Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 661 - 670 af 1492

    Hård kamp om debutanter, seniorer og børnefamilier

    Danmarks Statistik sætter nu tal på valgkampens mest ombejlede vælgergrupper. 625.000 vælgere har mindst ét barn i institutionsalderen. 791.000 er 65 år eller derover, mens 132.000 indvandrere og efterkommere er stemmeberettigede., 28. januar 2005 kl. 0:00 ,  , Den 8. februar kan 174.000 unge danskere gå til stemmeurnen for første gang. Christiansø er i bund med blot fire førstegangsvælgere, mens Københavns Kommune topper med 12.000 debutanter. , Antallet af førstegangsvælgere ved dette valg er faldet med 25.000 personer i forhold til folketingsvalget i 2001. Alderssammensætningen blandt de 4.016.896 stemmeberettigede danskere er i det hele taget i færd med at forskyde sig i retning af flere ældre og færre yngre vælgere.   , Ombejlede børnefamilier, Valgkampen har indtil nu haft stor fokus på børnefamiliernes vilkår og prisen på en plads i børneinstitution. De senest tilgængelige oplysninger fra Danmarks Statistik viser, at diskussionen om forældrebetaling til børneinstitutioner i øjeblikket har direkte relevans for 625.000 personer, som har mindst ét barn i institutionsalderen mellem nul og seks år. Tal fra Danmarks Statistik viser, at langt de fleste børn i denne aldersgruppe bliver passet ude. , Ældregruppen er størst , Både førstegangsvælgerne og gruppen af vælgere med børn i institutionsalderen står imidlertid i skyggen af den klart største vælgergruppe: De ældre. Den seneste befolkningsopgørelse fra Danmarks Statistik viser, at 791.000 danske statsborgere er fyldt 65 år. Og gruppen vokser - siden 2001 er der kommet 11.000 flere vælgere i denne aldersklasse. , Indvandrere og efterkommere, 132.000 indvandrere og efterkommere er over 18 år, har dansk statsborgerskab og er dermed stemmeberettigede ved valget. Det viser en opgørelse fra oktober 2004. En del af disse personer har opnået deres danske statsborgerskab i løbet af den seneste valgperiode, og skal dermed til stemmeurnerne for første gang. 11.100 indvandrere og efterkommere på 20 år og derover fik dansk statsborgerskab i 2002 og 2003. Hertil kommer et antal, som fik dansk statsborgerskab i 2004, men som ikke er opgjort endnu samt personer på 18 og 19 år, som har fået statsborgerskab siden 2001, men som ikke bliver opgjort særskilt i statistikken.   

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-01-28-Ombejlede-vaelgere

    Bag tallene

    Kvalitetspolitik

    Danmarks Statistik (DST) er en fagligt og politisk uafhængig institution, der udvikler, producerer og publicerer statistik om samfundet. DST udarbejder upartisk og objektiv statistik efter anerkendte metoder og statistiske procedurer. Desuden sikrer DST statistisk fortrolighed. Vores mål er, at statistikkerne er retvisende og pålidelige, sammenhængende og sammenlignelige. , Statistikkerne er defineret ud fra brugernes behov, udgives hurtigt og punktligt og søges præsenteret på en klar og forståelig måde. For at opnå dette, er DSTs faglige uafhængighed fastsat ved lov, jfr. Lov om Danmarks Statistik, og det sikres, at personalet har tilstrækkelig uddannelse og erfaring til at opfylde de løbende statistiske behov., DST producerer og formidler officiel statistik, og sikrer sammenhæng indenfor og imellem statistikkerne, herunder sammenlignelighed over tid og geografiske områder. I videst muligt omfang benyttes eksisterende administrative kilder for at minimere indberetningsbyrden for virksomheder og borgere., DST lægger vægt på god service, effektivitet og omkostningseffektivitet for at opfylde de stigende nationale og internationale ønsker. DST deltager i det internationale samarbejde og lever op til kravene til det europæiske statistiske system., DST arbejder efter veldefinerede metoder og planer. Kvalitetsindikatorer og andre vigtige faktorer vedrørende processer og produkter er veldefinerede, og resultater kontrolleres i overensstemmelse hermed. Hvis kvalitetsindikatorerne ikke er tilfredsstillende, gennemføres ændringer og forbedringer af processer og procedurer., DSTs kvalitetssystem er baseret på de 16 principper i den europæiske statistiske kodeks for god praksis, Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice), der er offentliggjort af Eurostat:, Faglig uafhængighed, 1a. Koordinering og samarbejde, Bemyndigelse til at indsamle data samt adgang til data, Tilstrækkelige ressourcer, Kvalitetsforpligtelse, Statistisk fortrolighed og databeskyttelse, Upartiskhed og objektivitet, God metodologi, Egnede statistiske fremgangsmåder, Begrænset byrde for respondenterne, Omkostningseffektivitet, Relevans, Nøjagtighed og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Sammenhæng og sammenlignelighed, Tilgængelighed og klarhed

    https://www.dst.dk/da/OmDS/strategi-og-kvalitet/kvalitet-for-statistikproduktion/kvalitetspolitik

    Mænd pendler længere end kvinder

    Hvis du er mand, er der stor sandsynlighed for, at du har længere end 19,7 km på arbejde. Det er nemlig den gennemsnitlige pendlerafstand for danskerne, men mændene har i gennemsnit noget længere på arbejde end kvinderne., 3. november 2011 kl. 0:00 ,  , Mænd pendler længere end kvinder, Hvis du er mand, er der stor sandsynlighed for, at du har længere end 19,7 km på arbejde. Det er nemlig den gennemsnitlige pendlerafstand for danskerne, men mændene har i gennemsnit noget længere på arbejde end kvinderne. 1. januar 2010 havde kvinderne således i gennemsnit 15,9 km fra deres bopæl til deres arbejdsplads, hvis de kørte den korteste vej. Tilsvarende havde mændene i gennemsnit 23,4 km til arbejde - altså 7,5 km længere. ,   , Det er en af konklusionerne i dagens , Nyt fra Danmarks Statistik, . I øvrigt fremgår det også, at: , Vordingborg er den kommune, hvor der er størst forskel på mænd og kvinders pendlerafstande. Her pendler mændene 13,6 km længere end kvinderne., Region Sjælland er den region, hvor borgerne har længst til arbejde. Her er den gennemsnitlige pendlerafstand 25,8 km. Den kommune i regionen, hvor borgerne har længst til arbejde er Vordingborg med 31,9 km., Herlev er den kommune, hvor borgerne har kortest til arbejde med bare 10,9 km i gennemsnit.  , Du kan læse mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, eller i , Statistikbanken, . ,   , For yderligere oplysninger kontakt venligst Leif Sten Nielsen (pendling og beskæftigelse), tlf. 39 17 38 41, , lsn@dst.dk, eller Michael Berg Rasmussen (beregning af vejafstande), tlf. 39 17 37 81, , mbr@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-11-03-Maend-pendler-laengere-end-kvinder

    Pressemeddelelse

    Vi tager bilen, når vi holder ferie i Danmark

    Ferierejsen i Danmark foretages uden sammenligning med bil. 50 pct. vælger sommerhuset, og turen går oftest til Nordjylland., 14. juli 2010 kl. 0:00 ,  , Vi tager bilen, når vi holder ferie i Danmark,  , Ferierejsen i Danmark foretages uden sammenligning med bil. 50 pct. vælger sommerhuset, og turen går oftest til Nordjylland. , Vi tager flyveren, når ferien holdes i udlandet. Her tager vi oftest til Spanien og Italien. Sverige er tredje mest foretrukne feriemål uden for Danmark. , Det viser , Ferie- og forretningsrejser 2009, som udkommer i Statistiske Efterretninger i dag. , Her kan du også læse, at danskere typisk tager på badeferie, når de rejser til udlandet. Således tog 26 pct. af sted på ferie for at bade, mens 17 pct. tog på storbyferie. , Du kan også læse om, at juli er den klart mest populære feriemåned efterfulgt af august. Hver femte ferierejse til udlandet i 2009 foregik i den midterste sommermåned. , Desuden kan du læse mere om, hvor mange penge rejsen koster. De 25-44 årige foretager de dyreste rejser. , Se også mere detaljerede oplysninger om danskernes ferievaner i både ind- og udland samt om rejsernes destination efter alder, fordelt på måneder, varighed, foretrukne transportmiddel og indkvarteringsform i vedhæftede , Statistiske Efterretninger, . , For yderligere oplysninger kontakt Else-Marie Rasmussen, tlf. 39 17 33 62, , emr@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-07-14-vi-tager-bilen

    Pressemeddelelse

    Nordens udlændinge bor tættest i ødemarken

    Der er langt større koncentration af udlændinge i Norge og Sveriges fjerne ødemark, end der er i de nordiske storbyer. Det gælder bl.a. provinsen Haparanda i Nordsverige, hvor der er 277 udenlandske statsborgere pr. 1.000 indbyggere, 5. juli 2002 kl. 0:00 ,  , Koncentrationen af udlændinge er også stor i Båtsfjord i Norge, hvor tallet er 143 pr. 1.000 indbyggere. Langt de fleste udlændinge i Haparanda og Båtsfjord kommer dog fra nabolandene., Til sammenligning har Ishøj 140 udlændinge pr. 1.000 indbyggere. Malmø, der ofte er nævnt i indvandrerdebatten, har 100 udlændinge pr. 1.000 indbyggere, mens tallene er 114 for København, 98 for Stockholm, 90 for Gøteborg og 95 for Oslo., Tallene fremgår af nyudgivelsen "Statistik uden grænser". Det er en cd-rom udgivet af de nordiske landes statistiske bureauer, bl.a. Danmarks Statistik., Hvor normale internationale statistikker typisk holder sig til landsgennemsnit, har "Statistik uden grænser" gravet et spadestik dybere. Den splitter nemlig de nordiske lande inklusive Grønland og Færøerne i 1.634 regionale dele., Når man har installeret det medfølgende program PC-AXIS, kan man finde detaljerede oplysninger om nordens befolkning, økonomi, kriminalitet, sundhed og meget mere., PC-AXIS er groft sagt lige så enkel at bruge som , www.statistikbanken.dk, . Mange af oplysningerne i "Statistik uden grænser" kan også med et musetryk forvandles til overskuelige landkort, der viser, hvilke regioner der fx har flest børn eller flest udlændinge., "Statistik uden grænser" koster 1.000 kr. + moms, og kan købes i Danmarks Statistik på tlf. 39 17 31 50 eller via , www.dst.dk/boghandel, . Sammen med cd-rommen får man et hæfte, der viser, hvordan cd-rommen installeres., For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2002/05-07-2002-odedemarken

    Pressemeddelelse

    982 personer på 14 år straffet for kriminalitet i 2011

    11. december 2012 kl. 9:50 ,  , Efter nedsættelsen af den kriminelle lavalder blev der i 2011 truffet 1.275 strafferetlige afgørelser i forhold til personer, der var 14 år på gerningstidspunktet. 1.091 afgørelser var fældende, dvs. personen blev fundet skyldig. Det svarer til 86 pct., hvilket er på niveau med andelen blandt de 15-19-årige. , Dommene var fordelt på 982 forskellige personer, hvoraf drenge udgjorde to tredjedele. Pigerne blev især dømt for tyveri og herunder især butikstyveri, mens drengene også blev dømt for indbrud, røveri og hærværk. 71 pct. af de fældende afgørelser gav bødestraf, mens 18 pct. var betinget frihedsstraffe. , Det fremgår af publikationen , Kriminalitet 2011, , der udkommer i dag. Her kan du også læse, at: , • I 2011 blev der anmeldt 466.765 overtrædelser af straffeloven, hvilket er et fald på 1 pct. i forhold til 2010. Faldet skyldes især færre anmeldelser af indbrud, hærværk og biltyverier. , • Der blev i alt registreret 73.806 ofre for personfarlig kriminalitet i 2011. Det er 10 pct. flere end i 2010. Stigningen skyldes i overvejende grad flere ofre for taske- og lommetyverier. , • Blandt sigtede for sædelighedsforbrydelser blev kun halvdelen fundet skyldige. Andelen af sigtede for voldtægt var 21 pct. , • Den gennemsnitlige straflængde for ubetingede frihedsstraffe for overtrædelse af straffeloven var 7,5 måneder. For særlig alvorlig vold var den 55,7 måneder. , • 32 pct. af de mænd og 14 pct. af de kvinder, der i 2008 blev løsladt efter endt afsoning eller fik en fældende strafferetlig afgørelse, begik en ny lovovertrædelse inden for to år. Størst var andelen blandt personer uden anden uddannelse end grundskolen, hvor 44 pct. af mændene og 21 pct. af kvinderne begik ny kriminalitet. , For yderligere oplysninger kontakt Lisbeth Laursen på tlf. 39 17 31 03 eller på , lil@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-12-11-kriminalitet

    Pressemeddelelse

    Sociale ressourcer

    NB: Der er aktuelt ikke planer om at indhente oplysninger omkring Sociale Ressourcer fremadrettet., Blanketter og kladder, Indberetning omfatter følgende blanketter:, 74:, Pleje- og ældreboliger, dagcentre mv., 75:, Privat hjælper, tilskud til hjælp mv. og madservice, 76:, Praktiske hjælpeordninger, forebyggende aktiviteter mv., 77:, Tandpleje , 78A:, Plejefamilier mv., særlige daginstitutioner og klubber, hjemmetræning og ledsagerordninger, 95:, Plejevederlag mv. til pasning af døende, Kladder, Blanket 74 - Pleje- og ældreboliger, dagcentre mv. (2022 tællingen), Blanket 75 - Privat hjælper, tilskud til hjælp mv. og madservice (2022 tællingen), Blanket 76 - Praktiske hjælpeordninger, forebyggende aktiviteter mv. (2022 tællingen), Blanket 77 - Tandpleje (2022 tællingen), Blanket 78A - Plejefamilier mv., særlige daginstitutioner og klubber, hjemmetræning og ledsageordninger (2022 tællingen), Blanket 95 - Plejevederlag mv. til pasning af døende (2022 tællingen), Vejledninger, Vejledning findes på indberetningsskemaet., Kontakt, Udsættelse af frist og problemer med at indsende data:, Support til indberetning, Faglige spørgsmål:, Skriv til , socres@dst.dk, Om statistikken, Formål og anvendelse, Formålet med statistikken er at belyse de ressourcer (kapacitet, belægning mv.), som kommuner har til rådighed i sociale institutioner. Derudover belyser statistikken de sociale og sundhedsmæssige serviceydelser, der administreres af kommunerne. Ydelserne dækker fx omsorg for ældre og voksne, tandpleje for børn, unge og udsatte samt særlige dagtilbud for børn og unge., Ressource-opgørelsen omfatter såvel offentlig som privatejede sociale institutioner og bliver løbende fornyet på baggrund af folketingets ændringer i Lov om Social Service., Indberetningen er lovpligtig, og alle oplysninger behandles fortroligt og anvendes udelukkende til statistiske formål., Resultaterne af opgørelsen bliver efterspurgt af bl.a. politikere, brancheorganisationer, forskere og pressen., Læs mere om indberetning til Danmarks Statistik, Seneste "Nyt" fra statistikken, Fortsat færre ældre bor i pleje- og ældreboliger, 23. november 2022 , Siden 2010 er antallet af ældre på 75 år og derover, som bor i pleje- og ældreboliger, faldet fra 58.000 til 51.800 i 2022, svarende til et fald på 11 pct., Tabeller i Statistikbanken om 'Sociale ydelser til ældre'

    https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/sociale-ressourcer

    Danmarks Statistik overtager opgørelse af valg

    Resultater fra valget til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om ændring af tronfølgeloven vil kunne ses på Danmarks Statistiks valgside., 22. maj 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Danmarks Statistik overtager opgørelse af valg, Når der 7. juni er valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om ændring af tronfølgeloven, er det Danmarks Statistik, som står for indsamling og offentliggørelse af valgresultater. Offentliggørelsen vil ske på Danmarks Statistiks valgside , www.dst.dk/valg, ., Resultater for alle 92 opstillingskredse vil blive lagt på valgsiden i løbet af valgaftenen for begge valg. Vedrørende Europa-Parlamentsvalget er der dog det særlige forhold, at resultater først må offentliggøres, når det sidste valgsted i EU lukker. Det sker kl. 22., Personlige stemmer til Europa-Parlamentsvalget vil først blive talt op på fintællingsdagen 8. juni, og det er derfor kun de valgte kandidaters fordeling på partier og ikke navnene på de valgte, som er kendt på selve valgaftenen., Valgdeltagelsen har stor indflydelse, I folkeafstemningen om ændring af tronfølgeloven deltager Grønland og Færøerne også, og valgaftensresultater derfra forventes først klar tidligt på morgenen 8. juni. Ud over at der skal være flere ja- end nej-stemmer til Folkeafstemningen, er det også et krav, at mindst 40 pct. af de stemmeberettigede stemmer ja. Valgdeltagelsen kan derfor have stor indflydelse på udfaldet af folkeafstemningen., På , www.dst.dk/valg, findes der allerede nu kandidatstatistik for Europa-Parlamentsvalget og fortegnelse over alle kandidater. Inden valget vil der desuden blive offentliggjort vælgertal for begge valg på valgsiden., For yderligere oplysninger om Danmarks Statistiks opgørelse af valg kan du kontakte Thomas Michael Nielsen på tlf. 39 17 33 14 eller Helle Stender på tlf. 39 17 30 95., På selve valgaftenen søndag 7. juni kan Danmarks Statistik kontaktes på tlf. 39 17 33 00.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-05-22-Danmarks-Statistik-overtager-opgoerelse-af-valg

    Pressemeddelelse

    Flest ældre på Sejrø

    Koncentrationen af ældre over 60 år er højest i udkantsområderne af Danmark, fx på de mindre øer, mens kun få ældre har deres bopæl i de ydre forstæder til København og Århus. Færrest ældre finder man på Vesterbro og flest på Sejerø, 26. juni 2003 kl. 0:00 ,  , Disse oplysninger og mange flere kommer fra Danmarks Statistiks seneste udgivelse af , Nøgletal på postnumre, , der offentliggøres i dag. Hæftet indeholder også oplysninger om bl.a. hvor de rigeste og fattigste husstande bor og i hvilke områder, der er flest biler i forhold til husstande. , Her bor der flest ældre over 60 år: , 1. 4592 Sejerø - 44 pct. , 2. 4944 Fejø - 43 pct. , 3. 4581 Rørvig - 40 pct. , 4. 5970 Ærøskøbing - 36 pct. , 5. 4874 Gedser - 36 pct. , Her bor der færrest ældre over 60 år: , 1. 1600 København V - 9 pct. , 2. 1700 København V - 10 pct. , 3. 2200 København N - 11 pct. , 4. 8472 Sporup - 11 pct. , 5. 9220 Aalborg Øst - 11 pct. , Virksomheder kan med , Nøgletal på postnumre, hurtigt og overskueligt vurdere markedsområder, fx ved at sammenholde tallene fra Danmarks Statistik med virksomhedernes egne oplysninger om deres kunder. , Nøgletal på postnumre 2003, er på 69 sider og koster 179 kr. Den kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel på , www.dst.dk/boghandel, . , For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2003/26-06-2003-Sejroe

    Pressemeddelelse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation