Søgeresultat

Input-output

Tabellerne belyser sammenhængene mellem import, produktion og anvendelser i økonomien ved en organiseret opstilling af detaljerede økonomisk-statistiske oplysninger fra nationalregnskabet. Suppleret med visse antagelser muliggør tabellerne, modelberegninger af sammenhænge i økonomien, der ikke direkte fremgår af nationalregnskabet. , Introduktion, Tabeller af denne art har med afbrud været opstillet i Danmark siden 1930'erne. Med nationalregnskabets nugældende definitioner er der opstillet input-output tabeller for alle år fra og med 1966 i såvel løbende priser som foregående års priser. Det skal dog bemærkes, at tabeller for 1966-1982 flere gange har været genstand for tilbageregninger som følge af nye metoder og klassifikationer, men tabellerne mellem 1993 og 2004 kun har været udsat for en enkelt tilbageregning som følge af data- og metoderevisionen i 2014. For årene fra 2005 og frem  er opstillingen for de løbende prisers vedkommende baseret på produktbalancer mens det samme er gældende for foregående års priser for årene 2008 og frem., Ud fra nationalregnskabets ca. 2.350 produktbalancer opstilles en tabel, der i pengeværdi beskriver, hvordan varer og tjenester i økonomien har flydt mellem udbydere og efterspørgere. På udbudssiden redegøres for erhvervene, import og andre primære inputs, herunder aflønning af, ansatte, mens efterspørgerne udgøres af erhvervene og de endelige efterspørgsler, bl.a. privat forbrug og eksport. Tabellen opstilles i basispriser, dog inkl. told for import. Dette er det prisniveau, hvor der er størst homogenitet mellem værdier og mængder., Input-output tabeller danner grundlaget for opstillingen af input-output modeller. Ved hjælp af disse modeller er det muligt at analysere såvel direkte som indirekte effekter på fx beskæftigelse, energiforbrug eller bruttoværditilvækst som følge af ændringer i efterspørgslen. En anden vigtig anvendelse er såkaldte strukturelle dekomponeringsanalyser, som kan hjælpe med at afsløre, hvor meget enkelte faktorer har bidraget med til udviklingen i forskellige variabler, herunder fx CO2-emissioner eller beskæftigelsen., Dokumentation, Begrebsforklaring,  , Med input-output modellen kan man beregne de direkte og indirekte virkninger på import, beskæftigelse, udslip af forurenende stoffer mv. af ændringerne i de endelige efterspørgsler, herunder det private forbrug. Data til at beregne sådanne strukturelle ændringer i økonomien over tid kan frit downloades fra , www.dst.dk/inputoutput, . Her foreligger danske input-output tabeller i årlige udgaver for perioden 1966 til 2011. Endvidere kan man hente investeringsmatricer samt energi- og emissionsmatricer til brug for input-output beregningerne.., Statistikdokumentation, Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer., Beskæftigelse og løn i nationalregnskab, Input-output tabeller, Multiplikatortabeller, Hovedtal, Hent flere tal i Statistikbanken om Input-output tabel. Totaler for tilgang fordelt efter anvendelse og prisenhed (NAIO4), Relateret indhold i Input-output, Tabeller i Statistikbanken , Planlagte udgivelser , Kontakt, Peter Rørmose Jensen, Telefon: 40 13 51 26, Mail: , prj@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/nationalregnskab/input-output

Emneside

NYT: Flere indvandrere efteruddanner sig

Kursister ved voksen- og efteruddannelse, VUC 2014/2015

Højskolekurser

https://www.dst.dk/nyt/20931

Nyt

Brexit

Omvendt stiger eksporten og importen falder, når kursen på pundet går op.

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/tidligere-temaer/brexit

Handicapområdet

Hvor mange danskere modtager handicapydelser? Her finder du statistikken for handicapområdet i Danmark.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/sociale-forhold/social-stoette/handicapomraadet

Emneside

Data til kunder

Du kan komme på kursus eller seminar og styrke din faglighed indenfor statistik.

https://www.dst.dk/da/TilSalg

BEBRIT09: Brug af internet til private formål - procent af befolkningen (16-74 år)

type og formål
2008-2025 (Pct.)

https://www.statistikbanken.dk/BEBRIT09

Statistikbanktabel

Højskoler

Her indberetter folkehøjskoler, ungdomshøjskoler og frie fagskoler centrale data vedrørende elever på kurser. 

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/hoejskoler

Analyser: Hvilke lønmodtagere deltager på offentlige voksen- og efteruddannelseskurser

Voksen- og efteruddannelseskurser dækker bredt fra kurser på grundskoleniveau til mere erhvervsrettede kurser og med vidt forskellige formål.

https://www.dst.dk/analyser/47577-hvilke-loenmodtagere-deltager-paa-offentlige-voksen-og-efteruddannelseskurser

Analyse

NYT: Det ledende aktieindeks stagnerer

Rente- og kursudvikling 4. kvt. 2014

Kursen for det ledende danske aktieindeks, OMXC20CAP, var stort set uændret fra tredje til fjerde kvartal 2014.

https://www.dst.dk/nyt/18806

Nyt

NYT: Lavere indkomst til højtuddannede kunstnere

Kunstnere i Danmark 2023

Kunstnere i Danmark 2023, Kunstnere med en mellemlang videregående uddannelse, fx fra scenekunstskolerne, havde i 2022 en gennemsnitlig indkomst før skat på 430.700 kr. Indkomsten for kunstnere med en lang videregående uddannelse, fx fra musikkonservatorierne og kunstakademierne, var 473.900 kr. Til sammenligning var den gennemsnitlige indkomst for personer i befolkningen med en mellemlang videregående uddannelse 453.000 kr., mens den for personer med en lang videregående uddannelse var 660.100 kr. Indkomsten for kunstnere med lang videregående uddannelse var dermed 28 pct. lavere end gennemsnittet i befolkningen for personer med samme uddannelsesniveau. 60 pct. af kunstnerne i Danmark havde en mellemlang eller lang videregående uddannelse i 2022, mens dette var tilfældet for 27 pct. af den danske befolkning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst9, og , www.statistikbanken.dk/indkp107, Kunstnernes gennemsnitsindkomst i 2023 er på niveau med 2019, Kunstnernes gennemsnitsindkomst var den samme i 2023 som i 2019, mens medianindkomsten steg med 2 pct. Til sammenligning oplevede befolkningen en vækst i gennemsnitsindkomsten på 3 pct. i samme periode. I 2020, under COVID-19 pandemien, stagnerede den gennemsnitlige indkomst før skat for kunstnerne med hhv. 444.500 kr. i 2019 og 438.100 kr. i 2020. Kunstområdet , Film og TV, oplevede et fald i gennemsnitsindkomsten fra 718.000 kr. i 2019 til 585.900 kr. 2020, svarende til 18 pct. Fra 2019 til 2020 steg medianindkomsten for kunstnerne fra 352.200 kr. til 364.200 kr. svarende til 3 pct., hvilket var det samme som for befolkningen generelt. I 2021, hvor der blandt andet blev uddelt hjælpepakker i forbindelse med COVID-19 pandemien, steg den gennemsnitlige indkomst for kunstnerne til 473.800 kr. (8 pct.) og medianindkomsten til 385.400 kr. (6 pct.). Herefter faldt gennemsnitsindkomsten til 435.900 kr. i 2022, mens medianindkomsten faldt til 360.500 kr. I 2023 steg den gennemsnitlige indkomst for kunstnere til 444.000 kr., hvilket er på niveau med 2019. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst6a, Indkomst fra kunstnerisk virke påvirket af COVID-19, Mange kunstneres indkomst er sammensat af flere forskellige kilder, der både kan være indkomst fra kunstnerisk virke og andre typer indkomster. Et eksempel er en forfatter, der udover at skrive bøger, har job som underviser. For at belyse dette forhold er indkomstgrundlaget for kunstnerne i statistikken opdelt efter, hvor stor en andel af indkomsten, der kan henføres til kunstnerisk virke. For kunstnere, hvor 75-100 pct. og 1-24 pct. af deres indkomst var fra kunstnerisk virke, faldt gennemsnitsindkomsten mellem 2019 og 2020. Gennemsnitsindkomsten for kunstnere med 75-100 pct. indkomst fra kunstnerisk virke faldt fra 610.300 kr. i 2019 til 573.000 kr. i 2020, svarende til et fald på 6 pct. For kunstnere med 1-24 pct. indkomst fra kunstnerisk virke faldt gennemsnitsindkomsten med 5 pct. i samme periode. I 2021 steg gennemsnitsindkomsten for alle grupper af kunstnere med mellem 5 og 10 pct., mens den faldt med mellem 7 og 15 pct. i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst8a, Information om statistikken , Kunstnere i Danmark, Kunstnere i Danmark, er en statistik, der skal bidrage til øget viden om kunstneres vilkår. Kunstner er ikke en beskyttet titel, men er her defineret som en person, der er medlem af en organisation under Dansk Kunstnerråd, modtager af rettighedsmidler vedr. kunstnerisk virke eller modtager af legat fra Statens Kunstfond. Statistikken bliver løbende justeret med henblik på en mere nøjagtig definition af kunstnere, samt indkomst fra kunstnerisk virke. Ved ændring af definitioner eller afgrænsninger revideres opgørelserne bagud i tid. Udviklingen i kunstnernes indkomst er opgjort for populationen dannet i 2023, som fastholdes i perioden 2019-2023. Det er dermed de samme kunstnere der følges i perioden med undtagelse af personer, som ikke indgår i Danmarks Statistiks registre i de enkelte år, fx hvis de er bosat i udlandet. Oplysninger om kunstnerpopulationens uddannelsesniveau er opgjort i 2022., Nyt fra Danmarks Statistik, 5. juni 2025 - Nr. 160, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. december 2025, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet i samarbejde med medlemsorganisationerne under Dansk Kunstnerråd. Data fra medlemsorganisationerne, samt rettighedsudbetalende organisationer er indsamlet af Danmarks Statistik gennem dataleveranceaftaler, hvorefter det er anonymiseret. De resterende data stammer fra offentlige myndigheder og eksisterende registre, og indsamles med hjemmel i Lov om Danmarks Statistiks §6., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kunstnere i Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/55838

Nyt