Søgeresultat

Nye muligheder for at øge kvaliteten på sundhedsområdet

Med en ny ordning giver Danmarks Statistik regionerne nemmere ad hoc adgang til registerdata. Første bruger af ordningen er Region Sjælland, der nu kan lave dybdegående analyser til regionens politiske beslutningstagere hurtigt og fleksibelt., 7. maj 2020 kl. 11:00 ,  , Af Lone Schrøder Jeppesen, Region Sjælland vil udnytte de mange sundhedsdata, som regionen allerede har, til at øge kvaliteten på sundhedsområdet og bruge ressourcerne mere effektivt. Ved at supplere sundhedsdata med oplysninger om socioøkonomiske faktorer som beskæftigelse, uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet er det muligt at gå mere i dybden og se effekten af fx nye organisatoriske tiltag, nyt apparatur eller nye behandlingsmetoder. Region Sjælland er som den første region i Danmark kommet med på regionsordningen, der giver adgang til registerdata på mikroniveau og dermed giver regionerne nye muligheder for at udarbejde analyser. Nu kan Region Sjælland lave dybdegående analyser, der understøtter de politiske beslutninger, hurtigere og mere fleksibelt., Den traditionelle tilgang til at vurdere kvaliteten i sundhedsvæsenet er at se på den som en silo. Man ser på fx ventelisterne på sygehusene, men ikke om patienter har kunnet blive på arbejdsmarkedet, fordi den indsats vi har gjort i sundhedssektoren, faktisk har virket. I regionen har vi erkendt, at vi bliver nødt til at kigge på det her helhedsorienteret,” siger direktør i Region Sjælland Mahad Mussa Huniche., Vigtigt at få data ud og arbejde, De danske regioner og kommuner skal i et samspil med statslige myndigheder og brugere sikre en stadig udvikling af kvaliteten og en effektiv udnyttelse af ressourcerne i sundhedsvæsenet. I den sammenhæng vil Danmarks Statistik være en relevant og seriøs samarbejdspartner, der stiller data til rådighed, som kvalificerer beslutningsprocesserne i de danske regioner, når der skal testes nye måder at gøre tingene på., „Regionerne har data selv, men de mangler nogle af de data, som vi har. Og den kombination af egne data, vores data og et sikkert analysemiljø gør det muligt på relativt kort tid at køre analyser, der viser, om man er på rette vej med de tiltag, der sættes i gang ude i regionerne. Vi har en klar målsætning om at få vores data ud og arbejde så meget som muligt, og dette er en oplagt mulighed,” siger kontorchef hos DST Consulting Mikael Skovbo., Fleksibel adgang til data, Regionsordningen er en version af den velkendte forskerordning i Danmarks Statistik. Den stiller afidentificerede mikrodata til rådighed på en fleksibel - men datasikkerhedsmæssigt forsvarlig måde, der imødekommer regionernes behov for at lave større analyser og ad hoc analyser med korte tidsfrister, uden at de hver gang skal søge om adgang til data., „Med regionsordningen får regionerne nu de samme muligheder som ministerierne for at kunne lave sådan nogle analyser smidigt, så resultaterne kan formidles til det politiske system hurtigst muligt. Regioner, der gør brug af ordningen, prioriteres derfor ligesom ministerierne højt hos os. Når de henvender sig til os, bestræber vi os på en hurtig service,” fortæller chefkonsulent i Forskningsservice hos Danmarks Statistik Jørn K. Petersen., For at kunne benytte regionsordningen skal den enkelte region først godkendes. Det skal sikre, at regionen kender datasikkerhedsreglerne og har kompetencerne til at kunne håndtere mikrodata sikkerhedsmæssigt korrekt. Efterfølgende skal regionen formulere en ansøgning, hvor det er konkretiseret, hvad formålet er og hvilke data, der er behov for., Mere sundhed for pengene, Målet for Region Sjælland er at sikre mere sundhed for pengene. Sundhedssektoren er udfordret af flere ældre og flere patienter med kroniske sygdomme. Der skal findes nye måder at få frigjort ressourcer på til glæde for patienterne og personalet. , „Vi vil gerne styrke regionens mulighed for at udføre de myndighedsopgaver, som vi er pålagt via lovgivningen. I et politisk styret sundhedsvæsen har det første prioritet at sørge for, at politikerne får det bedst mulige beslutningsgrundlag. Vi tilstræber, at det sker hurtigere og mere smidigt, så det er rigtig godt at få etableret et system, hvor det er muligt,” understreger Mahad Mussa Huniche.,  ,  , Fakta #1, Meget høj datasikkerhed i regionsordningen, Regionerne skal autoriseres og godkendes for at kunne bruge den. De får kun adgang til data, som de har behov for i overensstemmelse med formålet., Dataene er afidentificeret, dvs. personnumre og cvr-numre er erstattet af løbenumre, så det ikke er muligt at identificere personer., Mikrodata, som regionen får adgang til, må kun anvendes til statistik og analyser. De må aldrig bruges administrativt i forbindelse med afgørelser af sager. Data skal være aggregerede i en sådan grad, at det ikke er muligt at identificere enkeltpersoner.,  , Læs mere om , Forskningsservice,  her., Mahad Mussa Huniche, Direktør, Data og udviklingsstøtte, Region Sjælland, Foto: Region Sjælland, Mikael Skovbo, Kontorchef, DST Consulting, Danmarks Statistik, tlf. 39 17 31 51, mik@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik, Jørn K. Petersen, Chefkonsulent, Forskningsservice, Danmarks Statistik, tlf. 39 17 32 33, jkp@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2020/2020-05-07-nye-muligheder-for-at-oege-kvaliteten-paa-sundhedsomraadet

Den store søgen efter sundhed

Det er blevet en folkesport at gå på nettet for at blive klogere på eget helbred. Men får de mange informationer færre til at gå til lægen? Eller går vi tværtimod oftere til lægen? Forskning baseret på statistik skal bringe svarene., 14. januar 2021 kl. 9:00 ,  , Af , Morten Andersen, Vi surfer efter viden om helbredet som aldrig før. Godt to tredjedele af danskerne opsøger sundhedsinformation på nettet. Men hvordan påvirker det os at få de mange nye informationer? Spørgsmålet er interessant for samfundsforskere, men i høj grad også for sundhedsmyndighederne., - Man kunne forestille sig, at information på nettet var med til at mindske presset på sundhedsvæsenet. For hvis folk finder fyldestgørende information selv, kontakter de måske ikke deres praktiserende læge. Eller det kunne forholde sig helt modsat. Nemlig at folk bruger informationerne som et springbræt for at opsøge lægen, forklarer professor Kim Normann Andersen, Institut for Digitalisering, CBS. Han leder et forskningsprojekt, der skal give ny indsigt i problemstillingen., Af hensyn til kommende publicering i videnskabelige tidsskrifter kan Kim Normann Andersen ikke løfte sløret for resultaterne fra projektet. Så meget kan han dog sige, at der ikke findes et entydigt svar for alle:, - Der er store forskelle på forskellige undergrupper af befolkningen, når man deler ind efter alder, køn, socioøkonomiske forhold osv. Det er her, vi virkelig kan levere ny indsigt., Behov for specialviden, Datagrundlaget for projektet har forskergruppen rekvireret hos Danmarks Statistik. Nærmere bestemt er der benyttet oplysninger om køn og region fra befolkningsregisteret, oplysninger om socioøkonomisk status fra den registerbaserede statistik for arbejdsstyrken samt oplysninger om antal kontakter og antal e-mailkonsultationer hos almen læge fra sygesikringsregisteret. , - Som forsker er det fantastisk at leve i et land, hvor man kan få så mange registerbaserede data. Det er virkelig en guldgrube, siger CBS-professoren., Fra et forskningssynspunkt er registerbaserede data generelt mere værdifulde end data fra spørgeskemaundersøgelser – også kaldet surveys. Det skyldes blandt andet, at surveys kan være formuleret på en måde, så de kun har relevans for et specielt emne på et bestemt tidspunkt., Imidlertid er det valgt i projektet at kombinere registerdata med data fra en survey om befolkningens brug af IT. Denne survey belyser blandt andet befolkningens søgninger efter sundhedsinformation på nettet, og oplysningerne er derfor et kerneelement i projektet., - Men vi var klar over, at det giver nogle særlige udfordringer, når man kombinerer registerbaserede data med data fra en spørgeskemaundersøgelse. Det kræver specialviden om statistik, forklarer Kim Normann Andersen., Sundhedsrelateret internetbrug fordelt på køn 2020, Kilde: Særkørsel baseret på data fra , It-anvendelse i befolkningen 2020, Dataudtræk kræver varsomhed, Louise Rasmussen, specialkonsulent i Danmarks Statistik, supplerer:, - Når vi normalt offentliggør data om IT-anvendelse i befolkningen, der er spørgeskemabaseret, har vi sørget for at opregne resultaterne, så de bliver repræsentative for befolkningen. Det har vi ikke gjort i dette tilfælde, men vi har til gengæld koblet spørgeskemabesvarelserne med registerdata om bl.a. antal konsultationer hos lægen., - En anden udfordring er, at man generelt skal være varsom, når man deler de omfattede personer ind i undergrupper efter eksempelvis køn og alder. Hvis der er for få personer i undergrupperne, vil det ikke være muligt at konkludere, hvorvidt der er statistisk signifikant forskel på grupperne, eller om en forskel mellem grupperne blot er et udtryk for en tilfældighed., - I så fald kan løsningen være at udvide aldersintervallet, så man når op på et tilstrækkeligt datagrundlag. Men det er i sagens natur noget, som vi kun vil gøre efter en dialog med forskerne, understreger Louise Rasmussen., Grundighed lever skjult, Dialogen i projektet har været god, siger Kim Normann Andersen:, - Processen omkring designet af dataudtrækket har været meget positiv. Medarbejderne hos Danmarks Statistik har spurgt grundigt ind til, hvad data skal bruges til. Når Danmarks Statistik offentliggør publikationer selv, er tingene tit bearbejdet, fordi alle skal kunne forstå dem. Derfor opdager vi andre sjældent, hvilken statistisk grundighed, der faktisk ligger bag., Forsøg på at lokke forskeren til at røbe delresultater preller af. Er det for eksempel sådan, at kvinder i højere grad end mænd bliver bekymrede af at søge efter sundhedsinformation på nettet?, - Det kan du blive klogere på, når resultaterne bliver offentliggjort!, Processen frem mod publicering kan i værste fald tage to-tre år, men Kim Normann Andersen håber dog, at det kan ske hurtigere., Fakta #1, Publikation: It-anvendelse i befolkningen 2020, It spiller en stadig større rolle i danskernes arbejds- og privatliv. Publikationen tegner et billede af den digitaliserede hverdag og zoomer ind på it-anvendelse i privatlivet. Publikationen beskriver blandt andet, hvilke teknologier borgere bruger, hvordan der kommunikeres med det offentlige online og hvilke varer, der lægges i e-kurven., Læs mere i publikationen , her, Fakta #2, Sundhedsdata, Det har siden 2003 været muligt at tjekke egne , sundhedsdata, såsom journaler fra hospitalet på internettet, bl.a. på , Sundhed.dk, . , 33 pct. af befolkningen mellem 16 og 89 år har været på internettet for at se laboratoriesvar, medicinkort, henvisninger m.m. inden for de seneste tre måneder. Kvinder, personer med højere indkomst og personer med en videregående uddannelse er overrepræsenteret i den gruppe, der orienterer sig i egne eller familiemedlemmers sundhedsdata på nettet. Tallene i denne opgørelse dækker perioden både før og under COVID-19 nedlukningen. Den helt aktuelle brug af , Sundhed.dk, forventes at være markant over 33 pct., da flere får taget COVID-19 tests. I januar 2021 er der blevet taget over , 11 mio. COVID-19 tests , i Danmark., Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2020, Kim Normann Andersen, Professor, Copenhagen Business School, Study Program Director for the Business IT Programs at CBS, Tlf. 2479 4328, andersen@cbs.dk, Foto: , Fotograf Hannah Paludan Kristensen, Louise Rasmussen, Specialkonsulent, DST Consulting, Danmarks Statistik , Tlf.: 3917 3006 , lop@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2021/2021-01-14-den-store-sogen-efter-sundhed

Lægdommere – øh, hva’ for noget?

Det var to almindelige danskere og en juridisk dommer, der idømte ubådskaptajn Peter Madsen livsvarigt fængsel. Det var også to lægdommere og en juridisk dommer, som tildelte svindleren Britta Nielsen 6 1/2 års fængsel. Lægdommere har en meget væsentlig betydning i det danske retssystem., 20. august 2020 kl. 9:00 ,  , Af , Niels Stoktoft Overgaard, Fordi lægdommerne har så stor betydning i det danske retssystem, så har Justitsministeriet gennemført en analyse af, om domsmænd og nævninge faktisk udgør en repræsentativ del af den del af den danske befolkning. Det skal nemlig tilstræbes, forlanger reglerne. Undersøgelsen er udført på baggrund af skræddersyede data fra Danmarks Statistik., Det er statistisk set lykkedes at skabe repræsentativitet for køn og herkomst, men ikke for alder, viser undersøgelsen., Souschef Tanja Tambour Jørgensen fra Justitsministeriets Forskningskontor hæfter sig især ved et af resultaterne: Flere indvandrere og efterkommere er blevet lægdommere, så de nu møder i retten som domsmænd og nævninge i et repræsentativt omfang., „Vi har valgt at samarbejde med Danmarks Statistik om undersøgelsen, fordi de har registre over herkomst og også over køn, alder og en række andre faktorer. Desuden har de mulighed for at samkøre oplysningerne,” siger Tanja Tambour Jørgensen.,  , CPR er nøglen, Justitsministeriet samarbejder og har samarbejdet med Danmarks Statistik på en række andre områder. Ved denne undersøgelse skulle ministeriet levere cpr-numre til Danmarks Statistik på de personer, der er udpeget som lægdommere. De lister kom fra landsretterne., „Analyserne om køn, alder og herkomst var forholdsvis ligetil. Men vi ville også gerne have oplysninger om lægdommernes uddannelse og beskæftigelse. Her har vi haft en tæt dialog med Danmarks Statistik om afgrænsninger. Vi har fået vejledning om, hvilke registre det var fornuftigt, at trække på,” fortæller Tanja Tambour Jørgensen., Resultaterne viser, at der relativt set mangler unge lægdommere under 30 år. Desuden afslører undersøgelsen, at forholdsvis mange domsmænd og nævninge har lange- og mellemlange videregående uddannelser, mens forholdsvis færre har grundskole- og erhvervsfaglige uddannelser.,  , Advokater og kriminelle udelukket, Lægdommerne er i analysen sammenlignet med danske statsborgere i alderen fra 18-75 år. Men i den gruppe er samlet over 200.000 pillet fra, fordi de ikke kan blive lægdommere. Enten på grund af deres job eller på grund af, at de har begået mere alvorlig kriminalitet. , Udover de personer, der er dømt for mere alvorlige lovovertrædelser, så er fx også præster og politifolk udelukket.,  , Sådan er der talt sammen, Danmarks Statistik foretog derfor en særlig optælling af den danske befolkning for at kunne sammenligne med lægdommerne., Der findes 3.797.716 danskere i den alder, hvor man kan blive udpeget til lægdommer., Men 38.333 af dem er ansat i de stillinger, hvor man er udelukket fra at være lægdommer., Derudover er der 179.409, som har fået straffe, der diskvalificerer dem., Derefter findes der 3.579.974 personer i den gruppe, som kunne blive lægdommere. , „Hvis vi i sammenligningsgrundlaget ikke havde frasorteret de danskere, der er udelukket fra hvervet, så kunne undersøgelsen have givet et skævt billede”, siger chefkonsulent Ole Schnor fra Danmarks Statistik., „Det har været en svær afgrænsning at pille dem ud. Vi kom med reglerne om, hvem der ikke kan få hvervet, og det har Danmarks Statistik hjulpet med at gøre operationelt i sine registre,” fortæller Tanja Tambour Jørgensen., Den næste udvælgelse til nævninge og domsmænd sker i 2023.,  , Registre krydset med hinanden, Chefkonsulent Ole Schnor fra Danmarks Statistik siger, at opgaven for Justitsministeriet har været lidt speciel. Han har ikke så tit set noget i den retning., „Det var fedt, at vi kunne finde en løsning. Det var vi ikke sikre på, da ministeriet kontaktede os. Men det lykkedes gennem en tæt dialog,” siger Ole Schnor., Han har til opgaven benyttet en række af Danmarks Statistiks registre. Blandt andet befolkningsregister, kriminalstatistik og arbejdsstyrkestatistik., „Vi kan krydse de forskellige registre på kryds og tværs og dermed skabe den slags skræddersyede analyser,” beskriver Ole Schnor.,  , Fakta #1, Et hverv med over 100 år på bagen, Lægdommer er inden for dansk retspleje en person, som ikke er juridisk dommer, men medvirker ved pådømmelsen af straffesager enten som nævning eller som domsmand., Systemet stammer faktisk helt tilbage fra 1919., Begrundelsen for at bruge lægdommere er navnlig, at straf er et meget alvorligt indgreb i et menneskes liv, og når samfundet mener, at den moralske baggrund for sådan et indgreb er til stede, må det kræves, at opfattelsen støttes af den almindelige befolkning, og derfor bør repræsentanter for borgerne medvirke. Sådan forklares det på , lex.dk, I domsmandssager i byretter medvirker to lægdommere på lige fod med den juridiske dommer. I ankesager i landsretten deltager tre juridiske dommere og tre lægdommere., I mere alvorlige sager benyttes almindeligvis nævninge. I nævningesager i byretten medvirker tre dommere og seks nævninge. Hvis dommen ankes til landsretten, medvirker tre dommere og ni nævninge., I Højesteret benyttes ikke lægdommere.,  , Fakta #2, Lægdommerens repræsentativitet, Lægdommerens repræsentativitet er udgivet af Justitsministeriets Forskningskontor. Undersøgelsen,  kan læses , her,  , Fakta #3, Et borgerligt ombud, Hver kommune udarbejder hvert fjerde år en liste over personer, som indstilles som lægdommer. De udpeges af et udvalg nedsat af byrådet. Nogle kommuner annoncerer efter interesserede., De såkaldte grundlister fra kommunerne sendes til landsretten, som trækker lod blandt de indstillede., Grundlisterne rummer samlet 20.912 personer, og 13.111 er udtrukket til at virke som nævninge/domsmænd., Lægdommere får 1.100 kr. om dagen for at møde i retten., Det er et borgerligt ombud, og de skal derfor møde, når de bliver indkaldt., Deres arbejdsgiver er pligtig til at give dem fri til hvervet. De kan ikke forpligtes til at bruge feriedage., Uden for retten skal de undgå enhver kontakt med sagens deltagere., Det er yderst sjældent, at lægdommere udsættes for trusler eller andre ubehagelige episoder i retten., Kilde: Danmarks Domstole: , https://www.domstol.dk/til-dig-der-er/laegdommer/, Tanja Tambour Jørgensen, Souschef, Forskningskontoret, Justitsministeriet, Tlf. 22 60 63 40, ttj@jm.dk, Foto: Justitsministeriet, Ole Schnor, Chefkonsulent, DST Consulting, Danmarks Statistik, Tlf. 39 17 39 36, osc, @dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2020/2020-08-20-laegdommere-oh-hva-for-noget

Region Sjælland vil have fat i de unge

Region Sjællands uddannelsesanalyse hjælper regionen med at identificere, hvor der er behov for at sætte ind med ekstra ressourcer. Data fra Danmarks Statistik er et bærende element i analysen., 16. september 2019 kl. 14:00 ,  , Af Bjarne Holm, Ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning vil Region Sjælland have 884 færre unge mellem 15 og 17 år i 2025, svarende til 30 gymnasieklasser. Det er blot ét af de områder, som Region Sjællands nye uddannelsesanalyse zoomer ind på – og dermed samtidig et af de områder, hvor regionen sætter ind med ekstra indsatser., „, Uddannelsesanalysen er et meget vigtigt redskab for os. Vi bruger analysen til at identificere særlige indsatsområder og til at danne grundlag for politiske beslutninger. Fx kan vi se, at der er mange unge, der flytter væk fra regionen, når der skal læses videre. Derfor bruger vi nu analysen som afsæt til at synliggøre Region Sjælland som et fedt sted at studere,” fortæller Annica Bjørnlund Maharaj, der er Konsulent i afdelingen for Regional Udvikling i Region Sjælland., Tal skaber vidensgrundlag, En anden ting, der kan læses ud fra rapporten, er, at regionen halter efter resten af landet, når det kommer til andelen af 25-årige, der har gennemført en ungdomsuddannelse., „, Vi vil gerne have flere væk fra offentlig forsørgelse, og en af vejene til at nå det mål er, at flere unge mennesker end i dag skal have en ungdomsuddannelse,” fortæller Annica Bjørnlund Maharaj og fortsætter:, „, Med analysen i hånden har vi et vidensgrundlag, der gør, at vi lettere kan målrette de midler, vi har inden for uddannelsesområdet.”,  , Andelen af 25-årige, der har gennemført en ungdomsuddannelse, Opgørelsen viser andel og antal af 25-årige i 2018, der har gennemført mindst én ungdomsuddannelse både i de enkelte regioner og i hele landet samlet set. Bopæl er opgjort efter den unges adresse pr. 2018. Uoplyst uddannelsesniveau er ikke medtaget., Kilde: Uddannelsesanalyse 2018, Region Sjælland og Epinion, Fortrinligt samarbejde, Region Sjælland har siden 2013 fået lavet uddannelsesanalyser, og i år var det Epinion P/S, der løb med opgaven at stå for den., „, I forbindelse med udbuddet har vi været opmærksomme på at definere uddannelsesindikatorerne korrekt, og da vi ikke altid ved, hvordan det er bedst at definere en indikator, så ved vi, at vi kan spørge Danmarks Statistik til råds. En anden ting, vi gik meget op i, var, at der hvor offentlig tilgængelige data ikke gav det bedste svar på problemstillingen, så foreslog vi hver gang, at hvis man kunne få et mere fyldestgørende svar hos Danmarks Statistik, så var det den vej vi skulle tage,” fortæller Christian Vestergaard Sloth, der er Director for Education and Science i Epinion P/S og fortæller videre:, „, Da vi så vinder udbuddet, går vi så ind i en nærmere dialog med Danmarks Statistik om selve de data, vi skal bruge. Det er et samarbejde, der har fungeret fortrinligt. I det her projekt oplever vi, at vi har fået en rigtig god service, hurtig behandling og god rådgivning”., Også hos Danmarks Statistik er der stor tilfredshed med den måde, processen har fungeret på., „, Epinion har været knivskarpe fra dag ét. De vidste, hvad de ville have, om det var tabeller, hvor vi skulle følge elever, der havde afsluttet folkeskolen for ti år siden, eller om det var data fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings DREAM-register. Det var en ren fornøjelse,” fortæller Ole Schnor, der er Chefkonsulent i DST Consulting., Et område i vækst, Uddannelsesstatistik er et område, der er i vækst i denne tid. Blandt andet er gymnasier og universiteter i stigende grad begyndt at efterspørge dimittendanalyser., „, Uddannelsesinstitutionerne vil gerne vide, hvordan det er gået med de elever, de har haft. Hvordan går det med dem første, andet og tredje år efter, de er færdige. Er de kommet i job? Er de fraflyttet kommunen og så videre. Det bruger de til at sammenligne sig med andre universiteter eller som et værktøj til at hverve nye studerende,” fortæller Ole Schnor og runder af:, „, Der er en grund til, at området er i vækst. Det er fordi vi har verdens bedste uddannelsesstatistik, og det har vi fordi, at vi kan gå så langt tilbage. Fx går vores elevregister, der tæller alle med en uddannelse, helt tilbage til starten af 1970’erne. Der er fantastisk mange oplysninger at hente der.”,  , Fakta #1 Dream, DREAM er en forløbsdatabase som primært er baseret på data fra Beskæftigelses-, Undervisningsministeriet, CPR-registret samt SKAT. Datasættet omfatter samtlige personer, der har modtaget offentlige overførselsindkomster. For visse datakilder findes der data fra medio 2000 og frem. Arten af forsørgelsesydelse angives ugevis for hver enkelt person., Fra 2008 og frem indeholder basen desuden beskæftigelsesoplysninger. Der er her tale om månedlige variable der oplyser om evt. beskæftigelse., DREAM indeholder oplysninger på knap 6 mio. personer. Basen ajourføres månedligt., Kilde: , Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Fakta #2 , Dimittendanalyse, En dimittendanalyse tager udgangspunkt i en konkret gruppe dimittender, enten defineret gennem indsendte CPR-numre eller via søgning i Danmarks Statistiks registre ud fra bestemte kriterier. Analysen kan indeholde statistik på dimittenderne før, under og efter bestået eksamen., Fx har gymnasier fokus på, om deres dimittender læser videre og i så fald indenfor hvilke hovedområder og hvor i landet, mens Professionshøjskoler og universiteter har fokus på, hvor hurtigt og hvor deres dimittender kommer i arbejde både geografisk og branchemæssigt. Analysen kan også se på fx bopæl og eksamenskarakterer før studiestart samt frafald og studietid undervejs i uddannelsen. Yderligere er det muligt at tilkoble baggrundsvariable såsom køn, alder, herkomst, forældres baggrund osv., Annica Bjørnlund Maharaj , Konsulent, Regional Udvikling, Region Sjælland, Tlf.: 93 56 71 08, annim@regionsjaelland.dk, Foto: Annica Bjørnlund Maharaj, Christian Vestergaard Sloth , Director, Head of Education and Science, Epinion, Tlf.: 41 56 62 86, ces@epinionglobal.com,  , Foto: Epinion P/S, Ole Schnor , Chefkonsulent, Danmarks Statistik, Tlf.:52 50 77 37, osc@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2019/2019-09-16-region-sjaelland-vil-have-fat-i-de-unge

Hvor er bygningskonstruktørerne?

Hvor mange bliver uddannet til bygningskonstruktør? Hvad er deres baggrund? Hvilke delbrancher arbejder de i, og hvor mange springer ud i livet som selvstændig? Det får Konstruktørforeningen blandt andet svar på i den årlige analyse fra Danmarks Statistik., 19. juni 2020 kl. 11:00 ,  , Af  Stina Askholm Mellerup, - Vi ved selv en masse om bygningskonstruktørerne, men vi har brug for at få kvalificeret vores antagelser og få et statistisk supplement. Her kan Danmarks Statistik levere nogle helt andre data, end vi selv kan få gennem fx medlemsundersøgelser, fortæller Kim Benzon Knudsen, der er sekretariatsleder i Konstruktørforeningen., Den faglige organisation har derfor de seneste 10 år fået taget pulsen på bygningskonstruktørernes virke i en årlig analyse fra Danmarks Statistik., - Den viden, vi får fra analysen, bruger vi til en række formål. Internt hjælper den os til bedre at forstå vores medlemmer – fx hvilke delbrancher de arbejder i – så vi bedre kan tilpasse vores indsats og fx sørge for, at vi repræsenterer alle grupperinger af bygningskonstruktører, forklarer Kim Benzon Knudsen og fortsætter:, - Eksternt bruger vi den nye viden over for politikere og samarbejdspartnere til at kvalificere debatten og argumentere for, hvor der bør ske justeringer, og hvor der bør satses mere. Fx kan vi se, at antallet af uddannede bygningskonstruktører er steget med 50 procent siden 2010, samtidig med at ledigheden er lav, og det underbygger vores argument om, at uddannelsen fortsat skal styrkes, og at kapaciteten skal øges., Figur 1: Erhvervsaktive bygningskonstruktører i Danmark, Udvikling i antallet af erhvervsaktive bygningskonstruktører over de seneste 10 år, hvor der er sket en tilvækst på omkring 50 procent., Kilde: Danmarks Statistik og Konstruktørforeningen, Hvem er bygningskonstruktørerne?, Analysen for Konstruktørforeningen består konkret af tre dele. Den første del koncentrerer sig om at afdække, hvordan de omkring 16.000 uddannede bygningskonstruktører i Danmark er fordelt på alder, køn og brancher, samt hvor stor en andel der er erhvervsaktive., Anden del af analysen fokuserer på de konstruktørstuderende – hvor mange er der, og hvordan fordeler de sig på blandt andet alder og køn. Samtidig afdækker analysen, hvilken adgangsgivende baggrund de studerende har. Endelig ser analysens tredje del nærmere på bestanden af selvstændige bygningskonstruktører i Danmark., Ifølge Marcus Jesse, som er ansvarlig for årets analyse i Danmarks Statistik, er styrken i analysen for Konstruktørforeningen, at data kombineres på nye måder., - Den statistik, som alle kan få adgang til hos Danmarks Statistik, kommer ofte kun fra ét register. Men i analysen kombinerer vi data fra flere forskellige registre – fx har vi sammenkørt vores uddannelsesregister med data fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik og befolkningsregistret. Det giver os fx svar på, i hvilke delbrancher bygningskonstruktørerne er beskæftigede, og hvor mange der er i arbejde., Figur 2: Erhvervsaktive konstruktører fordelt på brancher, 2020, Analysen viser, at ud af de 12.480  bygningskonstruktører, der er i 2020, arbejder 15 procent i arkitektvirksomheder, mens 14 procent er beskæftiget i ingeniørvirksomheder. For 10 år siden var fordelingen 19 procent som arkitekter og 10 procent som ingeniører., Kilde: Danmarks Statistik og Konstruktørforeningen, Moderne byggeri er anderledes, For Konstruktørforeningen har resultaterne af årets analyse i høj grad bekræftet den faglige organisations egne observationer, men der har dog også været plads til overraskelser., - Det er lidt specielt, at antallet af selvstændige bygningskonstruktører ikke er højere – vi havde nok forventet, at flere havde vovet pelsen i en tid med god økonomi – men her har antallet ligget stabilt på omkring 700 personer de seneste 10 år, siger Kim Benzon Knudsen., Han fortsætter:, - Vi kan se, at færre bygningskonstruktører arbejder i arkitektvirksomheder til fordel for en stigning inden for ingeniørbranchen. Samtidig er flere ansat i leverandørledet. Det bekræfter, at moderne byggeri ser noget anderledes ud end for 10 år siden. Der er meget energirenovering og klimatilpasning, og byggeri i dag er i større omfang et samlesæt af komponenter leveret færdiglavet til byggepladsen. Det kræver flere og andre kompetencer, men også indsigt i bæredygtigt byggeri og viden om bygningskomponenter, siger Kim Benzon Knudsen., Solide data, Ifølge Sekretariatslederen bringer analysen Konstruktørforeningens arbejde op på et helt andet niveau., - Den viden bruger vi fx til at tage en debat med uddannelsesinstitutionerne om, hvad grunduddannelsen bør bestå af – at den fortsat skal være en generalistuddannelse, fordi bygningskonstruktører i dagens byggeri skal have indsigt i mange forskellige områder. Men der er også i stigende grad behov for specialister og videreuddannelse efter grunduddannelsen. Med analysen kan vi tage en mere kvalificeret debat. I stedet for at sige ’’vores fornemmelse er, at dette område er blevet vigtigere’, kan vi sige: ’vi kommer med solide data fra Danmarks Statistik om dette emne’., Efter 10 års analyser er samarbejdet med Danmarks Statistik også rigtigt fint gennemarbejdet., - Det tager jo altid noget tid at finde frem til, hvad vi har brug for, og hvad der kan lade sig gøre, men vi har virkelig haft en fornuftig dialog og proces. Vi har fået nogle rigtigt fine leverancer, siger Kim Benzon Knudsen.,  , Fakta #1, Om analysen for Konstruktørforeningen, Analysen udarbejdes hvert år for Konstruktørforeningen og ser overordnet på, hvor bygningskonstruktører befinder sig efter endt uddannelse. Den består af tre dele, der kortlægger henholdsvis de færdiguddannede, de der er under uddannelse samt de, der er beskæftigede som selvstændige., I analysen sammenkøres forskellige registerdata fra Danmarks Statistik, fx fra uddannelsesregistret og den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik., Tallene i den seneste analyse er fra henholdsvis oktober og november 2018., www.kf.dk, Kim Benzon Knudsen, Sekretariatsleder, Konstruktørforeningen, Tlf.: 29 93 12 01, kim@kf.dk, Foto: , Nicolai Perjesi, Marcus Jesse, Konsulent, DST Consulting, Danmarks Statistik, Tlf. 39 17 31 47, mcs@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2020/2020-06-19-hvor-er-bygningskonstruktoererne

Flere kvinder bliver ledere

Kvinderne haler ind på mændene på lederposterne, men udviklingen i ligestillingen sker langsomt. Det viser nyt datamateriale om kvinder i ledelse i den offentlige og i den private sektor, som Ligestillingsafdelingen i Miljø- og Fødevareministeriet har fået udarbejdet. Tallene præsenteres i en ny pjece., 20. november 2019 kl. 10:00 ,  , Af Lone Schrøder Jeppesen, I Danmark skal kvinder og mænd have reelt lige muligheder for at blive ledere. Men kvinder er fortsat placeret lavere i stillingshierarkiet end mænd både i den private og i den offentlige sektor. På det offentlige område er der relativt gode data om, hvordan kønsfordelingen er på ledelsesgangene, men det er der ikke på samme måde i den private sektor. Ligestillingsafdelingen i Miljø- og Fødevareministeriet har nu fået udarbejdet en pjece hos Danmarks Statistik, der viser statistik for kvinder i ledelse i både den offentlige og private sektor., „Vi sidder med et emne, der er præget af meget stærke holdninger. Der har manglet sammenlignelige tal om kvinder i ledelse i det offentlige og i det private på forskellige ledelsesniveauer. Det er hel klart en forudsætning for det arbejde, der laves i vores afdeling for ligestillingsministeren, at vi har styr på fakta, så vi er sikre på, at vi ved, hvad vi snakker om. Det er brugbart at have en pjece, som let og overskueligt samler fakta på et bestemt område“, siger fuldmægtig i Ligestillingsafdelingen Anne Brandt-Pedersen., I årene fra 2010 til 2017 er antallet af personer ansat i stillinger, der bliver klassificeret som ledere, steget med 26,1 pct. fra 46.971 til 59.239. Således er både antallet af kvindelige og mandlige ledere steget i perioden fra 2010 til 2017. Andelen af kvindelige ledere er ligeledes steget jævnt i samme periode. Andelen af kvindelige ledere udgjorde i 2010 19,2 pct. af alle ledere. Frem til 2017 er denne andel steget med knap 5 procentpoint og udgør dermed 24,0 pct. I 2017 er der 14.233 kvinder ansat i stillinger, der bliver betegnet som ledere, og tilsvarende 45.006 mænd., Den private sektor halter efter, Analysens hovedresultater viser, at antallet af personer ansat i lederstillinger i den private og i den offentlige sektor er steget med 26,1 pct. i perioden 2010 til 2017. Andelen af kvindelige ledere er steget med knap 5 procentpoint fra 19,2 pct. i 2010 til 24,0 pct. i 2017. Der er en markant større andel af kvindelige ledere i den offentlige sektor sammenlignet med den private sektor. I 2017 er der henholdsvis 43,7 pct. kvindelige ledere i den offentlige sektor og 19,0 pct. i den private sektor. I den offentlige sektor er andelen af kvindelige ledere steget med 9,2 procentpoint fra 2010 til 2017, mens andelen i den private sektor er steget med 4,1 procentpoint i samme periode., „Konklusionen er ikke overraskende, men den bekræfter rigtig meget andre opgørelser. Tallene viser, at der har været en udvikling i andelen af kvindelige ledere fra 2010, men at den er gået langsomt. Tallene viser også, at den private sektor halter meget efter den offentlige sektor i andel af kvindelige ledere, og så viser de, at de kvindelige ledere sådan set er der, men at de falder fra på vej mod topledelsen“, kommenterer Anne Brandt-Pedersen., Andelen af kvindelige ledere er størst på de lave lederniveauer. I den offentlige sektor udgør kvinder 48,1 pct. af mellemlederne mod 30,8 pct. af toplederne. Og i den private sektor udgør kvinderne 25,6 pct. af mellemlederne mod 12,3 pct. på det øverste ledelsesniveau., En fælles proces, Kunden vil normalt selv udarbejde en rapport på baggrund af talmaterialet fra Danmarks Statistik. Lidt usædvanligt har Danmarks Statistik udover at lave statistikken til Ligestillingsafdelingen også udarbejdet rapporten, opstillet tallene grafisk og skrevet tekst til pjecen. Men Ligestillingsafdelingen har alligevel været meget inde over, hvad der skulle med., „Samarbejdet er forløbet rigtig godt. Ligestillingsafdelingen havde nogle meninger om, hvad der skulle fremhæves, så det har været en proces med at få begge parter til at godkende det. Vi har fået meget brugbar feedback på det, som vi har sendt til dem løbende. Det har været meget nemt“, siger fuldmægtig Caroline Østerholm Jørgensen fra Danmarks Statistik. , Udvælgelse af ledere, Ligestillingspjecen er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik i perioden 2010 til 2017. Danmarks Statistik har defineret og afgrænset populationen af ledere, som danner grundlaget for analysen. , „Der findes statistik for ligestilling, men ikke for denne specifikke population af ledere, som Ligestillingsafdelingen er interesseret i. Vi har kigget på ledernes job, branche, virksomhedernes størrelse og den geografiske placering på den virksomhed eller organisation, hvor de er ansat samt ledernes alder og uddannelsesniveau. Det har været en opgave, hvor vi primært har brugt den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik, men vi har også trukket oplysninger fra andre registre“, fortæller fuldmægtig hos Danmarks Statistik Nikoline Gilvad Whitt., På det private område går tallene i dybden, så det er muligt at se andelen af kvindelige ledere efter branche, virksomhedsstørrelse og region og sammenligne uddannelsesbaggrund og gennemsnitlige alder for henholdsvis kvindelige og mandlige ledere., „Det er rigtig rart for os at have nogle tal konkret for en dansk sammenhæng, som ministeren og ordførerne på området kan bruge, når de skal beslutte hvilke politiske initiativer, der skal sættes i gang. Det er et kvalitetsstempel, at tallene kommer fra Danmarks Statistik. Og vi vil have mulighed for at få dem opdateret i fremtiden, så vi kan følge udviklingen“, konkluderer Anne Brandt-Pedersen.,   , Anne Brandt-Pedersen, Fuldmægtig, Ligestillingsafdelingen, Miljø- og Fødevareministeriet, Tlf.: 22688573, anbped@mfvm.dk, Foto: Privat, Caroline Østerholm Jørgensen, Tidl. fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Foto: Danmarks Statistik, Nikoline Gilvad Whitt, Tidl. Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Foto: Nikoline Gilvad Whitt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2019/2019-11-20-flere-kvinder-bliver-ledere

Data sætter retning for Danmarks 2030-mål

FN’s 17 verdensmål skal omsættes til en dansk virkelighed. Alle danskere er inviteret til at give deres besyv med, og tal fra Danmarks Statistik skal sikre, at relevante danske delmål kan formuleres, måles og følges frem mod 2030., 21. januar 2020 kl. 11:00 ,  , Af , Stina Askholm Mellerup, Hvad betyder fattigdom i en dansk kontekst? Hvad er ulighed, og hvordan kan ulighed måles herhjemme, og kan vi tale om sult eller fejlernæring i en dansk sammenhæng? Det er bare tre af de emner, som alle danskere kan give deres input til i det nye projekt ’Vores Mål’. I løbet af foråret 2020 skal projektet oversætte FN’s 17 verdensmål og 169 delmål til såkaldte supplerende indikatorer, som giver mening i Danmark., - Hvis vi holder danske forhold direkte op mod FN’s verdensmål, der i sagens natur er meget brede, kan vi måske tro, at vi allerede er i mål. Slum er fx ikke et begreb, vi taler om og måler på, men det betyder ikke, at vi ikke har boligproblemer i Danmark. Derfor skal vi indstille kikkerten på en ny måde, så vi kan formulere netop de indikatorer eller målepunkter, der er relevante for Danmark, og som derfor kan være med til at realisere FN’s 2030-mål i praksis. , Sådan fortæller professor emeritus Steen Hildebrandt, formand for det uafhængige 2030-panel, der har sat ’Vores Mål’ i gang. Panelet er nedsat af Folketingets tværpolitiske 2030-netværk., Skal kunne måles, For at kunne formulere de danske delmål har panelet bedt om hjælp fra Danmarks Statistik i samarbejde med Deloitte.,  , - Vi kan ikke bare arbejde ud fra en række værdimæssige formuleringer. I stedet skal vi formulere de supplerende indikatorer ud fra fakta, så vi kan måle, hvor vi står nu, og om vi bevæger os i den rigtige retning. Fx ’50 procent flere unge skal have en ungdomsuddannelse inden 2030’. Og her har vi brug for Danmarks Statistiks data og ekspertise, siger Steen Hildebrandt., Direktør for personstatistik hos Danmarks Statistik, Niels Ploug, uddyber: , - Vi har en kæmpe base af data og statistik om danskerne, og det kan vi kombinere på en række nye måder for at sikre os, at de enkelte delmål holder stik. Hvis vi fx taler om ligestilling og gerne vil formulere et delmål om økonomisk ligestilling i samme typer job, så kan vi kombinere vores data om køn, løn og jobfunktion og på den måde se, hvor lige eller ulige kønnene står i dag – og på samme måde følge udviklingen frem mod 2030., Kristian Jensen, medlem af Folketinget og formand for 2030-netværket, ser også frem til at gøre brug af Danmarks Statistik i det kommende 2030-arbejde., - Med deres evne til at gennemskue komplekse ting samt fantastiske databaser til at gøre mange tanker konkrete er Danmarks Statistik klart den rette partner.,  , FN's 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling, Kilde: , www.verdensmaalene.dk , Åben debat er nyt, Inden Danmarks Statistik kan gå i gang med at formulere de danske supplerende indikatorer, er det dog danskerne selv, der skal debattere og give input til 2030-indikatorerne. Konkret kan alle i løbet af foråret 2020 komme til orde på en online platform og via en række workshops og høringer inden for fx sundhed, klima, uddannelse og samfund. , Processen munder ud i en rapport, som i april skal præsenteres for 2030-netværket og derefter på sommerens Folkemøde på Bornholm., - Det er helt bevidst, at vi inviterer danskerne til at komme til orde og blande sig i debatten. Det er en helt ny mulighed for at få friske og spændende tanker og ideer på banen. Og så håber vi, at det er med til at skabe ejerskab blandt de, der jo skal være med til at føre løsningerne ud i livet, fortæller Kristian Jensen.,  , Stadig meget arbejde i Danmark, Steen Hildebrandt har store forventninger til den debat, der netop er skudt i gang i Danmark. , - Det vigtigste er princippet om ’leave no one behind’, der er kernen i FN’s verdensmål. Og det princip har også relevans herhjemme. Fx er der store grupper af unge, som ikke får en uddannelse eller kommer ud på arbejdsmarkedet – konkret er der 50.000 unge, der i de seneste to år ikke har været i uddannelse eller job, og det er fuldstændig uacceptabelt. Det skal vi forholde os til i Danmark., Også Kristian Jensen peger på relevante områder, som vi i Danmark kan stræbe efter at blive bedre til.,  , - Især bæredygtigt forbrug er et spændende område. Vi skal ikke nødvendigvis forbruge mindre, men forbruge bedre og mere bæredygtigt. Det samme gælder i udviklingen af by- og lokalsamfund – hvordan skaber vi fx en bæredygtig fremtid for landsbyerne? Her har vi mulighed for at sætte en standard for resten af verden. ,  , Fakta #1 FN's verdensmål, •, 17 mål, der skal gøre verden et mindre fattigt og mere fredeligt sted samt skabe en bæredygtig samfundsudvikling – socialt, økonomisk og klimamæssigt., •, Hvert verdensmål har en række konkrete delmål – i alt er der 169 delmål, såkaldte indikatorer. , •, Alle FN’s 193 medlemslande har forpligtet sig til at indfri verdensmålene og selv formulere en række konkrete delmål, der dækker det enkelte land., Læs mere på , www.verdensmaalene.dk, Fakta #2 Vores Mål, •, Verdens første åbne verdensmålsudviklingsprojekt – formålet er at fastlægge de supplerende danske indikatorer for verdensmålene gennem åbne debatter., •, Projektet er skabt i samarbejde mellem Danmarks Statistik og 2030-panelet og finansieret af Industriens Fond, Lundbeckfonden, Nordea-fonden, Realdania og Spar Nord Fonden., Steen Hildebrandt,  , Professor emeritus i organisations- og ledelsesteori., Formand for Folketingets tværpolitiske 2030-netværk, der har til formål at skabe aktivitet og debat omkring 2030-målene., Panelet består af 25 eksperter fra blandt andet forskningsverdenen, , interesseorganisationer, virksomheder og uddannelsesinstitutioner., Foto: Steen Hildebrandt, Kristian Jensen,  , Medlem af Folketinget for Venstre., Formand for Folketingets tværpolitiske 2030-netværk, der har til formål at skabe aktivitet og debat omkring 2030-målene., Foto: Venstre, Niels Ploug,   ,  , Direktør for personstatistik hos Danmarks Statistik, Foto: Martin Sylvest

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2020/2020-01-21-data-saetter-retning-for-danmarks-2030-maal

Strømmen af udenlandske studerende vokser

Stigende arbejdsløshed i de kriseramte lande gør det mere attraktivt at uddanne sig. Et bredt udvalg af engelsksprogede uddannelser samt gratis uddannelse for EU-borgere gør Danmark til et stadigt mere populært valg blandt internationale studerende. Det er en gevinst for Danmark, mener seniorøkonom., 3. november 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, "Vi står over for en mangel på højtuddannet arbejdskraft. Hvis vi kan fastholde nogle af de internationale studerende, der kommer til Danmark og uddanner sig, er det en gevinst for samfundet at få dem hertil.", Sådan siger Martin Junge, der er seniorøkonom i den uafhængige tænketank DEA, som har til formål at fremme viden om  innovation, uddannelse og forskning, om den voksende gruppe af internationale studerende, der vælger at tage en uddannelse i Danmark., De seneste to år er antallet af internationale studerende, der tager en hel videregående uddannelse i Danmark, vokset med 34 procent, viser Danmarks Statistiks tal. I 2008 var der 13.577 internationale studerende på de videregående uddannelser, i 2010 var der 18.131. Det svarer til 8 pct. af samtlige studerende på de videregående uddannelser., "Når der er krise og arbejdsløshed, ser man to reaktioner: Folk begynder i højere grad at uddanne sig, og de rejser til andre lande for at søge arbejde," siger Martin Junge som forklaring på den massive stigning de senere år., Han påpeger dog, at udviklingen allerede startede inden 2008, og at en generel internationalisering også er en del af forklaringen på, at Danmark får flere internationale studerende., Internationale studerende i Danmark, Samfundsfaglige fag tiltrækker flest, Det er især de samfundsfaglige uddannelser, som i høj grad udbydes på Københavns Handelshøjskole, CBS, der trækker internationale studerende til Danmark.  35 procent af alle de internationale studerende læser fag inden for det område. Janie Huus Tange er studievejleder for de internationale studerende, og hun mener, at manges valg falder på netop de fag, fordi de har en forventning om, at det vil få dem til at stå stærkest på et svækket arbejdsmarked., "Hvis man er presset på arbejdsløshed, så er den bedste måde at sikre sig chancen for at få et job at tage en uddannelse, der kan give direkte adgang til erhvervslivet, og det kan vores uddannelser," siger hun., Der er dog også en anden tungtvejende årsag til at valget ofte falder på de samfundsfaglige fag, påpeger Matin Junge fra DEA:, "Det er inden for de fag, vi er bedst i stand til at tilbyde hele uddannelser på engelsk," siger han., Den største gruppe af udenlandske studerende har dog også mulighed for at følge fag på dansk. De kommer nemlig fra vores nordiske nabolande., "For dem er det afgørende, at det er tæt på, og at der ikke er store kulturelle forskelle," mener Martin Junge.,  Internationale studerende i Danmark,  ,  , Gratis uddannelse er afgørende, Både Martin Junge og Janie Huus Tange mener, at et højt fagligt niveau og et internationalt studiemiljø er vigtige faktorer i forhold til at vælge uddannelsesland. Alligevel mener de ikke, at der er meget, der kan konkurrere med det faktum, at det for EU-borgere er gratis at tage en uddannelse i Danmark, mens de ofte må betale for uddannelse i deres hjemland., Det kan Uwe Westerhausen i den grad nikke genkendende til. Han kommer fra Tyskland, og er i øjeblikket i gang med at afslutte sin uddannelse i marketing communications management på CBS., "Jeg valgte ikke Danmark, fordi jeg havde en særlig forkærlighed for landet. Men derhjemme skulle jeg betale 500 til 600 euro pr. semester, og i Danmark kunne jeg læse gratis," konstaterer han., "Jeg kender en, som læste i Danmark, og han sagde, at det var godt, så jeg tænkte hvorfor ikke?" uddyber han., Studerende påvirker deres netværk, Dermed peger han på endnu en årsag til, at flere studerende de senere år har valgt Danmark, mener Martin Junge., "Når internationale studerende i Danmark fortæller deres venner derhjemme om, hvordan det er at studere i Danmark, så vil det ofte få nogle af dem til at vælge samme land. Det er det, vi kalder netværkseffekten," siger han., Og netop på grund af netværkseffekten forventer han heller ikke, at vi efter krisen vil se et stort fald i antallet af internationale studerende i Danmark - og det skal vi kun være glade for, mener han., Vi har brug for udenlandske studerende, I Martin Junges optik er det nemlig en fordel for det danske samfund og for virksomhederne, hvis vi er i stand til at tiltrække internationale studerende og forskere, fordi det skal være med til at sikre, at vi i fremtiden har velkvalificeret arbejdskraft i Danmark., Tallene afslører, at den massive stigning i antallet af studerende fra andre lande især er sket på de korte videregående uddannelser. Fra 2008 til 2010 var der en stigning af internationale studerende på de korte videregående uddannelser på 74 procent fra 1.960 til 3.414 studerende. Det er dog stadig på de lange videregående uddannelser, vi finder langt de fleste internationale studerende. Her var der 11.783 udenlandske studerende i 2010., Men spørgsmålet er, om det primært er studerende på de lange videregående uddannelser, Danmark er interesserede i at tiltrække, eller om det også er gruppen af studerende på korte og mellemlange uddannelser, som altså er den gruppe, der vokser mest?, "Ja, det mener jeg. Jeg har tidligere lavet undersøgelser om innovation i virksomheder, og her spiller de personer med en mellemlang uddannelse en stor rolle. Så de er også vigtige. I forhold til de korte uddannelser er der en stor efterspørgsel fra industrien," siger Martin Junge., Går regnestykket op?, Martin Junges undersøgelse fra 2009, Analyse af internationale studerende i Danmark - beskæftigelsessituationen efter endt uddannelse, viser, at to år efter endt uddannelse er det omkring 40 pct. af de udenlandske studerende, der fortsat er i Danmark. At de studerende bliver, er naturligvis en forudsætning for, at Danmark i det lange løb vinder noget ved at betale for, at borgere fra andre EU-lande kan uddanne sig i Danmark., "Det er klart, at vi sætter noget til ved at give EU-borgere en gratis uddannelse, men om det går op på bundlinjen, ved jeg ikke. Det, tror jeg ikke, der er nogen, der har regnet på," siger Martin Junge., 71 pct. af de internationale studerende, der tager en hel uddannelse i Danmark, er fra EU eller Norden.,  ,  , Find flere oplysninger om internationale studerende i Danmark,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2011-11-03-internationale-studerende

Bag tallene

Flere unge fravælger provinsen

Når de unge mellem 20 og 30 år skal vælge, hvilken by de vil leve i, er det i stadig højere grad de store universitetsbyer, der trækker. Det har uheldige konsekvenser for provinsen, som næppe vil være i stand til at ændre udviklingen, mener forskere., 11. juli 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Siden 2006 er strømmen af unge mennesker mellem 20 og 30 år, der flytter til Odense, Aarhus, Aalborg, Frederiksberg og i særlig høj grad København tiltaget. Det betyder samtidig, at provinsen i højere grad end tidligere bliver drænet for unge mennesker i den aldersgruppe., Det er som sådan ikke nyt, at universitetsbyerne tiltrækker de unge mennesker, som flytter for at uddanne sig. Men går vi bare fem år tilbage til 2006, var strømmen af unge tilflyttere mere jævnt fordelt. Dengang var det 23 danske kommuner, der oplevede en positiv nettostrøm af unge mellem 20 og 30 år. , Det vil sige, at der var flere i den aldersgruppe, der flyttede til de pågældende byer, end der flyttede fra dem. Ud over universitetsbyerne var det de lidt større provinsbyer og oplandet omkring de store byer, som tiltrak de unge. , I dag er det kun 12 kommuner, der har en positiv tilstrømning, og det er for alvor de største byer - nemlig København, Aarhus, Aalborg, Odense samt Frederiksberg - der suger de unge til sig. Ser vi på hovedstaden, som er den største magnet, var der således i 2006 en nettostrøm på 5.644personer mellem 20 og 30 år, mens nettostrømmen i 2010 var på 8.541., Storbyens tiltrækningskraft vokser, Hans Skifter Andersen er seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut på Aalborg Universitet. Han mener stadig, den største grund til, at de unge flytter, er mulighederne for uddannelse, og at grunden til at tage til de store byer derfor er styrket de senere år, hvor en række uddannelsesmuligheder i provinsen er forsvundet. Men han mener ikke, at forklaringen alene ligger der., "Samtidig ser det ud til, at der er et højere ønske om at prøve storbylivet. Især København er det lykkedes at tiltrække de unge og få dem til at blive. Ikke engang omegnskommunerne kan tiltrække de unge længere," siger han., Forskeren har været med til at lave en undersøgelse om befolkningens boligønsker, og heraf fremgår det, at 17 pct. af befolkningen i 2001 ønskede at bo i de store byer, mens det i 2008 var 24 pct., Udviklingen accelererer de kommende år, Trendforsker hos Firstmove Kirsten Poulsen mener, at ønsket om at være en del af storbyens puls er endnu stærkere i dag, og at de store byer med København i front de kommende år vil blive en endnu større magnet for de unge., "Det er i byen, de største muligheder er både for individet og for fællesskabet. Det er her, kulturen er og udspiller sig. Det er der, hvor toget kører, og vi har ikke lyst til at stå af," siger hun og uddyber:, "Hvor der er mennesker, opstår der muligheder, og udviklingen i de store byer accelererer i kraft af, at der kommer flere og flere til, mens det modsatte sker, der hvor folk forsvinder fra." , Udkantsområder risikerer forfald, At den udvikling er yderst uheldig for provinsen, er de to forskere helt enige om., "I de områder, hvor der er en stor fraflytning, oplever man, at det bliver sværere at sælge boliger. Der bliver færre skatteydere og dermed færre til at betale for de sociale opgaver. På den måde sætter det gang i en forfaldsmekanisme," siger Hans Skifter Andersen., Problemet, i forhold til at de unge flytter, er ikke bare, at byen mister en del af den ungdom, som kan være med til at skabe liv i byerne. Det er i langt højere grad problematisk, hvis de unge ikke vender tilbage efter endt uddannelse, så de kan være med til at bidrage til kommunekasserne. , En analyse, som Hans Skifter Andersen har lavet, af hvem der flytter til udkantsområderne, viser, at kun 16 pct. er personer, der flytter tilbage til deres hjemegn. Analyser viser samtidig, at en stor del af tilflytterne udgør et andet segment end det, som kommunerne har brug for., "En stor del af tilflytterne er uden for arbejdsmarkedet - de kommer på grund af de billige boliger. Men de bidrager ikke til pengekassen, så det er ikke dem, kommunerne er interesserede i," konstaterer han., I stedet for at flytte tilbage til hjemegnen vælger mange unge i dag at blive i byerne, hvor de har opbygget sociale netværk, og det er dermed også der, de lægger deres skattekroner., Provinsbyerne agerer for sent, Der er dog stadig unge, som ønsker at flytte ud af storbyen, når de stifter familie, påpeger Hans Skifter Andersen. Men hvor mange tidligere flyttede tilbage til deres hjemegn, vælger flere i dag at bosætte sig lige i nærheden af storbyerne., Både Kirsten Poulsen og Hans Skifter Andersen har svært ved at forestille sig, at udviklingen kommer til at vende de næste mange år, så folk begynder at se det som mere attraktivt at bo uden for byerne end i byerne. En sådan udvikling starter nemlig typisk hos de såkaldte firstmovers eller trendsættere, og deres fokus er stadig på byerne., "Firstmoverne fokuserer i dag meget på fællesskab, rødder og naturen, men i stedet for at flytte tilbage til landet, så forsøger de at flytte de ting ind i byen. Det ser vi i form af urbangardens, fødevarefællesskaber og fokus på økologi. Og så er København jo Danmarks største fællesskab," siger Kirsten Poulsen., Hun mener, at udkantsområderne skulle have gjort en indsats for at holde på de unge og for at trække dem hjem igen efter endt uddannelse for mange år siden, da de første trendsættere begyndte at blive i byerne og dyrke livet der., "De små byer skal være bedre til at agere, når en tendens opstår. Nu har jeg i den grad svært ved at se, hvordan det skal lykkes dem at vende udviklingen," siger trendforskeren. ,  ,  , Kilde: , Rapport fra Center for Bolig og Velfærd - Befolkningens boligønsker,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2011-07-11-unge-forlader-provinsen

Bag tallene

Færre siger 'ja' til hinanden under økonomisk krise

Så meget for kærlighed og kildevand. Den økonomiske krise har påvirket vores muligheder for bolig og børn og dermed også vores lyst til at blive gift. De tre ting hænger nemlig sammen., 25. maj 2011 kl. 0:00 , Af , Lasse Virlev, Når boligen skal købes og børnene er på vej, så er det også på tide at blive gift. Sådan er danskernes måde at anskue ægteskab på ifølge seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), Mai Heide Ottosen., "Ægteskab er flødeskummet, der smøres på, når huset skal købes, og første barn er født eller på vej. Så skal der være orden i sagerne," siger hun. , Men lige for tiden er der knap så meget at holde orden på. Den økonomiske krise har nemlig betydet, at vi er tøvende i forhold til at investere i bolig og til at forøge familien., Tallene viser, at den økonomiske krises naturlige påvirkning af ejendomssalget blev fulgt til dørs af både en nedgang i fertiliteten, men også en nedgang i antallet af vielser. Det tydelige fald i ejendomssalget aftog lidt i løbet af 2009, men den dag i dag er vi stadig forsigtige med at investere i ny bolig. , Den samme tendens kunne aflæses i den ellers støt stigende fertilitetskvotient, der viste et markant fald i 2009 efterfulgt af en stigning i 2010. , Endelig måtte ægteskabskurven tage et lignende dyk i perioden. I den store giftegruppe - 25-39-årige - faldt antallet af viede pr. 1000 ikke-gifte fra 75 i 2008 til 63 i 2010. Antallet af vielser pr. 10.000 indbyggere viste i 2010 det laveste tal siden 1984. , Vielser, Ifølge Mai Heide Ottosen er det de færre huskøb og børnefødsler, der resulterer i færre bryllupper. At det ikke er den anden vej rundt - de færre bryllupper, der gør, at vi får færre børn og køber færre boliger - mener hun, skyldes den måde vores partnerskabsmæssige forløb ser ud. Typisk bor vi gerne sammen i nogle år, inden vi investerer i en fælles bolig, og når det sker, er det af praktiske grunde en god ide at blive gift. Det samme er tilfældet med beslutningen om at forøge familien, som også er med til at gøre os giftemodne. , Ægteskab ikke en hastesag, Til forskel fra tidligere generationer, så er ægteskab ikke en hastesag for de unge i dag. Ifølge Mai Heide Ottosen har vi andre prioriteter, som kommer først, hvorfor de fleste bliver gift efter at have rundet de 30 år. Gennemsnitsalderen for førstegangsviede mænd ligger i dag på knap 35 år - i 1968 lå gennemsnittet på under 25 år. Men hvorfor var vi hurtigere ude med frieriet i gamle dage?, "Groft sagt kan man sige, at ægteskabet tidligere var bygget op omkring moral. Man skulle giftes, før man fik børn, og før man flyttede sammen. Det ændrede sig især med kvindernes frigørelse, herunder ikke mindst at de kom ud på arbejdsmarkedet og blev selvforsørgende. Det økonomiske sikkerhedsnet, som ægteskabet førhen var for kvinderne, er ikke længere så nødvendigt," siger Mai Heide Ottosen., Noget kunne tyde på, at det at blive gift er en velovervejet handling i dag, og man siger som regel først 'ja', når der er en praktisk såvel som følelsesmæssig grund til at blive gift., Fertilitetskvotient, Anm.: Den samlede fertilitet angiver hvor mange levendefødte, som 1.000 kvinder ville føde i løbet af den fertile periode (15-49 år), hvis alle levede, til de blev 50 år, og hvis de i hver aldersklasse fødte netop så mange børn som angivet ved årets fertilitetskvotienter., Flashback til 80'erne, Krisenedgang i børnefødsel og ægteskab viste sig også i starten af 1980'erne, hvor Danmark var i økonomisk krise med stor inflation og høj arbejdsløshed. Antageligvis har dette været en medvirkende faktor til, at antallet af fødsler ramte et historisk lavpunkt i 1983 med under 100 fødte pr 10.000 indbyggere - til sammenligning ligger tallet i dag på 115. Konsekvensen af det lave tal i start-80'erne bliver stadig tydeligere i nutiden, hvor der bliver færre unge til at løfte landets arbejdsbyrde. Selvom der ikke findes tal for boligsalget i den periode, så har krisen utvivlsomt haft en negativ effekt., Som konsekvens ramte antallet af vielser også et historisk lavpunkt i den periode med under 25.000 i 1982 - til sammenligning blev godt 42.000 gift i 1964 og 31.000 i 2010. Efter lavpunktet begyndte en bemærkelsesværdig stigning for både fødsler og vielser, som kulminerede i 1994 med de højeste antal for begge kategorier. Vil det samme ske, når den nuværende krise er forbi?, Ifølge Mai Heide Ottosen kan vi se frem til at høre brudevalsen ekstra mange gange, når de økonomiske udsigter igen er gode., "Det er sandsynligt, at vi vil se et ekstra hop, når tingene begynder at se lidt lysere ud," siger hun., Men inden det sker, skal der altså gang i boligsalget og børnefødslerne igen. De danske kvinder begynder at få flere børn, men med et boligmarked, der fortsat er præget af stor usikkerhed, så er der nok stadig et stykke vej, inden bryllupsklokkerne for alvor runger igen., Solgte boliger over tid

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2011-05-25-vielser

Bag tallene