Forside

Søgeresultat

Viser resultat 461 - 470 af 1492

Så meget dyrere er feriehusene i højsæsonen

De forhøjede udlejningspriser på feriehuse i højsæsonen fik et ekstra hak op sidste år: Her var udlejningsprisen over 130 pct. højere om sommeren end i lavsæsonen., 28. juni 2023 kl. 7:30 , Af , Mette Løvgren, Der var desværre fejl i tallene for antal bookede husuger i juli 2023. Rettelser foretaget 4. september 2023., En fordobling af prisen – dvs. en forhøjelse på ca. 100 pct. - på at leje et feriehus i højsæsonen er et velkendt ferievilkår. I perioden 2018-2021 kostede det eksempelvis mellem 110 og 122 pct. mere at leje et feriehus i juli end i november., Sidste år kom forskellen mellem høj- og lavsæson op på 131 procent. Det betyder, at et tænkt eksempel med et sommerhus i klitterne 500 meter fra Vesterhavet med pejs, sauna, træterrasse og stik til elbil, der sidste vinter kostede 3.000 kr. for en uge, kom op på 6.942 kr. for en uge sidste sommer. , Priserne har været højest i juli hvert år siden 2018, mens billigste måned har varieret lidt fra år til år. November er billigste måned i nogle af årene, mens hhv. januar eller februar-marts er billigste måneder andre år., Prisindeks for leje af sommerhuse, 2018-2022, Kilde: Særkørsel på baggrund af statistikbanken/PRIS111, Tyske gæster tilbage i danske feriehuse, Efter boomet i bookinger fra danske gæster under COVID-19 ligger antallet i år nede på før-corona-niveauet, ligesom det også gjorde sidste år – dog med en mindre stigning i år. Danske gæster har således booket i alt , 36.957, husuger i danske feriehuse i juli i år, sidste år i juli var tallet 35.580. , I nedlukningsårene 2020 og 2021 blev antallet næsten fordoblet med over 70.000 bookede husuger fra danske gæster i juli. , Antallet af bookede uger fra tyske gæster i danske feriehuse nærmer sig ligeledes niveauet fra 2019. Under COVID-19 faldt antallet af bookede uger fra tyske gæster markant; især i 2021, hvor antallet blev næsten halveret. I år er der booket , 58.323, husuger fra tyske gæster - stadig et stykke under 2019-niveauet på 67.049, men samtidig på vej op., Bookede uger i danske feriehuse i juli, 2019-2023, Kilde: Statistikbanken , www.statistikbanken.dk/FERIE2, Læs også: ”Rekordhøjt antal tyskere skal holde påske i danske sommerhuse” (Bag Tallene, marts 2023) , https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-03-28-rekordhoejt-antal-tyskere, Feriehusene vokser, Feriehusene i Danmark bliver større og større. På ti år er bestanden af små feriehuse skrumpet betydeligt, mens der bliver flere og flere af de store: Fra 2013 til 2023 er antallet af feriehuse på under 50 kvm faldet med 15 pct. Dem er der nu 40.721 tilbage af. I samme periode er antallet af feriehuse på mindst 100 kvm. steget med 31 pct. Dermed er antallet af huse på den størrelse kommet op på , 47.448, i 2023., Udvikling 2013-2023 i andel feriehuse fordelt på størrelse, Kilde: Statistikbanken www.statistikbanken.dk/BOL103

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-06-28-feriehuse-priser-kvm

Bag tallene

Fire ud af ti holdt ferie i uge 29 i 2023

Juli er den måned, hvor flest danskere holder ferie i løbet af året. Det er også den måned, flest passagerer stiger ombord på et fly., 12. juli 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Så blev det sommer og dermed også sommerferie for mange danskere. Skolerne er nemlig lukkede, og der er skruet ned for personalet i daginstitutionerne. Når der skal planlægges ferie på arbejdspladsen, er juli også den måned, hvor flest kontorstole står tomme, og byggepladser rundt omkring i landet ligger øde hen., I 2023 holdt 41 pct. af de beskæftigede ferie i uge 29, som ligger midt i juli. Uge 29 var tæt efterfulgt af uge 30, hvor 40 pct. kunne lade arbejdstøjet ligge i skuffen. Sommermånederne blev dog lige netop overgået af juleugen – uge 52 – hvor 42 pct. af de beskæftigede holdt ferie i 2023., ”Juli er typisk det tidspunkt på året, hvor flest holder sommerferie. Især uge 29 og 30 skiller sig ud, hvor omkring fire ud af ti beskæftigede holder fri – det er nogenlunde samme niveau som juleugen. Disse uger i juli ligger i den periode, der traditionelt bliver kaldt industriferien, hvor skolerne er lukkede, og hvor en del arbejdspladser også opfordrer deres ansatte til at holde fri,” siger Daniel F. Gustafsson, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Ifølge ferieloven har man som lønmodtager ret til at afholde tre ugers sammenhængende ferie i hovedferien, hvilket er tidspunktet fra 1. maj til 30. september. , Andel af beskæftigede, der holdt ferie, fordelt på uger, 2023, Kilde: Særkørsel pba. Arbejdskraftundersøgelsen, Flest sætter sig ombord på et fly i juli, Samtidig med, at der er mange danskere, der holder ferie i juli, er det også den måned, hvor flest vælger at tage en tur til udlandet. Sidste år afgik flyet i juli for næsten 1,7 mio. af lufthavnenes knap 15 mio. internationalt afrejsende passagerer i 2023. Sommermånederne (juni, juli og august) udgjorde til sammen næsten en tredjedel af de internationalt afrejsende passagerer. , ”Antallet af passagerer topper i sommermånederne, og især juli er den store rejsemåned. Vintermånederne er de mindst populære, når det kommer til internationale flyvninger. Det er præcis det samme rejsemønster, vi ser hvert år, hvis vi ser bort fra årene med COVID-19,” siger Majbrit Holst, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Lufthavnenes aktivitet er endnu ikke helt tilbage på niveauet fra før COVID-19, men der er sket en markant stigning i antallet af passagerer i 2023 i forhold til året før og en endnu større stigning i forhold til 2021. Både i 2021 og 2022 var befolkningens rejsevaner hele året påvirket af nedlukninger på grund af COVID-19. Landene lukkede ned i 2020 efter skisæsonen, så januar og februar dette år var ikke påvirket af pandemien., Der skelnes ikke mellem ferie- og forretningsrejsende i tallene for afrejsende passagerer., Afrejsende passagerer fra danske lufthavne til internationale destinationer, januar 2013 til marts 2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyv92, Når vi i 2023 rejste på ferie til udlandet med mindst fire overnatninger, var vores favoritdestinationer Spanien, Italien, Grækenland, Tyskland og Frankrig. For fire ud af fem rejsende stod den på badeferie, og to ud af tre tog flyet til deres ferie. Det viser den seneste opgørelse over , danskernes ferie- og forretningsrejser for år 2023, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-07-12-fire-ud-af-ti-holdt-ferie-i-uge-29-i-2023

Bag tallene

Flere kvinder i Folketinget

Kvinder udgør nu 43 pct. af folketingsmedlemmerne og 35 pct. af den nuværende regering. I erhvervslivets bestyrelser og på direktørposterne er andelene lavere. , 8. marts 2023 kl. 7:30 - Opdateret 19. april 2023 kl. 14:00 , Af , Karina Schultz, Der er desværre opdaget en fejl. Tallet er rettet og markeret med rødt. , Hvordan står det til med ligestillingen mellem kønnene blandt landets beslutningstagere? I artiklen præsenteres nogle udvalgte nøgletal inden for demokrati og ledelse i Danmark., Historisk set har stolene i folketingssalen overvejende været optaget af mænd, men efter folketingsvalget den 1. november 2022 havde 76 kvinder vundet en plads i Folketinget, hvilket med 43,4 pct. er den højeste andel nogensinde. Det er en stigning på omkring 14 procentpoint siden folketingsvalget i 1987, hvor kvinder udgjorde 29,7 pct. af de folkevalgte. , ”I 2022 fik vi den højeste andel kvinder, der nogensinde har været i Folketinget. Vi kan også se samme tendens hos opstillede til Folketinget, hvor 38,4 pct. af de opstillede var kvinder, hvilket er den højeste andel, der har været,” siger Annemette Lindhardt Olsen, specialkonsulent hos Danmarks Statistik. , Til sammenligning var 31,0 pct. af dem, som stillede op til Folketinget i 1987 kvinder, og kvindernes andel af opstillede kandidater svingede mellem 27,6 pct. og 33,2 pct. fra 1987 frem til valget i 2015. , Anm.: Danmarks Statistik beregner andelen uden de fire nordatlantiske mandater., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ligedi0, Den laveste andel af folkevalgte kvinder i Folketinget siden 1918 var ved valget i 1943, hvor kvinder blot udgjorde 1,4 pct. af Folketinget. , I kommunalbestyrelser udgjorde kvinder 35,9 pct. ved det seneste kommunalvalg i 2021 mod 31,8 pct. i 2009, hvilket er en stigning på 4,1 procentpoint. I regionsrådene har der været en større stigning fra 2009 til 2021. Her udgør kvinder halvdelen af de folkevalgte med 50,2 pct. ved valget i 2021 mod 35,1 pct. i 2009, og det svarer til en stigning på 15,1 procentpoint. , Fra nul til op mod 50 pct. kvindelige ministre på 100 år, Fra 1915, hvor kvinder blev valgbare til Folketinget og frem til Hans Hedtofts første regering i 1947, var der med én undtagelse i Thorvald Staunings første regering i 1924 kun regeringer bestående af mænd. I 1947 var andelen 4,5 pct., og andelen af kvinder i regering nåede for første gang over 20 pct. – 22,2 pct. – i Poul Schlüters tredje regering i 1988. I Poul Nyrup Rasmussens første regering i 1993 var der for første gang mere end en tredjedel kvinder i regeringen – 37 pct., og den højeste andel til dato var i Lars Løkke Rasmussens første regering i 2009, hvor 48,3 pct. af ministrene var kvinder. , Efter Folketingsvalget den 1. november 2022 udgør kvinder 34,8 pct. af Mette Frederiksens anden regering. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/LIGEDI10, 8 ud af 10 i bestyrelsesposter udgøres af mænd, Erhvervslivets bestyrelser består primært af mænd. I 2021 var der 193.000 registrerede bestyrelsesmedlemmer i virksomheder i Danmark, og af dem var 81 pct. mænd. Samtidig var forholdet mellem kvinder og mænds repræsentation i bestyrelser uforandret i perioden 2014-2021. , ”Når vi udelukkende ser på fremstillingsvirksomheder er andelen af kvinder i bestyrelseslokalerne højest hos de store virksomheder med over 250 beskæftigede – især i højteknologiske virksomheder, hvor andelen af kvinder udgjorde , 30, pct. i 2021. Modsat findes de laveste andele hos de små og mellemstore virksomheder,” siger Kalle Emil Holst Hansen, specialkonsulent hos Danmarks Statistik., Direktørerne i virksomhederne er ligeledes oftest mænd. Fra 2014 til 2021 har der været en mindre stigning i andelen af kvindelige direktører fra 14 pct. til 16 pct., og dermed var andelen af mænd i direktørstolene 84 pct. i 2021. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/BEST1, Faktaboks, Statistikken bestyrelsesmedlemmer og direktører er en årlig opgørelse over aktive medlemmer i reelt aktive selskabers bestyrelser og selskabernes direktører i Danmark. Statistikken vedrører den private sektorer og medtager alle brancher, men er afgrænset til aktieselskaber, anpartsselskaber og iværksætterselskaber, se statistikdokumentationen , her , for en nærmere beskrivelse.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-03-08-flere-kvinder-i-Folketinget

Bag tallene

Ny analyse giver unikt indblik i befolkningens kulturvaner gennem 60 år

Befolkningens kulturforbrug har på nogle områder ændret sig siden 1964. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, som ser på befolkningens kulturvaner igennem 60 år. Den viser også, at personer, der voksede op med kulturaktiviteter i barndomshjemmet, oftere deltager i kulturaktiviteter som voksen., 6. marts 2025 kl. 8:00 , , Befolkningens kulturforbrug har ændret sig igennem de seneste 60 år. Forskellene mellem unge og ældres kulturvaner er blevet mindre i perioden, og kulturforbruget hos personer på 65 år eller derover ligner nu i højere grad resten af befolkningens. , ”Der er en tendens til, at kulturvaner på tværs af aldersgrupper er blevet mere homogene og forskellene mindre. Ældres kulturvaner minder nu mere om resten af befolkningens. Det kan vi fx se ved, at ældre på 65 år eller derover nu også tager til rytmisk koncert, hvor det før i tiden mest var en kulturaktivitet, der tiltrak unge,” siger Anders Yde Bentsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Fra 1964 og frem til 2012 læste langt hovedparten trykte aviser. Men på en kort årrække fra 2012 til 2024 faldt andelen fra 87 pct. til 21 pct. Det er gået modsat for andelen, som går i biografen, som er steget fra 57 pct. i 1964 til 67 pct. i 2024. På andre områder er det slående, at kulturvanerne tilsyneladende har ændret sig forholdsvist lidt over årene. Kvinder har oftere end mænd i alle årene besøgt kunstudstillinger eller været til koncerter., Analysen bygger på et unik datasæt, hvor oplysninger om kulturvaner er gjort sammenligneligt over en 60 år lang periode. Analysen trækker desuden tråde til forskningen på området., Kulturinteresse kan gå i arv, Analysen går også i dybden med kulturvaner i 2024 og undersøger seks forskellige kulturaktiviteter i barndomshjemmet. Personer, der fik læst højt som barn, blev taget med på museum eller på andre måder voksede op med kulturaktiviteter i barndomshjemmet, deltager oftere i kulturaktiviteter som voksen. , ”Hvis der blev spillet på instrumenter, læst godnatlæsning eller dyrket motion i ens barndomshjem, er der en tendens til, at man i højere grad deltager i kulturaktiviteter som voksen. Det gælder også, hvis kulturoplevelser foregik uden for barndomshjemmet, som fx at man blev taget med på museumsbesøg eller gik til koncert eller i teateret,” siger Anders Yde Bentsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Det kan du også læse i analysen:, Andelen af borgere, der har været på museum i 2024, er højere i kommuner tæt på de store byer. I København og Gentofte Kommuner var andelen højest med 80 pct. Andelen, som havde besøgt et museum var også høj i Fredensborg Kommune med 78 pct. og i Skanderborg Kommune med 71 pct. Omvendt var andelen, som havde været på museum, lavest i Varde, Kalundborg, Skive og Vesthimmerland Kommuner med hhv. 44 pct. hver. , Generelt er der flere brugere af kulturtilbud blandt personer med længere uddannelser og blandt unge. , I 2024 fravalgte 38 pct. af befolkningen koncerter, 55 pct. fravalgte livesport og 38 pct. museumsbesøg., Du kan finde analysen om befolkningens kulturvaner igennem 60 år her: , www.dst.dk/analyser/55489, Faktaboks:, Kulturvaneundersøgelsen er blevet gennemført otte gange siden 1964. Undersøgelsen er en stikprøvebaseret undersøgelse, hvor et bredt udsnit af borgere svarer på spørgsmål om deres kulturforbrug. Kultur forstås bredt og omfatter fx sport, scenekunst, avislæsning og radiolytning. I perioden 1964-2024 har undersøgelsen ændret formål og struktur, men det er muligt at sammenligne dele af de otte undersøgelser fra 1964, 1975, 1987, 1993, 1998, 2004, 2012 og 2024.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2025/2025-03-06-ny-analyse-giver-unikt-indblik-i-kulturvaner

Pressemeddelelse

Livets afslutning i tal

Langt størsteparten af dem, der døde i Danmark i 2023, blev begravet eller bisat i folkekirkens regi. Men en stigende andel bliver stedt til hvile uden for religiøse rammer. Danmarks Statistik har set nærmere på tal omkring livets afslutning - som fx at hver anden dør på bopælen., 1. november 2024 kl. 7:30 , Af , Mette Løvgren, Sidste år døde 58.384 personer i Danmark. De 30.125 af dem var mænd, 28.259 var kvinder. , En del af dem bliver mindet på Allehelgensdag, hvor flere kirker landet over afholder en særlig gudstjeneste. Her oplæses navnene på de afdøde i det forgangne år, og mange steder mindes man de afdøde ved at sætte tændte lys på gravstederne. Allehelgensdag er altid den første søndag i november. I år falder dagen på den 3. november., Hver tredje af dem, der døde i 2023, var mellem 80 og 89 år (34 pct.). Denne aldersgruppe var dermed den største blandt de afdøde sidste år. Lidt over hver fjerde (27 pct.) var 70-79 år, og 19 pct. var 90 år og derover. Omkring 12 pct. var mellem 60 og 69 år., Døde efter alder, 2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/DOD, Faldende andel begraves fra folkekirken, Langt de fleste af dem, der døde i 2023, blev begravet eller bisat i folkekirkens regi. Men andelen har været faldende over en årrække: I 2014 blev 84 pct. begravet eller bisat inden for folkekirkens rammer, i 2023 var andelen faldet til 80 pct., Alternativet til begravelse eller bisættelse i folkekirkens rammer kan være en begivenhed enten helt uden for religiøse rammer eller under medvirken af præster fra frimenigheder eller andre trossamfund., En let svingende andel er blevet begravet eller bisat uden for religiøse rammer: I 2014 gjaldt det 12 pct. Denne andel var steget til 14 pct. i 2023, mens det højeste niveau i løbet af de seneste ti år sås i 2018, hvor andelen var 16 pct., En mindre andel bliver begravet eller bisat under medvirken af præster fra frimenigheder eller andre trossamfund. Denne andel er steget fra 1 pct. i 2014 til 5 pct. i 2023., Ramme for begravelse/bisættelse, 2014-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/KM44, Flest ikke-kirkelige begravelser og bisættelser på Sjælland, Københavns Stift har i de seneste ti år været dét af landets ti stifter med den højeste andel begravelser og bisættelser uden for kirkelig/religiøs ramme. I 2023 var andelen 25 pct., og i 2018 var den oppe på 31 pct. Næsthøjeste andel finder man i Helsingør Stift, hvor andelen i 2023 var 19 pct. , Den laveste andel var i Viborg Stift, hvor 8 pct. i 2023 blev begravet eller bisat uden kirkelig/religiøs ramme., Ramme for begravelse/bisættelse, fordelt på stifter, 2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/KM44, Hver anden dør på bopælen, Ser man på, hvilke omgivelser folk døde i, er de seneste tal fra 2022. Hver anden (48 pct.) af dem, der gik bort i 2022, døde på bopælen – fordelt på 26 pct. i eget hjem og 22 pct. på plejehjem. , Andelen, der døde på bopælen, er steget siden 2013, hvor det gjaldt 36 pct. - fordelt på 20 pct. i eget hjem, og 16 pct. på plejehjem., Fire ud af ti (39 pct.) døde på sygehus eller hospice i 2022. Andelen har været svagt faldende fra 2013, hvor 45 pct. døde på sygehus eller hospice., Flest døde forår og vinter , Antallet af dødsfald er nogenlunde jævnt fordelt ud over årets måneder. I 2023 var der mellem 4.400 og 5.700 dødsfald hver måned. Inden for det interval er der dog visse mønstre: Fra 2020 til 2023 har december hvert år været den måned, hvor flest afgik ved døden. I 2023 var der 5.712 dødsfald i december., I 2019 var januar måneden med flest dødsfald, nemlig 5.001. I hvert af de foregående fire år (2015-2018) var marts måneden med flest dødsfald., Læs mere: , Befolkningens udvikling, (publikation 2023)

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-11-01-allehelgensdag

Bag tallene

Flest i Vest- og Sydsjælland har SEN-efternavn

Der er stor forskel på andelen af personer med et SEN-efternavn i de forskellige landsdele., 14. januar 2010 kl. 0:00 , , Flest i Vest- og Sydsjælland har SEN-efternavn, Der er stor forskel på andelen af personer med et SEN-efternavn i de forskellige landsdele. Størst er andelen i Vest- og Sydsjælland, hvor 61 pct. bærer et SEN-efternavn. Mindst er andelen i Byen København med kun 38 pct. med et SEN-efternavn., Det viser Danmarks Statistiks nye navneopgørelse, der udkommer i dag. I , Nyt fra Danmarks Statistik, , Navne - hele befolkningen 1. januar 2010, , kan du læse meget mere om både befolkningens fornavne og efternavne., Læs bl.a., at:, Jensen er det mest populære efternavn. Det hedder 275.000 personer , Møller er det mest populære efternavn, der ikke ender på SEN. Det hedder 31.000 personer , Flest 0-9-årige hedder Mikkel og Emma, flest 40-49-årige hedder Henrik og Helle, mens topscorerne blandt de 70-79-årige er Jørgen og Kirsten. , Du kan også læse mere om, hvad folk typisk hedder til fornavn i de forskellige landsdele i , Netmagasinet Bag Tallene, . Derudover kan du se, hvordan dit eget fornavn og efternavn ligger på navnelisten på , www.dst.dk/navne, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-01-14-Navne

Pressemeddelelse

Folkekirken taber terræn

En stadig faldende andel af befolkningen er medlem af folkekirken. Således betaler kun 81,5 pct. af befolkningen i dag kirkeskat mod 85,6 pct. for ti år siden., 4. marts 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Folkekirken taber terræn, En stadig faldende andel af befolkningen er medlem af folkekirken. Således betaler kun 81,5 pct. af befolkningen i dag kirkeskat mod 85,6 pct. for ti år siden., Indvandrere og efterkommere udgør en stigende del af befolkningen, hvilket er den primære baggrund for tilbagegangen i andelen af medlemmer af folkekirken. Seks sogne (Tingbjerg, Gellerup, Vollsmose, Kingo, Blågården og Haralds Sogn) har en medlemsprocent på under 50 pct. I alle seks sogne er koncentrationen af indvandrere og efterkommere særlig høj., Læs meget mere om udviklingen i folkekirkens medlemstal samt om sognenes folketal i , Nyt fra Danmarks Statistik, ., For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-03-04-Folkekirken-taber-terraen

Pressemeddelelse

Ny byer ser dagens lys

Ni bysamfund kan nu officielt kalde sig for byer., 6. april 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Ni byer ser dagens lys, Ni bysamfund kan nu officielt kalde sig for byer. De har det seneste år alle øget indbyggertallet til 200 eller derover og opfylder dermed kravet til at blive registreret som by. De ni byer fordeler sig med tre byer i Vestsjælland (Store Spellerup, Ny Hagested og Flinterup), tre byer i Østjylland (Lem, Nørskovlund og Vrads), to byer på Fyn (Krarup og Birkum) og en enkelt by i Nordsjælland (Nymølle)., Modsat vinker ti bysamfund farvel til deres status som byer, da deres indbyggertal er dalet til under 200. Blandt de ti er fx Udby ved Vordingborg, der kun er én borger fra officielt at kunne kalde sig for en egentlig by., Generelt bor færre mennesker i landdistrikterne, mens flere flytter til byerne. Således har 13 pct. i dag adresse på landet og 87 pct. i en by., Læs mere om befolkningens bopæl og byernes størrelse i Danmarks Statistiks seneste byopgørelse i , Nyt fra Danmarks Statistik, og , Statistiske Efterretninger, , der begge udkommer i dag., For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-04-06-Ni-byer-ser-dagens-lys

Pressemeddelelse

Ny undersøgelse viser om frit elmarked er populært

Vil industrien have det frie elmarked? Skifter de el-udbyder, genforhandler de med deres hidtidige leverandør, og sparer de penge ved det? Det vil nye tal fra Danmarks Statistik vise., 14. august 2002 kl. 0:00 , , Det frie elmarked for hovedparten af industrien startede den 1. januar i fjor. Thomas Olsen har gennemført den nye statistik om det frie elmarked, og han kan nu øjne, hvor populært det er blevet: "Det er først nu, man kan se konsekvensen af liberaliseringen af elmarkedet," siger han., Statistikken bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt alle industrivirksomheder med mindst 20 ansatte. Resultaterne er dels landsgennemsnit, dels opdelinger efter regioner eller brancher. Så kan man fx se, om vestjyderne eller jern- og metalindustrien anvender el-liberaliseringen bedre end resten af landet., Undersøgelsen er finansieret af EUROSTAT, og resultaterne kan læses fredag kl. 9.30 i "Nyt fra Danmarks Statistik" på , www.dst.dk, . Mere detaljerede tal i Statistiske Efterretninger., Vil du vide mere? Ring til Thomas Olsen på tlf. 39 17 31 88 eller send en E-post til , tol@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2002/14-08-2002-elmarked

Pressemeddelelse

Flest på udveksling i engelsksprogede lande

Når danske studerende på de videregående uddannelser tager på udvekslingsophold i udlandet, er det først og fremmest de engelsksprogede lande, som tiltrækker., 26. september 2011 kl. 0:00 , , Flest på udveksling i engelsksprogede lande, Når danske studerende på de videregående uddannelser tager på udvekslingsophold i udlandet, er det først og fremmest de engelsksprogede lande, som tiltrækker. I studieåret 2009/2010 valgte 16 pct. af udvekslingsstudenterne således USA/Canada, 10 pct. Storbritannien/Irland og 9 pct. Australien/New Zealand. , Det fremgår af Nyt fra Danmarks Statistik Udvekslingsstuderende 2009/2010, som offentliggøres i dag. Det er første gang Danmarks Statistik offentliggør tal for udvekslingsstuderende. , Af dagens Nyt fra Danmarks Statistik fremgår det blandt andet også, at det først og fremmest er studerende på kandidatuddannelser, der tager på udveksling, og at flertallet af de udvekslingsstuderende, der kommer til Danmark, kommer fra Frankrig. , Du kan læse mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, . , For yderligere oplysninger kontakt venligst Erik Christiansen tlf. 39 17 32 49, , ech@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-09-26-Flest-paa-udveksling

Pressemeddelelse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation