faldet med 31 pct. I 1986 døde 723 personer i trafikuheld - i 2000 var antallet nede på 498. Samtidig er antallet af trafikuheld faldet med 34 pct. siden 1986. I 1986 skete der 11.170 trafikuheld - i 2000 var antallet faldet til 7.346. I samme periode er biltrafikken vokset med 59 pct., hvorimod niveauet for cykel- og knallerttrafikken var det samme i 2000 som i 1986. Det viser bogen , Færdselsuheld 2000, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag. , Der dør også færre i trafikuheld, hvor én af de implicerede er spirituspåvirket. Siden 1986 er antallet af dræbte i spiritusuheld faldet med 48 pct., mens antallet af spiritusuheld er faldet med 44 pct. , Det er først og fremmest 18-19-årige mænd, der kommer galt af sted i trafikken, idet de har mere end fire gange så mange skader som gennemsnittet af befolkningen. De fleste færdselsuheld i 2000 skete i maj - her var der gennemsnitligt 23 uheld pr. dag, hvor gennemsnittet for hele 2000 var på 20 uheld dagligt. De fleste uheld sker i myldretiden om eftermiddagen fra kl. 15 til 16, og fredag er den farligste dag at færdes i trafikken. Om fredagen sker der i gennemsnit 24,8 uheld, mens søndag er sikrest med gennemsnitlig 15 uheld. Der sker flest trafikuheld i byområderne, men uheldene uden for byzone er langt alvorligere. 60 pct. af alle trafikuheld skete i 2000 i byområder, men to tredjedele af alle trafikdrab fandt sted uden for byzonerne. , Den største enkelte uheldssituation er eneuheld, som udgør 21 pct. af alle uheld. Det gælder også trafikuheld, hvor der er personer, der bliver dræbt. 23 pct. af alle trafikdrab sker ved eneuheld. , Færdselsuheld 2000, er på 144 sider og koster 232 kr. Den kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel på , www.dst.dk/boghandel, ., Vil du vide mere? , Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/14-11-2001-trafikken

    Pressemeddelelse

    Fejl i tal om iværksættere

    Fejl i tal om iværksættere, 18. april 2007 kl. 0:00 ,  , Fejl i tal om iværksættere, Der har desværre vist sig at være fejl i nogle tal om iværksættere, som Danmarks Statistik har leveret til Erhvervs- og Byggestyrelsen. Det betød, at indholdet i en pressemeddelelse, som Økonomi- og Erhvervsministeriet udsendte 11. april, ikke blev korrekt, hvilket Danmarks Statistik beklager. , Af pressemeddelelsen fremgik, at antallet af nye virksomheder i 2004 udgjorde 20.492 svarende til en stigning på 45 pct. i forhold til 2003.  , Danmarks Statistik har nu revideret tallene. Den reviderede opgørelse viser, at antallet af nye virksomheder i 2004 er 15.510 (se tabel 1). , Der er dermed tale om en stigning fra 2003 til 2004 på 10,2 pct. , Fordeles væksten i nye virksomheder på regioner fremgår det, at der starter flest virksomheder i hovedstadsområdet, nemlig knap 6.000. De øvrige regioner har dog større procentvise stigninger, og størst er stigningen i region Nordjylland med 25,4 pct ,   ,  , Tabel 1 Nye virksomheder i alt og fordelt på regioner,  , 2003, Antal ,  2004, Antal,  Pct., Ændring,  I alt,  , 14.071,  , 15.510,  , 10,2,  Region Hovedstaden,  5.844,  5.943,  1,7,  Region Sjælland,  1.980,  2.239,  13,1,  Region Syddanmark,  2.453,  2.798,  14,1,  Region Midtjylland,  2.676,  3.128,  16,9,  Region Nordjylland,  1.118,  1.402, 25,4 , For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2007/18-04-2007

    Pressemeddelelse

    Flere højtuddannede får børn end tidligere

    Flere og flere kvinder med en videregående uddannelse har i dag fået børn, når de er 45 år. Det er en af konklusionerne i temapublikationen Befolkningens udvikling 2008., 2. december 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Flere højtuddannede får børn end tidligere, Flere og flere kvinder med en videregående uddannelse har i dag fået børn, når de er 45 år. Kun hver sjette af disse kvinder er således barnløs mod hver femte i 1981. Af kvinder uden en videregående uddannelse er til gengæld flere barnløse i dag end for 28 år siden., Det er nogle af mange interessante konklusioner i en ny publikation , Befolkningens udvikling 2008, , som udkommer i dag. Den beskriver alle demografiske forhold af betydning for befolkningsudviklingen, herunder fødsler, dødsfald, indgåede og opløste ægteskaber, registrerede partnerskaber, flytninger, vandringer, aborter og meget andet., Af andre interessante konklusioner i publikationen er bl.a., at:, I Københavns og Frederiksberg Kommuner er de førstegangsfødende kvinder ældre end i resten af landet med en gennemsnitlig alder på 29,7 år i København og 30,6 år i Frederiksberg, Den yngste nybagte mor i 2008 var 14 år, mens den ældste var over 50 år, De skilte par har i gennemsnit været gift i 12 år. Ægteskabets sjette år er typisk det mest kritiske. Her finder flest skilsmisser sted med 6 pct. af alle skilsmisser, For første gang nogensinde lever flere kvinder end mænd i registrerede partnerskaber. Tallene for begge køn stiger fortsat år for år. , Befolkningens udvikling 2008, er på 131 sider og kan downloades gratis på , www.dst.dk/pubomtale/13468, . Man kan også købe den i trykt form i Danmarks Statistiks boghandel på , www.dst.dk/boghandel, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-12-02-Befolkningens-udvikling

    Pressemeddelelse

    Unge på førtidspension pga. psykiske lidelser

    Når unge under 30 år går på førtidspension, skyldes det i fire ud af fem tilfælde psykiske lidelser. Det samme gælder kun hver fjerde nye førtidspensionist i alderen 60-64 år. Samtidig er andelen af unge på førtidspension steget de seneste fire år., 29. november 2011 kl. 0:00 ,  , Unge på førtidspension pga. psykiske lidelser ,   , Når unge under 30 år går på førtidspension, skyldes det i fire ud af fem tilfælde psykiske lidelser. Det samme gælder kun hver fjerde nye førtidspensionist i alderen 60-64 år. Samtidig er andelen af unge på førtidspension steget de seneste fire år. , Halvdelen af de i alt 18.000 nye førtidspensionister i 2010 fik førtidspension pga. diagnosen psykisk lidelse eller adfærdsmæssig forstyrrelse. Blandt de psykiske lidelser er posttraumatisk belastningsreaktion den hyppigste årsag til, at der bliver tilkendt førtidspension. , Oplysningerne stammer fra Offentligt forsørgede, 16-64-årige, som udkommer i dag. Temapublikationen sætter fokus på personer i den erhvervsaktive alder, som forsørges af det offentlige. Den største ordning er førtidspension. Andre typer offentlig forsørgelse er bl.a.efterløn, fleksjob, kontanthjælp og barselsdagpenge. , Blandt de vigtigste overordnede konklusioner i publikationen er disse: , Antallet af offentligt forsørgede på 16-64 år er steget fra 769.600 personer i 2008 til 857.200 i 2010. Tallet er omregnet til fuld tid., De 857.200 fuldtidspersoner svarer til 24 pct. af alle 16-64-årige., 59 pct. af de 60-64-årige var offentligt forsørgede i 2010., I 2010 havde Gentofte Kommune den laveste andel offentligt forsørgede 16-64-årige, nemlig 13 pct. Den højeste andel fandtes i Lolland Kommune, 36 pct. , Læs hele den nye publikation på , www.dst.dk/publ/offentligfors, . Yderligere oplysninger fås hos Kristine Schlæger på 39 17 32 47 eller , kss@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-11-29-Unge-paa-foertidspension

    Pressemeddelelse

    Ingen større omfordeling af skattekronerne

    13. juni 2000 kl. 0:00 ,  , Omfordelingen af goderne i det danske samfund er ikke blevet større de seneste år, viser en ny undersøgelse, som Danmarks Statistik offentliggør i dag. For ti år siden var billedet stort set det samme som i dag: De 30 pct. fattigste danskere modtager mere fra det offentlige, end de betaler, mens det omvendte er tilfældet for de rigeste 50 pct. For resten af befolkningen går regnestykket stor set op., Undersøgelsen, der bygger på en stikprøve blandt 2.864 private husstande, viser, at skattesystemet har en meget begrænset omfordelende virkning: Den fattigste fjerdedel af danskerne betaler 24 pct. af deres indkomst i skat, og den rigeste fjerdedel betaler 35 pct. Til gengæld vender moms og afgifter den tunge ende nedad: De fattigste betaler hele 19 pct. af deres indkomst i moms og afgifter. De rigeste betaler kun 11 pct., Det offentliges udgifter - enten som indkomstoverførsler til husstandene eller ved at det offentlige stiller ydelser gratis til rådighed eller yder tilskud - er derimod med til at udligne indkomstforskellene: For den fattigste fjerdedel af danskerne udgør indkomstoverførslerne 69 pct. af indkomsten. For mange af dem er folkepension, kontanthjælp, arbejdsløshedsunderstøttelse osv. stor set hele husstandens indkomstgrundlag. Også rige husstande modtager indkomstoverførsler, men de udgør kun 4 pct. af den samlede indkomst., For den fattigste fjerdedel spiller sundhedsydelser og uddannelse, der betales helt eller delvist af det offentlige, en stor rolle. Den gruppe af befolkningen om-fatter bl.a. mange unge under uddannelse og ældre, der i højere grad er indlagt på hospitaler osv. Beløbsmæssigt svarer ydelserne til 21 pct. af deres indkomst. For den rigeste fjerdedel spiller især tilskud til børnepasningsordninger en relativ stor rolle., Vil du vide mere?,  , Ring til Bo Møller på tlf: 39 17 34 11, , bom@dst.dk, Bestil undersøgelsen "De private husstande og det offentlige. Analyser på grundlag af forbrugsundersøgelsen 1996-98" hos Marianne Sørensen på tlf: 39 17 31 65

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/13-06-2000-skattekroner

    Pressemeddelelse

    Kommunerne er blevet digitale

    Alle landets kommuner giver mulighed for, at borgere eller virksomheder kan downloade blanketter fra deres hjemmeside. Det er en af konklusionerne i udgivelsen Den offentlige sektors brug af it 2008., 25. februar 2009 kl. 0:00 ,  , Kommunerne er blevet digitale, Alle landets kommuner giver mulighed for, at borgere eller virksomheder kan downloade blanketter fra deres hjemmeside. Ni ud af ti giver også mulighed for, at man kan indsende oplysninger via kommunens hjemmeside, mens to ud af tre kommuner kan håndtere online-betaling., Det er nogle af konklusionerne i , Den offentlige sektors brug af it 2008, , som udkommer i dag - i elektronisk form., Nogle andre interessante resultater fra 2008-undersøgelsen er disse:, Mens alle kommuner tilbyder download af blanketter, er andelen af statslige myndigheder, der gør det, kun på 84 pct., It gavner både borgere, virksomheder og myndighederne selv. Fire ud af fem myndigheder har opnået bedre service som følge af it-projekter. Hver anden myndighed har desuden fået frigjort ressourcer., Topledelsen tager i stigende grad en styrende rolle i den offentlige sektors udvikling af it. Således havde topledelsen en formelt styrende rolle i ét eller flere digitaliseringsprojekter hos 73 pct. af myndighederne i 2008 mod 61 pct. i 2006., Andelen af myndigheder, der bruger den gratis open source-software, er kun steget lidt i 2008. Til gengæld bruger myndighederne open source-software på flere områder end tidligere - det gælder bl.a. brugen af open source-officepakker., Andelen af dokumenter og breve, der sendes elektronisk til myndighederne, er bremset op i forhold til tidligere års vækst., Kort om undersøgelsen:, Undersøgelsen gennemføres hvert år af , Danmarks Statistik, i samarbejde med IT- og Telestyrelsen og Den Digitale Taskforce., Undersøgelsen omfatter offentlige myndigheder, dvs. staten, regionerne og kommunerne. Staten består i undersøgelsen af styrelser, direktorater og departementer samt visse af de største uddannelsesinstitutioner., Hent , Den offentlige sektors brug af it 2008, på , www.dst.dk/it, ., Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte publikationens forfatter, chefkonsulent Martin Lundø på tlf. 39 17 38 73 eller , mlu@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-02-25-Kommunerne-er-blevet-digitale

    Pressemeddelelse

    Nemmere indberetning for erhvervslivet

    6. januar 2000 kl. 0:00 ,  , Det bliver nemmere for erhvervslivet at indberette tal til Danmarks Statistik fremover. Det er et af resultaterne af Danmarks Statistiks Arbejdsplan 2000, som bliver offentliggjort fredag. Fra i år vil virksomheder, der indberetter meget, for eksempel blive forberedt på, hvilke statistikker de skal bidrage til i 2001. "Dermed opfylder vi et stort ønske for erhvervslivet, da det vil betyde, at de kan tilrettelægge deres systemer efter, hvilke tal de skal indberette, og dermed spare tid," siger rigsstatistiker Jan Plovsing. , En øget mulighed for elektroniske indberetninger vil også gøre det lettere for virksomhederne. Desuden indfører Danmarks Statistik i 2000 et system, som gør det muligt for større virksomheder at indberette deres regnskaber i euro. Danmarks Statistik vil også sikre, at tal for betalingsbalance og udenrigs-handel fra og med 2000 bliver offentliggjort en måned tidligere end hidtil. Fremover vil tallene være tilgængelige allerede halvanden måned efter den måned, de vedrører. , Danmarks Statistik skal være blandt de bedste Med Arbejdsplan 2000 tager Danmarks Statistik også hul på Strategi 2005, hvor visionen for Danmarks Statistik er, at den skal være blandt de bedste statistik-institutioner målt på resultater. "I 2000 vil vi derfor blandt andet sammenligne vores elektroniske formidling med andre nordeuropæiske lande. Og fremover vil der hvert år blive offentliggjort en ny benchmarking-rapport, så vi kan se, hvad vi er gode til, og hvad vi kan lære af andre," siger Jan Plovsing. , Desuden bliver 2000 året, hvor Danmarks Statistik fejrer sit 150 års jubilæum. Det vil blive markeret i foråret, hvor Danmarks Statistik blandt andet udgiver en historisk bog med titlen Dansk Statistik 1950-2000. , Henvendelse, Vil du vide mere? , Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/06-01-2000-nemmere

    Pressemeddelelse

    Private leaser biler som aldrig før

    Danmarks Statistik offentliggør i dag tal for, hvor mange køretøjer der leases - herunder leasing af personbiler til private. Statistikken viser, at private har leaset 8.700 biler de seneste 12 måneder. Det er en stigning på 61 pct. i forhold til de foregående 12 måneder., 9. november 2010 kl. 0:00 ,  , Private leaser biler som aldrig før , Danmarks Statistik offentliggør i dag tal for, hvor mange køretøjer der leases - herunder leasing af personbiler til private. Statistikken viser, at private har leaset 8.700 biler de seneste 12 måneder. Det er en stigning på 61 pct. i forhold til de foregående 12 måneder. , I dagens offentliggørelse , Leasing af køretøjer 2007-2010, kan du også læse, at: , Leasede biler udgør 11 pct. af alle nyanskaffede privatbiler de seneste 12 måneder.  , Der blev i den seneste 12-måneders periode nyregistreret 43.100 personbiler til leasing til både erhverv og private. Det svarer til 30 pct. af alle nyregistrerede personbiler i perioden.  , Mens private har leaset 8.700 personbiler de seneste 12 måneder, har erhvervslivet leaset 34.400 i den samme periode.  , De privates andel af leasingbilerne er steget fra 12 til 20 pct. fra perioden 2007-2008 til perioden 2009-2010. , Du kan finde yderligere oplysninger om privatleasede biler i den vedhæftede , Nyt fra Danmarks Statistik, . ,   , For yderligere oplysninger kontakt venligst Søren Dalbro på tlf. 39 17 34 16 eller på , sda@dst.dk, . ,  

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-11-09-Leasing-af-biler

    Pressemeddelelse

    Hver tiende kontanthjælpsmodtager har modtaget kontanthjælp i ti år

    6. september 2013 kl. 9:00 ,  , Denne pressemeddelelse er præciseret., 24 pct. af dem, som havde kontanthjælp som hovedindkomstkilde i 2002, modtog også kontanthjælp i 2011. Hovedparten havde dog i mellemtiden haft job eller været på andre ydelser. 10 pct. fik kontanthjælp i alle årene fra 2002 til 2011., Dette er en af konklusionerne i , Indkomster 2011, , der udkommer i dag. Publikationen fokuserer i år særligt på indkomstmobilitet og belyser dermed, hvordan uddannelsesforløb og social mobilitet har påvirket vores indkomstniveau det seneste årti., Indkomster 2011,  tegner i øvrigt et bredt billede af indkomstforholdene i Danmark. Blandt mange andre interessante konklusioner er disse:, Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. skattepligtig dansker i 2011 var 199.000 kr. , Gentofte Kommune var topscorer med en disponibel indkomst på 343.500 kr., mens Langeland lå lavest med 164.500 efterfulgt af Lolland med 167.000 kr. Se interaktivt landkort på , www.dst.dk/indkomster2011, . , (Dette punkt er blevet præciseret i forhold til den oprindelige pressemeddelelse), Den disponible indkomst pr. skattepligtig borger steg med 1,7 pct. fra 2010 til 2011. I samme periode steg erhvervsindkomsten med 0,7 pct., mens overførselsindkomsterne voksede 2,8 pct. , 60.000 personer havde i 2011 en samlet indkomst før skat på mere end 1 million kr. mod 56.900 året før. , 9 pct. af de selvstændige tjente mere end 1 million kr. i 2011. Det samme gjaldt for 1,4 pct. af lønmodtagerne. , Uligheden i Danmark er øget. Den såkaldte Gini-koefficient er fra 2010 til 2011 steget fra 27,8 til 28,0. I 2001 lå den på 24,1. , Publikationen kan hentes gratis som pdf på , www.dst.dk/publ/indkomster, ., For yderligere information om Indkomster 2011 er du velkommen til at kontakte Jarl Quitzau, tlf. 39 17 35 94, , jaq@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-09-06-Hver-tiende-kontanthjaelpsmodtager-har-modtaget-kontanthjaelp-i-ti-aar

    Pressemeddelelse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation