Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 111 - 120 af 2246

    NYT: Mange 15-17-årige i det vestlige Jylland har arbejde

    Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik 2024

    18. november 2025, Der er markante geografiske forskelle i andelen af unge i alderen 15-17 år, der havde et arbejde ved udgangen af november 2024. Andelen var generelt højest i kommuner beliggende langt fra de større byer og lavest i kommuner tæt på de største byområder (København, Aarhus og Odense). Særligt i de vestjyske kommuner var en stor andel af de unge i beskæftigelse. Beskæftigelsesfrekvensen var højest i Varde Kommune (58 pct.), efterfulgt af Fanø Kommune (58 pct.), Hjørring Kommune (57 pct.) og Frederikshavn Kommune (57 pct.). På landsplan arbejdede 47 pct. af de 15-17-årige ved udgangen af november 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras210, Færre af de unge arbejder i kommunerne i og omkring København, Andelen af unge i arbejde var lavest i kommunerne i og omkring København. Her havde Lyngby-Taarbæk Kommune (37 pct.) den laveste andel, efterfulgt af Frederiksberg Kommune (40 pct.), Gentofte Kommune (42 pct.) og, Gladsaxe Kommune (42 pct.)., Det skal bemærkes, at de 15-17 årige i Læsø Kommune havde den laveste (34 pct.) beskæftigelsesfrekvens. Antallet af unge på Læsø er dog lavt, hvilket betyder, at beskæftigelsesfrekvensen kan svinge en del fra år til år., De 15-17-årige arbejder hyppigst i tredje kvartal, Beskæftigelsesfrekvensen blandt 15-17-årige var med 49 pct. højest i tredje kvartal, der omfatter en stor del af sommerferieperioden. Tendensen til, at mange unge i det vestlige Jylland arbejder, bliver endnu tydeligere, når opgørelsen foretages for tredje kvartal. I stort set alle kommuner ved Vesterhavet arbejdede over 55 pct. af de 15-17-årige i tredje kvartal 2024. Der var dog også andre kommuner i landet, hvor en høj andel af de unge arbejdede i sommerferieperioden. Det gjaldt blandt andet unge i Bornholms Kommune, Billund Kommune, kommunerne på Djursland, Kerteminde Kommune, de nordsjællandske kommuner ved Kattegat samt kommunerne på de mindre øer (Samsø, Læsø, Ærø, Langeland og Morsø)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kas210, Færre helt unge arbejder, Det er også tilladt for 13-14-årige at arbejde, men arbejdet skal være af lettere karakter. Beskæftigelsesfrekvenserne for de enkelte ét-års alderstrin viser, at jo yngre de unge er, desto færre havde et arbejde i 2024. Beskæftigelsesfrekvensen er således lavest med 13 pct. for de 13-årige, mens den for de 17-årige er højest med 61 pct. På alle alderstrin - undtagen blandt de 13-årige - arbejder pigerne oftere end drengene., Kilde:, www.statistikbanken.dk/ras210, En tredjedel af de unge beskæftigede arbejder i et supermarked eller varehus, En tredjedel af ungarbejderne mellem 13-17 år, svarende til ca. 40.000, arbejdede i branchen , supermarkeder og varehuse mv., , der dermed er den klart største branche for de unge. De næststørste brancher for ungarbejderne var , restauranter, , , detailhandel med tekstiler og husholdningsudstyr, og , post og kurertjeneste, , som bl.a. dækker avisbude. Blandt ungarbejderne i alderen 15-17 år arbejdede flest , i supermarkeder og varehuse mv., , hvor 39 pct. af dem var beskæftiget. Blandt de 13-14-årige ungarbejdere var det post- og kurertjeneste, der med 20 pct. beskæftigede flest., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras312, Andelen af 13-17-årige der arbejder har været kontant de seneste tre år, I de seneste tre år har 36 pct. af de 13-17-årige haft et arbejde. Over de seneste ti år er beskæftigelsesfrekvensen blandt unge steget fra 30 pct. i 2014 til 36 pct. i 2024, hvilket svarer til en stigning på 5, procentpoint. Udviklingen har fulgt en tilsvarende tendens i hele befolkningen (16-64 år), hvor andelen af beskæftigede er steget fra 72, pct, ., i 2014 til 77 pct. i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras210, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, I forbindelse med denne offentliggørelse er der oprettet to nye tabeller i Statistikbanken. , www.statistikbanken.dk/kas210, gør det muligt at tilgå tal for de unges beskæftigelse som kvartalsvise gennemsnit. I , www.statistikbanken.dk/ras312, kan oplysninger om branchefordelingen for de unge tilgås., Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik 2024, 18. november 2025 - Nr. 322, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Kilder og metode, Opgørelsen er foretaget ultimo november på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) og den kvartalsviste arbejdsstyrkestatistik (KAS). Beskæftigelsen omfatter selvstændige, medarbejdende ægtefæller og lønmodtagere. Beskæftigelsen opgøres i hoveder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/56589

    Nyt

    NYT: Halvdelen har oplevet it-sikkerhedsproblemer

    It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema) 2020 it-sikkerhed

    22. oktober 2020, Halvdelen (47 pct.) af befolkningen mellem 16 og 89 år har oplevet sikkerhedsproblemer ved aktiviteter online i form af falske e-mails, bedrageri, hacking eller identitetstyveri. Det samme gælder 11 pct. af danske private virksomheder. 8 pct. af virksomhederne har oplevet, at adgangen til it-services er blevet blokeret og 3 pct. har fået slettet eller ødelagt data. 3 pct. af virksomhederne har oplevet videregivelse af fortrolige data som følge af cyberkriminalitet såsom phishing, hvor modtageren lokkes til at afgive oplysninger igennem falske e-mails eller hjemmesider., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav15, og , bebrit19, ., Hver tredje store virksomhed har haft brud på it-sikkerheden i 2019, 31 pct. af de store virksomheder (250+ ansatte) har oplevet brud på it-sikkerheden i 2019. Det er en stigning fra 27 pct. i 2018. Blandt de store virksomheder, der oplever brud på it-sikkerheden, er det for hver femte adgangen til it-services, der blokeres, mens det for hver tiende er videregivelse af fortrolige data. De store virksomheder foretager i højere grad risikoanalyser og tests af deres it-sikkerhed. 45 pct. af virksomhederne med 10-49 ansatte har testet deres it-sikkerhed i 2019, mens det gør sig gældende for 84 pct. af virksomheder med over 250 ansatte. Det tyder på, at de store virksomheder er mere opmærksomme på risikoen for brud på it-sikkerheden., Særligt information og kommunikationsbranchen har oplevet it-problemer, Når der kigges nærmere på virksomhedernes branchefordeling, er det særligt virksomheder i information og kommunikationsbranchen (16 pct), der rammes af sikkerhedsbrud. Siden 2018 er andelen af virksomheder i denne branche, der rammes af sikkerhedsbrud, steget med 5 procentpoint. Brancherne med færrest brud på it-sikkerheden er bygge og anlæg (8 pct.) samt handel og transport (9 pct.). For alle brancher gælder det, at bruddet oftest har omhandlet en blokeret adgang til it-services. Sletning eller ødelæggelse af data er de næstmest hyppige brud på it-sikkerheden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav15, ., 43 pct. af befolkningen har været udsat for "phishing", Den seneste måling af befolkningens oplevede it-kriminalitet viser, at 43 pct. af befolkningen mellem 16 og 89 år i 2019 har oplevet at modtage e-mails afsendt med en hensigt om, at lokke modtageren til at afgive fortrolige oplysninger, også kaldet 'phishing'. Falske e-mails er dermed den mest udbredte form for it-kriminalitet. Den næstmest udbredte form for it-kriminalitet er forsøg på at omdirigere internetbrugere til fupbutikker eller andre typer hjemmesider med forfalsket indhold. Det har hver syvende dansker været udsat for (14 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit19, ., 5 pct. har oplevet misbrug af kredit- og dankort, Identitetstyveri, falske e-mails og bedrageriske hjemmesider forsøger som regel at narre penge ud af folk. Selvom halvdelen af befolkningen bliver udsat for denne type snyd, slipper de fleste med skrækken. Resultaterne fra , It-anvendelse i befolkningen, viser, at hver tyvende har oplevet misbrug af kredit- eller dankort, mens 3 pct. af befolkningen direkte har mistet penge som følge af identitetstyveri, falske e-mails eller fup-hjemmesider., Anmeldelser om databedrageri er steget med en faktor 17 siden 2010, Tal fra , kriminalstatistikken, viser, at anmeldelser af databedrageri er steget markant de senere år. I 2010 blev der indgivet 1.336 anmeldelser, der i 2019 var steget til 22.467. Det svarer til, at der er blevet anmeldt 17 gange så mange databedragerier i 2019 som i 2010. Det højeste antal anmeldelser af databedrageri forekom i 2017 med 24.435 anmeldelser. Der har siden 2014 været et fald i misbrug af stjålne konto- og dankort. , 82 pct., af befolkningen mellem 16 og 89 år bevidste om, at de skal beskytte sig på internettet. Ligeledes har , 98 pct., af danske virksomheder implementeret én eller flere typer it-sikkerhedsmæssige foranstaltninger., Kilde: Særkørsel baseret på data fra , www.statistikbanken.dk/straf20, ., It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema) 2020 it-sikkerhed, 22. oktober 2020 - Nr. 394, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema), Kontakt, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/41944

    Nyt

    NYT: Antallet af selvstændige faldt i 2025

    Arbejdskraftundersøgelsen (år) 2025

    9. marts 2026, Ændret 09. marts 2026 kl. 11:15, Der var desværre fejl i tredje figur, hvor der som enhed stod pct. i stedet for timer. Figuren er nu rettet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Antallet af selvstændige er faldet og fylder mindre i den samlede beskæftigelse. Antallet af selvstændige er siden 2017 gået fra at udgøre 8,0 pct. til i 2025 at udgøre 6,8 pct. af samtlige beskæftigede. Der er 14.000 færre selvstændige end i 2017, og i samme periode er antallet af lønmodtagere steget med omtrent 300.000 personer. Fra 2024 til 2025 er det samlede antal selvstændige faldet med 22.000, mens antallet af lønmodtagere er steget med omtrent 33.000 personer. Tallene er baseret på selvoplyst beskæftigelsesstatus fra Arbejdskraftundersøgelsen., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Antallet af selvstændige med ansatte er faldet, Siden 2017 er antallet af selvstændige med ansatte faldet med 25,2 pct., mens antallet af selvstændige uden ansatte er steget med 6,1 pct. på de otte år. Og fra 2024, hvor der var 75.000 selvstændige med ansatte, har der været et fald til 67.000 i 2025, hvilket er et fald på 11,5 pct., Meget få selvstændige med ansatte arbejder på deltid, Imens lidt over hver fjerde lønmodtager arbejder på deltid, er det samme gældende for lidt over 5 pct. af selvstændige med ansatte. Det er nogenlunde det samme billede som i 2017. Derimod er andelen af selvstændige uden ansatte, der arbejder på deltid, steget fra 18,4 pct. til 26,5 pct. i perioden og er dermed på niveau med andelen af lønmodtagere, der arbejder på deltid. , Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Selvstændige med ansatte arbejder flest timer, Ud af de tre typer af beskæftigede var det selvstændige med ansatte, der arbejdede mest i 2025. Fuldtidsbeskæftigede selvstændige med ansatte havde i gennemsnit en normal ugentlig arbejdstid på 49,2 timer. Det er 11 timer mere end de fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, der i gennemsnit havde en normal ugentlig arbejdstid på 38,0 timer. Midt imellem disse to grupper ligger de selvstændige uden ansatte, der havde en normal ugentlig arbejdstid på 42,4 timer i 2025. , Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, (figuren er rettet i forhold til oprindelig version), Selvstændige og lønmodtagere på deltid arbejder nogenlunde lige meget, Blandt deltidsbeskæftigede var der i 2025 forholdsvis lille forskel på arbejdstiden mellem selvstændige og lønmodtagere. Dog var det også her de selvstændige med ansatte, der havde den længste arbejdstid, nemlig 21,3 timer om ugen. Det er 2,7 timer mere end de deltidsbeskæftigede lønmodtagere, der havde en normal ugentlig arbejdstid på i gennemsnit 18,7 timer. Det er endvidere en anelse højere end de selvstændige uden ansatte, der havde en normal arbejdstid på 17,7 timer om ugen., Hver tredje selvstændige med ansatte har hyppigt weekendarbejde, I 2025 havde 28,1 pct. af de selvstændige med ansatte hyppigt weekendarbejde. Det er et fald fra 42,5 pct. i 2017 og fra 29,3 pct. i 2024. Hyppigt weekendarbejde er mindre udbredt blandt lønmodtagere, hvor andelen både i 2024 og i 2025 var ca. 12,5 pct., et fald fra 16,7 pct. i 2017. 19,7 pct. af de selvstændige uden ansatte arbejdede hyppigt i weekenden i 2025 mod 32,0 pct. i 2017., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Ancienniteten er højere blandt selvstændige med ansatte, 79,0 pct. af selvstændige med ansatte har været i samme job i over fem år. Det er flere end i 2017, hvor andelen var på 72,7 pct. Andelen af selvstændige uden ansatte, der har været i jobbet i over fem år, er 65,8 pct. og for lønmodtagere er andelen 43,2 pct., og for begge de to grupper var andelen omtrent den samme i 2017., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Særlige forhold, Tallene i denne artikel er baseret på Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) og er dermed udtryk for respondenters selvvurderede beskæftigelsesstatus. Dette medfører, at niveauerne for bl.a. antal selvstændige ikke kan sammenlignes direkte med de registerbaserede opgørelser i bl.a. RAS (registerbaseret arbejdsstyrkestatistik). Tallene i denne artikel er årsgennemsnit for personer bosiddende i Danmark i alderen 15-74 år. RAS baserer sig derimod på hele befolkningen den sidste dag i november. Derudover vil personer, der er anpartshavere eller har aktieandele i den virksomhed, de er ansat i, være lønmodtagere i RAS, hvorimod mange AKU-respondenter i denne situation vil angive, at de er selvstændige., Arbejdskraftundersøgelsen (år) 2025, 9. marts 2026 - Nr. 53, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. marts 2027, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (år), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Under-søgelsen er sammenlignelig med tilsvarende undersøgelser fra andre EU-lande offentliggjort af Eurostat. Resultater herfra ses på , www.dst.dk/aku-eurostat, ., Forskellen mellem arbejdskraftundersøgelsens ledighed (AKU-ledighed) og den registerbaserede ledigheds-statistik præsenteres kort i en video og beskrives desuden udførligt på , www.dst.dk/ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53882

    Nyt

    NYT: Hver femte af de unge var overkvalificeret til jobbet

    Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 2024

    11. december 2025, I 2024 var 19 pct. af de beskæftigede mellem 15 og 34 år, efter egen opfattelse, overkvalificerede i deres job. Det er tre gange flere end de 6 pct., der var underkvalificerede. De resterende 75 pct. af de 15-34-årige havde færdigheder, der matchede de krav, der var nødvendige for at udføre arbejdet. Tallene stammer fra Arbejdskraftundersøgelsen, der i 2024 inkluderede særlige spørgsmål til de 15-34-åriges relation til arbejdsmarkedet., Kilde: Særudtræk fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Flest overkvalificerede i Erhvervsøkonomi, administration og jura, Unge beskæftigede med en uddannelsesbaggrund inden for , Erhvervsøkonomi, Administration og Jura, havde med 22 pct. den højeste andel overkvalificerede. Også blandt unge med uddannelser inden for , Undervisning, , , Samfundsvidenskab, samt , Ingeniør, fremstilling og byggeri, er der ca. 20 pct., der var overkvalificerede. Uddannelser uden en specifik retning, , Generelle uddannelser, , ligger også på det niveau. , Undervisning, samt , Sundhed og velfærd, er de uddannelsesretninger, hvor flest unge beskæftigede var underkvalificerede i jobbet med hhv. 11 og 10 pct. , Især de 15-24-årige var i 2024 overkvalificerede, Fokuseres der på aldersgrupper, er det især de 15-24-årige, der var overkvalificerede, hvilket skal ses i sammenhæng med, at fritidsjob er særligt udbredt i denne aldersgruppe. Generelt har deltidsbeskæftigede en markant højere andel overkvalificerede (23 pct.) sammenlignet med de fuldtidsbeskæftigede (16 pct.). Der er ikke stor forskel mellem aldersgrupperne mht. andelen af underkvalificerede, men andelen af underkvalificerede på 8 pct. for de 30-34-årige er dog en anelse højere end andelen blandt de yngste aldersgrupper., Kilde: Særudtræk fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Overkvalificerede var oftere på udkig efter nyt job, Overkvalificerede unge var kraftigt overrepræsenterede blandt beskæftigede, der samtidig var aktivt jobsøgende. Blandt de 15-34-årige beskæftigede, der søger et andet job, var 31 pct. overkvalificerede. Det samme gælder kun for 16 pct. af dem, der ikke søgte et andet job. Det kan pege på, at overkvalificering hænger tæt sammen med beslutningen om at søge nyt job. Der er ikke nogen forskel i jobsøgningen blandt de underkvalificerede., Kilde: Særudtræk fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Studerende føler sig mest overkvalificerede, De studerende var mest tilbøjelige til at være overkvalificerede. Dette hænger sammen med typen af jobs, studerende har ved siden af deres studier, hvor jobkravene typisk er lavere end i fuldtidsjobs. Dem, der opfattede sig selv som beskæftigede, var mindst tilbøjelige til at føle sig overkvalificerede. Den største andel underkvalificerede var at finde blandt de beskæftigede langtidssyge, som dog udgør en lille gruppe., Kilde: Særudtræk fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Overuddannelse stiger med uddannelsesniveauet, Det er også undersøgt, i hvilken grad de unge beskæftigedes uddannelsesniveau svarer til de opgaver, de udfører i jobbet. I 2024 var der for 31 pct. af de unge ikke et godt match mellem deres uddannelsesniveau og det, de lavede på deres job. I to ud af tre tilfælde skyldtes det, at uddannelsesniveauet var højere end kravene på jobbet, mens den sidste tredjedel havde for lavt uddannelsesniveau i forhold til jobkravene. Blandt beskæftigede med grundskole som højest fuldførte uddannelse var andelen af over- og underkvalificerede omtrent lige store, mens personer med højere uddannelse var mere tilbøjelige til at have et uddannelsesniveau, der oversteg kravene i jobbet. Her spiller studie- og fritidsjob også en rolle, da disse typer job typisk generelt har lavere jobkrav end et fuldtidsjob. , Kilde: Særudtræk fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 2024, 11. december 2025 - Nr. 354, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (tema), Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/56648

    Nyt

    NYT: Ca. 3 mio. personer med ophold på sygehus i 2024

    Sygehusbenyttelse 2024

    13. august 2025, Antallet af personer med ophold på et sygehus varierede i perioden 2017-2024 fra 2.788.000 i 2017 til 2.963.000 i 2023. Hvis der ses bort fra 2020 og 2021, hvor mange planlagte operationer og behandlinger blev udskudt eller aflyst som følge af COVID-19, ses der overordnet en stigning i det samlede antal af personer med ophold mellem 2017 og 2023. Antallet var tilnærmelsesvis uændret mellem 2023 og 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sbr04, Flere personer med korte ophold og færre personer med lange ophold, I 2024 var antallet af personer med korte ophold (ophold under 12 timer) 2.891.000, mens antallet af personer med lange ophold (12 timer eller mere) var 523.000. Betragtes personer med korte og lange ophold hver for sig, ses en tendens til at antallet af personer med korte ophold steg i perioden 2017-2023, mens antallet af personer med lange ophold faldt i perioden 2017-2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sbr04, Flere sygehusophold blandt personer med korte uddannelser, Blandt de 30-59-årige var andelen af personer, der havde haft kontakt med et sygehus, højest blandt personer med en grundskoleuddannelse (53,0 pct.) og lavest blandt dem, der havde en ph.d.-uddannelse (39,0 pct.) i 2024. Det gennemsnitlige antal sygehusophold per person var ligeledes højere blandt gruppen med en grundskoleuddannelse (2,7 ophold pr. person), sammenlignet med dem, der havde en ph.d.-uddannelse (1,5 ophold per person)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sbr07, Førtidspensionister og langtidssygemeldte havde oftere ophold på sygehuse, Andelen af 30-59-årige personer med ophold på et sygehus i 2024 var højest blandt førtidspensionister samt langtidssyge personer og personer i revalidering (hhv. 64,6 og 64,7 pct.). Den laveste andel fandtes blandt studerende og øvrige personer (36,3 pct.). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/sbr06, Sygehusbenyttelse 2024, 13. august 2025 - Nr. 235, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. juli 2026, Alle udgivelser i serien: Sygehusbenyttelse, Kontakt, Line Neerup Handlos, , , tlf. 26 64 03 00, Kilder og metode, Statistik om sygehusbenyttelse er baseret på Landspatientregisteret fra Sundhedsdatastyrelsen koblet med baggrundsdata fra andre registre fra Danmarks Statistik. Statistikken omfatter indlæggelser og ambulante ophold på offentlige og private sygehuse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sygehusbenyttelse, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51269

    Nyt

    NYT: Færre afgørelser for straffelovsovertrædelser

    Domme for kriminalitet 2024

    25. marts 2025, Fra 2023 til 2024 faldt antallet af afgørelser for straffelovsovertrædelser fra 50.008 i 2023 til 45.615 i 2024. Det svarer til et fald på 4.393 eller 9 pct. Faldet i kategorien tiltale undladt udgør 89 pct. af det samlede fald. Kategorien tiltale undladt kan yderligere opgøres i opgivelse af påtale, som sker når en sag afsluttes på grund af utilstrækkelige beviser, og undladelse af tiltale, som sker når en påbegyndt sag stoppes på grund af nye beviser eller vurderinger. Af de to underkategorier udgør påtale opgivet 97 pct. af det samlede fald på 3.915. Faldet i antallet af undladte tiltaler sker på tværs af alle regioner og i 92 af 98 kommuner. Faldet i antallet af undladte tiltaler sker ligeledes på tværs af overtrædelseskategorierne, hvor seksualforbrydelser falder med 367 (24 pct.), voldsforbrydelser med 1.027 (21 pct.), ejendomsforbrydelser med 2.131 (31 pct.) og andre straffelovsforbrydelser med 390 (29 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf40, Fortsat flere afgørelse om butikstyveri mv., Antallet af afgørelser om butikstyveri mv. har været stigende siden 2021. I 2024 var antallet af afgørelser om butikstyveri mv. 14.437, hvoraf 13.997 afgørelser var fældende (kendt skyldig). Andelen af fældende afgørelser for butikstyveri mv. er dermed marginalt større i 2024 (97 pct.) end i 2023 (96 pct.). Andelen af afgørelser for butikstyveri mv. der straffes med bøde har været stigende siden 2017 fra et niveau på 87 pct. og var i 2024 på 91 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf40, Stigning i færdselslovsovertrædelser, fald i særlovsovertrædelser, Der var i alt 118.499 fældende afgørelser for færdselslovsovertrædelser i 2024, svarende til en stigning på 4 pct. i forhold til 2023. Det skyldes primært flere hastighedsovertrædelser. Til gengæld faldt antallet af fældende afgørelser for overtrædelse af særlovene fra 65.995 i 2023 til 60.124 i 2024, herunder primært overtrædelser af lov om euforiserende stoffer og værnepligtsloven., Domme for kriminalitet 2024, 25. marts 2025 - Nr. 80, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. april 2026, Alle udgivelser i serien: Domme for kriminalitet, Kontakt, Iben Pedersen, , , tlf. 23 60 37 11, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Statistik­dokumentation, Domme, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50997

    Nyt

    NYT: Flest bliver syge om mandagen

    Fravær fra arbejde (tema) 2017 på ugedage

    20. december 2018, Næsten en tredjedel af de ansattes sygefravær starter på en mandag. Mandag er dermed den ugedag, hvor de ansatte oftest melder sig syge. Når der ses bort fra lørdag og søndag, er fredag omvendt den ugedag, hvor der er færrest sygemeldinger. 13 pct. af det samlede antal sygeperioder starter således på en fredag. Der er stort set ingen forskel på, hvilke ugedage mænd og kvinder melder sig syge. En lidt større andel af mændenes sygeperioder starter dog på en mandag. Da få har weekendarbejde, er der naturligt færrest sygemeldinger lørdag og søndag., Sygefravær på én dag ligger oftest på en mandag eller fredag, Sygefravær, som kun varer én enkelt dag, udgør 44 pct. af det samlede antal sygeperioder. Der ses her bort fra sygedage, som falder på en lørdag eller søndag. Ser man kun på dette endagssygefravær, er mandag stadig den ugedag, hvor flest er syge. 25 pct. af sygefraværet på én dag ligger således på en mandag. 20 pct. af alle sygeperioder på én dag ligger på en fredag. Fredag er dermed den dag, hvor næstflest melder sig syge én enkelt dag. Sygefravær, som starter en fredag og er registreret som én dag, kan dog godt fortsætte ind i weekenden og dermed i praksis vare længere end én dag. Omvendt kan sygefravær registreret som én dag om mandagen være startet i weekenden., Flere er syge én dag om fredagen i hovedstadsregionen, Billedet er ens på tværs af regioner: Fraværsperioder på én dag ligger hyppigst om mandagen. I Region Hovedstaden er næstflest syge om fredagen, og her er flere syge på en fredag end i de øvrige regioner. 21 pct. af sygeperioderne på én dag ligger på en fredag i Region Hovedstaden, hvor det kun gælder 18 pct. i Region Nordjylland. I Region Nordjylland er det derimod tirsdag og onsdag, at næstflest er syge én enkelt dag. Torsdag har færrest endagssygemeldinger i hele landet på nær Region Nordjylland., Flest er syge i januar, I 2017 havde de ansatte i alt godt 4,3 mio. sygeperioder. Med ca. 500.000 sygeperioder er januar den måned, hvor flest melder sig syge efterfulgt af november. De mørke måneder fra september til marts er de ansatte generelt oftere syge. Juli, hvor mange holder ferie, har ikke overraskende færrest sygemeldinger. Antal sygeperioder fordelt på måneder er påvirket af, hvordan helligdage og ferie ligger på året. , Fravær fra arbejde (tema) 2017 på ugedage, 20. december 2018 - Nr. 496, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Fravær fra arbejde (tema), Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Statistik­dokumentation, Fravær fra arbejde, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/31490

    Nyt

    NYT: Danmark fik flest medaljer i Norden ved seneste OL

    Idræt (tillæg) 2023 - OL-discipliner

    25. juli 2024, Danmark er repræsenteret med flere end 120 atleter i den 33. udgave af sommer-OL, som afholdes i Paris. De danske atleter inkl. reserver består af 56 pct. kvinder og 44 pct. mænd, som fordeler sig på omkring 20 forskellige sportsgrene, bl.a. badminton, svømning, håndbold og cykling. Ved det seneste sommer-OL i Tokyo 2020, der blev udskudt til sommeren 2021 pga. COVID-19, vandt Danmark 11 medaljer, heraf tre guld, fire sølv og fire bronze. De mandlige atleter stod for seks ud af de 11 vundne medaljer, mens kvinderne stod for fem medaljer ved det seneste OL. Medaljehøsten var den næsthøjeste siden medaljerekorden ved OL i London i 1948 - kun overgået af OL i Rio 2016, hvor Danmark vandt 15 medaljer. Blandt de nordiske lande vandt Danmark flest medaljer efterfulgt af Sverige (9 medaljer) og Norge (8 medaljer). Om Danmark klarer sig lige så godt i Paris, vil de kommende uger vise., Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrres01, Antallet af guldmedaljer, podiepladser og top-8-placeringer samt rangering ved OL 2021,  , Resultater ved sommer-OL 2021,  , Guldmedalje/1. plads, Medaljer/Podie, Top-8-placeringer,  , antal (rangering), Danmark, 3 (21), 11 (22), 30 (20), Sverige, 3 (21), 9 (25), 29 (21), Norge, 4 (16), 8 (28), 17 (38), Finland, 0 (64), 2 (64), 8 (56), Island, 0 (64), 0 (92), 0 (119), Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrres01, og , idrrang1, Dansk medaljehøst var i top-4 blandt små nationer ved OL i Tokyo, Målt på antallet af medaljer endte Danmark med at indtage en samlet 22. plads ved OL i Tokyo i 2021. Hvis man kun ser på de mindre nationer med færre end 10 mio. indbyggere, blev det til en dansk fjerdeplads målt på medaljer, kun overgået af New Zealand og Ungarn, der begge vandt 20 medaljer, samt Schweiz, der vandt 13 medaljer. Hvis man i stedet for medaljer ser på top-8-placeringer rakte Danmarks præstationer ved OL i 2021 også til en fjerdeplads blandt mindre nationer. , Top-8-placeringer bruges som supplement til at sammenligne nationernes præstationer, da det giver et bredere og mere robust sammenligningsgrundlag for de små nationer, som i absolutte tal typisk vinder relativt få medaljer. Kvinderne på det danske OL-hold stod for 57 pct. af de 30 danske top-8-placeringer, mens mændene stod for 40 pct. De resterende 3 pct. af top-8-placeringerne blev vundet i mix discipliner. , Danske podiepladser ved verdensmesterskaberne forbedret siden OL, En sammenligning af r, esultaterne ved de senest afholdte verdensmesterskaber i sommer-OL-disciplinerne giver en indikation af , udviklingen i danske idrætsudøveres præstationer fra seneste OL i 2021 og frem til i dag. Ved de seneste verdensmesterskaber i sommer-OL-disciplinerne 2023 rakte Danmarks idrætspræstationer til en international 16. plads målt på antal medaljer og til en 22. plads målt på top-8-placeringer i 2023. Det betyder, at Danmarks internationale rangering målt på medaljer er forbedret i 2023 sammenholdt med 2021 (OL Tokyo), mens rangeringen mht. top-8-placeringer er forringet i samme periode., Danmark præsterer fint i forhold til indbyggertallet, Samlet set er Kina den førende idrætsnation med 34 guldmedaljer ved de seneste verdensmesterskaber i sommer-OL-disciplinerne. Til sammenligning vandt Danmark fire guldmedaljer ved verdensmesterskaberne. , Set i forhold til befolkningens størrelse ligger Danmark med 0,68 guldmedaljer pr. mio. indbyggere dog højere end Kina, som har 0,02 guldmedaljer pr. mio. indbyggere. Blandt de nordiske nationer ligger Danmark desuden i top mht. både guldmedaljer, podiepladser og top-8-placeringer inden for sommer-OL-disciplinerne målt i forhold til befolkningstallene. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrres02, Danmark i top-10 blandt de mindre nationer i sommer-OL-discipliner, Ved de seneste verdensmesterskaber opnåede Danmark blandt de mindre nationer en fjerdeplads med 25 top-8-placeringer, som bl.a. skyldtes gode resultater inden for sejlads, cykling, badminton og svømning. Blandt de mindre nationer ligger New Zealand, Schweiz og Jamaica højest med hhv. 39, 38 og 29 top-8-placeringer, hjulpet af gode resultater inden for atletik og maritime sportsgrene. Målt på guldmedaljer ved de seneste verdensmesterskaber blandt de små nationer var Danmarks fire medaljer nok til en delt førsteplads med Israel og Serbien., Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrrang1, Idræt (tillæg) 2023 - OL-discipliner, 25. juli 2024 - Nr. 222, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Idræt (tillæg), Kontakt, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Kilder og metode, Statistikken vedrørende de danske eliteidrætspræstationer sammenligner de danske resultater internationalt med øvrige nationer. Sammenligningen sker med udgangspunkt i de officielle olympiske discipliner et givent år. Præstationerne opgøres både i antallet af medaljer og ud fra de otte bedste placeringer inden for en di¬sciplin (top-8). Top-8 giver et bredere sammenligningsgrundlag og er dermed et mere robust mål, når nationernes præstationer sammenlignes, specielt for små lande der vinder få medaljer. Når der et givent år ikke afholdes OL, anvendes resultaterne fra de seneste præstationer ved VM i de pågældende OL-discipliner, hvorfor de på denne måde giver et aktuelt billede af den olympiske medaljefordeling et år uden OL. Data til medalje- og rangtabellerne leveres af Gracenote ¿ A Nielsen Company ¿ Virtual Medal Table., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53970

    Nyt

    NYT: Familiens kulturvaner går i arv

    Kulturvaner (tillæg) 60 år med kulturvaner

    20. marts 2025, Voksne, der blev taget med til kulturoplevelser uden for hjemmet i deres barndom, er mere tilbøjelige til at tage deres egne børn med til kulturoplevelser. Blandt voksne med hjemmeboende børn, der blev taget med på museum, i teatret eller til koncert som barn, har 71 pct. været på museum med deres børn inden for det seneste år. Blandt dem der ikke blev taget med som barn, er andelen 43 pct. For koncerter og musikfestivaler er det 45 pct., der har været afsted med deres børn, blandt dem der blev taget med som barn. Blandt dem der ikke blev taget med er det 38 pct., Kilde: Særkørsel fra Kulturvaneundersøgelsen 2024, Kulturforbrug for forældre er lidt højere end for voksne uden børn, Voksne med hjemmeboende børn deltager lidt mere i kulturelle aktiviteter end voksne uden. Andelen, der har været i biografen, til koncert eller på kunstudstilling inden for det seneste år, er steget fra 1987 til 2024 for både 30-55-årige med hjemmeboende børn og for 30-55-årige uden hjemmeboende børn. Indtil 2012 har der kun været små forskelle mellem de to grupper. Den største forskel var i 2012, hvor 88 pct. af voksne med hjemmeboende børn og 77 pct. af voksne uden havde foretaget sig mindst én af de tre kulturaktiviteter. Det svarer til en forskel på 11 procentpoint. I 2024 var forskellen på 9 procentpoint., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Størst forskel i brug af biblioteker, Voksne med hjemmeboende børn har været mere tilbøjelige til at tage på biblioteket end voksne uden gennem perioden 1987-2024. Andelen blandt voksne med hjemmeboende børn har ligget stabilt omkring 70 pct., mens andelen blandt voksne uden hjemmeboende børn er faldet - fra det højeste niveau i 2004 på 59 pct. til 47 pct. i 2024. Forskellen mellem de to grupper er størst i 2024 og 2012, hvor den ligger på 20 procentpoint. Tal fra Kulturvaneundersøgelsen 2024 viser også, at det blandt de 30-55-årige især er voksne med hjemmeboende børn, der bruger biblioteket mindst én gang om måneden. I 2024 gjaldt det 20 pct., mens det blandt voksne uden hjemmeboende børn gjaldt 14 pct., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Manglende børnevenlighed afholder nogle fra at deltage i kultur, 23 pct. af voksne med hjemmeboende børn, der ikke har været til koncert eller musikfestival inden for det seneste år, angiver som årsag, at det ikke er børnevenligt. Dette gør koncerter og musikfestivaler til den kulturaktivitet uden for hjemmet, hvor flest, der slet ikke har deltaget inden for det seneste år, angiver manglende børnevenlighed som en årsag. For biografbesøg var den tilsvarende andel, blandt dem ikke har været i biografen inden for det seneste år, 14 pct. For scenekunst og sceneforestillinger var den 12 pct., og for museer også 12 pct. Omvendt angiver ingen, at de ikke har været på biblioteket inden for det seneste år, fordi det ikke er børnevenligt. Blandt hele gruppen af voksne med hjemmeboende børn siger halvdelen, at de har været på museum med hjemmeboende børn, og 4 ud af 10 siger, at de har været til koncert eller musikfestival med hjemmeboende børn., Kilde: Særkørsel fra Kulturvaneundersøgelsen 2024, Voksne uden hjemmeboende børn går mere på kunstmuseum, Voksne uden hjemmeboende børn har fra 1987 til 2024 været lige så tilbøjelige, eller mere tilbøjelige til at have været på kunstmuseum eller kunstudstilling inden for det seneste år. Forskellen var størst i 2004, hvor 34 pct. af voksne uden hjemmeboende børn havde været på kunstmuseum- eller udstilling inden for det seneste år, mens det gjaldt 25 pct. af voksne med hjemmeboende børn., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Voksne med hjemmeboende børn går mere i biografen, Voksne med hjemmeboende børn er lidt mere tilbøjelige til at gå i biografen. Da forskellen mellem de to grupper var størst i 2012, havde 81 pct. af dem med hjemmeboende børn været i biografen inden for det seneste år, mens det gjaldt 66 pct. af dem uden hjemmeboende børn., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Kulturvaner (tillæg) 60 år med kulturvaner, 20. marts 2025 - Nr. 74, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (tillæg), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen, som gennemføres hvert kvartal. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024, men undersøgelsen har været gennemført siden 1964. Der spørges hvert kvartal ca. 15.000 personer blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen over 16 år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/55380

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation