Søgeresultat

Huspriserne nærmer sig hinanden i Øresundsregionen

I flere år har danskere nærmest valfartet til den anden side af Øresund bl.a. som følge af galoperende huspriser i hovedstadsområdet. Men nu er udviklingen vendt, og i takt med at huspriserne nærmer sig hinanden, vender stadig flere hjem fra Sverige., 28. maj 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Huspriserne i Øresundsregionen nærmer sig hinanden. Det viser tal fra Danmarks Statistik og Øresundsdatabanken., Siden 2006, hvor huspriserne toppede, er forskellen på prisen for et enfamilieshus i Region Hovedstaden og i Malmø næsten halveret. Et hus i Hovedstaden koster således nu kun 850.000 kr. mere end et hus i Malmø, mens det i 2006 kostede 1,6 mio. kr. mere. Det er altså blevet relativt dyrere at købe hus i det svenske end i Danmark de seneste tre år., Et enfamilieshus i Region Hovedstaden kostede i gennemsnit 2,8 mio. kr. i fjerde kvartal 2009 mod prisen på 3,5 mio. kr. i tredje kvartal 2006. Den gennemsnitlige pris er altså faldet 700.000 kr. siden højdepunktet., Priserne i Malmø toppede først i 2007, hvor et hus kunne købes for 2,2 mio. kr. Samtidig kostede et gennemsnitligt hus i Skåne 1,65 mio. kr. Huspriserne i Malmø er siden da faldet - dog ikke i samme grad som i Region Hovedstaden., Et enfamilieshus i Malmø koster i dag gennemsnitligt 2,0 mio. kr., mens det i Skåne koster 1,6 mio. kr. Det betyder, at prisforskellen på huse i Hovedstaden og Malmø altså er skrumpet med omkring 800.000 kr. - hvilket næsten er en halvering af prisforskellen - siden 2006., Flere vender hjem til Danmark, På trods af den mindre prisforskel på huse, er det stadig billigere at købe hus i det svenske end i Region Hovedstaden. Alligevel skinner de mere ensartede huspriser i Øresundsregionen igennem i både flyttestatistikken og pendlingsstatistikken., I flyttestatistikken for Øresundsregionen viser de seneste tal fra 2009, at der for tredje år i træk flyttede markant flere fra Skåne til Østdanmark, mens der stadig flytter færre fra Østdanmark til Skåne., - Der er en klar sammenhæng mellem flyttestrømmen og boligpriserne. Mange danskere flyttede til Skåne, fordi det var svært at finde en billig bolig i hovedstadsområdet. Nu hvor husene er blevet billigere i Danmark, vælger flere at flytte tilbage. Man kan også se, at flere og flere små børn flytter tilbage til Danmark. Det er et udtryk for, at forældrene vælger at vende tilbage til Danmark, når børnene er blevet skolemodne, fortæller Britt Andresen, analysechef i Øresundsbron, til Netmagasinet Bag Tallene., 1. juli er det ti år siden, at Øresundsbroen åbnede, og i det forløbne årti har der konstant været flere, der flyttede over Øresund med retning mod Skåne end den modsatte vej. I 2006 var antallet af flytninger fra Østdanmark til Skåne således næsten tre gange højere end den modsatte vej., Forskellen er dog godt på vej til at blive udjævnet. I 2009 lå antallet af flytninger til Skåne kun en tiendedel over antallet af flytninger til Østdanmark. 3.200 personer flyttede fra Østdanmark til Skåne, mens 2.900 rykkede den modsatte vej., Pendlingen seksdoblet, Også pendlingen over Øresund blev for alvor skudt i gang som følge af prisforskellen på boliger i Øresundsregionen. Derudover er arbejdskraftmangel i danske virksomheder også stærkt medvirkende til, at flere og flere pendler., Faktisk er pendlingen næsten seksdoblet siden Øresundsbroens åbning i år 2000. Der var således kun 3.300 pendlere dengang mod 18.500 i 2007, hvor de seneste tal er fra. Der bliver fortrinsvist pendlet fra Skåne til Sjælland. Hele 97 pct. af pendlerne bor nemlig i Sverige og arbejder i Danmark. Der er stort set lige så mange pendlere, der kører i bil, som der tager toget., - København er jo en storby, mens Malmø kun er Sveriges tredjestørste by. Arbejdsmarkedet er derfor langt større i hovedstadsområdet. Desuden er lønnen ofte højere i Danmark, hvilket gør det endnu mere attraktivt at pendle til Danmark, påpeger analysechef Britt Andresen., Stigende andel svenske pendlere, I flere år har pendlerne overvejende været danske kulminerende med 45 pct. danske pendlere og 36 pct. svenske pendlere i 2006. Men allerede året efter var andelen af danske og svenske pendlere stort set ligeligt fordelt med 40 pct. danskere og 39 pct. svenskere., Analysechef Britt Andresen vurderer, at andelen af svenske pendlere med tiden vil stige yderligere., - Én ting er, at arbejdskraftmanglen i Danmark i 2007 gjorde, at flere virksomheder tog til Malmø for at rekruttere nye medarbejdere. Samtidig har vi jo en aldrende befolkning i Danmark, mens man i Skåne har en langt yngre befolkning. Derfor vil flere og flere svenskere uden tvivl pendle til Danmark, når der igen kommer mangel på arbejdskraft, siger hun.,  ,  ,  , Øresundsdatabanken fylder 10 år, Det er i dag præcis 10 år siden, at Øresundsdatabanken blev lanceret. Den dansk-svenske databank præsenterer statistik for Øresundsregionen, der defineres som Danmark øst for Storebælt og Skåne. Databanken er siden begyndelsen løbende blevet udbygget og indeholder i dag 13 statistiske emneområder som fx befolkning, arbejdsmarked, bolig, pendling og flytning., Du kan selv gå på opdagelse i de seneste tal for Øresundsregionen i Øresundsdatabanken på , www.orestat.dk, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Peinerud., Denne artikel er offentliggjort 28. maj 2010.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-05-28-Huspriser

Bag tallene

Sjællændere har det største forbrug

Borgere i Region Sjælland har landets højeste forbrug. Således bruger en gennemsnitlig husstand i den sjællandske region 332.000 kr. om året på forbrug, hvilket er 50.000 kr. mere end en gennemsnitlig husstand i Nordjylland., 11. marts 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Der er gang i forbruget i Region Sjælland. Borgerne i den sjællandske region kan nu kåre sig selv som landets flittigste forbrugere. En gennemsnitlig husstand i Region Sjælland havde nemlig et forbrug på 332.000 kr. i 2007, hvilket var 13.000 kr. mere end Region Hovedstaden på andenpladsen. Det viser nye tal fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse., Det laveste forbrug stod borgerne i Region Nordjylland for. Her lå en gennemsnitlig husstands forbrug på 284.000 kr., og nordjyderne udmærker sig dermed som landets mest tilbageholdende forbrugere., En gennemsnitlig husstand i Region Syddanmark ligger dog tæt på nordjyderne med et forbrug på kun 1.000 kr. mere om året. Husstandene i Region Midtjylland lægger sig midt i feltet med et forbrug på 305.000 kr., hvilket er 2.000 kr. mindre end gennemsnittet for en husstand i Danmark., Sjællændere køber biler og rejser, Sjællændernes højere forbrug skyldes blandt andet, at husstande i regionen bruger flere penge på biler end husstande andre steder i landet. En husstand i Region Sjælland har udgifter til køb af biler på 26.000 kr. årligt, mens husstande i Region Hovedstaden kun bruger omtrent det halve - nemlig 13.800 kr. Gennemsnittet for bilkøb for en husstand i Danmark er 19.000 kr. årligt., Rejser er et andet område, hvor husstandene i Region Sjælland har et højere forbrug end andre husstande i landet. Rejsebudgettet i regionen ligger således på 8.200 kr. for en husstand, mens landsgennemsnittet ligger 1.700 kr. lavere. Laveste rejsebudget har husstandene i Region Syddanmark med 4.600 kr., Det er også i Region Sjælland, at der bliver brugt flest penge på brændstof. En husstands årlige forbrug til dette er her 13.100 kr., hvilket er dobbelt så meget som husstande i Region Hovedstaden bruger., Flest penge til reparationer i Syddanmark, Til gengæld ligger fire ud af fem regioner på nogenlunde samme niveau i udgifter til reparation af transportmidler. Kun Region Syddanmark skiller sig ud. En husstand i den syddanske region bruger således hele 6.800 kr. på reparationer mod det generelle niveau i de øvrige regioner på mellem 4.000 og 5.000 kr., Tips- og lottohandlerne og bankostederne har givetvis kronede dage i det midtjyske. Det er i hvert fald her, der bliver brugt flest penge på spil pr. husstand med gennemsnitligt 3.200 kr. Dermed skiller Region Midtjylland sig ud fra de øvrige regioner, hvor spillebudgettet ligger på omtrent det halve med omkring 1.600 kr., Midtjyderne holder sig heller ikke tilbage, når det gælder forbruget på restauranter. Her ligger en gennemsnitlig midtjysk husstand med årlige udgifter på 13.800 kr. mod 12.100 kr. for en gennemsnitlig husstand i Danmark. Nordjyderne bruger færrest penge på restaurantbesøg med 9.800 kr., Regionale forskelle i udgiften til vin, Forbrugsudgiften til øl er forholdsvist lige i de fem regioner med et gennemsnit på omkring 1.000 kr. årligt. En dansk husstand bruger ca. 2.000 kr. årligt på vin. Men der er store regionale forskelle på, hvor meget en husstand bruger på vin., Husstande i Region Hovedstaden topper budgettet med et forbrug af vin på 2.700 kr. Færrest penge på vin bruger en husstand i Region Syddanmark. Her blev der købt vin for 1.300 kr. årligt., Der er altså markant forskel på husstandenes udgifter til vin i de to regioner. Men om det skyldes billigere priser i det syddanske som følge af grænsehandel, om der er forskel i kvaliteten på den købte vin i regionerne, eller om de syddanske husstande ganske simpelt køber færre flasker vin, fortæller forbrugsundersøgelsens tal intet om., Hvis du vil videre, Læs mere om de seneste tal fra forbrugsundersøgelsen i , Nyt fra Danmarks Statistik - Forbrugsundersøgelsen 2006-2008, ., Du kan også selv gå på opdagelse i tallene fra forbrugsundersøgelsen i Statistikbanken på , www.dst.dk/stattabel/404, ., Fakta , Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse bygger på en stikprøveundersøgelse, der omfatter 2.543 private husstande. Forbrugsundersøgelsen belyser de økonomiske forhold i de private husstande. Det indebærer bl.a. den begrænsning, at forbruget opgøres i kroner, men ikke i mængdeenheder. Undersøgelsens data indsamles over en periode på tre år - i dette tilfælde i perioden 2006-2008. Efterfølgende er data omregnet til pris- og mængdeniveauet i det midterste år. , Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 11. marts 2010.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-03-11-Forbrug

Bag tallene

Steg og kål i maven trods sparejul

Selv om økonomiske eksperter spår en sparejul for danskerne i år, fylder vi alligevel alverdens lækkerier i maven i den søde juletid. Danmarks Statistik giver her et bud på hvilke dagligvarer, der er de mest og mindst populære i december i forhold til årets andre måneder., 1. december 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Kalenderen viser december, hvilket betyder ren julehygge. Også selv om økonomiske eksperter forudser, at danskerne holder igen på pengene op til dette års sidste højtid - julen., Detailhandlen venter spændt på, om sidste års faldende julesalg gentager sig i år. Efter flere års stigninger faldt julesalget i 2008 med over 4 pct. sammenlignet med året før. Kun discountforretningerne oplevede en pæn stigning på 6 pct. Samtidig faldt supermarkedernes salg kun 2 pct. Ser vi isoleret på salget af fødevarer og andre dagligvarer lå det i december 2008 på niveau med samme måned året før., Vi brugte altså ligeså meget på mad og drikke trods samlet nedgang i forbruget. Alt tyder på, at fødevarer er noget af det sidste danskerne sparer på i julemåneden. Der er derfor ingen tvivl om, at de fleste familier landet over trods økonomisk krise og profetier om sparejul alligevel giver sig selv råd og lov til at smovse i alskens lækkerier., And og gås hitter, Men hvad er det så lige, vi fylder i indkøbsposerne? Gåsesteg og andesteg er et sikkert hit. Forbruget af denne traditionsrige julemad boomer i december, og and og gås placerer sig som de absolutte topscorere blandt fødevarer i december i forhold til resten af året. Det viser den juleopgørelse, som Danmarks Statistik laver hvert år på baggrund af forbrugsundersøgelsen., Forbruget af andesteg og gåsesteg stiger næsten 4500 pct. - svarende til en 46-dobling - i december i forhold til det gennemsnitlige forbrug de andre 11 måneder., Kål følger også godt med som tilbehør til stegen. Både rødkål, rosenkål og grønkål er ekstra populær i julemåneden. Forbruget af rødkål ligger over syv gange højere end i en gennemsnitlig måned resten af året, mens forbruget af rosenkål og grønkål nøjes med en god firedobling., Otte gange mere kirsebærsovs, Den traditionsrige dessert ris a la mande med kirsebærsovs skinner også igennem i decemberforbruget. Ikke så meget på grødris, men forbruget af mandler og vaniljestænger tredobles samtidig med, at vi bruger hele otte gange så mange penge på kirsebærsovs., Den gode mad skal naturligvis også skylles ned med et eller andet. Det sker bl.a. med gløgg med vin, som tegner sig for den absolut største stigning i forbruget blandt julens forskellige drikkevarer med hele 1010 pct. - svarende til en ellevedobling., Hvidtøl, skibsøl og maltøl er andre flydende væsker, som markerer sig ekstra stærkt i december i forhold til resten af året med en femdobling af forbruget., Vi køber også en del mere champagne op til jul end på andre tidspunkter af året - faktisk over seks gange mere - hvilket nok mest skal ses i lyset af nytårets snarlige komme., Nej tak til frugt, Frugt gider vi ikke i samme grad som resten af året, når julen nærmer sig. Faktisk er det kun forbruget af appelsiner, mandariner og clementiner, der stiger. Det sker nu også ganske pænt med 148 pct. - langt over en fordobling. Til gengæld halveres forbruget af æbler, pærer og bananer., Nu skal julen jo ikke kun gå op i mad og drikke. Der bliver bl.a. også købt julegaver, og på trods af den økonomiske krise og det faldende julesalg i fjor er december fortsat den måned, hvor detailhandlen sælger mest., I december 2008 solgte detailhandlen således 24 pct. mere, end der blev solgt i en gennemsnitlig anden måned i løbet af året. Ifølge forbrugsundersøgelsens juleopgørelse stiger forbruget af badekåber og elektriske barbermaskiner mest i julemåneden i forhold til resten af året. Vi bruger således 38 gange flere penge på badekåber til piger og 11 gange mere på barbermaskiner., Med en femdobling i forbruget hitter trælegetøj og lampeskærme, mens træningsdragter til kvinder og køkkenmaskiner med en firdobling i forbruget også er på listen over varer, der oplever ekstra popularitet i december sammenlignet med resten af året., Bøger er dyrere i december, Bøger er også en populær gave. Her stiger forbruget 137 pct. - altså langt over en fordobling. At bøger så måske ikke er det billigste at købe i julen rent sæsonmæssigt er en anden snak. Forbrugerprisindekset viser nemlig, at priserne på bøger generelt ligger højere i december end gennemsnittet for årets andre måneder. Sidste år kostede bøger 6 pct. mere i december end i de øvrige måneder., Du skal derimod ikke have dårlig samvittighed over først at købe legetøj eller spil til børnene mindre end en måned før juleaften. Her er netop spil, legetøj og hobbyartikler ifølge de tre seneste års forbrugerprisindeks nemlig billigere at købe end i en gennemsnitlig anden måned i løbet af året., Forbrugsundersøgelsen viser i øvrigt, at vi i december er rigtig gode til også at koncentrere os om andet end julegaver og mad. Forbruget på museumsbesøg stiger således 420 pct. - over en femdobling - mens vi også skruer op for forbruget på bankospil - muligvis i håbet om at hente en and eller gås hjem som præmie. , Hvis du vil videre..., Resultaterne i forbrugsundersøgelsen bygger på en stikprøve på 2.564 private husstande. Alle beløb mv. er inkl. moms og afgifter og er omregnet til bedst muligt at svare til situationen i 2006. Statistikken indsamles over tre år (2005-2007) og omregnes til pris- og mængde niveauet i det midterste år, da stikprøven er for lille til at udgive statistik på for et enkelt år., Læs mere om forbrugsundersøgelsen på , www.dst.dk/forbrug, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Colourbox., Denne artikel er offentliggjort 1. december 2009.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-12-01-Steg-og-kaal-i-maven

Bag tallene

Færre tager flyveren i Danmark

Danskerne dropper flyrejserne. Som konsekvens af finanskrisen og Sterlings konkurs er flere års stigning i passagertallet vendt til et fald i 2008 med december som den dårligste måned i fire år., 1. marts 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Der er blevet længere mellem passagererne i de danske lufthavne. Efter flere års konstant fremgang dalede passagertallet for første gang i fem år i anden halvdel af 2008., Værst så det ud i 4. kvartal og i særdeleshed i december. I julemåneden landede tallet for flypassagerer på under 800.000 - en tilbagegang på 13 pct. i forhold til året før og det laveste niveau for en måned i fire år., De nedslående tal for luftfartsbranchen skal ses i lyset af både finanskrisen og Sterlings konkurs i oktober 2008., - Luftfarten har været klemt i mange år, og når der så kommer en finanskrise, bliver branchen ramt dobbelt så hårdt, siger Henrik Gravesen, kvalitetschef i Statens Luftfartsvæsen, SLV., Han lægger ikke skjul på, at luftfartsbranchen som helhed er rystet, ligesom de fleste andre brancher er. Men det har den været længe - især på baggrund af den stigende konkurrence via lavprisselskaberne, påpeger Henrik Gravesen., De danske lufthavne oplevede altså, at færre rejste med fly i sidste kvartal af 2008. Her satte 2,8 mio. passagerer sig i et flysæde mod 3,1 mio. i samme kvartal i 2007 - svarende til et fald på over 9 pct., Charterbranchen hårdest ramt, Det er chartertrafikken til udlandet, som er hårdest ramt af den finansielle krise. Således faldt antallet af charterrejsende til udlandet i 3. kvartal 2008 med 5 pct. sammenlignet med samme kvartal året før og i kvartalet efter med 15 pct., Danskerne holder ganske enkelt igen med de dyrere charterrejser, skruer budgettet ned og vælger i stedet billigere former for ferie, når krisen kradser., - Danskerne er utrolig glade for at rejse, og vi betragter ferie som noget meget vigtigt. Vi aflyser ikke ferien i krisetider, men regulerer på budgettet og søger mod billigere ferieformer. Det gælder især for de erhvervsaktive børnefamilier, hvor krisen og den stigende arbejdsløshed bekymrer mest, forklarer Lise Lyck, centerleder for Tourism and Culture Management ved CBS, Handelshøjskolen i København., Hun peger på, at den markante nedgang i chartertrafikken i 4. kvartal formentlig er et udtryk for, at mange har skåret den årlige ekstra ferie væk., - Det har for mange været normalt at holde mindst to ferier i udlandet hvert år. En om sommeren og en om vinteren. Men nu er folk begyndt at holde igen på pengene. Danskerne vil hellere holde sommerferie end vinterferie, hvis de skal vælge, og det forklarer den store nedgang i 4. kvartal, siger Lise Lyck., Ni ud af ti rejste med rutefly, Chartertrafikken tegnede sig dog kun for en mindre del af det samlede passagertal med knap hver tiende flypassager i 2008. Derimod benyttede hovedparten - nemlig ni ud af ti - sig af rutefly. Langt de fleste fløj til udlandet., Ser man samlet på 2008, var der med 9,8 mio. passagerer stort set lige så mange rejsende med rutefly til udlandet som året før og med 1,8 mio. passagerer også stort set samme antal indenrigsrejsende., Første halvdel af 2008 lovede ellers godt for rejsebranchen med en betydelig fremgang. Men så indfandt krisestemningen sig, og anden halvdel af 2008 knuste de optimistiske forventninger., Tendensen med færre afrejsende flypassagerer kommer ifølge turismeekspert Lise Lyck til i endnu højere grad at skinne igennem i 2009., - Jeg tror ikke, vi har set det værste endnu. Inden for forretningsrejserne og dermed rutetrafikken vil vi fortsat se en stor nedgang. Traditionelle handelspartnere som Tyskland, Storbritannien og Sverige har allerede skruet voldsomt ned for blusset. Det vil også gå ud over Danmark, vurderer Lise Lyck fra CBS., Billund klarede sig bedst i 2008, Alle danske lufthavne blev ramt af den markant mindre rejseiver. Københavns Lufthavn, der i 2008 tegnede sig for fire ud af fem rejsende med fly og dermed er Danmarks ubetinget største lufthavn, havde omkring 300.000 færre afrejsende passagerer i 2. halvdel af 2008, hvilket er en nedgang på 5 pct. i forhold til året før., Danmarks næststørste lufthavn Billund klarede sig bedst af alle. Efter fremgang i passagertallet på 20 pct. i 2007, fortsatte den positive udvikling i 2008 med en stigning på over 11 pct. I det hårde 4. kvartal oplevede Billund Lufthavn til gengæld et fald i forhold til året før, der godt nok var minimalt, på 5.000 afrejsende passagerer, svarende til knap 2 pct., Luftfartsinspektør Henrik Gravesen fra Statens Luftfartsvæsen forudser, at den generelle nedgang i luftfartstrafikken fortsætter lige så længe, som den økonomiske afmatning gør. Dermed vurderer han også 2009 til at blive markant dårligere end 2008, og flere flyselskaber i Europa kan meget vel være tvunget til at dreje nøglen om i stil med Sterling eller finde alternativer til at modstå presset., - Men andre selskaber opstår formentlig også. Der vil altid være behov for luftfart, og jeg er sikker på, at behovet med tiden stiger. Selv om branchen som helhed klager sin nød lige nu, ser vi altså også flyselskaber, som ekspanderer. Så jeg tror helt klart på, at der trods de dystre udsigter er lys for enden af tunnellen, siger Henrik Gravesen.,  ,  ,  , Hvis du vil videre:, Læs mere om luftfarten i , Statistiske Efterretninger, Luftfart 3. og 4. kvt. 2008,  (pdf).,  Efterretningen er,  gratis., Se også de nyeste offentliggjorte tal for lufttrafikken på , www.statistikbanken.dk/flyv91, og , www.statistikbanken.dk/flyv92, ., For yderligere spørgsmål kontakt venligst journalist Anders Tystrup, tlf. 39 17 37 09., Tilmeld dig nyhedsbrev,  , Foto: Billund Lufthavn., Denne artikel er offentliggjort 1. marts 2009.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-03-01-Faerre-tager-flyveren-i-Danmark

Bag tallene

ITAV16: Virksomhedernes brug af cloud computing (10+ ansatte)

anvendelse, branche (DB07) og virksomhedsstørrelse
2011-2025 (Pct.)

https://www.statistikbanken.dk/ITAV16

Statistikbanktabel

Publikation: Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2021

Mail:

https://www.dst.dk/pubomtale/46861

Publikation

Indkomst

LØN_19, OVER_19, PERSON_19, PRIMÆR_19

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/udlandingedatabase/Vaerdisaet/Indkomst

Arbejdsmarked

BBSOCSTIL1_8, BBSOCSTIL2_4, BESKTYPE_8, BRANCHE10_12, BRANCHE36_38, FULDTIDSBESK, FUNKTION, GRADAAR_7, SOCSTIL2_9, SOCSTIL5_9, SOCSTIL6_5, SOCSTIL7_8, SOCSTIL8_9, SOCSTIL9_9, SOCSTIL13_13, SOCUDD59X_8

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/udlandingedatabase/Vaerdisaet/Arbejdsmarked

Væksten i det offentlige forbrug

Det offentlige forbrug (opdateret maj 2019) , Beregningsmetoder for sygehussektorens produktion, Notat om måling af offentlig realvækst, Publikation Offentlig produktion og produktivitet 2005-2012, Grundskolernes bidrag til den offentlige produktion

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/metode/vaeksten-i-det-offentlige-forbrug

Vilkår for aftaler

 , Du kan finde en printvenlig udgave her:, Vilkår for aftaler 01-2025,  , 1. Indgåelse af aftale og opfyldelse af kontrakten, Disse Vilkår for Aftaler gælder for alle aftaler indgået mellem kunden og Danmarks Statistik og udgør retsforholdet mellem parterne under aftalen og, i forhold til visse bestemmelser, også efter aftalen er ophørt., Danmarks Statistik udfører opgaver i overensstemmelse med de vilkår, som er nævnt i den underskrevne kontrakt eller i form af anden skriftlig aftale. Hvis ikke andet fremgår af kontrakten eller aftalen, udføres opgaven i overensstemmelse med Vilkår for Aftaler., 2. Ikrafttrædelse, En aftale træder i kraft, når der foreligger en skriftlig accept af tilbuddet eller kontrakt fra kundens side., 3. Vilkår som gælder for Danmarks Stati­stik, Danmarks Statistik gør sit bedste for at udføre opgaven kvalificeret, og fejlfrit, samt at levere til tiden., Hvis Danmarks Statistik yder rådgivning i forbindelse med den leverede serviceopgave ud over det, der er aftalt i kontrakten, udarbejder vi en tillægsaftale mellem Danmarks Statistik og kunden, hvori aftale om betaling indgår., Fejl forårsaget af Danmarks Statistik som knytter sig direkte til udførelsen af opgaven, og som kunden giver Danmarks Statistik besked om indenfor 30 dage, vil blive rettet af Danmarks Statistik uden omkostninger for kunden., Danmarks Statistik påtager sig herudover intet ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte kan knyttes til den måde, kunden gør brug af Danmarks Statistiks leverancer. Dette forhold gælder, uanset om skaden eller tabet er opstået på grund af fejlbehæftet information i statistikken eller af andre forhold, der direkte eller indirekte relaterer sig til statistikken, samt en eventuel forsinket levering af opgaven., Danmarks Statistik forbeholder sig desuden ret til at kommentere det leverede materiale, hvis kunden benytter materialet på en måde, som Danmarks Statistik vurderer, kan give anledning til misforståelser, forkerte konklusioner og lignende., 4. Vilkår som gælder for kunden, Kunden må ikke videregive det leverede materiale til tredjepart. Kundens videregivelse, udlån, udlejning eller salg af uforarbejdet data til tredjepart må kun ske ved særskilt aftale mellem Danmarks Statistik og kunden. Danmarks Statistik er berettiget til at søge om erstatning fra kunden, og eventuelt fra tredjepart ved brud på ovenstående. , Kunden må kun videregive produkter fra Danmarks Statistik til tredjepart, efter at der er foretaget en væsentlig videreforarbejdning af det leverede materiale., Offentliggørelse af uforarbejdet data fx på internettet eller mangfoldiggørelse i form af andet medie, må kun ske efter forudgående aftale med Danmarks Statistik., Kundens begrænsninger for videregivelse eller offentliggørelse af enten forarbejdet eller uforarbejdet materiale har ingen forældelsesfrist. , Ved ændringer i aftalens indhold og omfang, herunder i tilfælde af ændringer i forbindelse med videregivelse af oplysninger til tredjemand, skal disse aftales skriftligt mellem Danmarks Statistik og kunden., Hvis opgavens færdiggørelse er afhængig af kundens eller en anden leverandørs levering af data, informationer eller andet materiale, og er der aftalt en frist for levering heraf, vil en leveringsforsinkelse uden videre medføre en udsættelse af den frist eller dato, der er aftalt for Danmarks Statistiks levering. Danmarks Statistik forbeholder sig ret til at fastsætte en ny færdiggørelsesdato, hvis forsinkelsen er væsentlig. Kunden vil i givet fald blive informeret om dette. , Kunden må ikke anvende underleverandører eller overdrage sine rettigheder eller forpligtelser til andre, med mindre Danmarks Statistik har givet skriftligt samtykke., Ved anvendelse af det leverede materiale skal Danmarks Statistik nævnes som kilde i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet. , Kunden må kun anvende Danmarks Statistiks logo efter forudgående aftale., Ved køb af ydelser fra DST Survey er der ingen aftalemæssige begrænsninger, hvad angår kundens videregivelse af indsamlet surveydata til tredjepart eller offentliggørelse, medmindre dette er eksplicit beskrevet i DST Surveys kontrakt med kunden. Kunden skal være opmærksom på at overholde gældende lovgivning – herunder reglerne i databeskyttelsesforordningen – ved videregivelse og offentliggørelse af surveydata., 5. Immaterielle rettigheder, Danmarks Statistik har ejendomsretten og ophavsretten til det leverede produkt. Danmarks Statistik overdrager brugsretten til kunden mod de nærværende beskrevne vilkår. Brugsretten overgår først til kunden, når den aftalte købesum er betalt., Ved køb af ydelser fra DST Survey overdrages ejendomsretten og ophavsretten af indsamlet surveydata til kunden ved levering af opgaven, medmindre andet er eksplicit beskrevet i kundens kontrakt med DST Survey., 6. Fortrolighedshensyn, Danmarks Statistik hverken sælger eller udleverer personoplysninger og forbeholder sig ret til at pseudomisere og diskretionere data i det omfang, der nødvendiggør hemmeligholdelse af personer, familier, husstande og virksomheder. Oplysninger om de metoder, der diskretioneres og pseudomiseres efter, kan indhentes hos Danmarks Statistik. , 7. Opbevaring af kundeoplysninger, Danmarks Statistik respekterer og beskytter sine kunders personoplysninger i henhold til Databeskyttelsesforordningen. Uddybende oplysninger om Danmarks Statistiks privatlivs- og cookiepolitik kan indhentes på , Danmarks Statistiks hjemmeside, ., 8. Betalingsbetingelser, Betaling er netto 30 dage efter modtagelse af fakturaen. Danmarks Statistik fremsender fakturaen til kunden senest 5 hverdage efter opgaven er leveret. Rykkerbreve udsendes ved manglende betaling, og hvis betaling stadig ikke er modtaget, kan fordringen derefter overgives til Skat til inddrivelse. Danmarks Statistik er herudover berettiget til at opkræve et rykkergebyr pr. påkrav/rykker og morarenter i henhold til gebyrloven, som pt. udgør 250 kr., 9. Fortrydelsesret og klager, Kunden har ingen fortrydelsesret i forbindelse med køb af data eller andet elektronisk materiale., Ved køb af bøger eller andet materiale, som ikke er i elektronisk form, yder Danmarks Statistik 14 dages fortrydelsesret., Kunden har ret til at påberåbe sig fejl og mangler op til 30 dage efter opgavelevering. Danmarks Statistiks medarbejder, som har leveret eller afviklet opgaven, skal informeres skriftligt om fejlen., Ved deltagelse i kurser eller seminarer afholdt af Danmarks Statistik skal aflysning, fra deltagerens side, ske senest 24 timer før kursets start ellers forbeholder Danmarks Statistik sig retten til at opkræve kursets fulde pris., 10. Ændringer i aftalen og opsigelse af kontrakten, Eventuelle ændringer i aftalen skal ske skriftligt. Er aftalen nedskrevet i en kontrakt, skal ændringerne vedlægges som tillæg til kontrakten., Modparten har ret til at ophæve kontrakten i de tilfælde, hvor kunden eller Danmarks Statistik ikke har overholdt eller har forsømt sine forpligtelser, som fremsat i kontrakten, og efter skriftlig anmodning fra den anden part, ikke har rettet denne forsømmelse inden 30 dage., Kontrakten kan ophæves med øjeblikkelig virkning i de tilfælde, hvor der er tale om en forsømmelse eller et aftalebrud, der skader opgaven som helhed., Danmarks Statistik har ret til fuld økonomisk dækning for de delopgaver, som allerede er udført inden for rammerne af aftalen, hvis kunden opsiger aftalen., 11. Force majeure, Danmarks Statistik kan påberåbe sig force majeure og dermed fritagelse fra kontrakten i tilfælde af upåregnelige og ekstraordinære begivenheder, som er uden for Danmarks Statistiks kontrol, som ikke kan forudses, forhindres eller overkommes og som umuliggør Danmarks Statistiks forpligtelser., I de tilfælde hvor den ekstraordinære begivenhed ses som en midlertidig hindring, vil der alene være tale om en suspension af Danmarks Statistiks forpligtelser over for aftalegrundlaget og kunden., 12. Lovvalg og værneting, Samhandel med Danmarks Statistik er undergivet dansk ret. Hvis tvister ikke kan løses gennem forhandlinger mellem parterne, afgøres de ved Sø- og Handelsretten i København som første instans.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/skraeddersyede-loesninger/priser-og-aftalevilkaar/generelle-aftalevilkaar