Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1321 - 1330 af 1509

    Forretningsbetingelser

    1. Generelt om forretningsbetingelser, Danmarks Statistiks forretningsbetingelser beskriver de vilkår, der gives i forbindelse med forhandling dvs., inden indgåelse af aftale eller samarbejde med kunden. En række øvrige generelle forretningsvilkår er også præciseret., Efter indgået aftale mellem Danmarks Statistik og kunden, træder , Vilkår for Aftaler, i kraft., 2. Tavshedspligt og aktindsigt, Af hensyn til offentlige og private interesser er Danmarks Statistik underlagt tavshedspligt. Alle henvendelser, køb og samarbejde mellem kunden og Danmarks Statistik behandles med fuld diskretion med mindre andet aftales mellem kunden og Danmarks Statistik. Danmarks Statistik er, hvad angår aktindsigt, som statslig myndighed omfattet af Offentlighedsloven - med de undtagelser der gælder for Danmarks Statistiks virksomhed.   , 3. Uafhængighed og objektivitet, Uafhængighed og objektivitet er en grundsten i Danmarks Statistiks lovgrundlag og forretningsetik. Konsulentarbejde i form af rapportskrivning og rådgivning på baggrund af fx datakørsler ydes som hovedregel ikke. , Der gælder specielle forhold og procedurer i forbindelse med fortolkning og kildeangivelser af beregningsopgaver med ADAMmodellen. , Anvendelse af Danmarks Statistiks logo må alene ske efter forudgående aftale.  , 4. Svartider på henvendelser, Kundehenvendelser besvares som udgangspunkt inden for to arbejdsdage.   , 5. Varighed for tilbud, Med mindre andet er aftalt eller oplyst, gælder tilbud i 4 uger fra tilbuddets datering, hvorefter det bortfalder. Dette omfatter både leveringstidspunkt og pris. , 6. Arbejdsgang, Danmarks Statistik afvikler som udgangspunkt opgaver i den rækkefølge de aftales eller bestilles. Danmarks Statistik forbeholder sig ret til at afvikle opgaver i en anden rækkefølge, hvis den samlede produktionstid reduceres. Konkrete aftaler afvikles og leveres til aftalt tid., Mod ekstrabetaling, og under forudsætning af at produktionen tillader det, kan kunden og Danmarks Statistik aftale en hurtigere levering, fx gennem bestilt arbejde uden for normal arbejdstid. , 7. Diskretionering, Danmarks Statistik hverken sælger eller udleverer enkeltoplysninger og forbeholder sig ret til at diskretionere i det omfang, der nødvendiggør hemmeligholdelse af personer, familier, husstande og virksomheder. Metoden, der diskretioneres efter inden for de forskellige statistikområder, er fortrolig. , læs mere om Danmarks Statistiks diskretionspolitik, ., En nærmere beskrivelse af hvordan diskretionering i praksis afvikles - fx ved sammenlægning af områder eller kategorier - skal være beskrevet i aftalen med kunden. , 8. Abonnementsvilkår, Er andet ikke oplyst er abonnementer fortløbende. Læs mere om abonnementsvilkår i , Vilkår for Aftaler, ., 9. Eksterne konsulenter i aftaleforhold, Hvis kunden ønsker at bruge en ekstern konsulent til bestilling og/eller til analyse af data, skal konsulentens kontaktoplysninger - herunder navn og adresse - fremgå af kontrakten. Kundens oplysninger skal påføres under faktureringsadresse. Levering af data kan ske til kunden eller direkte til konsulenten. Når fakturaen er betalt, har kunden brugsretten til data. Kunden skal derfor overholde restriktionerne for videregivelse eller salg i uforarbejdet form. Konsulenten må kun anvende data til de formål, kunden har specificeret. Efter endt samarbejde mellem kunden og konsulenten må konsulenten ikke opbevare eller benytte kundens data. Afvigelse herfra kan kun ske, hvis kunden har indgået en videresalgsaftale med Danmarks Statistik (jf. punkt 16 om vidersalgsaftaler), eller andet er aftalt mellem kunden og Danmarks Statistik., Danmarks Statistik har ret til at lade tredje part udføre dele af eller hele opgaver i ethvert aftaleforhold. , 10. Møder og anden konsulentbistand, Møder afholdt på opfordring fra kunden afregnes efter gældende servicetimetakst (se afsnit 12 nedenfor)., Tilbudsgivning på opgaver, der kan afklares inden for 1 time sker uden beregning. Tilbudsgivning omfatter  undersøgelse af om data kan fremskaffes og til hvilken pris. Yderligere afklaring af indhold og leveringsvilkår udarbejdes som en forundersøgelse og afregnes pr. påbegyndt time efter gældende timetakst., Såfremt kunden efterfølgende bestiller en opgave, hvor forundersøgelsen har lagt grundlaget for afvikling af opgaven, vil tiden anvendt til forundersøgelsen blive modregnet i den samlede opgavepris. Undtagelsen herfra er bl.a. forhandling og tilbudsgivning på interviewopgaver samt salg af standardprodukter, hvor der er en prisliste. , Danmarks Statistik forbeholder sig ret til at tage betaling for rådgivning i forbindelse med udførelsen af opgaver udover det, der er fastlagt i en konkret aftale. (se også punkt 11 om prispolitik)., 11. Vilkår i aftaleforhold, Danmarks Statistik har en fast praksis for anvendelse af standardkontrakter, som sikrer kunden et overblik over den indgåede aftale. I kontrakten præciseres fx leveringstidspunkter, beskrivelse af indholdet i leverancen, afklaring af datarettigheder, pris samt eventuelt specielle forhold omkring diskretionering, copyright, betalingsbetingelser mv. Vedlagt kontrakten er , Vilkår for Aftaler, , som bl.a. præciserer Danmarks Statistiks ansvar, regler for videregivelse af det leverede materiale, betalingsbetingelser, regler for opsigelse af aftaler mv. , Danmarks Statistik indgår ikke aftaler, som indebærer bodsklausuler eller eksklusivaftaler. , Hvis andet ikke er aftalt eksplicit eller nævnt i Danmarks Statistiks standardkontrakt er alle aftaleforhold mellem kunden og Danmarks Statistik underlagt , Danmarks Statistiks Vilkår for Aftaler, ., 12. Prispolitik og betalingsbetingelser, Danmarks Statistiks prispolitik sikrer, at prisen dækker de omkostninger, der er forbundet med opgaven. Prisen skal desuden bidrage til at dække eventuelle omkostninger, der er forbundet med at gøre data klar til specialkørsler af enhver art. , Se priser og læs mere om Danmarks Statistiks prispolitik, Tilbud afgives som hovedregel med en fast aftalt pris. Enkelte dele af en opgave vil kunne afvikles efter regning, fx i forbindelse med diskretionering eller testkørsler på et endnu ukendt materiale. , Afhængig af opgaven falder betaling enten som engangs-, forud- eller ratebetaling. Betalingsbetingelser fastsættes af Danmarks Statistik i konkret aftale. , 13. Ikrafttrædelse, En aftale mellem Danmarks Statistik og kunden træder i kraft, når der foreligger en accept af tilbud fra kundens side. , 14. Produktinformation, Der tages forbehold for fejl og ændringer i oplysninger i materiale offentliggjort eller leveret af Danmarks Statistik. Eventuelle fejl eller ændringer kan ikke gøres gældende over for Danmarks Statistik. , 15. Fortrydelsesret og klager, Kunden har ingen fortrydelsesret i forbindelse med køb af data eller andet elektronisk materiale, som fx er downloadet eller leveret via e-post. , Der ydes 14 dages fortrydelsesret på køb af bøger eller andet materiale, som ikke er i elektronisk form. , Efter opgaven er leveret har kunden 30 dage til at påberåbe sig fejl og mangler. Kunden skal skriftligt informere om fejlen til den medarbejder, som har leveret eller afviklet opgaven., 16. Videresalgsaftaler eller offentliggørelse, Videregivelse, udlån, udlejning eller salg af leverede tabeller eller data til tredjemand må alene ske ved indgåelse af videresalgsaftale med Danmarks Statistik. Offentliggørelse af data, fx på internettet eller mangfoldiggørelse i form af andet medie, må alene ske efter forudgående aftale med Danmarks Statistik. , 17. Format og medie for levering, Formater for levering aftales fra opgave til opgave. Specielle ønsker til formater aftales i forbindelse med indgåelse af aftale. Opgaver sendes typisk via e-post eller fremsendes på CD-rom.

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/skraeddersyede-loesninger/priser-og-aftalevilkaar/forretningsvilkaar-og-betingelser

    Kvalitet i officiel statistik

    Der er flere forhold, der kendetegner kvalitet i officiel statistik, selvom det ofte er præcisionen, der fokuseres på – altså hvor præcist statistikken beskriver virkeligheden. Men for den enkelte bruger er det også vigtigt, at statistikken er relevant således, at den beskriver det fænomen, brugeren er interesseret i. Statistikken skal også være aktuel nok til, at den kan være grundlag for beslutninger, og der må derfor ikke gå for lang tid, inden den publiceres. Tidsserier, som beskriver udviklingen på et område, og er sammenlignelig med tilsvarende udviklinger i andre lande, er tit vigtige. For brugerne skal tallene kunne findes uden for meget besvær, og de skal være lette at forstå.,  , Hvad er officiel statistik?, Statistik bidrager til, at beslutninger på alle niveauer i det danske samfund kan ske på grundlag af troværdig og objektiv information – alt lige fra regeringspolitik og forskning til private virksomheders ageren og individers hverdagsvalg. En forudsætning for dette er imidlertid, at der findes standarder, som sikrer, at statistikken er troværdig og objektiv. For at imødekomme denne problemstilling er begrebet ’Officiel Statistik’ introduceret i Lov om Danmarks Statistik. Statistik, som er offentligt produceret, og som lever op til en række kvalitetskriterier, kan ifølge loven få betegnelsen officiel statistik. For andre offentlige myndigheder, som producerer statistik, er der udarbejdet retningslinjer for officiel statistik, som er nærmere beskrevet på , Portal for officiel statistik, .,  , Fælles kvalitetsramme, Adfærdskodeks for europæiske statistikker er en fælles ramme for kvaliteten i europæiske statistikker. Adfærdskodeksen består af 16 principper, som dækker institutionelle forhold, produktionsprocesser og statistiske produkter. Adfærdskodeksen blev udviklet i 2005 og revideret i 2011 og i 2017., Kodeksen er udarbejdet for at styrke tilliden til det europæiske statistiksystem og for at sikre, at alle producenter af officiel statistik i EU anvender de bedste internationale statistiske principper og metoder., Adfærdskodeks for europæiske statistikker, Adfærdskodeks for europæiske statistikker er et fælles rammeværk for kvaliteten i europæiske statistikker, Adfærdskodeksen består af 16 principper, som dækker institutionelle forhold, produktionsprocesserne og de statistiske produkter. Adfærdskodeksen blev udviklet i 2005 og revideret i 2011 og i 2017. , Kodeksen er udarbejdet for at styrke tilliden til det europæiske statistiksystem og for at sikre, at alle producenter af officiel statistik i EU anvender de bedste internationale statistiske principper og metoder., Adfærdskodeks for europæiske statistikker, Adfærdskodeks for europæiske statistikker er udarbejdet for at styrke tilliden til det europæiske statistiksystem og for at sikre, at alle producenter af officiel statistik i EU anvender de bedste internationale statistiske principper og metoder. Adfærdskodeksen er fremsat i en meddelelse fra EU Kommissionen og er blevet tiltrådt af Rådet af Økonomi- og Finansministre. De politiske myndigheder og statistikmyndighederne i EU har forpligtiget sig til at overholde principperne i adfærdskodeksen, så der sikres uafhængig statistik af høj kvalitet., Adfærdskodeksen trådte i kraft i 2005 og blev revideret i 2011 og igen i 2017. Det var især større krav vedrørende statistikmyndighedernes uafhængighed, kvalitetsstyring, koordinering og databeskyttelse, der var fokus for revisionerne., Adfærdskodeksen bygger på 16 principper fordelt på tre hovedområder, nemlig de institutionelle rammer, statistiske fremgangsmåder og statistiske produkter. Til hvert princip knytter sig en række indikatorer til implementeringen af kodeksen. , Institutionelle rammer, Faglig uafhængighed, Koordinering og samarbejde, Bemyndigelse til at indsamle data samt adgang til data, Tilstrækkelige ressourcer, Kvalitetsforpligtelse, Statistisk fortrolighed og databeskyttelse, Upartiskhed og objektivitet, Fremgangsmåder, God metodologi, Egnede statistiske fremgangsmåder, Begrænset byrde for respondenterne, Omkostningseffektivitet, Produkter, Relevans, Nøjagtighed og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Sammenhæng og sammenlignelighed, Tilgængelighed og klarhed, Læs mere om de 16 principper i "Adfærdskodeks for europæiske statistikker" (pdf),  , Som en støtte til adfærdskodeksen er der udarbejdet et rammeværk for kvalitetssikring, Quality Assurance Framework. Det understøtter kvalitetskravene og giver råd om metoder, værktøjer og praksis, som kan være nyttige ved implementering af tiltag for at kunne leve op til adfærdskodeksen., Quality Assurance Framework of the European Statistical System (pdf),  , FN's principper for officiel statistik, Det europæiske adfærdskodeks bygger på FN's grundlæggende principper for officiel statistik. FN's statistiske Kommission vedtog den 14. april 1994 de grundlæggende principper for officiel statistik og Danmarks Statistik bestræber sig på at leve op til disse principper., FN's principper for officiel statistik, Princip 1. Den officielle statistik er et uundværligt element i ethvert demokratisk samfunds informationssystem, hvorfra data inden for områder som økonomi, demografi, sociale forhold og miljø skal være tilgængelig for den statslige administration, samfundsøkonomien og offentligheden. Med dette formål for øje, skal de officielle statistiske institutioner producere statistikker, som har en høj brugsværdi, og stille dem til rådighed for offentligheden på et upartisk grundlag for at imødekomme borgernes krav om almen oplysning., Princip 2. For at bevare den officielle statistiks troværdighed er det nødvendigt for de statistiske institutioner at træffe beslutninger, som er i overensstemmelse med faglige hensyn, herunder videnskabelige principper og faglig etik omkring metoder og fremgangsmåder for dataindsamling, bearbejdning, opbevaring og formidling af statistiske data., Princip 3. For at gøre det lettere at fortolke de statistiske data korrekt skal de statistiske institutioner præsentere information om datakilder, metoder og fremgangsmåder for statistikken i overensstemmelse med videnskabelige normer., Princip 4. De statistiske institutioner er berettigede til at kommentere fejlagtige fortolkninger og misbrug af statistikken., Princip 5. Data til statistiske formål kan udtrækkes fra alle typer af datakilder, hvad enten det er statistiske undersøgelser eller administrative registre. Ved udvælgelse af datakilden skal der tages hensyn til kvalitet, aktualitet, omkostninger og respondentbyrden., Princip 6. Individoplysninger indsamlet af de statistiske institutioner til statistisk bearbejdning, hvad enten de kan henføres til fysiske eller juridiske personer, skal behandles fortroligt og må udelukkende anvendes til statistiske formål., Princip 7. De love, bestemmelser og forholdsregler, som de statistiske systemer fungerer i henhold til, skal være tilgængelige for offentligheden., Princip 8. Koordinering mellem de statistiske institutioner inden for hvert land er af afgørende betydning for at opnå et sammenhængende og effektivt statistiksystem., Princip 9. At de statistiske institutioner i hvert enkelt land anvender internationale begreber, klassifikationer og metoder fremmer sammenhængen og effektiviteten i de statistiske systemer på alle niveauer., Princip 10. Bilateralt og multilateralt statistiksamarbejde bidrager til at forbedre de officielle statistiksystemer i alle lande.,  , Europæisk kvalitetsvurdering – ESS peer review, Der gennemføres med jævne mellemrum evalueringer og gennemsyn af Danmarks Statistik, herunder internationale evalueringer, som fx ESS peer review. Peer reviewet har til formål at evaluere, om EU-medlemslandene og EFTA-landene efterlever de 16 grundlæggende principper for officiel statistik, som er fastsat i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (European Statistics Code of Practice, CoP). Derudover skal koordinationen inden for det nationale statistiksystem samt integration i forhold til ESS evalueres., I foråret 2022 blev Danmark senest vurderet af et europæisk ekspert-team i et peer review. Det europæiske ekspert-team, som er organiseret af Eurostat, har fået indblik i statistikproduktionen igennem dokumenter og en selvevaluering. Ekspert-teamet har haft samtaler med Danmarks Statistik, andre producenter af europæisk statistik, medier og andre brugere af europæisk statistik samt repræsentanter for leverandører af data til statistikproduktion. De andre producenter af europæisk statistik, der også blev vurderet, er Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Udlændingestyrelsen. Som et resultat af peer reviewet har ekspert-teamet afleveret en rapport, som ud over en gennemgang af den danske statistiksystem indeholder en række forbedringsforslag, som kan bidrage til at bedre kvaliteten af den officielle statistik i Danmark. Rapporten kan ses her:, Peer review-rapport 2022 (pdf), Opfølgning på det europæiske peer review 2022, I foråret 2022 blev Danmarks Statistik senest vurderet af et europæisk ekspert-team i et peer review. Som et resultat af peer reviewet blev der udarbejdet en peer review-rapport med anbefalinger til forbedringer. Danmarks Statistik har som opfølgning på rapportens anbefalinger udarbejdet en række forbedringstiltag (’improvement actions’), som vi arbejder på at implementere frem mod 2027. Vores forbedringstiltag kan findes i dokumentet linket til herunder.,  , Forbedringstiltagene blev formuleret i slutningen af 2022, men offentliggøres først i november 2024, da en længerevarende harmoniseringsproces i Eurostat har forsinket processen. For nogle områder kan forsinkelsen resultere i at der er igangsat processer, som ikke er beskrevet i vores forbedringstiltag eller at nogle tiltag har mistet deres relevans og aktualitet., Opfølgning på peer review - forbedringstiltag (pdf),  , Der har tidligere været gennemført to runder peer reviews – i 2007 og i 2015 – og rapporterne fra disse kan ses her:, Peer review-rapport 2015 (pdf), Peer review-rapport 2007 (pdf),  ,  

    https://www.dst.dk/da/OmDS/kvalitet-og-styring/kvalitet-for-statistikproduktion/kvalitet-i-officiel-statistik

    Valg

    Hvor finder jeg statistik om valg afholdt i Danmark og i udlandet?, Herunder finder du valgresultater og statistik om forskellige typer af valg - både seneste afholdte valg og historiske valg., Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet., Folketingsvalg, Folketingsvalget 2022, Detaljerede oplysninger om folketingsvalget 2022 findes i publikationen , Folketingsvalget, , på , Danmarks Statistiks valghjemmeside, , i , Statistikbankens tabeller, og hos , KOMBIT, ., Tidligere folketingsvalg, Oversigtstabeller findes i diverse årgange af , Statistisk Årbog, ., Statistikbanken, har udvalgte resultater tilbage til 1971., Danmarks Statistik har udgivet uddybende publikationer om valgene , 2011, , , 2015, og , 2019, ., Danmarks Statistiks udgivelser vedrørende , folketingsvalg 1848-2007,  er digitaliserede og online tilgængelige., Se publikationsfortegnelse over alle Danmarks Statistiks udgivelser vedrørende rigsdags-, landstings- og folketingsvalg: , Publikationer om folketingsvalg udgivet af Danmarks Statistik, Andre kilder til tidligere folketingsvalg, Detaljerede oplysninger om folketingsvalg siden 2005 findes på , KOMBITs hjemmeside, ., Uddybende publikationer om  valgene 1990 til 2019 kan findes via; , Indenrigs- og Boligministeriets hjemmeside, ., På Folketingets hjemmeside findes informationer om , det danske valgsystem og Folketingsvalg, . I deres , "Tal og fakta om valg og afstemninger",  finder man bl.a. en liste over årsagen til udskrivelse af folketingsvalg siden 1945, en oversigt over valgretsalder gennem tiderne og en oversigt over valgkampens længde siden 1953. , [Opdateret oktober 2025], Kommunale og regionale valg, Valg i kommuner, amter og regioner , I Statistikbanken kan du finde tabeller over , valg til kommuner, amtskommuner og regionsråd, i perioden 1970-2021., For at se de ældre tabeller skal du klikke på "Arkiv" under tabellerne., I , Statistisk Årbog, findes tabeller med overordnede resultater af regionale valg gennem tiden. Statistisk Årbog blev sidste gang udgivet i 2017 med tabeller over hhv. stemmeprocent og stemmefordeling ved , regionsvalget 2013,  og , kommunalvalget 2013, ., Danmarks Statistiks udgivelser om regionale valg samlet i publikationsfortegnelse, For udgivelser i serierne Statistiske Meddelelser, Statistiske Efterretninger og enkeltstående publikationer, se nedenstående publikationsfortegnelse:, Publikationer om regionale valg udgivet af Danmarks Statistik, Andre kilder, Detaljerede oplysninger om kommunalvalg siden 2001 og regionsvalg siden 2013 findes på , KOMBITs hjemmeside, . Det er her muligt at se stemmetal fordelt på opstillede personer og afstemningssteder., [Opdateret oktober 2025], Europa-Parlamentsvalg, Europa-Parlamentsvalg, Resultater fra valgene i 2009, 2014, 2019 og 2024 kan ses på , Danmarks Statistiks valghjemmeside,  og i , Statistikbankens tabeller, . , I Statistisk Årbog kan du finde oversigtstabel med afgivne stemmer, stemmeprocent, kandidatfordeling mv. for , valg til Europa-Parlamentet i 2009 og 2014, ., Detaljerede resultater for valgene 2004, 2009, 2014, 2019 og 2024 findes hos , KOMBIT, ., Danmarks Statistiks udgivelser om valg til Europa-parlamentet samlet i publikationsfortegnelse, Publikationer om Europa-Parlamentsvalg udgivet af Danmarks Statistik, Dansk valgdeltagelse, Hos Folketingets EU-oplysning finder man en , grafik over den danske stemmeprocent, fra samtlige valg fra 1979 og frem., Center for Valg og Partier har lavet rapporter om , borgernes valgdeltagelse,  ved Europa-Parlamentsvalget 2014 og 2019, fordelt på bl.a. alder, køn, uddannelse, indkomst og herkomst., Valg til Europa-Parlamentet i andre lande, Hos , Europa-Parlamentet, finder man både det europæiske resultat, de nationale resultater samt , historiske valgdata fra 1979 og frem, ., [Opdateret oktober 2025],  , Folkeafstemninger, Folkeafstemninger om grundloven, valgretsalder, EF/EU mv., Resultaterne af de seneste folkeafstemninger vedr. fælles patentdomstol 25. maj 2014, retsforbeholdet 3. december 2015 og forsvarsforbeholdet 1. juni 2022 kan ses i:, Statistiske Efterretninger: Befolkning og valg, 2014:5, og , 2015:4, Folkeafstemning den 1. juni 2022, Statistikbankens tabeller, Danmarks Statistiks valghjemmeside, I Statistisk Årbog findes en tabel over , folkeafstemninger fra 1916 til 2015, med oplysninger om dato, emne, antal vælgere, afgivne stemmer, stemmeprocent osv. , Danmarks Statistiks udgivelser om folkeafstemninger samlet i publikationsfortegnelse, Publikationer om folkeafstemninger udgivet af Danmarks Statistik, Andre kilder, Detaljerede resultater findes på , KOMBIT, for folkeafstemningerne om den fælles patentdomstol (2014), omdannelse af retsforbeholdet (2015) og Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet (2022)., Folketinget har en temaside med , liste over folkeafstemninger, fra 1916 og frem., [Opdateret oktober 2025], Menighedsrådsvalg, Valg til menighedsråd, Danmarks Statistik har offentliggjort resultatet af menighedsrådsvalg fra 1949-2012 i , Statistisk Årbog, og , Statistiske Efterretninger, ., Se publikationsfortegnelsen herunder for oplysninger om hvilke årgange/numre af Statistiske Efterretninger resultaterne af de enkelte valg er offentliggjort i., Danmarks Statistiks udgivelser om menighedsrådsvalg samlet i publikationsfortegnelse, Publikationer om menighedsrådsvalg udgivet af Danmarks Statistik, Andre kilder, Kirkeministeriet har oplysninger om resultatet af valget i 2024 i deres , nyhedsbrev, ., Kirkeministeriet har oplysninger om resultatet af valget i 2020 i deres , nyhedsbrev, og i , et notat,  til Folketingets Kirkeudvalg., Kirkeministeriet har oplysninger om resultatet af valget i 2016 i deres , nyhedsbrev, med tilknyttede Excel-filer med detaljerede resultater efter stift og provsti.,  , [Opdateret oktober 2025], Valg i andre lande, Valg i Norden, Tal for de nordiske lande vedrørende valgdeltagelse ved Europa-Parlamentsvalg, nationale valg samt andelen af kvinder i de nationale regeringer findes i , Nordic Statistics database, ., Mere detaljerede tabeller kan ses hos statistikbureauerne i de enkelte lande:, Island - , Hagstofa Íslands, Finland - , Tilastokeskus, Norge - , Statistisk Sentralbyrå, Sverige - , Statistiska Centralbyrån, Åland - , Ålands statistik- och utredningsbyrå, Rigsfællesskabet, Valg af Færøernes og Grønlands medlemmer i Folketinget fremgår af publikationerne om , folketingsvalg, ., Folketinget, har oversigt over folketingsvalg i Grønland siden 1977 og folketingsvalg på Færøerne siden 1953., Det færøske statistikbureau har oplysninger om valg til , Folketinget,  og valg til , Løgtingið / Lagtinget, ., Det grønlandske statistikbureau har oversigtstabeller over valg til Inatsisartut / Landstinget i , "Statistisk Årbog", og , "Grønland i tal", . , På , Valg.gl, finder man detaljerede valgdata fordelt på kommune, byer og afstemningssteder., Internationalt, Hos IDEA (International Institute for Democracy and Electoral Assistance) findes oplysninger om stemmeprocenter ved valg i mange lande. Både i publikationen ", Voter Turnout Since 1945: A Global Report, " og i , databasen, ., IPU (Inter-Parliamentary Union) samler oplysninger om valg i 193 lande i deres , PARLINE database, ., Her findes også en tabel om andelen af , kvinder i de nationale parlamenter, ., På Election Guide findes informationer om , afholdte og kommende valg i alverdens lande, ., [Opdateret oktober 2025], Forskning om valg og vælgere, Forskning om valg og vælgere, De Danske Valgundersøgelser, (DNES) har siden 1971 været gennemført af skiftende tværinstitutionelle forskningsgrupper ved de danske universiteter.,  Hovedformålet med undersøgelserne er at afdække de væsentligste årsager til, at vælgerne stemmer, som de gør. På valgprojektet.dk finder man en , litteraturliste, over publikationer fra undersøgelserne, samt notatet , "Danske vælgere 1971-2019 — En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv.", . Data fra De Danske Valgundersøgelser kan downloades hos , Rigsarkivet, . , Geografiske data for en lang række folketingsvalg, kommunalvalg og folkeafstemninger siden 1979 opgjort helt ned på de enkelte valgsteder kan downloades fra , Den Danske Valgdatabase, . , Københavns Universitets Center for Valg og Partier offentliggør rapporter og arbejdspapirer om , valgdeltagelse, valgkamp og partimedlemskab, . , [Opdateret oktober 2025]

    https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/valg

    Ofte stillede spørgsmål

    Hurra for CPR som fylder 50 år!

    Det Centrale Personregister, eller CPR-registret, kom til verden i 1968 og har dermed i år 50 års fødselsdag. At Danmark i dag er med helt fremme i det internationale felt, når det gælder statistik, skyldes i høj grad Det Centrale Personregister., 12. juni 2018 kl. 11:00 ,  , Af Kim Brejnholt Hansen, Der er god grund til at fejre CPR-registrets 50 års fødselsdag. Registret, der indeholder et unikt nummer på os alle sammen, er i Danmarks Statistik den nøgle, der låser dørene op mellem alle de andre registre, og gør det muligt at kombinere data på kryds og tværs. Registret har i sine 50 leveår bidraget til at skabe enorme mængder viden om det danske samfund., - CPR-registret spiller en fuldstændig afgørende rolle, fortæller Niels Ploug, der er afdelingsdirektør for personstatistik hos Danmarks Statistik og fortsætter., - Da CPR-registret kom til verden i 1968 var der ikke særligt mange administrative registre, men det har jo udviklet sig over tid. Der er kommet registre på uddannelsesområdet, arbejdsmarkedsområdet og på alle de områder, hvor folk er i kontakt med det offentlige. Derudover begyndte dele af den private sektor, som for eksempel bankerne, også at anvende CPR-nummeret som registreringsenhed, og det betyder, at man i dag kan samkøre registre om stort set, hvad som helst i det danske samfund, fortæller Niels Ploug., CPR giver klarhed, Et af de områder, hvor CPR-registret bliver brugt er på skole- og daginstitutionsområdet. For nogle år tilbage udviklede Danmarks Statistik, i samarbejde med en håndfuld kommuner, et standardprodukt, som kan hjælpe kommuner med at få et overblik over elevsammensætningen på deres folkeskoler. Produktet hedder ”Børn og unge i kommunens institutioner”, og bliver brugt af en række kommuner til at fordele midlerne til skoler og daginstitutioner. Det fortæller Anita Saaby, der er afdelingsleder ved DST Consulting hos Danmarks Statistik., - Det fungerer på den måde, at kommunerne sender os CPR-numrene på børnene på de enkelte skoler eller daginstitutioner. Så trækker vi nogle oplysninger på børnenes forældre fordelt på seks forskellige parametre. Vi ser om det er børn af enlige forældre, om de er i beskæftigelse, hvilken indkomstgruppe de ligger i, deres etniske herkomst, deres uddannelsesniveau og om de får det vi kalder indkomsterstattende ydelser, altså offentlige overførsler. Det giver kommunerne et godt overblik over, hvor mange børn der er på de enkelte skoler, som med stor sandsynlighed får brug for ekstra ressourcer, fortæller Anita Saaby.,  , Lars og Tina var de mest almindelige navne i 1968 da CPR-registret blev til, Figuren viser at Lars og Tina er de mest almindelige drenge- og pigenavne blandt de personer, som fylder 50 år i 2018, og som er født i Danmark. 1.620 hedder Lars, mens 1.425 hedder Tina. Efter Lars og Tina følger Henrik og Michael for mænd og Charlotte og Helle for kvinder. I hele befolkningen er Peter og Anne mest populære. Lars er på en fjerdeplads blandt alle drengenavne, mens Tina ligger nummer 20 blandt pigerne., Kilde: , Bag Tallene, , Danmarks Statistik. I artiklen i Bag Tallene finder du flere tal om dem der blev født samtidig med CPR.,  , En af de kommuner der benytter sig af ”Børn og unge i kommunens institutioner” er Hvidovre Kommune, hvor Henrik Raaschou-Nielsen er chefkonsulent for Center for Økonomi og Analyse., - I 2014 lavede vi en ny budgetmodel, og i den forbindelse ville vi gerne vide, hvordan det socioøkonomiske felt fordeler sig i de enkelte skoledistrikter, og så fandt vi frem til det her produkt inde hos Danmarks Statistik, fortæller Henrik Raaschou-Nielsen., - Inden 2014 havde vi en model, der var baseret på skolernes egne indberetninger, og så lavede vi en fordeling af midlerne på baggrund af det. Det var i virkeligheden et lidt uigennemskueligt system for alle parter. Den her løsning fra Danmarks Statistik har givet noget objektivitet og en langt større klarhed på området, både i forhold til skolerne og i forhold til os her i den centrale administration, siger Henrik Raaschou-Nielsen, Billigt og effektivt, Et andet godt eksempel på CPR-registrets anvendelighed er ifølge afdelingsdirektør for personstatistik Niels Ploug, når der skal laves folketælling., - Alle lande i verden skal lave en folketælling hvert 10. år. I rigtig mange lande gøres det ved, at man sender skemaer ud til befolkningen, som de så skal udfylde. Det er en kæmpe operation som kræver, at mange af mine kollegaer i andre lande skal ud og ansætte hundredvis og i nogle tilfælde, som for eksempel i USA, tusindvis af medarbejdere til at tage sig af det. Men fordi vi har CPR-systemet kan vi nøjes med at ansætte en enkelt ekstra medarbejder i en kort periode. Pointen med det eksempel er selvfølgelig, at CPR-systemet er ekstremt effektivt og billigt, og det betyder også, at vi har langt færre ansatte end statistikbureauer i andre lande af tilsvarende størrelse, fortæller Niels Ploug., Når man har et system som det danske CPR-system er sikkerhed altafgørende. Oplysningerne skal være anonymiseret og må aldrig kunne spores tilbage til den enkelte borger. Det sikres blandt andet ved hjælp af løbenumre, fortæller Niels Ploug., - Når for eksempel kommunerne kommer med CPR-numre på skoleelever, så er det første vi gør, at udskifte CPR-numrene med neutrale løbenumre. Det betyder, at vores medarbejdere ikke sidder og arbejder med de konkrete personnumre, men derimod med nogle helt anonymiserede numre, som de ikke kan udlede noget af. Derudover arbejder vi med nogle standarder i vores statistikker, som betyder, at der i de enkelte celler i tabellerne kun må optræde grupper af en vis størrelse, så man aldrig kan finde oplysninger på personniveau, afslutter Niels Ploug., Fakta #1 Kort om CPR, CPR er en forkortelse for Det Centrale Personregister. Systemet blev indført i 1968 i Danmark og i 1972 på Grønland. Personer på Færøerne optages ikke i CPR.,  , CPR-nummeret består af 10 cifre og er et personligt identifikationsnummer, som gives til statsborgere og folk med opholdstilladelse i Danmark, samt folk der er bosat udenfor Danmark, men er medlem af ATP eller er skattepligtige efter skattekontrolloven. De første 6 cifre angiver fødselsdatoen og de 4 sidste cifre er et løbenummer. CPR indeholder mange andre personoplysninger udover personnummeret. Fx oplysninger om navn, adresse, fødselsoplysninger, oplysninger om slægtskab, civilstand og statsborgerskab., De 25. juni 2014 vedtog Folketinget en lov der tillader tildeling af nyt personnummer til personer der oplever sig som tilhørende et andet køn. , Læs mere om CPRs historie her, Fakta #2 Den rige ældre dame fra Gjern – en anekdote, Nummeret er ofte blevet brugt som eksempel på et ”fiktivt” cpr-nummer. Men nummeret har faktisk eksisteret og tilhørte en ældre dame i Gjern. Hun fik stor indflydelse på Gjern Kommunes budgetter nogle år, fordi et større valuta-spekulationsfirma havde brugt nummeret til at postere alle udenlandske kunder, så de kunne passes ind i kartotekerne. Desværre kom firmaet til at udlevere det ”opdigtede” CPR-nummer med de store indtægter til skattevæsenet., Skattevæsenet troede derfor, at den ældre dame fra Gjern var blevet mangemillionær, og Gjern Kommune justerede derfor budgetterne. Ingen forsøgte at kontakte den ældre dame, som faktisk var død og kun blev ”holdt i live” i registrene. Der var ikke sket noget ulovligt, men skatteyderne i Gjern fik de efterfølgende år forhøjet trækprocenten., Kilde: Tom Vilmer Paamand, Niels Ploug,  , Tidl. Afdelingsdirektør, Personstatistik, Danmarks Statistik, Anita Saaby,  , Tidl. Afdelingsleder, DST Consulting, Danmarks Statistik, Henrik Raaschou-Nielsen,  , Chefkonsulent, Center for Økonomi og Analyse, Hvidovre Kommune

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2018/2018-06-12-hurra-for-cpr-som-fylder-50-aar

    Forskningsservice gennem et kvart århundrede

    1. januar 1988 er en mærkedag i Danmarks Statistiks historie. Fra det tidspunkt har danske forskningsinstitutioner haft mulighed for at grave sig ned i den uendelige mængde af data om Danmark og danskerne, som Danmarks Statistik ligger inde med. Her blev nemlig åbnet op for Danmarks statistiks forskningsservice. I dag benytter mere end 1.400 forskere om året sig af denne mulighed., 2. december 2014 kl. 9:00 ,  , UDEN DENNE ÅBNE TILGANG, til data ville meget forskning ikke kunne lade sig gøre og meget viden om vores samfund og land ville ikke eksistere. Mængdemæssigt har brugen af Damarks Statistiks forskningsdata være konstant stigende fra dag et. Det skyldes, at der er et behov, og at der er mange tilfredse kunder i butikken. På sundhedsområdet er det fx muligt at lave effektstudier, som både lægevidenskaben og industrien har glæde af, idet man kombinerer sociale data med data fra Lægemiddelstyrelsens kæmpe database over danskernes medicinforbrug. , DEN NÆSTEN DANSKE NOBELPRIS I ØKONOMI., Også ude i den store verden her ordningen givet genlyd. En amerikansk forsker, Dale T. Mortensen, har modtaget en Nobelpris i økonomi bl.a. på grund af sit arbejde med IDA, den Integrerede Database for arbejdsmarkedsforskning. Hans modeller beskriver sammenhængen mellem virksomheders vækst, arbejdsløshed, ledige jobs og lønninger. Disse modeller blev udbygget med danske data i 1980’erne og 1990’erne, og dette var stærkt medvirkende til den flotte pris. I 2010 blev modellerne så fundet værdige til Nobelprisen i økonomi. , TRE KRITIKPUNKTER FRA FORSKERNE., Forskerne var da også fra starten meget tilfredse med, at de nu havde bedre muligheder for at anvende den guldgrube af data om danske samfundsforhold, som Danmarks Statistik ligger inde med. Men forskerordningen var ikke en rendyrket succes fra starten af. , ”Kravet om den fysiske tilstedeværelse var den ene ting, forskerne var utilfredse med. Og så var de utilfredse med priserne på data og utilfredse med priserne for at køre på forskermaskinen. Det var sådan set de tre centrale kritikpunkter af os,” siger daværende rigsstatistiker Jan Plovsing. , Denne kritik mundede ud i, at Danmarks Statistik fra 2000 stillede en webopkobling til rådighed, så forskerne ikke længere behøvede bevæge sig hen til Danmarks Statistik, når de skulle arbejde med data. Det var et kæmpe fremskridt. Fra 2002 fik Danmarks Statistik en bevilling, der muliggjorde, at data blev stillet gratis til rådighed. , SIKKERHED, SIKKERHED, SIKKERHED., Forskerne var også utilfredse med, at de ikke kunne få udleveret data med identificerbare personoplysninger, fx med cpr-nummer. Men en helt central forudsætning for, at ordningen kan eksistere er netop, at datasikkerheden er helt i top. Forskerne må under ingen omstændigheder kunne identificere enkeltindivider og enkeltvirksomheder. Dette punkt er der aldrig blevet gået på kompromis med. , Sikkerheden af borgernes og virksomhedernes data blev både dengang og nu vægtet højere end forskernes tilfredshed. Man har dog fundet løsninger, så forskerne alligevel har mulighed for at gennemføre analyser med udgangspunkt i individdata. , FOR AT SIKRE EN MAKSIMAL DATASIKKERHED , tages flere forholdsregler. Danmarks Statistik erstatter personnumre og andet, der kan identificere enkeltindivider, med nogle projektspecifikke løbenumre, der ikke siger, hvem personen er, men stadig gør det muligt at koble data fra flere kilder. Samtidig sikres, at de samkøringer af registrerede oplysninger, som er nødvendige, sker under lukkede og kontrollerede forhold. Endelig forpligter forskerne sig til kun at trække generelle resultater og ikke individuelle oplysninger ud, og de underkaster sig kontrol heraf. På den måde kan forskerne eksempelvis stadig følge forskellige udvalgte gruppers livsforløb uden at få kendskab til personernes identiteter. , DATASIKKERHED ER HJERTEBLOD., Danmark og de øvrige nordiske lande er i hele verden berømte for deres liberale tilgang til national statistik. Dette kan kun lade sig gøre, hvis man har befolkningens tillid. , ”Det er det vigtigste. For uden at folk har tillid til, at vi passer godt på data, og de ikke kommer ud og bliver brugt mod folk, så kan vi ikke have nogen statistik. Så det er simpelthen et kernepunkt for Danmarks Statistik. Det er hjerteblod,” siger Lars Thygesen, som er afdelingsdirektør for bl.a. forskerservice og formand i Danmarks Statistiks datafortrolighedsudvalg. , Borgernes tillid har stor betydning for, at der kan laves så god statistik af så høj kvalitet som muligt – og Danmarks Statistik har aldrig nogensinde haft uheld med udslip af data indeholdende deres personnumre eller personlige oplysninger. , FOR AT FÅ ADGANG TIL DATA SOM FORSKER, skal man være en del af et forskningsmiljø, som er tilstrækkeligt stort og anerkendt til at blive autoriseret, som bruger af Danmarks Statistiks forskerordning. Den ansvarlige chef skal skrive under på en erklæring om vilkårene for behandling af data, samt at forskerne på stedet aldrig vil søge efter enkeltpersoner eller virksomheder. Det samme skriver de enkelte forskere også under på. , STRAMME SANKTIONER, er i vente, hvis forskerne bryder dette regelsæt. Hvis en forsker fra en autoriseret institution bryder reglerne, udelukker Danmarks Statistik enhver dataadgang for alle forskere fra den pågældende institution i kortere eller længere perioder. Det vil være meget alvorligt for de berørte institutioner, der alle er afhængige af at have adgang til data. , Danmarks Statistik har i alt 88 gange siden 2010 oplevet brud på de krav Danmarks Statistik stiller til datafortroligheden i forskerordningen. Næsten alle disse brud har handlet om, at forskerne har sendt analyseresultater, der indeholder afidentificerede oplysninger, til deres egen computer. Forskeren gør det primært for at tjekke, om de har kodet rigtigt. , Da alle oplysninger i forvejen er afidentificerede, kan en forsker ikke vide, hvilke konkrete personer oplysningerne vedrører. Men da Danmarks Statistik kræver, at man tjekker koder i det sikrede miljø, Danmarks Statistik stiller til rådighed, er dette imod Danmarks Statistiks sikkerhedskrav. Derfor opfattes og behandles det på Danmarks Statistik som et brud på datafortroligheden. Og ethvert brud er alvorligt – derfor betyder det også sanktioner., ”Vi tager brud på forskerordningens datasikkerhed meget alvorligt, og vi følger hele tiden op på kontrollen med forskernes adfærd og har strammet kraftigt op på de sanktioner, vi iværksætter, når vi opdager brud på reglerne”, siger Ivan Thaulow, der er Kontorchef i Forskning og Metode. , ”I dag er det sådan, at vi, så snart vi får mistanke om et brud lukker for al dataadgang – ikke alene for den forsker, der har forårsaget bruddet, men også for hele den institution, der er ansvarlig for pågældende forsker. Hvis den nærmere undersøgelse viser, at mistanken var begrundet, forbliver hele institutionens adgang til data lukket i mindst en måned. Sanktionerne strammes ved gentagende overtrædelser,” siger han. , ET FESTSKRIFT, er blevet udarbejdet i anledning af 25-året for Danmarks Statistiks forskningsservice. Festskriftet kommer også ind på alle de udfordringer, som en sådan forskerordning stiller i forhold til datasikkerheden og beskyttelsen af enkeltindivider og virksomhedernes oplysninger. Festskriftet findes på Danmarks Statistiks , hjemmeside, , hvor man også kan læse endnu mere om de unikke muligheder, som ordningen har givet forskere.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2014/2014-11-27-forskningsservice-gennem-et-kvart-aarhundrede

    Bag tallene

    Danske børn kommer tidligst i institution

    I Danmark går 18 procent af alle børn under et år i daginstitution. Dermed er de danske poder de børn i Norden, der kommer tidligst i institution. Barselsregler er bare én af forklaringerne, mener professor., 19. december 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, En mor går med hastige skridt mod vuggestuen, hvor hun parkerer klapvognen og løfter sit barn op. Hun bærer barnet ind, for med sine bare ti måneder er det for lille til selv at kunne gå. , Situationer som denne er helt almindelig hverdag ved de danske daginstitutioner, og sådan har det været i mange år. Men retter man blikket mod vores nordiske naboer Norge, Sverige og Finland, vil situationer som denne høre til de absolutte sjældenheder. Her er der nemlig stort set ingen børn under et år, der bliver passet i institution., I Danmark er det 18 procent af alle børn under et år, der er i daginstitution eller dagpleje uden for hjemmet, mens det er 4 procent i Norge, 1 procent i Finland og 0 procent i Sverige., Også for de etårige børn er der en markant forskel mellem Danmark og de andre nordiske lande. 86 procent af de danske etårige går i institution, mens det er 71 procent af de norske etårige, 49 procent af de svenske og bare 30 procent af de finske. , Denne nordiske sammenligning fremgår af , Nordisk Statistisk Årbog 2011, ., Barselsregler forklarer ikke alt, En helt oplagt forklaring på, hvorfor danske børn starter så tidligt i institution i forhold til de andre nordiske lande, kunne være forskelle i barselsreglerne., "Men barselsreglerne er kun en god forklaring i forhold til Sverige," understreger Jens Wamsler. Han er fuldmægtig i Beskæftigelsesministeriet og har et indgående kendskab til barselsreglerne., I Sverige er den betalte barselsperiode væsentlig længere end i Danmark, men i Norge ligger reglerne tæt på de danske, og i Finland er den betalte barselsorlov faktisk en smule kortere., Andel af 1-årige børn i daginstitution, Institutioner eller orlov - et spørgsmål om ideologi, Som professor ved Aalborg Universitet forsker Anette Borchorst blandt andet i ligestilling, barselsorlov og arbejdsmarkedet. Hun er ikke i tvivl om, at forklaringen også ligger andre steder end i reglerne. , "Jeg tror, den historiske udvikling i daginstitutionspolitiken og barselsorlovsreglerne har stor betydning, for den situation, vi ser i dag," siger hun., I Danmark startede udviklingen af daginstitutionerne, som vi kender dem i dag, for alvor i 1964, hvor alle Folketingets partier vedtog en reform, der udløste en storstilet udbygning af børneinstitutionerne., "Det skete med børnene i centrum. Det havde mindre med behovet for kvindelig arbejdskraft at gøre. Det handlede om pædagogik og børnenes udvikling. Man mente simpelthen det var godt for børnene," siger Anette Borchorst. , I Sverige havde man en anden type opfattelse., "Her siger normen, at du er en dårlig mor, hvis du kommer dit barn i institution, inden det er fyldt et år. Der er en meget stærk norm om, at børn under et år hører hjemme i familien," forklarer Anette Borchorst., For at imødekomme den holdning udbyggede man allerede i 1974 barselsorloven i Sverige i takt med, at kvinderne trådte ind på arbejdsmarkedet. Udvidelsen af orloven skete først senere i Danmark og i et mindre omfang., "Danmark har fra starten prioriteret institutionerne i stedet for den lange barsel, og det er ikke noget, man bare lige laver om på," vurderer Anette Borchorst., Finnere vælger hjemmet frem for institution, Finland er det land i Norden, hvor færrest små børn er i institution. Også her har der op gennem tiden været politiske diskussioner om, hvorvidt man skulle udbygge institutionerne eller kvindernes mulighed for at gå hjemme. I første omgang valgte man i 1973 at give alle børn ret til en institutionsplads, men senere blev loven udbygget, så det også blev muligt at få et tilskud til selv at passe sine børn eller få nogen til det i ens private hjem. , Den sidste ordning vandt ind i starten af 90'erne, hvor der var høj arbejdsløshed. Men efterhånden som arbejdsløsheden igen blev mindre, fortsatte mange kvinder med at blive hjemme hos børnene. Det fortæller Anneli Anttonen, der er professor i social policy på Tampera Universitet i Finland., "Den generelle holdning har gradvist ændret sig, så det i dag er meget almindeligt, at folk mener, at børn under tre år skal passes hjemme af forældrene. En grund er, at man mener, det er godt for børnene, en anden er, at arbejdslivet er blevet så krævende, at alle pauser fra det er velkomne," fortæller hun., Anneli Anttonen mener ikke, at Finlands geografi med de store tyndt befolkede områder har direkte indflydelse på, at færre finske børn er i institution. Indirekte mener hun dog, det har betydet, at der har været nogle stærke politiske kræfter, som har arbejdet for muligheden for, at børnene kunne blive i hjemmet de første år., Færre finske kvinder vælger arbejdsmarkedet, I dag ligger de finske kvinders beskæftigelsesfrekvens således lidt lavere end i de øvrige nordiske lande. Kun 68 procent af de finske kvinder mellem 15 og 64 år, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, er i arbejde. I Danmark er det 71 procent, i Sverige 72 procent og i Norge 74 procent., Et andet aspekt, som Anette Borchorst peger på, er, at finnerne har et mere traditionelt kvindesyn og mere traditionelle familiemodeller. De finske mænd er også dem, der holder mindst barsel i Norden. I 2010 tog finske mænd 7 procent af den samlede barselsorlov. De danske mænd ligger lidt højere med 8 procent, mens det i Norge er 15 procent og i Sverige hele 24 procent. Det fremgår ligeledes af , Nordisk Statistisk Årbog, ., Norge ligner Danmark mest, Det land, der ligger nærmest Danmark i forhold til tidlig pasning af de mindste, er Norge. Anette Borchorst mener endda, at ligheden er endnu større end det, tallene viser:, "Norge kom senere i gang med at få kvinderne ud på arbejdsmarkedet og med at udbygge institutionerne, men de seneste ti år er udbygningen af daginstitutionerne gået stærkt. Når andelen af de yngste, der er i institution, er noget lavere i Norge end i Danmark, skyldes det nok primært den kontantstøtteordning, Norge har, hvor man kan få penge for at få børnene passet i hjemmet.  Det er imidlertid ikke primært mødrene selv, der passer børnene," siger hun., Andel af børn i daginstitution fordelt på alder, årstal og lande, Hvilken løsning er mest hensigtsmæssig?, Stærke ideologier understøttet af lovgivning, forskelle i familiemønstre og udviklingen af velfærdsstaten er altså ifølge Anette Borchorst alle faktorer, som spiller ind på, hvor tidligt de nordiske børn starter i institution. Men hvilken af modellerne er så den mest hensigtsmæssige?, Det spørgsmål mener Anette Borchorst ikke har et entydigt svar. Det kommer nemlig an på gennem hvilken optik, man anskuer det., Ud fra et børnesynspunkt påpeger hun, at der er analyser, som viser, at det er godt for børnene at komme i institutioner. Det styrker deres sproglige udvikling og kan være med til at bryde den sociale arv., "Men man kan spørge sig selv, om det også gælder for børn under et år, og det er jeg ikke længere sikker på. Jeg har altid været fortaler for institutionerne, men gennem de seneste årtier er kvaliteten blevet væsentlig ringere," siger hun., En anden optik er den samfundsøkonomiske., "Vi står overfor et samfund med flere ældre og færre til at arbejde, og set i den optik er det godt for samfundet, at kvinderne kommer tidligt tilbage til arbejdsmarkedet," siger hun., En tredje vinkel handler om ligestilling. Her kan der ifølge Anette Borchorst være det problem, at vi i Danmark og Finland kun har øremærket ganske få uger af barselsorloven til fædrene, som holdes sammen med moren. Derfor bliver det ofte kvinderne, der tager langt det meste af orloven, hvilket kan give en skævvridning - blandt andet i forhold til opsparing af pension., Om den ene model er bedre end den anden, kan professoren ikke afgøre. Men hun har ikke længere lige så stor tiltro til den danske, som hun har haft. , "Børnevinklen er blevet markant nedtonet, og i dag lægges der først og fremmest vægt på, at kvinderne skal tilbage på arbejdsmarkedet. Det er ikke et frit valg, men et pres," mener hun. ,  ,  , Fakta:, Køb eller download gratis , Nordisk Statistisk Årbog 2011, Eurostat, er kilde til tal om beskæftigelsesfrekvensen.,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2011/2011-11-21-daginstitutioner

    Bag tallene

    Flere tager til landskamp på stadion

    Flere trækker i fodboldtrøjen og tager på stadion for at se landsholdet spille kamp. Den stigende interesse for fodbold mærkes også i landets idrætsforeninger, hvor det samlede medlemstal er steget det seneste år. , 30. november 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, VM i fodbold 2022 er sparket i gang, og fodbold som aktivitet er generelt af stigende interesse på og uden for banen. Både det danske herre- og kvindelandshold trækker i langt højere grad tilskuere ind på stadion, når der spilles landskampe på dansk jord. , I sæsonen 2021/2022 var der i gennemsnit 35.300 tilskuere til herrelandsholdets hjemmekampe i fodbold. Tilskuerniveauet er langt højere end ved tidligere år. I sæsonen 2006/2007 støttede lidt færre end 27.000 fodboldglade fans i gennemsnit herrelandsholdet fra hjemmetribunerne. I 2020/2021-sæsonen lød dette tal på 6.900 tilskuere pr. kamp, hvilket til dels kan tilskrives COVID-19., ”Det gennemsnitlige antal tilskuere til herrelandsholdets hjemmekampe har indtil seneste sæson ligget på et nogenlunde stabilt niveau. Tidligere afspejlede udsving typisk de år, hvor der var vigtige kvalifikationskampe til EM og VM. I sæsonen 2021/2022 har der været større efterspørgsel på herrelandsholdets hjemmekampe. Denne tendens kan blandt andet skyldes den flotte EM-slutrunde, som blev afholdt sommeren 2021,” siger Søren Østerballe, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Han tilføjer, at generelt har interessen for sport, heriblandt fodbold, været stigende i 2021, hvilket også kunne ses uden for stadion, hvor 67 pct. af de adspurgte danskere i kulturvaneundersøgelsen så sportsbegivenheder på TV., I sæsonen 2021/2022 overværede i alt 247.200 tilskuere herrelandsholdets syv hjemmekampe., Flere heppede også med til kvindelandsholdets hjemmekampe, hvor i alt 40.200 tilskuere overværede holdets seks kampe i løbet af sæsonen 2021/2022. Dette betød at 6.700 i gennemsnit overværede kvindelandsholdets hjemmekampe fra tribunen. De 40.200 tilskuere for kvindelandsholdet på et enkelt år er rekordhøjt, men skal også ses i lyset af antallet af hjemmekampe, der var det højeste antal i en længere årrække., Tilskuergennemsnit pr. kamp til kvinde- og herrelandsholdets hjemmekampe i fodbold efter sæson, Anm.: Tilskuere opgøres pr. sæson, som løber fra 1. august til 31. juli det efterfølgende år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/IDRTIL01, Flere danskere spiller fodbold i landets idrætsforeninger, Udover flere tilskuere, er der også flere danskere der selv kridter støvlerne og løber ud på grønsværen, hvor fodbold har opnået større popularitet i landets idrætsforeninger., Tal fra Det Centrale Foreningsregister viser, at de danske idrætsorganisationer havde omkring 368.000 medlemmer, der gik til fodbold i 2021, hvilket er det højeste antal siden 2015. Heraf var 296.200 mænd, mens 71.800 var kvinder på tværs af alle aldersgrupper., Det høje medlemstal gør fodbold til den mest populære sport inden for foreningsidrætten, hvor en ud af fem mandlige medlemmer spillede fodbold som aktivitet. Blandt kvinderne var denne andel 7 pct., hvilket placerer fodbold på en fjerdeplads over de mest populære idrætsgrene. I 2021 var gymnastik den mest populære aktivtiet blandt kvinder med 191.700 medlemmer., Top 4 medlemskaber af idrætsorganisationerne efter aktivitet og køn, 2021, Kilde: , www.statistikbanken.dk/IDRAKT01,  , Ses der på idrætsgrenenes popularitet blandt kommunernes medlemmer af foreningsidrætten topper fodbold på Frederiksberg, hvor mere end hvert fjerde medlem af en idrætsforening gik til fodbold. Samsø var den kommune, hvor den laveste andel af medlemmer gik til fodbold med knap 2 pct. , Om idrætsforeningernes tal, Aktivitets-, forenings- og medlemsoplysninger er baseret på Det Centrale Foreningsregister -, www.dif.dk/da/om_dif/medlemstal, . Medlemstal er her angivet som unikke medlemsskaber i en idrætsforening. En person, som er medlem i to foreninger, vil således tælle dobbelt i opgørelsen., Flere kvinder i fodboldtøjet, På trods af at fodbold lå nummer fire blandt kvinders mest populære sportsgrene inden for foreningsidrætten, var der en markant tilstrømning af kvindelige medlemmer i 2021. I 2020 havde fodboldforeningerne 62.000 kvindelige medlemmer, hvilket var steget til 71.800 i 2021, svarende til en vækst på 16 pct., De 71.800 kvindelige medlemmer af fodboldforeningerne i 2021 var rekordhøjt, hvis der sammenlignes med årene før COVID-19. Også flere mænd gik i 2021 til fodbold, når der sammenlignes med årene før og under COVID-19. At 296.200 var medlem af en fodboldforening i 2021 er dog 11.200 færre, når der sammenlignes med 2014, hvor der var 307.400 medlemmer., ”Under COVID-19 så vi inden for fodbold et fald i medlemstilslutningen for begge køn i de danske foreninger. Nu er tilslutningen dog atter stigende og tilbage på niveau fra før COVID-19 inden for de fleste aldersgrupper og for begge køn,” siger Søren Østerballe., Udvikling i antallet af medlemmer inden for fodbold efter køn i procent, 2014=100 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/IDRAKT01,  , Færre spiller fodbold efter eget udsagn, I en undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut spørges der ind til, hvilken slags sport eller motion, man har gået til fast eller dyrket meget det seneste år. I modsætning til idrætsforeningernes registrerede medlemstal, er der her tale om en stikprøveundersøgelse. I denne undersøgelse svarede 31 pct. af de unge under 15 år i 2020, at de havde spillet fodbold. Dette er et fald, når der sammenlignes med 2011, hvor 46 pct. i en tilsvarende undersøgelse svarede, at de havde spillet fodbold., For drengene under 15 år var fodbold i 2020 den mest populære sportsgren med 45 pct. Dette var ikke tilfældet for pigerne, hvor 17 pct. af de adspurgte i undersøgelsen havde spillet fodbold. Svømning var med 36 pct. den mest populære sport blandt pigerne, mens fodbold lå på en 9. plads., I 2020 svarede 9 pct. af befolkningen over 16 år, at de havde dyrket fodbold det seneste år, hvilket også var niveauet i 2011., Flest fodboldfaciliteter i Jylland, Facilitetsdatabasen viser, at vi i alt har 1.859 fodboldanlæg i Danmark i 2022, hvilket har været samme niveau de seneste fem år. Med 72 anlæg, ligger der flest i Aarhus Kommune, som har fået antallet af fodboldanlæg øget med fem siden 2017. På andenpladsen ligger Aalborg kommune, hvor 60 fodboldanlæg er placeret. Generelt ligger der flest anlæg i Jylland, som stod for 1.128 ud af de 1.859 anlæg. , Antal indbyggere pr. fodboldanlæg i de danske kommuner, 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/IDRFAC01, og egne beregninger, Ser man på, hvor mange indbyggere der må deles om et anlæg i de danske kommuner, er historien dog noget anderledes. Her er der ét fodboldanlæg pr. 5.000 indbyggere i Aarhus og pr. 3.700 indbyggere i Aalborg. På Læsø er der kun to anlæg, men til gengæld er der ikke flere end 900 indbyggere pr. anlæg, hvilket gør det til den kommune, med færrest indbyggere pr. anlæg. Frederiksberg tager topscoren med 26.200 indbyggere til hvert af kommunens fire anlæg.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-11-30-fodbold-i-danmark

    Bag tallene

    Nyt om grunddata - 2. kvartal 2025

    Her finder du de seneste informationer om dataopdateringer og nye grunddata, som Danmarks Statistiks Forskningsservice stiller til rådighed. Nyt om grunddata udgives hvert kvartal og opdateres løbende, så al relevant information er samlet ét sted og er nemt tilgængelig. Kvartalsudgaven for 2. kvartal 2025 opdateres i perioden 1. april til 30. juni 2025. , 9. juli 2025 kl. 11:47 , Af , Forskningsservice, Nye LPR-data er udgivet: LPR udgives fra 2023 som LPR_A tabeller , 9. juli 2025 af Helle Wallach Kildemoes , LPR_A tabellerne for 2023 er nu udgivet i grunddata. Sundhedsdatastyrelsen (SDS) har opdateret de tidligere LPR_F tabeller (disse er nu lukket for bestilling) til en LPR analyse model svarende til de akutelle LPR_A tabeller. , I modsætning til LPR_F tabellerne pseudonymiserer Forskningsservice ikke længere koder på organisationer (SOR-koder). Dette kan du læse mere om i denne udgave af ”Nyt om grunddata”.  , LPR_A er ligesom LPR_F forløbstabeller, men indeholder ud over LPR3 information (tilbage til marts 2019) tillige information fra LPR2 (fra 2017-2019). , Variablen LPRINDBERTNINGSSYSTEM angiver, hvorvidt der er tale om LPR3, LPR2 eller MiniPas (private hospitaler). Danmarks Statistik modtog den endelige version af LPR_A_2023 tabellerne i marts 2025, med den implikation at LPR2023 tabellerne tillige indeholder foreløbig information vedr. 2024 hospitalskontakter. Data fra 2024 kan dog blive opdateret og de endelige data for 2024 vil udkomme i efteråret 2025, i forbindelse udgivelsen af LPR_A_ tabellerne for 2024., LPR_A tabellerne svarer i overvejende grad til LPR_F tabellerne, men indeholder betydeligt flere variable. Mens LPR_F bestod af 14 tabeller består LPR_A af 12 tabeller. Se overblik i tabellen nedenfor., Tabellen nedenfor viser forskelle og ligheder mellem LPR_A og LPR_F samt hvordan data fra udgåede LPR_F registre indgår i de nye LPR_A registre (a, b og c), LPR_A, LPR_F, Betalingsoplysninger, Betaler, Diagnose, Diagnoser, Forloeb (ac), Forloeb, Forloebsmarkoer, Forloebsmarkoer, Henvisningsaarsag_tillaeg (a), Henvisningsaarsag_tillaeg, Kontakt (a), Kontakt, Kontaktlokation (a) , Kontaktlokation, Mor_barn_relation, Morbarn_forloeb, Resultater (a), Resultater,  ,  , Nye, Udgåede, Sygehusophold (a), Organisationer (a), Procedureregistrering (ab), Procedurer_kirurgi (b), Procedureregistrering_Aflyst *, Procdurer_andet (b),  , Helbredsforloeb (c),  , Nyt_helbredsforloeb (c), * Særlig vedr. aflyste procedurer i LPR2,  , LPR_A_KONTAKT og LPR_A_FORLOEB er centrale tabeller som i LPR_F , Centrale koblingsvariable er nedenstående, hvoraf de med * markerede er nye i LPR_A , LPR_A_KONTAKT, PNR (Populationsafgrænsning), DW_EK_KONTAKT (nu unik på tværs af opdateringer), DW_EK_FORLOEB, DW_EK_HELBREDSFORLOEB*, DW_SK_SYGEHUSOPHOLD*, (muliggør kobling til LPR_A_SGHOPHOLD, jf. nedenfor), DW_EK_BORGER* (identificerer samme borger på tværs af historik) , LPR_A_FORLOEB , PNR (Populationsafgrænsning), DW_EK_FORLOEB, DW_EK_HELBREDSFORLOEB, DW_EK_FORLOEB_FORRIGE*, DW_EK_BORGER*, Eksempler på supplerende vigtige variable:, Kont_aarsag: sks-kode (ALCCxx), fx Ulykke =ALCC02 , KONT_TYPE (Fx Virtuel), Forl_label: SKS-kode (ALALxx) sygdomskategorier, fx kræftsygdomme (ALAL01), nyfødte (ALAL52)., LPR_A_SGHOPHOLD, Ved kobling af LPR_A_KONTAKT via DW_SK_SYGEHUSOPHOLD indhentes vigtige oplysninger i LPR3 sv.t. LPR2, fx patienttype, offentlige vs. private hospitaler., For LPR3 (LPR_A_KONTAKT/ LPR_F_KONTAKTER) anvendes variablen Prioritet til at skelne mellem Akut vs Planlagt kontakt, men ingen direkte mulighed for at skelne mellem Skadestue/ambulant forløb vs. indlæggelse som i LPR2. Kobling til LPR_A_SGHOPHOLD giver adgang til variablene SGH_OPH_PRIORITET (Planlagt vs Akut (fysisk møde)) og SGH_OPH_TYPE (Ambulant vs Indlæggelse), Derudover indeholder tabellen vigtige binære ’flag-variable’ , Flag_beh_type_psykiatri; Flag_beh_type_somatik, Flag_sygh_type_off; Flag_sygh_type_priv, Flag_sgh_oph_finansiering_off; Flag_sgh_oph_finansiering_priv, To nye registre er tilgængelige: Få indsigt i danskernes pårørenderelationer , 9. juli 2025 af Amanda Grønbjerg Vrå , To nye grunddataregistre er nu tilgængelige i Danmarks Datavindue (DDV). Registrene giver nye muligheder for at belyse den danske befolknings pårørenderelationer – eller fraværet af dem – på et givent tidspunkt. De to registre består af:, • Paaroerende_befolkning: Indeholder én række pr. person i befolkningen og viser bl.a. antallet af pårørende samt den korteste bopælsafstand til dem, • Paaroerende_relationer: Indeholder én række pr. unik relation mellem to personer og indeholder oplysninger om relationstype og eventuel fælles bopæl., De pårørende, der registreres, omfatter bl.a. partnere, børn, forældre, søskende (hel- og halvsøskende), børnebørn, bedsteforældre og svigerbørn. Det er desuden muligt at identificere personer, som ikke har pårørende i nogen af disse kategorier – en vigtig dimension i analyser af fx ensomhed, sårbarhed og social ulighed., Registrene er dannet på baggrund af CPR-oplysninger og partnerdefinitionen i e-familietype og er udviklet med støtte fra TrygFonden samt i samarbejde med både interne og eksterne brugere., Levering af ikke-pseudonymiserede SOR-koder - både i grunddata og øvrige data, 9. juli 2025 af Karin Ørum Elwert og Oskar Enghoff , Den 13. juni udkom Forskningsservice med nye LPR_A grunddata for 2023. Samtidig med tilføjelsen af de nye data, overgår Forskningsservice til at levere ikke-pseudonymiserede SOR-koder i både Grunddata og øvrige data., SOR står for Sundhedsvæsenets Organisationsregister, et register som administreres af Sundhedsdatastyrelsen, hvori danske sundhedsenheder kan indgå med en unik kode – her kaldet SOR-kode. Tidligere har Sygehus-afdelingsklassifikationen (SHAK) kunnet tilfredsstille mange af de samme behov som SOR, herunder tildeling af unikke koder (SHAK-koder) for mange danske sundhedsenheder., Forskningsservice har oplevet en løbende efterspørgsel efter ikke-pseudonymiserede SOR-koder fra vores brugere, men har indtil nu fastholdt pseudonymiseringen, da SHAK-koder i mange tilfælde har kunnet bruges i stedet. I april 2025 har Sundhedsdatastyrelsen imidlertid officielt udfaset SHAK-koderne, og for at fastholde og forbedre Danmarks Statistiks mikrodataordningers understøttelse af samfundsrelevante analyser på sundhedsområdet, overgår Forskningsservice nu til at levere SOR-koder uden pseudonymisering. Dermed svarer Forskningsservices håndtering af SOR-koder til Sundhedsdatastyrelsens håndtering., Forskningsservice vil fortsat have særlig opmærksomhed på øvrige data med SOR-koder, og sikre at tilknytningen af sådanne data tager højde for både datafortrolighedsmæssige hensyn og projektets analytiske behov., Det er vigtigt at påpege, at denne nye praksis ikke ændrer ved Forskningsservices regler for arbejdet med mikrodata. Ved brug af SOR-koder i Grunddata og øvrige data skal man således overholde de samme regler for fortrolighed, diskretionering og hjemtag, som gælder i øvrigt. Dermed falder hjemtag af analyseresultater baseret på SOR-enheder i Grunddata og øvrige data fortsat under de samme regler for diskretionering, som gælder for hjemtag af andre analyseresultater.,  ,  ,  ,  

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/nyt-om-grunddata-2-kvartal-2025

    Dus med dimittenderne

    Hvordan går det med at uddanne kandidater, der er attraktive for den private sektor? Og hvor godt virker universitetets kampagner for at rekruttere nye studerende? Aarhus Universitet valgte at få datagrundlaget på plads., 27. juni 2019 kl. 11:00 ,  , Af Morten Andersen, Gennem de senere år har Aarhus Universitet haft stor fokus på at etablere flere samarbejder med virksomheder. Nu har universitetet fået et grundlag for at vurdere, om det også betyder, at flere kandidater får job i den private sektor. I samarbejde med Danmarks Statistik har universitetet udarbejdet en dimittendanalyse. Analysen viser, hvordan kandidaterne fra de fire hovedområder klarer sig med hensyn til beskæftigelse sammenlignet med de øvrige danske universiteter. Hvor mange kommer i arbejde? Hvilke brancher kommer de til, og hvor i landet ligger arbejdspladserne? , ”Analysen giver os en række pejlemærker. For eksempel er det interessant for et hovedområde, der har gjort en ekstra indsats for at etablere samarbejde med virksomheder, at se, om det slår igennem i form af højere grad af beskæftigelse for kandidaterne,” forklarer Bente Lynge Hannestad, funktionschef for uddannelsesstrategisk sekretariat, AU Uddannelse. , ”I AU Uddannelse har vi ikke konkluderet noget, men vi har stillet materialet til rådighed for universitetets ledelse og for ledelserne for de fire hovedområder. På den måde har ledelserne selv haft mulighed for at dykke ned i data som led i deres strategiske planlægning.” ,  , Beskæftigelsen for dimittender i hele landet,  , Figuren viser andelen af kandidatdimittender der er i beskæftigelse som lønmodtagere 1 år efter gennemført uddannelse fordelt på hoved-uddannelsesområder. (Et års kandidatdimittender er de dimittender, der har gennemført uddannelsen fra 1. oktober året før til 30. september i det aktuelle år. Data tager også højde for studieskift).,  , Figuren viser, at dimittender indenfor sundhedsområdet i væsentligt højere grad er i beskæftigelse som lønmodtager end f.eks. dimittender indenfor det humanistiske og det pædagogiske område. Figuren inkluderer kun lønmodtagere og ikke selvstændige, og der er blot tale om et nedslag, der ikke fortæller noget om fuldtidsbeskæftigelsen for dimittenderne. , Kommer hurtigere gennem studiet , Dimittendanalysen omfatter kandidatuddannelser fra Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet, DTU og IT-Universitetet. Ud over beskæftigelsen er der sat tal på en række andre forhold, blandt andet studietiden. , Resultaterne er ikke beregnet til offentliggørelse. I AU Uddannelse, Analyse & Indberetning, vil fuldmægtig Pernille Kirk Jensen, som har koordineret universitetets arbejde med analysen, dog gerne løfte en enkelt flig af sløret: , ”Man kan tydeligt se af tallene, hvordan den gennemsnitlige studietid begyndte at falde, efter den såkaldte fremdriftsreform trådte i kraft (reformen kobler universiteternes økonomi sammen med evnen til at få de studerende hurtigt igennem, red.). Men naturligvis er der alligevel variationer i studietiden mellem de forskellige universiteter og hovedområder. Det er noget, som ledelserne kan inddrage i deres planlægning.” ,  , Gennemsnitlig Studietid for dimittender i hele landet,  , Figuren viser den gennemsnitlige studietid for kandidatdimittender i hele landet fra 2013 til 2017. (Et års kandidatdimittender er de dimittender, der har gennemført uddannelsen fra 1. oktober året før til 30. september i det aktuelle år. Data tager også højde for studieskift). ,  , Figuren viser, at den gennemsnitlige studietid har været faldende fra 2013 til 2017. Studiefremdriftsreformen har sandsynligvis haft en indflydelse på den gennemsnitlige studietid men det er ikke muligt at afgøre om faldet over perioden alene kan tilskrives reformen. , Klogere sammen , Analysen dækker perioden 2013-2017. ”Det er så tilpas langt tilbage i tiden, at vi også har mulighed for at vurdere, hvor godt nogle af de tidligere kampagner, vi har gennemført for rekruttering af studerende, har virket. Det kan også være, at der er nogle landsdele eller bestemte gymnasieretninger, hvor vi lykkes relativt dårligt med at rekruttere. Det kan ledelserne have med ved planlægningen af kommende kampagner,” kommenterer Bente Lynge Hannestad. , Initiativet til analysen kom fra Aarhus Universitets ledelse. Hvordan opgaven skulle udføres, blev overladt til AU Uddannelse. , ”Jeg må indrømme, at da vi kontaktede Danmarks Statistik, havde vi ikke lagt os fast på præcis hvilke data, der var relevante. Desuden var det svært for os at vide på forhånd hvilke data, det ville være muligt at trække ud på egnet form,” siger Bente Lynge Hannestad., ”Derfor havde vi brug for at udforme analysen i tæt samarbejde med Danmarks Statistik. Det udviklede sig hurtigt til en proces, hvor vi blev klogere sammen. Det har vi været glade for. Universitetets ledelse udtrykte da også stor tilfredshed, da vi kunne præsentere resultaterne.” , Kan erstatte spørgeskemaer , Også hos Danmarks Statistik er man blevet klogere gennem projektet, fortæller fuldmægtig Jens Ødum Nielsen, DST Consulting: , ”Aarhus Universitet ønskede jo at kunne følge de studerende geografisk. Hvor i landet kommer de fra, og hvor får de arbejde bagefter? Det var interessant at se, at vi faktisk var i stand til at følge de studerende. For eksempel er der jo studerende, som tilsyneladende dropper ud, men i virkeligheden blot skifter til et andet universitet, og nogle gange vender de endda tilbage til det første igen senere. Dette kunne vi holde styr på, da analysen omfatter alle universiteterne.” , Det viste sig, at Danmarks Statistik havde stort set alle relevante data selv: , ”En undtagelse var tal for, hvor mange af de studerende, der var optaget på henholdsvis kvote 1 og kvote 2 samt deres universitetsprioriteter. Her måtte vi trække på tal fra Den Koordinerede Tilmelding, som administreres af Undervisningsministeriet,” siger Jens Ødum Nielsen og tilføjer, at Danmarks Statistik allerede får henvendelser fra andre institutioner, som har hørt om analysen: , ”Det drejer sig om andre universiteter, erhvervsskoler mv., som udfører spørgeskemaundersøgelser og lignende, men nu overvejer, om ikke de kan opnå bedre og billigere resultater ved at bede os om at analysere eksisterende data.” ,  , Fakta #1 Dimittendanalyse, En dimittendanalyse tager udgangspunkt i en konkret gruppe dimittender, enten defineret gennem indsendte CPR-numre eller via søgning i Danmarks Statistiks registre ud fra bestemte kriterier. Analysen kan indeholde statistik på dimittenderne før, under og efter bestået eksamen. , Fx har gymnasier fokus på, om deres dimittender læser videre og i så fald indenfor hvilke hovedområder og hvor i landet, mens Professionshøjskoler og universiteter har fokus på, hvor hurtigt og hvor deres dimittender kommer i arbejde både geografisk og branchemæssigt. Analysen kan også se på fx bopæl og eksamenskarakterer før studiestart samt frafald og studietid undervejs i uddannelsen. Yderligere er det muligt at tilkoble baggrundsvariable såsom køn, alder, herkomst, forældres baggrund osv.,  , Jens Ødum Nielsen, Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Tlf.: 39 17 33 97, jdn@dst.dk, Foto: , Danmarks Statistik, Bente Lynge Hannestad, Funktionschef, AU Uddannelse - Uddannelsesstrategisk Sekretariat, Aarhus Universitet, Tlf.: 28 10 28 55, blh@au.dk, Foto: , www.medarbejdere.au.dk, Pernille Kirk Jensen, Fuldmægtig, AU Uddannelse - Analyse og Indberetning, Aarhus Universitet, Tlf.: 21 18 62 97, pkj@au.dk, Foto: , AU Foto

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2019/2019-06-26-dus-med-dimittenderne

    Stadig flere amerikanere i Danmark (opdateret)

    Både antallet af indvandrere og turister fra USA er højere nu end for ti år siden. Også antallet af ansatte i danske datterselskaber i USA ligger på et relativt højt niveau. , 28. marts 2017 kl. 11:00 - Opdateret 1. august 2019 kl. 14:00 , Af , Magnus Nørtoft, Denne artikel er 1. august 2019 opdateret med de nyeste tal. , 9.338 amerikanske indvandrere bor i Danmark , 1. januar 2019 boede 9.338 , amerikanske indvandrere i Danmark, . 1.167 af dem havde desuden dansk statsborgerskab. Antallet af amerikanske indvandrere er siden 2009 steget fra 6.617 til 9.338, dog er der et lille fald fra 2018 til 2019., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FOLK2, Ud over de 9.338 indvandrere var der yderligere 729 efterkommere fra USA i Danmark i 2019, så der boede i alt 10.067 , amerikanske indvandrere og efterkommere , i Danmark 1. januar i år., Af de 9.338 indvandrere med oprindelse i USA, der bor i Danmark, havde 2.616 ret til at være i Danmark, fordi de er studerede, 2.365 personer havde arbejdstilladelse, og 1.634 personer var blevet familiesammenført., Amerikanske turister besøger i stigende grad Danmark, Siden 2009 er , antallet af amerikanske overnatninger , på bl.a. danske hoteller, campingpladser og feriecentre mere end fordoblet fra 360.200 overnatninger i 2009 til 786.900 i 2018., Amerikanerne besøger især Region Hovedstaden, hvor 88 pct. af overnatningerne i 2018 fandt sted. Det er også her, stigningen i overnatninger har været størst – fra 320.600 overnatninger i 2009 til 696.300 i 2018. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/TURIST, Over 70.000 ansat i danske datterselskaber i USA, Antallet af personer, der er beskæftiget af , danske virksomheders datterselskaber i USA, , , faldt i 2017 for første gang siden 2010.  I 2017, hvor de nyeste tal er fra, var antallet 74.100, hvilket er 600 færre end året før. Det er dog samtidig langt flere end de 57.900 personer i USA, der i 2010 var beskæftiget i en dansk virksomheds datterselskab. Før 2010 lå antallet af beskæftigede over 90.000 personer og var i 2009 oppe på 98.800. Det betydelige fald i 2010 skyldes hovedsageligt omstrukturering af en række datterselskabers ejerforhold, så de ikke længere indgik i statistikken., Antallet af danske virksomheders datterselskaber i USA var 745 i 2017 – det næsthøjeste de seneste ti år. I 2016 var antallet af virksomheder højest i perioden med 763., Du kan læse mere om amerikanske datterselskaber i Danmark og USA’s betydning for arbejdspladser i Danmark i analysen, , Stor samhandel mellem Danmark og USA, ., Anm: Det betydelige fald i 2010 skyldes hovedsageligt omstrukturering af en række datterselskabers ejerforhold, så de ikke længere indgik i statistikken. Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/OFATS4, . , Eksporten til USA udgjorde 136 mia. kr. i 2018, Danmark eksporterede , varer, og , tjenester, til USA til en værdi af 135,6 mia. kr. i 2018, mens importen udgjorde 69,5 mia. kr. Til sammenligning var den , samlede danske eksport, 1.212 mia. kr. i 2018, mens importen var på 1.102 mia. kr. Eksporten og importen til og fra USA udgjorde dermed henholdsvis 11 pct. og 6 pct. af den samlede eksport og import., Den største eksportvare til USA var i 2018 kemikalier og kemiske produkter, som med 29,8 mia. kr. udgjorde 22,0 pct. af den samlede eksport til USA. Derudover bidrog varer købt eller solgt i udlandet i forbindelse med forarbejdning i udlandet med 33,3 mia. kr. Den største post på tjenesteeksporten var søtransport og særligt transport af gods, som udgjorde 17,3 pct. af den samlede eksport til landet eller 23,5 mia. kr., Søtransport fyldte også meget i importen. Med en værdi på 19,0 mia. kr. udgjorde søtransporten 27,4 pct. af importen. Men hvor Danmarks tjenesteeksport af søtransport næsten udelukkende bestod af godstransport, var importen præget af hjælpetjenester. Hjælpetjenester til søtransport indeholder bl.a. havnetjenester, ompakning af varer, logistik og udgifter til fx passage af kanaler., Tabel 1 Handlen med udvalgte varer og tjenester mellem Danmark og USA i 2018,  , Import fra USA, Eksport til USA,  , Mia. kr., Pct., Mia. kr., Pct., Betalingsbalancens varer og tjenester i alt, 69,5, 100,0, 135,6, 100,0, Varer i alt, 22,6, 32,5, 91,0, 67,2, Varer i alt som krydser grænsen , 19,0, 27,3, 56,5, 41,7,  , Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 1,6, 2,3, 3,0, 2,2,  , Råstoffer, ikke spiselige, undt. brændsel, 1,2, 1,7, 0,4, 0,3,  , Kemikalier og kemiske produkter, 2,8, 4,1, 29,8, 22,0,  , Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 1,0, 1,4, 2,0, 1,5,  , Maskiner, undt. transportmidler, 3,6, 5,2, 12,3, 9,1,  , Transportmidler, 1,0, 1,5, 1,0, 0,7,  , Færdigvarer og andre varer, 3,6, 5,2, 6,2, 4,6,  , Mineral, brændsels- og smørestoffer o.l., 3,5, 5,0, 1,6, 1,2,  , Skibe, fly mv., 0,7, 1,1, 0,0, 0,0,  , Aktiviteter i udlandet og korrektioner1, 3,6, 5,2, 34,5, 25,4,  , Bunkring og proviantering, 2,7, .., .., ..,  , Varer købt eller solgt i udlandet i forb. med forarbejdning i udlandet, 3,3, .., 33,3, .. ,  , Andre korrektioner, -2,4, .., -7,2, ..,  , Merchanting, .., .., 8,3, ..,  ,  - Merchanting, salg af merchantingvarer i udlandet, .., .., 25,4, ..,  ,  - Merchanting, købspris for salg af merchantingvarer i udlandet (negativ eksport), .., .., -17,1, ..,  ,  , Tjenester i alt, 46,9, 67,5, 44,5, 32,8,  , Forarbejdningstjenester mv., 2,0, 2,9, 0,5, 0,4,  , Søtransport, 19,0, 27,3, 23,5, 17,3,  ,  - Person, .., .., 0,0, 0,0,  ,  - Gods, 2,9, 4,2, 23,2, 17,1,  ,  - Hjælpevirksomhed, 16,1, 23,1, 0,3, 0,2,  , Lufttransport, 1,2, 1,7, 2,0, 1,5,  , Øvrig transport, 0,5, 0,7, 0,6, 0,4,  , Rejser, 4,7, 6,8, 3,0, 2,2,  , Bygge- og anlægstjenester, 1,6, 2,3, .., ..,  , Forsikrings- og finansielle tjenester, 0,6, 0,8, 0,3, 0,2,  , Royalties og licenser, 1,4, 2,0, 3,8, 2,8,  , Telekom.- og computertjenester mv., 4,0, 5,8, 3,3, 2,4,  , Andre forretningstjenester, 11,3, 16,3, 6,0, 4,4,  , Øvrige tjenester, 0,5, 0,8, .., ..,  , Anm: Denne tabel er baseret på samlede udenrigshandel med varer, samt betalingsbalancen. , 1, Der er forskelle mellem varebegrebet anvendt i udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Forskellene er begrundet i, at de to statistikopgørelser er baseret på forskellige internationale retningslinjer. Se , www.dst.dk/bopdok, for dokumentation., Kilde: , www.statistikbanken.dk/UHV3, , , www.statistikbanken.dk/UHTX, og særkørsel., Kontakt:, Indvandrere: , Dorthe Larsen, afdelingsleder, 39 17 33 07, , dla@dst.dk, Turister:, Else-Marie Rasmussen, fuldmægtig, 39 17 33 62, , emr@dst.dk, Datterselskaber:, Niels Jon Mortensen, specialkonsulent, 39 17 31 07, , jmo@dst.dk, Samhandel:, Mads Møller Liedig, afdelingsleder, 39 17 34 78, , mml@dst.dk,   ,  ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-03-28-Forholdet-mellem-Danmark-og-USA-i-tal

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation