22. oktober 2015, I 2014 startede 12.383 internationale studerende på en videregående uddannelse eller en ph.d. i Danmark. Det svarer til 11 pct. af de 109.733 nye studerende i 2014. I forhold til 2013 er der tale om en stigning i tilgangen af internationale studerende på 5 pct. Væksten kommer først og fremmest fra EU-landene. I perioden 2005 til 2010 blev antallet af internationale studerende fra EU mere end fordoblet. De seneste fire år, fra 2010 til 2014, har stigningen været på mere beskedne 43 pct. Dette gennemsnit dækker over nogle forskydninger i tilgangen, hvor de østeuropæiske lande ikke længere har den største vækst. Det er derimod Grækenland, Spanien og Portugal, som i den seneste 4-årsperiode samlet har haft en vækst på 145 pct. Til sammenligning har de østeuropæiske lande kun haft en mere behersket vækst på 50 pct., Nytilgang af internationale studerende, , 2005, 2010, 2013, 2014, , 2005-2010, 2010-2014, , antal, , ændring i pct., Internationale studerende i alt, 4, 665, 9, 391, 11, 784, 12, 383, , 101, 32, EU, 1, 646, 5, 501, 7, 539, 7, 890, , 234, 43, Øvrige nordiske lande, 1, 071, 1, 510, 1, 554, 1, 489, , 41, -1, Europa udenfor EU, 211, 276, 265, 281, , 31, 2, Afrika, 133, 230, 222, 230, , 73, 0, Nordamerika, 130, 169, 204, 244, , 30, 44, Syd- og Mellemamerika, 85, 133, 185, 205, , 56, 54, Asien, 1, 066, 1, 276, 1, 161, 1, 200, , 20, -6, Oceanien, 20, 38, 56, 55, , 90, 45, Uoplyst, 303, 258, 598, 789, , -15, 206, Kandidatuddannelserne er de foretrukne, Andelen af internationale studerende er størst på ph.d.-uddannelserne, hvor de udgør 35 pct. Men det er kandidatuddannelserne, der trækker de fleste internationale studerende. 4.864 internationale studerende startede på en kandidatuddannelse, mens kun 1.263 startede på en bacheloruddannelse. Det udgør 19 pct. af tilgangen på kandidatuddannelserne og 5 pct. på bacheloruddannelserne. De korte videregående uddannelser og professionsbachelorerne ligger side om side med en tilgang af internationale studerende på knap 2.700 studerende svarende til hhv. 12 pct. og 8 pct. af tilgangen på området., Nyoptagne studerendes hjemlande. 2014, , Korte videre-gående, Prof., bachelor, /MVU, Bachelor, Kandidat, Ph.d., I alt, , , antal, pct., Studerende i alt, 23, 132, 32, 558, 25, 721, 25, 845, 2, 477, 109, 733, , Danmark, 20, 441, 29, 863, 24, 458, 20, 981, 1, 607, 97, 350, , Internationale studerende:, 2, 691, 2, 695, 1, 263, 4, 864, 870, 12, 383, 100, EU-lande, 1, 874, 1, 857, 758, 2, 965, 436, 7, 890, 64, Norge og Island, 100, 269, 310, 775, 35, 1, 489, 12, Øvrige Europa, 74, 49, 13, 107, 38, 281, 2, Afrika, 27, 43, 16, 117, 27, 230, 2, Nordamerika, 24, 33, 17, 136, 34, 244, 2, Syd- og Mellemamerika, 29, 16, 8, 95, 57, 205, 2, Asien, 274, 224, 41, 430, 231, 1, 200, 10, Oceanien, 4, 13, 2, 27, 9, 55, 0, Uoplyst, 285, 191, 98, 212, 3, 789, 6, , pct., Andel Internationale stud., 12, 8, 5, 19, 35, 11, , De samfundsfaglige uddannelser er mest populære, De samfundsfaglige uddannelser har optaget 43 pct. af de internationale studerende, og det er især de korte videregående uddannelser og kandidatuddannelserne, der foretrækkes her. De tekniske uddannelser har optaget 24 pct., og de er især optaget på professionsbachelor-, kandidat- og ph.d.-uddannelser., Nytilgang af internationale studerende til uddannelsesområder. 2014, , Korte videre-, gående , Prof., bachelor, /MVU, Bachelor , Kandidat, Ph.d. , Alle niveauer, Uddan-nelses-, områder, , antal, pct., I alt, 2, 691, 2, 695, 1, 263, 4, 864, 870, 12, 383, 100, Pædagogisk, 24, 179, -, 38, -, 241, 2, Formidling og erhvervssprog, 378, 40, 184, 716, 42, 1, 360, 11, Kunstnerisk, 1, 124, 60, 87, 17, 289, 2, Naturvidenskabelig, -, 131, 113, 438, 191, 873, 7, Samfundsfaglig, 1, 796, 959, 672, 1, 863, 83, 5, 373, 43, Teknisk, 413, 1, 004, 135, 1, 153, 302, 3, 007, 24, Levnedsmiddel og ernæring, 2, 66, 6, 56, 0, 130, 1, Jordbrugsvidenskabelig, 18, 15, 8, 174, 111, 326, 3, Transport mv., 52, 5, -, -, -, 57, 0, Sundhed, 6, 171, 85, 339, 124, 725, 6, Politi og forsvar, 1, 1, -, -, -, 2, 0, Internationale studerende i Danmark 2014, 22. oktober 2015 - Nr. 500, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Internationale studerende i Danmark, Kontakt, Christian Vittrup, , , tlf. 24 46 89 90, Kilder og metode, Ved international studerende forstås en udenlandsk statsborger, der ved starten af et sammenhængende videregående uddannelsesforløb ikke havde fast bopæl i Danmark (dvs. at personen er indvandret inden for et år før start på uddannelsesforløbet) og heller ikke havde en dansk adgangsgivende gymnasial uddannelse. Nytilgangen er studerende, der ikke tidligere har været indskrevet på det pågældende uddannelsesniveau i Danmark.tallene omfatter studerende, der er startet studiet mellem 1. oktober året før og 1. oktober aktuelt år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20383

Nyt

NYT: Mest specialundervisning til ældre drenge

Specialundervisning i grundskolen 2014/2015

23. juni 2015, I skoleåret 2014/2015 fik 4,4 pct. af eleverne i grundskolen specialundervisning. Det var i særdeleshed drengene, som blev henvist til specialundervisning. Således var andelen af drenge i specialundervisning på 6,1 pct., mens pigernes andel lå på blot 2,5 pct. Behovet for specialundervisning stiger, jo ældre eleverne bliver. I skoleåret 2014/2015 lå andelen af elever i specialundervisning samlet set på 2,1 pct. i 0. klasse og steg herfra op til 7,2 pct. i 10. klasse. Den samme tendens ses både for drengenes og for pigernes vedkommende. 9,1 pct. af drengene i 10. klasse fik specialundervisning i 2014/2015., Bornholm har højeste andel specialunderviste elever, Landsdelen Østsjælland havde den mindste andel af elever, der i skoleåret 2014/2015 fik specialundervisning, nemlig 3,6 pct. Også landsdelene Sydjylland og Byen København lå forholdsvist lavt med 4,0 pct. hver. Omvendt lå Bornholm højest med en andel på 6,4 pct. i specialundervisning. Højt lå også landsdelen Vest- og Sydsjælland med 5,8 pct. og landsdelen Fyn med 4,7 pct., Kun få specialundervisningselever i normalklasser, Kun få elever, som modtager specialundervisning, går i folkeskolernes normalklasser. Dette skal ses i lyset af definitionen af specialundervisning, hvor en elev først kan kaldes specialundervisningselev, når det samlede støttebehov for den enkelte elev er mindst ni ugentlige klokketimer. I skoleåret 2014/2015 modtog samlet set 1.421 elever specialundervisning i folkeskolernes normalklasser. , Svagt fald i andelen af elever i specialklasser og på specialskoler, I perioden fra skoleåret 2011/2012 til skoleåret 2014/15 er andelen af elever, som går i enten specialklasser i folkeskolen eller på specialskoler, dagbehandlingstilbud eller behandlingshjem, faldet jævnt fra 4,4 pct. til 3,8 pct. Specialskolerne og specialklasserne står for langt hovedparten af undervisningen for elever, som er henvist til specialundervisning. Således foregik 88,3 pct. af den samlede undervisning af specialundervisningshenviste elever i skoleåret 2014/2015 i enten en specialklasse i folkeskolen eller på en specialskole, dagbehandlingstilbud eller behandlingshjem. Andelen af specialundervisning i specialklasser i folkeskolen alene udgjorde i skoleåret 2014/2015 51,7 pct. af den samlede specialundervisning., Specialundervisning i grundskolen fordelt på klassetrin. Skoleåret 2014/2015, , I alt, 0. klasse, 1.-6. klasse, 7.-10. klasse, , antal elever, Alle skoler i alt, 709, 989, 67, 574, 401, 005, 241, 410, Elever i specialundervisning, 30, 964, 1, 412, 15, 595, 13, 957, Folkeskoler, normalklasser i alt, 543, 707, 56, 226, 325, 302, 162, 179, Elever i specialundervisning, 1, 421, 81, 903, 437, Folkeskoler, specialklasser i alt, 16, 016, 741, 8, 301, 6, 974, Elever i specialundervisning, 16, 016, 741, 8, 301, 6, 974, Friskoler og private grundskoler i alt, 110, 688, 10, 090, 62, 022, 38, 576, Elever i specialundervisning, 1, 575, 73, 1, 011, 491, Specialskoler, dagbehandling mv. i alt, 11, 314, 517, 5, 380, 5, 417, Elever i specialundervisning, 11, 314, 517, 5, 380, 5, 417, Efterskoler i alt, 24, 807, -, -, 24, 807, Elever i specialundervisning, 601, -, -, 601, Andre skoletyper i alt, 3, 457, -, -, 3, 457, Elever i specialundervisning, 37, -, -, 37, Andel elever i specialundervisning fordelt på klassetrin, , I alt, 0. kl., 1. kl., 2. kl., 3. kl., 4. kl., 5. kl., 6. kl., 7. kl., 8. kl., 9. kl., 10. kl., , pct., 2011/2012, 10,8, 3,9, 8,2, 10,4, 12,4, 12,7, 12,6, 12,5, 11,4, 11,7, 11,3, 11,7, 2012/2013, 5,4, 2,2, 3,2, 4,1, 4,4, 5,0, 5,6, 5,7, 6,0, 6,9, 8,3, 10,9, 2013/2014, 4,5, 2,2, 2,8, 3,4, 4,0, 4,3, 4,8, 5,3, 5,5, 5,5, 6,1, 7,2, 2014/2015, 4,4, 2,1, 2,8, 3,2, 3,7, 4,4, 4,5, 4,8, 5,3, 5,5, 5,7, 7,2, Anm.: Bemærk, at der fra og med skoleåret 2012/2013 er ændret i definitionen af specialundervisning, således at en elev nu kun tælles med, såfremt omfanget af specialundervisning er af ni klokketimers ugentligt gennemsnit eller derover. Definitionsændringen gælder kun for de offentlige skoler., Specialundervisning i grundskolen 2014/2015, 23. juni 2015 - Nr. 312, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Specialundervisning i grundskolen, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Bemærk, at opgørelsen for frie grundskoler og øvrige skoletyper ikke følger samme opgørelsesmetode som for folkeskolen. På folkeskoleområdet er tællingsenheden elever, hvor opgørelsen er baseret på skolernes registreringer af elever, som modtager specialundervisning. På de frie grundskolers område er opgørelsen baseret på skolernes ansøgning om timer til specialundervisning, som indsendes til ministeriet og bevilges. Tællingsenheden her er antallet af timer til en elev. Opgørelsen af omfanget af specialundervisning vil tendere i retning af at undervurdere omfanget af specialundervisning på de frie grundskoler. Derfor skal en sammenligning imellem frie grundskoler og øvrige skoletyper tages med et vist forbehold., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19495

Nyt

Historisk nationalregnskab

Hvad var Danmarks BNP under 2. verdenskrig? Og under kartoffelkuren? Her finder du det historiske nationalregnskab.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/nationalregnskab/historisk-nationalregnskab

Emneside

Mediebrug

Hvor finder jeg statistik om brug af medier?, Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet., På Danmarks Statistiks emneside , "Digital adfærd", findes link til den årlige undersøgelse ”It-anvendelsen i befolkningen”, som kortlægger danskernes adgang til og brug af it og internet herunder e-handel og sociale medier. Resultaterne af undersøgelsen udgives bl.a. i en årlig , publikation, og i tabeller i , Statistikbanken, . Særlige temaer fra undersøgelsen tages op i serien "Nyt fra Danmarks Statistik": , "It-anvendelse i befolkningen", - senest om brug af sociale medier: , "Danmark bruger sociale medier mest i EU", . Andre temaartikler blev udgivet i den nu afsluttede serie , "It-anvendelse i befolkningen (tema)", ., Undersøgelser om danskernes kulturvaner er med mellemrum gennemført siden 1964. I undersøgelserne finder man oplysninger om forbruget af bl.a. tv, radio, aviser, blade, bøger og internet. Tal fra Kulturvaneundersøgelsen findes i Statistikbanken under , ”Kultur- og fritidsvaner”, samt under de enkelte emner. Særlige temaer fra undersøgelsen tages op i serien "Nyt fra Danmarks Statistik": , kvartalsvis, , , tillæg, og , årlig, ., På , Kulturministeriets hjemmeside, finder man bøgerne "Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 – med udviklingslinjer tilbage til 1964" og ”Danskernes kulturvaner 2012”. , Danmarks Statistik udgiver også en række kulturstatistikker om bl.a. bogproduktion, dag- og fagbladenes læsertal, flow-tv's seertal, radiolyttetid og biografernes billetsalg. Statistikkerne samles i den årlige publikation , "Kultur", og findes også i , Statistikbanken, . , Bogpanelets , årsrapporter, belyser udviklingen på bogmarkedet, herunder produktionen, distributionen og forbruget., Kulturministeriet udgiver årligt rapporten ", Mediernes udvikling i Danmark, " om udbud og brug af tv, radio, aviser og internet., I forbindelse med den årlige rapport udgives også en række , temarapporter, med mere dybdegående analyser. Fra undersøgelsen udgives desuden , "Kort nyt", om fx brug af streamingtjenester og podcast., Hvert år laver , DR Medieforskning, en rapport om udviklingen i befolkningens brug af de elektroniske medier. Der kigges bl.a. på udviklingen i tv- og radioforbruget herunder streaming af tv og musik., ADD - Algoritmer, Data & Demokrati, laver undersøgelser, hvor de spørger både børn og voksne om deres selvoplevede digitale kompetencer og deres holdning til ny teknologi., Hvor finder jeg statistik om børn og unges brug af medier?, Kulturministeriets rapporter tilknyttet , ”Mediernes udvikling i Danmark”, , indeholder tabeller fordelt på aldersgruppen 12-18 årige., DR Medieforskning, opgjorde i 2022 de 3-8 åriges, de 9-14 åriges og de 15-24 åriges daglige minutforbrug på traditionelt tv og på streaming., Medierådet for Børn og Unge har i 2022 udgivet undersøgelsen , "Småbørns brug af digitale medier", med oplysninger om de 0-6-åriges mediebrug., VIVE har i 2020 i analysen , "Børn og unges trivsel og brug af digitale medier", sammenholdt forskellige danske og internationale undersøgelser af bl.a. børns skærmforbrug., I , ”Skolebørnsundersøgelsen 2018” , findes et afsnit om stillesiddende adfærd for eksempel brug af TV og computer. I undersøgelsen spørges eleverne til forskellige former for skærmaktiviteter (film, tv-serier, YouTube, spil, sociale medier, videosamtaler og surf på internettet), og hvor meget tid de typisk bruger om dagen på de forskellige aktiviteter i deres fritid., I , "Børns digitale liv", (2023), udgivet af Algoritmer, Data & Demokrati, svarer børnene selv på spørgsmål om deres trivsel, tryghed og bekymringer ved brug af digitale medier., [Denne side er senest revideret august 2023]

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/mediebrug

Ofte stillede spørgsmål

Kulturområdets uddannelse og beskæftigelse

Statistikken viser beskæftigelsesudviklingen for de forskellige kunstneriske og kulturelle uddannelser. Statistikken belyser desuden den indkomst, dimittender fra de forskellige uddannelsesretninger opnår. , Introduktion, Kunstneriske og kulturelle uddannelser omfatter kunstneriske uddannelser i arkitektur, billedkunst, design, film, musik og i scenekunst. Hertil kommer uddannelser i konservering og i biblioteks- og informationsvidenskab., Siden 2005 har der været udarbejdet en årlig beskæftigelsesrapport, der redegør for udviklingen i dimittendernes beskæftigelse i relation til det arbejdsmarked, som Kulturministeriets uddannelser uddanner til. I årene 2005-2008 (refererer til det år, beskæftigelsesrapporten bliver udarbejdet) blev beskæftigelsesrapporten udarbejdet af Kulturministeriets Rektorer. Fra 2009 bliver rapporten udarbejdet af Danmarks Statistik under inddragelse af Kulturministeriets Rektorer. Fra 2011 er statistikken suppleret med fem tabeller i statistikbanken under emnegruppen Kulturuddannelser og beskæftigelse., Dokumentation, Beskæftigelsesrapport 2011, Statistikken viser beskæftigelsesudviklingen i en tidsserie. Rapporten vurderer også vilkårene for at opnå en høj grad af beskæftigelse på de forskellige uddannelser i sammenhæng med statistik for den indkomst, dimittenderne opnår., Beskæftigelsesrapport 2011, Kunstneriske og kulturelle uddannelser omfatter kunstneriske uddannelser i arkitektur, billedkunst, design, film, musik og i scenekunst. Hertil kommer uddannelser i konservering og i biblioteks- og informationsvidenskab., Statistikdokumentation, Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer., Elevregistret, Højskolekursister, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked, Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet, Kunstnere i Danmark, Overgangsregistret, Hovedtal, Beskæftigede (ultimo november) efter tid, uddannelsesinstitution og køn, Enhed: , Antal, Køn i alt, Mand, Kvinde, 2023, Alle uddannelsesinstitutioner, 5.662, 2.576, 3.086, Arkitektskolen Aarhus, 859, 378, 481, Kunstakademiets Arkitektskole, 1.118, 501, 617, Kunstakademiets Designskole, 856, 273, 583, Kunstakademiets Konservatorskole, 125, 19, 106, Designskolen Kolding, 570, 162, 408, Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, 372, 204, 168, Rytmisk Musikkonservatorium, 285, 217, 68, Det Jyske Musikkonservatorium, 491, 294, 197, Syddansk Musikkonservatorium, 343, 196, 147, Den Danske Scenekunstskole, 294, 139, 155, Kunstakademiets Billedkunstskoler, 176, 89, 87, Den Danske Filmskole, 148, 91, 57, Forfatterskolen, 25, 13, 12, Hent flere tal i Statistikbanken om Beskæftigede (ultimo november) (KUBESK55), Relateret indhold i Kulturområdets uddannelse og beskæftigelse, Tabeller i Statistikbanken , Planlagte udgivelser , Kontakt, Pernille Stender, Telefon: 24 92 12 33, Mail: , psd@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-fritid/kulturomraadets-uddannelse-oekonomi-og-beskaeftigelse/kulturomraadets-uddannelse-og-beskaeftigelse

Emneside

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation