Søgeresultat

AED08: Genoptræning/vedligeholdelsestræning, personer

område, ydelsestype, alder og køn
2008-2025 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/AED08

Statistikbanktabel

AKVA3: Valg til regionsråd

område, parti og stemmer/kandidater/køn
2005-2021 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/AKVA3

Statistikbanktabel

LIGEII1: Ligestillingsindikator for personindkomst

socioøkonomisk status, indkomsttype, enhed og indikator
1994-2024 (-)

https://www.statistikbanken.dk/LIGEII1

Statistikbanktabel

Verdensmål Indikator: 2.3.1 - Produktionsvolumen

Produktionsvolume pr. arbejdsenhed i forhold til bedriftsstørrelser inden for landbrug/husdyrbrug/skovbrug, Enhed: , -, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, Bruttoudbytte, pr. arbejdstime, i alt (kroner), 1 130,2, 1 066,5, 1 114,7, 1 083,6, 1 120,4, 1 069,4, 1 174,1, 1 228,5, 1 355,4, 1 580,8, 1 497,4, Bruttoudbytte, pr. arbejdstime, heltid (kroner), 1 281,6, 1 202,5, 1 231,7, 1 221,5, 1 271,9, 1 190,8, 1 310,1, 1 300,6, 1 410,0, 1 637,5, 1 590,0, Bruttoudbytte, pr. arbejdstime, deltid (kroner), 540,4, 517,6, 641,6, 556,6, 510,2, 557,4, 597,0, 706,8, 923,8, 1 104,7, 890,7, Bruttoudbytte, pr. arbejdstime, i alt (indeks, 2020=100), 92,0, 86,8, 90,7, 88,2, 91,2, 87,1, 95,6, 100,0, 110,3, 128,7, 121,9, Bruttoudbytte, pr. arbejdstime, heltid (indeks, 2020=100), 98,5, 92,5, 94,7, 93,9, 97,8, 91,6, 100,7, 100,0, 108,4, 125,9, 122,2, Bruttoudbytte, pr. arbejdstime, deltid (indeks, 2020=100), 76,5, 73,2, 90,8, 78,7, 72,2, 78,9, 84,5, 100,0, 130,7, 156,3, 126,0, Download data, Forklaring, Indikatoren opgøres som bruttoudbytte pr. arbejdstime for landbrugsbedrifter fordelt på heltid/deltid. Kilden er regnskabsstatistikken for jordbrug, tabellerne JORD1, JORD2 OG JORD3 i Danmarks Statistiks Statistikbank. Regnskabsstatistikken omfatter bedrifter med enten mindst 10,0 ha eller mindst 15.000 euro i standardoutput. Heltidsbedrifter har en arbejdstid på mindst 1.665 timer om året, mens øvrige bedrifter regnes som deltidsbedrifter. Tallene beregnes i faste priser, og hertil bruges deflatoren for landbrugets produktionsværdi fra tabellen NB69 i Statistikbanken. Indikatoren vises både som bruttoudbytte pr. arbejdstime i faste priser og som mængdeindeks med 2020=100. Denne beregning følger ikke FN’s definition, som kræver, at man ser på de mindste 40 pct. landbrugsbedrifter ud fra areal og husdyr. Disse bedrifter kan ganske vist findes i Danmarks Statistiks Landbrugs- og Gartneritælling, men problemet er, at der ikke er oplysninger om produktion i denne tælling. Regnskabsstatistikken for jordbrug er den eneste kilde, hvor der både er et størrelsesmål – heltid/deltid - og et mål for produktivitet i form af bruttoudbytte og arbejdstimer. , Dette problem er forudset af FN i deres definition: ”A major limitation is data availability. In reality, surveys collecting all the required information simultaneously at the farm level are very few. The most appropriate data source for collecting information on total volume of agricultural production and on labour input adopted on the agricultural holding would be agricultural surveys. However, in many countries, especially in a developing context, agricultural surveys are seldom conducted.” , Det er ikke muligt tage skovbruget i betragtning, ligesom fiskeri ikke er inkluderet, da FN definitionen beskriver omfanget af landbrugsproduktion fra små fødevareproducenter inden for afgrøder, husdyr, fiskeri og skovbrug. Det er ikke muligt at fordele indikatoren på køn og type af virksomhed., Senest opdateret:, 14-01-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/02-stop-sult/delmaal-03/indikator-1

AUL03: Fuldtidsledige

område, oprindelsesland og køn
2007-2024 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/AUL03

Statistikbanktabel

NYT: Lille stigning i antal ledige stillinger

Ledige stillinger 4. kvt. 2025

25. februar 2026, Der var 49.400 ledige stillinger i den private sektor i fjerde kvartal 2025. Det er en stigning på 1.100 i forhold til kvartalet før. Antallet af ledige stillinger i tredje og fjerde kvartal er på det laveste niveau siden første kvartal 2021, hvor antallet af ledige stillinger var 40.700. Det største antal ledige stillinger, der er opgjort i statistikkens levetid, var i første kvartal 2022, hvor der var 69.600 ledige stillinger i den private sektor. De ovennævnte tal er sæsonkorrigerede., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk03, Hovedstaden havde tæt på halvdelen af samtlige ledige stillinger, Region Hovedstaden havde 44,3 pct. af samtlige ledige stillinger i fjerde kvartal. Dette svarede til en stigning på 2,1 procentpoint sammenlignet med samme kvartal året inden. Efter region Hovedstaden var der flest ledige stillinger at finde i region Midtjylland (18,4 pct.) og region Syddanmark (18,3 pct.). I region Sjælland var 8,8 pct. af de ledige stillinger, og 5,6 pct. var at finde i region Nordjylland. De resterende 4,7 pct. ledige stillinger på landsplan lå under enheder, som er stillinger uden et fast fysisk arbejdssted., Antal ledige stillinger faldt relativt mest i region Sjælland, Andelen af ledige stillinger ift. antallet af stillinger i de enkelte regioner aftog eller var konstant i alle regioner fra fjerde kvartal 2024 til fjerde kvartal 2025. De største fald var i region Sjælland og region Midtjylland, hvor andelen aftog med 0,4 procentpoint. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk02, Færrest ledige stillinger i , Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, Branchen , Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, havde med 1,6 pct. den laveste andel af ledige stillinger opdelt på brancheniveau i fjerde kvartal 2025. Dette svarer til et fald på 0,4 procentpoint ift. fjerde kvartal året inden. Den højeste andel af ledige stillinger var i branchen , Information og kommunikation, , som i både fjerde kvartal 2024 og 2025 lå på 3,2 pct. Det største fald i ledige stillinger var i , Erhvervsservice, , som faldt 0,6 procentpoint fra fjerde kvartal 2024 til fjerde kvartal 2025. Branchen havde dog samtidig den næststørste andel af ledige stillinger på brancheniveau på 2,5 pct. i fjerde kvartal 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk01, Ledige stillinger (faktiske tal) i den private sektor fordelt på regioner,  , Ledige stillinger, Andel ledige stillinger,  , 2024, 2025, 2024, 2025,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , antal, pct., I alt - sæsonkorrigeret, 53, 412, 54, 894, 53, 019, 48, 354, 49, 447, 2,7, 2,7, 2,6, 2,4, 2,4, I alt - faktiske, 48, 888, 53, 443, 54, 956, 47, 849, 45, 766, 2,4, 2,6, 2,6, 2,3, 2,2, Hovedstaden , 20, 635, 22, 886, 23, 368, 19, 312, 20, 252, 2,6, 2,9, 2,9, 2,4, 2,6, Sjælland , 4, 875, 5, 036, 6, 091, 5, 105, 4, 038, 2,4, 2,6, 2,9, 2,5, 2,0, Syddanmark, 9, 298, 9, 073, 9, 785, 9, 325, 8, 356, 2,5, 2,5, 2,6, 2,5, 2,2, Midtjylland, 9, 500, 9, 819, 10, 093, 8, 573, 8, 406, 2,2, 2,3, 2,3, 1,9, 1,8, Nordjylland, 2, 402, 4, 284, 3, 444, 3, 112, 2, 561, 1,5, 2,5, 2,0, 1,8, 1,5, Uden fast arbejdssted, 1, 2, 178, 2, 344, 2, 175, 2, 421, 2, 152, 3,5, 4,0, 3,5, 3,7, 3,3, 1, Uden fast arbejdssted, er fiktive enheder, hvor personer uden et fast fysisk arbejdssted er placeret, fx kørende sælgere, vikarer, søfolk, rengøringspersonale samt bude og omdelere. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk02, og , lsk03, Ledige stillinger (faktiske tal) i den private sektor fordelt på branche og arbejdsstedets størrelse,  , 4. kvt. 2025,  , I alt,  , 1-9, ansatte,  , 10-49, ansatte,  , 50-99, ansatte,  , 100 +, ansatte,  , Uden fast, arbejds-, sted, 1,  , antal ledige stillinger, Antal ledige stillinger, 45, 766, 10, 469, 14, 078, 6, 015, 13, 051, 2, 152, Industri, råstofudvinding og, 6, 240, 503, 1, 215, 930, 3, 558, 34, forsyningsvirksomhed, 4, 098, 1, 251, 1, 641, 610, 588, 8, Bygge og anlæg, 18, 018, 4, 067, 6, 407, 2, 317, 4, 279, 948, Handel og transport mv., 4, 161, 1, 219, 1, 482, 252, 1, 186, 22, Information og kommunikation,  ,  ,  ,  ,  ,  , Finansiering, forsikring og, 3, 395, 998, 898, 487, 1, 011, 0, ejendomshandel,  ,  ,  ,  ,  ,  , Erhvervsservice, 9, 854, 2, 430, 2, 435, 1, 419, 2, 429, 1, 141,  , andel ledige stillinger i pct., Andel ledige stillinger, 2,2, 3,1, 2,1, 2,0, 1,9, 3,3, Industri, råstofudvinding og,  ,  ,  ,  ,  ,  , forsyningsvirksomhed, 1,6, 1,7, 1,5, 1,6, 1,7, 0,5, Bygge og anlæg, 2,0, 2,4, 2,4, 1,8, 1,3, 0,4, Handel og transport mv., 2,2, 2,8, 1,8, 1,9, 2,3, 4,6, Information og kommunikation, 3,2, 6,1, 3,6, 1,5, 2,4, 1,1, Finansiering, forsikring og,  ,  ,  ,  ,  ,  , ejendomshandel, 2,3, 3,1, 2,5, 3,1, 1,6, 0,0, Erhvervsservice, 2,5, 3,8, 2,4, 2,5, 1,8, 3,3, 1, Se note til foregående tabel. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk01, Ledige stillinger 4. kvt. 2025, 25. februar 2026 - Nr. 41, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Ledige stillinger, Kontakt, Monica Wiese Christensen, , , tlf. 21 73 34 69, Kilder og metode, Statistikken dækker tilnærmelsesvist den private sektor, idet statistikken dækker de fleste brancher, som domineres af private virksomheder. Der indsamles dog ikke data for landbrug, skovbrug og fiskeri samt kultur, fritid og anden service. En ledig stilling er en lønnet stilling, der er nyoprettet, ubesat eller er ved at blive ledig, og som arbejdsgiveren tager aktive skridt til at besætte med en egnet kandidat uden for den pågældende virksomhed. Statistikken udarbejdes kvartalsvis, men data indsamles månedsvis, og statistikken er således ikke en status på et givet tidspunkt, men beskriver ledige stillinger som et gennemsnit for hele kvartalet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ledige stillinger, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51689

Nyt

NYT: Flere virksomheder varetager egen it-sikkerhed

It-anvendelse i virksomheder 2025

5. september 2025, Andelen af virksomheder, der selv varetager it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, er steget fra 2024 til 2025. I 2024 brugte halvdelen af virksomheder med mindst 10 ansatte egne medarbejdere til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, mens det i 2025 er næsten 3 ud af 5 virksomheder. Modsat er andelen af virksomheder, der bruger eksterne leverandører til varetagelsen af it-sikkerhed, faldet fra 73 pct. i 2024 til 68 pct. i 2025. Generelt anvender virksomheder fortsat mest eksterne leverandører til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter., Inden for alle størrelsesgrupper håndteres it-sikkerhed i stigende grad internt, Andelen af virksomheder, der anvender egne medarbejdere til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, er steget på tværs af alle størrelsesgrupper fra 2024 til 2025. Især i de små virksomheder med 10-49 ansatte er brugen af egne ansatte øget med en stigning fra 45 pct. af virksomhederne i 2024 til 55 pct. i 2025. Modsat er brugen af eksterne leverandører faldet på tværs af alle størrelsesgrupper. , Særligt store virksomheder udfører it-sikkerhedsmæssige aktiviteter internt, Andelen af virksomheder, der bruger både egne medarbejdere og eksterne leverandører til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, er størst blandt virksomheder med mindst 250 ansatte. Virksomheder i størrelseskategorierne '100-249 ansatte' og 'mindst 250 ansatte' benytter i 2025 i højere grad egne ansatte end eksterne leverandører til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter. I 2025 angiver mere end 4 ud af 5 virksomheder med 100-249 ansatte, at egne medarbejdere udfører it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, mens 3 ud af 4 af virksomhederne i samme størrelsesgruppe bruger eksterne leverandører. For virksomheder med 250 ansatte og derover er det mere end 9 ud af 10 virksomheder, der bruger egne medarbejdere, mens 83 pct. bruger eksterne medarbejdere., Branchemæssige forskelle på varetagelse af it-sikkerhed, På tværs af brancher ses en forskel i, hvem der udfører it-sikkerhedsmæssige aktiviteter for virksomheden, ., Særligt i forhold til brugen af egne ansatte til varetagelsen af it-sikkerhed ses en forskel mellem brancherne. Mere end 9 ud af 10 virksomheder inden for information og kommunikation har i 2025 egne ansatte, som varetager it-sikkerhedsmæssige aktiviteter. Modsat udfører kun en tredjedel af virksomhederne inden for bygge og anlæg it-sikkerhedsmæssige aktiviteter ved hjælp af egne ansatte. Forskellene mellem brancherne er mindre, når det gælder brugen af eksterne leverandører til it-sikkerhed. Her anvender virksomheder inden for information og kommunikation i lavere grad eksterne leverandører i forhold til andre brancher. 58 pct. af virksomhederne inden for information og kommunikation bruger eksterne leverandører, mens 77 pct. inden for industri anvender eksterne leverandører til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter., It-anvendelse i virksomheder 2025, 5. september 2025 - Nr. 253, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. september 2026, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i virksomheder, Kontakt, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Anne Sofie Hummelmose, , , tlf. 21 15 35 55, Kilder og metode, It-anvendelse i virksomheder er en årlig opgørelse af danske virksomheders brug af it. Statistikken opgør udbredelse og anvendelse af it, herunder brug af it-teknologier og elektronisk handel. Stikprøven består af ca. 4.000 virksomheder og dækker virksomheder i de private, ikke-finansielle byerhverv med mindst ti fuldtidsansatte., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51817

Nyt

NYT: Danmark havde 58.300 koncerner i 2023

Koncerner i Danmark 2023

2. oktober 2025, I 2023 var der 58.300 koncerner i Danmark, som bestod af i alt 165.000 firmaer. Af disse firmaer var 146.000 aktive i den generelle firmastatistik i 2023. Koncernerne havde samlet 1.023.000 fuldtidsansatte målt i årsværk, hvilket svarer til 42 pct. af de fuldtidsansatte og 35 pct. af firmaerne fra den generelle firmastatistik. Branchegruppen , finansiering og forsikring, , hvor mange firmaer er holdingselskaber, havde den største andel af firmaer, der indgik i en koncern med 64 pct. Dernæst fulgte , ejendomshandel og udlejning, med 52 pct. For fuldtidsansatte, var det især inden for , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, , at en stor andel af de ansatte var i koncerner - nemlig tre ud af fire., Kilde: , www.statistikbanken.dk/konc13, og , gf11, Organisering i koncerner i Danmark, Koncerner i Danmark er ofte organiseret med et eller flere holdingselskaber blandt firmaerne i koncern og ud af de 146.000 aktive firmaer i koncern, var 50.000 holdingselskaber. Men holdingselskaberne indikerer ikke, hvor koncernens primære aktiviteter finder sted. I koncerner i Danmark med tre eller flere firmaer, hvor holdingselskaber er udeladt, indgik der oftest mindst ét aktivt firma inden for , handel og transport mv, . i 2023. Dernæst var det kombination af firmaer inden for , handel og transport mv., samt , ejendomshandel og udlejning, . , Ejendomshandel og udlejning, forekom, alene eller sammen med en anden branchegruppe, i fem ud af ti af de mest hyppige kombinationer. I top ti branchegruppekombinationer fremgår kun op til to branchegrupper, ., I 2023 var der ligeledes ca. 250 koncerner, som indeholdt branchegrupperne , handel og transport mv., , , ejendomshandel og udlejning, samt , erhvervsservice, . , Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/konc13, Små koncerner dominerer fortsat, med relativt få medarbejdere, Ud af de 58.300 koncerner i Danmark i 2023 var 52.000 små koncerner med færre end 20 fuldtidsansatte, hvilket svarer til 90 pct. af alle koncerner, men kun 17 pct. af koncernbeskæftigelsen. Til gengæld havde de få store koncerner med 1.000 eller flere fuldtidsansatte 33 pct. af alle koncernansatte, selvom de kun udgjorde 0,2 pct. af antallet af koncerner. Disse andele var tilsvarende i 2022. , Antal koncerner og deres fuldtidsansatte fordelt efter samlet antal ansatte i koncernen. 2022-2023,  , Koncerner, Fuldtidsansatte,  , 2022, 2023, 2022, 2023,  , antal,  ,  ,  ,  ,  , I alt, 57, 006, 58, 285, 1, 012, 867, 1, 022, 681, Under 2 ansatte, 28, 165, 29, 161, 16, 002, 16, 478, 2-9 ansatte, 17, 692, 18, 043, 84, 261, 85, 274, 10-19 ansatte, 5, 019, 5, 035, 70, 409, 70, 605, 20-49 ansatte, 3, 560, 3, 478, 109, 477, 107, 550, 50-99 ansatte, 1, 243, 1, 236, 86, 713, 85, 327, 100-999 ansatte, 1, 200, 1, 206, 313, 755, 317, 354, 1.000 ansatte og derover, 127, 126, 331, 276, 339, 093, Kilde: , www.statistikbanken.dk/konc11, Flest koncerner består af to firmaer, I 2023 bestod 65 pct. af de 58.300 koncerner i Danmark af blot to firmaer, med et gennemsnitligt antal fuldtidsansatte på seks pr. firma. Endvidere fandtes der 34 koncerner med 50 eller flere firmaer. Disse 34 koncerner omfattede samlet 3.000 firmaer og havde cirka 59.000 fuldtidsansatte. I 2022 var der også 34 koncerner med 50 eller flere firmaer med godt 3.000 firmaer, men i 2022 beskæftigende de kun 50.000 fuldtidsansatte. , Antal koncerner, fuldtidsansatte og antal firmaer i koncern fordelt efter koncernstørrelse. 2022-2023,  , Koncerner, Fuldtidsansatte, Firmaer i koncern,  , 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023,  , antal, I alt, 57, 006, 58, 285, 1, 012, 867, 1, 022, 681, 162, 129, 165, 179, 2 firmaer, 36, 928, 38, 059, 225, 868, 230, 315, 73, 856, 76, 118, 3-5 firmaer, 17, 326, 17, 416, 328, 446, 328, 124, 59, 338, 59, 622, 6-9 firmaer, 1, 948, 1, 983, 160, 901, 134, 393, 13, 603, 13, 828, 10-19 firmaer, 613, 624, 151, 284, 153, 085, 7, 867, 7, 860, 20-49 firmaer, 157, 169, 96, 333, 117, 488, 4, 406, 4, 774, 50 firmaer og derover, 34, 34, 50, 034, 59, 275, 3, 059, 2, 977, Kilde: , www.statistikbanken.dk/konc12, Koncerner i Danmark 2023, 2. oktober 2025 - Nr. 288, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Koncerner i Danmark, Kontakt, Julie Cathrine Krabek Sørensen, , , tlf. 23 66 46 60, Kilder og metode, Statistikken er registerbaseret, og populationen dannes ud fra en række kilder, herunder Det Erhvervsstatistiske Register, Generel Firmastatistik og årsregnskaber. Offentlig virksomhed mv. ekskluderes. En koncern er en gruppe af danske firmaer (to eller flere), som er knyttet sammen på baggrund af et direkte eller indirekte ejerskab større end 50 pct., eller hvis der er kontrollerende indflydelse. Danske firmaer, der er forbundet gennem udenlandske firmaer, opfattes således også som koncernforbundne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Koncerner i Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52198

Nyt

NYT: 46.200 virksomheder skal tilbagebetale coronalån

Rentefrie coronalån 2020-2021

30. marts 2022, Lidt over 46.200 virksomheder - eller 15 pct. af samtlige aktive virksomheder - skal tilbagebetale næsten 22,2 mia. kr. i rentefri moms- og A-skattelån pr. 1. april 2022 til SKAT - de såkaldte coronalån. De ti branchegrupper, der har optaget de største lånebeløb, står for næsten 40 pct. af det samlede lånebeløb. Restauranter topper med lidt over 1,3 mia. kr. i lånebeløb - eller 6 pct. af det samlede beløb. Næsten 3.900 restauranter eller en tredjedel af samtlige virksomheder i branchen har optaget lån. Restauranter er også den branchegruppe, der har modtaget den største støtte fra COVID-19-hjælpepakkerne vedr. lønkompensation, faste omkostninger eller mistet omsætning. Mere information om COVID-19-hjælpepakkerne kan findes i Danmarks Statistiks analyse: , COVID-19 Hvad har virksomhederne modtaget i samlet kompensation, ., Kilde: SKATs datasæt over virksomheder med optagne coronalån og Det Erhvervsstatistiske Register, 45 pct. af virksomhederne indenfor detailhandel med beklædning optog lån, Af de ti brancher, der har modtaget de største lånebeløb, er det - ud over, restauranter, - kun , engroshandel med tekstiler og husholdningsudstyr, (26,6 pct. af virksomhederne i branchegruppen), , detailhandel med tekstiler, og husholdnings-udstyr mv., (24,4 pct.), og , anden engroshandel, (22,7 pct.), der ligger over landsgennemsnittet på 15 pct. af samtlige virksomheder, der har optaget coronalån. Detailhandel med beklædning og fodtøj er den branchegruppe, hvor relativt flest virksomheder (45 pct.) har optaget rentefrie coronalån. Top 10-branchelisten udgøres derudover af branchegrupper som , landbrug og gartneri, samt brancher inden for , bygge og anlæg, , der i mindre grad har været påvirket af COVID-19 restriktioner, fx tvunget nedlukning. En væsentlig årsag til de store lånebeløb for disse brancher er, at de repræsenterer en betydelig del af det samlede antal virksomheder i Danmark., De fleste virksomheder ligger i Østjylland, Byen København og Sydjylland, Den største andel af de 46.200 virksomheder, der har modtaget de rentefri lån, er beliggende i landsdelen Østjylland (7.087 virksomheder eller 15,3 pct.), efterfulgt af Byen København (14,5 pct.) og Sydjylland (12,8 pct.). I forhold til den samlede bestand af reelt aktive virksomheder, så er der især mange virksomheder i landsdelene Bornholm, Nordjylland og Vestjylland, som har optaget rentefri moms- og A-skattelån. Det er et anderledes mønster end for COVID-19-hjælpepakkerne, hvor det især var virksomheder beliggende i landsdelene Byen København, Østjylland og Sydjylland, der modtog kompensation., Kilde: SKATs datasæt over virksomheder med optagne coronalån og Det Erhvervsstatistiske Register, Østjylland står for 16,3 pct. af det samlede lånebeløb, Hvad angår de lånte beløb, så er det de samme landsdele, der ligger øverst. Virksomhederne i Østjylland står for 16,3 pct. af det samlede lånebeløb, efterfulgt af Byen København (14,7 pct.) og Sydjylland (13,5 pct.). Den geografiske fordeling er således betydeligt anderledes end for COVID-19-hjælpepakkerne. Næsten 33 pct. af kompensationsbeløbene blev givet til virksomheder beliggende i Byen København, mens virksomhederne i Østjylland har modtaget lidt under 12 pct. af den samlede kompensation fra hjælpepakkerne vedr. lønkompensation, faste omkostninger eller mistet omsætning., Kilde: SKATs datasæt over virksomheder med optagne coronalån og Det Erhvervsstatistiske Register, 82 pct. har kun optaget lån for det svarede momsbeløb, Lidt over 37.800 virksomheder - eller næsten 82 pct. af de virksomheder, som har optaget lån - har kun optaget lån for det svarede momsbeløb. Disse virksomheder repræsenterer samtidigt 66 pct. af det samlede, forfaldne lånebeløb. De lidt over 5.800 virksomheder, der har optaget begge lånetyper, står for 26 pct. af det optagne lånebeløb. , Rentefrie coronalån 2020-2021, 30. marts 2022 - Nr. 109, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Rentefrie coronalån, Kontakt, Peter Bøegh, , , tlf. 41 10 31 41, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/48213

Nyt

NYT: Flere virksomheder anvender kunstig intelligens

It-anvendelse i virksomheder (tema) 2024 Kunstig intelligens

12. marts 2025, Antallet af virksomheder, der anvender kunstig intelligens, er næsten fordoblet mellem 2023 og 2024. I virksomheder med mere end ti ansatte er brugen af kunstig intelligens steget fra 15 pct. i 2023 til 28 pct. i 2024. Kunstig intelligens anvendes i 2024 oftest til produktion af skreven tekst eller talt sprog (18 pct.) og til analyse af tekst (17 pct.). Ca. hver tiende virksomhed bruger kunstig intelligens til Machine Learning til dataanalyse og til at automatisere arbejdsgange. Kun 2 pct. af virksomhederne anvender kunstig intelligens-teknologier, som sætter autonome maskiner i stand til bevægelse baseret på observationer af omgivelserne (fx autonome robotter, selvkørende køretøjer og autonome droner). Brugen af kunstig intelligente autonome maskiner er den eneste form for brug af kunstig intelligens, hvor der ikke skete en forøgelse af anvendelsen fra 2023 til 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav19, Stigning på tværs af alle brancher og størrelsesgrupper, Fra 2023 til 2024 er brugen af kunstig intelligens i virksomheder steget inden for alle brancher og størrelsesgrupper. Brugen af kunstig intelligens er størst blandt virksomheder med 250 ansatte og derover. 63 pct. af virksomhederne med 250 ansatte eller derover anvender kunstig intelligens, mens det kun gælder hver fjerde virksomhed med 10-49 ansatte. Fordelt på brancher ses samme tendens, hvor brugen af kunstig intelligens er størst blandt virksomheder med 250 ansatte og derover. Især virksomheder inden for information og kommunikation anvender kunstig intelligens. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav19, Kunstig intelligens anvendes til forskellige formål, Omkring en tredjedel af virksomhederne, der anvender kunstig intelligens i 2024, bruger det til markedsføring eller salg, samt regnskab, kontrol eller økonomistyring. Hver fjerde virksomhed anvender det til forretningsprocesstyring og ledelse. Kun 8 pct. af de virksomheder, som anvender kunstig intelligens, bruger det til logistik. , Kilde: Særkørsel af data fra , www.statistikbanken.dk/itav19, Positive effekter af kunstig intelligens i virksomhederne, 70 pct. af de virksomheder, der anvender kunstig intelligens, angiver, at det har haft en positiv indvirkning gennem effektivisering af arbejdsgange, mens ca. halvdelen oplever en forbedring af virksomhedens produkter, tjenester eller ydelser. En tredjedel af virksomhederne angiver større indtjening, samt bedre grundlag for at tage beslutninger og lede virksomheden som positive effekter af at bruge kunstig intelligens., Kilde: Særkørsel af data fra , www.statistikbanken.dk/itav19, Årsager til ikke at bruge kunstig intelligens-teknologier, Blandt de virksomheder, som overvejer at anvende kunstig intelligens, er manglende viden og erfaring den største barriere for ikke at anvende det. 80 pct. angiver manglende relevant viden og erfaring i virksomheden, som årsag til ikke at bruge kunstig intelligens-teknologier. Næsten halvdelen af virksomhederne giver udtryk for, at de mangler et overblik over de lovmæssige konsekvenser, mens 40 pct. angiver, at overvejelser omkring overholdelse af regler om databeskyttelse og privatliv er årsag til ikke at anvende kunstig intelligens. 15 pct. af virksomhederne svarer, at det ikke er nyttigt for virksomheden at anvende kunstig intelligens., Kilde: Særkørsel af data it-anvendelse i virksomheder 2024, It-anvendelse i virksomheder (tema) 2024 Kunstig intelligens, 12. marts 2025 - Nr. 67, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i virksomheder (tema), Kontakt, Anne Sofie Hummelmose, , , tlf. 21 15 35 55, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, It i virksomheder er en årlig opgørelse af danske virksomheders brug af it. Statistikken opgør udbredelse og anvendelse af it, herunder brug af it-teknologier og elektronisk handel. Stikprøven består af ca.4.000 virksomheder og dækker virksomheder i de private, ikke finansielle byerhverv med mindst ti fuldtidsansatte., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Små virksomheders aktiviteter, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/55352

Nyt