Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1111 - 1120 af 1509

    Arbejdsmarkedsregnskab

    Danmarks Statistiks arbejdsmarkedsregnskab (AMR) opgør befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. AMR er et befolkningsregnskab, hvor arbejdsmarkedsrelaterede aktiviteter vægtes højst. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet fordeles på socioøkonomiske grupper, dvs. beskæftigede, studerende, ledige og andre offentligt forsørgede, børn og unge samt øvrige uden for arbejdsstyrken., Arbejdsmarkedsregnskabet udarbejdes på grundlag af en række registre. Bearbejdningen af registerdataene sker i to trin. I første omgang sammenholdes oplysningerne i registrene og oplysningerne afvejes imod hinanden, uden at der sker en nedskrivning af arbejdstimer ud over normal arbejdstid. Herved dannes datagrundlaget AMR-UN, dvs. AMR uden normering. I næste trin sker der en nedskrivning af timerne (normering), således at hver person i befolkningen indgår med 37 timer om ugen. Herved dannes AMR (timenormeret)., Med AMR kan befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgøres i fuldtidspersoner. Det skyldes, at der foretages en timenormering, så en person i befolkningen indgår med 37 timer om ugen. Det samlede antal fuldtidspersoner i AMR svarer til den gennemsnitlige danske befolkning. Samtidigt kan AMR belyse arbejdsmarkedet væsentligt bedre, end de enkeltstående statistikker kan, da mange datakilder integreres og harmoniseres i et statistiksystem., Det ikke-timenormerede AMR, dvs. AMR-UN, er blandt andet datagrundlaget for den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), og herudover gør de detaljerede oplysninger om befolkningens forløb på og uden for arbejdsmarkedet i AMR-UN det muligt at analysere bevægelser og overgange på arbejdsmarkedet. Det kan fx være analyser af effekten af beskæftigelsespolitiske tiltag, analyser af nyuddannedes status på arbejdsmarkedet efter afsluttet uddannelse eller analyser af tilbagetrækningsmønstre fra arbejdsmarkedet. Det er også muligt at analysere hvilke personer, der i en given periode har haft en stabil eller ustabil beskæftigelse., På baggrund af både AMR og AMR-UN kan befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgøres på vilkårlige tidspunkter (år, kvartal, måned, uge eller dag). ,  , Spørgsmål og svar, Danmarks Statistik har udarbejdet svar på en række spørgsmål, som du eventuelt kan have til AMR:, Hvad er analysemulighederne med AMR?, AMR og AMR-UN giver en række muligheder for at analysere befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Med AMR kan befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgøres i fuldtidspersoner. Det samlede antal fuldtidspersoner i AMR svarer til den gennemsnitlige danske befolkning. Samtidigt kan AMR belyse arbejdsmarkedet væsentligt bedre, end de enkeltstående statistikker kan. Det skyldes, at mange datakilder integreres og harmoniseres i et statistiksystem. ,  , AMR-UN er et ikke-timenormeret forløbsregister med oplysninger om befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Registret er datagrundlag for den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), erhvervsbeskæftigelsen og arbejdstidsregnskabet (ATR). , På baggrund af både AMR og AMR-UN kan befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgøres på vilkårlige tidspunkter (år, kvartal, måned, uge eller dag). I RAS er det kun muligt at opgøre arbejdsmarkedstilknytningen ultimo november et givent år., I RAS bliver tilknytningen til arbejdsmarkedet opgjort ud fra befolkningens primære aktivitet. I AMR-UN kan en person have flere tidsmæssigt parallelle aktiviteter (tilstande). Det kan fx være pensionister, efterlønsmodtagere eller studerende, som samtidigt arbejder, eller personer, der både har job som lønmodtager og selvstændig. Med AMR-UN kan arbejdsmarkedstilknytningen for personer, der arbejder og samtidig har andre tilstande, således belyses., De detaljerede oplysninger i AMR-UN giver desuden mulighed for at udarbejde forløbsanalyser. Det kan fx være analyser af effekten af beskæftigelsespolitiske tiltag, analyser af nyuddannedes status på arbejdsmarkedet efter afsluttet uddannelse eller analyser af tilbagetrækningsmønstre fra arbejdsmarkedet. Det er også muligt at analysere hvilke personer, der i en given periode har haft en stabil eller ustabil beskæftigelse. ,  , Hvilke oplysninger findes i AMR?, I både AMR-UN og AMR er der foretaget en klassifikation af befolkningen med henblik på at bestemme den primære tilknytning til arbejdsmarkedet på hver enkelt dag i årets løb. Klassifikationen følger de internationale retningslinjer for opgørelser af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet fra International Labour Organization (ILO). Klassifikationen gør det nemt at foretage statusopgørelser på vilkårlige tidspunkter i årets løb., I AMR-UN og AMR er der til- og fradatoer som kan anvendes til at bestemme, hvor længe personerne har været i de forskellige tilstande på arbejdsmarkedet., I AMR opgøres befolkningens arbejdsmarkedstilknytning i fuldtidspersoner, hvor der foretages en timenormering i forhold til den eksisterende timenorm på 37 timer., Tilknytningen til arbejdsmarkedet kan fordeles på socioøkonomiske grupper, dvs. beskæftigede, studerende, ledige og andre offentligt forsørgede, børn og unge samt øvrige uden for arbejdsstyrken. Øvrige uden for arbejdsstyrken omfatter personer, som hverken er i beskæftigelse, studerende, modtager offentlig forsørgelse eller er børn og unge., AMR indeholder desuden baggrundsoplysninger om befolkningen såsom køn, alder, herkomst og bopælskommune. Der kan kobles arbejdsstedsrelaterede variable til registret, men AMR offentliggøres ikke fordelt på arbejdsstedsrelaterede variable. Årsagen hertil er, at beskæftigelse ud over 37 timer er slettet i AMR som følge af timenormeringen. Derfor er AMR ikke velegnet til eksempelvis at beskrive aktiviteten i forskellige brancher. Ønsker man at se på, hvor mange fuldtidsbeskæftigede, der er i forskellige brancher, bør man i stedet anvende AMR-UN., AMR-UN er uden en timenormering af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Udover personrelaterede oplysninger indeholder AMR-UN også arbejdsstedsrelaterede oplysninger. Det er fx oplysninger om branche, sektor, arbejdsfunktion, arbejdstimer og løn., Det er naturligvis muligt at sammenkøre AMR og AMR-UN med andre registre., Det er muligt at få udarbejdet særkørsler på registrene. Hvis du ønsker dette, kan du kontakte Danmarks Statistiks DST Consulting (tlf. 39 17 36 00, , consulting@dst.dk, ) , Hvorfor er data ikke mere aktuelle?, Ligesom den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er AMR blandt andet baseret på indkomststatistikken, uddannelsesstatistikken og kursistregistret, som foreligger relativt sent., AMR_UN og RAS offentliggøres fra og med året 2018 i en partiel og en fuld version. Den partielle version offentliggøres 10-11 måneder efter referencetidspunktet. I den partielle version er tallene for befolkning, arbejdsstyrke og beskæftigede endelige. Den eneste mangel i den partielle version er, at personer uden for arbejdsstyrken ikke kan underopdeles på socioøkonomiske grupper. Dette er ikke muligt, fordi data fra uddannelses- og kursistregistret endnu ikke foreligger., De endelige versioner udkommer 14-15 måneder efter referencetidspunktet og her er personer uden for arbejdsstyrken underopdelt i socioøkonomiske grupper. , AMR (ikke timenormeret) udkommer 14-15 måneder efter referencetidspunktet, idet en timenormering kræver et komplet datagrundlag. , Kan der fås tal fra AMR før 2008?, En af de vigtigste kilder til AMR er E-indkomstregistret. E-Indkomstregistret har meget mere præcise dateringer af jobbene end den tidligere kilde (COR). E-indkomstregistret starter i 2008, og derfor er det ikke muligt at udarbejde AMR før 2008., Kan AMR opgøres på vilkårlige tidspunkter?, I både AMR og AMR-UN er det muligt at opgøre befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet på vilkårlige tidspunkter (år, kvartal, måned, uge eller dag). Opgørelserne kan være på et givent tidspunkt eller som gennemsnit over en periode. , Det er samtidigt fortsat muligt at opgøre befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november et givent år ligesom opgørelsen i RAS. Med AMR og AMR-UN er det muligt at supplere denne opgørelse med opgørelser på andre tidspunkter. , Bliver AMR opgjort i fuldtidspersoner?, AMR (timenormeret) opgør befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet i fuldtidspersoner i en given periode. Hermed adskiller AMR sig fra eksempelvis den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), hvor befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgøres i antal personer på et bestemt tidspunkt (ultimo november)., Opgørelsen i fuldtidspersoner tager udgangspunkt i den eksisterende timenorm, dvs. 37 timer pr. uge. En person i befolkningen kan således maksimalt bidrage med 37 timer. Det betyder, at hvis der er en person, der fx modtager efterløn og samtidigt arbejder, vil personen eksempelvis indgå som 0,9 fuldtidsperson i forhold til at være efterlønsmodtager og 0,1 fuldtidsperson i forhold til at være i beskæftigelse. Antallet af fuldtidspersoner vil altid være i overensstemmelse med den gennemsnitlige befolkning i den givne periode., På baggrund af AMR-UN er det dog også muligt at foretage opgørelser uden timenormering. , Hvordan opgøres en fuldtidsperson i AMR?, I AMR (timenormeret) opgøres befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet i fuldtidspersoner., Opgørelsen i fuldtidspersoner tager udgangspunkt i den eksisterende timenorm, dvs. 37 timer pr. uge. En fuldtidsperson svarer således til 37 timer, og en person kan maksimalt bidrage med 37 timer i AMR., Det betyder, at hvis en person har mere end 37 timer, foretages der en nedskrivning/omfordeling af timerne ud fra den validitet, oplysningerne vurderes at have. Når oplysningerne vurderes at være lige valide, vægtes beskæftigelse højest., I forbindelse med opgørelsen af fuldtidspersoner gælder der en række særlige forhold afhængigt af personernes status på arbejdsmarkedet: , For beskæftigede gælder det, at de indgår med de timer, som de normalt arbejder, dvs. uafhængigt om personerne er midlertidigt fraværende fra arbejde. Der er dog den begrænsning, at timer over 37 timer ikke indgår. Såfremt en person har flere job, hvor der tilsammen er mere end 37 timer, nedskrives jobbene forholdsmæssigt., For nogle typer af midlertidigt fravær fra beskæftigelse mangler der jobindberetninger. Det drejer sig blandt andet om midlertidigt fravær ved sygdom eller barselsorlov. I disse tilfælde bliver både job og timer imputeret. Det betyder, at personer, der er fraværende fra beskæftigelse, indgår i denne tilstand med de timer, som de normalt arbejder., Personer i støttet beskæftigelse får i nogle tilfælde betaling som beskæftiget for flere timer, end de arbejder. I AMR vil personer i støttet beskæftigelse dog kun indgå med de timer, som de arbejder i støttet beskæftigelse., En person kan modtage forskellige former for offentlig forsørgelse på samme tidspunkt. Når der skal vægtes mellem forskellige tilstande for offentligt forsørgede, nedskrives timetallet i AMR efter de samme principper som statistikken for offentligt forsørgede. Det betyder, at der fx ved overlap mellem et lønmodtagerjob, vejledning og opkvalificering og kontanthjælp (passiv) først nedskrives i timetallet på kontanthjælpen., Personer uden for arbejdsstyrken, der ikke er i statistikken for offentligt forsørgede, indgår som værende i den pågældende tilstand med 37 timer. Det drejer sig om børn og unge, personer under uddannelse samt alderspensionister. Såfremt en person optræder i flere kategorier, sker der en prioritering mellem disse., Kan AMR opgøres uden fuldtidsnormering?, Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgøres med timenormering i AMR., På baggrund af AMR-UN er det også muligt at foretage opgørelser af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet uden timenormering. I en sådan opgørelse kan en person arbejde mere end 37 timer om uge., Hvorfor er niveauerne anderledes i forhold til andre statistikker?, Formålet med AMR er at belyse befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Det betyder, at beskæftigelse og tilstande på kanten af arbejdsmarkedet bliver vægtet højst, hvilket indebærer, at tilstande uden for arbejdsmarkedet generelt nedskrives ved overlap.., Med AMR sikres bedre periodiseringer af de forskellige tilstande, som befolkningen kan være i. Ligeledes vil oplysningerne om antallet af timer i de forskellige tilstande blive væsentligt bedre. Det sker ved, at data fra de forskellige kilder overlapsbehandles. I overlapsbehandlingen rettes såkaldte ”ulovlige overlap” ved at slette eller nedskrive tilstande eller rette på til- og fra-datoerne.., Et ”ulovligt overlap” kan fx være, hvis én person modtager dagpenge og samtidigt står registret som beskæftiget. Her vurderes det, at oplysningerne om dagpenge er mest valide. For at rette dette overlap, søges der derfor efter perioder i løbet af måneden, hvor personen alternativt kunne være i beskæftigelse, således at til- og fra-datoerne for jobbet kan ændres til dette. Findes der ikke perioder, hvor personen alternativt kunne være beskæftiget, nedskrives antallet af timer i beskæftigelse.., Et andet eksempel på et ulovligt overlap er, hvis en person står registreret som fuldtidsledig kontanthjælpsmodtager, men samtidigt også har været i beskæftigelse i en del af perioden. Erfaringen har vist, at nogle kontanthjælpsmodtagere kan stå som fuldtidsledige uden nødvendigvis at være det fuldt ud. Derfor vægtes oplysningerne om beskæftigelse højest i dette tilfælde, hvilket betyder, at antallet af timer med kontanthjælp nedskrives.., Disse ændringer/nedskrivninger af forskellige tilstande på arbejdsmarkedet medfører, at niveauerne i AMR vil afvige fra Danmarks Statistiks øvrige opgørelser. Eksempelvis vil antallet af offentligt forsørgede i AMR afvige fra statistikken over offentligt forsørgede pga. ændringerne/nedskrivningerne.., Det samme gælder også for fx antallet af fuldtidsbeskæftigede i AMR. Her vil antallet af beskæftigede afvige fra Danmarks Statistiks øvrige beskæftigelsesstatistikker dels som følge af ændring/nedskrivning af forskellige arbejdsmarkedstilstande, men også fordi, at personer i AMR maksimalt kan bidrage med 37 timers beskæftigelse.., Endvidere har nogle lønmodtagere samtidigt et job som selvstændig, hvilket yderligere vil kunne reducere antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere. Det sker, fordi der i sådanne tilfælde foregår en forholdsmæssig nedskrivning til 37 timer af begge job.., Niveauerne i AMR-UN vil i større udstrækning ligne niveauerne i primærstatistikkerne, dvs. fx statistikken for beskæftigede lønmodtagere eller statistikken over offentligt forsørgede. I AMR-UN ligger data i mange tilfælde mere ubehandlet. Eksempelvis er tilstandene som offentligt forsørgede ofte ikke nedskrevet, når der er overlap med lønmodtagerbeskæftigelse. Dette er valgt for at give brugerne af mikrodata gennemsigtighed i forhold til data. , Kontakt­informationer, Hvis du har spørgsmål til arbejdsmarkedsregnskabet, er du velkommen til at kontakte Chefkonsulent Pernille Stender., Der er mulighed for at få udarbejdet særkørsler på disse registre. Hvis du ønsker dette, kan du kontakte DST Consulting.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/metode/arbejdsmarkedsregnskabet

    Fald i anmeldte voldsforbrydelser og seksualforbrydelser

    Politiet modtog 6 pct. færre anmeldelser om voldsforbrydelser i 2023 og 1 pct. færre anmeldelser om seksualforbrydelser. Dog blev der samlet set anmeldt 3 pct. flere straffelovsovertrædelser i 2023, og det var især anmeldelser i kategorien ejendomsforbrydelser, så som butikstyveri og cykeltyveri, der steg. , 13. december 2024 kl. 8:00 ,  , Det samlede antal af anmeldelser for straffelovsovertrædelser steg med 3 pct. fra 338.192 i 2022 til 348.211 i 2023, men det var ikke alle typer af overtrædelser, der steg. Antallet af anmeldte voldsforbrydelser faldt med 6 pct., herunder vold mod privatperson som faldt 4 pct. Antallet af anmeldte seksualforbrydelser faldt med knapt 1 pct., herunder voldtægt som faldt med 10 pct. Det viser en ny , publikation om kriminalitet i Danmark., ”I 2023 modtog politiet 1.732 anmeldelser om voldtægt og andre seksuelle forhold, hvilket er 193 færre end i 2022, men samtidig blev der anmeldt 27 pct. flere tilfælde af blufærdighedskrænkelser,” siger Iben Pedersen, afdelingsleder i Danmarks Statistik. , Der blev også anmeldt 3 pct. færre tilfælde af vold og lignende mod offentlig myndighed og 6 pct. færre drab og drabsforsøg i 2023 i forhold til 2022., 25 pct. flere anmeldelser om butikstyveri i 2023, Stigningen i anmeldte straffelovsovertrædelser i 2023 sker næsten udelukkende inden for ejendomsforbrydelser, som udgør 84 pct. af alle anmeldte straffelovsovertrædelser. De ejendomsforbrydelser, der havde de største stigninger, var butikstyveri og cykeltyveri med en procentvis stigning på henholdsvis 25 pct. og 5 pct. sammenlignet med 2022. , ”Antallet af anmeldte ejendomsforbrydelser har været faldende frem til 2021, men vi har set en stigende tendens de sidste to år, hvor de er steget 21 pct.,” siger Iben Pedersen., Under ejendomsforbrydelser findes også bl.a. underslæb, bedrageri og afpresning og åger. Disse typer af ejendomsforbrydelser havde alle markant flere anmeldelser i 2023 sammenlignet med 2022. Til gengæld faldt antallet af anmeldelser om hæleri med 29 pct., Se publikationen , Kriminalitet, for mere om kriminalitet i Danmark i 2023.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-12-13-fald-i-anmeldte-voldsforbryelser

    Pressemeddelelse

    Hvert femte hus på Sjælland er et sommerhus

    Den jyske vestkyst bliver overhalet med flere længder af Sjælland, når det gælder andelen af sommerhuse set i forhold til mængden af beboelseshuse på egen grund. Med den målestok er andelen af sommerhuse størst i Vest- og Sydsjælland, hvor mere end hvert fjerde hus er et sommerhus. , 8. juli 2024 kl. 7:30 ,  , Selv om den 500 km lange kyst ud til Vesterhavet er gavmildt bebygget med sommerhuse, er det ikke i denne del af landet, at sommerhusene udgør den største andel af beboelseshuse. Det er nemlig i Vest- og Sydsjælland, hvor andelen er oppe på knap 27 pct. I Vestjylland er andelen på 14 pct., hvis man måler antallet af sommerhuse i forhold til beboelseshuse på egen grund, og i Nordsjælland er andelen på 26 pct., dvs. mere end hvert fjerde hus. Ser man på hele Sjælland under ét, er andelen af sommerhuse på omkring 20 pct., dvs. hvert femte hus., Huse på egen grund forstås her primært som parcelhuse samt et mindre antal stuehuse til landbrug og sammenbyggede enfamiliehuse. Disse tre typer er der i alt ca. 1.245.685 af i Danmark, hvoraf parcelhusene udgør 1.137.091. Opgørelserne i denne artikel medregner ikke etagebyggeri, hvor der er flere boliger pr. ejendom (se også faktaboks)., Tre ud af fire huse på Fanø er et sommerhus, Zoomer man ind på kommuneniveau ift. placeringen af landets omkring 220.000 sommerhuse, overhaler en enkelt vestjysk kommune dog Sjælland indenom: Fanø Kommune har en andel på hele 74 pct. sommerhuse målt i forhold til det samlede antal huse. Herefter følger tre sjællandske: Odsherred på Vestsjælland med 70 pct. og Gribskov og Halsnæs i Nordsjælland med hhv. 56 og 51 pct., Andele (pct.) af sommerhuse ud af huse, 2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/BYGB70, Anm.: Da der sammenlignes med antallet af bygninger, er der til denne artikel udvalgt enfamiliehuse. Etagebygninger indgår ikke i opgørelserne, da der er flere boliger pr. bygning. Denne målestok tager ikke højde for, at fordelingen mellem lejligheder og enfamiliehuse ikke er ens, nå der sammenlignes på tværs af kommuner. (se også faktaboks)., Odsherred er den kommune i landet med flest sommerhuse: Omkring 24.000. Det er langt flere end i nogen anden kommune. Gribskov Kommune har med knap 15.000 sommerhuse landets næsthøjeste antal. Kun to andre kommuner har mere end 10.000 sommerhuse: Ringkøbing-Skjern og Syddjurs har begge omkring 10.400., Top-10 kommuner med flest sommerhuse, 2024, (Antal afrundet til nærmeste 100), Odsherred, 24.200, Gribskov, 14.800, Ringkøbing-Skjern, 10.500, Syddjurs, 10.400, Jammerbugt, 8.800,  Halsnæs, 8.700,  Kalundborg, 8.500,  Varde, 8.500, Guldborgsund, 7.700, Frederikssund, 6.200, Kilde: , www.statistikbanken.dk/BYGB70,  , Ganske få kommuner har ingen sommerhuse registreret: Odense, Glostrup, Albertslund og Frederiksberg. I alt 13 kommuner har færre end 10 sommerhuse; de befinder sig alle undtagen Odense i omegnen af København. Københavns Kommune er registreret med 12 sommerhuse., Hvert tredje sommerhus er bygget før 1970, To tredjedele af landets sommerhuse er bygget efter 1970 (67 pct.),   , Leder man efter et sommerhus med nostalgisk stemning fra før 1970, er der særligt mange at vælge imellem i Greve, Rebild og Fredensborg Kommuner, hvor mindst 75 pct. af sommerhusene er bygget før 1970., Top-10 kommuner med størst andel sommerhuse fra før 1970, (Pct. af alle sommerhuse i kommunen, 2024. Listen omfatter udelukkende kommuner med flere end 50 sommerhuse)., Greve, 83,2, Rebild, 78,8, Fredensborg, 75, Ærø, 71,4, Tårnby, 70,9, Køge, 63,0, Ringsted, 61,6, Roskilde, 55,6, Rudersdal, 55,4, Nyborg, 54,6, Kilde: , www.statistikbanken.dk/BYGB70, Historisk gamle sommerhuse skal man lede længe efter. Sommerhuse med mere end 100 år på bagen udgør kun 2,5 pct. af den samlede bestand af sommerhuse. Flest sommerhuse, som er mere end 100 år gamle, finder man på Bornholm – her ligger 636 af slagsen. Gribskov Kommune er nummer to med 482 sommerhuse bygget før 1924., Den største andel sommerhuse i den aldersklasse ift. den samlede bestand af sommerhuse, finder man på Ærø. Her er hvert andet sommerhus mere end 100 år gammelt., Top-10 kommuner med størst andel sommerhuse bygget før 1924, (Pct. af alle sommerhuse i kommunen, 2024. Listen omfatter udelukkende kommuner med flere end 50 sommerhuse)., Ærø, 52,4, Brøndby, 50,0, Fredericia, 20,3, Horsens, 19,1, Fredensborg, 15,4, Bornholm, 14,9, Ringsted, 14,0, Sorø, 13,7, Morsø, 12,4, Køge, 12,1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/BYGB70, Stråtækt sommerhusidyl, Sommerhus med stråtag er en sjældenhed: 9.128 sommerhuse i hele landet har stråtag, svarende til kun 4 pct. af alle sommerhuse. De stråtækte sommerhuse fordeler sig ujævnt rundt omkring i landet; de landsdele med flest stråtækte sommerhuse er Vestjylland, hvor 11 pct. af alle sommerhuse har stråtag, og Sydjylland, hvor andelen er 10 pct. , Ser man på enkeltkommuner, topper Holstebro Kommune, hvor 30 pct. af sommerhusene har stråtag. Det samme gælder 20 pct. af sommerhusene på Fanø. , De tre kommuner med det største antal sommerhuse med stråtag er Varde (1.373 sommerhuse), Ringkøbing-Skjern (1.347 sommerhuse) og Holstebro (841 sommerhuse). , I alt har ca. 53.000 bygninger i Danmark stråtag. Heraf udgør sommerhuse med stråtag 17 pct., Næsten hvert andet stråtækte beboelseshus i Vestjylland er et sommerhus, efterfulgt af Nordsjælland med 35 pct., FAKTA, Da der sammenlignes med antallet af bygninger, er der til denne artikel alene udvalgt enfamiliehuse (dvs. parcelhuse, stuehuse til landbrugsejendomme og sammenbyggede enfamiliehuse). Der er derfor valgt at se bort fra etagebygninger hvor der er flere boliger per bygning. Se alle kategorier af bygninger her: , www.statistikbanken.dk/BYGB70, Læs mere: , Sommerhuse i Danmark, (Analyse, Danmarks Statistik, 2018)

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-07-08-sommerhusandel-storst-paa-sjaelland

    Bag tallene

    Flere kvinder bliver ledere

    Kvinderne haler ind på mændene på lederposterne, men udviklingen i ligestillingen sker langsomt. Det viser nyt datamateriale om kvinder i ledelse i den offentlige og i den private sektor, som Ligestillingsafdelingen i Miljø- og Fødevareministeriet har fået udarbejdet. Tallene præsenteres i en ny pjece., 20. november 2019 kl. 10:00 ,  , Af Lone Schrøder Jeppesen, I Danmark skal kvinder og mænd have reelt lige muligheder for at blive ledere. Men kvinder er fortsat placeret lavere i stillingshierarkiet end mænd både i den private og i den offentlige sektor. På det offentlige område er der relativt gode data om, hvordan kønsfordelingen er på ledelsesgangene, men det er der ikke på samme måde i den private sektor. Ligestillingsafdelingen i Miljø- og Fødevareministeriet har nu fået udarbejdet en pjece hos Danmarks Statistik, der viser statistik for kvinder i ledelse i både den offentlige og private sektor., „Vi sidder med et emne, der er præget af meget stærke holdninger. Der har manglet sammenlignelige tal om kvinder i ledelse i det offentlige og i det private på forskellige ledelsesniveauer. Det er hel klart en forudsætning for det arbejde, der laves i vores afdeling for ligestillingsministeren, at vi har styr på fakta, så vi er sikre på, at vi ved, hvad vi snakker om. Det er brugbart at have en pjece, som let og overskueligt samler fakta på et bestemt område“, siger fuldmægtig i Ligestillingsafdelingen Anne Brandt-Pedersen., I årene fra 2010 til 2017 er antallet af personer ansat i stillinger, der bliver klassificeret som ledere, steget med 26,1 pct. fra 46.971 til 59.239. Således er både antallet af kvindelige og mandlige ledere steget i perioden fra 2010 til 2017. Andelen af kvindelige ledere er ligeledes steget jævnt i samme periode. Andelen af kvindelige ledere udgjorde i 2010 19,2 pct. af alle ledere. Frem til 2017 er denne andel steget med knap 5 procentpoint og udgør dermed 24,0 pct. I 2017 er der 14.233 kvinder ansat i stillinger, der bliver betegnet som ledere, og tilsvarende 45.006 mænd., Den private sektor halter efter, Analysens hovedresultater viser, at antallet af personer ansat i lederstillinger i den private og i den offentlige sektor er steget med 26,1 pct. i perioden 2010 til 2017. Andelen af kvindelige ledere er steget med knap 5 procentpoint fra 19,2 pct. i 2010 til 24,0 pct. i 2017. Der er en markant større andel af kvindelige ledere i den offentlige sektor sammenlignet med den private sektor. I 2017 er der henholdsvis 43,7 pct. kvindelige ledere i den offentlige sektor og 19,0 pct. i den private sektor. I den offentlige sektor er andelen af kvindelige ledere steget med 9,2 procentpoint fra 2010 til 2017, mens andelen i den private sektor er steget med 4,1 procentpoint i samme periode., „Konklusionen er ikke overraskende, men den bekræfter rigtig meget andre opgørelser. Tallene viser, at der har været en udvikling i andelen af kvindelige ledere fra 2010, men at den er gået langsomt. Tallene viser også, at den private sektor halter meget efter den offentlige sektor i andel af kvindelige ledere, og så viser de, at de kvindelige ledere sådan set er der, men at de falder fra på vej mod topledelsen“, kommenterer Anne Brandt-Pedersen., Andelen af kvindelige ledere er størst på de lave lederniveauer. I den offentlige sektor udgør kvinder 48,1 pct. af mellemlederne mod 30,8 pct. af toplederne. Og i den private sektor udgør kvinderne 25,6 pct. af mellemlederne mod 12,3 pct. på det øverste ledelsesniveau., En fælles proces, Kunden vil normalt selv udarbejde en rapport på baggrund af talmaterialet fra Danmarks Statistik. Lidt usædvanligt har Danmarks Statistik udover at lave statistikken til Ligestillingsafdelingen også udarbejdet rapporten, opstillet tallene grafisk og skrevet tekst til pjecen. Men Ligestillingsafdelingen har alligevel været meget inde over, hvad der skulle med., „Samarbejdet er forløbet rigtig godt. Ligestillingsafdelingen havde nogle meninger om, hvad der skulle fremhæves, så det har været en proces med at få begge parter til at godkende det. Vi har fået meget brugbar feedback på det, som vi har sendt til dem løbende. Det har været meget nemt“, siger fuldmægtig Caroline Østerholm Jørgensen fra Danmarks Statistik. , Udvælgelse af ledere, Ligestillingspjecen er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik i perioden 2010 til 2017. Danmarks Statistik har defineret og afgrænset populationen af ledere, som danner grundlaget for analysen. , „Der findes statistik for ligestilling, men ikke for denne specifikke population af ledere, som Ligestillingsafdelingen er interesseret i. Vi har kigget på ledernes job, branche, virksomhedernes størrelse og den geografiske placering på den virksomhed eller organisation, hvor de er ansat samt ledernes alder og uddannelsesniveau. Det har været en opgave, hvor vi primært har brugt den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik, men vi har også trukket oplysninger fra andre registre“, fortæller fuldmægtig hos Danmarks Statistik Nikoline Gilvad Whitt., På det private område går tallene i dybden, så det er muligt at se andelen af kvindelige ledere efter branche, virksomhedsstørrelse og region og sammenligne uddannelsesbaggrund og gennemsnitlige alder for henholdsvis kvindelige og mandlige ledere., „Det er rigtig rart for os at have nogle tal konkret for en dansk sammenhæng, som ministeren og ordførerne på området kan bruge, når de skal beslutte hvilke politiske initiativer, der skal sættes i gang. Det er et kvalitetsstempel, at tallene kommer fra Danmarks Statistik. Og vi vil have mulighed for at få dem opdateret i fremtiden, så vi kan følge udviklingen“, konkluderer Anne Brandt-Pedersen.,   , Anne Brandt-Pedersen, Fuldmægtig, Ligestillingsafdelingen, Miljø- og Fødevareministeriet, Tlf.: 22688573, anbped@mfvm.dk, Foto: Privat, Caroline Østerholm Jørgensen, Tidl. fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Foto: Danmarks Statistik, Nikoline Gilvad Whitt, Tidl. Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Foto: Nikoline Gilvad Whitt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2019/2019-11-20-flere-kvinder-bliver-ledere

    Andelen af børn og unge med fritidsjob faldt i 2020

    Andelen af børn og unge med et fritidsjob er lavere end før finanskrisen i 2008, men den har været stigende siden 2014. Under COVID-19-pandemien faldt andelen af børn og unge med fritidsjob. Piger under 18 år arbejder oftere end drenge, og unge, der bor langt fra de store byer, arbejder oftere end unge i storbyerne., 9. juni 2022 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Vi har opdaget en fejl i beskæftigelsesfrekvensen for Ringkøbing-Skjern Kommune i afsnit 2. Tallet er rettet og markeret med rødt., Andelen af 13-17-årige, som har et fritidsjob, er faldet fra 38,2 pct. i 2008 til 32,1 pct. i 2020. I denne sammenhæng kigger vi på gruppen af 13-17-årige med mindst en times betalt arbejde i referenceugen. Studerende med arbejde i aldersgruppen indgår også. , Fra 2008 og frem til 2014 faldt andelen ganske markant, men så steg den lidt igen fra 2014 og frem til 2019, viser en særkørsel fra Danmarks Statistik., I alle årene har der været flere piger end drenge, som har fritidsjob. I 2020 var beskæftigelsesfrekvensen for piger 33,6 pct. i alderen 13-17 år, mens den var på 30,7 for drenge. , ”Faldet i beskæftigelsen for dem under 18 år efter 2008 følger et generelt fald i beskæftigelsen efter finanskrisen i 2008. Stigningen i børn og unges beskæftigelsesfrekvenser efter krisen fulgte også de voksnes, selvom stigningen for børn og unge kom lidt senere,” siger Pernille Stender, chefkonsulent i Danmarks Statistik. , ”Faldet fra 2019 til 2020 skal ses i lyset af den generelle udvikling på arbejdsmarkedet i forbindelse med COVID-19-pandemien,” tilføjer hun. , I alt havde ca. 109.400 unge mellem 13 og 17 år et arbejde i 2020., Andel beskæftigede 13-17-årige. 2008-2020, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, ., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Børn og unge uden for de store byer har oftest fritidsjob, Andelen af børn og unge, som har fritidsjob, varierer kommunerne imellem. Særligt i kommunerne i Vestjylland er andelen af børn og unge med et fritidsjob høj, mens den er lav i og omkring København., Andelen af 13-17-årige med fritidsjob var i 2020 højest i kommunerne Varde (42,1 pct.), Tønder (42,0 pct.) og Ringkøbing-Skjern (, 41,2 pct., ). I 27 kommuner var andelen af børn og unge med et fritidsjob 35 pct. eller mere. Blandt disse kommuner lå kun to øst for Storebælt – Odsherred (36,2 pct.) og Lolland (35,7 pct.)., Andelen af børn og unge, der brugte noget af fritiden på arbejde i 2020, var lavest i kommunerne Gentofte (24,0 pct.), Frederiksberg (24,7 pct.), og Lyngby-Taarbæk (25,1 pct.). Alle ti kommuner med lavest andel børn og unge i arbejde i 2020 ligger på Sjælland. Nyborg Kommune havde med 29,1 pct. af børn og unge i arbejde den laveste andel fritidsjobbere under 18 år, når der ses bort fra Sjælland., ”Vi kan konstatere, at der er markante geografiske forskelle på, hvor stor andelen af unge med fritidsjob er. I kommuner som Varde og Tønder, hvor andelen er størst, er det op mod hver anden af de unge, der har et fritidsjob, mens det i Gentofte og Frederiksberg Kommune er hver fjerde,” fortæller Pernille Stender.   , Andel beskæftigede 13-17 årige. 2020, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, ., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Her kan du finde tabel med , beskæftigelsesfrekvenser i kommunerne, ., Børn og unge arbejder i kortere tid i forhold til 2008, I forhold til 2008 arbejdede børn og unge i beskæftigelse i gennemsnit i kortere tid i 2020. Den gennemsnitlige arbejdstid er faldet for alle årgange – mest for de 17-årige, som i 2020 arbejdede 2,2 timer mindre om ugen end i 2008., ”Generelt stiger arbejdstiden med alderen, og særligt fra de 15-årige til de 17-årige stiger den gennemsnitlige arbejdstid, ” siger chefkonsulent Pernille Stender og tilføjer:, ”Men sammenligner man 2008 med 2020, så arbejder de unge gennemsnitligt mindre i 2020”. , 13-17-åriges gennemsnitlige ugentlige arbejdstid fordelt på alder. 2008 og 2020, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, ., Anm.: Arbejdstiden opgjort som det antal timer, man normalt arbejder i sit hovedjob. Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., En tredjedel af børn og unge med et arbejde er ansat i et supermarked, For børn og unge under 18 år er supermarkeder det typiske arbejdssted. Her arbejdede omtrent 37.100 børn og unge i 2020. Det svarer til 33,9 pct. af alle fritidsjob. De næststørste brancher var restauranter og post- og kurertjeneste, som bl.a. dækker avisbude., Blandt børn og unge over 15 år var supermarkeder og restauranter de største brancher, mens de 13-15-årige i stor stil gik med aviser eller lavede andet arbejde inden for post og kurertjeneste. 18,9 pct. af de 13-15-årige var ansat i denne branche., I alt var 41.700 af de 13-15-årige beskæftigede, mens 67.700 af de 16-17-årige var beskæftigede. , ”Fordelingen på typer af arbejdssteder, hvor de unge har fritidsjob, har ikke ændret sig væsentligt de seneste år. Job på restauranter, i supermarkeder og som avisbud er gennemgående typiske som fritidsjob,” siger Pernille Stender., Top 10 brancher med flest beskæftigede 13-17-årige i 2020., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, ., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Denne artikel er skrevet i samarbejde med chefkonsulent, Pernille Stender, som kan kontaktes på 39 17 34 04 eller , psd@dst.dk 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-06-09-unge-med-fritidsjob

    Bag tallene

    Hjemmesiden har gjort statistik til hver mands eje

    Borgerne tjekker ind for at se de mest populære navne. Økonomer og journalister henter tal om arbejdsløshed eller betalingsbalance. Gymnasieelever og studerende surfer forbi for at få statistik til deres projektopgaver. Danmarks Statistiks hjemmeside kan levere det hele og mere til. 1. august 2006 fejrer hjemmesiden ti års jubilæum., 1. august 2006 kl. 0:00 ,  , Med 1,6 millioner besøg årligt er , www.dst.dk, i dag en af Danmarks mest besøgte hjemmesider. Lægger man dertil besøgene i den tilknyttede statistikdatabase, kommer tallet op i omegnen af tre millioner besøg årligt. Men da Danmarks Statistik i 1996 for første gang præsenterede sig på internettet, var indhold og besøgstal anderledes beskedne. , Tidligt på internettet,   - Vi havde en hjemmeside, før det blev almindeligt for folk at bruge e-post. Men det var nærmest en slags udvidet, elektronisk visitkort. Der var kun nogle få tusind brugere, og man følte næsten, at man kendte hver enkelt, siger specialkonsulent Jesper Ellemose Jensen, som oprettede den allerførste hjemmeside. ,  I 1997 fik brugerne mulighed for at købe sig adgang til at læse Nyt fra Danmarks Statistik via hjemmesiden. Det viste sig, at mange af dem også gerne ville arbejde videre med tallene på deres egne computere. Det ønske fik de opfyldt i 1999, da det blev muligt at flytte indhold fra Danmarks Statistiks databanker ud på hjemmesiden. Dermed blev statistikbanken født, men det var dog stadig en service, man skulle betale for. ,   , Gratis statistik blev en revolution, I 2001 lykkedes det at gøre adgangen til både statistikbanken og Nyt fra Danmarks Statistik gratis. Det skete samtidig med at brugen af internettet for alvor begyndte at tage fart, så besøgstallene på hjemmesiden steg voldsomt. Det blev samtidig indledningen til en offentligheds-revolution for Danmarks Statistik. Nu kunne alle borgere nemlig frit hente alle mulige former for statistiske oplysninger hjem og selv vælge, hvordan de ville sætte deres tabeller sammen. ,  , Det besværlige statistiksprog, At stille store mængder statistisk data gratis til rådighed gav en ny slags udfordringer. Statistikere kalder ofte tingene noget andet end folk i almindelighed gør. Oftest fordi de gerne vil være så teknisk præcise som muligt. Men det medfører undertiden, at brugere af hjemmesiden enten ikke kan finde det, de leder efter, eller bliver usikre på, om de tal, de finder, nu også er de helt rigtige. , - Et klassisk eksempel er, når folk har fået sat huslejen op og så ringer og beklager sig, fordi de ikke kan finde "huslejetallet" på hjemmesiden. De skal i stedet lede efter "forbrugerprisindekset", siger Jesper Ellemose Jensen. , Der bliver løbende arbejdet med at gøre det nemmere at finde og forstå tallene. Men vejledning vil der nok altid være brug for, og Danmarks Statistisk hjemmeside vrimler da også med telefonnumre til medarbejdere, som kan hjælpe brugerne videre. , Navne er et hit, Den daglige formidling af samfundsvigtige tal er selvsagt et hovedformål med hjemmesiden. Men rundt om i hjørnerne er der også blevet plads til mere populært stof. Største hit er , www.dst.dk/navne, , hvor man kan se, hvor mange der hedder det samme som én selv - eller hvilke navne, der har været populære gennem tiderne. Hvert år, når listen med de mest populære navne til nydøbte offentliggøres, får hjemmesiden så mange besøg, at computersystemerne er tæt på forstoppelse. ,  - Vores system går ikke ned længere, men vi bliver tvunget næsten i knæ. Det var jo ikke noget, vi havde regnet med, dengang vi dimensionerede systemet, siger Jesper Ellemose Jensen. ,  Andre populære steder på hjemmesiden er , www.dst.dk/prisberegner, , hvor man kan se, hvad pengene har været værd gennem tiden. Godt besøgt er også , www.dst.dk/biografer, , der viser antal solgte biografbilletter. , De tunge tal stadig det væsentligste, De mere professionelle brugere så som økonomer, journalister og børsfolk efterspørger især tunge tal om arbejdsløshed, betalingsbalance, udenrigshandel osv. Mange af dem er koblet på forskellige former for service, så de automatisk får besked, så snart der offentliggøres nye tal på deres område. Før i tiden stod børsmæglere og journalister fra de finansielle nyhedsbureauer klar i forhallen i Danmarks Statistik og ventede på, at dagens friske tal blev offentliggjort klokken 9.30. I dag sidder de i stedet foran deres computer og kan læse Nyt fra Danmarks Statistik i samme sekund, de udkommer. ,   , Gymnasieelever, studerende og forskere bruger også statistikbanken og hjemmesiden. Når gymnasieeleverne rundt om i landet er i gang med større projektopgaver, kan Jesper Ellemose Jensen og hans kolleger mærke det på, at elever i stort tal henvender sig for at få hjælp til at finde frem til statistik, de kan bruge. , Stor sikkerhed, I de centrale computere i Danmarks Statistik ligger store mængder af personfølsomme oplysninger gemt. Når man samtidig leverer en mængde oplysninger ud via hjemmesiden, stiller det store krav til sikkerheden. Men systemerne er skruet sammen på en uhyre sikker måde, og edb-folkene sover roligt om natten. , - Ligesom andre store hjemmesider udsættes vi for forsøg på hacking, men de kommer ikke igennem, siger Jesper Ellemose Jensen. , Big Brother bor ikke her, Allervigtigst for sikkerheden er det dog, at alle de følsomme oplysninger om borgerne er spredt ud på mange forskellige registre. Oplysninger om bopæl ligger ét sted, oplysninger løn et andet sted, oplysninger om kriminalitet et helt tredje osv. Ansatte har kun adgang til det register, de selv skal arbejde med. Selv for en ansat i Danmarks Statistik er det altså ikke muligt at stykke en fil sammen med alskens oplysninger om en enkelt borger. Og så er det selvsagt fuldstændig umuligt for en udefrakommende. , - Folk, der frygter at den slags kan ske, ser måske for mange amerikanske film, siger Jesper Ellemose Jensen. ,   , Fremtiden er elektronisk, Fra at være et visitkort i cyberspace er hjemmesiden på sin ti års fødselsdag godt på vej til at blive Danmarks Statistiks væsentligste ansigt mod verden. I løbet af få år vil al statistik være udgivet via internettet, og tal på papir bliver en sjældenhed. Nye teknologier vil åbne nye muligheder. Sidste år 2005 blev hjemmesiden fx udvidet med pda.dst.dk, som er en letvægtsudgave til mobiltelefon-surfere. Andre udviklinger inden for den elektroniske kommunikation vil måske stille helt nye krav til statistikkens udformning. Det kan kun fremtiden vise. ,    , Se Sveriges og Norges statistik-hjemmesider på, www.scb.se, og , www.ssb.no, . ,  , Denne artikel er offentliggjort 1. august 2006,   ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-08-01-Hjemmesiden-gjorde-statistik-til-hver-mands-eje

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation