Forside

Søgeresultat

Viser resultat 601 - 610 af 1492

De ældre indtager øerne

Der bliver flere og flere ældre i Danmark. Nogle bor på landet, andre bor i byer. Se hvor i landet de ældre fylder mest, og hvor de fylder mindst i gadebilledet., 13. oktober 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, De ældre indtager øerne, Der bliver flere ældre i befolkningen og især på øerne. Godt nok falder man næppe over rollatorer eller gangstativer, men ifølge de seneste befolkningstal fra Danmarks Statistik fylder de ældre mere og mere i gadebilledet på flere af de danske øer., Den største andel af ældre finder man på øerne Ærø, Læsø, Langeland og Samsø, hvor mere end hver fjerde person er over 65 år gammel. Dermed tegner de fire øer sig for klart flest ældre i forhold til, hvor mange personer der i alt bor på øerne., Dette og meget andet kan du læse mere om i , Netmagasinet Bag Tallene, fra Danmarks Statistik., Læs bl.a. også, at:, Hørsholm Kommune i Nordsjælland har flest ældre i befolkningen, når man ser bort fra småøerne i Danmark, I 1989 lå Frederiksberg og København blandt de kommuner med den højeste andel af ældre i befolkningen, mens de om ti år vil ligge blandt de kommuner med den laveste andel af ældre i befolkningen, Foruden København har Ishøj Kommune den laveste andel af ældre i befolkningen, Næsten hver sjette borger i Danmark er over 65 år. Om ti år vil det være flere end hver femte., Se mere i , Netmagasinet Bag Tallene, , hvor du også kan se, hvilke kommuner, der har den højeste og laveste andel af ældre i befolkningen.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-10-13-De-aeldre

Pressemeddelelse

Højt tilbagefald for kortuddannede kriminelle

3. juli 2013 kl. 9:50 , , Kriminelle, der har en grundskoleuddannelse som den højeste uddannelse, har det største tilbagefald til kriminalitet. 40 pct. af personerne uden anden uddannelse end grundskolen, som fik en dom for kriminalitet eller blev løsladt efter afsoning i 2008, faldt tilbage til ny kriminalitet inden for to år (recidiv). Den gruppe med det mindste tilbagefald var personer med en videregående uddannelse. Her var andelen 15 pct. , Dette kan du bl.a. læse i Danmarks Statistiks publikation , Statistisk Årbog 2013, , som udkommer i dag. Her kan du fx også læse, at:, • Andelen af befolkningen over 15 år, som ryger, er faldet fra halvdelen i 1980 til under en femtedel i 2012., • Der var i 2012 i alt 268 vielser, hvor parterne var af samme køn. Samme år var der 28.235 vielser, hvor parterne var mand og kvinde., • Regelmæssig receptpligtig medicin blev i 2010 brugt af 48 pct. af den voksne befolkning. Det er en betydelig stigning fra årtusindskiftet, hvor andelen var 35 pct., For 117. gang!, Det er 117. gang, at , Statistisk Årbog, udkommer – og samtlige årbøger helt tilbage til den første udgave fra 1896 ligger på vores , hjemmeside, . En del af statistikkerne fra dengang laves faktisk stadig i dag. Fx kan man konstatere, at de værnepligtige var en del lavere i 1800-tallet. Gennemsnitshøjden for en mand til session i perioden 1879 – 1888 blev målt til 166,6 cm, mens den var oppe på 179,8 cm i 2011. , Spinkel og svag, De unge mænd er tilsyneladende blevet tykkere i de senere år. Fra 2006 til 2011 har der været et fald i andelen af værnepligtige med et BMI under 25 fra 73,1 pct. til 68,3 pct. Der blev ikke opgjort BMI for værnepligtige i slutningen af 1800-tallet, men vi kan i , Statistisk Årbog 1896, se, at 2.135 værnepligtige blev sorteret fra i perioden 1890 – 1894 grundet ”spinkel og svag Legemsbygning.” , Danmarks Statistik er i øjeblikket i gang med at digitalisere en lang række historiske udgivelser helt tilbage til 1787. Du kan læse mere om , digitaliseringsprojektet, på vores hjemmeside. , For yderligere information om , Statistisk Årbog 2013, er du velkommen til at kontakte redaktør Ulla Agerskov, tlf. 39 17 39 39, , uag@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-07-03-Hoejt-tilbagefald-for-kortuddannede-kriminelle

Pressemeddelelse

Hvem tjente hvor meget?

Folkepensionisterne i Rudersdal Kommune var dem, der i 2009 fik de største løbende pensionsudbetalinger. Her var den gennemsnitlige udbetaling for en folkepensionist på 229.300 kr., 30. august 2011 kl. 0:00 , , Hvem tjente hvor meget?, Folkepensionisterne i Rudersdal Kommune var dem, der i 2009 fik de største løbende pensionsudbetalinger. Her var den gennemsnitlige udbetaling for en folkepensionist på 229.300 kr. Næsthøjest var udbetalingerne til pensionisterne i Gentofte Kommune, mens Ikast-Brande Kommune lå i den modsatte ende af skalaen med de laveste udbetalinger. Her fik en pensionist i gennemsnit udbetalt 138.300 kr. , Det fremgår af publikationen Indkomster 2009, som Danmarks Statistik offentliggør i dag. , I år har publikationen særligt fokus på pensioner, og det fremgår således, at over de seneste ti år er både pensionsindbetalingerne og pensionsudbetalingerne steget. Stigningen på indbetalingerne skyldes dog alene indbetalinger på arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. , Af publikationen fremgår det desuden, at: , Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. skattepligtig dansker steg fra 178.500 kr. i 2008 til 181.700 kr. i 2009. , Formueindkomsten faldt i samme periode fra 33.500 kr. til 31.100 kr. , 45.900 danskere havde en samlet indkomst før skat på mere end 1 million kr. , 8,4 pct. af de selvstændige tjente mere end 1 million kr. i 2009. , Erhvervsindkomsten topper, når vi er 40-44 år. Mænd i denne aldersgruppe tjente gennemsnitligt 373.300 kr. i 2009, mens kvinder tjente 277.500 kr. , Efterkommere af indvandrere fra vestlige lande over 35 år har højere indkomst end jævnaldrende personer med dansk oprindelse. , Den laveste indkomst findes blandt indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande, hvor særligt de yngste halter efter. , Ud over publikationen præsenteres værktøjet eXplorer til analyse og præsentation af geografiske data. Det findes på , http://www.dst.dk/indkomster2009, . , eXplorer er desværre ikke længere tilgængeligt., Indkomster 2009 kan købes eller hentes gratis på , www.dst.dk/boghandel, ., For yderligere oplysninger kontakt Jarl Quitzau på tlf. 39 17 35 94 eller på , jaq@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-08-30-Hvem-tjente-hvor-meget

Pressemeddelelse

Danmark og danskerne sat på formel

2. november 2001 kl. 0:00 , , Først en grøn nyhed: De økologiske landbrug er i kraftig fremgang. Det økologiske landbrugs-areal blev fordoblet fra 1994 til 1995 og igen fra 1997 til 1998 - og fra 1999 til 2000 steg det yderligere med 55 pct. Det økologiske landbrugsareal dækker nu 93.354 ha., det svarer dog kun til 3,5 pct. af det samlede landbrugsareal. Det er én af de mange oplysninger om Danmark og danskerne, man kan læse i Statistisk Årbog 2001, som udkommer i dag. Det er 105. gang Danmarks Statistik med en årbog sætter tal på det danske samfunds udvikling, Et andet godt budskab er, at der var 2.686.131 personer i beskæftigelse i 2000 - og det er det hidtil højeste målte beskæftigelsestal. Samtidig havde Danmark i 2000 - for 14. år i træk - overskud på handelsbalancen. I det hele taget har dansk økonomi igennem de seneste ti år bevæget sig fra stagnation og faldende beskæftigelse til høj konjunktur og stigende beskæftigelse. Beskæftigelsen er især øget i de private serviceerhverv de seneste ti år, mens de vareproducerende erhverv beskæftiger færre personer. Andelen af ansatte i offentlig service og forvaltning har været den samme de seneste ti år. , Om danskeren har årbogen også enkelte gode nyheder. Forbruget af cigaretter faldt fra 7,1 mia. stk. i 1999 til 7,0 mia. stk. i 2000, og forbruget af alkohol er holdt på samme niveau i 2000 som i 1999: Hver indbygger drikker i gennemsnit 9,5 liter ren alkohol om året. Fra 1996 til 2000 er middellevetiden, det vil sige, det gennemsnitlige antal år en person kan forventes at leve, også steget: 1,6 år for mænd og 1,1 år for kvinder. Nu kan danske mænd forvente at blive 74,3 år og kvinder 79,0 år. Danskerne er dog stadig blandt de i Europa, der ryger mest og lever kortest tid. , Statistisk Årbog 2001 er på 603 sider og koster 280 kr. Den kan købes i boghandelen. Desuden er bogen gratis tilgængelig på Danmarks Statistiks hjemmeside , www.dst.dk/aarbog., Vil du vide mere? Ring til Ulla Agerskov på tlf: 39 17 39 39 eller send en E-post til , uag@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/02-11-2001-paa_formel

Pressemeddelelse

Få de officielle tal for folketingsvalg 2011

På vegne af Indenrigsministeriet laver Danmarks Statistik de officielle tal og resultatopgørelser af folketingvalget 2011. De offentliggøres på www.dst.dk/valg., 30. august 2011 kl. 0:00 , , Få de officielle tal for folketingsvalg 2011, På vegne af Indenrigsministeriet laver Danmarks Statistik de officielle tal og resultatopgørelser af folketingvalget 2011. De offentliggøres på , www.dst.dk/valg, ., I ugerne op til valget opgøres vælgertal fordelt på alle afstemningsområder. Et skøn for hvor mange førstegangsvælgere der er, findes også på siden. Ca. 8 dage før valget vil hjemmesiden blive opdateret med kandidatfortegnelser fordelt på alle partier og storkredse. Desuden offentliggøres kandidatstatistik, der indeholder oplysninger om kandidaternes fordeling på køn, alder og gen- eller nyopstilling., Resultaterne fra valget offentliggøres løbende på valgaftenen og i dagene efter. Det kommer overordnet set til at foregå således:, Et stort danmarkskort opdelt på de 92 opstillingskredse opdateres løbende på valgaftenen i takt med at resultaterne bliver indberettet fra opstillingskredsene., Stemmerne fordelt på hele landet, de tre landsdele og de 10 storkredse opdateres ligeledes løbende hen over valgaftenen. , Når alle resultater for en storkreds foreligger, offentliggøres fordelingen af storkredsens kredsmandater. Tillægsmandaterne kan først beregnes, når alle opstillingskredse i hele landet er indberettet. Herefter offentliggøres en samlet oversigt for alle mandaters fordeling på partier., Fra omkring middag dagen efter valget offentliggøres fintællingsresultaterne i takt med, at de bliver indberettet fra opstillingskredsene., Personlige stemmer opgjort på storkreds- og opstillingskredsniveau offentliggøres fra dagen efter valget. Når alle fintællingsresultater foreligger, kan man se, hvilke kandidater, der er blevet valgt via oversigten "valgte kandidater og stedfortrædere". , Få mere detaljerede oplysninger i vores , introduktion til valgsitet, eller på , www.dst.dk/valg, . For yderligere oplysninger kontakt venligst Thomas Michael Nielsen tlf. 39 17 33 14, , tmn@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-08-30-Faa-de-officielle-tal

Pressemeddelelse

Hver anden familie er på nettet

11. april 2000 kl. 0:00 , , Mere end en million danske familier har adgang til Internettet fra deres hjem, viser en ny undersøgelse, som Danmarks Statistik offentliggør i dag. Væksten i familiernes Internetopkoblinger har været lynhurtig: I foråret 1997 havde 8 pct. af de danske familier adgang til Internettet - det tal er i foråret 2000 steget til 45 pct. , Af den ene million familier, der har Internetopkobling, oplyser 350.000 familier, at de har handlet over Internettet. , Undersøgelsen viser desuden, at to ud af tre familier nu har en pc i deres hjem. Fra foråret 1997 er antallet af familier med pc steget med 400.000 til i foråret 2000 at være oppe på 1.463.000 familier. 46 pct. af familierne har én pc i hjemmet, knap 15 pct. har to pc'ere, og lidt over 4 pct. har tre pc'ere eller flere. Det svarer til, at der i dag er godt to millioner computere i de danske hjem. , Selvom andelen af familier, der har fået adgang til pc i hjemmet, har været generelt stigende, så er der store aldersforskelle i danskernes adgang til pc. Cirka 90 pct. af danskerne under 55 år har adgang til en pc enten i deres hjem, på deres arbejdsplads eller uddannelsessted - for de 56-74 årige er tallet godt 50 pct. Det skyldes blandt andet, at færre i den aldersgruppe er i beskæftigelse. Samtidig viser undersøgelsen, at 80 pct. af 16-55 årige har en pc i deres hjem - tallet er kun 45 pct. for dem over 55 år. , Undersøgelsen er baseret på 958 interviews blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Da der er tale om en stikprøve, er resultaterne behæftet med en statistisk usikkerhed på plus/minus 2,5 pct. , Henvendelse: , Vil du vide mere?, Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/11-04-200-anden_paa_nattet

Pressemeddelelse

Et snapshot af Danmark

10. marts 2014 kl. 9:00 , , Danmarks Statistik udgiver i dag det årlige statistiske snapshot af Danmark i form af publikationen , Danmark i tal, . Her kan man bl.a. læse at:, Danmark er et lille land, der mest består af øer og vand. Hver dansker har omkring 1,5 meter kystlinje at boltre sig på. Det højeste punkt er Møllehøj med 171 meter, den største sø er Arresø med 40 km2, og den længste å er Gudenåen, som strækker sig 176 km gennem Jylland, som for øvrigt udgør 69 pct. af landets samlede areal., Vi er blevet flere og flere i de seneste år, og samlet var der 5,6 mio. danskere 1. januar 2014. Det stigende befolkningstal skyldes, at der indvandrer flere, end der udvandrer, men også at der fødes flere, end der dør. Danskerne udgør for øvrigt 0,8 promille af Jordens befolkning., Den danske befolkning er også blevet ældre end for 25 år siden. Dengang var hver femte over 60 år, i dag er det hver fjerde. Det viser udviklingen i middellevetiden også. I 2012 var den 78 år for mænd og 82 år for kvinder. På 10 år er den steget med 3,4 år for mænd og 2,7 år for kvinder., Vi er også ældre, når vi gifter os. I 1971 var 87 pct. af alle 30-årige kvinder gift, mens dette i dag kun gælder for 38 pct. En mand er i gennemsnit 35 år og en kvinde 32 år, når de lader sig vie for første gang. I 2012 var den ældste brud 92 år., I Danmark i tal kan man også læse, at bilen er vores foretrukne transportmiddel. 85 pct. af danskernes transport tilbagelægges i en bil. Volkswagen var det mest populære bilmærke i 2013 efterfulgt af Ford og Toyota, målt ved antallet af nyregistrerede køretøjer. En god bundrekord i 2012: 167 trafikdræbte mod 1.213 i 1971. , Du kan læse mere i , Danmark i tal, , og for yderligere information kan du kontakte Ulla Agerskov på 39 17 39 39, , uag@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-03-10-Et-snapshot-af-Danmark

Pressemeddelelse

Ingen større omfordeling af skattekronerne

13. juni 2000 kl. 0:00 , , Omfordelingen af goderne i det danske samfund er ikke blevet større de seneste år, viser en ny undersøgelse, som Danmarks Statistik offentliggør i dag. For ti år siden var billedet stort set det samme som i dag: De 30 pct. fattigste danskere modtager mere fra det offentlige, end de betaler, mens det omvendte er tilfældet for de rigeste 50 pct. For resten af befolkningen går regnestykket stor set op., Undersøgelsen, der bygger på en stikprøve blandt 2.864 private husstande, viser, at skattesystemet har en meget begrænset omfordelende virkning: Den fattigste fjerdedel af danskerne betaler 24 pct. af deres indkomst i skat, og den rigeste fjerdedel betaler 35 pct. Til gengæld vender moms og afgifter den tunge ende nedad: De fattigste betaler hele 19 pct. af deres indkomst i moms og afgifter. De rigeste betaler kun 11 pct., Det offentliges udgifter - enten som indkomstoverførsler til husstandene eller ved at det offentlige stiller ydelser gratis til rådighed eller yder tilskud - er derimod med til at udligne indkomstforskellene: For den fattigste fjerdedel af danskerne udgør indkomstoverførslerne 69 pct. af indkomsten. For mange af dem er folkepension, kontanthjælp, arbejdsløshedsunderstøttelse osv. stor set hele husstandens indkomstgrundlag. Også rige husstande modtager indkomstoverførsler, men de udgør kun 4 pct. af den samlede indkomst., For den fattigste fjerdedel spiller sundhedsydelser og uddannelse, der betales helt eller delvist af det offentlige, en stor rolle. Den gruppe af befolkningen om-fatter bl.a. mange unge under uddannelse og ældre, der i højere grad er indlagt på hospitaler osv. Beløbsmæssigt svarer ydelserne til 21 pct. af deres indkomst. For den rigeste fjerdedel spiller især tilskud til børnepasningsordninger en relativ stor rolle., Vil du vide mere?, , Ring til Bo Møller på tlf: 39 17 34 11, , bom@dst.dk, Bestil undersøgelsen "De private husstande og det offentlige. Analyser på grundlag af forbrugsundersøgelsen 1996-98" hos Marianne Sørensen på tlf: 39 17 31 65

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/13-06-2000-skattekroner

Pressemeddelelse

Tal på miljøet

13. november 2000 kl. 0:00 , , Danskernes omgivelser er på en række udvalgte områder blevet renere. Visse dele af jorden, vandet og luften har fået det bedre siden 1990, viser Miljø 2000, som Danmarks Statistik offentliggør i dag. Bogen kortlægger miljøet på en række områder med de seneste tal, og de fleste viser en positiv udvikling. , Ozonlaget er blevet tykkere, og luften er blevet mindre belastet med svovl- og kvælstofilter. Vandet, vi bader i, er blevet renere, og antallet af badeforbud er faldet siden 1990. Vandforbruget er også faldet samtidig med, at spildevandet bærer mindre kvælstof og fosfor ud i havet. , Til gengæld er energiforbruget, udslippet af CO2 og forbruget af husdyrgødning steget i forhold til 1990 - men sammenlignet med de seneste år er der dog tale om et fald. Udslippet af CO2, der bidrager til drivhuseffekten, var i 1998 13 pct. højere end i 1990. Det svarer til et udslip på 11 tons pr. indbygger. Udslippet skyldes dels transportsektoren, dels afbrænding af kul og olie, som bruges i kraftvarmeværkerne. , Statistikken omfatter indtil videre kun de "klassiske" miljøfaktorer, mens der for en hel række nyere miljøfaktorer - så som små partikler og nye kemiske stoffer - endnu ikke foreligger en tilstrækkelig god statistik. , Miljø 2000 omfatter fysisk miljøstatistik, energistatistik og miljøøkonomiske regnskaber. Formålet med bogen er at give en bred introduktion til - og orientering om - de miljømæssige forhold til læsere, der ikke nødvendigvis har en særlig forhåndsviden på området. Den nye udgave af bogen er væsentligt omskrevet i forhold til tidligere udgaver. Det undervisningsmæssige sigte fremgår klarere end hidtil, teksten er blevet udvidet med en række illustrationer og bag i bogen findes der nu ordforklaringer af en række miljø- og energibegreber. Der følger nu en cd-rom med bogen, som koster 295 kr. , Henvendelse, Vil du vide mere? , Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/13-11-2000_miljoe

Pressemeddelelse

Vi forurener mindre

14. november 2002 kl. 0:00 , , Husholdningerne har siden 1990 ydet deres bidrag til en forbedring af miljøet ved bl.a. at nedsætte vandforbruget med en fjerdedel. Men der er også store miljøforbedringer i kraftværkerne, rensningsanlæggene og landbruget., Kraftværkerne har bragt deres udledning af svovldioxid ned til en tiendedel siden 1990, ligesom de har halveret deres udledning af kvælstof-ilter og skåret en fjerdedel af udledningen af kuldioxid. En af årsagerne er, at kraftværkerne har øget deres forbrug af naturgas på bekostning af kul., Rensningsanlæggene har bragt udledningen af kvælstof ned til en fjerdedel, og organisk stof ned til en tiendedel., Landbruget har nedbragt deres anvendelse af kvælstof i handelsgødning med en tredjedel siden 1990, og salget af pesticider til brug på markerne er halveret. Antallet af økologiske landbrug har i samme periode været i kraftig vækst. Det betyder dog ikke, at der er færre pesticider i drikkevandet - tværtimod er andelen af drikkevandsboringer med ikke acceptable pesticidrester fordoblet siden 1993., For vejtransportens vedkommende er miljøbilledet lidt mere broget. Udledningen af svovldioxid er nedbragt til en tiendedel siden 1990, og kulilten er næsten halveret. Til gengæld udleder vejtrafikken en sjettedel mere kuldioxid., Bogen , Miljø 2002, , der er på 160 sider, koster 243 kroner og kan købes via hjemmesiden , www.dst.dk/boghandel, ., Vil du vide mere? Ring til Vibeke Ravn Sørensen på 39 17 33 16 eller send en E-post til , vkr@dst.dk, . , For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2002/14-11-2002-forurener_mindre

Pressemeddelelse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation