Søgeresultat

Rekordmange nye politibetjente

Hele 955 politibetjente- og kadetter blev færdiguddannede i 2019, mens 428 blev det i 2010. Af de nye betjente og kadetter fra 2019 var 5,9 pct. indvandrere og efterkommere, og 20,7 pct. var kvinder., 25. august 2020 kl. 13:28 , Af , Majken Lenskjold, Aldrig før har vi uddannet så mange politibetjente og kadetter., Det viser tal fra Danmarks Statistiks elevregister, der går tilbage til år 1970., Antallet af personer, der har fuldført en politiuddannelse (både kadet- og betjent), er steget fra 428 personer i 2010 til 955 personer i 2019. Det er en stigning på 123 pct., ”Stigningen hænger sammen med, at optaget på politiskolen er øget i perioden. I 2010 blev der optaget 493 betjente, mens der i 2019 blev optaget 812,” siger Nikolaj Kær Schrøder Larsen, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik. Han fortsætter: , ”Det hænger også sammen med, at der i 2017 blev indført mulighed for at blive uddannet politikadet. Der blev uddannet 55 kadetter i 2017, 103 i 2018 og 109 i 2019, og de tæller med i opgørelsen.”, Den røde graf i figuren herover viser antallet af personer, der har fuldført en politibetjent eller –kadetuddannelse. I 2019 havde 955 fuldført, hvilket er rekordhøjt niveau. , Flere nye kvindelige betjente, Flere kvinder tager en politiuddannelse end tidligere, viser tallene. , I 2010 blev der uddannet 72 kvinder, mens der i 2019 blev uddannet 198 kvinder, siger Nikolaj Kær Schrøder Larsen: , ”Kvinderne er gået fra at stå for 16,8 pct. af den samlede gruppe af nyuddannede betjente og kadetter i 2010 til at stå for 20,7 pct. i 2019. Der er dog sket et lille fald fra 2015-19, da andelen i 2015 lød på 22,2 pct. kvinder.”, Faktaboks: Om politiuddannelserne, På politiskolen i Danmark kan man enten blive uddannet politibetjent (basisuddannelsen) eller politikadet. , Politiets basisuddannelse varer to år og fire måneder. Når man har gennemført uddannelsen bliver man fastansat som politibetjent. Uddannelsens længde har ændret sig flere gange i perioden 2010-19, og det kan have en betydning for tallene., Politikadetuddannelsen varer seks måneder. Når man bliver optaget på uddannelsen, bliver man samtidig ansat som politikadet på prøve. Gennemfører man uddannelsen med et tilfredsstillende resultat, bliver man fastansat som politikadet i en politikreds. Det kan være et springbræt til at blive uddannet politibetjent. , Kilde: , politi.dk, Stadig flest mandlige betjente, Selvom antallet af kvinder med en politiuddannelse er steget i perioden, så bliver der stadig uddannet flest mandlige politibetjente. , Antallet er gået fra 356 uddannede mandlige betjente og kadetter i 2010 til 757 i 2019. Det er en stigning på 112 pct. , Få indvandrere blandt de nyuddannede, Flest af de nyuddannede betjente har dansk baggrund., I 2019 havde 94 pct. dansk baggrund, mens indvandrere og efterkommere tilsammen stod for 6 procent. , ”Andelen af nyuddannede politibetjente- og kadetter med indvandrer- og efterkommerbaggrund har fra 2010-19 ligget på ca. 4. pct. I 2016 var andelen nede på 1 pct., og i 2019 steg den til 6 pct.,” siger Nikolaj Kær Schrøder Larsen, ”I hele befolkningen udgør indvandrere og efterkommere ca. 20 pct. Der er derfor en forskel på fordelingen i befolkningen og blandt de politiuddannede,” siger han. , Faktaboks: Indvandrere og efterkommere, I statistikken kan befolkningen opdeles i tre grupper afhængig af, hvor man er født, hvor ens forældre er født og hvilket statsborgerskab, ens forældrene har., Indvandrere er født uden for Danmark. Ingen af forældrene er både født i Danmark og dansk statsborger., Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både født i Danmark og dansk statsborger., Personer med dansk oprindelse kan både være født i Danmark og udlandet. Mindst én forælder er både født i Danmark og har dansk statsborgerskab., Læs mere her, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Nikolaj Kær Schrøder Larsen. Har du spørgsmål til tallene, kan du kontakte ham på NKL@dst.dk 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-08-25-rekordmange-nye-politibetjente

Bag tallene

IT og Norden: Danmark er i midten

Danmark ligger i midten med brugen af it og internet sammenlignet med de andre nordiske lande. Sammenlignet med andre OECD-lande ligger Norden i front, og it har tilsyneladende ikke opdelt danskerne i et A- og et B-hold. Det viser den nyeste statistik om Informationssamfundet Norden, der offentliggøres i dag., 18. december 2002 kl. 0:00 ,  , Gælder det udbredelsen af it og internet i Norden, så ligger svenskerne hyppigst i front skarpt forfulgt af islændingene, mens Danmark og Norge ligger i midten, og finnerne oftest ligger sidst. Det viser rapporten , Nordic Information Society Statistics 2002, , der netop er udkommet. , "Rapporten viser, at Norden har virkeliggjort informationssamfundet. Internet er mere udbredt i danske hjem end i hjemmene i bl.a. Holland, USA og Canada," siger kontorchef Peter Bøegh Nielsen. Som kontorchef i Danmarks Statistik er han den danske samarbejdspartner i Nordic Information Society Statistics 2002. De andre partnere er statistikbureauerne i Finland, Island, Norge og Sverige. , Befolkningen ikke delt i A- og B-hold, Rapporten viser, at 81 pct. af de højtuddannede danskere benytter internettet, mens det kun gælder for 49 pct. af de lavt uddannede danskere. Men Peter Bøegh Nielsen forklarer, at det ikke nødvendigvis betyder en øget skævvridning i samfundet: , "Det ser ikke ud til, at danskerne bliver delt i et A- og et B-hold på grund af it," siger han og tilføjer: , "Selv om undersøgelsen viser denne forskel mellem højt og lavt uddannede, så betyder det ikke, at de lavt uddannede er koblet fra. Det er nemlig blandt de lavt uddannede, der for tiden er den største vækst i brug af internettet. Udbredelsen af internettet har snart nået mætningspunktet i Danmark, og det var først de højt uddannede, der nåede det, hvorefter de lavt uddannede nu følger efter." , Ifølge rapporten bruger 23 pct. af danskere over 60 år internet, mens tallet er 74 pct. for de 30-49 årige danskere. "Det er helt sædvanligt med ny teknologi at finde en mindre udbredelse blandt ældre. Udbredelsen af it og internet har ikke nødvendigvis adskilt sig specielt fra ibrugtagningen af anden ny teknologi," siger han. , E-handel: Danmark er et bysamfund, På et område ligger Danmark sidst i forhold til både Island, Sverige og Finland. Det er brugen af e-handel og pc-bank, som er mere udbredt hos de tre nordiske brødre. Der er knyttet en vis usikkerhed til denne måling, da spørgemetoden i landene ikke er helt ens, men forklaringen kan også være, at Danmark er tættere befolket end de andre nordiske lande. , "Danmark er som et stort bymæssigt samfund, når det gælder e-handel. I modsætning til en del islændinge, svenskere og finner bor næsten alle danskere i nærheden af en større by, hvor man kan finde et udvalg af detailbutikker og dermed mærke varerne fysisk," siger Peter Bøegh Nielsen. , "Derimod viser rapporten, at det danske erhvervslivs brug af handel over nettet er mere omfattende end i både Norge, Sverige, Finland og Island," siger han og henviser til Electronic Data Interchange (EDI). EDI bruges fx, når grossister og forretningskæder handler indbyrdes. 21 pct. af virksomhederne i Danmark bruger EDI, mens det i Norge er 18 pct., Sverige 17 pct., Finland 14 pct. og Island 12 pct. , Største internet-problem: Sikkerhed, En række virksomheder i Danmark, Finland, Norge og Sverige blev spurgt om, hvilke problemer, der er størst ved internettet. De svarede enstemmigt, at sikkerheden er det største problem, mens andre problemer som udgifter bl.a. til hjemmesider, it-udstyr, langsom forbindelse, mistet arbejdstid, og tekniske problemer betød langt mindre. , De kan læse , Nordic Information Society Statistics 2002, på , www.dst.dk/it, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-12-18-IT-og-Norden

Bag tallene

Arkiv

Perspektiv nr. 16 - September 2017, Ny analysemodel åbner øjnene for anderledes byplanlægning, Data bidrager til kvalificeret sundhedsforskning, Oplysninger fra virksomhederne er guld værd, Følg hvordan det går med ligestillingen i Danmark,  , Perspektiv nr. 15 - Maj 2017, DST Consulting: Fra passiv leverandør til aktiv medspiller, Nye produkter giver hurtigere tal for beskæftigelse, Vi har det syv komma fem, Hvordan påvirker Brexit Danmark?,  , Perspektiv nr. 14 - September 2016, Nyt værktøj måler effekten af erhvervsstøtteordninger, Få din egen statistikbank, Danmarks Statistiks analyseenhed graver et spadestik dybere,  , Perspektiv nr. 13 - April 2016, Ny statistik fører til bedre pensionsrådgivning, Man kan ikke navigere i et mørkt rum, Dag til dag undersøgelser giver indspark til folkemødet,  , Perspektiv nr. 12 - November 2015, Udvikling af hjemmeside om ligestilling i norden, Data gør det nemmere for kommuner at målrette arbejdet, Ny platform for arbejdsmiljøforskning og vidensdeling,  , Sundhedsstatistik, Perspektiv nr. 11 - Juni 2015, Nu får vi sikker viden om allergichok, Stigende interesse for danskernes medicinforbrug, Statistiksamarbejde leverer vigtig viden om sundhed,  , Perspektiv nr. 10 - Oktober 2014, Når 2500 husstande repræsenterer hele landet, Nyt projekt sætter lys på nordisk eksport, Danmarks Statistik og KL i stort, kommunalt datasamarbejde,  , Store projekter, Perspektiv nr. 9 - April 2014, Nordisk statistik går ind i ny digital tidsalder, Nyt lys over mørketal i øresundsregionen, Lange tidsserier skaber byggestatistik i verdenseliten,  , Børn og unge, Perspektiv nr. 8 - December 2013, Her er familien Danmark, Flere unge på offentlig forsørgelse, Eleverne forsvinder op i den blå luft, De udsatte børn og unge,  , Arbejdsmarkeds-statistik, Perspektiv nr. 7 - Maj 2013, Man kan være arbejdsløs på tre måder, Hvor stor er lønforskellen?, RAS giver mange detaljer om arbejdsmarkedet, Få mere end 80.000 svar på dine spørgsmål, Flere arbejdsløse og flere i job - samtidig?,  , Uddannelsesstatistik, Perspektiv nr. 6 - December 2012, Hvor bliver de studerende af når de går ud?, Indfri forventningerne med en analysedag!, Aktualitet er nøgleordet, Få styr på skolebørnene, Gennemsigtighed forbedrer datakvaliteteten, Farvel til dobbeltarbejde,  , Interview-undersøgelser, Perspektiv nr. 5 - April 2012, Interviewundersøgelser - fra hjemmebesøg til internet, Interviewkorpset kæmper for høje svarprocenter, Interviewservice går direkte til målgruppen, En undersøgelse der skaber tryghed, Mixed-mode fanger de marginale grupper, Forskning i registerdata på mikroniveau, Så kan du lære det…!,  , Byggeri og bolig, Perspektiv nr. 4 - September 2011, BBR i stadig udvikling, Profilanalyser - et præcist portræt af danskerne, Bygningsstatistik er beslutningers byggesten, Statistisk kan hjælpe belastede boligområder, Gå på opdagelse i data med Statistics eXplorer, Erhverv, Perspektiv nr. 3 - April 2011, eStatistik graver nye statistikker ud af Danmarks Statistiks bjerge af tal, Det handler om at beskrive verden som vi ser den, Interviewundersøgelser af høj kvalitet, Vi leverer detaljerede oplysninger om Danmarks udenrigshandel, Geodata, Perspektiv nr. 2 - Maj 2010, "Kreative borgere" - statistik hjælper med at lokalisere de "kreative" , Forskere får deres grunddata fra Danmarks Statistik, Statistikkens mønstre træder frem på kort, Vi skræddersyer gerne statistik til dine behov, Biler og transport, Perspektiv nr. 1 - August 2009, Det pendlende Danmark - Hvor får busserne flest passagerer med? , Forståelse af danskernes valg af bil er guld værd, Hvad betød afgiftslempelsen for benzinøkonomiske biler i praksis?, Vi kender danskerne på godt og ondt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/Statistisk-Perspektiv

Hver tredje københavnske husstand har bil

Flere og flere storbyboere bliver bilejere. På ti år har det centrale København fået mere end 16.000 nye husstande med egen bil. I flere københavnske bydele har halvdelen af husstandene nu bil, mens Christianshavn har oplevet den kraftigste stigning i koncentrationen af biler., 27. juli 2005 kl. 0:00 ,  , Storbyens bilejere må kæmpe en stadig hårdere kamp for den attraktive parkeringsplads lige ud for opgangen til lejligheden. Der bliver nemlig flere og flere bilejere i det indre København. På ti år har det centrale København fået mere end 16.000 nye husstande med egen bil, viser nye tal fra Danmarks Statistik.  , For ti år siden havde én ud af fem husstande i storbyen egen bil. I dag er det næsten hver tredje københavnske husstand, hvor beboerne kan vælge at tage bilen i stedet for metro, S-tog eller bus., Analysen omfatter antallet af husstande med rådighed over en eller flere biler i postnumrene fra , 1000 København K, til og med , 2450 København SV, . Det svarer til indre by, Frederiksberg, brokvartererne samt bydelene Nordvest og Sydhavn.  , Flest husstande med egen bil i 1500 København V, Sidste år var der 77.800 husstande med egen bil i det centrale København - en stigning på 30 pct. på ti år. I den samme periode er det samlede antal husstande i disse dele af byen steget med lidt over 1000 husstande. , Postdistrikt , 1500 København V, er nu den bydel, hvor forholdsmæssigt flest husstande har rådighed en bil. Tidligere havde , 1800 Frederiksberg C, denne placering. I , 1500 København V, har over halvdelen af alle husstande nu rådighed over egen bil. Både postdistrikt , 1500 København V, og , 1800 Frederiksberg C, har nu en større koncentration af biler end flere byer og bydele i provinsen som eksempelvis Esbjerg, Helsingør og Brabrand ved Århus. , Christianshavn er højdespringer, På Christianshavn er der for alvor kommet flere biler på de små gader langs kanaler og havnefront. , Christian den fjerdes gamle bydel har haft den største stigning i koncentrationen af husstande med egen bil. For ti år siden havde færre end 20 pct. af husstandene på Christianshavn rådighed over egen bil. I dag har 35 pct. af de christianshavnske husstande rådighed over en eller flere biler. Christianshavn er samtidig den bydel, som har oplevet den kraftigste stigning i den gennemsnitlige husstandsindkomst. En af de vigtige forklaringer på denne udvikling er naturligvis, at nye familier er flyttet til de mange nyopførte boliger på Holmen - statistikken fortæller, at der er skabt hele 650 nye husstande på Christianshavn i perioden, og mange af nytilflytterne har tilsyneladende valgt at tage bilen med til den historiske bydel. , Færrest biler i Sydvest, Lidt syd for Christianshavn finder vi den bydel med den laveste koncentration af biler i forhold til antallet af husstande. I Sydhavn - distrikt , 2450 København SV, - har 20 pct. af husstandene rådighed over egen bil. Sydhavn er samtidig distriktet med den laveste gennemsnitlige bruttoindkomst pr. husstand - 249.000 kr. pr. husstand. Tilsvarende er bydelen med den højeste koncentration af biler - , 1500 København V, - også den bydel, som har den højeste gennemsnitlige bruttoindkomst pr. husstand, nemlig 510.000 kr. pr. husstand. , Interessante nøgletal om danskerne, Oplysningerne i denne artikel stammer fra publikationen , Nøgletal på Postnumre 2005, , som Danmarks Statistik netop har udgivet. Nøgletal på postnumre giver muligheder for at sammenligne befolkningen i Danmarks forskellige postdistrikter. Du kan blandt andet finde oplysninger om befolkningens alderssammensætning, gennemsnitsindkomst, boligforhold, pendlingsmønstre, rådighed over egen bil mv. Publikationen koster 199 kr. For oplysninger om , Nøgletal på postnumre 2005, : Kontakt Danmarks Statistik, Formidlingscenter, tlf.: 39 17 37 09 eller e-post , noe@dst.dk, Virksomheder eller privatpersoner kan desuden bestille særlige datakørsler for at få adgang til skræddersyede oplysninger på postnummerniveau. Kontakt Erik Sommer på 39 17 35 82 eller , eso@dst.dk, . 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-07-27-Flere-bilejere-i-storbyen

Bag tallene

To ud af tre unge bliver konfirmeret

Efter et par år med fald i andelen af konfirmander blandt de unge har tallet ligget stabilt de seneste to år. I 2022 blev ca. 66 pct. af en "konfirmationsårgang" konfirmeret i kirken – med stor variation på danmarkskortet. Nordjylland har den højeste andel konfirmander, mens hovedstadsområdet har den laveste., 4. maj 2023 kl. 13:00 ,  , Højsæsonen for konfirmationer er i fuld gang. I 2022 blev ca. 45.700 unge konfirmeret, svarende til ca. 66 pct. af de 14-15-årige. Året før var andelen af konfirmationsårgangen nogenlunde den samme, imens antallet af konfirmander var 45.000 unge., Andelen af unge, der bliver konfirmeret, har dermed ligget stabilt de seneste to år efter et par år med synligt fald. Konfirmationsprocenten faldt i 2019, og kurven fortsatte videre nedad i 2020. Her medførte udbruddet af COVID-19 i det tidlige forår en ny virkelighed med udskudte konfirmationer, konfirmandundervisning på zoom og aflyste eller amputerede fester. , Konfirmationsprocent, , 2006-2022 (hele landet), Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, FAKTA / Konfirmationsprocent, Konfirmationsprocenten er beregnet ved at sammenholde antallet af konfirmationer et givent år med det gennemsnitlige antal af unge i de to årgange af 14-årige og 15-årige i befolkningen., Antallet af konfirmationer er baseret på data fra Kirkeministeriet, som ikke rummer data på individniveau om bl.a. alder. Dermed er konfirmander under 14 år også omfattet i det samlede antal konfirmationer., Største fald i Helsingør Stift, Det nuværende niveau på 66 pct. er noget lavere, end det var for 10 år siden. Dengang blev 71 pct. af de 14-15-årige konfirmeret. , Udviklingen ses tydeligst på Sjælland, hvor Helsingør Stift med 9 procentpoint har haft det største fald i løbet af ti år, .,   , Konfirmationsprocent, pr. stift, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, I forvejen har Københavns og Helsingør Stifter den laveste andel unge, der bliver konfirmeret – i 2022 var det 39 pct. i København og 53 pct. i Helsingør., Fyns Stift har som det eneste haft en stigning i andelen af konfirmationer fra 2012-2022., Unge med dansk oprindelse, bliver hyppigst konfirmeret, Når unge i det østlige Sjælland fravælger konfirmationen i særlig høj grad, skal det bl.a. ses på baggrund af befolkningssammensætningen i dette område. Det pointerer afdelingsleder hos Danmarks Statistik, Dorthe Larsen., ”Der er mange grunde til, at unge fravælger konfirmationen. Blandt andet spiller det en rolle, at mange kommuner i provstierne med en lav konfirmationsprocent har en særlig høj andel af borgere med ikke-vestlig baggrund,” siger Dorthe Larsen., I Helsingør Stift finder man således kommuner med en langt højere andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande end landsgennemsnittet på knap 10 pct. Fx Høje Taastrup med en andel på 26 pct., Rødovre og Glostrup med 19 pct. samt Gladsaxe og Herlev, med en andel på 18 pct. , I København er andelen på ca. 16 pct.,  , Konfirmationsprocent, fordelt på provstier, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Danmarkskortets kirkelige inddeling, Landet er inddelt i ti stifter.  Hvert stift er inddelt i provstier (102 i alt). Hvert provsti er inddelt i sogne (2.129 i alt).

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-05-04-to-ud-af-tre-konfirmeret

Bag tallene

Fald i produktionen af økologisk mælk

Både produktionen af økologisk mælk samt mængden af økologisk oksekød, der bliver solgt i forretningerne, er faldet efter at have været stigende i flere år., 11. april 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Produktionen af økologisk mælk er faldet. Der blev i 2023 produceret 691 mio. kg mælk, mens dette tal i 2022 lød på 728 mio. kg. Det er et fald på 5 pct. for økologisk mælk, mens produktionen af mælk generelt er uændret. Faldet er fortsat ind i den første måned af 2024. Noget af mælken går selvfølgelig til skummet-, mini-, let-, eller sødmælk til kaffen og skolemælken, men en del bruges også til produktion af fx ost, smør og yoghurt. Den økologiske mælk udgør ca. 12 pct. af den samlede mælkeproduktion i Danmark., ”I lang tid har produktionen af økologisk mælk været stigende. Nu er den faldet lidt igen. Det kan skyldes, at inflationen i en periode fik folk til at spare ved at omlægge forbruget til billigere varer, når de handler i supermarkedet,” siger Mona Larsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Køerne, der leverer økologiske mælk, er blandt dem, der snart kommer på græs. Mange landmænd markerer dagen på søndag, d. 14. april. , Indvejet økologisk mælk på de danske mejerier, januar 2010-januar 2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani71, Hver tiende slagtede ko er økologisk, Siden 2010 er det samlede antal af slagtet kvæg, hvilket er den samlede betegnelse for dyrene uafhængigt af køn og omfatter blandt andet kalve og køer, faldet 11 pct. fra 495.000 stk. i 2010 til 440.000 stk. i 2023. I samme periode er antallet af slagtet økologisk kvæg samlet set steget 52 pct. fra 20.600 i 2010 til 31.400 i 2023. Ser man alene på de økologiske køer, altså hunkvæg som har født, er antallet af slagtninger dog faldet lidt det seneste år., Økologisk kvæg udgør 7 pct. af alle slagtninger, og økologiske køer udgør 11 pct. af de køer, der bliver slagtet., I Danmark anvendes kvæg primært til at producere mælk, mens det sekundært anvendes til kød. De fleste kviekalve (hunkalve) skal anvendes til mælkeproduktion og bliver til køer. Det hyppigst slagtede kvæg i Danmark er køer, der ikke anvendes som malkekøer mere. Derfor er den bedste indikation på kvægbestanden at se udviklingen i antallet af køer – både levende og slagtede., Danmarks Statistik har endnu ikke tal for den økologiske kvægbestand i 2023, men i 2022 var der 215.300 økologiske kvæg. , ”Vi har endnu ikke opgjort den økologiske kvægbestand for 2023, men produktionen af mælk og slagtninger af køer taget i betragtning, forventer vi at se et fald i den økologiske bestand. I sidste ende afhænger udbuddet af efterspørgslen, og den lader til at være faldet på de økologiske kvægprodukter,” forklarer Mona Larsen., Slagtninger af økologisk kvæg , Kilde: Særkørsel, Indtil 2022 var både antallet af økologisk kvæg og deres andel af den samlede bestand steget siden 2010. Økologiske kvæg udgjorde i 2022 15 pct. af den danske kvægbestand på 1,5 mio. i 2022, mens den andel var 9 pct. i 2010., Andelen af økologiske kvæg af den samlede kvægbestand , Anm.: 2021 og 2022 er baseret på stikprøver, hvorfor der er en vis statistisk usikkerhed., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hdyroeko, Der handles mindre økologisk okse- og kalvekød i butikkerne, Efterspørgslen på økologisk oksekød til bolognesen eller kalvekød til frikadellerne har været faldende siden 2020. Indtil da var salget af den type økologisk kød i detailhandlen næsten uafbrudt steget siden 2010, hvor salget endte på 1,4 mio. kg., Detailomsætningen af økologisk okse- og kalvekød er faldet fra 3,8 mio. kg. i 2020 til 2,8 mio. kg. i 2022. I gennemsnit blev økologiske fødevarer 6 pct. dyrere fra 2021 til 2022, mens fødevarer generelt steg 12 pct.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-04-11-fald-i-produktionen-af-oekologisk-maelk

Bag tallene

Politik og handlingsplan for kønsligestilling

I Danmarks Statistik arbejder vi for at tiltrække og fastholde dygtige og dedikerede medarbejdere, og vi anser forskellighed i medarbejdersammensætningen og i ledelsen som en styrke. Det er derfor vores mål:, at der er balance i kønsfordelingen blandt medarbejdere og ledere på alle niveauer., at fremme udvikling af dygtige ledere af begge køn., at kvinder og mænd har lige muligheder i rekrutteringen og karrieren., at der ikke er kønsmæssig bias i aflønningen af mænd og kvinder., De øverste ledelsesniveauer, For os handler ligestilling om hele organisationen, og vi ønsker at fremme en pipeline af dygtige ledere samt bidrage til den offentlige sektors rekruttering af ledere af begge køn., Udgangspunktet i tal, Kønsfordeling i Danmarks Statistik december 2023, Kvinder, Mænd, Bestyrelsen, 62 pct.  (5), 38 pct.  (3), De øverste ledelseslag (Rigsstatistiker samt afdelingsdirektører), 33 pct.  (2), 67 pct.  (4), Chefer med personaleansvar (inkl. chefkonsulenter med personaleansvar ekskl. de øverste ledelseslag), 33 pct.  (12), 67 pct.  (24), Medarbejdere (ekskl. chefer og øverste ledelseslag), 52 pct.  (279), 48 pct.  (258), Samlet, 51 pct.  (293), 49 pct.  (286), På den lange bane sigter vi mod mindst 40 procent af det underrepræsenterede køn i både bestyrelse og direktion. Måltallene tager afsæt i ligestillingsloven og gælder for 2024-2028., Initiativer, For at nå målsætningerne arbejder vi med implementering af konkrete initiativer inden for områderne rekruttering og karriere., Rekruttering, Vi ønsker, at vore stillinger er attraktive for alle uanset køn, og vi tilstræber en rekrutteringspraksis, som giver lige mulighed for ansættelse uanset køn. For at understøtte målet har vi fokus på følgende:, Vi har løbende fokus på, at vore stillingsopslag beskriver stillingen og Danmarks Statistik på en måde, som er interessant for alle uanset køn. , Vi arbejder på at forebygge bias i ansættelsesprocessen og tilstræber, at begge køn er repræsenteret i ansættelsesudvalg, samt at der indkaldes mindst en person af hvert køn til samtale., I samarbejde med eksterne eksperter på området opbygges en viden og bevidsthed om de ubevidste kønsbias, med særligt vægt på ledere, HR og andre, der træffer beslutninger vedr. rekruttering og karriereudvikling., Karriere, Vi ønsker at give alle uanset køn de samme muligheder for at udvikle sig og avancere både ansvars- og lønmæssigt. Det gælder uanset de forskellige livsvilkår, som kan være kønsspecifikke, fx omkring barsel. For nå dette mål understøtter vi dialogen om kompetenceudvikling, nye opgaver, øget ansvar og løn med bl.a. følgende initiativer:, Vi har, fx i forbindelse med MUS, fokus på at gøre det tydeligt for alle, hvilke muligheder for talentudvikling, der er i organisationen, så alle uanset køn bedre kan se, hvordan deres kompetencer, ambitioner og evner kan udvikles til gavn for både deres personlig karriere og for organisationen., Før og efter barselsorlov afholdes barselssamtaler, for at sikre, at medarbejderen efter barsel returnerer til opgaver af tilsvarende karakter og kompleksitet og ikke oplever et karrieremæssigt tilbageslag pga. barselsorloven. Samtalerne understøttes af materiale til cheferne om barselsregler og en samtalevejledning, som er udarbejdet af HR., Det er et løbende fokus hos såvel chefer, direktionen og Samarbejdsudvalget, at der gives tydelige begrundelser for udnævnelser og løntillæg. Det gavner transparens om beslutningsprocessen og mindsker risikoen for, at ubevidst kønsbias påvirker beslutningerne., Det løbende arbejde med at gøre tiltagene til virkelighed er tilstræbt indarbejdet i organisationens eksisterende processer for at sikre størst mulig sammenhæng med den generelle personalepolitik., Dataunderstøttelse, Arbejdet med kønsligestilling understøttes af relevante data og statistik. Fx:, Der udarbejdes årligt en ligestillingsrapport, der bl.a. indeholder kønsfordelingen i forskellige medarbejdergrupper og ledelsesniveauer samt en kønsopdelt lønstatistik, hvorved omfanget af ligestillingsudfordringen og effekten af initiativer løbende kan vurderes., Som en del af målingen af det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdertilfredsheden i organisationen er der faste spørgsmål om kønsbetinget diskriminering, mobning og krænkende handlinger. Målingen foretages hvert andet år., Opfølgning, Direktionen følger løbende op på initiativerne og identificerer eventulle behov for at justere planen., Direktionen og Samarbejdsudvalget drøfter årligt status på kønsligestillingen med udgangspunkt i en årlig ligestillingsrapport. Drøftelserne fører til identifikation af eventuelle behov for nye initiativer., Politik og handlingsplan for kønsligestilling er godkendt af Danmarks Statistiks direktion.

https://www.dst.dk/da/OmDS/Job/Arbejdsplads/Politik-og-handlingsplan-for-koensligestilling

Her er det billigst at holde ferie

Planlægger du at bruge påskens helligdage på en lille ferie uden for landets grænser, men har du stadig ikke besluttet, hvor turen skal gå hen? Så er det måske værd at tage med i overvejelserne, hvor i Europa du kommer længst for pengene., 21. marts 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Priserne på hoteller, restaurantbesøg, kulturelle oplevelser og shopping varierer stort mellem de europæiske lande. Det afslører prissammenligninger, som Eurostat - EU's statistikkontor - har lavet. , På baggrund af dem giver Netmagasinet Bag Tallene her nogle bud på, hvor rejsen i påsken skal gå hen, alt efter hvilket budget du har., Blandt de mere populære turistmål er Prag et godt bud, hvis du gerne vil have pengene til at række langt. I Tjekkiet er priserne på hoteller og restauranter nemlig omkring 41 procent lavere end gennemsnittet for samtlige EU-lande., Til sammenligning kan det hurtigt blive en dyr fornøjelse at booke et hotelværelse i Oslo, da priserne i Norge ligger 55 procent over EU-gennemsnittet. Det eneste land, der overgår Norges prisniveau på overnatninger og restauranter, er Danmark, som er det allerdyreste sted i Europa. , Så beslutter du at holde ferie inden for landets grænser, kan du hurtigt sætte til på hotelregninger, hvad du sparer på fly- eller togbilletter til de billige destinationer som Tjekkiet. , De ti lande i Europa hvor det er dyrest at købe mad og ikke-alkoholiske drikkevarer i butikkerne, 1. Norge, 2. Schweiz, 3. Danmark, 4. Irland, 5. Finland, 6. Luxemburg, 7. Østrig, 8. Belgien, 9. Tyskland, 10. Frankrig, Kilde: Eurostat 2009, Billig shopping i Ungarn, Et andet godt bud i den billigste ende er Budapest. I Ungarn er priserne på hoteller og restauranter 39 procent lavere end gennemsnittet for EU og dermed en smule højere end i Tjekkiet. Det samme gælder inden for kultur og transport. , Men er du mere til shopping og drinks end museumsbesøg, så kommer du længere for pengene i Ungarn end i Tjekkiet. , I Ungarn er priserne for tøj og sko således 14 procent lavere end EU-gennemsnittet, mens de kun er tre procent lavere i Tjekkiet. Alkoholiske drikke ligger i Ungarn 16 procent under prisgennemsnittet og cigaretter hele 49 procent under., Har du mod på at besøge nogle i turistøjemed mindre kendte destinationer, er det allerbilligste land i Europa Albanien, når det kommer til hoteller og restauranter. Priserne ligger 62 procent under EU-gennemsnittet. Næstbilligst er Bulgarien og herefter Makedonien og Rumænien. , Spanien er billigst i Sydeuropa, Er det forår i Sydeuropa, du er på jagt efter i påsken, står valget formentligt mellem Frankrig, Spanien og Italien, og så må du være forberedt på noget højere priser. , Men skal du vælge mellem de tre populære destinationer, ud fra hvor mange penge du skal have op af lommen i løbet af din ferie, så kommer du formentligt til at nyde din café latte på en fortovscafé i Spanien. , Her ligger priserne på både overnatning, restaurantbesøg, kulturelle oplevelser, tøj og sko osv. lige under EU-gennemsnittet, mens priserne i Italien ligger lige over gennemsnittet. , Dyrest er Frankrig, hvor hotel- og restaurantpriserne ligger 21 procent over gennemsnittet., De lande i Europa, hvor det er absolut dyrest at overnatte på hotel og spise ude i byen, er - ud over Danmark - Norge, Irland, Finland, Schweiz og Belgien i den nævnte rækkefølge.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2011/2011-03-21-paaskeferie

Bag tallene

Kommuner og regioner står for trefjerdedele af det offentlige forbrug

Kommunerne står for halvdelen af det offentlige forbrug og beskæftiger seks ud af ti offentligt ansatte. Regionerne og staten står hver for omtrent en fjerdedel af det offentlige forbrug., 19. oktober 2021 kl. 7:30 , Af , Presse, I 2020 brugte kommunerne i alt 276 mia. kr. på bl.a. folkeskoler, ældrepleje og dagtilbud, mens regionerne brugte 141 mia. kr. på især sundhedssektoren. Staten brugte 154 mia. kr. på bl.a. videregående uddannelser og politi, mens sociale kasser og fonde, som bl.a. er a-kasserne, brugte 3 mia. kr. Fordelingen af udgifterne i det offentlige forbrug har ligget ret stabilt siden strukturreformen i 2007., Offentlig forvaltning og service, Sektoren for offentlig forvaltning og service består af staten, kommunerne, regionerne samt sociale kasser og fonde. Den er karakteriseret ved at producere ikke-markedsmæssige tjenester, der hovedsageligt finansieres via skatter, og stilles helt eller delvist gratis til rådighed for husholdninger og virksomheder (fx daginstitutioner, uddannelse og sygehuse). Offentlige virksomheder som fx DSB er ikke en del af offentlig forvaltning og service., Se mere på emnesiden for Offentlige finanser, bl.a. , grafik af den offentlige sektor, under overskriften ”introduktion”., Offentligt forbrug (Forbrugsudgifter), Det offentliges forbrugsudgifter udgøres af værdien af de varer og tjenesteydelser, som den offentlige sektor stiller gratis til rådighed for borgerne. Forbrugsudgifterne svarer hovedsageligt til aflønning af ansatte, køb af varer og tjenester, afskrivninger samt sociale ydelser i naturalier - og fratrukket salg af varer og tjenester. Forbruget indeholder ikke udgifter til overførsler (fx pensioner, kontanthjælp og erhvervsstøtte) og kapitaludgifter (fx anlægsudgifter)., Anm: Værdierne for søjlerne er afrundede., Kilde: , www.statistikbanken.dk/OFF26, samt beregninger pba. , www.statistikbanken.dk/OBESK1,  , Beskæftigede i det offentlige, Også når det kommer til ansatte omregnet til fuldtidsbeskæftigede, er kommunerne den største sektor i det offentlige. I 2020 var 58 pct. af de beskæftigede i offentlig forvaltning og service ansat i kommunerne. 25 pct. arbejdede i staten, mens 17 pct. var beskæftiget i regionerne., Samlet var 75 pct. af de fuldtidsbeskæftigede i offentlig forvaltning og service altså ansat i kommunerne eller regionerne. Det svarer nogenlunde til andelen af udgifterne – se figuren ovenfor. Dog havde kommunerne en større andel fuldtidsbeskæftigede i forhold til udgifter, mens regionerne havde en højere andel af forbruget end fuldtidsbeskæftigede., Forskellen skyldes bl.a., at gennemsnitslønnen i regionerne er højere end i kommunerne samtidig med, at regionerne bruger en større andel af deres penge til materialer og udstyr som fx medicin., Forholdet mellem antallet af fuldtidsbeskæftigede mellem kommuner, stat og regioner har ligesom udgiftsfordelingen ligget nogenlunde konstant siden strukturreformen, omend kommunernes andel er faldet fra 61 pct. i 2008 og regionernes er steget fra 16 pct. på samme tidspunkt., Spørgsmål til tallene rettes til:, Afsnittet om offentligt forbrug: Martin Rasmussen, 39 17 35 29, mra@dst.dk, Afsnittet om offentlig beskæftigelse: Thomas Thorsen: 39 17 30 48, tst@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-18-10-Kom-og-reg-andel-off-forbrug

Bag tallene

Danmarks Statistiks pressepolitik

Pressepolitikken sætter ramme for, hvordan Danmarks Statistik ønsker at samarbejde med medierne og vores tilgang til pressearbejde. Den skal sikre, at Danmarks Statistiks relationer og kontakt med medierne er professionel og følger organisationens grundlæggende principper., Principper, Danmarks Statistik er en åben, tilgængelig og kommunikerende institution, og pressen er en af vores vigtigste interessenter., Vi vil derfor opbygge og vedligeholde gode relationer til pressen ved at yde en professionel service af høj kvalitet. Det gælder både, når vi formidler ny statistik, når vi henvender os til pressen, og når pressen kontakter os., Troværdighed, Vi vil fastholde og udbygge vores troværdighed ved at give pressen let adgang til relevante og retvisende tal. Hvis vi ikke har mulighed for det, forklarer vi hvorfor., Kompetence, Den medarbejder, der er bedst inde i emnet, er som hovedregel den, der udtaler sig., Aktualitet, Vi hjælper pressen hurtigst muligt. Enhver henvendelse i almindelig arbejdstid bliver besvaret hurtigst muligt og gerne senest samme dag. Hvis der ikke kan gives svar på henvendelsen samme dag, meddeler vi det., Tilgængelighed, Vi bestræber os på, at det er let og hurtigt at komme i kontakt med den rigtige medarbejder i arbejdstiden. Uden for arbejdstid kan pressen komme i kontakt med kommunikationschefen eller pressechefen, der vurderer mulighed for videre kontakt., Brugerfokus, Vi yder den samme høje service til alle journalister uanset medietype og er bevidste om journalisternes arbejdsbetingelser – herunder deadlines. Vi bestræber os på at se de potentielle og relevante historier i det, vi arbejder med, og vi kommunikerer klart med blik for modtageren., Pressekontakt, Som udgangspunkt kan alle medarbejdere udtale sig til pressen om det, de selv arbejder med., Medarbejdere i Danmarks Statistik udtaler sig ikke om holdninger, vi bidrager alene med fakta og perspektivering. Vi forholder os heller ikke til andre institutioners tal eller data., Offentliggørelse af statistik, Danmarks Statistik benytter forskellige kanaler til at offentliggøre statistik, herunder tabeller i Statistikbanken,  nyhedsbrevet Nyt fra Danmarks Statistik og forskellige typer af publikationer mv. Udgivelsernes planlagte offentliggørelsestidspunkt fremgår af , udgivelseskalenderen, ., Danmarks Statistik udleverer ikke statistik før offentliggørelsestidspunktet til medier eller andre – heller ikke i form af klausuleret indhold., Specialudtræk, Supplerende tal og specialudtræk sender vi gratis til pressen, hvis de allerede foreligger i statistikkontoret eller kan fremskaffes inden for fire arbejdstimer, og opgaven i øvrigt kan indpasses i det daglige arbejde. , Fejl og kildeangivelse, Hvis Danmarks Statistik bliver opmærksom på fejlagtig eller misforstået omtale af vores tal i pressen eller andre steder, kontakter vi straks det konkrete medie. Vi reagerer også, hvis et medie anvender vores tal, uden at Danmarks Statistik bliver krediteret., Danmarks Statistik er uafhængig af politiske og andre interesser, og vi bestræber os på at præsentere vores tal på en neutral måde. Det sker, at medier, forskere eller analytikere udvælger, sammensætter eller præsenterer vores tal eller data på en anden måde, end vi selv har gjort. Det sker også, at førnævnte laver grafik på grundlag af vores tal. Så længe anvendelsen ikke kan siges at være misvisende, kan man fortsat angive Danmarks Statistik som kilde. Hvis der er andre kilder end Danmarks Statistik til fx en figur eller tabel, ønsker vi, at de andre kilder også bliver anført., Hvis medierne bearbejder vores tal fx ved at sammensætte nye begreber eller klassifikationer, skal det fremgå, at tallene er bearbejdede, fx ved at skrive ”Kilde: Egne beregninger på grundlag af tal fra Danmarks Statistik”. Dette gælder også, når forskere eller analytikere har bearbejdet data fra Danmarks Statistik og får omtale i medierne., Principperne for kildeangivelse er de samme for offentligt tilgængelige tal som for tal, der er købt eller udarbejdet gennem Danmarks Statistik., Håndtering af fejl, Det sker, at vi laver fejl eller opdager mangler ved vores produkter. I så fald retter vi straks tallene og fortæller åbent om det. , Kompetenceudvikling, Vi holder regelmæssigt oplæg for journalister som introduktion til brug af vores statistik. Journalister er velkomne til selv at kontakte os for at få en introduktion., Vi samarbejder med journalistuddannelserne i Odense, Aarhus og Roskilde. Her fortæller vi både om Danmarks Statistik generelt, og om hvordan man som journalist finder historier i tallene og undgår almindelige faldgruber. ,  

https://www.dst.dk/da/presse/danmarks-statistiks-pressepolitik