Søgeresultat

De etablerede partier sender oftest mænd i kommunalbestyrelserne

Samtlige etablerede partier ved kommunalvalget i 2013 sendte flere mænd end kvinder i kommunalbestyrelserne. I regionerne er billedet mere broget., 2. november 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Alle de etablerede partier havde flere mænd end kvinder opstillet ved både kommunalvalget og regionsrådsvalget i 2013. Efter valget havde hvert af disse partier også flere mandlige end kvindelige kandidater i landets kommunalbestyrelser samlet set., For hver gang 10 mænd blev valgt for Liberal Alliance blev 3,2 kvinder valgt for samme parti til kommunalbestyrelserne. I landets kommuner er Liberal Alliance dermed det etablerede parti, der har færrest valgte kvinder i forhold til valgte mænd., Kommunalvalg 2013, Valgte mænd, Valgte kvinder, Antal valgte kvinder for hver 10 valgte mænd, F - Socialistisk Folkeparti, 68, 48, 7,1, Slesvigsk Parti, 6, 3, 5,0, B - Radikale Venstre, 42, 20, 4,8, A - Socialdemokratiet, 525, 248 , 4,7, Ø - Enhedslisten, 83, 36, 4,3, O - Dansk Folkeparti, 183, 72, 3,9, V - Venstre, 555, 212, 3,8, C - Konservative Folkeparti, 151, 54, 3,6, Ikke-reserverede bogstaver i alt, 79, 26, 3,3, I - Liberal Alliance, 25, 8, 3,2, Total, 1.717, 727, 4,2, Anderledes ser det ud for Socialistisk Folkeparti – eller SF. For hver gang 10 mænd blev valgt til landets kommunalbestyrelser i 2013 for SF, blev 7,1 kvinder valgt for SF. Dermed har SF den mest ligelige fordeling af mandlige og kvindelige kommunalpolitikere., TRE PARTIER HAR FLEST KVINDER I REGIONSRÅDENE, SF har til gengæld en mere skæv fordeling i landets fem regionsråd – samlet set. Også her er SF det parti, der har flest valgte kvinder i forhold til mænd efter valget i 2013: 23,3 kvinder blev valgt ind, for hver gang 10 mænd blev valgt ind for SF., Regionsrådsvalg 2013, Antal valgte mænd, Antal valgte kvinder, Antal valgte kvinder for hver 10 valgte mænd, F - Socialistisk Folkeparti, 3, 7, 23,3, Ø - Enhedslisten, 5, 10, 20,0, B - Radikale Venstre, 3, 5, 16,7, I - Liberal Alliance, 3, 2, 6,7, A - Socialdemokratiet, 41, 27, 6,6, O - Dansk Folkeparti, 14, 9, 6,4, C - Konservative Folkeparti, 10, 5, 5,0, V - Venstre, 45, 16, 3,6, Total, 124, 81, 6,5 , Enhedslisten fik dobbelt så mange kvinder som mænd til at repræsentere partiet i regionsrådene, mens Radikale Venstre fik 16,7 kvinder valgt ind i regionsrådene, for hver gang 10 mænd blev valgt for partiet i regionsrådene i 2013., I den modsatte ende finder man Venstre. For hver ti mænd, der blev valgt til regionsrådene for partiet i 2013 blev 3,6 kvinder valgt for partiet., I regionsrådene er Liberal Alliance det parti, der fik valgt den mest ligelige fordeling af mænd og kvinder i 2013, idet 6,7 kvinder blev valgt for partiet, for hver gang 10 mænd blev valgt for partiet., I 2013 udgjordes de etablerede partier ved kommunal- og regionsrådsvalget af SF, Slesvigsk Parti, Radikale Venstre, Socialdemokratiet, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Venstre, Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Derudover er en gruppe af mindre partier og lister samlet i kategorien ”ikke-reserverede bogstaver i alt” i denne opgørelse., Denne artikel tager ikke højde for, hvorvidt kandidaterne ved kommunal- og regionsrådsvalget i 2013 var opstillet på , partiliste , eller , sideordnet , opstillet., Antal valgte i forhold til antal opstillede, Danmarks Statistik har tidligere beskrevet, hvor mange mænd og kvinder, der blev valgt i 2013 set i forhold til hvor mange mænd og kvinder, der var opstillet til kommunal- og regionsrådsvalget – uafhængigt af partierne., Artiklen viser, , at 26,0 procent af de opstillede kvindelige kandidater og 27,3 af de opstillede mandlige kandidater ved kommunalvalget blev valgt ind. Samtidig blev 15 procent af de mandlige opstillede kandidater og 24,2 procent af de kvindelige opstillede kandidater ved regionsrådsvalget valgt ind., Hvis du ønsker mere information om valgstatistikker, kan du , søge her, eller kontakte Henning Christiansen via mailen , hch@dst.dk, eller på telefon 39 17 33 05. ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-11-02-De-etablerede-partier-sender-oftest-maend-i-kommunalbestyrelserne

Bag tallene

Data giver mere sikre forsikringspræmier og bedre service

Sampension har fået leveret et stort antal tabeller, der giver indsigt i risikoen for, at folk bliver langtidssyge, og et andet sæt oplysninger om, hvilke grupper af deres medlemmer der får offentlige ydelser., 21. februar 2019 kl. 11:00 ,  , Af Niels Stoktoft Overgaard, Konkurrencen er hård i pensionsbranchen. Der er pres på priserne på at forsikre mod tab af erhvervsevne. Men nu kan et af de allerstørste danske selskaber mere sikkert beregne den korrekte præmie for en bestemt gruppe kunder. , Sampension har fra Danmarks Statistik fået leveret et stort antal tabeller, der krydser en masse oplysninger om alle beskæftigede danskere. Tallene kan blandt andet bruges til at analysere, hvilke grupper der er i størst risiko for at komme på sygedagpenge i længere tid. , De parametre kan Sampension anvende, når der kommer en forespørgsel fra eksempelvis et firma, der ønsker en pensionsordning for de ansatte. Så får selskabet en række oplysninger om medarbejdernes alder, løn, køn og andet. De informationer kan sammenlignes med oplysningerne om hele befolkningen. , „Vi kan på den måde på mere sikkert grundlag beregne præmien. Vi er ikke interesserede i at tabe penge på forsikring mod tab af erhvervsevne, men i at der skal være balance,” siger statistiker Lars Bjarke Simonsen fra Sampension.,  , Nye modtagere af førtidspension 2008-2017,  , Særudtræk fra Danmarks Statistiks pensionsregister der viser antallet af nye førtidspensionister i årene 2008 til 2017. , Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik nr. 170 - 1. maj 2018, Grundlag for særlig indsats, Sampension har også fået en anden leverance fra Danmarks Statistik. Det handler om oplysninger om grupper af medlemmers og kunders forløb på offentlige ydelser. Hvor lang tid har de fået eksempelvis ledighedsydelse, førtidspension, sygedagpenge osv. Det bruger selskabet i sin service over for de faglige organisationer, arbejdsgiverorganisationer og andre samarbejdspartnere. Statistikken kan pege på, hvor der måske er grund til at gøre en særlig indsats. , „Vi kan se, at nogle grupper bliver raskere hurtigere end andre. Så kan vi undersøge, om der er bestemte årsager til det, og om andre kan lære af det,“ siger Lars Bjarke Simonsen. , Derfor Danmarks Statistik , Sampension har valgt at samarbejde med Danmarks Statistik, fordi „de ved det hele“. , „Vi kan få en masse spændende statistik, som vi ikke har i forvejen. Vi kan selv foretage analyserne, men det kan vi ikke gøre uden registreringerne hos Danmarks Statistik,“ siger Lars Bjarke Simonsen. , Han kalder samarbejdet med Danmarks Statistik for smertefrit og godt. Det begyndte med en dialog om mulighederne. Derefter har Danmarks Statistik beskrevet, hvad de kunne levere. Det er tilpasset. , „Og hurtigt efter har vi fået statistikken,“ fortæller Lars Bjarke Simonsen. , Skræddersyet statistik , Chefkonsulent Ole Schnor fra Danmarks Statistik fortæller, at der er tale om en stor statistikleverance. Oplysninger om befolkningens alder, køn og bopæl er krydset med blandt andet deres løn, branche, firmaets ejerforhold og omsætning, virksomhedsstørrelse og meget andet. , „Det er en skræddersyet statistik, hvor der er tale om en god udnyttelse af vores data. Vi kombinerer vores personstatistik med beskæftigelsesstatistikken og erhvervsstatistikken,“ beskriver Ole Schnor. , „Vores fordel er, at vi har oplysninger om hele befolkningen og deres beskæftigelse. Det kan udnyttes i mange sammenhænge,“ mener Ole Schnor. , Han understreger, at det er statistik, pensionsselskabet får leveret og ikke data på individer. Sampension kan ikke ud fra statistikken identificere enkeltpersoner. , Overraskelser , Lars Bjarke Simonsen er en erfaren statistiker i pensionsbranchen. Men også han har fået overraskelser undervejs. , „Man hører, at perioden på sygedagpenge strikt er maksimalt 22 uger. Men vi kan se, at mange får udbetalt i længere tid. Vi har også hørt, at det efter en førtidspensionsreformen er meget svært at komme på førtidspension. Men der er umiddelbart flere, som får førtidspension, end vi havde regnet med. Det er ikke umuligt at komme på førtidspension,“ siger Lars Bjarke Simonsen.,  , Fakta #1Førtidspension, Personer hvis erhvervsevne er varigt nedsat, og som derfor ikke er i stand til at forsørge sig selv, kan søge om førtidspension. Førtidspension består af en skattepligtig del og en skattefri del - begge afhængig af invaliditetsgraden., Fakta #2 Danmarks tredjestørste, Sampension er et kundeejet pensionsselskab, der tilbyder både arbejdsmarkedspensioner og firmapensioner. De fire største grupper i selskabet er HK'ere ansat i kommuner, offentligt ansatte i staten, medarbejdere i virksomheder som PostNord, KMD og Sportmaster og ansatte i den grafiske branche. ,  , Sampension er Danmarks tredjestørste pensionsselskab og har i alt 275.000 direkte forsikrede. Opsparingen og andre aktiver løber op i 266 milliarder kr., Lars Bjarke Simonsen, Aktuar/AKT, Sampension Administrationsselskab A/S, Foto: Sampension, Ole Schnor,  , Chefkonsulent, Danmarks Statistik, tlf.: 39 17 39 36 , osc@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2019/2019-02-21-data-giver-mere-sikre-forsikringspraemier-og-bedre-service?_cldee=nmkscK8FFPNi76xxJBhdjvCuzmMRjG_ax4_y53CHks2Gp-c3ZHHLAn-eRy0FHcPM&recipientid=contact-34ec5d673e65e21181f6005056836717-3494377f1dc64df0a1ace632002b1ce6&utm_source=ClickDimensions&utm_medium=email&utm_campaign=2023+-+Nyt+fra+DST+Consulting&esid=fd671a09-c77f-ee11-9118-00505689bd8c

AAR_IALT_BELOEB

Navn, AAR_IALT_BELOEB , Beskrivende navn, Årligt pensionsbeløb i alt, kroner , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2010, Gyldig til: 01-01-2021, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Årlig pension i alt, kroner, Årlig pension i alt består af folke- og førtidspension plus ældrecheck og varmehjælp., Populationen er alle personer, der har modtaget pension det foregående år., Variablen AAR_IALT_BELOB ligger i registeret sammen med variablene for januar beløbene for det efterfølgende år. Dvs., at i registeret for år 2014 ligger både variablen JAN_IALT_BELOB, som indeholder samlet pension i januar måned 2014, og variablen AAR_IALT_BELOB, som indeholder samlet pensionsbeløb for kalenderåret 2013., Før 2013 er der alene pensionsbeløb for de måneder, personen har opholdt sig i den kommune, der er bopælskommune pr. 31. december i tilfælde af, at personen har skiftet bopælskommune i løbet af året. Fra og med år 2013 indgår alle månederne uafhængig af bopælskommune og evt. skift. , Detaljeret beskrivelse, Beløbet beregnes på samme måde som JAN_IALT_BELOEB plus ældrecheck og varmehjælp:, AAR_IALT_BELOEB = GRUNDBELOEB + PENS_TILLAEG + INVALI_YDELSE + INVALI_BELOEB + ERHVERV_UDYGTIG + FOERTID_BELOEB + EXTRA_TILLAEG + VENTEGL_BELOEB + VENTENY_BELOEB + BIST_PLEJ_BELOEB + SAERL_PEN + INVALI_TILLAEG + AEGTESKAB_TILLAEG + ALDT + SUPPEN_CHECK + VARMETILLAEG, Nedenfor er kort beskrevet de ydelser, AAR_IALT_BELOEB består af. Ydelserne er listet efter, hvor mange personer der modtager ydelserne med ydelsen, som flest personer modtager listet først osv. Variabelnavnet for hver ydelse er skrevet først - se uddybende beskrivelse af de enkelte ydelser i beskrivelsen af den tilhørende variabel., Folke- og førtidspensionen består af:, - GRUNDBELOEB: Grundbeløb til alle pensionister. For førtidspensionister på 2003-ordning er den dog den samlede pension, der ligger i grundbeløb. Beløb afhænger af erhvervsindkomst for folkepensionister; for førtidspensionister på gammel ordning afhænger beløb af egen indkomst ud over førtidspensionen (for førtidspensionister på ny ordning afhænger beløbet tillige af egen og samlevers samlede indkomst ud over pension., - PENS_TILLAEG: Pensionstillæg til alle folkepensionister og førtidspensionister på gammel ordning; beløb afhænger af egen og samlevers indkomst., - INVALI_BELOEB: Invaliditetsbeløb til alle førtidspensionister på mellemste og højeste ordning samt til disse førtidspensionister de to første år som folkepensionist (som 65- og 66-årig)., - ERHVERV_UDYGTIG: Erhvervsudygtighedsbeløb til førtidspensionister på mellemste og højeste ordning samt til disse førtidspensionister de to første år som folkepensionist (som 65- og 66-årig)., - FOERTID_BELOEB: Førtidsbeløb til alle førtidspensionister med forhøjet almindelig førtidspension samt til disse førtidspensionister de to første år som folkepensionist (som 65- og 66-årig)., - EXTRA_TILLAEG: Ekstra tillægsydelse til alle førtidspensionister på almindelig førtidspension og almindelig forhøjet førtidspension., - VENTEGL_BELOEB og VENTENY_BELOEB: Ventetillæg/venteydelse er et tillæg til folkepensionen til personer, som tidligere har opsat (udskudt) folkepensionen., - BIST_PLEJ_BELOEB: Bistands-/ plejetillæg til personer på gammel førtidspension (søgt før 1. januar 2003). Især højeste førtidspension. Ydelsen fortsætter også, når personen bliver folkepensionist, hvis betingelserne fortsat er opfyldt., - SAERL_PEN: Særligt pensionstillæg til alle reelt enlige pensionister (1994-1998)., - INVALI_YDELSE: Invaliditetsydelse til førtidspensionister, hvis erhvervsindkomst er så stor, at der ikke udbetales førtidspensionen., - AEGTESKAB_TILLAEG: Ægteskabstillæg modtages af nogle få personer (gammel ordning)., - INVALI_TILLAEG: Invaliditetstillæg modtages af nogle få personer (gammel ordning ophørt 2013)., - ALDT: Alderstillæg modtages af nogle få personer (gammel ordning ophørt 2000)., - SUPPEN_CHECK: Ældrecheck udbetales én gang årligt til folkepensionister. Beløbet afhænger af egen og samlevers indkomst og likvide formue., - VARMETILLAEG: Varmetillæg er et skattefrit tilskud til varmeudgifter, som kan søges af førtidspensionister fra før 2003 og folkepensionister., For yderligere oplysninger, se diverse årgange af publikationen "Sociale ydelser" (udgivet af forlaget "Forsikring") og, https://www.retsinformation.dk/ (søg på "pensionsloven")., Variablen eksisterer fra 2009. Ønskes en længere tidsserie, kan variablen QPENSNY fra INDH-registeret anvendes. (register indeholdende højkvalitetsvariable for personindkomster)., Forskellen mellem QPENSNY og AAR_IALT_BELOEB er, at:, - QPENSNY indeholder pension for alle månederne og alle personer. , - QPENSNY er inkl. delpension., - QPENSNY er ekskl. varmehjælp før 2002., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Personer berettiget til at modtage folke- eller førtidspension, Populationen omfatter alle personer med bopæl i Danmark eller udlandet, der i januar måned er berettiget til at modtage folkepension, førtidspension eller invaliditetsydelse. Personer der har valgt at udskyde folkepensionen indgår ikke i registeret i de perioder hvor folkepensionen er udskudt., Værdisæt, AAR_IALT_BELOEB har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sociale-pensioner/aar-ialt-beloeb

Data giver mere sikre forsikringspræmier og bedre service

Sampension har fået leveret et stort antal tabeller, der giver indsigt i risikoen for, at folk bliver langtidssyge, og et andet sæt oplysninger om, hvilke grupper af deres medlemmer der får offentlige ydelser., 21. februar 2019 kl. 11:00 ,  , Af Niels Stoktoft Overgaard, Konkurrencen er hård i pensionsbranchen. Der er pres på priserne på at forsikre mod tab af erhvervsevne. Men nu kan et af de allerstørste danske selskaber mere sikkert beregne den korrekte præmie for en bestemt gruppe kunder. , Sampension har fra Danmarks Statistik fået leveret et stort antal tabeller, der krydser en masse oplysninger om alle beskæftigede danskere. Tallene kan blandt andet bruges til at analysere, hvilke grupper der er i størst risiko for at komme på sygedagpenge i længere tid. , De parametre kan Sampension anvende, når der kommer en forespørgsel fra eksempelvis et firma, der ønsker en pensionsordning for de ansatte. Så får selskabet en række oplysninger om medarbejdernes alder, løn, køn og andet. De informationer kan sammenlignes med oplysningerne om hele befolkningen. , „Vi kan på den måde på mere sikkert grundlag beregne præmien. Vi er ikke interesserede i at tabe penge på forsikring mod tab af erhvervsevne, men i at der skal være balance,” siger statistiker Lars Bjarke Simonsen fra Sampension.,  , Nye modtagere af førtidspension 2008-2017,  , Særudtræk fra Danmarks Statistiks pensionsregister der viser antallet af nye førtidspensionister i årene 2008 til 2017. , Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik nr. 170 - 1. maj 2018, Grundlag for særlig indsats, Sampension har også fået en anden leverance fra Danmarks Statistik. Det handler om oplysninger om grupper af medlemmers og kunders forløb på offentlige ydelser. Hvor lang tid har de fået eksempelvis ledighedsydelse, førtidspension, sygedagpenge osv. Det bruger selskabet i sin service over for de faglige organisationer, arbejdsgiverorganisationer og andre samarbejdspartnere. Statistikken kan pege på, hvor der måske er grund til at gøre en særlig indsats. , „Vi kan se, at nogle grupper bliver raskere hurtigere end andre. Så kan vi undersøge, om der er bestemte årsager til det, og om andre kan lære af det,“ siger Lars Bjarke Simonsen. , Derfor Danmarks Statistik , Sampension har valgt at samarbejde med Danmarks Statistik, fordi „de ved det hele“. , „Vi kan få en masse spændende statistik, som vi ikke har i forvejen. Vi kan selv foretage analyserne, men det kan vi ikke gøre uden registreringerne hos Danmarks Statistik,“ siger Lars Bjarke Simonsen. , Han kalder samarbejdet med Danmarks Statistik for smertefrit og godt. Det begyndte med en dialog om mulighederne. Derefter har Danmarks Statistik beskrevet, hvad de kunne levere. Det er tilpasset. , „Og hurtigt efter har vi fået statistikken,“ fortæller Lars Bjarke Simonsen. , Skræddersyet statistik , Chefkonsulent Ole Schnor fra Danmarks Statistik fortæller, at der er tale om en stor statistikleverance. Oplysninger om befolkningens alder, køn og bopæl er krydset med blandt andet deres løn, branche, firmaets ejerforhold og omsætning, virksomhedsstørrelse og meget andet. , „Det er en skræddersyet statistik, hvor der er tale om en god udnyttelse af vores data. Vi kombinerer vores personstatistik med beskæftigelsesstatistikken og erhvervsstatistikken,“ beskriver Ole Schnor. , „Vores fordel er, at vi har oplysninger om hele befolkningen og deres beskæftigelse. Det kan udnyttes i mange sammenhænge,“ mener Ole Schnor. , Han understreger, at det er statistik, pensionsselskabet får leveret og ikke data på individer. Sampension kan ikke ud fra statistikken identificere enkeltpersoner. , Overraskelser , Lars Bjarke Simonsen er en erfaren statistiker i pensionsbranchen. Men også han har fået overraskelser undervejs. , „Man hører, at perioden på sygedagpenge strikt er maksimalt 22 uger. Men vi kan se, at mange får udbetalt i længere tid. Vi har også hørt, at det efter en førtidspensionsreformen er meget svært at komme på førtidspension. Men der er umiddelbart flere, som får førtidspension, end vi havde regnet med. Det er ikke umuligt at komme på førtidspension,“ siger Lars Bjarke Simonsen.,  , Fakta #1Førtidspension, Personer hvis erhvervsevne er varigt nedsat, og som derfor ikke er i stand til at forsørge sig selv, kan søge om førtidspension. Førtidspension består af en skattepligtig del og en skattefri del - begge afhængig af invaliditetsgraden., Fakta #2 Danmarks tredjestørste, Sampension er et kundeejet pensionsselskab, der tilbyder både arbejdsmarkedspensioner og firmapensioner. De fire største grupper i selskabet er HK'ere ansat i kommuner, offentligt ansatte i staten, medarbejdere i virksomheder som PostNord, KMD og Sportmaster og ansatte i den grafiske branche. ,  , Sampension er Danmarks tredjestørste pensionsselskab og har i alt 275.000 direkte forsikrede. Opsparingen og andre aktiver løber op i 266 milliarder kr., Lars Bjarke Simonsen, Aktuar/AKT, Sampension Administrationsselskab A/S, Foto: Sampension, Ole Schnor,  , Chefkonsulent, Danmarks Statistik, tlf.: 39 17 39 36 , osc@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2019/2019-02-21-data-giver-mere-sikre-forsikringspraemier-og-bedre-service

Statistikdokumentation: Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Mikkel Zimmermann , 51 44 98 37 , MZI@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen 2025 , Tidligere versioner, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen 2024, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen 2022, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen 2020, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen 2019, Offentligt forsørgede, 16-64-årige 2018, Offentligt forsørgede, 16-64-årige 2017, Offentligt forsørgede, 16-64-årige 2015, Offentligt forsørgede, 16-64-årige 2014, Statistikken giver et samlet overblik over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. I denne statistik defineres de erhvervsaktive aldre som de personer der er fyldt 16 år og som endnu ikke er nået deres egen officielle folkepensionsalder. Statistikken omfatter registrerede nettoledige, personer i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt modtagere af kontanthjælp, syge-/barselsdagpenge, førtidspension, efterløn, SU mv. Statistikken over offentligt forsørgede kan i sin nuværende form føres tilbage til 1. kvartal 2007. , Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af udviklingen i antallet af fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger samt øvrige personer, der er offentligt forsørgede, herunder modtagere af syge- og barselsdagpenge, førtidspension og efterløn fra og med 2007. Fra og med 2008 indgår SU-modtagere ligeledes i statistikken. Fra 2020-2022 er statistikken udvidet med seniorpension, tidlig pension og voksenlærlinge. Fra 1. kvt. 2020 og frem er sygedagpengedata blevet revideret af to omgange i 2025. Først (i marts-2025) blev sygedagpengene nedjusteret med ca. 8.000 fuldtidsmodtagere pr. kvartal og dernæst (i september-2025) blev sygedagpengene opjusteret med ca. 2.000 fuldtidsmodtagere pr. kvartal ligeledes tilbage til første kvartal 2020., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data fra de forskellige administrative registre modtages enten direkte fra kilden (system-til-system-løsning) eller via Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Herefter valideres data kildevis, hvorefter samtlige data samles på ensartet form. Herefter 'overlapsbehandles' samtlige indkomne data også op i mod de tidligere kvartalsindberetninger, således at ingen person herefter optræder med mere end 37 timer pr. uge i alt på diverse foranstaltningsydelser. Det er disse overlapsbehandlede data, der anvendes til produktion af diverse offentliggørelser herunder samtlige statistikbanktabeller., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er meget udbredt til arbejdsmarkedsovervågning. Her er de typiske brugere: Kommuner, regioner, ministerier, organisationer, pressen samt Eurostat. I de senere år har statistikken indgået som en væsentlig del af det samlede Arbejdsmarkedsregnskab (AMR), som giver overblik over hele befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. AMR er opgjort fra og med 2008. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på mange forskellige indberetningskilder, typisk i form af administrative udbetalingsregistre, hvor der kan forekomme indbyrdes modstridende oplysninger om den enkelte person. Andelen af modstridende oplysninger varierer fra foranstaltning til foranstaltning, men ligger i reglen på under 5 pct. Den endelige statistik over offentligt forsørgede er behandlet for tidsmæssige overlap for den enkelte person, således at hver enkel person højest kan bidrage med 37 timer ugentligt i de samlede opgørelser. Den samlede 'overlapsbehandling' fjerner i gennemsnit under 2 pct. af den indberettede person-volumen., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Kvartalsstatistikken udkommer omkring 80 dage efter kvartalets afslutning, og årsstatistikken udkommer omkring 100 dage efter årets afslutning. Udgivelsestiderne overholdes i reglen altid og er fastlagt mere end et år i forvejen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken dækker perioden fra 1. kvartal 2007 og frem. SU-modtagerne er dog først medtaget fra og med 1. kvartal 2008. Der er ikke tale om større databrud i statistikken siden 2007/2008. Data for en væsentlige delmængde af de offentligt forsørgede under folkepensionsalderen indberettes årligt af samtlige EU-lande til den såkaldte LMP-database, der vedligeholdes af EU-kommissionen. Antallet af personer på de enkelte offentlige forsørgelsesydelser ifølge denne statistik vil ikke være identiske med de tilsvarende tal fra primærstatistikker for hhv. bruttoledigheden, kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og barselsdagpengemodtagere ligeledes fra Danmarks Statistik., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene kvartalsvist under , Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, . Se mere på emnesiden for , Offentligt forsørgede, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/offentligt-forsoergede-under-folkepensionsalderen

Statistikdokumentation

NYT: Kvinder i Danmark fik generelt lidt flere børn i 2021

Fertilitet 2021

Fertilitet 2021, Den samlede fertilitetskvotient (15-49 år) steg i 2021 til 1.724 pr. 1.000 kvinder. Det er en stigning efter en fireårig periode (2017-2020) med faldende fertilitet i befolkningen. Fertilitetskvotienten i 2021 var på niveau med situationen i 2018, hvor den samlede fertilitet var 1.730 pr. 1.000 kvinder. Fertilitetskvotienterne opgøres også fordelt på alder, og heraf fremgår det, at de største fertilitetsstigninger var at finde blandt de 30-34-årige, hvor den steg fra 130,6 i 2020 til 135,6 pr. 1.000 kvinder i 2021, og blandt de 35-39-årige, hvor den tilsvarende steg fra 68,5 til 73,3 pr. 1.000 kvinder. Samme aldersfordelte beregning viste også, at fertilitetskvotienten i aldersgruppen 20-24 år faldt for femte år i træk., Kilde:, www.statistikbanken.dk/fod407, Gennemsnitsalderen for de fødende kvinder steg 0,2 år, Gennemsnitsalderen steg o,2 år for både de førstegangsfødende kvinder og for samtlige fødende kvinder fra 2020 til 2021. I 2020 var gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder 29,6 år og i 2021 29,8 år, mens gennemsnitsalderen for samtlige fødende kvinder tilsvarende steg fra 31,2 til 31,4 år. For fædrene var gennemsnitsalderen derimod uændret: 31,5 år for førstegangsfædre og 33,5 år for fædre til alle nyfødte., Gennemsnitsalder for mødre og fædre,  , 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021,  , gennemsnitsalder, Førstegangsfødende kvinder, 29,1, 29,2, 29,3, 29,5, 29,6, 29,8, Samtlige fødende kvinder, 30,8, 30,8, 31,0, 31,0, 31,2, 31,4, Førstegangsfædre, 31,2, 31,2, 31,3, 31,5, 31,5, 31,5, Fædre til nyfødte, 33,4, 33,3, 33,4, 33,5, 33,5, 33,5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fod11, Størst stigning i antallet af nyfødte, der blev født som moderens tredje barn, I 2021 blev der født 63.473 børn, hvilket var 4,2 pct. flere end i 2020. Heraf var der 9,6 pct. flere nyfødte, som var moderens tredje barn end i 2020. Tilsvarende var 5,8 pct. og 6,6 pct. flere af de nyfødte hhv. moderens andet og fjerde barn. Der blev kun født 1,3 pct. flere i 2021 end i 2020, som var moderens førstefødte. Af de 2.536 flere nyfødte i 2021 end i 2020, udgjorde børn, der blev født som moderens andet og tredje barn, 82 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fodpm, Nyt fra Danmarks Statistik, 15. februar 2022 - Nr. 48, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregningerne af fertilitet er udtræk fra det Centrale Personregister (CPR) om levendefødte og befolkning., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/36311

Nyt

AJO_INDKOMST_ART_KODE

Navn, AJO_INDKOMST_ART_KODE , Beskrivende navn, Indkomstartkode på prodjob , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Indkomstartkode på prodjob angiver, hvilken type indkomst prodjobbet vedrører. , Detaljeret beskrivelse, AJO_INDKOMST_ART_KODE er knyttet til specifikke indkomsttyper, jf. bilag. Koden angiver, om indkomstindberetningen tilhører en bestemt type, jf. bilag., Variablen hentes fra eIR (eIndkomstRegistret), hvor den hedder: VPJ_INDKOMST_ART_KODE., Hvis ingen indkomstartkode er angivet, vedrører beløbet almindelig lønudbetaling. , ANVENDELSE af AJO_INDKOMST_ART_KODE: , I eIR-systemet bruges VPJ_INDKOMST_ART_KODE sammen med andre betingelser til at kategorisere indberetninger som lønmodtagere / ikke-lønmodtagere. , Hvis et job er sammensat af indberetninger med forskellige INDKOMST_ART_KODE, prioriteres en udfyldt INDKOMST_ART_KODE frem for en blank og blandt flere udfyldte koder den INDKOMST_ART_KODE, der har det højeste SMALT_LOENBELOEB (smalt lønbeløb omfatter lønindkomst uden indbetaling til arbejdsmarkedspension, ATP-beløb og visse personalegoder)., Indkomstartkoden anvendes til definition af, hvilke lønmodtagere der skal klassificeres som sømænd (med arbejdsstedskommune 950 uden for Danmark) og kommunale dagplejere., DATABRUD inden for AJO_INDKOMST_ART_KODE: , Der ændres løbende i værdisættet i SKAT. Der ændres både i form af oprettelse af nye koder, nedlæggelse af koder samt ændring i indholdet af en kode. , VALIDERING af AJO_INDKOMST_ART_KODE: , Der foretages ingen fejlopretning i hverken beskæftigelse for lønmodtagere eller eIR-systemet. eIR indeholder indberetninger efter rettelser, der er indkommet til SKAT's Indkomstregister af VPJ_INDKOMST_ART_KODE. Hvis kodeværdien ikke er valid i referenceperioden, sættes kodeværdien til blank., Bilag, Dokument 0: Indkomstartkode relationer til eIR og Skats rubriknr, Tabel, Populationer:, Lønmodtagere, Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet., Værdisæt, D191010.TXT_INDKOMST_ART - Indkomst art kode på det komprimerede prodjob, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0002, Dagpenge, der er B-indkomst., 0003, Dagpenge (ved sygdom og ulykke), der er A-indkomst og Dagpengegodtgørelser for 1. til 3. ledighedsdag (udbetalt af arbejdsgiver). Udgået 31.12.2016. Erstattes af indtægtart 0103 og 0104., 0004, Engangsbeløb - opsat pension (Lov nr 319 af 5. maj 2004 - L128)., 0005, Arbejdsløshedsdagpenge., 0006, Folke- og førtidspension., 0007, Lønmodtagernes Garantifond, 0008, Udbetalinger fra private arbejdsløshedsforsikringer., 0009, Tillægspension fra ATP., 0010, Ældrechek, 0011, Biblioteksafgift (L190 - Lov nr 538 af 6. juni 2007 - Fjernelse af arbejdsmarkedsbidraget på forfatteres indtægter fra biblioteksafgifter og udvidelse af skattefriheden for hæderspriser til kunstnere), 0012, SP Løbende udbetalinger, 0013, Efterløn - løbende udbetaling, 0014, Kursusbeløb/kørselsgodtgørelse udbetalt af arbejdsløshedskassen., 0015, Strejke- og lockoutgodtgørelse., 0016, Anden understøttelse fra arbejdsløshedskasserne., 0018, Rentetilskud til statsgaranteret studielån., 0019, Uddannelsesydelser efter § 7a i lov om arbejdstilskud til ledige. Udgået 31.12.2016, 31-12-2017, 0020, Udbetalt pension omfattet af Pensionsbeskatningslovens §15 (opsparingsordning for sportsudøvere)., 0021, Ikke skattepligtig indkomst til Danmark udbetalt af Danida m.fl., 0022, Uddannelsesydelser til ledige over 25 år efter § 9 i lov om arbejdstilbud til ledige udbetalt af arbejdskasse. Udgået 31.12.2016., 0024, Delpension., 0025, Tjenestemandspension., 0026, A-indkomst vedr. § 48 E-F ansatte, med 26% skat. Udgået 31.12.2012, 0027, DIS-indkomst, anden Udenrigsfart- DIS (Dansk Internationalt Skibsregister)., 0028, Søindkomst Udenrigsfart - DAS (Dansk Almindelig Skibsregister)., 0029, Nærfart - DAS (Dansk Almindelig Skibsregister)., 0030, A-indkomst for kommunale dagplejemødre., 0033, A-indkomst vedr. § 48 E-F ansatte, med 33 % skat. Udgået 31.12.2010, 0034, Søindkomst, Færøerne/Grønland. Sømænd i udenrigsfart fra Færøerne/Grønland., 0035, Sømænd i nærfart fra Færøerne/Grønland.Udgået 2010, 0036, Ydelser efter serviceloven, hvor der kan ske lønindeholdelse., 0037, Skattepligtig gruppelivsforsikring, der indgår i fagforeningskontingent, der indberettes som fradragsberettiget. Skal kun bruges af fagforeninger. Blev indtil 31.12.2012 også brugt af pensionsselskaber., 0038, Anden skattepligtig ydelse (orlov, service, aktiv)., 0039, Efterlevelseshjælp / pasning af døende § 57, 0040, Ydelse efter integrationslov. kap. 5. Udgået 31.12.2011, 0041, Skattepligtig kontant- og engangshjælp (aktivlov § 25) og aktiveringsydelse, 0042, Skattepligtig revalideringsydelse (aktivlov § 52)., 0043, Skattepligtig ydelse aktivering (aktivlov). Udgået 2008, 0044, Bidragspligtig pension., 0045, Vederlag for afløsning af pensionstilsagn., 0046, Fratrædelsesgodtgørelse, engangsbeløb udbetalt efter gamle regler., 0048, A-indkomst vedr.§ 48 E-F ansatte, med 25 % skat. Udgået 31.12.2012, 0049, Skattefri uddannelsesydelse (LL § 31)., 0050, Købe- og tegningsretter til aktier samt Aktier/Anparter efter LL § 16 skal indberettes i rubrik 36. I de tilfælde, hvor retten ikke er værdiansat skal der indberettes et kryds i rubrik 40., 0051, Købe- og Tegningsretter LL § 28., 0052, Medarbejderaktier udnyttet, tildelt i.h.t LL § 7 H., 0056, Søindkomst, hvor skatten ikke skal videreføres til Færøerne eller Grønland, 16-03-2011, 0057, DIS-indkomst, Begrænset fart - DIS (sejldistance < 50 sømil)., 0058, Nærfart - DIS. Udgået., 0060, Personalegoder til direktør., 0061, Personalegoder til hovedaktionær samt udloddet fri bil som udbytte, 0062, Computer, anskaffet ved reduktion i bruttoløn., 0063, Tilbagebetaling af bidrag vedr. Efterløns- og Flexydelsesbidrag før 1.7.2007 (engangsudbetaling)., 0064, Tilbagebetaling af bidrag vedr. Efterløns- og Flexydelsesbidrag (Engangsudbetaling) efter 30. juni 2007 (L154 - Lov nr 347 af 18. april 2007 - Forhøjelse af aldersgrænser og tilbagebetaling af efterløns- og fleksydelsesbidrag) Beløb vedr. indbetali..., 0069, Corona - selvstændig - kompensation - Gyldig fra 1.3.2020, 01-03-2020, 0070, Skattepligtige offentlige tilskud., 0071, Skattefrie offentlige tilskud., 0072, Rettelser indsendt af SU-styrelsen., 0073, Soldaterlegat, skattefrit, 0074, Anden pension, 0075, Nettogevinstbeløb fra offentlig hassardspil (poker). Gældende fra 2011., 01-01-2011, 0076, Værdi af naturaliepræmier, 01-04-2011, 0077, Pengepræmier, 01-04-2011, 0078, Barselsdagpenge, 01-01-2011, 0079, Indkomst ved selvstændigt erhverv (B-indkomst), 01-01-2013, 0080, Indskud til aldersopsparing (B-indkomst), 01-01-2013, 0081, Indskud til kapitalpension (B-indkomst), 01-01-2013, 0082, Kommunalt tilskud til privat dagpleje (B-indkomst), 01-01-2014, 0083, Kommunalt flekslønstilskud (AM-bidragsfri A-indkomst), 01-01-2013, 0084, Kommunal ressourceforløbsydelse (AM-bidragsfri A-indkomst), 01-01-2013, 0086, Fleksydelse. Efterløn har været indberettet sammen med fleksydelse, men har19.12.2013 fået sin egen kode 0086., 08-01-2014, 0087, Uddannelseshjælp og aktivitetstillæg - udbetales af kommuner fra 1.1.2014, 01-01-2014, 0088, Udbytte fra medarbejderinvesteringsselskab, 01-01-2018, 0089, Udlodning og avance fra medarbejderinvesteringsselskab, 01-01-2018, 0097, Skattefrie uddelinger/legater fra fonde (B-indkomst)., 0099, Skattepligtige uddelinger, hvor fonden har fradragsret for uddelingen, 01-07-2017, 0100, Skattepligtige uddelinger, hvor fonden ikke har fradragsret for uddelingen, 01-07-2017, 0101, Købe- og tegningsretter til aktier, 01-07-2016, 0102, Vederlag i forbindelse med offentligt ombud og hverv., 01-01-2018, 0103, Udbetaling af sygedagpenge fra kommuner og arbejdsgivere., 01-01-2017, 0104, Udbetaling af godtgørelse for 1.-3. ledighedsdag fra arbejdsgiver, 01-01-2017, 0105, Udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter $42, 01-01-2017, 0106, Plejevederlag efter §120 i lov om social service, 01-01-1017, 0107, Éngangstillæg for opsat pension (udbetales af Udbetaling Danmark), jf. § 15F, stk. 3 i lov som social pension. Tæller ikke med i topskattegrundlag, 01-06-2018, 0108, Skattefri rejsegodtgørelse jf. Ligningslovens § 9A., 01-06-2018, 0109, Skattefri befordringsgodtgørelse (kørselsgodtgørelse) jf. Ligningslovens § 9B., 01-06-2018, 0110, Invalidepension. Udbetaling af indvalidepension indtil opnåelse af folkepensionsalderen, jf. § 1a i lov om social pension, 01-01-2018, 0111, Rateforsikring ved invaliditet. Udbetaling af rateforsikring i tilfælde af forsikredes invaliditet, 01-01-2018, 0112, Rateopsparing ved nedsat arbejdsevne., 01-01-2018, 0113, Ægtefælle og samleverpension, 01-01-2018, 0114, Pension udbetalt til efterladte, 01-01-2018, 0115, Ekstra personligt tillæg til folkepensionister - mediecheck Udbetables efter § 14 e, i lov om social pension, 01-01-2018, 0116, Tidlig pension, 0122, Dummy 8, 01-01-2018, 0123, Dummy 9, 01-01-2018, 0124, Dummy 10, 01-01-2018, 0127, Udenlandsk DIS-søindkomst. jf. SØBL $11a, 01-01-2020, 0128, Udenlandsk DAS-søindkomst jf. SØBL $11b, 01-01-2020, 0132, Arbejdsudleje, 0170, OP-bidrag - tillægsrefusion, 01-01-2020, 0171, Corona - lønkompensation - Gyldig fra 1.3.2020, 01-03-2020, 0172, Corona - faste udgifter - kompensation - Gyldig fra 1.3.2020, 0173, Corona - arrangørkompensation - Gyldig fra 1.3.2020, 0174, Udbetales af ATP. Hovedudbetaling efteråret 2020., 01-09-2020, 0175, Corona - andre hjælpepakker. Gyldig pr. 1.3.2020., 0176, Corona - førtidig restudbetaling. Udbetalt af Lønmodtagernes Feriemidler/ATP. Ansøgt efter 1.3.2021. Gyldig pr 1.3.2021., 0177, Ordinær udbetaling fra Lønmodtagernes feriemidler, 01-07-2021

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-indkomst-art-kode

Virksomheders økonomi og regnskaber

Hvor stor er værditilvæksten for danske virksomheder? Se udviklingen i værditilvækst og soliditetsgrad fordelt på brancher for både de primære erhverv og de private byerhverv., Værditilvækst , Omsætning og andre driftsindtægter, fratrukket omkostninger til forbrug af varer og tjenester. Tilvæksten udtrykker med andre ord den værdiskabelse, der finder sted i erhvervet., Soliditetsgrad , Nøgletal, som viser en virksomheds evne til at dække tab via egenkapital. Det siger noget om, hvor stor en andel af virksomhedens aktiver ejeren selv har finansieret. Soliditetsgraden beregnes som egenkapitalen i pct. af aktiver i alt ultimo., Udviklingen i værditilvæksten for de private byerhverv, Udviklingen i værditilvæksten gennem de seneste tre år fordelt på brancher inden for de private byerhverv., Hent flere tal i Statistikbanken om Nøgletal i procent for regnskabsstatistik for private byerhverv (REGN50A), Mere om figuren, Seneste opdatering, 15.5.2025, Opdateres næste gang, 30.4.2026, Kilder, Data hentes via disse kilder: Spørgeskemaer til firmaerne i private byerhverv, Officielle årsregnskaber indleveret i XBRL format til Erhvervsstyrelsen, SKAT, Erhvervsregisteret i Danmarks Statistik og Lægemiddelstyrelsen vedr. apoteker, Spørgeskemaerne indhentes via online indberetning af et spørgeskema, der i så høj grad som muligt følger årsregnskabsloven. De fleste firmaer har et regnskabsår, der følger kalenderåret. Nogle firmaer har skæve regnskabsperioder, og i statistikken for referenceåret t indgår således regnskaber afsluttet i perioden 1. maj i referenceåret (t) til og med 30. april året efter (år t+1)., Fra SKAT indhentes regnskabsoplysninger fra skatteregnskaber, der ikke er lige så detaljerede som skemaoplysningerne, men indeholder en række hovedposter fra regnskaberne. Fra Erhvervsregistreret i Danmarks Statistik hentes basisoplysninger om firmaerne, så som branche, virksomhedsform, momsomsætning og beskæftigelse. Fra Lægemiddelstyrelsen leveres fulde regnskaber for alle apoteker i Danmark. Disse regnskabsoplysninger afviger på visse poster fra opdelingen på Danmarks Statistiks spørgeskema, men bliver skønsmæssigt tilpasset dette. Fra Erhvervsstyrelsen modtages officielle årsregnskaber i XBRL format, som anvendes til både de foreløbige og endelige tal, samt til fejlsøgning af de andre kilder., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Regnskabsstatistik for private byerhverv, Udviklingen i værditilvæksten for de primære erhverv, Udviklingen i værditilvæksten gennem de seneste tre år fordelt på brancher inden for de primære erhverv., Hent flere tal i Statistikbanken om Nøgletal i procent for regnskabsstatistik for primære erhverv (REGNLA5), Mere om figuren, Seneste opdatering, 25.4.2025, Opdateres næste gang, 25.3.2026, Kilder, Statistikken bygger på tre eksisterende statistikker: Regnskabsstatistik for jordbrug, Regnskabsstatistik for fiskeri og Regnskabsstatistik for akvakultur. , Kilderne til opgørelsen for jordbrugsbedrifterne er regnskabsoplysninger fra regnskabskontorer organiseret i SEGES samt selvstændige regnskabskontorer. En anden kilde er det Erhvervsstatistiske register fra Danmarks Statistik, der er grundlaget for bestemmelse af populationen. Herudover anvendes register oplysninger om udbetalt støtte fra Landbrugsstyrelsen. Langt størstedelen af jordbrugsbedrifterne har kalenderårs regnskab, mens der er medtaget få gartnerier med anden status., Regnskabsstatistikken for fiskeri er baseret på indhentning af data på harmoniseret form fra fiskernes revisorer ved brug af en standardiseret elektronisk regnskabsformular. Fiskeristyrelsens databaser udgør grundlaget for afgrænsning af enheder, opstilling og gruppering af population, samt stratificering, udvælgelse og opvejning. Danmarks Statistik modtager oplysninger om produktion, produktionsanlæg og ejerforhold for hver version af et registreret fartøj, når årets landinger er fuldt optalt. Disse data anvendes til afgrænsningen af de økonomiske enheder samt opdeling på arbejdssteder/fartøjsenheder. Som en yderligere kilde indgår logbogsoplysninger. Dels direkte fra Fiskeristyrelsens register ved behandlingen af det enkelte fiskeriregnskab i forbindelse med verificering af arbejds- og kapitalindsats, dels ved opgørelse af effort/fiskeriindsats per fartøjskategori i samarbejde med DTU-Aqua., Regnskabsstatistik for akvakultur er baseret på regnskabsoplysninger for akvakulturvirksomheder fra erhvervets revisorer og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt data fra Fiskeristyrelsens akvakulturregister, kommunens registre over dambrug og havbrug. En stor del af regnskaberne til statistikken for akvakultur har forskudt regnskabsår (afslutning 30/6 - 31/12), Der kan findes yderligere information i de tre regnskabsstatistikker for , jordbrug, , , fiskeri, og , akvakultur, ., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Regnskabsstatistik for primære erhverv, Udviklingen i soliditeten for de private byerhverv, Udviklingen i soliditeten gennem de seneste tre år fordelt på brancher inden for de private byerhverv., Hent flere tal i Statistikbanken om Nøgletal i procent for regnskabsstatistik for private byerhverv (REGN50A), Mere om figuren, Seneste opdatering, 15.5.2025, Opdateres næste gang, 30.4.2026, Kilder, Data hentes via disse kilder: Spørgeskemaer til firmaerne i private byerhverv, Officielle årsregnskaber indleveret i XBRL format til Erhvervsstyrelsen, SKAT, Erhvervsregisteret i Danmarks Statistik og Lægemiddelstyrelsen vedr. apoteker, Spørgeskemaerne indhentes via online indberetning af et spørgeskema, der i så høj grad som muligt følger årsregnskabsloven. De fleste firmaer har et regnskabsår, der følger kalenderåret. Nogle firmaer har skæve regnskabsperioder, og i statistikken for referenceåret t indgår således regnskaber afsluttet i perioden 1. maj i referenceåret (t) til og med 30. april året efter (år t+1)., Fra SKAT indhentes regnskabsoplysninger fra skatteregnskaber, der ikke er lige så detaljerede som skemaoplysningerne, men indeholder en række hovedposter fra regnskaberne. Fra Erhvervsregistreret i Danmarks Statistik hentes basisoplysninger om firmaerne, så som branche, virksomhedsform, momsomsætning og beskæftigelse. Fra Lægemiddelstyrelsen leveres fulde regnskaber for alle apoteker i Danmark. Disse regnskabsoplysninger afviger på visse poster fra opdelingen på Danmarks Statistiks spørgeskema, men bliver skønsmæssigt tilpasset dette. Fra Erhvervsstyrelsen modtages officielle årsregnskaber i XBRL format, som anvendes til både de foreløbige og endelige tal, samt til fejlsøgning af de andre kilder., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Regnskabsstatistik for private byerhverv, Udviklingen i soliditeten for de primære erhverv, Udviklingen i soliditeten gennem de seneste tre år fordelt på brancher inden for de primære erhverv., Hent flere tal i Statistikbanken om Nøgletal i procent for regnskabsstatistik for primære erhverv (REGNLA5), Mere om figuren, Seneste opdatering, 25.4.2025, Opdateres næste gang, 25.3.2026, Kilder, Statistikken bygger på tre eksisterende statistikker: Regnskabsstatistik for jordbrug, Regnskabsstatistik for fiskeri og Regnskabsstatistik for akvakultur. , Kilderne til opgørelsen for jordbrugsbedrifterne er regnskabsoplysninger fra regnskabskontorer organiseret i SEGES samt selvstændige regnskabskontorer. En anden kilde er det Erhvervsstatistiske register fra Danmarks Statistik, der er grundlaget for bestemmelse af populationen. Herudover anvendes register oplysninger om udbetalt støtte fra Landbrugsstyrelsen. Langt størstedelen af jordbrugsbedrifterne har kalenderårs regnskab, mens der er medtaget få gartnerier med anden status., Regnskabsstatistikken for fiskeri er baseret på indhentning af data på harmoniseret form fra fiskernes revisorer ved brug af en standardiseret elektronisk regnskabsformular. Fiskeristyrelsens databaser udgør grundlaget for afgrænsning af enheder, opstilling og gruppering af population, samt stratificering, udvælgelse og opvejning. Danmarks Statistik modtager oplysninger om produktion, produktionsanlæg og ejerforhold for hver version af et registreret fartøj, når årets landinger er fuldt optalt. Disse data anvendes til afgrænsningen af de økonomiske enheder samt opdeling på arbejdssteder/fartøjsenheder. Som en yderligere kilde indgår logbogsoplysninger. Dels direkte fra Fiskeristyrelsens register ved behandlingen af det enkelte fiskeriregnskab i forbindelse med verificering af arbejds- og kapitalindsats, dels ved opgørelse af effort/fiskeriindsats per fartøjskategori i samarbejde med DTU-Aqua., Regnskabsstatistik for akvakultur er baseret på regnskabsoplysninger for akvakulturvirksomheder fra erhvervets revisorer og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt data fra Fiskeristyrelsens akvakulturregister, kommunens registre over dambrug og havbrug. En stor del af regnskaberne til statistikken for akvakultur har forskudt regnskabsår (afslutning 30/6 - 31/12), Der kan findes yderligere information i de tre regnskabsstatistikker for , jordbrug, , , fiskeri, og , akvakultur, ., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Regnskabsstatistik for primære erhverv, Omsætningen fordelt på landsdele, Omsætningen i de private byerhverv fordelt på landsdele på basis af arbejdssteder., Hent flere tal i Statistikbanken om Regnskabsstatistik for private byerhverv i mio. kr. (DB07) (REGN80), Mere om figuren, Seneste opdatering, 15.5.2025, Opdateres næste gang, 30.4.2026, Kilder, Data hentes via disse kilder: Spørgeskemaer til firmaerne i private byerhverv, Officielle årsregnskaber indleveret i XBRL format til Erhvervsstyrelsen, SKAT, Erhvervsregisteret i Danmarks Statistik og Lægemiddelstyrelsen vedr. apoteker, Spørgeskemaerne indhentes via online indberetning af et spørgeskema, der i så høj grad som muligt følger årsregnskabsloven. De fleste firmaer har et regnskabsår, der følger kalenderåret. Nogle firmaer har skæve regnskabsperioder, og i statistikken for referenceåret t indgår således regnskaber afsluttet i perioden 1. maj i referenceåret (t) til og med 30. april året efter (år t+1)., Fra SKAT indhentes regnskabsoplysninger fra skatteregnskaber, der ikke er lige så detaljerede som skemaoplysningerne, men indeholder en række hovedposter fra regnskaberne. Fra Erhvervsregistreret i Danmarks Statistik hentes basisoplysninger om firmaerne, så som branche, virksomhedsform, momsomsætning og beskæftigelse. Fra Lægemiddelstyrelsen leveres fulde regnskaber for alle apoteker i Danmark. Disse regnskabsoplysninger afviger på visse poster fra opdelingen på Danmarks Statistiks spørgeskema, men bliver skønsmæssigt tilpasset dette. Fra Erhvervsstyrelsen modtages officielle årsregnskaber i XBRL format, som anvendes til både de foreløbige og endelige tal, samt til fejlsøgning af de andre kilder., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Regnskabsstatistik for private byerhverv, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Regnskabsstatistik for primære erhverv, Formålet med regnskabsstatistikken for primære erhverv er at udarbejde en statistik, som er sammenlignelig med regnskabsstatistik for private byerhverv. Derudover er formålet at belyse økonomien i de primære erhverv, og dette kan danne grundlag for driftsøkonomiske analyser og erhvervspolitiske beslutninger. Herudover er regnskabsstatistikken et væsentligt input til opgørelsen af nationalregnskabet. Der findes data for 2008 og frem., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Regnskabsstatistik for primære erhverv, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Formålet med Regnskabsstatistik for de private byerhverv er at belyse det danske erhvervsliv og danne grundlag for driftsøkonomiske analyser, erhvervspolitiske beslutninger og for evaluering af den førte erhvervspolitik. Herudover er regnskabsstatistikken et meget væsentligt input til opgørelsen af nationalregnskabet. Regnskabsstatistikken for private byerhverv har været indsamlet og udarbejdet siden 1995., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Regnskabsstatistik for private byerhverv, Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering, Formålet med statistikken Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering er at give viden om adgang til finansiering. Der er tale om en opdatering af tilsvarende undersøgelser for perioderne 2007, 2009/2010, 2014 og 2018r at give det bedst mulige sammenligningsgrundlag er undersøgelsen gentaget med et næsten uændret indhold., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering, Brug for flere tal om Virksomheders økonomi og regnskaber?, Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Jeppe Strandgaard Herring, Telefon: 24 44 43 06, Mail: , jhr@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/erhvervslivets-oekonomi/virksomheders-oekonomi-og-regnskaber

Emneside

Statistikdokumentation: Kommuner og regioners finansielle aktiver og passiver

Kontaktinfo, Offentlige Finanser , Ralf Frimand , 29 39 42 73 , RAF@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kommuner og regioners finansielle aktiver og passiver 2020 , Tidligere versioner, Kommuner og regioners finansielle aktiver og passiver 2019, Kommuner og regioners finansielle aktiver og passiver 2018, Kommuner og regioners finansielle aktiver og passiver 2017, Kommuner og regioners finansielle aktiver og passiver 2016, Kommuner og regioners finansielle aktiver og passiver 2015, Kommuner og regioners finansielle aktiver og passiver 2014, Statistikken belyser kommunernes og regionernes finansielle aktiver og passiver, herunder specielt de likvide aktiver samt den langfristede gæld. Siden 1994 har Danmarks Statistik modtaget og lagret oplysninger om bevægelserne i de kommunale og regionale (tidligere amters) finansielle aktiver og passiver. Kommunalreformen i 2007 betød at kommunernes ansvarsområder og kontoplan blev ændret, amterne blev nedlagt og regionerne oprettet i stedet, og at det derfor kan være svært at sammenligne 2006 og 2007., Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af kommunernes og regionernes beholdning af finansielle aktiver og passiver, fordelt på funktion. En funktion svarer til en konto i den kommunale og regionale kontoplan. Kun de finansielle aktiver og passiver offentliggøres kvartalsvist. Driften mv. bliver kun offentliggjort årligt. Data for kvartalerne er foreløbige, da kommunernes og regionernes regnskaber ikke er afsluttede før de årlige regnskaber i maj måned året efter. Dette betyder at rettelser og omkonteringer i årets tidligere kvartaler kan forekomme., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data bliver leveret kvartalsvis fra kommunernes og regionernes egne økonomisystemer. Der foretages mikrofejlsøgning baseret på fejlsøgningsregler, der er opstillet efter kontoplanen. Reglerne ajourføres årligt i overensstemmelse med Indenrigsministeriets orienteringsskrivelser til kommunerne og regionerne. Derudover sammenholdes årets regnskab for de enkelte kommuner og regioner med året før. Både absolutte og relative ændringer vurderes, og samtlige 98 kommuner og 5 regioner fejlsøges., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der er stor interesse for de publicerede kommunale og regionale regnskaber blandt brugere med interesse i det kommunale og regionale område. Brugerne er bl.a. kommuner og regioner selv, ministerier, organisationer, pressen, politikerne, private virksomheder og privatpersoner. Regnskaberne finder derudover anvendelse på en stribe andre områder, bl.a. opstilling af nationalregnskaber for den offentlige forvaltning og service, offentlige planlægningsformål, offentlig konjunkturovervågning samt offentlig debat. Der indsamles pt. ikke viden om brugertilfredshed., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er en stor variation mellem de enkelte kommuners og regioners regnskaber, som delvis kan tilskrives, at placeringen af enkelte regnskabsposter kan fortolkes forskelligt. Medvirkende hertil er en række uspecificerede regnskabsposter (fælles formål). Nogle regnskabsposter skønnes mere ’sikre’ end andre. Dette kan skyldes, at de afspejler refusionsordninger og at der derfor kan være en ministeriel interesse i dem. Nogle dele af regnskaberne er derfor mere ’sikre’ på detaljeret niveau end andre. Data for kvartalerne er foreløbige, da kommunernes og regionernes regnskaber afsluttes i maj måned året efter., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Udgivelsestiden for kommunernes og regionernes kvartalsvise regnskaber er ca. 35 dage, fra den sidste dag i kvartalet til offentliggørelsen ca. 5 uger senere. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Siden 1977 har Danmarks Statistik elektronisk modtaget og gemt oplysninger om den kommunale finansielle status ultimo året. Der er et markant databrud i 2007 i forbindelse med kommunalreformen, som betød at perioden 1984-2006 og 2007- er svære at sammenligne. Herudover kan følgende faktorer komplicere en sammenligning over tid: ændringer i den kommunale- eller regionale kontoplan, at opgavestrukturen ude i kommunerne kan ændres over tid samt forskelle i konteringspraksis mellem de enkelte kommuner., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Kommuner og regioners regnskaber udgives i Statistikbanken under emnerne , Kommunernes regnskaber, og , Regionernes regnskaber, . Se mere på statistikkens emnesider for hhv. , Kommunernes regnskaber, og , Regionernes regnskaber, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kommuner-og-regioners-finansielle-aktiver-og-passiver

Statistikdokumentation

FORMUE12: Formue

formuetype, enhed, område, alder og population
2014-2023 (-)

https://www.statistikbanken.dk/FORMUE12

Statistikbanktabel