Søgeresultat

Svage grupper tabes i den digitale udvikling

Den digitale kommunikation mellem borgerne og det offentlige er i fremgang. Men ikke alle grupper i samfundet får fordele af udviklingen – måske snarere tværtimod., 16. august 2012 kl. 15:00 , Af , Helle Harbo Holm, Indberetningen til SKAT, bestilling af nyt sundhedskort, indmeldelsen af barnet i daginstitution. En stor del af kommunikationen med det offentlige foregår i dag digitalt, og det er helt efter planen. Den offentlige digitaliseringsstrategi for 2011-2015 har nemlig som mål, at 80 pct. af borgernes kommunikation med det offentlige skal foregå digitalt i 2015. På nogle områder vil der som følge heraf endda blive indført obligatorisk digital selvbetjening. , Og danskerne er godt på vej. 65 pct. af de 16 – 89-årige har sendt oplysninger til det offentlige digitalt, og 81 pct. har et NemID, som er en forudsætning for den digitale kommunikation. , Umuligt for nogle at møde digitale krav , Men nogle grupper i samfundet ligger betydeligt lavere end gennemsnittet. Det gælder blandt andre de ældre. , Kun 41 pct. af de 65 – 74-årige og 16 pct. af de ældre over 75 år har indsendt oplysninger til det offentlige digitalt. , Tallene viser, at også uddannelsesniveau har en betydning. Kun hver anden uden videre uddannelse har sendt oplysninger digitalt, mens det gælder ni ud af ti med en lang videregående uddannelse. , De personer, som står uden for, kommer ikke til at få fordelene af den digitale udvikling. Tværtimod risikerer de at blive hægtet af dele af samfundet og få ekstra udgifter. Det mener professor på institut for it-ledelse på CBS, Niels Bjørn-Andersen, som desuden peger på, at også mange indvandrere og funktionelle analfabeter bliver hægtet af i den digitale udvikling. , ”Konsekvenserne for de grupper er, at de måske ikke får søgt om tilskud, som de skal have, de får ikke søgt om, at barnet kommer ind på en daginstitution osv. Man risikerer ikke at kunne finde de oplysninger, der skal til, og det offentlige bliver ved med at punke én for noget, man ikke kan levere,” siger han., Læs mere i , Statistisk Tiårsoversigt 2012

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2012/2012-08-16-svage-grupper-tabes-digitalt

Bag tallene

65.000 er underbeskæftigede

65.000 personer arbejder mindre end 37 timer om ugen, men ønsker at arbejde mere. Hvis alle "underbeskæftigede" arbejdede 37 timer om ugen, ville beskæftigelsen stige med 29.000 fuldtidsbeskæftigede., 9. august 2004 kl. 0:00 ,  , 65.000 personer arbejder mindre end 37 timer om ugen, men ønsker at arbejde mere. Hvis alle "underbeskæftigede" arbejdede 37 timer om ugen, ville beskæftigelsen stige med 29.000 fuldtidsbeskæftigede., Danmarks Statistik udgav mandag den 9. august 2004 Statistisk Tiårsoversigt med en analyse af de uudnyttede ressourcer i den danske arbejdsstyrke. Analysen tager udgangspunkt i den demografiske udvikling i Danmark, hvor de ældres andel af befolkningen vil stige. Det betyder, at arbejdsstyrken vil falde, hvis graden af erhvervsdeltagelse forbliver på det nuværende niveau. Artiklen fokuserer derfor på nogle områder i det danske samfund, hvor der er muligheder for at øge udbuddet af arbejdskraft. , Samtidig sammenligner temaartiklen den danske arbejdsstyrke med arbejdsstyrken i de øvrige EU-lande. Dermed bidrager temaartiklen i Statistisk Tiårsoversigt med nye oplysninger til debatten om det danske arbejdsmarked. , Analysen viser blandt andet: , - Danske studerende arbejder i et omfang, der svarer til 53.000 fuldtidsbeskæftigede. 191.000 studerende eller 43 pct. af alle studerende har beskæftigelse ved siden af studierne. , - Danmark har en høj beskæftigelsesfrekvens sammenlignet med andre EU-lande. Kvinder deltager desuden på arbejdsmarkedet i større omfang end i de fleste andre lande., - Hvis indvandrere og efterkommere var beskæftiget i samme omfang som personer af dansk oprindelse, ville beskæftigelsen kunne øges med 73.000 personer. , Ud over temaartiklen indeholder Statistisk Tiårsoversigt en lang række interessante oplysninger om de seneste ti års udvikling i det danske samfund. Bogen koster 150 kr. og kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, ., For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2004/09-08-2004-ti-aars-oversigten

Pressemeddelelse

17 nye byer på landkortet

Hele 17 nye bysamfund kan nu officielt kalde sig for byer, mens 13 bysamfund har mistet deres status som byer., 15. april 2010 kl. 0:00 ,  , 17 nye byer på landkortet, Hele 17 nye bysamfund kan nu officielt kalde sig for byer. De har det seneste år alle øget indbyggertallet til 200 eller derover og opfylder dermed kravet for at blive registreret som by., Seks af de 17 byer ligger i Vest- og Sydsjælland (Høve, Klint, Kisserup Strand, Ugerløse, Kongsmark Strand og Radsted), mens både Fyn og Nordjylland hver har fået tre nye byer. To nye byer har set dagens lys i Nordsjælland, og Sydjylland, Østjylland og Vestjylland tegner sig for hver én ny by., Fire af de nye byer (Ølsted Strandhuse i Nordsjælland, Høve i Vest- og Sydsjællland, Oksby i Sydjylland og Vidstrup i Nordjylland) nåede kun at have et enkelt år uden status som by, før de altså igen fik mindst 200 indbyggere., Til gengæld nåede bysamfundene Ny Hagested i Vest- og Sydsjælland, Nørskovlund i Østjylland og Kølby i Nordjylland kun at være by i et år, inden indbyggertallet igen dalede til under 200., Farvel til 13 byer, I alt har 13 bysamfund mistet deres status som byer. Blandt disse er fx Brundby på Samsø med nu 193 indbyggere og Sandager på Fyn, hvor kun én indbygger skiller bysamfundet fra at have status som by., Generelt bor flere mennesker i byerne. Således har hver tredje dansker i dag adresse i en by med mindst 50.000 indbyggere. Hver femte dansker bor i Hovedstadsområdet., Læs mere om befolkningens bopæl og byernes størrelse i Danmarks Statistiks seneste byopgørelse i , Nyt fra Danmarks Statistik,  og i , Statistiske Efterretninger, . De udkommer begge i dag., For yderligere oplysninger kontakt Henning Christiansen, tlf. 39 17 33 05, , hch@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-04-15-Byopgoerelsen

Pressemeddelelse

Kvindelige ofre for tricktyve tæt på 80 år

Nogle af de ældste ofre for kriminalitet finder man blandt ofre for tricktyverier, hvor kvindernes gennemsnitlige alder er 79 år og mændene 73 år. Det fremgår af et nyt afsnit om ofre i bogen Kriminalitet 2001, som Danmarks Statistik udsender i dag, 28. november 2002 kl. 0:00 ,  , Stort set alle ofre for sædelighedsforbrydelser er kvinder - i gennemsnit er kvindelige voldtægtsofre kun 21 år. Modsat er det overvejende mændene, der er ofre for voldsforbrydelser, og gennemsnitsalderen er her 30 år. , Politianmeldelser af vold er steget mere end 40 pct. fra 1991 til 2001 - fra 11.100 anmeldelser i 1991 til 15.800 i 2001. Derimod er antallet af ejendomsforbrydelser faldet med omkring 50.000 anmeldelser i samme periode - hovedsagelig indbrud og tyverier., Næsten tre fjerdedele af alle lovovertrædelser blev straffet med bøde i 2001, og langt hovedparten var for overtrædelser af færdselsloven. Af de 22.500 domme til frihedsstraf var andelen med betinget frihedsstraf stigende i 2001 lige som året før. Det skyldes bl.a., at det fra 2001 har været muligt ved spirituskørsel eller færdselsuheld med spiritus at idømme betinget frihedsstraf i stedet for ubetinget, hvis dommen blev fulgt af alkoholistbehandling eller samfundstjeneste., Kriminalitet 2001, rummer detaljerede oplysninger om alle dele af kriminalstatistikken i Danmark - fra anmeldelser til strafferetlige afgørelser. Samtidig bliver hovedtrækkene i kriminalitetsudviklingen fra 1991 til 2001 beskrevet. Bogen er på 160 sider og koster 243 kr. Den kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel på , www.dst.dk/boghandel, . , For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2002/28-11-2002-tricktyve

Pressemeddelelse

Nyt barometer for servicerhverv

27. april 2000 kl. 0:00 ,  , Danmarks Statistik tager nu pulsen på serviceerhvervenes forventninger. Det sker med lanceringen af et konjunkturbarometer for serviceerhverv, der fremover vil blive offentliggjort hver måned med aktuelle tal for virksomhedernes vurdering af konjunkturforholdene inden for serviceerhverv. , Der findes i forvejen konjunkturbarometre for industrien samt bygge- og anlægsvirksomhed, og da Danmark er et land, hvor servicesektoren er i vækst, sætter Danmarks Statistik nu også fokus på forventningerne i den sektor, fortæller rigsstatistiker Jan Plovsing: , "De vigtigste tendenser i samfundsudviklingen er den øgede globale økonomiske integration, serviceerhvervenes voksende betydning og udviklingen af informationsteknologien. Serviceerhvervene har i dag en afgørende betydning for vores velstand. Det er derfor vigtigt, at vi kan følge udviklingen i serviceerhvervene meget tæt." , Det første konjunkturbarometer offentliggøres i morgen. Konjunkturbarometret omfatter spørgsmål om det aktuelle forretningsklima samt de faktiske forhold og forventninger til den kommende periode med hensyn til omsætning og beskæftigelse. Undersøgelsen bygger på spørgeskemaer, der besvares af cirka 900 private virksomheder inden for en række udvalgte brancher i servicesektoren - fx restauranter, vognmænd og IT-brancherne. Virksomhederne repræsenterer cirka 70 pct. af de fuldtidsansatte inden for brancherne. , Konjunkturbarometer for serviceerhverv vil fremover blive offentliggjort i Nyt fra Danmarks Statistik den sidste hverdag i måneden samtidig med konjunkturbarometer for industri og konjunkturbarometer for bygge og anlægsvirksomhed. , Henvendelse , Vil du vide mere? , Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/27-04-2000-nyt_barometer

Pressemeddelelse

Ikke-vestlige indvandrere afbryder ofte en bacheloruddannelse

22. november 2013 kl. 9:00 ,  , Blandt de ikke-vestlige indvandrere, der begyndte på en bacheloruddannelse i perioden 2005-2008, afbrød 43 pct. af mændene og 35 pct. af kvinderne uddannelsen. Frafaldsprocenterne er næsten på samme niveau blandt de ikke-vestlige efterkommere., Til sammenligning var frafaldsprocenten for mænd med dansk oprindelse 34 pct. og 29 pct. for kvinderne. Det viser tal fra Danmarks Statistiks netop offentliggjorte publikation , Indvandrere i Danmark 2013, ., I , Indvandrere i Danmark 2013, kan du også læse, at:, Frafaldet for kvindelige efterkommere, der i perioden 2005-2008 startede på en mellemlang eller lang videregående uddannelse, er på samme niveau som kvinder med dansk oprindelse. , Ishøj Kommune har med 34,5 pct. den højeste andel indvandrere og efterkommere. Læsø Kommune har den laveste andel med blot 3,9 pct. På landsplan er andelen 10,7 pct. , Beskæftigelsesfrekvensen for 16-64-årige er lavest blandt indvandrere fra Somalia, Libanon og Irak med niveauer på 28, 33 og 35 pct. , 21 pct. af kontanthjælpsmodtagerne er ikke-vestlige indvandrere. , Blandt ikke-vestlige indvandrere modtager 38 pct. af de 16-64-årige offentlige forsørgelse. Den tilsvarende andel er 23 pct. blandt personer med dansk oprindelse., For yderligere information om udgivelsen er du velkommen til at kontakte Thomas Klintefelt, tlf. 39 17 33 14, , tmn@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-11-21-Vestlige-indvandrere-afbryder-ofte-en-bacheloruddannelse

Pressemeddelelse

Dansker får toppost i Eurostat

Som nyudnævnt direktør i Eurostat får Laurs Nørlund et vigtigt ansvar for at få de nye EU-lande ind i det statistiske samarbejde i Europa., 18. juni 2004 kl. 0:00 ,  , Det er en af Danmarks mest erfarne EU-embedsmænd, der netop har overtaget en af de seks direktørposter i EU-kommissionens statistiske afdeling, Eurostat. , Laurs Nørlund får ansvaret for den europæiske statistik indenfor landbrug, fiskeri, miljø, skovbrug og regionale forhold.   , "Jeg får ansvaret for, at disse centrale statistikker fungerer upåklageligt og samtidig løbende bliver videreudviklet," forklarer Laurs Nørlund. Han fortsætter: , "Der er ingen tvivl om, at disse statistikker har stor betydning for medlemslandene, fordi så stor en del af EU's økonomiske indsats knytter sig til disse områder. Alene regional- og landbrugspolitikken dækker tre fjerdedele af EU's samlede budget."  , Nye medlemslande udfordrer, Laurs Nørlund betegner ikke overraskende indsatsen for at få gjort de nye EU-lande til fuldgyldige medlemmer af det statistiske samarbejde som den største udfordring for Eurostat i de kommende år. , "Det bliver naturligvis en stor opgave at få det statistiske samarbejde gearet til så mange nye lande, som ikke har tradition for at levere statistik til Eurostat," siger Laurs Nørlund, og fortsætter: , "Vi har jo ikke ubegrænsede ressourcer. Derfor skal vi hele tiden forsøge at afgøre, hvad vi skal prioritere højest. Når vi har ti nye lande, som skal integreres i det statistiske samarbejde, bliver vi tvunget til at prioritere benhårdt i forhold til de statistiske indsatsområder."

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-06-18-Dansker-faar-toppost-i-eurostat

Bag tallene

Tal på arbejdsstyrken

Arbejdskraftundersøgelsen fra Danmarks Statistik undersøger hvert kvartal omkring 11.000 danskeres tilknytning til arbejdsmarkedet., 2. maj 2002 kl. 0:00 ,  , Selvstændige har en normal arbejdstid på 48 timer om ugen, mens lønmodtagere arbejder 35 timer i gennemsnit. Mænd arbejder 39 timer om ugen, og kvinder arbejder i gennemsnit 33 timer. Og hver tiende beskæftigede har et bijob. , Det er bare nogle af de mange, mange resultater, Arbejdskraftundersøgelsen hvert kvartal indsamler om danskeres tilknytning til arbejdsmarkedet - det vil sige, hvor stor en andel der er beskæftigede, arbejdsløse eller uden for arbejdsstyrken. Arbejdskraftundersøgelsen undersøger også danskernes arbejdstid, hvor mange der arbejder heltid og deltid, hvor mange der har bijob, hvor meget folk arbejder over, bruger af flekstid og søger nye jobs., Hvert kvartal bliver omkring 11.000 interviewet og på årsbasis bliver det omkring 44.000 danskere i alderen 15-66 år, der hovedsagligt ringes op af Danmarks Statistik for at deltage i den interviewundersøgelse, som Arbejdskraftundersøgelsen bygger på. Resultaterne af undersøgelsen bliver offentliggjort i kort form i , Nyt fra Danmarks Statistik , og i , Statistiske Efterretninger , i en mere dybtgående form. Ud over de publicerede opgørelser giver datamaterialet mulighed for en lang række specialkørsler for interesserede kunder., Internationale sammenligninger, Undersøgelsen så først og fremmest dagens lys, fordi der var brug for sammenlignelige tal om arbejdsstyrken i hele EU. Undersøgelsen bliver derfor gennemføret i alle EU-lande efter de samme retningslinier, og den er derfor meget velegnet til internationale sammenligninger af arbejdsmarkedsstatistik. , Fx viser de internationale sammenligninger, at Danmark kun er overgået af Storbritannien, når det handler om, hvor stor en andel af de beskæftigede, der arbejder helt eller delvist hjemme fra privaten. Resultaterne fra , Labour Force survey 2000 , viser, at 21 pct. af alle danske beskæftigede arbejdede helt eller delvist hjemme - i Storbritannien var andelen oppe på 24 pct. , Der er langt fra Storbritannien og Danmarks store brug af hjemmearbejde til de andre lande - i EU ligger gennemsnittet på 11 pct. I Sverige og Norge arbejder henholdsvis 12 og 11 pct. af de beskæftigede hjemme. , Arbejdskraftundersøgelsen blev første gang gennemført i Danmark i 1984 på foranledning af EU. Resultaterne bliver hvert år offentliggjort for samtlige lande af EU's statistiske kontor, Eurostat, i publikationen , Labour Force Survey.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-05-02-Arbejdsstyrken

Bag tallene

Danmark og danskerne på godt og ondt

Færre danskere ryger, flere kvinder er voldelige, og vi har i gennemsnit mere end et mobilabonnement. Læs mere om Danmark og danskerne i Statistisk Årbog 2009., 11. juni 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Danmark og danskerne på godt og ondt, Færre danskere ryger, flere kvinder er voldelige, og vi har i gennemsnit mere end et mobilabonnement., Dette og meget andet interessant viden om Danmark og danskerne på godt og ondt kan du læse mere om i , Statistisk Årbog 2009, , der udkommer i dag., Læs bl.a. også, at:, Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er i dag 29,2 år mod 23,1 år i 1960., Vi døber vores børn Emma og Lucas, mens fornavne som Jens, Peter, Kirsten og Anne er på retur., Færre hedder Jensen, Nielsen eller Hansen til efternavn. Flere hedder Østergaard, Vestergaard eller Søndergaard., Vi ser meget mere tv. I 2008 tilbragte vi dagligt i gennemsnit 2 timer og 47 minutter foran skærmen., Vi er vilde med danske film. Således solgte biograferne næsten 4,3 mio. billetter til danske film i 2008 mod 3,1 mio. i 2007, hvilket er en fremgang på 38 pct., Mænds ledighed er nu større end kvinders. Siden 1976 har det ellers været normalt, at flere kvinder end mænd er arbejdsløse., Hver familie har i gennemsnit næsten 300.000 kr. til rådighed om året efter skat. Det varierer dog meget rundt omkring i landet fra Hørsholm og Rudersdal i Nordsjælland med over 500.000 kr. til København med kun 227.500 kr., Der er 114 mobilabonnenter pr. 100 indbyggere, dvs. hver dansker i gennemsnit over mere end et abonnement., Vi rejser oftest til Spanien, når vi tager på ferie i udlandet., Læs selv videre i Statistisk Årbog 2009, som gratis kan downloades på årbogens hjemmeside, , www.dst.dk/aarbog, . Årbogen kan også fås i en flot indbundet version for 360 kr., Læs desuden også portrættet af den typiske danske familie i , Netmagasinet Bag Tallene, ., For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-06-11-Danmark-og-danskerne-paa-godt-og-ondt

Pressemeddelelse

ADAM April 2023 - Reeksport og grænsearbejde

20. december 2023 kl. 8:00 ,  , Internationale begivenheder som den finansielle krise, brexit, covid og Ukraine-krigens afledte effekter på inflation og rente øger kravene til økonomiske modeller. Derfor er den seneste version af ADAM, Apr23, bl.a. ændret ift. udenrigshandel og arbejdsudbud. , Reeksporten, dvs. importerede varer og tjenester, som uden bearbejdning eksporteres, udgør en stigende andel af eksporten, jf. Figur 1. I Apr23 er reeksporten udskilt, så den resterende eksport produceres af danske virksomheder, især i Danmark. Reeksporten påvirkes af udlandets konjunktur og avanceprocenten. Samspillet med dansk konjunktur er beskedent, men avancen på reeksporten indgår i dansk BNP og indkomst., Figur 1: , Reeksportandel af industrieksport, Figur 2: , Nettogrænsearbejde, andel af beskæftigelse, Nettogrænsearbejde bidrager i dag med 1-1½ pct. til beskæftigelsen i Danmark, jf. Figur 2. Det svarer til ca. 40.000 personer i 2022. Tidligere fyldte grænsearbejde mindre, og før årtusindeskiftet var der flere danskere, som arbejdede i udlandet, end udlændinge, som arbejdede i Danmark. Situationen ændres i 1995-2005, der var en periode med fremgang i dansk økonomi, udvikling af EU’s indre marked siden lanceringen i 1993, samt EU’s øst-udvidelse i 2004., I Apr23 er mængden af grænsearbejde gjort konjunkturfølsomt, så ændringer i grænsearbejdet modererer konjunktureffekten på arbejdsudbud, ledighed og løn. Betydningen af at endogenisere reeksporten og grænsearbejdet er belyst med beregninger på ADAM. , Eksempelsamlingen udvides med flere eksempler på globalisering, herunder medtages en beregning, som belyser effekten af at ændre de danske virksomheders udenlandske produktion (processing og merchanting). , Læs mere om ændringerne i Apr23 her: , Vedrørende modelversion, , , Ligningsbrowser, , , Førsteårseffekter,  og , Standardmultiplikatorer, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2024/tekst