Søgeresultat

Færre laver hårdt fysisk arbejde i Danmark sammenlignet med EU-gennemsnittet

Danmark ligner ikke umiddelbart det gennemsnitlige EU-arbejdsmarked, når man kigger på typer af arbejdsopgaver, vi udfører. Sammenlignet med gennemsnittet for EU er der færre i Danmark, som bruger størstedelen af deres arbejdstid på hårdt fysisk arbejde., 29. august 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, 17 pct. af de danske beskæftigede tilkendegiver, at de bruger størstedelen af deres arbejdstid på hårdt fysisk arbejde. Det er en noget lavere andel end EU-gennemsnittet på 27 pct. Det viser resultatet fra en tillægsundersøgelse i Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) i 2022 i alle EU-lande. I Danmark var der i henhold til AKU’en knap 3 mio. beskæftigede mellem 15 og 74 år i 2022. Det svarer til omkring halvanden procent af den samlede beskæftigelse i EU på 203 mio. personer., ”Danmark er blandt de EU-lande, hvor hårdt fysisk arbejde fylder mindst i arbejdsdagen. Kun Sverige, Holland og Luxembourg har en lavere andel af beskæftigede, hvor mere end halvdelen af arbejdstiden går med hårdt fysisk arbejde. Det vidner om, at vi har et arbejdsmarked, der i høj grad er præget af videns- og servicearbejde og i mindre grad af fx landbrugs- og håndværksarbejde sammenlignet med andre EU-lande,” siger Daniel F. Gustafsson, chefkonsulent i Danmarks Statistik., I den høje ende finder vi en række sydeuropæiske lande som Italien, Frankrig, Grækenland og Cypern, hvor ca. en tredjedel udfører hårdt fysisk arbejde mindst halvdelen af deres arbejdstid., Andel af de beskæftigede, der udfører hårdt fysisk arbejde mindst halvdelen af arbejdstiden, 2022, Anm.: Hårdt fysisk arbejde kan eksempelvis være at flytte tunge genstande, løfte mennesker eller arbejde i smertefulde eller udmattende stillinger., Kilde: , Labour Force Survey, , Eurostat, Flest udfører sociale arbejdsopgaver, Hårdt fysisk arbejde hører til under det, der i undersøgelsen kategoriseres som manuelt arbejde. Her finder vi også præcisionsopgaver med fingrene, hvilket kan dække over fx kirurgi, tegnearbejde eller reparationer. Den type opgaver udførte 11 pct. af de beskæftigede i Danmark mindst halvdelen af arbejdstiden i 2022., Eurostats indikatorer i undersøgelsen, Ud fra de indsamlede variable, respondenterne har svaret på, dannes der indikatorer (kategorier), der er sammensat af flere forskellige spørgsmål., Respondenterne er blevet bedt svare på, hvor meget tid i deres hovedjob, de bruger på følgende:, Kognitive opgaver: Læse arbejdsrelaterede manualer eller tekniske dokumentar samt relativt komplicerede beregninger som fx brøk- eller procentregning., Manuelle opgaver: Hårdt fysisk arbejde som fx at løfte tunge genstande eller mennesker eller at arbejde i smertefulde eller udmattende stillinger samt præcisionsopgaver med fingrene som fx kirurgi, tegnearbejde eller reparationer., Sociale opgaver: Mundtlig kommunikation henholdsvis med personer på og uden for ens arbejdsplads samt opgaver, der involverer rådgivning, oplæring og undervisning af personer på eller uden for ens arbejdsplads., En af de arbejdsopgaver, der fylder mere i Danmark end resten af EU, er sociale arbejdsopgaver, hvilket i denne sammenhæng består af mundtlig kommunikation henholdsvis på og uden for arbejdspladsen. Interne opgaver på arbejdspladsen kan fx være undervisning af kollegaer, mens eksterne opgaver uden for arbejdspladsen fx kan være kommunikation med kunder, leverandører, patienter eller elever. Over halvdelen af de beskæftigede i Danmark (54 pct.) har sociale arbejdsopgaver mere end halvdelen af arbejdstiden, hvilket er et stykke over EU-gennemsnittet (45 pct.). Der er en lille overvægt af dem, der har interne kommunikative opgaver sammenlignet med eksterne., Mens mere end halvdelen af de beskæftigede udførte sociale arbejdsopgaver mindst halvdelen af tiden, havde henholdsvis 23 og 12 pct. af de beskæftigede manuelle og kognitive arbejdsopgaver mindst halvdelen af tiden. Kognitive arbejdsopgaver består i undersøgelsen af læsetunge arbejdsopgaver samt komplicerede beregninger., ”Undersøgelsen indikerer, at det danske arbejdsmarked, sammenlignet med de øvrige EU-lande, er præget af sociale arbejdsopgaver, hvor kontakt med andre mennesker fylder meget, hvad end der er tale om kommunikation med kollegaer, kunder eller elever. Fx ved vi, at tjenesteerhvervene såsom restauranter, barer og kommunikation fylder en større del af økonomien sammenlignet med EU, mens landbrug og industri fylder mindre. Det vidner om et arbejdsmarked i Danmark, hvor den menneskelige kontakt fylder mere,” siger Daniel Gustafsson., Andel beskæftigede, der udfører forskellige arbejdsopgaver mindst halvdelen af tiden, 2022, Anm.: Respondenten i undersøgelsen kan godt have svaret ja til flere af arbejdsopgaverne. Der er også en restgruppe, der ikke i mindst halvdelen af deres arbejdstid beskæftiger sig med en af de tre arbejdsopgaver. Derfor giver tallene ikke nødvendigvis 100 pct., Kilde: , Labour Force Survey, , Eurostat, Hver anden beskæftigede oplever at have meget selvbestemmelse på deres arbejde, I forhold til EU oplever en høj andel af de beskæftigede i Danmark at have meget medbestemmelse på både indholdet og rækkefølgen af deres arbejde. Gælder det blot at have medbestemmelse på et af parametrene, er forskellen endnu større. 54 pct. af de danske beskæftigede har således ifølge eget udsagn meget medbestemmelse over enten indhold eller rækkefølgen af deres arbejde, hvor EU-gennemsnittet er 42 pct., ”I Danmark har vi meget autonomi på vores arbejdspladser i forhold til mange andre EU-lande. Vi bliver dog overgået af vores nordiske naboer i Sverige og Finland samt Luxembourg, Holland og Østrig. Der er generelt færrest med meget medbestemmelse over deres eget arbejde i de sydøsteuropæiske lande,” siger Daniel Gustafsson., Kun 16 pct. af de danske beskæftigede tilkendegiver, at de hverken bestemmer noget i forhold til indholdet af deres arbejdsopgaver eller rækkefølgen af dem., Andel beskæftigede med meget eller rigtig meget medbestemmelse på deres arbejde, 2022, Anm.: ’I hvilken grad kan du påvirke rækkefølgen af dine opgaver?’ og ’I hvilken grad kan du påvirke indholdet af dine opgaver? (eksempelvis omfanget, metoden eller arbejdsværktøjerne)’, Kilde: , Labour Force Survey, , Eurostat, Beskæftigede danskere er blandt dem, der i mindst omfang udfører repetitivt arbejde, I Arbejdskraftundersøgelsen er der målt på flere forskellige parametre for arbejdets indhold i 2022. Et parameter er, om man laver repetitivt arbejde, altså om man har mange opgaver, der gentages. Det kan fx være kassemedarbejderen, der scanner varer igen og igen. 45 pct. af de beskæftigede danskere nikker genkendende til, at de udfører repetitivt arbejde i høj eller meget høj grad. Her lægger de danske beskæftigede sig forholdsvis tæt op ad EU-gennemsnittet på 49 pct., Generelt ligger EU-landene nærmere hinanden på dette parameter med undtagelse fra Cypern, der ligger lidt alene i den meget høje ende, mens Frankrig ligger lavest., En , analyse, Danmarks Statistik udgav tidligere på året, , viste også, at arbejde, der i høj grad består af kognitive rutineopgaver, har det største potentiale for at drage nytte af store sprogmodeller såsom ChatGPT., Om Arbejdskraftundersøgelsen, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er en kvartalsvis spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmarkedet, som udføres i samtlige EU-lande og er derfor sammenlignelig på tværs af landene., Der undersøges på generelle ting som beskæftigelse, ledighed og arbejdsforhold, men en gang om året indeholder undersøgelsen et særmodul, der sætter fokus på et enkelt emne. I 2022 var særmodulet det, denne artikel handler om: Arbejdsopgaver. Se , detaljerede tal for hele EU i Eurostats database her, ., Læs mere om , Arbejdskraftundersøgelsen på emnesiden, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-08-29-faerre-laver-haardt-fysisk-arbejde-i-danmark-sammenlignet-med-EU-gns

Bag tallene

Individhenførbare udgifter

Statistikken om individhenførbare udgifter indsamler individudgifter for udvalgte indsatser efter lov om social service og barnets lov. Statistikken bliver obligatorisk fra 2025 med første indberetning i 2026 vedr. regnskabsår 2025., Genvej til IDEP på virk: , Start indberetning, Bemærkning, : Der er to mulige løsninger til indberetning til SIU: System-til-system indberetning eller via IDEP på virk.dk - Læs mere herom under 'Indberetningsløsninger', Indberetningsfrist, 15. april i det efterfølgende år efter regnskabsårets afslutning.,  , Vigtige datoer:, Tidslinje 2025-2026 SIU - Til print (pdf), Indberetningsløsninger og IDEP, Der er to mulige løsninger til indberetning til SIU: system-til-system indberetning eller via upload af fil til , IDEP, på virk.dk. Der kan også indberettes som en kombination heraf, hvor nogle indsatser indberettes via system-til-system og andre via virk.dk., I IDEP på virk.dk udstilles de indberettede data sammen med de summerede data og valideringsrapport, som tilsammen bruges i dialogen om de indberettede data. Kommuner, der indberetter via system-til-system løsning skal derfor også gerne søge om adgang til IDEP på virk.dk., Under Vejledninger findes vejledning til at få rettigheder til indberetning via virk.dk samt skabelon til indberetning., Informationsmøde d. 27. november 2025, Danmarks Statistik og Social- og Boligministeriet afholdte den 27. november 2025 et informationsmøde for kommunale indberetninger og validering  af data til af individhenførbare udgifter., Nedenfor er Danmarks Statistiks og Social- og Boligministeriet præsentation: , - , Præsentation af Individhenførebare udgifter SIU (pptx), - , Opsamling af spørgsmål, Vejledninger, Der er én indberetning pr. år, hvor udgifter fra det foregående regnskabsår indberettes for udvalgte indsatser. Dvs. indberetningen den obligatoriske indberetning i 2026 vedrører udgifter, der er bogført i regnskabsåret 2025. Der skal indberettes udgifter til alle borgere, hvor der i regnskabsåret er afholdt udgifter i forbindelse med en indsats, som er inkluderet i SIU., Indberetningen indeholder fem oplysninger: CPR-nummer, Kontonummer, udgift/egenbetaling (kr.) samt betalingsstartdato og -slutdato, som udgiften dækker. Det er betalingskommunen, der skal indberette de afholdte udgifter., Virk rettigheder, Rettigheder til indberetning, Skabelon og vejledning til indberetning af SIU, Indberetning af SIU på Virk.dk (pdf), Skabelon (xlsx), FAQ, Indhold til SIU (pdf), Leverandører, Kravspecifikationer, Siden findes ved at trykke på linjen, Databekendtgørelse, Bekendtgørelsen om dataindberetninger på socialområdet (databekendtgørelsen) samler alle regler og krav til kommunernes indberetning af data på det sociale område til Social- og Boligministeriet., Bekendtgørelsen opdateres typisk hvert halve år pr. 1. januar og pr. 1. juli, således at kravene til kommunernes indberetning af data på socialområdet er angivet korrekt og opdateret med nyeste lovgivning. Den gældende databekendtgørelse findes på Retsinformation og kan desuden tilgås via Social- og Boligministeriets hjemmeside. , Gældende bekendtgørelse, Se databekendtgørelsen, Kommende ændringer i bekendtgørelsen, Social- og Boligministeriet varsler kommende ændringer i databekendtgørelsen og dermed i kravene til kommunernes indberetning af oplysninger mindst seks måneder før, at de træder i kraft, således at kommuner og it-leverandører har mulighed for at foretage de nødvendige tilpasninger. Varslingen foretages via en nyhed på , Social- og Boligministeriets hjemmeside, . I forlængelse heraf udsender Social- og Boligministeriet et varslingsbrev til kommunerne og alle kendte systemleverandører, hvoraf bekendtgørelsen fremgår., Om statistikken, Formål og anvendelse, Formålet med statistikken er, at identificere udgiftsudviklingen og forskellen i udgifter på indsatsniveau for forskellige grupper af borgere, der modtager indsatser efter lov om social service eller barnets lov., Statistikken bliver obligatorisk fra 2025 med første indberetning i 2026 vedr. regnskabsår 2025., Statistikken indeholder data om udvalgte indsatser i serviceloven og barnets lov., Indsatser efter serviceloven , (obligatorisk indberetning), :, § 85 i § 105 i almenboligloven (Socialpædagogisk støtte i botilbudslignende tilbud, der er omfattet af § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om socialtilsyn), § 107 (Midlertidigt ophold i botilbud), § 108 (Længerevarende ophold i botilbud), § 109 (Midlertidigt ophold for kvinder med medbragte børn i boformer), § 110 (Midlertidigt ophold for personer i boformer), § 163, stk. 2 og 3 (Egenbetaling vedr. §§ 107-110), Indsatser efter serviceloven , (frivillig indberetning), :, § 85 a (Hjælp, omsorg eller støtte til personer i hjemløshed eller i risiko for hjemløshed), § 96 (Borgerstyret personlig assistance), § 97 (Ledsagelse til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne), § 98 (Kontaktperson til døvblinde), § 103 (Beskyttet beskæftigelse), § 104 (Aktivitets- og samværstilbud), § 105 (Aflønning ifm. beskæftigelse efter §§ 103 og 104), Indsatser efter barnets lov , (frivillig indberetning), :, § 89 (Ledsagelse), § 32, stk. 1, nr. 2 (Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet til barnet eller den unge), § 32, stk. 1, nr. 6 (Familieanbringelse i form af et døgnophold for både forældremyndighedsindehaveren), § 32, stk. 1, nr. 7 (Støtteophold for barnet eller den unge, der ikke er anbragt uden for hjemmet) , § 32, stk. 1, nr. 3 (Fast kontaktperson for barnet eller den unge), § 46 (Anbringelse af barnet eller den unge på anbringelsessted ude for hjemmet), § 32, stk. 1, nr. 4 (Formidling af praktiktilbud og dertil udbetaling af godtgørelse til den unge), § 32, stk. 1, nr. 8 (Rådgivning, behandling, praktisk og pædagogisk støtte til barnet eller den unge), § 127 (Støtteperson til forældremyndighedsindehaveren til barn eller ung i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet), § 47 (Anbringelse uden for hjemmet af barnet eller den unge uden samtykke), § 53, stk. 1 (Støtteperson under anbringelse til barnet eller den unge), § 54 (Støtteperson eller venskabsfamilie til barnet eller den unge under anbringelse), § 75 (Støtteperson til forældremyndighedsindehaver ifm. anbringelse af barn eller ung), § 114, stk. 1, nr. 2, stk. 2 (Fast kontaktperson til den unge umiddelbart inden det fyldte 18. år eller årene efter), § 114, stk. 1, nr. 1 (Døgnophold på anbringelsessted for den unge), § 120 (Døgnophold for den unge), § 114, stk. 1, nr. 3 (Udslusningsordning i det hidtidige anbringelsessted for den unge), § 114, stk. 1, nr. 4 (Tildeling af andre former for støtte, der har til formål at bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse for den unge), § 115, stk. 1-2 (Fast kontaktperson til den unge til det fyldte 19. år (stk. 2) og 23. år (stk. 1)), § 118 (Den unges mulighed for at vende tilbage til tidligere anbringelsessted kortvarigt), Kontakt, Kontakt , individudgifter@dst.dk, eller på fællesnummer: , 39 17 32 50

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/individhenfoerbare-udgifter

Konjunkturudviklingen

Konjunkturudviklingen i Danmark illustreres her ved en række indikatorer. Udviklingen vises i procent i forhold til foregående periode (t-1), tre måneder før (t-3), samme kvartal foregående år (t-4) eller samme måned foregående år (t-12)., Konjunkturudviklingen belyses også i , Økonomisk-politisk kalender, Konjunkturtallene bliver opdateret dagligt senest kl. 8.05.,  , Periode, Værdi, Udv.,  , Nationalregnskab,  ,  , t/(t-1),  , Bruttonationalprodukt, realvækst , (mia. kr., 2020-priser kædede værdier),   3.Kvt/25,   675,   2,2, Husholdningernes forbrugsudgifter, realvækst , (mia. kr., 2020-priser kædede værdier),   3.Kvt/25,   275,   0,3, Forbrugsudgifter i NPISH, realvækst , (mia. kr., 2020-priser kædede værdier),   3.Kvt/25,   9,   1,1, Offentligt forbrug, realvækst , (mia. kr., 2020-priser kædede værdier),   3.Kvt/25,   149,   1,0, Bruttoinvesteringer, realvækst , (mio. kr., 2020-priser kædede værdier),   3.Kvt/25,   144.573,   -0,5, Import af varer og tjenester, realvækst , (mia. kr., 2020-priser kædede værdier),   3.Kvt/25,   357,   -0,1, Eksport af varer og tjenester, realvækst , (mia. kr., 2020-priser kædede værdier),   3.Kvt/25,   449,   3,6, Beskæftigelse. Nationalregnskab , (personer),   3.Kvt/25,   3.260.103,   0,3, Arbejdsmarked,  ,  , t/(t-4),  , Job. ATR (antal),   3.Kvt/25,   3.491.020,   1,2, Beskæftigelse. Præsterede arbejdstimer. ATR (1000 timer),   3.Kvt/25,   1.071.994,   1,3, Lønindeks for virksomheder og organisationer , (1.kvt.2005=100),   3.Kvt/25,   164,0,   2,8, Lønindeks for den statslige sektor (1.kvt.2005=100),   3.Kvt/25,   165,4,   1,7, Lønindeks for kommuner og regioner (1.kvt.2005=100),   3.Kvt/25,   170,0,   4,6, Ledige stillinger,   3.Kvt/25,   48.296,   -7,4, Registreret ledighed,  ,  , t/(t-12),  , Bruttoledigheden (omregnet til fuldtid) i procent af arbejdsstyrken , 2),   Nov/25,   2,9,   0,0, Bruttoledigheden (omregnet til fuldtid),   Nov/25,   88.627,4,   1,0, Nettoledigheden (omregnet til fuldtid) i procent af arbejdsstyrken , 2),   Nov/25,   2,6,   0,0, Nettoledigheden (omregnet til fuldtid),   Nov/25,   78.139,2,   0,8, AKU-ledighed,  ,  , t/(t-3),  , AKU-ledighedsprocent , 2),   Nov/25,   6,1,   -0,2, Forbrug,  ,  , t/(t-1),  , Mængdeindeks for detailomsætningen i alt (2021=100),   Nov/25,   100,9,   1,4, Nyregistrerede personbiler (antal),   Dec/25,   15.613,   -1,7, Forbrugerforventningerne (forbrugertillidsindikatoren),   Dec/25,   -17,3,   .., Erhvervene,  ,  , t/(t-1),  , Beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed i alt.,   1.Kvt/25,   198.314,   0,4, De momsregistrerede virksomheders indenlandske salg (mio.kr.),   Nov/25,   297.797,   0,3, Produktionsindeks for industrien i alt (2021=100),   Nov/25,   128,3,   -5,7,  ,  , t/(t-12),  , Nyregistrerede vare- og lastbiler (antal) , 1),   Dec/25,   2.944,   6,7, Konkurser (antal),   Dec/25,   504,   3,9, Konjunkturbarometre,  ,  ,  , Tillidsindikator for bygge og anlæg , 1),   Dec/25,   100,6,   .., Tillidsindikator for industri , 1),   Dec/25,   90,1,   .., Tillidsindikator for serviceerhverv , 1),   Dec/25,   106,3,   .., Tillidsindikator for detailhandel , 1),   Dec/25,   104,3,   .., Ejendomsmarkedet,  ,  , t/(t-1),  , Byggeomkostningsindekset for boliger (2021=100) , 1),   3.Kvt/25,   119,1,   -0,3, Kontantprisindekset for enfamiliehuse (2022=100),   3.Kvt/25,   107,0,   1,8, Tvangsauktioner (antal),   Dec/25,   92,0,   -5,2, Udenrigsøkonomi,  ,  , t/(t-1),  , Import af varer (mio. kr.) , 1),   Nov/25,   77.107,4,   -2,6, Eksport af varer (mio. kr.) , 1),   Nov/25,   84.746,8,   -0,1, Import af tjenester (mio. kr.),   3.Kvt/25,   214.449,8,   1,8, Eksport af tjenester (mio. kr.),   3.Kvt/25,   220.157,7,   5,6, Betalingsbalance, overskud (mio. kr.) , 3),   Nov/25,   33.554,5,   1.789,8, Priser,  ,  , t/(t-12),  , Forbrugerprisindekset (2015=100),   Dec/25,   121,2,   1,9, Prisindeks for indenlandsk vareforsyning (2021=100),   Dec/25,   115,2,   -2,3, Prisindeks for indenlandsk vareforsyning (2021=100) - Mineralske brændstoffer, mineraler mv.,   Dec/25,   101,3,   -20,1, Producentprisindeks for varer (2021=100),   Dec/25,   144,5,   -0,4, Importprisindeks for varer (2021=100),   Dec/25,   115,5,   -2,8, Offentlig saldo,  ,  , t/(t-1),  , Den offentlige saldo (mio. kr.),   3.Kvt/25,   29.132,   -17,0, Renter og aktiekurser,  ,  , t/(t-1),  , Aktieindeks OMXC20 (3. juli 1989=100),   Nov/25,   1.550,   2,8, Valutakurs, nominel effektiv kronekurs, månedsgennemsnit (1980=100),   Dec/25,   107,2,   0,2, Kort rente, 3 mdr. CIBOR (pct. p.a.) , 2),   Dec/25,   ..,   .., Lang rente, 10 årig stat (pct. p.a.) , 2),   Dec/25,   ..,   .., Fodnoter, :, 1) Ej sæsonkorrigeret, 2) Udvikling i pct.point, 3) Udvikling i mio. kr.,  , Konjunkturbarometre og forbrugerforventninger, Den hurtigste information om den aktuelle konjunktursituation, som Danmarks Statistik offentliggør, er forbrugerforventningerne og konjunkturbarometrene for henholdsvis industri, bygge og anlæg samt serviceerhverv. Læs mere om , Konjunkturbarometre, og om , Forbrugerforventninger, .,  , Så hurtigt offentliggør vi konjunkturtal, Til belysning af den seneste udvikling i økonomien offentliggør Danmarks Statistik hver måned konjunkturindikatorer, som belyser forskellige dele af den økonomiske udvikling. Langt de fleste månedlige indikatorer offentliggøres senest 1 måned efter måleperiodens udløb. , Læs mere om de forskellige konjunkturindikatorer

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/overblik-dansk-oekonomi/Konjunkturindikatorer

Syv fakta om økonomien i Danmark og andre lande under COVID-19

Se fakta om BNP-vækst, udenrigshandel, industriproduktion, beskæftigelse, konjunkturbarometre og forbrugertillid under COVID-19. , 4. december 2020 kl. 7:30 , Af , Marie Hohnen, Danmarks Statistik har samlet nøgletal inden for syv områder inden for økonomisk statistik, der viser noget om udviklingen under COVID-19 og med et særligt fokus på 2. og 3. kvartal 2020., De syv valgte områder er BNP-vækst, udenrigshandel, industriproduktion, lønmodtagerbeskæftigelse, konjunkturbarometre og forbrugertillid. Kontaktpersoner inden for de enkelte områder findes nederst i artiklen.  , BNP-væksten stiger igen efter stort fald, Danmark havde i 3. kvartal en vækst i BNP på 4,9 pct. sammenlignet med 2. kvartal, hvor væksten var negativ og faldt med 7,0 pct. I 2. kvartal var store dele af Danmark lukket ned som følge af COVID-19., Lande, som havde meget store fald i 2. kvartal, har også haft høj vækst i 3. kvartal. Både faldet i dansk BNP i andet kvartal og stigningen i 3. kvartal var historisk store, men stadig langt fra tilsvarende vækstrater i de fleste andre europæiske lande. Stigningen på 11,6 pct. for EU i 3. kvartal, der især trækkes op af de sydeuropæiske lande, er derfor noget højere end den danske vækst i 3. kvartal. Det skal ses i sammenhæng med det tilsvarende store fald i EU i 2. kvartal på 11,4 pct. , Kilde: For Danmark: Statistikbanken.dk. For øvrige lande: , Eurostat, ., Selvom væksten steg i 3. kvartal i alle landene i ovenstående opgørelse, er BNP endnu ikke tilbage på niveauet for 2019. Man kan få et fingerpeg om hvor meget af tilbagegangen, der er genvundet ved at se på væksten i 3. kvartal i forhold til samme kvartal i 2019., l Danmark var denne vækst -4,0 pct., hvilket betyder, at BNP var 4 pct. lavere i 3. kvartal i år i forhold til sidste år. I figuren nedenfor er vist tilsvarende vækstrater for udvalgte lande. Det fremgår tydeligt, at alle de valgte lande har lavere BNP i 2020 end i 2019. Bortset fra Storbritannien ligger landene også med stort set ensartede relative tab i forhold til sidste år. , Kilde: For Danmark: Statistikbanken.dk. For øvrige lande: , Eurostat, ., Om hjælpepakker i Danmark, I Danmark har man fra politisk hold iværksat en række hjælpepakker til de dele af erhvervslivet, som har været påvirket af nedlukningen af samfundet i forbindelse med COVID-19-krisen. Fx har man ydet lønkompensation til virksomheder og selvstændige, kompensation for faste udgifter og kompensation for aflyste arrangementer. I andre lande har man også iværksat ekstraordinære tiltag. Disse tiltag kan have påvirket de økonomiske nøgletal., Eksport og import under niveauet for 2019, I september 2020, var den danske eksport af varer og tjenester i faktiske tal 7 pct. lavere end i september 2019. For en af vores største samhandelspartnere, Tyskland, lå eksporten i september 2020 6 pct. under eksporten for samme periode året før. , Den danske import lå i september 2020 6 pct. under importen i september 2019. Tysklands import lå til sammenligning 10 pct. under importen for samme periode sidste år. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb1, og , Eurostat., Fakta om forskellige opgørelser af udenrigshandel, Betalingsbalancen opgøres efter et ejerskifteprincip (mellem en dansk og udenlandsk virksomhed, også kaldet resident). Udenrigshandelsstatistikken er derimod hovedsagelig baseret på varer, der passerer den danske grænse, og er således uafhængig af, hvilken nationalitet ejeren af varerne har. I langt de fleste tilfælde er der sammenfald mellem ejerskifte og grænsepassage. , Da varer dog godt kan krydse den danske grænse, uden der sker et ejerskifte, og da et ejerskifte godt kan forekomme uden, at varer har krydset den danske grænse, er værdien af dansk vareeksport og –import lidt forskellig i statistikken for udenrigshandel med varer og i statistikken for betalingsbalancen. I denne artikel er import og eksport fra betalingsbalancen anvendt., Industriens produktion stiger – men mangler at indhente det tabte, Indikatoren for industriproduktionen i Danmark steg 0,5 pct. i 3. kvartal i forhold til 2. kvartal. Dermed indhenter produktionen en smule af det tab på 4,6 pct., som var i 2. kvartal i forhold til 1. kvartal 2020. Produktionen i september ligger dog 3,5 pct. under samme måned i 2019., I forhold til de øvrige lande i Europa og USA har den danske industriproduktion klaret sig relativt godt igennem COVID-19 indtil videre. Således oplevede flere af de lande, vi normalt sammenligner os med, store fald i 2. kvartal i industriproduktionen. , Omvendt har disse lande også oplevet større procentvis fremgang i 3. kvartal. Fælles for alle er dog, at produktionen ligger under samme måned sidste år. Kun Sverige, som har en produktion, der ligger 2,0 pct. under september 2019, har i september 2020 klaret sig bedre end den danske industriproduktion., Kilde: , www.statistikbanken.dk/IPOP2015, og OECD., Lønmodtagerbeskæftigelsen er også steget efter fald i foråret, Beskæftigelsen for lønmodtagere faldt i Danmark i marts, april og maj med samlet 80.000, inden den steg med i alt 51.000 personer til og med september. Beskæftigelsen for lønmodtagere i september var dermed 29.000 lavere end i februar. , Kilde: , Nyt fra Danmarks Statistik., De ekstraordinære arbejdsmarkedsforhold som følge af COVID-19 betyder, at opgørelsen i perioden med de omfattende nedlukninger i foråret er behæftet med større usikkerhed end sædvanligt, hvilket man kan læse mere om i , NYT fra Danmarks Statistik om beskæftigelse for lønmodtagere under særlige forhold., Beskæftigelsen faldt i EU, Lønmodtagerbeskæftigelsen, der blev beskrevet i foregående afsnit, benyttes ikke til internationale sammenligninger. For at kunne sammenligne internationalt må vi i stedet se på arbejdskraftundersøgelsen (AKU) af beskæftigelsen, som er en internationalt harmoniseret undersøgelse. I AKU-undersøgelsen er der dog kun offentliggjort tal for EU for 2. kvt., mens data for 3. kvt. forventes at udkomme i starten af 2021., Beskæftigelsen faldt for de fleste lande i EU fra 2. kvartal 2019 til 2. kvartal 2020. Det gennemsnitlige fald i EU i perioden lød på -2,4 pct. Faldet i Danmark lå under gennemsnittet for EU, da det lød på -1,7 pct. for perioden. Malta og Cypern havde som de to eneste lande i opgørelsen stigninger i perioden, mens Spanien, Bulgarien og Irland stod for de største fald i procent. ,  , Kilde: , AKU-undersøgelsen., Fakta om de forskellige beskæftigelsesbegreber, Beskæftigelse for lønmodtagere (BfL) beskriver antallet af lønmodtagere ansat i virksomheder i Danmark på kvartals- og månedsbasis. , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er det danske bidrag til den fælleseuropæiske Labour Force Survey og følger de internationale operationaliseringer af arbejdsmarkedstilknytningen. AKU bør anvendesved internationale sammenligninger af beskæftigelsen., Danske virksomheders vurdering af situationen bremser op, Virksomhedernes forventninger til fremtiden er bremset op i september, oktober og november, efter der ellers var stigninger i juni, juli og august. I foråret – hvor den helt store nedlukning ramte Danmark – oplevede alle brancher svære tider. Det viser konjunkturbarometrene, som er et samlet udtryk for virksomhedernes oplevelse af situationen lige nu. , I november er udviklingen særligt bremset op inden for industri og detailhandel i de ikke-sæsonkorrigerede tal. Bygge og anlæg falder også, men her i en vis grad påvirket af almindelig sæsonudsving. , På nogle områder er danske virksomheder mindre negativt stemt end virksomheder i andre lande, når de justeres til samme middelværdi på nul i 2019. Det gælder særligt detailhandlen, hvor den danske sammensatte konjunkturindikator har ligget over det samlede EU gennemsnit samt Tyskland, Sverige, Storbritannien og Italien.  , Industrien samt bygge og anlæg har også klaret sig godt sammenlignet med andre lande, mens niveauet for serviceerhverv, som også dækker turisme, de seneste tre måneder (august-oktober) har ligget under de sammenlignede lande bortset fra Storbritannien. I november rykker Danmark sin relative placering op over EU og Italien, men er fortsat under Tyskland og Sverige. , Kilde: , DG ECFIN,  , og Statistikbanken., Fakta om konjunkturbarometrene: , Konjunkturbarometrene er et udtryk for virksomhedernes oplevelse af situationen lige nu og forventningerne til fremtiden. Barometrene indeholder blandt andet vurderinger af beskæftigelse, ordrebog og omsætning., Forbrugertilliden var højest i Danmark i november, Forbrugertilliden, som er indikatoren for forbrugernes tro på fremtiden, var i november højest i Danmark i forhold til udvalgte sammenlignede lande og i EU som helhed. , Selvom forbrugertilliden i Danmark faldt kraftigt i marts og april, steg den igen i juni og juli, og tilliden har i Danmark i hele 2020 ligget over niveauet for de fleste andre EU-lande. For eksempel var faldet i april i Danmark mindre end i Tyskland, Storbritannien og Italien. Kun i Sverige var faldet mindre end i Danmark. , Men for de fleste udvalgte lande og EU som helhed faldt forbrugertilliden igen i oktober. Faldet fra oktober til november var dog mindst i Danmark – også mindre end i Sverige. , Kilde: , Eurostat., Fakta om forbrugertilliden i EU: , Forbrugertilliden i EU har fokus på familiernes egen økonomi og deres tro på fremtiden, og mindre fokus på landets økonomi, Denne artikel dækker en række forskellige statistikker, som har hver sin kontaktperson. Deres kontaktinfo finder du herunder: , BNP: Timmi Rølle Graversen, TRG@dst.dk , Import og eksport: Kirstine Sewohl, KSW@dst.dk , Industriens produktion: Mathias Bluhme, MDB@dst.dk , Lønmodtagerbeskæftigelse: Thomas Thorsen, TST@dst.dk , AKU-beskæftigelse: Martin Faris Sawaed Nielsen, MFS@dst.dk , Konjunkturbarometrene: Erik Slentø, ESL@dst.dk , Forbrugertilliden: Zdravka Bosanac, ZBO@dst.dk, Om Hjælpepakker i Danmark, • I Danmark har man fra politisk hold iværksat en række hjælpepakker til de dele af erhvervslivet, som har været påvirket af nedlukningen af samfundet i forbindelse med COVID-19-krisen. Fx har man ydet lønkompensation til virksomheder og selvstændige, kompensation for faste udgifter og kompensation for aflyste arrangementer. I andre lande har man også iværksat ekstraordinære tiltag. Disse tiltag kan have påvirket de økonomiske nøgletal.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-12-04-syv-fakta-om-okonomien-i-dk-og-andre-lande-under-covid-19

Bag tallene

Indkomsterne vokser - men ikke for de unge

Fra 2000 til 2018 er den disponible indkomst for alle aldersgrupper over 25 år steget markant, mens den er faldet for de unge. En sammenligning af gennemsnits- og medianindkomsten i 2018 viser, at der er væsentlige forskelle i disponibel indkomst mellem aldersgrupper og på tværs af køn. , 15. september 2020 kl. 8:00 , Af , Marie Hohnen, og , Henrik Molsted Wanscher, Fra 2000 til 2018 har danskerne fået flere penge mellem hænderne. , På de 18 år er den gennemsnitlige disponible årsindkomst målt i faste 2018-priser i Danmark steget med 51.700 kroner - fra 183.600 kroner til 235.300 kroner. Det er en stigning, der svarer til 28 procent. , Efter at have korrigeret for prisudviklingen viser det sig, at der har været en indkomststigning inden for næsten alle aldersgrupper. Samtlige aldersgrupper over 25 år har oplevet at have flere penge til rådighed end generationen før dem. , Indkomsterne i alle aldersgrupperne mellem 40 og 64 år er steget med mere end 80.000 kroner i gennemsnit. Det er dog i gruppen af 45-49-årige, at der har været den største indkomstfremgang. Denne gruppe har en disponibel indkomst, der er 94.500 kr. højere end den tilsvarende gruppe ved årtusindeskiftet., Om disponibel indkomst, Den disponible indkomst beregnes som summen af alle indkomster før skat herunder erhvervsindkomst, offentlige overførsler, private pensioner og formueindkomster. Dernæst trækkes skatter, renteudgifter og betalt underholdsbidrag fra. Læs mere om disponibel indkomst , her, ., For grupperne under 25 år er historien dog anderledes. Fra 2000 til 2018 er de unges disponible indkomst faldet med lidt under 4.000 kroner i gennemsnit., ”I de fleste aldersgrupper er den disponible indkomst steget - også efter korrektion for prisændringer i samfundet. Det hænger blandt andet sammen med lønstigninger kombineret med, at man har lettet skatten – særligt på arbejdsindkomster,” fortæller chefkonsulent Jarl Quitzau, der har lavet data til opgørelsen., ”Når vi betragter udviklingen i de forskellige aldersgrupper, ser vi, at de unge, der i forvejen havde de laveste disponible indkomster, faktisk har oplevet faldende indkomster i den undersøgte periode. Det har bidraget til den , stigende indkomstulighed siden årtusindeskiftet, ,” tilføjer han.,  , Stigning i disponibel indkomst er mindst for de yngre, Når man ser på den procentvise stigning i disponibel indkomst fordelt på aldersgrupper, så har udviklingen været relativt ensartet for grupperne på 40 år og derover. Her ligger stigningen siden årtusindeskiftet på mellem 34 og 45 procent. , For personer mellem 35 og 39 år har der kun været en stigning på 26 procent. Stigningen bliver kun mindre med alderen, og de 15-19-årige har 11 pct. lavere indkomst i 2018 end den tilsvarende gruppe i 2000. ,  ”Faldet i indkomst for de unge er ganske markant. Da opgørelsen er lavet i faste priser, viser den, at personer under 25 år har fået lavere købekraft. Vi ser også en markant stigning i antallet af unge, der i gennemsnit har en disponibel indkomst på under 25.000 kr. om året. Baggrunden for udviklingen er, at en større andel af de unge studerer - måske kombineret med, at flere unge måske holder sabbatår, opholder sig udenlands samt at adgangen til sociale ydelser for de unge, der hverken studerer eller arbejder, er blevet vanskelligere,” siger Jarl Quitzau og fortsætter:, ”I den modsatte ende kan vi se, at indkomsten for folkepensionister er vokset pænt. Det kan tilskrives indførslen af ældrechecken til pensionisterne med lav indkomst og formue. Derudover har mange af de pensionister, som går på pension nu, nået at opspare mere på deres private arbejdsmarkedspensionsordninger end den tidligere generation. Endelig fortsætter flere ældre med at arbejde - også efter, at de har nået pensionsalderen.”, Forskelle på gennemsnit og median er en indikation på indkomstulighed, En høj gennemsnitlig indkomst kan dække over, at en mindre del af befolkningen har meget høje indkomster og dermed trækker gennemsnittet op. , For at få en fornemmelse af, hvordan indkomstniveauer fordeler eller udvikler sig i den brede befolkning, kan det derfor ofte være en fordel at supplere med opgørelser af medianindkomsten. Er der stor afstand mellem gennemsnit og median, kan det være et tegn på indkomstulighed., To måder at opgøre den ”almindelige” indkomst på, Gennemsnitsindkomsten: , Den indkomst, man får, når man lægger alle indkomster sammen og deler dem med antallet af indkomstmodtagere. Gennemsnittet viser, om en gruppe samlet set har fået højere indkomst. Men gennemsnittet kan også påvirkes kraftigt af få personer med meget høj indkomst og derved give et skævt billede af indkomstudviklingen i den brede befolkning., Medianindkomsten, : Den indkomst, hvor præcist halvdelen af gruppen har en indkomst, der er højere og den anden halvdel har mindre. Medianen påvirkes stort set ikke af enkeltpersoner med meget høje indkomster. Den kan således give et bedre indtryk af det ”almindelige” indkomstniveau i en gruppe end gennemsnittet, men giver et ringere bud på den samlede indkomststigning for gruppen., Herover ses et fiktivt regneeksempel med forskellige indkomster fra år 2000 og år 2018. Da der indgår en meget høj indkomst fra 2018, er der en høj gennemsnitlig stigning i gennemsnitsindkomsterne. Stigningen i medianindkomst er dog noget mere beskeden. , Formueindkomst eksempel på koncentreret indkomst, Laver man den beskrevne undersøgelse af indkomsterne i 2018, viser det, at forskellen på gennemsnit og median er størst i grupperne mellem 45 og 79 år, hvor gennemsnitsindkomsten ligger omkring 40.000 kr. over medianindkomsten. , ”Her antyder den højere gennemsnitsindkomst, at indkomstuligheden inden for disse aldersgrupper er større end blandt de unge og de ældre over 80 år,” fortæller Jarl Quitzau., ”Et godt eksempel på en form for indkomst, som er meget koncentreret hos en mindre del af befolkningen, er formueindkomsten. Den dækker over renteindtægter og afkast på aktier og lignende. Betragter man formueindkomsterne, så er den , gennemsnitlige formueindkomst i 2018, på 13.000 kr., mens medianen er på 0 kr., da størstedelen af befolkningen ikke har en formueindkomst,” siger han., Indkomstuligheden er størst blandt mænd, Det er typisk i aldersgruppen omkring de 30 år, hvor mange har små børn og er etableret på arbejdsmarkedet, at median og gennemsnitsindkomst vokser fra hinanden og altså antyder voksende indkomstulighed inden for aldersgrupperne. Opgørelsen af gennemsnit og median for hhv. mænd og kvinder viser, at indkomstuligheden for begge køn først rigtig indfinder sig i grupperne over 30 år. For kvinder endda først i grupperne over 35 år. , Men man ser også, at der er markant forskel på, hvor store kønsforskellene er, når man måler på hhv. gennemsnit og median. Indkomstforskellen mellem mænd og kvinder i 2018 var på 21,3 pct., når man betragter gennemsnittet. Men det reduceres til 14,2 pct., hvis man i stedet betragter medianen., ”Den markante forskel i indkomstgabet, alt efter om man ser på median eller gennemsnit, er et resultat af, at relativt få mænd med høje indkomster påvirker gennemsnitsindkomsterne for mænd ganske betydeligt. Medianerne antyder dog, at der stadig er væsentlige kønsforskelle i indkomster også i den brede befolkning,” fortæller Jarl Quitzau.  , Kønsforskelle i indkomster kan ikke alene tilskrives forskelle i timelønninger. De opstår også på grund af forskelle i antallet af løntimer, typen af stilling og beskæftigelsesrater mv. Disse faktorer er der ikke korrigeret for i denne opgørelse., Axel Hvistendahl Nerdrum fra det norske Statistisk sentralbyrå og Jarl Quitzau hos Danmarks Statistik har leveret data til denne artikel. Hvis du har spørgsmål til data, er du meget velkommen til at kontakte Jarl Quitzau på jaq@dst.dk eller 39173594. , Hvis du har lyst til selv at gå på jagt i data, kan du finde dem i de nye tabeller , statistikbanken.dk/indkp201, og , statistikbanken.dk/indkp221, . Tabellerne indeholder data for perioden 1995 til 2018.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-09-15-indkomsterne-vokser-men-ikke-for-de-unge

Bag tallene

Syv procent af danske familier har sommerhus

De 224.000 familier, der har sommerhus, har højere løn og længere uddannelse end gennemsnittet. Også på andre områder skiller sommerhusejerne sig ud ift. gennemsnittet: Flere har bil, ejer også deres helårsbolig og har et toplederjob., 15. april 2025 kl. 7:30 ,  , Når sommerhussæsonen for alvor går i gang her til påske, vil ca. 224.000 ud af landets i alt ca. 3 mio. familier have mulighed for at trille afsted og sætte nøglen i egen sommerhusdør. Det svarer til, at 7,1 pct. af alle familier har ejerskab til et eller flere sommerhuse i Danmark., Om familien triller ud af egen landsdel for at nå frem til sit sommerhus, er der stor geografisk forskel på. Sommerhusejerne i Nordjylland holder sig i udpræget grad til det nordjyske: 93 pct. af dem har fritidshus i egen landsdel. Det samme gælder for 90,5 pct. af sommerhusejerne i Vest- og Sydsjælland., I den anden ende af skalaen ligger naturligt nok Københavns Omegn og Byen København, hvor det er mere end almindeligt småt med sommerhuse. Her har hhv. 99,5 og 99,6 pct. af sommerhusejerne ikke overraskende sommerhus , uden for , den landsdel, hvor de bor., Andel af sommerhusejere med sommerhus i samme landsdel, hvor de er bosiddende, 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/LABY, Et kig på Danmarkskortet viser også en vis forskel mellem landsdelene, når det gælder hvor stor en andel af familierne, der har sommerhus. Nordsjælland er den landsdel, hvor den største andel af familierne har sommerhus, nemlig 10,5 pct. Den laveste andel på 5,2 pct. ses på Fyn., De geografiske forskelle afspejler bl.a. de indkomstforskelle, der er på tværs af landets kommuner og landsdele., Andelen af sommerhusejere stiger med stigende indkomst, Sommerhusfamilierne skiller sig ud fra den gennemsnitlige danske familie på en række områder, som har en vis sammenhæng med hinanden, bl.a. en indkomst over gennemsnittet og lang uddannelse., ”Opdeler man alle familier i Danmark ud fra forskellige demografiske data – fx indkomst, uddannelse og placering på arbejdsmarkedet – er det generelle billede, at andelen af sommerhusejere stiger, jo ’højere’ vi er på skalaen inden for en bestemt parameter, som fx indkomst”, siger konsulent hos Danmarks Statistik, Søren Dalbro., Hvis alle familier i befolkningen opdeles i 10 lige store grupper efter stigende indkomst , (se faktaboks), , er andelen af familier med sommerhus således størst i den højeste indkomstgruppe, hvor 22,8 pct. af familierne i 2022 havde sommerhus. , I de tre laveste af disse indkomstgrupper var det omvendt kun 1-2 pct. af familierne, der havde sommerhus., Andel af familier med ejerandel i sommerhus fordelt på indkomstgrupper, 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/LABY55, Hvis man i stedet ser på, hvordan de 224.000 sommerhusejere fordeler sig blandt befolkningen, ser det sådan ud: 32 pct. af sommerhusejerne kommer fra de 10 pct. af familierne, der udgør den højeste indkomstgruppe. Knap 7 pct. af sommerhusejerne kommer fra de 30 pct. af befolkningen, som tilsammen udgør de tre nederste indkomstgrupper., Topledere og selvstændige har ofte ejerandel i et sommerhus, I grupperne med høje indkomster, hvor også en høj andel har sommerhus, ses ofte, at personen i familien med den højeste indkomst er topleder eller selvstændig.  , I familier, hvor personen med den højeste indkomst er topleder, har hele 20 pct. sommerhus. Det samme gælder 15 pct. i familier, hvor personen med den højeste indkomst er selvstændig. Til sammenligning har færre end 3 pct. af de arbejdsløse og førtidspensionisterne sommerhus., Andelen af familier med ejerandel, fordelt på socioøkonomiske grupper, 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/LABY53, An, m, . , a ) I figuren er kun medtaget et udvalg af i alt 21 socioøkonomiske grupper, fx er grupperne ’under uddannelse’ og ’kontanthjælpsmodtagere’ udeladt. b) Lønmodtagernes inddeling i de tre grupper ’høj, mellem og grundniveau’ handler om færdighedsniveau, (se faktaboks nederst om socioøkonomiske grupper)., Den største gruppe af sommerhusejere udgøres af familier, hvor personen med den højeste indkomst er pensionist. Denne gruppe udgør 33 pct. af sommerhusejerne – en andel, der ligger tæt på gruppens andel af befolkningen samlet set, nemlig 28 pct., Lejere har sjældent sommerhus, Ser man på fordelingen mellem boligejere og lejere, viser det sig, at 13 pct. af alle familier med ejerbolig som helårsbolig også er sommerhusejere – det samme gælder kun knap 3 pct. af lejerne., Ser man på de 224.000 sommerhusejere, tilhører 76 pct. af dem boligejere og 24 pct. tilhører lejere. Til sammenligning fordeler hele befolkningen sig mere ligeligt med overvægt af lejere, nemlig hhv. 43 pct. ejere og 57 pct. lejere., Lang uddannelse overrepræsenteret, Også når det gælder uddannelse, ses en forskel mellem sommerhusejerne og befolkningen generelt. Blandt de familier, hvor personen med den højest fuldførte uddannelse har en lang videregående uddannelse eller en forskeruddannelse, har 13 pct. sommerhus. Blandt familier, hvor personen med højeste fuldførte uddannelse er grundskole eller gymnasium, har færre end 3 pct. sommerhus., Ser man på de 224.000 sommerhusejere, er lange uddannelser klart overrepræsenteret: 23 pct. af sommerhusejerne udgøres af familier, hvor personen med højest fuldførte uddannelse har en lang videregående uddannelse – samme gruppe udgør kun 13 pct. af alle familier. 27 pct. af sommerhusejerne udgøres af familier, hvor personen med højest fuldførte uddannelse har en lang videregående uddannelse – samme gruppe udgør 16 pct. af alle familier., Den største gruppe af sommerhusejerne udgøres imidlertid af de familier, hvor personen med højest fuldførte uddannelse har en erhvervsfaglig uddannelse. Deres andel på 30 pct. af sommerhusejerne svarer helt til deres andel i den samlede befolkning, hvor de udgør 30 pct. af familierne., Overvægt af par, Par er overrepræsenterede blandt sommerhusejere: Mens par udgør 44 pct. af alle familier, udgør de hele 74 pct. af sommerhusejere., Uden bil – intet sommerhus, Bil og sommerhus hører sammen for et stort flertal af sommerhusejerne. Hele 93 pct. af dem råder over bil – , mod 62 pct. af de familier, der ikke har sommerhus., I byen København er andelen af bilejere blandt sommerhusejerne dog en smule lavere: 82 pct., dvs. at her ejer knap hver femte sommerhusejer ikke en bil. Blandt familier i København, der ikke har sommerhus, har kun 32 pct. bil. Det skal bl.a. ses i sammenhæng med den generelt lave bilrådighed i København på kun 35 pct., mens den blandt alle familier i hele landet er på 64 pct., Læs mere om bl.a. afstanden til sommerhuse: , Sommerhuse i Danmark, (Analyse, 2018), Læs mere om bl.a. sommerhuse ift. beboelseshuse samlet set: , Hvert femte hus på Sjælland er et sommerhus, (Bag Tallene 2024), FAKTA, Et sommerhus kan have flere ejere - antallet af ejerandele er derfor en smule højere end antallet af sommerhuse; der er ca. 224.000 ejere og 220.000 sommerhuse. Da de to tal er så tæt på hinanden, omtales sommerhusandelene i denne artikel gennemgående som , sommerhusejere, ., Sådan udregnes en families indkomst, Når man vil sammenligne familiers disponible indkomst uafhængigt af de forskellige familier størrelse og alderssammensætning, udregner man vha. en såkaldt , ækvivalensfaktor., Hermed får man en familieindkomst, hvor der er taget højde, at en familie med mange medlemmer skal have en højere indkomst end familien med få medlemmer for at opnå samme forbrugsmuligheder. Ligesom der er taget højde for, at den store familie har stordriftsfordele, som betyder, at man ikke behøver den samme gennemsnitsindkomst pr. familiemedlem som den enlige for at opnå samme velstandsniveau. Familien på seks personer behøver fx ikke seks køleskabe eller seks indboforsikringer. Det er derfor ikke retvisende at sammenligne den samlede indkomst for en enlig med den samlede indkomst for en familie på seks personer. , Læs mere om , ækvivalensberegnet indkomst, Socioøkonomiske grupper, Den socioøkonomiske opdeling er som hovedregel dannet ud fra oplysninger om den væsentligste indkomstkilde eller beskæftigelse for en person – eller for familier: personen med den højeste indkomst i familien., Der er i alt 21 kategorier, i denne artikel er udvalgt følgende kategorier:, Topledere:,  Personer med ledelsesarbejde på øverste administrative niveau. , Selvstændige:, Selvstændige erhvervsdrivende , Lønmodtagere højeste niveau:, Personer med arbejde, der forudsætter højeste færdighedsniveau (fx læge, advokat, præst), Lønmodtagere mellemniveau:,  Personer med arbejde, der forudsætter mellemste færdighedsniveau (fx laborant, programmør, sygeplejerske), Lønmodtagere grundniveau, : Personer med arbejde, der forudsætter færdigheder på grundniveau (fx kontorarbejde, kundeservice, landbrugsarbejde)., Lønmodtagere uden stillingsangivelse:, Lønmodtagere, for hvem der ikke foreligger en såkaldt DISCO-08 kode i Danmark Statistiks registre, hvorfor deres konkrete arbejdsfunktion i deres lønmodtagerjob ikke er kendt. Private virksomheder har kun indberetningspligt for virksomheder, hvis de har mindst 10 beskæftigede. Det betyder, at DST ikke har de konkrete oplysninger om arbejdsfunktionen for lønmodtagere i mindre virksomheder. , Andre lønmodtagere:, Lønmodtagere med arbejde der ikke kræver formelle kvalifikationer (m.a.o.. ufaglærte, inden for fx rengøring, byggeri, gartneri og lagerarbejde), Arbejdsløse:, Personer der er arbejdsløse mindst halvdelen af året, Land og by-temaet, Data til denne artikel er blevet indhentet i samarbejde med , Dronning Marys Center,  ved Københavns Universitet og støttet af , Realdania, – ligesom en lang række andre data, der ligger til grund for , temaet om Land og by, på Danmarks Statistiks hjemmeside.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2025/2025-04-15-syv-pct-har-sommerhus

Bag tallene

Velfærdsstatens fundament blev støbt

Der blev bygget broer i det danske samfund i 1930'erne. Rent fysisk i form af Lillebæltsbroen, men også politisk i form af det revolutionerende Kanslergadeforlig mellem Socialdemokratiet og Venstre. Læs mere i fjerde afsnit af den historiske føljeton, der er nået til perioden 1931-1940., 12. januar 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup,  , 1931-1940:, FUNDAMENTET TIL VELFÆRDSSTATEN BLEV STØBT, Der blev i bogstaveligste forstand bygget broer i det danske samfund i 1930'erne. Rent fysisk i form af Lillebæltsbroen, men også politisk i form af det revolutionerende Kanslergadeforlig mellem Socialdemokratiet og Venstre. Læs om dette og meget mere i fjerde afsnit af den historiske føljeton, der er nået til perioden 1931-1940., Arbejdsløshedstallet i Danmark steg i november 2008 til 1,9 pct. Det kan folk, der oplevede 1930'erne, kun trække på smilebåndet af. For i årtiet op til 2. verdenskrig bredte effekten af det amerikanske børskrak (Wall Street-krakket) fra 1929 sig for alvor til Europa., Her eksploderede arbejdsløsheden til hidtil uanede højder. I Danmark lå den i 1930 gennemsnitligt på 14 pct., men to år senere var tallet mere end fordoblet med en arbejdsløshed på 32 pct. I tabel 130 i årbogen fra 1933 ses det, at murere og tømrere blev ramt hårdest med næsten halvdelen uden arbejde., Handelspartnere som Tyskland og England vaklede alvorligt, og eksporten var truet. Danmark befandt sig pludselig midt i den økonomiske verdenskrise. Det medførte faldende priser på danske landbrugsprodukter, og en omfattende landbrugskrise i Danmark var født., Konflikterne hobede sig op, I 1932 og i begyndelsen af 1933 hobede konflikterne på arbejdsmarkedet sig op. Næsten 10.000 mand blev berørt af arbejdsstandsninger, og 350.000 arbejdsdage gik tabt fra 1931 til 1933, hvilket kan ses i tabel 135 i årbogen fra 1934., Arbejdsgiverne krævede 20 pct. reduktion i lønnen og varslede lockout for 100.000 mand fra 1. februar 1933. Sammenholdt med den ekstremt høje arbejdsløshed ville det have betydet noget nær en lammelse af landet og medføre alvorligere følger for økonomien, end krisen i forvejen havde. Det hastede derfor med et politisk indgreb., Natten til 30. januar 1933 i statsminister Thorvald Staunings lejlighed på Kanslergade i København indgik regeringen (Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet) det revolutionerende Kanslergadeforlig med Venstre., Forbud mod lockout og strejke, Det medførte bl.a., at det blev forbudt at lockoute eller strejke i et år. Alle overenskomster blev forlænget med et år, og landbruget fik en såkaldt kødordning, der betød, at staten for at hæve priserne for landbrugsprodukter opkøbte kreaturer til destruktion og uddelte oksekødet til arbejdsløse. Desuden blev der lagt rationering på baconeksporten til England. Det ses tydeligt i årbogen fra 1934 i tabel 81 - , Vareomsætningen mellem Danmark og Udlandet, - med tilbagegang i mængden af udført Flæsk på 25 pct. i forhold til 1932 og samtidig fremgang på 14 pct. i indtægterne., Forliget omfattede flere andre punkter som fx nedsættelse af ejendomsskatterne, grundstigningsskyld, henstands- og akkordlove og en modernisering af 55 sociallove. Både Socialdemokratiet og Venstre måtte altså hver især sluge et par store kameler for at få aftalen i hus. Forliget fik derfor stor betydning for fremtidens samfund., - Kanslergadeforliget markerede indledningen til ideen om det samarbejdende folkestyre, der i første omgang blev et effektivt værn mod, at 1930'ernes totalitaristiske bevægelser kunne slå rod i dansk politik. På længere sigt blev det samarbejdende folkestyre selve det politiske fundament under opbygningen af efterkrigstidens velfærdsstat, hvilket nød bred politisk opbakning fra de fire gamle partier bag Kanslergadeforliget, siger professor i historie Knud J. V. Jespersen., Velfærd som forsvar, I 1930'erne diskuterede partierne muligheden for at forstærke det danske forsvar som følge af tilblivelsen af Nazityskland. Oppositionen mente, at det danske forsvar var så svækket, at man ikke kunne forsvare landet i tilfælde af et angreb. Regeringen med Stauning i front så dog en styrkelse af forsvaret som nyttesløst. I stedet postede man penge i den fælles velfærd - herunder K.K. Steinckes socialreform fra maj 1933., - Reformen indebar en principiel kursændring i dansk socialpolitik. Retsprincippet afløste skønsprincippet som grundlag for offentlig understøttelse. Samtidig betød socialreformen en væsentlig forenkling af den hidtil vildtvoksende lovgivning på området. Den samlede nemlig 55 tidligere love i fire hovedlove om arbejdsløshedsunderstøttelse, ulykkesforsikring, folkeforsikring og offentlig forsorg. Reformen kom derved til at danne mønster for al senere socialpolitisk lovgivning i Danmark, fortæller Knud J. V. Jespersen., Han påpeger, at Kanslergadeforliget og Steinckes socialreform var fundamentet til nutidens velfærdsstat., - Efterkrigstidens velfærdsstat omfattede alle borgere, og alle havde et retskrav på hjælp om fornødent. Det svarede til ånden i Steinckes socialreform. Velfærdsstaten, som vi kender den i dag, er skattefinansieret og forudsætter et højt skattetryk for at kunne fungere. Det kræver bred politisk overensstemmelse og grundlæggende enighed om værdisættene bag velfærdsstaten for at opretholde så højt et skattetryk som det danske. Denne brede politiske overensstemmelse blev første gang for alvor markeret med Kanslergadeforliget, forklarer Knud. J. V. Jespersen., Stauning eller kaos, Det var meningen, at investeringerne i den fælles velfærd skulle styrke det nationale sammenhold og forhindre tilslutning til totalitære idéer som nazisme og kommunisme blandt danske arbejdere., Den førte politik med Stauning i spidsen sikrede Socialdemokratiet et kanonvalg i 1935. Under det berømte slogan "Stauning eller Kaos" opnåede partiet 46 pct. af de afgivne stemmer og 68 af de i alt 149 mandater i Folketinget. Det kan ses i årbogen fra 1936 i tabel 163. Aldrig før og aldrig siden har arbejderpartiet haft et lige så godt valg., 1935 var også året, hvor Lillebæltsbroen blev indviet. Det var det hidtil største byggeri i Danmark, og den 57 meter høje og 1.125 meter lange kombinerede vej- og jernbanebro blev første faste forbindelse mellem Fyn og Jylland. I 1970 aftog broens betydning med den nye Lillebæltsbros fødsel, men i dag er den stadig altafgørende for jernbanetrafikken mellem Sjælland, Fyn og Jylland., Lyntog afkortede rejsetiden, Danmarks første lyntog - DSB's røde Litra MS - kom første gang på skinnerne i forbindelse med åbningen af broen. Det kan ses i tabel 91 i årbogen fra 1936, hvor antallet af Jernbanevæsenets lyntog steg fra 0 til 1. Med ét slag blev rejsetiden mellem København og Aalborg kortet ned fra 10,5 timer til 6,5 timer. I dag tager turen med Intercity Lyn knap 4,5 timer., Krigstruslen voksede i slutningen af 1930'erne. For at værne Danmark forsøgte statsminister Stauning forgæves at danne neutralitetsforbund med de andre nordiske lande. Danmark blev besat af Tyskland i 1940, hvilket fik store konsekvenser for både samfundet og , Det statistiske Departement (Danmarks Statistik), . Men det kan du læse meget mere om i næste afsnit af den historiske føljeton., Hvis du vil videre, Udvalg af nye statistikker, 1921-1930,  Færdselsuheld 1930 (, tabel 96, 1931, ) , Her ses det, at 245 personer blev dræbt i trafikken i 1930. Heraf 3 kuske, 9 automobilførere og 30 motorcyklister. ,  Omsætningsafgiften af Motorkøretøjer i 1930 (, tabel 176, 1931, ) , Her ses det bl.a., at over 11.000 personautomobiler til en værdi af 2-5.000 kr.(svarende til 64-160.000 kr. i 2007) blev enten nyindregistreret eller omregistreret i 1930. Kun 36 biler kostede over 15.000 kr. (svarende til 479.000 kr. i 2007). ,  Fremmede Statsborgere i Danmark den 5. November 1930 (, tabel 10, 1935, ) , Her ses det bl.a., at der opholdt sig 3.200 tyske statsborgere i Hovedstaden i november 1930, mens landdistrikterne husede 2.000. Hele 4.000 polakker befandt sig på landet. ,  Gadernes Længde og Belægning i Hovedstaden og Provinsbyerne (, tabel 105, 1937, ) , Her ses bl.a., at 89,4 km vej i København var belagt med almindelige brosten, mens der slet ikke fandtes brostensbelagte veje i Gentofte. ,  Besøg af Udenlandske Turister 1938/39 (, tabel 120, 1939, ) , Her ses det bl.a., at august var den største turistmåned i 1938 med over 36.000 turister. Hver tredje turist var svensker. ,  Organiserede Idrætsudøvere og benyttede Idrætsanlæg mv. ved Udgangen af 1937 (, tabel 182, 1939, ) , Her ses det bl.a., at gymnastik var den største sportsgren i Danmark i 1937 med 127.000 udøvere. Fodbold lå på andenpladsen med Svømning og Håndbold efter sig., Detailpriser, Pris for 1 liter sødmælk (1905-2008),  , Pris for 500 gr. kaffe (1905-2008),  , Pris for 250 gr. smør (1905-2008),  , Pris for 1 kg rugbrød (1905-2008),  , Du kan selv kigge i de historiske Statistisk Årbøger fra 1896 og frem på , www.dst.dk/aarbogsarkiv, ., Læs de øvrige afsnit i den historiske føljeton:, Afsnit 1 - Fagforeninger og indkomstskat opstår (1896-1910), Afsnit 2 - Danmark voksede efter verdenskrigen (1911-1920), Afsnit 3 - Danmarks største bank krakkede (1921-1930), Afsnit 4 - Fundamentet til velfærdsstaten blev støbt (1931-1940), ,  , Denne artikel er offentliggjort 12. januar 2009.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-01-12-Aarbogsarkiv04

Bag tallene

Jul i regionerne: Hvem køber hvad?

Køber du ris a la manden færdiglavet, kommer du højest sandsynligt fra Hovedstaden. Steger du fiskefileten i margarine, er du nok fra Nordjylland. Netmagasinet Bag Tallene har set nærmere på, hvem der køber hvad i julemåneden., 1. december 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, 1.390 kr. Så meget kostede julen hver dansker over 18 år i 2010 - i hvert fald hvis man opgør udgiften til jul som de ekstra indkøb i detailhandlen i december. Dermed ligger juleforbruget en anelse højere end i 2009, hvor hver voksen dansker brugte 1.370 kr. ekstra i december. Også 2007 lå på det niveau med 1.380 kr. , Men i 2008, hvor krisen rigtigt ramte, var beløbet på bare 1.090 kr. Selv om vi har set en stigning i juleforbruget siden da, er vi stadig ikke tilbage på samme høje niveau som tidligere. I 2006 brugte hver voksen dansker 1.550 kr. ekstra i december., Forbruget varierer mellem landsdelene, Men hvad er det så, vi bruger de ekstra penge på? Danmarks Statistik har på baggrund af Forbrugsundersøgelsen 2009 lavet en særlig juleopgørelse, som Netmagasinet Bag Tallene har set nærmere på. Juleopgørelsen dækker kun hverdagskøb - altså indgår køb af fx biler, forsikringer, hvidevarer og store ting til hjemmet ikke. , Når de ting trækkes fra, stiger forbruget med ca. 1.400 kr. pr. husstand i december. Om det så er and eller flæskesteg, pengene går til, afhænger blandt andet af, hvilken landsdel man bor i., Hjemmelavet ris a la mande i Nordjylland, Risengrød og ris a la mande er for de fleste en selvfølge i december. Men om man selv koger grøden og pisker fløden, eller om man vælger at købe den færdiglavet, kan afsløre noget om, hvor i landet man bor., Den nemme løsning er det nemlig primært folk i Hovedstaden, der benytter sig af. Her bruger en husstand i gennemsnit 10 kr. på færdiglavet risengrød og ris a la mande i december, mens det højest er et par kroner for husstandene i resten af landet., I Nordjylland og Midtjylland er der derimod en stor stigning i forbruget på ris i december. En nordjysk husstand bruger omkring 8 kr. på ris om måneden uden for december, men 29 kr. i december. Mon ikke en del af risen bliver til grød og juledessert? Det er der noget, der tyder på, eftersom nordjyderne også er dem, der bruger flest penge på kirsebærsauce - faktisk er deres forbrug på kirsebærsauce dobbelt så højt som de øvrige regioners., Frosne fisk til hovedstaden, En anden genganger i julemåneden er fiskefileten til julefrokosterne. Nordjylland er det sted, hvor der ryger flest fiskefileter i kurven i december, og det er først og fremmest de ferske fileter, nordjyderne hælder til. Det bruger en husstand i gennemsnit 15 kr. på. Det er 11 kr. mere end i de øvrige 11 måneder. Købet af frosne fiskefileter er derimod status quo i forhold til resten af året med ca. 2 kr. pr. husstand. , Anderledes ser det ud i Hovedstaden. Her stiger udgiften til de frosne fisk i gennemsnit fra 5 kr. om måneden i årets første 11 måneder til 13 kr. i december. Det er dermed husstandene i Hovedstaden, der bruger flest penge på frosne fileter. I forhold til de ferske fisk, er der kun en svag stigning i Hovedstaden i december. Også Midtjylland foretrækker de frosne fisk frem for ferske., Vis mig din fisk, og jeg skal sige dig, hvor den er stegt, Hvordan fisken bliver stegt, siger noget om, hvor i landet den bliver tilberedt. Er den stegt i smør, er der størst sandsynlighed for, at den bliver serveret i Midtjylland, som både i december og resten af året har det største forbrug på smør. Det stiger fra 19 til 31 kr. i december. , Nordjyderne er dem, der har det største forbrug på margarine med 15 kr. pr. husstand, mens københavnernes forbrug på madolier ligger noget højere end i resten af landet. I december er det på 31 kr. Næsthøjest er det til sammenligning i Nordjylland med 9 kr. , Fakta:, Tallene i Forbrugsundersøgelsen 2009 angiver, hvor meget en gennemsnitshusstand købte for af de regnskabsvarer, som indgår i undersøgelsen, hver måned. Juleopgørelsen er baseret på køb fra den 25. november til den 24. december. Regnskabsvarer udgør ca. 40 pct. af det samlede forbrug for en gennemsnitshusstand. , En gennemsnitshusstand består af 2,1 personer. Det er 1,6 voksne og 0,5 børn. , På vores hjemmeside findes en række , detaljerede oplysninger om danskernes forbrug, .,  , Medister eller and?, Der er en generel stigning i forbruget på juleklassikere som flæskesteg, medisterpølse og ænder og gæs over hele landet., Særligt nordjyderne holder sig ikke tilbage, når det kommer til at fylde indkøbskurvene med kød til julemiddagen. Nordjyderne har det højeste forbrug på gæs og ænder, som en husstand i den del af landet i gennemsnit bruger 139 kr. på.  Næsthøjest er forbruget i Syddanmark med 84 kr. , Også på medister er forbruget højest i Nordjylland med 18 kr. pr. husstand. Godt nok er det midtjyderne, der bruger flest penge på flæskesteg med 71 kr. pr. husstand, men nordjyderne ligger på andenpladsen med 51 kr., Lavest ligger Region Sjælland næsten over hele linjen i forhold til forbrug på kød, men måske er de bare tidligere ude og fylder fryseren op før december?, Lidt til den søde tand og en lille en til halsen, Når det kommer til den lidt sødere del af juletraditionerne, er indbyggerne i Hovedstaden klart dem, der er mest til juleslik som figner og dadler, mens Syddanmark tager føringen for både marcipan, nødder og chokolade, som en gennemsnitlig husstand bruger hele 185 kr. på i december. , I forhold til hvad der bliver fyldt i de små glas i julen, er der også forskel på, hvor i landet man bor. I Hovedstaden bliver der efter forbruget at dømme oftere budt på Gl. Dansk end i resten af landet. Det er nemlig her, forbruget er klart højest både i julen, hvor det ligger på 15 kr. pr. husstand og i de resterende måneder, hvor det ligger på 4 kr. Næsthøjest i julemåneden er Region Sjælland med 3 kr., Hovedstaden ligger også højt i forbruget på snaps og bitter, dog bliver københavnerne overgået af Region Nordjylland, som bruger 28 kr. på snaps og bitter i december. Det er også den region, der ligger højest resten af året., Fejrer du julen i Region Syddanmark, er der derimod god chance for, at du bliver budt på en cognac. Det er nemlig i den del af landet, der bliver brugt flest penge på de gyldne dråber op til jul. Uden for december er det dog Region Hovedstaden og Nordjylland, der tanker mest op af den slags. , Midtjyderne og sjællænderne er de mest mådeholdne i forhold til de små skarpe. I begge regioner bruger en husstand omkring 16 kr. på snaps, bitter, Gl. Dansk og cognac tilsammen., Skjorter hitter i Nordjylland, Hvis du er kvinde, og der står undertøj på din ønskeseddel, er der størst sandsynlighed for, at dit ønske bliver opfyldt, hvis du bor i Hovedstaden. Her stiger en husstands forbrug på kvindeundertøj fra 51 kr. til 163 kr. i december. Nordjyderne bruger dog næsten lige så meget med 145 kr. , Også i Region Midtjylland og Sjælland er der en stigning. Men hvis du bor i Syddanmark, skal du ikke sætte næsen for højt op efter nyt undertøj, for her falder forbruget fra 36 til 25 kr. pr. husstand., Er du mand, er der god sandsynlighed for, at mindst én af dine gaver under træet indeholder en skjorte, T-shirt eller bluse. Skjorterne hitter mest i Nordjylland, hvor det gennemsnitlige forbrug stiger fra 19 til 126 kr. op mod jul. Bluser og T-shirts hitter størst i København med en stigning i forbruget fra 70 til 127 kr. Mændene i Region Sjælland har mindst chance for at få en af disse beklædningsgenstande., Hvad er der i de hårde pakker?, I forhold til de hårde pakker vil en del flere københavnere end jyder, fynboer og sjællændere formentligt købe bøger, når gaven skal udvælges. I hovedstaden er forbruget på bøger noget højere end i de øvrige regioner. I december stiger det fra 99 kr. til 351 kr. pr. husstand. , Næsthøjeste forbrug på bøger i december er i Region Midtjylland, hvor en husstand bruger 97 kr. på litteraturen. Resten af året ligger forbruget på bøger kun en anelse højere i Hovedstaden end i resten af landet., Midtjyderne er dem, der giver flest eller dyrest smykker - det er i hvert fald dem, der bruger flest penge på smykker. Det bliver til 130 kr. pr. husstand i december. Færrest bruger de i Region Sjælland.,  , Syddanskerne har flest rejseudgifter, Når familien skal samles i julen, ser det ud til, at det i høj grad er syddanskerne, der rejser ud. En syddansk husstand bruger lidt over 1.000 kr. i december på benzin, bropenge og offentlig transport. Det er primært i forhold til benzin og bropenge, Syddanmark ligger højt. , Lavest er rejsebudgettet hos midtjyderne - faktisk er det kun det halve af syddanskernes budget, og der sker ligefrem et fald på disse udgiftsposter i Midtjylland i december i forhold til resten af året. Det kunne tyde på, at trafikken til Midtjylland er stor omkring jul., Ikke overraskende er det i Hovedstaden, der bliver brugt flest penge, hvis vi ser på posten offentlig transport alene. Her bruger en husstand 260 kr. på tog, busser, metro og S-tog i december. På en alm. måned bruger en københavnsk husstand 176 kr. på offentlig transport. , "God jul og Godt Nytår", Dem, der er mest flittige til at sende pakker og breve i december, bor tilsyneladende i hovedstadsområdet. Her bruger en husstand 47 kr. på porto i december. Landsgennemsnittet i december er 36 kr. Nordjyderne er tilsyneladende dem, der sender færrest julehilsner. Her bruger en husstand kun 7 kr. på porto i december., I Hovedstaden bruger de også flest penge på julepynt, dekorationer og juletræer. 179 kr. pr. husstand bliver det til. Region Syddanmark ligger lavest med kun 77 kr. Men måske afspejler det snarere, at de i den region har nemmere og billigere adgang til gran og juletræer, og at de laver dekorationerne selv, end at de har færre dekorationer og juletræer i familierne?,  , Vi prøver lykken i december, De mange udgifter til julen får formentligt folk til at drømme om at komme nemt til en ekstra pose penge. I hvert fald stiger forbruget på Lotto og skrabespil i december på landsplan fra 64 til 93 kr. pr. husstand. , Størst er håbet i Region Hovedstaden, hvor en husstand spiller for 107 kr. I Region Sjælland og Midtjylland bruger en husstand knap 100 kr. Syddanske husstande spiller i gennemsnit for 85 kr. i december, mens nordjyderne ikke rigtigt tror på gevinst i julen. Her falder forbruget fra 63 kr. til 16 kr. pr. husstand., Vidste du at..., Figurerne såvel som teksten i artiklen frit kan benyttes i andre medier, når bare Danmarks Statistik krediteres.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2011/2011-12-01-jul-i-regionerne

Bag tallene

Danmarks Statistiks efterlevelse af GDPR

Danmarks Statistiks efterlevelse af GDPR, Danmarks Statistik garanterer, at vi beskytter de oplysninger, vi har om borgere og virksomheder. Det betyder bl.a., at oplysningerne er sikret, og at de kun bliver brugt til statistiske formål hos Danmarks Statistik. Danmarks Statistik har stort fokus på at efterleve de databeskyttelsesretlige regler i databeskyttelsesforordningen (GDPR) og databeskyttelsesloven. De databeskyttelsesretlige regler gælder, når vi behandler oplysninger om fysiske personer. Begrebet ”fysisk person” omfatter også enkeltmandsvirksomheder. Det skyldes, at det i praksis ikke er muligt at skelne mellem oplysninger om ejeren som individ og oplysninger om virksomheden., Personoplysninger i statistikker, Siden 1850 har Danmarks Statistik været central for at forstå det danske samfund. For at producere den bedst mulige statistik har vi adgang til oplysninger fra administrative registre i den offentlig forvaltning. Derudover har vi lovhjemmel til at indsamle oplysninger fra offentlige myndigheder, erhvervslivet og privatpersoner. , Vi organiserer dataene i databaser for de statistikområder, hvor oplysningerne skal bruges. Det betyder, at alle oplysninger om en person eller en virksomhed ikke er samlet ét sted. Det statistiske grundlag bygger på data om personer og virksomheder. Statistik er aggregerede oplysninger om grupper af personer eller virksomheder, hvor man ikke kan identificere forhold om individuelle enheder. Inden vi udgiver en statistik, sikrer vi, at ingen oplysninger om identificerbare fysiske eller juridiske personer kan afsløres ved hjælp af statistikken. , I datafortrolighedspolitikken beskrives det nærmere, hvordan Danmarks Statistik sikrer fortrolighed om statistiske data, ligesom den generelle sikkerhed hos Danmarks Statistik beskrives i informationssikkerhedspolitikken. Politikkerne kan tilgås her., I en række situationer er Danmarks Statistik databehandler for dataansvarlige. For at den dataansvarlige kan leve op til sin forpligtigelse om tilsyn med Danmarks Statistik, får Danmarks Statistik årligt udarbejdet fire eksterne ISAE 3000-revisionserklæringer. Erklæringerne er dækkende for hhv. Danmarks Statistiks generelle statistikproduktion, samt for de tre kontorer, som beskæftiger sig med data til kunder. Disse tre kontorer er Forskningsservice (data til forskning i et sikkert miljø), DST Consulting (skræddersyede statistikker) og DST Survey (dataindsamling). Disse erklæringer er en forsikring til den dataansvarlige om, at Danmarks Statistik behandler de personoplysninger, som den dataansvarlige er ansvarlig for, korrekt. Den dataansvarlige kan rekvirere revisionserklæringerne ved at rette henvendelse til databeskyttelse@dst.dk., Nedenfor besvarer vi en række spørgsmål, du som registreret i vores statistikker kan være nysgerrig på at kende svaret på., 1. Hvem er dataansvarlig og hvordan kommer jeg i kontakt?, Danmarks Statistik er dataansvarlig for den behandling, der foretages ved indsamling, udarbejdelse, udvikling og formidling af statistikker. Det betyder, at vi har ansvar og forpligtelser i henhold til databeskyttelsesreglerne vedrørende de personoplysninger, vi har indsamlet om dig., Danmarks Statistik har følgende kontaktoplysninger:, Danmarks Statistik , Sankt Kjelds Plads 11 , 2100 København Ø, dst@dst.dk, CVR – 17150413, Tlf. 39 17 39 17 , Hvis du i din henvendelse til os har behov for, at der indgår følsomme eller fortrolige personoplysninger, opfordrer vi dig til, at du sender din henvendelse til os via Digital Post. Det kan du gøre ved at logge ind på Digital Post og vælge Danmarks Statistik under ’Statslige myndigheder’ som modtager. Du kan også vælge at sende os et brev., 2. Hvordan kontakter jeg databeskyttelsesrådgiveren?, Der er udpeget en databeskyttelsesrådgiver i Danmarks Statistik, som bl.a. rådgiver om, at vores behandling af oplysninger om dig er korrekt og i overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige regler. , Du kan kontakte databeskyttelsesrådgiveren på , databeskyttelse@dst.dk, eller telefonisk på 39 17 39 95. , Hvis du i din henvendelse til databeskyttelsesrådgiveren har behov for, at der indgår følsomme eller fortrolige personoplysninger, opfordrer vi dig til, at du sender din henvendelse via Digital Post. Det kan du gøre ved at logge ind på Digital Post og vælge Danmarks Statistik under ’Statslige myndigheder’ som modtager. Du kan også vælge at sende et brev., 3. Hvorfor behandler Danmarks Statistik oplysninger om mig?, Danmarks Statistik behandler oplysninger om dig med det formål at udarbejde og formidle statistik om det danske samfund – enten som led i officiel statistik eller på begæring og som led i en opgave af samfundsmæssig betydning. , Vi stiller endvidere pseudonymiserede oplysninger til rådighed for udførelse af statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning. Når vi videregiver oplysninger må det kun ske til statistiske eller videnskabelige formål. Oplysningerne må ikke bruges til andre formål, fx administrative, retlige eller skattemæssige formål, eller til afgørelser rettet mod dig., Der er dog to situationer, hvor Danmarks Statistik ved national lov er blevet pålagt at videregive oplysninger til administrative formål. Det gør sig gældende ved Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags opgørelse af erhvervsuddannede årsværk ved beregning af praktikpladsafhængigt AUB-bidrag, og Udbetaling Danmarks opgørelse af anciennitet til brug for beregning af ret til tidlig pension, den såkaldte ’Arne-pension’., 4. Hvilke regler ligger til grund for behandlingen af oplysninger om mig?, Danmarks Statistik behandler personoplysninger i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om Danmarks Statistik, databeskyttelsesforordningen (GDPR) og databeskyttelsesloven. , Danmarks Statistiks retsgrundlag for behandling af personoplysninger til statistiske formål er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, og databeskyttelseslovens §§ 10 og 11, stk. 1., I tilfælde, hvor Danmarks Statistik videregiver oplysninger til brug for andres udarbejdelse af statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning, finder bekendtgørelse 1509 af 18/12/2019 om videregivelse af personoplysninger omfattet af databeskyttelseslovens § 10, stk. 1 og 2 endvidere anvendelse., Danmarks Statistiks pligt til at videregive oplysninger til brug for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags opgørelse af erhvervsuddannede årsværk følger af § 2 i bekendtgørelse nr. 233 af 22/03/2018 (bekendtgørelse om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags uddannelsesregister til brug for opgørelse af erhvervsuddannede årsværk ved beregning af praktikpladsafhængigt AUB-bidrag)., Danmarks Statistiks pligt til at videregive oplysninger til Udbetaling Danmark til brug for opgørelse af anciennitet følger af § 12 k i lov nr. 2202 af 29/12/2020 (lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til tidlig pension)). , 5. Hvor stammer oplysningerne om mig fra?, Danmarks Statistik indsamler personoplysninger gennem:, Offentlige registre, Danmarks Statistiks opgave er at udarbejde, udvikle og formidle statistikker i Danmark for at belyse samfundsforhold. Derfor giver lov om Danmarks Statistik os mulighed for at indsamle oplysninger fra offentlige registre. Som eksempel på offentlige registre, som Danmarks Statistik får oplysninger fra, kan nævnes CPR-registret fra Indenrigsministeriet, motorregistret fra Motorstyrelsen, og eIndkomstregistret fra Skattestyrelsen., Indberetninger fra offentlige myndigheder og institutioner og erhvervsdrivende, Lov om Danmarks Statistik giver os mulighed for at pålægge offentlige myndigheder og institutioner at meddele os de oplysninger, de er i besiddelse af. , Loven giver os endvidere mulighed for at pålægge erhvervsdrivende at meddele os en række specifikke oplysninger, de er i besiddelse af. Hvilke oplysninger det er, kan du læse om i lovens §§ 8-12., Frivillige interviewundersøgelser, Danmarks Statistik henvender sig endvidere til privatpersoner for at indsamle oplysninger. Når Danmarks Statistik henvender sig til privatpersoner, vil det altid være frivilligt, om man ønsker at deltage. Arbejdskraftundersøgelsen er et eksempel på en undersøgelse, hvor privatpersoner bliver bedt om at deltage. De, der bliver bedt om at deltage, udtrækkes tilfældigt. Sådanne besvarelser er af stor værdi, da de udgør grundlaget for statistikker af stor samfundsmæssig betydning. , 6. Hvilke kategorier af personoplysninger behandler Danmarks Statistik om mig?, Danmarks Statistik indsamler følgende kategorier af personoplysninger til brug for udarbejdelse af statistik:, almindelige oplysninger – det kan eksempelvis være ejerforhold af ej ejendom, oplysning om arbejdsløshed, eller oplysning om din civilstand,, særlige kategorier af oplysninger – det kan eksempelvis være tilknytning til psykiatrien,, oplysninger om straffedomme og lovovertrædelser – det kan eksempelvis være oplysninger om en straffedom registreret i det Centrale Kriminalregister, samt, oplysninger om dit personnummer., 7. Hvem videregiver Danmarks Statistik personoplysninger til, og hvem har adgang til personoplysningerne?, Ansatte i Danmarks Statistik, som udarbejder statistik og har et arbejdsbetinget behov, vil have adgang til personoplysninger relateret til den relevante statistik, der skal produceres. Den ansatte har kun en tidsbegrænset adgang, der styres af, hvor længe det er nødvendigt til brug for udarbejdelse af statistikken. Ingen hos Danmarks Statistik har adgang til samtlige oplysninger om dig. , Danmarks Statistik kan videregive oplysninger om dig til andre, der udarbejder statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning. Data vil som udgangspunkt være pseudonymiserede, dvs. at oplysninger kan kombineres med øvrige oplysninger, men at de enkelte personer ikke umiddelbart kan identificeres. Dem, der arbejder med pseudonymiserede data ved derfor ikke, at der indgår data om dig i datasættet. Kun i ganske særlige tilfælde vil oplysningerne videregives i et format, så oplysningerne direkte kan henføres til dig., I to konkrete tilfælde er Danmarks Statistik ved national lov blevet pålagt at videregive oplysninger til administrative formål. Det gør sig gældende ved Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags opgørelse af erhvervsuddannede årsværk ved beregning af praktikpladsafhængigt AUB-bidrag, og Udbetaling Danmarks opgørelse af anciennitet til brug for beregning af ret til tidlig pension, den såkaldte ’Arne-pension’., Danmarks Statistik stiller oplysninger om dig til rådighed til statistiske eller videnskabelige undersøgelser. Fortrinsvis sker dette via forskerordningen, myndighedsordningen og lovmodelordningen, hvor data pseudonymiseres, så de ikke kan henføres til identificerbare personer. Derudover stiller Danmarks Statistik personoplysninger til rådighed via datavarehusordninger, hvor data aggregeres eller pseudonymiseres, inden de udstilles. Det er også muligt for kunder at bestille en skræddersyet statistik, hvor oplysninger om dig kan indgå. Inden levering af statistikken til kunden sikrer Danmarks Statistik, at der ikke på nogen måde kan udledes oplysninger om dig. Sluttelig stilles oplysninger om dig til rådighed i forbindelse med dataindsamlingsopgaver. Her bliver du tilfældigt udvalgt til deltagelse i en undersøgelse, men oftest sker udvælgelsen af netop dig ud fra en række parametre i enten CPR-registeret eller andre registre, Danmarks Statistik har om dig., Danmarks Statistik anvender desuden databehandlere, hvor behandling af oplysninger sker efter en klar instruks, som Danmarks Statistik fører tilsyn med overholdes., Oplysninger om dig kan overføres til Rigsarkivet efter regler fastsat i arkivlovgivningen. , 8. Overfører Danmarks Statistik oplysninger om mig til et tredjeland?, Danmarks Statistik videregiver oplysninger til de officielle statistikmyndigheder i Grønland og på Færøerne. , Oplysningerne til statistikmyndigheden i Grønland omhandler personer bosiddende i Grønland vedrørende deres højest fuldførte uddannelse. Videregivelsen sker til brug for den grønlandske statistikmyndigheds udarbejdelse af statistik. Videregivelsen sker på baggrund af standardbestemmelser om databeskyttelse vedtaget af EU-Kommissionen, hvor de fornødne og passende garantier er beskrevet., Oplysningerne til statistikmyndigheden på Færøerne omhandler personer bosiddende på Færøerne og færinger bosiddende i Danmark vedrørende deres uddannelse, beskæftigelse, indkomst og sundhed. Videregivelsen sker til brug for den færøske statistikmyndigheds udarbejdelse af statistik. Videregivelsen sker på baggrund af EU-Kommissionens tilstrækkelighedsafgørelse. Det betyder, at EU-kommissionen har vurderet, at beskyttelsesniveauet for personoplysninger på Færøerne i det væsentlige svarer til beskyttelsesniveauet i EU/EØS., 9. Hvor længe opbevarer Danmarks Statistik oplysningerne?, Oplysninger, vi indsamler til brug for udarbejdelse af statistik, slettes ikke. Det skyldes, at vi skal kunne udarbejde statistikker, som beskriver udviklinger og forandringer over tid. Oplysningerne opbevares til fremstilling af tidsserier., 10. Hvilke rettigheder har jeg?, Rettighederne om indsigt, berigtigelse, sletning, begrænsning, indsigelse og dataportabilitet (ret til at modtage personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format) kan du ikke gøre gældende ved Danmarks Statistiks behandling af personoplysninger om dig til statistiske formål., Det skyldes, at databeskyttelsesforordningens artikel 89, stk. 2 fastsætter, at det enkelte lande kan fastsætte undtagelser til de registreredes rettigheder, når det gælder behandling til statistiske formål. Det følger herefter af databeskyttelseslovens § 22, stk. 5, at forordningens artikel 15 (ret til indsigt), 16 (ret til berigtigelse), 18 (ret til begrænsning af behandling) og 21 (ret til indsigelse) ikke finder anvendelse, hvis oplysningerne udelukkende behandles i videnskabeligt eller statistisk øjemed. , Forordningens artikel 17 vedrørende ret til sletning finder ikke anvendelse, i det omfang behandlingen er nødvendig til statistiske formål, jf. artikel 17, stk. 3, litra d. , Retten til dataportabilitet i forordningens artikel 20 finder ligeledes ikke anvendelse i Danmarks Statistik, idet retten kun kan gøres gældende, når behandlingen foretages automatisk og er baseret på samtykke eller en kontrakt. Danmarks Statistiks behandling baseres på hjemlen i forordningens artikel 6, stk. 1, litra e, om udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, hvor retten til dataportabilitet således ikke gælder., 11. Har jeg mulighed for at klage?, Hvis du mener, at Danmarks Statistiks behandling af personoplysninger om dig ikke sker i overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige regler, har du mulighed for at klage til Datatilsynet. , Du kan læse mere herom på , Datatilsynets hjemmeside, , eller ved kontakt på 33 19 32 00.

https://www.dst.dk/da/OmDS/kvalitet-og-styring/datasikkerhed-i-danmarks-statistik/danmarks-statistiks-efterlevelse-af-gdpr

Fakta om indkomster og formue

Her kan du få et overblik over udviklingen, sammensætningen og fordelingen af indkomster og formuer i Danmark., 13. juni 2022 kl. 8:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Den gennemsnitlige indkomst før skat steg fra 339.600 kr. i 2019 til 353.700 kr. i 2020, når man har korrigeret for prisudvikling. Det svarer til en indkomstfremgang på 4,2 pct. Størstedelen af denne stigning kan dog tilskrives den førtidige udbetaling af feriemidler samt det skattefrie engangstilskud på 1.000 kr., der blev givet til modtagere af overførselsindkomster. Ses der bort fra feriemidler og engangstilskud var indkomstfremgangen på 1,3 pct. målt i faste priser. 2020 var præget af COVID-19-pandemien med deraf følgende nedlukninger af dele af det danske erhvervsliv, der resulterede i hjemsendelse af lønmodtagere og i en stigning i ledigheden. Når indkomsten alligevel steg afspejler det blandt andet, at statslige hjælpepakker har bidraget til indkomstudviklingen. , I perioden 2010-2019 er den gennemsnitlige indkomst før skat generelt steget. Den største stigning i denne periode var en stigning på 2,9 pct. i 2019 – undtagelsen var i kølvandet på finanskrisen i 2011, hvor den gennemsnitlige indkomst faldt 1,5 pct. , Udvikling i personlig indkomst før skat (2020-priser),  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/indkp201, Fremgang i disponibel indkomst for alle aldersgrupper undtagen unge under 25 år , Fra 2000 til 2020 har danskerne overordnet set fået flere penge mellem hænderne. For grupperne under 25 år er historien dog anderledes. Fra 2000 til 2020 er 15-24-åriges gennemsnitlige disponible indkomst, opgjort i faste priser, faldet med lidt over 3.000 kroner i gennemsnit. En af årsagerne hertil er, at unge bruger længere tid på uddannelserne og derved kommer senere i gang på arbejdsmarkedet., På de 20 år er den gennemsnitlige disponible årsindkomst for alle personer over 14 år, steget med 68.700 kroner - fra 185.800 kroner til 254.500 kroner i faste priser. Det er en stigning, der svarer til 37 pct. , Hvis befolkningen opdeles på femårs-aldersgrupper har der været en real indkomststigning inden for næsten alle aldersgrupper. Samtlige aldersgrupper over 25 år har oplevet at have større købekraft end generationen før dem., Den gennemsnitlige disponible årsindkomst i alle aldersgrupperne mellem 40 og 64 år er over 20-årsperioden steget med mere end 100.000 kroner i gennemsnit. Det er i gruppen af 45-49-årige, at der har været den største indkomstfremgang. Denne gruppe har en disponibel indkomst, der er 120.400 kr. højere end den tilsvarende aldersgruppe ved årtusindeskiftet., Om disponibel indkomst, Den disponible indkomst beregnes som summen af alle indkomster før skat herunder erhvervsindkomst, offentlige overførsler, private pensioner og formueindkomster. Dernæst trækkes skatter, renteudgifter og betalt underholdsbidrag fra. , Læs mere om disponibel indkomst her., Opgørelsen af disponibel indkomst i denne artikel er i faste 2020-priser, hvilket betyder at indkomsterne fra årene op til 2020 er justeret, så man kan se, hvad indkomsterne svarede til, hvis prisniveauet var som i 2020. Opgørelsen er således korrigeret for inflation, så man bedre kan sammenligne både købekraft og økonomiske levevilkår over tid., Gennemsnitlig disponibel indkomst* fordelt på aldersgrupper. 2020-priser,  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/INDKP201 , COVID-19 tilskrives ansvar for hver tredje indkomstnedgang, I Levevilkårsundersøgelsen 2021 svarede lidt over en tredjedel af befolkningen, at de havde oplevet en ændring i husstandens samlede indkomst i løbet af de 12 foregående måneder. Mens omkring 21 pct. havde oplevet en stigning i indkomsten, havde 16 pct. oplevet et fald. Af dem, der har oplevet en stigning, er det én ud af 11, der svarer, at det skyldes COVID-19. Hver tredje i gruppen med indkomstfald svarede, at ændringen skyldes COVID-19., Andel af befolkningen, der har oplevet indkomstændring de seneste 12 måneder*, fordelt på årsag.,  ,  *Anm.: Data i figuren er baseret på svar, der blev indleveret mellem februar og maj 2021. , Kilde: Særkørsel af Levevilkårsundersøgelsen, Typen af opholdsgrundlag er afgørende for indkomstniveauet , I dette afsnit belyses indkomstens niveau og sammensætning for de indvandrere, der er kommet til Danmark siden 2012 sammenholdt med personer af dansk oprindelse. Da indvandrere har en anden aldersfordeling end personer med dansk oprindelse, betragtes kun 20-59 årige. I lovgivningen omkring studie og arbejdstilladelser skelnes ofte mellem personer fra EU/EØS-lande og personer fra resten af verden. Derfor gøres ligeså i dette afsnit., I 2019 havde befolkningsgruppen af 20-59 årige i gennemsnit en samlet årlig indkomst på 403.400 kr. før skat, mens den gennemsnitlige indkomst for udenlandske arbejdstagere fra EU/EØS-lande med bopæl i Danmark hele året lå på 348.900 kr. før skat og på 360.700 kr. før skat for indvandrere fra andre lande. Personer, som er indvandret til Danmark for at arbejde, opnår næsten samme erhvervsindkomst som personer med dansk oprindelse, uanset om de er fra et EU/EØS-land eller lande uden for EU/EØS. Indvandrere med arbejde som opholdsgrundlag modtager færre overførsler end personer med dansk oprindelse. I 2019 udgjorde erhvervsindkomsten 94 pct. af den samlede indkomst for indvandrere, der er kommet til Danmark for at arbejde. For personer med dansk oprindelse udgjorde erhvervsindkomsten 85 pct. af den samlede indkomst. Den høje gennemsnitlige erhvervsindkomst i disse grupper kan tilskrives, at personer med erhverv som opholdsgrundlag stort set alle er i arbejde., Indvandrere, der har opnået ophold på baggrund af en ansøgning om asyl, var den gruppe, hvor offentlig forsørgelse udgjorde den største andel af den samlede indkomst. Her lå den gennemsnitlige indkomst før skat på 184.300 kr. i 2019, og i gennemsnit stammede 38 pct. af gruppens samlede indkomst før skat fra offentlige overførsler., Opholdstiden i Danmark har stor betydning, når man ser på personer, der er kommet til Danmark som asylansøgere. Jo længere tid asylmodtagerne opholder sig i Danmark, jo højere bliver gennemsnitsindkomsten. Det skyldes, at en større andel af asylmodtagerne kommer i beskæftigelse, samt at satser på nogle typer af overførsler stiger med opholdstiden. Læs mere om indkomsten for indvandrere og efterkommere i publikationen , Indvandrere i Danmark 2021., 20-59-åriges indkomst før skat efter opholdsgrundlag. 2019, Kilde: , Danmarks Statistik, Indvandrere i Danmark 2021, ., Anm.: Indvandrende i figuren omfatter kun personer, der er indvandret mellem 2012 og 2018. Populationen er personer der har boet i Danmark hele året mellem 20 og 59 år. , Indkomst-forskellene i Danmark er vokset, Ved måling af indkomstulighed benyttes oftest den , ækvivalerede disponible indkomst, . Her betragtes familiernes samlede indkomst, og der korrigeres for de stordriftsfordele, de større familier har ved at bo flere sammen. Stordriftsfordelene består blandt andet i, at man i større familier er flere om at dele nogle af de faste udgifter så som bolig og bil. Den disponible indkomst deles herefter ud på alle familiens medlemmer, som derved alle indgår i opgørelserne., Grænsen for at tilhøre de 10 procent af befolkningen i Danmark med lavest indkomst efter skat er vokset med lidt over 6 pct. fra 2010 til 2020 efter korrektion for prisstigninger og familiestørrelser. Grænsen er på 139.448 kr. i 2020, hvilket svarer til 11.600 kr. om måneden for en enlig. De 10 procent med lavere ækvivaleret disponibel indkomst består i 2020 , primært, af) studerende, personer på reducerede kontanthjælpsydelser herunder bl.a. uddannelseshjælp samt ”selvforsørgelses- og hjemrejseydelse” og personer uden indkomst (fx fordi de er forsørgede af andre eller på sabbatår). , De 10 procent af befolkningen med de højeste indkomster har alle en ækvivaleret disponibel indkomst over 466.135 kr. i 2020. Grænsen for at tilhøre de 10 procent med højest indkomst er vokset med 20 procent fra 2010 til 2020. Bemærk, at personer ikke er låst til en decilgruppe igennem de undersøgte perioder, men at personer godt kan skifte indkomstgrupper. Dette kunne fx være en studerende, som typisk starter 1. decil og bevæger sig op i indkomstfordelingen, efter personen er kommet i arbejde., Også i perioden fra 2000 til 2010 var tendensen, at indkomststigningerne var højest i toppen af indkomstfordelingen. Når indkomsterne vokser procentvist hurtigere i toppen end i bunden af indkomstfordelingen, så stiger indkomstuligheden. , Den stigende indkomstulighed kan også aflæses på gini-koefficienten, , som er vokset fra 24,38 til 29,72 mellem 2000 og 2020, . , Gini-koefficienten, er 0, hvis alle har samme indkomst og 100, hvis en person har hele indkomsten i samfundet., Indkomststigning efter decilgrænser. Ækvivaleret disponibel indkomst. 2020-priser, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/IFOR21, og , www.statistikbanken.dk/pris8, Anm.: Decilerne er opgjort efter ækvivaleret disponibel indkomst, og opgørelsen dækker alle personer i familier med mindst én person over 14 år, som har opholdt sig i Danmark hele året., Formuen topper blandt 65-69-årige, Nettoformuen, hvilket er summen af de positive personhenførbare formuekomponenter, som indbefatter værdien af bil og bolig, bankindeståender, aktier og pensionsformuer fratrukket gæld, er meget lav hos de unge under 25 år, fordi de fleste i den alder stadig er under uddannelse og har haft ganske få år til at opbygge en formue. For personer i sidste halvdel af 20’erne begynder de gennemsnitlige formuer at vokse, da de fleste er færdige med deres uddannelse og har fået et arbejde. Herefter stiger formuen nogenlunde jævnt med alderen indtil de 65-69 år, hvor de personlige gennemsnitsformuer topper med 2,8 mio. kr. pr. person. Herefter starter for mange en gradvis nedsparring af formuerne gennem pensionstilværelsen. Læs mere formueudvikling her: , Kraftig vækst i familiernes finansielle formue, ., Netto formue efter alder. 2020, Kilde: Særudtræk fra Danmarks Statistiks formueregister, Færre lever i relativ fattigdom, Antallet af personer i , relativ fattigdom, er vokset fra 2015 til 2020. Denne udvikling kan dog alene tilskrives udviklingen fra 2015 til 2017. Væksten i denne periode kan blandt andet tilskrives flere asylmodtagere i 2015 og 2016 kombineret med reduktionen af kontanthjælpsydelser for indvandrere samt genindførelsen af kontanthjælpsloftet. Særligt andelen af indvandrere og efterkommere, der lever i relativ fattigdom , voksede fra 2015 til 2017, (, Indvandrere i Danmark 2021, , afsnit 4.6)., Definition af relativ fattigdom, En person eller en familie betragtes som relativt fattig, såfremt de både har:,  En ækvivaleret disponibel indkomst under lavindkomstgrænsen i året,  En ækvivaleret nettoformue ekskl. pension under lavindkomstgrænsen ved årets start,  Personen med højest indkomst i familien ikke er studerende,  Personen ikke er flyttet hjemmefra i løbet af året fra en ikke-fattig familie., Lavindkomstgrænsen er fastsat til 50 pct. af medianindkomsten målt på ækvivaleret disponibel indkomst. Den følger derved den generelle indkomstudvikling i samfundet. , Efter at have ligget uændret de seneste par år faldt antallet af relativt fattige i Danmark med ca. 8.000 personer i 2020. Faldet i relativ fattigdom er sket til trods for den ekstraordinære udbetaling af feriepenge i forbindelse med COVID-19, som ellers hæver medianindkomsten og dermed lavindkomstgrænsen. Det er især i de yngre aldersgrupper, der er sket et fald i antallet af personer, der lever i relativ fattigdom, hvilket blandt andet kan tilskrives indførelsen af det midlertidige børnetilskud, samt at flere kom i arbejde i løbet af 2020. Læs mere om udviklingen her: , 8.000 færre relativt fattige i 2020 end i 2019, Antal personer i relativ fattigdom efter alder  , www.statistikbanken.dk/IFOR51, Om indikatoren for relativ fattigdom, Begrebet relativ fattigdom benyttes i forskellige udgaver internationalt og i Danmark både som indikator for økonomisk ulighed og for risikoen for social eksklusion som følge af ringe økonomiske muligheder., Den danske indikator, for relativ fattigdom er lavet til opfølgning på , FNs bæredygtighedsmål, . Almindeligvis måles relativ fattigdom internationalt som antallet af personer med under enten 50 eller 60 pct. af medianindkomsten. I , den danske indikator, , som er udarbejdet af Danmarks Statistik, anvendes 50 pct.-grænsen. Udeboende studerende og personer med formue betegnes ikke som relativt fattige. Dermed opererer Danmark internationalt set med en ganske snæver definition af relativ fattigdom. Indikatoren er inspireret af den fattigdomsgrænse, som blev anbefalet af , Ekspertudvalget om fattigdom, . Af hensyn til målets aktualitet måles fattigdom dog inden for en etårig periode, hvor ekspertudvalgets grænse kun talte personer som fattige, hvis de havde været under grænsen tre år i træk. I Danmark har grænsen med 50 pct. af medianindkomsten historisk fulgt de såkaldte minimumsbudgetter (, se afsnit 6.1.4 i En dansk fattigdomsgrænse, ). Minimumsbudgetterne viser, hvad det koster at leve med kun få penge tilovers til at afholde uventede udgifter, fejre begivenheder eller til fritidsaktiviteter.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-06-13-fakta-indkomst-formue

Bag tallene