Forside

Søgeresultat

Viser resultat 321 - 330 af 645

NYT: De ældste biler er på de små øer

Motorparken 1. januar 2025

Motorparken, 1. januar 2025, 2.864.900 , Personbiler, +1,3 % , 1. januar 2024 til 1. januar 2025, Se tabel, Motorparken 1. januar 2025, De nyeste biler med en privat bruger findes i Vallensbæk Kommune, hvor bilernes gennemsnitsalder var 8,5 år pr. 1. januar 2025. På Ærø er privatbilerne ældst med en gennemsnitsalder på 15,0 år tæt fulgt af Samsø med 14,4 år - to år ældre end bornholmernes biler, der er tredjeældst. Gennemsnitsalderen for privatbiler er generelt lavest i Øst- og Nordsjælland (uden for København), Århusområdet og Aalborg. Mønstret er stort set uforandret i forhold til sidste år. Gennemsnitsalderen for de private brugeres biler i hele landet er 10,2 år, mens erhvervsbrugernes er 5,1 år. For et år siden var gennemsnitsalderen hhv. 10,0 år og 4,8 år. Bilerne er samlet set i gennemsnit 9,8 år mod 9,6 år for et år siden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil8, Antallet af elbiler er steget med 72 pct. fra 2024 til 2025, Elbiler udgør primo 2025 i alt 11,1 pct. af de private brugeres personbiler, mens pluginhybriderne udgør 4,0 pct. I erhvervene udgør elbilerne 24,2 pct. af bestanden, mens pluginhybriderne udgør 11,1 pct. Elbilerne udgør samlet set 12,0 pct. af alle personbiler, mens pluginhybriderne mv. udgør 4,5 pct. Sidste år var andelene hhv. 7,1 pct. og 4,4 pct. I faktiske tal er der 484.900 elbiler og pluginhybrider primo 2025 mod 329.000 for et år siden., Seks gange så mange personbiler som i 1962, Der kører seks gange så mange personbiler rundt på de danske veje primo 2025 som i 1962, idet bestanden af personbiler er vokset fra 470.000 til 2.864.900. I det samme tidsrum er befolkningen vokset fra 4,63 mio. til 5,99 mio., I løbet af 2024 voksede bestanden med 37.000 biler, hvilket svarer til en stigning på 1,3 pct. Der var i 2024 173.400 nyregistreringer af personbiler, hvilket er på niveau med året før. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil707, og , bil6, Alderssammensætningen afspejler nyregistreringer tilbage i tiden, Alderssammensætningen af bestanden primo 2025 er ikke kun et resultat af den nylige tilgang af biler - som ses som 0-4-årige i figuren nedenfor - men også af registreringsaktiviteterne mange år tilbage. Eksempelvis afspejler den høje andel af 5-9-årige i den aktuelle bestand det store antal nyregistreringer i især årene 2015-2017., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil707, og , bil6, Færre busser og varebiler, flere personbiler, Den samlede bestand af , motorkøretøjer, var på 3.465.100 stk. ved årsskiftet. Siden 1. januar 2021 er bestanden vokset med 113.500 køretøjer eller 3,4 pct. Der er kommet flere personbiler, lastbiler, sættevognstrækkere og motorcykler og færre af alle andre motorkøretøjer. I absolutte tal var der 28.900 færre busser og varebiler og 141.200 flere personbiler end for fire år siden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil707, Køretøjsbestanden i Danmark. 1. januar, , 2021, , 2022, , 2023, , 2024, , 2025, , 2021, - 2025, , antal, pct., Alle køretøjer i alt, 4, 724, 267, 4, 816, 000, 4, 832, 845, 4, 856, 114, 4, 895, 648, 3,6, Motorkøretøjer i alt, 3, 351, 620, 3, 414, 225, 3, 418, 366, 3, 435, 175, 3, 465, 129, 3,4, Personbiler, 2, 723, 667, 2, 787, 553, 2, 801, 076, 2, 827, 864, 2, 864, 904, 5,2, Benzin, 1, 834, 418, 1, 840, 349, 1, 820, 424, 1, 796, 437, 1, 747, 652, -4,7, Diesel, 827, 412, 802, 420, 762, 754, 708, 176, 645, 131, -22,0, El, 31, 886, 66, 610, 112, 674, 200, 108, 344, 439, 980,2, Hybrid (plugin), gas mv., 29, 951, 78, 174, 105, 224, 123, 143, 127, 682, 326,3, Busser, 12, 298, 11, 923, 11, 377, 10, 794, 10, 346, -15,9, Varebiler, 376, 435, 373, 470, 364, 888, 356, 198, 349, 484, -7,2, Lastbiler , 27, 508, 27, 717, 27, 623, 27, 719, 27, 891, 1,4, Sættevognstrækkere, 14, 674, 15, 430, 15, 776, 15, 636, 15, 598, 6,3, Motorcykler, 165, 527, 168, 418, 169, 237, 170, 347, 171, 638, 3,7, Knallert-45, 30, 329, 28, 520, 27, 182, 25, 573, 24, 203, -20,2, Brand- og redningskøretøjer, 2, 1, 182, 1, 194, 1, 207, 1, 044, 1, 065, -9,9, Øvrige køretøjer i alt, 1, 372, 647, 1, 401, 775, 1, 414, 479, 1, 420, 939, 1, 430, 519, 4,2, Påhængsvogne indtil 2 ton, 1, 043, 018, 1, 067, 505, 1, 077, 363, 1, 085, 691, 1, 096, 440, 5,1, Påhængsvogne over 2 ton, 76, 782, 82, 326, 86, 480, 89, 997, 93, 483, 21,8, Sættevogne, 45, 517, 48, 229, 50, 848, 50, 458, 50, 350, 10,6, Campingvogne, 121, 672, 118, 422, 114, 648, 110, 146, 105, 817, -13,0, Traktorer, 85, 658, 85, 293, 85, 140, 84, 647, 84, 429, -1,4, 1, Må anvendes til privatkørsel. , 2, Kun vare- og lastbiler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil707, og , bil710, Motorparken, 1. januar 2025, 2.864.900 , Personbiler, +1,3 % , 1. januar 2024 til 1. januar 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 25. marts 2025 - Nr. 82, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. marts 2026, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Statistikdokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51080

Nyt

NYT: Stigning i antal af underretninger om børn og unge

Underretninger om børn og unge 2024

Underretninger om børn og unge 2024, I 2024 modtog kommunerne i alt 182.600 underretninger om bekymring for et barn eller en ungs trivsel og udvikling. Det er en stigning på 7 pct. sammenlignet med året før, hvor antallet lå på 170.500. De 182.600 underretninger handlede om 98.300 forskellige børn og unge. Det svarer til en stigning på 6 pct. i forhold til 2023, hvor tallet var 92.500. Siden afslutningen på COVID-19 har der været stigning i antallet af underretninger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/und1, og , und2, Ved hvert tredje barn er der indgivet flere underretninger, For ca. to ud af tre børn (63 pct.), som kommunerne modtog underretninger om, blev der indgivet én enkelt underretning. For de resterende 37 pct. blev der indgivet to eller flere underretninger i løbet af året. Antallet af børn og unge, for hvem der blev modtaget mere end én underretning om, steg fra 34.300 i 2023 til 36.600 i 2024, svarende til 7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/und2, Flere underretninger om unge piger end unge drenge i 2024, I 2024 modtog myndighederne underretninger om 49.700 drenge og 45.900 piger. Blandt pigerne var lidt under halvdelen (46 pct.), svarende til 21.000, i alderen 13 til 18 år, mens resten af pigerne, der blev underrettet om, var i alderen 0-12 år. Hos drengene fylder andelen af de 13-18 årige lidt mindre, idet 18.900, svarende til 38 pct., var i den aldersgruppe, mens 30.800 af de drenge, der blev underrettet om, var 0-12 år., Antal børn mellem 0-18 år, som kommunen har modtaget underretning om, fordelt på alder og køn, , 2023, 2024, , antal, I alt, 89, 909, 95, 567, Børn 0-12 år, 52, 031, 55, 847, Unge 13-18 år, 37, 878, 39, 720, , , , Drenge i alt, 46, 557, 49, 700, 0-12 år, 28, 707, 30, 802, 13-18 år, 17, 850, 18, 898, , , , Piger i alt , 43, 352, 45, 867, 0-12 år, 23, 324, 25, 045, 13-18 år, 20, 028, 20, 822, Anm.: I alt er eksklusive ufødte børn og øvrige børn, hvor køn og/eller alder ikke er oplyst., Kilde: , www.statistikbanken.dk/und2, Skoler og sundhedsvæsenet underretter mest, Hovedparten af de underretninger, kommunerne modtog i 2024, stammede fra skoler el. andre uddannelsessteder og sundhedsvæsenet. Tilsammen udgjorde disse to sektorer 43 pct. af alle underretninger registreret i løbet af året. De største procentvise stigninger ses også blandt disse underettere. Antallet af underretninger fra skoler og uddannelsesinstitutioner steg fra 35.300 i 2023 til 38.900 i 2024 svarende til en stigning på 10 pct. Tilsvarende steg antallet af underretninger fra sundhedsvæsenet fra 34.500 i 2023 til 39.000 i 2024, hvilket udgør en stigning på 13 pct. sammenlignet med året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/und1, Nyt fra Danmarks Statistik, 18. juni 2025 - Nr. 183, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. september 2026, Kontakt, Marko Malic, , , tlf. 51 70 56 95, Kilder og metode, En underretning er det skriftlige dokument, som en borger sender til kommunen, og som omhandler borgerens bekymring omkring et barn 0-17 år eller et ufødt barns trivsel eller udvikling. Statistikken omfatter data for 2015-2021 fra landets kommuner, der har indsendt og godkendt data om underretninger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Underretninger om udsatte børn og unge, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51276

Nyt

NYT: 52.000 børn og unge er udsatte

Støtte til udsatte børn og unge (tillæg) 2018 forebyggende foranstaltninger

Støtte til udsatte børn og unge (tillæg) 2018 forebyggende foranstaltninger, 31. december 2018 modtog 51.613 udsatte børn og unge mindst én social støtteforanstaltning fra kommunen. Det svarer til 3,4 pct. af alle 0-22-årige i Danmark. Niveauet er 0,3 pct. lavere end i 2017. De sociale støtteforanstaltninger kan enten være en forebyggende foranstaltning eller en anbringelse. De forebyggende foranstaltninger kan deles op i familie- og personrettede foranstaltninger. Antallet af familierettede foranstaltninger er steget 2,2 pct. fra 2017 til 2018, mens de personrettede er faldet med 1,4 pct. I samme periode er antallet af anbragte børn og unge faldet med 1,4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bu01aa, ., 28.000 børn og unge får familierettet støtte, I alt modtager 27.618 børn og unge familierettet støtte. Familierettet støtte kan være alt fra særlig konsulentbistand og rådgivning til forskellige former for økonomisk støtte. I 2018 er den mest anvendte familierettede støtteforanstaltning til familier med udsatte børn og unge "familiebehandling". "Familiebehandling" tilbydes til familier, hvor børn og unge mistrives, ofte på grund af samværsproblemer i familien, og hvor forældrene samtidig vurderes at have tilstrækkelige ressourcer til at have glæde af forløbet. , Yngre får mest familierettet støtte, ældre mest individuel støtte, De 0-17-årige modtager mere familierettet end personrettet støtte, mens det modsatte gælder de 18-22-årige. For de 0-5-årige børn udgør familierettet støtte 75,7 pct. af de forebyggende foranstaltninger, for de 6-11-årige er det 71,1 pct., og for de 12-17-årige udgør de 63,4 pct. For de 18-22-årige er andelen af familierettet støtte på 36,2 pct., Jævn stigning af unge, der modtager en forebyggende foranstaltning, Antallet af unge 18-22-årige, der modtager mindst én forebyggende foranstaltning er steget med 20,4 pct. siden 2015 svarende til 1.032 børn. Der var i alt 5.057 unge pr. 31. december 2015 der modtog hjælp, mens der var 6.089 pr. 31. december 2018. Familierettet støtte til 18-22-årige er stort set ligeligt fordelt imellem piger og drenge, mens der er en overvægt af drenge i alle andre aldersgrupper og foranstaltningstyper., Færre anbragte unge 18-22-årige, Antallet af anbragte børn og unge har de sidste år været faldende fra 14.180 i 2015 til 13.823 i 2018. Det skyldes især et fald på 7,2 pct. i unge på 18 år og derover, som er anbragt i efterværn. Der er også færre anbragte børn blandt de 12-17-årige og de 0-5-årige, mens der er en lille stigning i antallet af anbragte 6-11-årige på 2,8 pct. i 2018 i forhold til 2015., Børn og unge 0-22-årige, der modtager mindst én social støtteforanstaltning. 31. december, , 2015, 2016, 2017, 2018, , pct., Andel af børn og unge i, , , , , Danmark registreret som udsat, 3,1, 3,2, 3,4, 3,4, , antal personer, Udsatte børn og unge i alt (netto), 47, 420, 49, 766, 51, 748, 51, 613, Forebyggende foranstaltninger i alt (netto), 38, 843, 41, 556, 43, 680, 43, 672, Forebyggende personrettet i alt (netto), 16, 175, 16, 513, 16, 974, 16, 728, 0-5-årige, 822, 771, 693, 641, 6-11-årige, 3, 480, 3, 496, 3, 510, 3, 230, 12-17-årige, 7, 814, 8, 022, 8, 580, 8, 731, 18 år og derover, 4, 052, 4, 220, 4, 187, 4, 122, Uoplyst alder, 7, 4, 4, 4, Forebyggende familierettet i alt (netto), 24, 043, 25, 640, 27, 036, 27, 618, 0-5-årige, 3, 739, 3, 948, 4, 055, 3, 986, 6-11-årige, 7, 543, 8, 171, 8, 579, 8, 659, 12-17-årige, 11, 507, 12, 018, 12, 558, 12, 756, 18 år og derover, 1, 243, 1, 494, 1, 835, 2, 206, Uoplyst alder, 11, 9, 9, 11, Anbragte i alt (netto), 14, 180, 14, 099, 14, 014, 13, 823, 0-5-årige, 1, 566, 1, 558, 1, 572, 1, 572, 6-11-årige, 3, 301, 3, 366, 3, 368, 3, 393, 12-17-årige, 7, 047, 7, 059, 6, 981, 6, 750, 18 år og derover, 2, 264, 2, 113, 2, 086, 2, 100, Uoplyst alder, 2, 3, 7, 8, Anm.: Den samme person kan optræde under både forebyggende familierettet i alt, forebyggende personrettet i alt og under anbragte børn, hvorfor de tre talrækker ikke summer til den overordnede optælling af udsatte børn og unge i alt for det enkelte år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bu01aa, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 9. december 2019 - Nr. 460, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Sofie Mandrup Hansen, , , tlf. 24 43 54 57, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra alle landets 98 kommuner. Indberetningerne omhandler dels børn og unge, der i løbet af året har modtaget forebyggende støtte, dels indberetninger til Ankestyrelsen om børn anbragt uden for hjemmet. Det følger heraf, at udsatte børn og unge i statistikken er begrænset til at indeholde de børn og unge, som er anbragt, eller får en eller anden form for kommunal ydelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/34764

Nyt

NYT: Mange job med lønkompensation i hovedstaden

Lønmodtagere omfattet af lønkompensation april 2020

Lønmodtagere omfattet af lønkompensation april 2020, I april blev 222.100 lønmodtagerjob støttet under lønkompensationsordningen. Det svarer til 11,0 pct. af alle job i det private. En stor del af de lønkompenserede job findes på arbejdssteder i hovedstadsområdet, idet de fem kommuner med den højeste andel af job med lønkompensation alle ligger i hovedstadsområdet. Tårnby har med stor afstand den højeste andel lønkompenserede job, idet 43,8 pct. af de private job i april var omfattet af lønkompensationsordningen. Det hænger sammen med, at mange job i kommunen har tilknytning til luftfart. Næsthøjest ligger Rødovre med 18,8 pct., fulgt af Frederiksberg med 15,5 pct. Lavest ligger Kalundborg med 4,3 pct. og Samsø med 4,8 pct., Kilde: Beskæftigelse for lønmodtagere og lønkompensationsdata, Hver femte med lønkompensation er under uddannelse, I april var der 215.900 lønmodtagere, der havde et job, som er støttet under lønkompensationsordningen. Af disse var 39.300 eller 18 pct. under uddannelse. Det er en lidt større andel end generelt blandt lønmodtagere i det private, der omfatter sektorgruppen virksomheder og organisationer, hvor 15 pct. var under uddannelse. Se nærmere under , Særlige forhold ved denne opgørelse, vedrørende afgrænsningen., Kilde: Beskæftigelse for lønmodtagere, elevregisteret, registeret over højeste fuldførte uddannelse og lønkompensationsdata., Stor andel uden en erhvervsuddannelse, Når man ser bort fra uddannelsessøgende, var der blandt personerne med lønkompenserede job forholdsvis flere, der ikke har en erhvervsuddannelse, men kun har en grundskole eller gymnasial uddannelse, end blandt lønmodtagere i det private som helhed. Blandt samtlige ikke uddannelsessøgende lønmodtagere i det private har 24 pct. alene en grundskole eller gymnasial uddannelse, mens det gælder for 31 pct. af lønmodtagerne med lønkompenserede job. Til gengæld er der færre med en lang videregående uddannelse, der har et lønkompenseret job. 13 pct. af samtlige lønmodtagere eksklusive uddannelsessøgende har en lang videregående uddannelse, og det gælder kun for 8 pct. af de lønmodtagere, som har et lønkompenseret job., Erhvervsfagligt uddannede er største gruppe, Personer med en erhvervsfaglig uddannelse udgjorde 39 pct. af de ikke-uddannelsessøgende lønmodtagere med lønkompenserede job og var dermed den største gruppe. , Yderligere oplysninger, Danmarks Statistik har også udgivet , eksperimentelle statistikker, , der relaterer sig til personer, der har et job med lønkompensation. Disse tal er ikke begrænset til job i en bestemt periode eller afgrænset til personer, der findes i , Beskæftigelse for lønmodtagere, . Derfor afviger totaler og fordelinger fra denne opgørelse., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Data er fra , Beskæftigelse for lønmodtagere, og Erhvervsstyrelsen, Denne opgørelse belyser lønmodtagere i job, hvor arbejdsgiveren har modtaget lønkompensation i forbindelse med COVID-19. Lønmodtagere, hvis job ifølge Erhvervsstyrelsens data har modtaget støtte under lønkompensationsordningen, er koblet med statistikken , Beskæftigelse for lønmodtagere, på jobniveau. Et job i , Beskæftigelse for lønmodtagere, regnes som støttet, hvis jobbet overlapper i tid med en støtteperiode i Erhvervsstyrelsens data for lønkompensation. Opgørelsen omfatter job i det private, dvs. virksomheder og organisationer. Denne sektorgruppe omfatter private virksomheder, private nonprofit-organisationer og offentlige virksomheder med markedsmæssig produktion. , Den geografiske opgørelse er foretaget på baggrund af antal støttede job i pct. af samtlige job ud fra arbejdsstedets beliggenhedskommune. Erhvervsstyrelsens tal ændrer sig hurtigt, idet der løbende foretages sagsbehandling. Tallene i denne udgivelse er således et billede af situationen, som den ser ud med de oplysninger, der er modtaget ved udarbejdelsen., Opgørelsen fordelt på uddannelse fremkommer ved kobling med Danmarks Statistiks elevregister og register over højeste fuldførte uddannelse og omfatter personer, som har et job, der er støttet under lønkompensationsordningen. , Andel job med lønkompensation efter arbejdsstedskommune. April 2020, , Andel, , pct., I alt, 11,0, Kommuner med højeste andel job med lønkompensation, , Tårnby, 43,8, Rødovre, 18,8, Frederiksberg, 15,5, Vallensbæk, 14,7, København, 14,2, , , Kommuner med laveste andel job med lønkompensation, , Odsherred, 5,4, Nordfyn, 5,3, Gladsaxe, 5,2, Samsø, 4,8, Kalundborg, 4,3, Kilde: Beskæftigelse for lønmodtagere og lønkompensationsdata, Personer med lønmodtagerjob støttet med lønkompensation fordelt efter uddannelse. April 2020, , I alt , Under, uddannelse, Ikke under uddannelse, , tusinde, pct. af dem,, som ikke er, under udd., Højeste fuldførte uddannelse i alt, 215,9, 39,3, 176,6, 100,0, Grundskole eller gymnasial uddannelse, 87,3, 32,8, 54,5, 30,8, Erhvervsfaglig uddannelse, 71,0, 1,6, 69,4, 39,3, Kort eller mellemlang videregående., 37,4, 4,7, 32,7, 18,5, Lang videregående uddannelse., 13,4, 0,1, 13,5, 7,7, Uoplyst uddannelse, 6,5, 0,1, 6,4, .3,6, , procent af alle med lønkompensation, , I alt, 100,0, 18,2, 81,8, , Anm. Kort og mellemlang videregående uddannelse indeholder også bacheloruddannelse. Lang videregående uddannelse indeholder også ph.d. og forskeruddannelse. Grundskole og gymnasial uddannelse indeholder også adgangsgivende uddannelsesforløb., Kilde: Beskæftigelse for lønmodtagere, elevregisteret, registeret over højeste fuldførte uddannelse og lønkompensationsdata., Nyt fra Danmarks Statistik, 23. juni 2020 - Nr. 244, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. 23 69 94 27, Statistikdokumentation, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/38424

Nyt

NYT: Flere visteres til hjemmehjælp, men til færre timer

Service til ældre 2024

Service til ældre 2024, Ændret 26. juni 2025 kl. 08:20, Data vedr. vedligeholdelsestræning og genoptræning er opdateret grundet fejl i opregningerne. Rettelserne er markeret med rødt og kan findes i sidste afsnit samt sidste figur., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Antallet af borgere visiteret til hjemmehjælp i eget hjem er steget fra 157.500 i 2023 til 160.200 i 2024. Det svarer til en stigning på 1,7 pct. fra 2023 til 2024. I 2024 var det primært ydelsestypen praktisk hjælp som fx rengøring og madservice, der blev visiteret til. I samme periode steg det samlede antal visiterede hjemmehjælpstimer i gennemsnit pr. måned fra 470.00 i 2023 til 480.400 i 2024, hvilket svarer til en stigning på 2,2 pct. Over de sidste ti år fra 2014 til 2024 er antallet af timer visiteret til hjemmehjælp i eget hjem generelt faldet, mens antallet af modtagere er steget. Det betyder bl.a., at hvor hjemmehjælpsmodtagere i eget hjem i 2014 i gennemsnit blev visiteret til 3,7 timers hjemmehjælp om ugen, så blev de i 2024 visiteret til 3,0 timers hjemmehjælp om ugen. Det er et fald på 23,3 pct. for den gennemsnitlige visiterede hjemmehjælp pr. modtager i eget hjem fra 2014 til 2024, svarende til 42 minutters mindre hjemmehjælp om ugen over en tiårig periode., Geografisk variation mellem kommunerne, Andelen af befolkningen, der modtog hjemmehjælp i eget hjem, er i 2024 2,7 pct. I 2023 var dette 2,6 pct. Den største andel af borgere, der i 2024 modtog hjemmehjælp i eget hjem, var 67 år og derover. Ud af de 160.200 personer, der modtog hjemmehjælp, var 129.600 personer på 67 år og derover. Andelen af personer visiteret til hjemmehjælp i eget hjem i denne aldersgruppe var 11,6 pct. af befolkningen (11,7 pct. i 2023). Ses der på kommuneniveau, varierede andelen af personer på 67 år og derover, som i 2024 var visiteret til hjemmehjælp i eget hjem, mellem 7,5 og 17,9 pct. af kommunernes indbyggere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aed06, og , folk1a, Fald i modtagere af genoptræning og vedligeholdelsestræning, I 2024 modtog 2, 6, ., 1, 00 borgere i gennemsnit pr. måned kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning efter serviceloven. Genoptræning efter servicelovens § 86 stk.1 har til formål at afhjælpe fysisk funktionsnedsættelse efter sygdom, der ikke behandles efter ophold på et sygehus. Til sammenligning har vedligeholdelsestræning efter servicelovens § 86 stk.2 til formål at vedligeholde borgerens fysiske og psykiske færdigheder, hvor disse har været nedsat. Størstedelen (5, 0, ,, 3, pct.) af de visiterede borgere modtog i 2024 vedligeholdelsestræning (13.100 personer). Dertil modtog 4, 5,2, pct. (11., 8, 00 personer) genoptræning og 4,, 5, pct. modtog både genoptræning og vedligeholdelsestræning, svarende til 1.200 personer. I perioden 2022 til 2024 ses det, at antallet af personer, der modtog genoptræning, vedligeholdelsestræning eller begge, var faldet fra 26.500 personer i 2022 til 2, 6, ., 1, 00 personer i 2024, svarende til et fald på , 0,7, pct. I alle tre år ses det, at personer i aldersgruppen 80 år og derover oftest blev visiteret til vedligeholdelsestræning, genoptræning eller begge, hhv. 13.900 personer i 2022, 14.100 i 2023 og 13.700 i 2024. For alle tre år er det gældende, at aldersgruppen 67-79 år blev næstmest visiteret til genoptræning, vedligeholdelsestræning eller begge, og at personer under 67 år blev mindst visiteret til genoptræning, vedligeholdelsestræning eller begge., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aed08, Nyt fra Danmarks Statistik, 17. juni 2025 - Nr. 180, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. maj 2026, Kontakt, Marie Borring Klitgaard, , , tlf. 21 55 83 71, Kilder og metode, I opgørelserne indgår der tal fra alle 98 kommuner, hvor kommunerne har godkendt deres indberetning om visiteret hjemmehjælp. Alle befolkningstal i artiklen er for ultimo det pågældende år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Sociale ydelser til ældre, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51286

Nyt

NYT: Hørsholm fortsat i top med anskaffelse af ny bil

Familiernes bilkøb 2024

Familiernes bilkøb 2024, Familierne i Hørsholm var igen i 2024 de flittigste aftagere af nye biler. 7,3 pct. af familierne i kommunen parkerede en helt ny købt eller leaset bil i garagen. I Allerød, Rudersdal og Solrød kom der nye biler i mindst 6 pct. af familierne. Omvendt fik familierne i Ærø, Samsø, Langeland, Bornholm, Tønder, Læsø, Lolland og København relativt færrest nye biler, idet færre end 2 pct. af familierne i disse områder anskaffede sig ny bil i 2024. Landsgennemsnittet på 3,1 pct. er en stigning i forhold til to år tidligere. I 2022 anskaffede 2,3 pct. af familierne sig således en eller flere nye biler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil611, Børn, topjob og høj indkomst afspejles direkte i høj bilanskaffelse, De familier, der relativt set anskaffede sig flest nye biler, skal findes blandt:, •, De 10 pct. af familierne med flest penge til forbrug: I denne indkomstgruppe anskaffede 8,5 pct. af familierne sig ny bil i 2023*., •, Topledere: 8,5 pct. af familierne anskaffede sig ny bil i 2023., •, Par med børn: 6,6 pct. anskaffede sig ny bil i 2024., •, Familier i byer med 1.000-50.000 indbyggere: 3,4-3,9 pct. anskaffede sig ny bil i 2024., •, Familierne i hovedstaden, storby-og provinskommuner: 3,3-3,4 pct. anskaffede sig i 2024 en ny bil, hvor oplands- og landkommuner lå på 2,6-2,9 pct. Dette billede er vendt siden 2022, hvor oplandskommunerne havde de mest købevillige familier, og storbykommunerne havde de mindst købevillige familier., Omvendt skal de familier, der sjældnest anskaffede sig ny bil findes blandt:, •, Familier uden for arbejdsstyrken og arbejdsløse (undtaget efterlønsmodtagere og folkepensionister): Færre end 1,2 pct. af disse familier anskaffede sig ny bil i 2023., •, De 30 pct. af familierne, der har færrest penge til forbrug: 0,5 pct. af disse familier anskaffede sig ny bil i 2023., •, Enlige uden børn: 1,1 pct. af disse familier anskaffede sig ny bil i 2024., *Visse socioøkonomiske oplysninger er endnu ikke tilgængelige for 2024, hvorfor der i dette afsnit i nogle tilfælde er set på tal for 2023., 3,1 pct. af alle familier købte eller leasede ny bil i 2024, I alt fik 100.100 familier nøgler i hånden til deres nye bil i 2024, og det svarede til 3,1 pct. af alle familier. Det er det højeste niveau siden 2021, hvor andelen var på 3,3 pct. I 2023 og 2022 købte hhv. 2,3 pct. og 3,0 pct. af familierne en ny bil. 39,7 pct. svarende til 39.700 af familierne med ny bil i 2024 leasede bilen. Halvdelen af disse - 19.000 familier - var bosat i Region Hovedstaden, hvor en tredjedel af alle familier bor. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil611, Familier i landsdelene Nordsjælland og Østsjælland er de flittigste bilkøbere, Familier bosiddende i , Nordsjælland, og , Østsjælland, har i alle årene siden amternes nedlæggelse i 2006 købt nye biler i højere grad end gennemsnittet, og de har dermed udgjort en større andel af bilkøberne end deres andel af det samlede antal familier. Denne overrepræsentation er endnu mere udtalt for Nordsjælland, hvis man ser på de familier, der har købt flere biler. Disse familier har i 2024 udgjort 16,8 pct. af køberne, men kun 7,5 pct. af familierne., Familiernes køb og leasing af nye biler pr. år, , Gennemsnit 2020-2024, 1, 2024, 1, , I alt, Købere, 2, I alt, Købere, 2, , , Andel af, i alt, Fordeling, , Andel af, i alt, Fordeling, Familier i hele landet , 3, 158, 149, 98, 050, , 3, 213, 141, 100, 050, , , pct., Familier i pct. , 100,0, 3,1, 100,0, 100,0, 3,1, 100,0, Bopæl, , , , , , , Nordjylland, 10,0, 3,1, 10,0, 9,9, 3,1, 9,7, Midtjylland, 22,3, 3,0, 21,3, 22,4, 3,0, 21,5, Syddanmark, 20,5, 2,9, 19,4, 20,4, 2,9, 19,1, Hovedstaden, 32,9, 3,2, 34,0, 33,1, 3,2, 34,6, Sjælland, 14,2, 3,4, 15,3, 14,2, 3,3, 15,1, Hovedstadskommune, 3, 28,8, 3,2, 29,6, 28,3, 2,3, 29,7, Storbykommune, 3, 14,8, 3,2, 15,3, 14,0, 2,0, 12,6, Provinsbykommune, 3, 22,1, 3,3, 23,7, 21,8, 2,4, 23,8, Oplandskommune, 3, 17,9, 2,9, 16,9, 14,9, 2,5, 16,8, Landkommune, 3, 16,5, 2,8, 15,0, 19,5, 2,0, 17,1, Familietype, , , , , , , Enlige, 55,4, 1,3, 23,8, 55,9, 1,2, 21,9, Parfamilier, 44,1, 5,4, 76,2, 43,6, 5,6, 78,1, Familier uden børn, 74,8, 2,4, 58,8, 75,0, 2,3, 56,4, Familier med børn, 24,7, 5,2, 41,2, 24,5, 5,5, 43,6, Indkomst, 1, , , , , , , 1. kvartil, 25,0, 0,6, 4,5, 25,0, 0,4, 3,6, 2. kvartil, 25,0, 1,7, 13,5, 25,0, 1,4, 11,3, 3. kvartil, 25,0, 3,6, 28,9, 25,0, 3,3, 27,9, 4. kvartil, 25,0, 6,6, 53,1, 25,0, 6,8, 57,2, Beskæftigelse, 1, , , , , , , Selvstændige i alt, 3,3, 4,3, 4,6, 3,2, 4,3, 4,6, Lønmodtagere i alt, 53,6, 4,3, 74,9, 54,5, 4,3, 78,7, Øvrige, 43,1, 1,5, 20,5, 42,3, 1,2, 22,0, Boligtype, 1, , , , , , , Stue- og parcelhuse, 41,7, 4,3, 58,4, 41,4, 4,3, 59,7, Række-, kæde- og dobbelthuse, 14,3, 3,4, 15,6, 14,4, 3,2, 15,4, Etageboliger, 40,0, 1,9, 24,4, 40,2, 1,7, 23,4, Kollegieboliger, andre boliger og, , , , , , , Uoplyst, 3,7, 1,4, 1,7, 4,0, 1,1, 1,4, 1, Oplysningerne om bopæl og familietype dækker 2020-2024 og 2024, mens oplysningerne om indkomst, beskæftigelse og boligtype dækker 2020-2023 og 2023., 2, Inklusive leasingtagere., 3, Kommunegrupperne er defineret og beskrevet i dette notat om , Kommunegrupper, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/10092, Nyt fra Danmarks Statistik, 26. juni 2025 - Nr. 197, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, En familie har købt ny bil, hvis den har købt en personbil eller en varebil til privat godstransport, som ikke har haft en tidligere bruger. Privatleasing af nye personbiler er medregnet. Læs mere om , familiebegrebet, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/46677

Nyt

NYT: Flere støttende indsatser til børn iværksat i 2024

Støtte til udsatte børn og unge 2024

Støtte til udsatte børn og unge 2024, I løbet af 2024 blev der iværksat 63.400 støttende indsatser til børn og unge. Det er en stigning på 1,9 pct. i forhold til 2023, hvor der blev iværksat 62.300 støttende indsatser. Kommunen kan tilbyde børn, unge og familier en støttende indsats, når barnets trivsel eller udvikling vurderes at være i fare. Stigningen i iværksættelser fra 2023 til 2024 dækker over to modsatrettede udviklinger. De fleste støttende indsatser til børn og unge gives på baggrund af en børnefaglig undersøgelse. I 2024 var der 43.300 iværksættelser af indsatser på baggrund af en børnefaglig undersøgelse, hvilket er 6,9 pct. flere end i 2023, hvor tallet lå på 40.500 iværksættelser. Tidligt støttende indsatser dækker over de indsatser, der gives uden forudgående børnefaglig undersøgelse, og derfor kan iværksættes forholdsvis hurtigt. Der var et fald i iværksættelser af disse indsatser fra 21.200 i 2023 til 19.600 i 2024, hvilket svarer til 7,8 pct. færre iværksættelser af tidligt støttende indsatser. Antallet af iværksatte støttende indsatser efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet lå stabilt på ca. 500 i perioden. Til sammenligning var antallet af iværksatte anbringelser relativt stabilt omkring 3.500 iværksættelser i 2023 og 2024 med et fald svarende til 2,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/isbu03, og , anbaar8, Flere får støttende indsatser, Ved udgangen af december 2024 var der 47.200 personer, der modtog en eller flere støttende indsatser. Det er en stigning på 1,2 pct. i forhold til 2023, hvor 46.700 personer modtog støttende indsatser , www.statistikbanken.dk/bu04a, . I 2023 var det 3,1 pct. af alle børn og unge, der modtog en støttende indsats. I 2024 steg den andel til 3,2 pct., www.statistikbanken.dk/bu43, ., Ved udgangen af december 2024 var der 14.000 anbragte børn og unge, hvilket er stabilt i forhold til 2023, hvor antallet var 13.900 , www.statistikbanken.dk/anbaar02, . Andelen af anbragte blandt 0-22-årige i befolkningen lå stabilt på 0,9 pct. , www.statistikbanken.dk/bu43, ., Antal piger, der er anbragt eller modtager støttende indsatser, stiger, Flere drenge end piger modtager en støttende indsats eller er anbragt. Men fra 2019 til 2024 steg antallet af piger, der pr. 31. december i året modtog støttende indsatser, med 25,9 pct. fra 18.000 til 22.600. Blandt drengene var stigningen 11,0 pct. i samme periode. , Samme tendens gjorde sig gældende blandt anbragte børn og unge pr. 31. december. Her lå antallet af anbragte drenge stabilt omkring 7.200-7.300 i perioden 2019-2024. Antallet af anbragte piger steg derimod med 7,6 pct. fra 6.200 til 6.700 i samme periode. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bu04a, og , anbaar2, Stigning i antal unge i døgnophold, Ses der på aldersfordelingen blandt anbragte børn og unge er de 12-17-årige den største gruppe. I 2024 var der 6.800 12-17-årige, der var anbragt, hvilket var 48,9 pct. af alle anbragte. Den næststørste gruppe var de 0-11-årige, som udgjorde 34,4 pct. Den mindste gruppe var de unge 18-22-årige i døgnophold. De udgjorde 16,6 pct. i 2024, www.statistikbanken.dk/anbaar02, ., Udviklingen i antal anbragte børn og unge er forskellig i de tre aldersgrupper. I perioden 2019-2024 steg antallet af 18-22-årige i døgnophold fra 2.000 til 2.300, hvilket er en stigning på 14,1 pct. Denne stigning er drevet af, at der i perioden kom 200 flere 18-22-årige kvinder i døgnophold. , I samme periode steg antallet af anbragte 12-17-årige fra 6.500 til 6.800, hvilket er en stigning på 5,0 pct. Antallet af anbragte 0-11-årige lå i perioden mellem 4.700 og 4.900., Anbragte børn og unge pr. 31. december efter alder og tid, , 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, Ændring fra 2019 til 2024, , antal, pct., 0-11 år, 4, 923, 4, 807, 4, 736, 4, 727, 4, 824, 4, 799, -, 2,5, 12-17 år, 6, 502, 6, 673, 6, 688, 6, 873, 6, 848, 6, 830, 5,0, 18-22 år, 2, 018, 1, 963, 1, 922, 2, 064, 2, 241, 2, 319, 14,9, , , , , , , , , Anm.: Aldersgruppen er 0-22-årige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/anbaar2, Nyt fra Danmarks Statistik, 23. maj 2025 - Nr. 146, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. juni 2026, Kontakt, Anne Morsing, , , tlf. 21 82 17 60, Siri Dencker, , , tlf. 21 45 34 92, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra landets kommuner om børn og unge mellem 0-22 år, der fik sociale støtteforanstaltninger pr. 31. december., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Anbringelser af børn og unge, Indsatser og støtte til børn og unge, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51309

Nyt

NYT: Bibliotekernes fysiske og digitale udlån steg i 2024

Individbaserede biblioteksudlån 2024

Individbaserede biblioteksudlån 2024, Bibliotekernes samlede udlån udgjorde 35 mio. i 2024. Dermed fortsatte de seneste års stigning i bibliotekernes udlån for både folkebibliotekerne og eReolen. Fysiske udlån fra folkebibliotekerne udgjorde 68 pct. af udlånene og steg fra 23,3 mio. i 2023 til 24,1 mio. i 2024. De digitale udlån fra eReolen udgjorde tilsvarende 28 pct. af bibliotekernes samlede udlån og steg fra 9,4 mio. til 9,8 mio. i den samme periode. Filmstriben stod for 1,5 mio. udlån, hvilket dækkede 4 pct. af bibliotekernes samlede udlån på 35 mio. i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ibib1a, og , fstrib1a, Den individbaserede biblioteksstatistik udvides med Filmstriben, Som noget nyt er den individbaserede biblioteksstatistik udvidet til at dække Filmstriben, der er bibliotekernes digitale filmtilbud. Ved at koble udlånsdata fra Filmstriben med oplysninger om lånernes baggrund, som alder, køn og højest fuldførte uddannelse, er det muligt at belyse lånernes aktiviteter på Filmstriben på samme måde som på folkebibliotekerne og eReolen. Offentliggørelsen af statistik om Filmstriben følger den kvartalsvise udgivelse af den individbaserede biblioteksstatistik. Se mere i , Statistikbanken, ., To ud af fem udlån blev foretaget af personer mellem 30 og 49 år i 2024, Aldersgrupperne 30-39 år og 40-49 år stod hver for lidt over 7 mio. udlån på folkebibliotekerne, eReolen og Filmstriben tilsammen, hvilket betyder at hver af de to aldersgrupper stod for omkring 20 pct. af bibliotekernes samlede udlån. For hver af de to aldersgrupper var 74 pct. og 68 pct. af udlånene foretaget på folkebibliotekerne, mens de digitale udlån, i form af eReolen og Filmstriben, dækkede resten. Generelt udgør lån af fysiske materialer den største andel af de samlede udlån. En undtagelse er aldersgruppen 10-19 år, hvor 56 pct. af udlånene var fra eReolen og Filmstriben. Kvinder låner generelt flere materialer på landets biblioteker end mænd. På folkebibliotekerne blev 17 mio. udlån foretaget af kvinder, hvilket svarer til 72 pct., mens andelene på eReolen og Filmstriben var hhv. 67 pct. og 58 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ibib2a, og , fstrib2a, Færrest udlån pr. låner blandt de unge mellem 10 og 29 år, På Folkebibliotekerne blev der i aldersgruppen 30-39 år gennemsnitligt lånt 30,6 fysiske materialer pr. låner, hvilket var det højeste gennemsnit på tværs af alle aldersgrupper. Modsat havde aldersgruppen 20-29 år det laveste gennemsnit med 1 mio. fysiske materialer fordelt på 100.000 lånere. For eReolen var det aldersgruppen 70 år og derover, der med 17,3 udlån pr. låner havde det højeste gennemsnitlige antal udlån, mens de 20-29 årige havde det laveste gennemsnit med 6 udlån pr. låner. Generelt var de gennemsnitlige antal udlån på Filmstriben stigende med alderen. Det laveste niveau var blandt de 10-19 årige, der i gennemsnit lånte 2,7 film, mens den ældste aldersgruppe på 70 år og derover lå højest med 5,8 film pr. låner., Antal udlån, lånere og udlån pr. låner fordelt på udlånstype og aldersgruppe. 2024, , Folkebibliotekerne, eReolen, Filmstriben, , udlån, lånere, gns., udlån, lånere, gns., udlån, lånere, gns., , tusinde, antal, tusinde, antal, tusinde, antal, 0-9 år, 1, 148, 39, 29,1, 441, 30, 14,5, 10, 3, 4,0, 10-19 år, 1, 126, 98, 11,5, 1, 342, 176, 7,6, 96, 36, 2,7, 20-29 år, 1, 011, 103, 9,8, 408, 68, 6,0, 220, 72, 3,1, 30-39 år, 5, 368, 176, 30,6, 1, 674, 109, 15,4, 250, 67, 3,7, 40-49 år, 4, 911, 168, 29,2, 2, 014, 140, 14,4, 259, 68, 3,8, 50-59 år, 2, 669, 125, 21,4, 1, 337, 111, 12,0, 267, 62, 4,3, 60-69 år, 3, 160, 115, 27,5, 1, 186, 79, 15,1, 228, 44, 5,2, 70 år og, derover, 4, 419, 151, 29,4, 1, 242, 72, 17,3, 193, 33, 5,8, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ibib2a, og , fstrib2a, Nyt fra Danmarks Statistik, 27. februar 2025 - Nr. 49, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. februar 2026, Kontakt, Isabel Maria dos Santos Cardoso, , , tlf. 61 50 11 61, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Statistikdokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49073

Nyt

NYT: Dansk forbrug lå over EU-gennemsnittet i 2023

Europæisk købekraftsundersøgelse - realøkonomiske sammenligninger 2023

Europæisk købekraftsundersøgelse - realøkonomiske sammenligninger 2023, Det faktiske individuelle forbrug pr. indbygger i Danmark lå i 2023 8 pct. over gennemsnittet for EU-27 landene. Danmark lå dog noget lavere end Belgien, Østrig, Tyskland og Nederlandene, som lå mellem 13 og 19 pct. over EU-gennemsnittet. Luxembourg lå helt i top med et forbrug, der var 36 pct. over EU-gennemsnittet. Tallene for det faktiske individuelle forbrug fremkommer ved at justere for prisniveauerne landene imellem for de varer og tjenester, som en husholdning forbruger. Det faktiske individuelle forbrug måler husholdningernes velfærd, hvad enten den er finansieret af husholdningen selv eller det offentlige. På den måde kan forbrug sammenlignes på tværs af lande uden at være påvirket af, hvem der i praksis foretager betalingen. I Danmark betaler det offentlige fx hovedparten af udgifterne til sundhed og uddannelse, mens dette ikke nødvendigvis er tilfældet i andre lande. Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ppp, De fleste lande lå under EU's gennemsnit, Danmark og otte andre lande havde et faktisk individuelt forbrug, der lå over EU-gennemsnittet. Italien, Cypern og Irland lå lige på EU-gennemsnittet, hvorimod resten af EU-landene lå under EU-gennemsnittet. Lavest lå Ungarn og Bulgarien, hvor , det faktiske individuelle forbrug, kun udgjorde 70 pct. af EU-gennemsnittet., Dansk BNP pr. indbygger mellem de højeste i EU, Det danske prisniveaujusterede bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger lå 25 pct. over EU-gennemsnittet. Bulgarien havde det laveste BNP pr. indbygger, der lå 36 pct. under EU gennemsnittet. Selvom der er en positiv sammenhæng mellem BNP pr. indbygger og det faktiske individuelle forbrug, er spredningen landene imellem i BNP mere udpræget end for det faktiske individuelle forbrug. For fx Frankrig, Finland, Sverige og Danmark befandt det faktiske individuelle forbrug sig inden for et interval fra 5 til 8 pct. over EU-gennemsnittet. Denne beskedne forskel på 3 procentpoint betyder, at landene reelt lå på samme niveau, mens spredningen mellem landenes BNP pr. indbygger var betydeligt større. Her lå Danmark fx 25 pct. over EU-gennemsnittet, mens Frankrig lå på niveau med EU-gennemsnittet., Sammenlignelige tal, Når nationalregnskabstal er prisniveaujusterede, vil det sige, at de er omregnet med , købekraftparitet, . Købekraftparitet udjævner forskelle i prisniveauet imellem forskellige lande. Den enhed, der regnes i, når der omregnes med købekraftpariteter, kaldes , købekraftstandard, . Standarden udligner forskelle imellem købekraften af forskellige nationale valutaer og muliggør derfor sammenligning af økonomierne på tværs af grænserne., Faktisk individuelt forbrug, privat forbrug og BNP pr. indbygger, prisniveaujusteret. 2023*, , Pr. indbygger, , , Pr. indbygger, Land, , Faktisk , individuelt , forbrug , Privat , forbrug , , BNP , , , Land, , Faktisk , individuelt , forbrug , Privat , forbrug , , BNP , , , EU 27, 1, = 100 , , , EU 27, 1, = 100 , EU-27, 1, 100, 100, 100, , Litauen, 88, 90, 87, Euroområdet, 104, 105, 104, , Rumænien, 86, 87, 78, , , , , , Slovenien, 85, 88, 92, , , , , , Portugal, 85, 89, 81, Luxembourg, 136, 135, 237, , Polen, 83, 85, 77, Nederlandene, 119, 113, 133, , Tjekkiet, 81, 74, 90, Tyskland, 119, 119, 116, , Grækenland, 80, 85, 69, Østrig, 114, 117, 120, , Slovakiet, 77, 79, 74, Belgien, 113, 111, 118, , Kroatien, 76, 76, 76, Danmark, 108, 100, 125, , Estland, 75, 73, 80, Sverige, 106, 99, 114, , Letland, 74, 75, 70, Frankrig, 106, 98, 99, , Bulgarien, 70, 72, 64, Finland, 105, 100, 105, , Ungarn, 70, 67, 77, Italien, 100, 108, 98, , , , , , Cypern, 100, 109, 97, , Norge, 124, 117, 171, Irland, 99, 99, 213, , Island, 119, 117, 135, Spanien, 91, 94, 91, , Schweiz, 116, 133, 154, Malta, 90, 94, 107, , , , , , *Foreløbige tal., 1, EU-27 dækker over de 27 EU-medlemslande. , Kilde: , Eurostat, Nyt fra Danmarks Statistik, 23. december 2024 - Nr. 380, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. december 2025, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, der er gennemført i samarbejde med de deltagende lande. Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. For Danmarks vedkommende indsamler Danmarks Statistik priser for varer og tjenester fra udvalgte forretninger. Købekraftpariteter for offentligt forbrug i Danmark opgøres på grundlag af oplysninger fra Danmarks Statistiks lønstatistik. Tal for husleje fås fra huslejeundersøgelsen. Prisniveaujusterede økonomiske aggregater pr. indbygger har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af disse i et land i forhold til andre lande. De kan derimod ikke bruges til en rangorden, hvis forskelle landene imellem er mindre end 5 procentpoint, da der er en vis usikkerhed i tallene. BNP pr. indbygger omregnet med købekraftparitet anvendes til tildeling af midler fra EU¿s Strukturfonden. Lande, hvor BNP pr. indbygger er mindre end 75 pct. af EU-gennem-snittet (i perioden over 3 år) er berettiget til støtte fra Strukturfonden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Købekraftpariteter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51056

Nyt

NYT: Den offentlige beskæftigelse steg i andet kvartal

Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.) 2. kvt. 2025

Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.) 2. kvt. 2025, Antallet af beskæftigede i , offentlig forvaltning og service, steg med 1.500 fra første kvartal til andet kvartal 2025. Det svarer til en stigning på 0,2 pct. Tallene er opgjort i fuldtidsbeskæftigede, og der er taget højde for sæsonmønstre., Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk3, Stigning i beskæftigelsen for såvel staten som regioner og kommuner, Omregnet til fuld tid steg den offentlige beskæftigelse i staten med 800 fra første kvartal til andet kvartal 2025, hvilket svarer til en stigning på 0,4 pct. I samme periode kom der 500 flere beskæftigede i regionerne, svarende til en stigning på 0,4 pct. og 300 flere beskæftigede i kommunerne, hvilket svarer til en stigning på 0,1 pct., Offentligt beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, sektorfordeling, sæsonkorrigeret, 4. kvt 2024 , 1. kvt 2025 , 2. kvt 2025* , , 1. kvt. 2025 , 2. kvt 2025* , , -------------------------- antal --------------------------, , Udvikling i pct. i forhold til kvartalet året før, Offentlig forvaltning og service, 767, 139, 769, 662, 771, 203, , 0,3, 0,2, Stat, 195, 259, 196, 817, 197, 572, , 0,8, 0,4, Regioner, 132, 293, 132, 703, 133, 217, , 0,3, 0,4, Kommuner, 437, 540, 438, 121, 438, 406, , 0,1, 0,1, Sociale kasser og fonde, 2, 047, 2, 021, 2, 007, -1,3, -0,7, Anm.: *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk3, Sundhedsvæsen er det største velfærdsområde, De tre største velfærdsområder , sundhedsvæsen,, social beskyttelse, og , undervisning, udgjorde i andet kvartal 2025 tilsammen mere end tre fjerdedele af den samlede offentlige beskæftigelse med , sundhedsvæsen, som det største område., Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk4, Offentligt beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, opdeling på formål, sæsonkorrigeret, 4. kvt 2024 , 1. kvt 2025 , 2. kvt 2025* , , 1. kvt. 2025 , 2. kvt 2025* , , -------------------------- antal --------------------------, , Udvikling i pct. i forhold til kvartalet året før, Offentlig forvaltning og service, 767, 139, 769, 662, 771, 203, , 0,3, 0,2, Generelle offentlige tjenester, 67, 004, 67, 349, 68, 022, , 0,5, 1,0, Forsvar, 28, 200, 28, 219, 28, 438, , 0,1, 0,8, Offentlig orden og sikkerhed, 27, 901, 28, 072, 28, 184, , 0,6, 0,4, Økonomiske anliggender, 27, 788, 28, 549, 28, 600, , 2,7, 0,2, Miljøbeskyttelse, 5, 485, 4, 991, 4, 793, , -9,0, -4,0, Boliger og offentlige faciliteter, 1, 141, 1, 125, 1, 083, , -1,4, -3,7, Sundhedsvæsen, 226, 127, 226, 464, 227, 043, , 0,1, 0,3, Fritid, kultur og religion, 28, 236, 28, 956, 29, 043, , 2,5, 0,3, Undervisning, 140, 732, 140, 762, 140, 724, , 0,0, 0,0, Social beskyttelse, 214, 524, 215, 175, 215, 273, , 0,3, 0,0, Uoplyst, 0, 0, 0, , -, -, Anm.: *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk4, Nyt fra Danmarks Statistik, 22. september 2025 - Nr. 271, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2025, Kontakt, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i antal beskæftigede lønmodtagere i offentlig forvaltning og service målt i betalte timer omregnet til fuld tid. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberet¬ninger til SKATs eIndkomst. Oplysningerne kombineres til statistikken med indberetninger af bl.a. kontonumre fra de offentlige lønsystemer med henblik på opgørelsen på formål. Statistikken opgøres udover på formål (COFOG) også på delsektorer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentlig beskæftigelse (kvt.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51479

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation