Søgeresultat

DISCOALLE_INDK

Denne variabel er baseret på den stilling, en person har, hvor DISCOALLE_INDK fokuserer på de færdigheder, der kræves for at udføre et givent job.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personers-tilknytning-til-arbejdsmarkedet-set-over-hele-aaret--akm-/discoalle-indk

PSTILL

Tidligere var færdighedsniveauet for lønmodtagere koblet til lønmodtagerens vigtigste job i årets løb. 

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/pstill

Statistikdokumentation: International organisering og outsourcing

engagement i globale værdikæder og international sourcing samt motiver og barrierer for international outsourcing og hvilke typer af funktioner og antal job

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/international-organisering-og-outsourcing

Statistikdokumentation

ATR112: Arbejdstidsregnskab (kvartal) (sæsonkorrigeret)

branche (DB07 10- og 19-grp), type og socioøkonomisk status
2008K1-2025K3 (-)

https://www.statistikbanken.dk/ATR112

Statistikbanktabel

Rigsstatistiker Birgitte Anker stopper i Danmarks Statistik

Min beslutning skyldes ikke, at jeg har fundet et andet arbejde – for der er naturligvis intet job, der kan konkurrere med jobbet som rigsstatistiker

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-06-03-rigsstatistiker-birgitte-anker-stopper

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Erhvervsliv

Arbejdssteder og job

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation?subject=6

NYT: De ældres beskæftigelse ligger lidt over EU-niveau

16. januar 2019, I tredje kvartal 2018 havde 65-74-årige i Danmark en beskæftigelsesfrekvens på 12,2 pct. Dette er lidt over niveauet for EU som helhed, hvor 10,3 pct. af denne aldersgruppe var i beskæftigelse. Spanien og Belgien havde med blot 4,1 pct. og 4,2 pct. de laveste beskæftigelsesfrekvenser i EU for aldersgruppen. I den anden ende af skalaen lå Estland med en beskæftigelsesfrekvens på 27,3 pct. for den ældre gruppe. Det er 9 procentpoint højere end Letland, der havde den anden højeste beskæftigelsesfrekvens., Kønsforskellen i ældres beskæftigelse er større i Danmark end i EU, I Danmark var beskæftigelsesfrekvensen for 65-74-årige mænd og kvinder hhv. 17,5 pct. og 7,3 pct. i tredje kvartal 2018. Det svarer til, at mændenes beskæftigelsesfrekvens var 2,4 gange større end kvindernes i denne aldersgruppe. I EU som helhed var forskellen mellem kønnene væsentligt mindre, idet 65-74-årige mænds beskæftigelsesfrekvens var 1,8 gange større end kvinders. I Belgien var forskellen mellem kønnenes beskæftigelsesfrekvenser tilsvarende den i Danmark. Kun på Cypern var kønsforskellen større for de 65-74-årige, idet mændenes beskæftigelsesfrekvens var 3,8 gange større end kvindernes. Letland var det eneste land, hvor beskæftigelsesfrekvensen for 65-74-årige var lidt højere for kvinder end for mænd., Beskæftigelsesfrekvenser i EU, 65-74-årige fordelt på køn. 3. kvt. 2018,  , Alle, Mænd, Kvinder, Mænd/kvinder,  , pct., forholdstal, EU, 10,3, 13,4, 7,5, 1,8, Cypern, 12,9, 20,9, 5,5, 3,8, Belgien, 4,2, 6,1, 2,5, 2,4, Danmark, 12,2, 17,5, 7,3, 2,4, Polen, 8,6, 12,9, 5,4, 2,4, Nederlandene, 12,6, 17,8, 7,6, 2,3, Irland, 16,2, 22,7, 9,9, 2,3, Italien, 8,5, 12,0, 5,3, 2,3, Kroatien, 4,7, 6,7, 3,0, 2,2, Grækenland, 6,5, 8,9, 4,4, 2,0, Ungarn, 5,7, 8,1, 4,1, 2,0, Slovenien, 6,7, 9,0, 4,7, 1,9, Finland, 11,5, 15,2, 8,1, 1,9, Slovakiet, 6,0, 8,1, 4,5, 1,8, Portugal, 16,3, 21,5, 12,1, 1,8, Bulgarien, 9,8, 13,1, 7,4, 1,8, Østrig, 7,6, 9,9, 5,6, 1,8, Storbritannien, 16,6, 21,0, 12,5, 1,7, Tyskland, 13,5, 17,1, 10,2, 1,7, Sverige, 16,9, 21,0, 13,0, 1,6, Tjekkiet, 10,6, 13,4, 8,3, 1,6, Spanien, 4,1, 5,1, 3,2, 1,6, Litauen, 15,9, 20,2, 13,2, 1,5, Frankrig, 4,7, 5,6, 3,9, 1,4, Rumænien, 16,4, 18,6, 14,6, 1,3, Estland, 27,3, 28,4, 26,6, 1,1, Letland, 18,3, 17,6, 18,7, 0,9, Malta, 6,4, 10,7, ..., …, Kilde: Eurostat, Labour Force Survey. , Anm. Tal for Luxembourg er endnu ikke er offentliggjort. Tal for kvinders beskæftigelsesfrekvens er ikke offentliggjort for Malta., Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 3. kvt. 2018, 16. januar 2019 - Nr. 17, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode,  Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser.  , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27023

NYT: 10.000 flere lønmodtagere i september

20. november 2020, I september steg lønmodtagerbeskæftigelsen med 10.000 personer svarende til 0,4 pct. i forhold til måneden før. Stigningen på samlet 51.000 personer i juni, juli, august og september kommer efter et fald på i alt 80.000 personer i månederne marts, april og maj som følge af COVID-19. I september var der 29.000 færre med et lønmodtagerjob sammenlignet med februar. De ekstraordinære arbejdsmarkedsforhold som følge af COVID-19 betyder, at opgørelsen i perioden med de omfattende nedlukninger i foråret er behæftet med større usikkerhed end sædvanligt. Se afsnittet om , Særlige forhold, . Tallene i denne offentliggørelse er foreløbige og korrigeret for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk03, ., Udviklingen i udvalgte brancher, Branchen , hoteller og restauranter, havde det største fald i antallet af lønmodtagere fra februar til maj. I maj var der således 29.000 færre lønmodtagere i branchen sammenlignet med februar. Efterfølgende er antallet af lønmodtagere i branchen steget med 20.000 fra maj til september. Også i , kultur og fritid, var der et stort fald på 11.000 lønmodtagere frem til maj, hvorefter antallet af lønmodtagere er steget med 8.000 personer fra maj til september. I , rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, var der et fald på 10.000 lønmodtagere frem til juni og en stigning i antallet af lønmodtagere fra juni til september på 4.000 personer. , I , industri, ses en anden udvikling. Her var der et relativt jævnt fald i antallet af lønmodtagere i alle måneder fra februar til og med august efterfulgt af en mindre stigning i september.  , Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/lbesk03, ., Personer med lønmodtagerjob fordelt efter branche, sæsonkorrigeret. 2020,  , Februar, August*, September*,  , antal, udvikling i pct., ift. md. før, I alt, 2, 802, 086, 2, 763, 493, 2, 773, 485, 0,4, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 42, 523, 42, 364, 42, 650, 0,7, Råstofindvinding, 4, 466, 4, 380, 4, 262, -2,7, Industri, 310, 287, 302, 622, 303, 294, 0,2, Energiforsyning, 11, 183, 11, 508, 11, 588, 0,7, Vandforsyning og renovation, 11, 897, 12, 017, 12, 098, 0,7, Bygge og anlæg, 169, 171, 169, 323, 170, 269, 0,6, Handel, 436, 969, 430, 219, 431, 424, 0,3, Transport, 142, 694, 135, 731, 136, 282, 0,4, Hoteller og restauranter, 120, 805, 111, 771, 112, 103, 0,3, Information og kommunikation, 112, 108, 111, 541, 112, 019, 0,4, Finansiering og forsikring, 83, 999, 84, 016, 84, 062, 0,1, Ejendomshandel og udlejning, 41, 342, 41, 499, 41, 706, 0,5, Videnservice, 153, 668, 152, 047, 152, 216, 0,1, Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, 155, 632, 149, 482, 149, 941, 0,3, Offentlig administration, forsvar og politi, 148, 728, 150, 951, 153, 178, 1,5, Undervisning, 224, 547, 223, 549, 223, 511, 0,0, Sundhed og socialvæsen, 510, 849, 514, 111, 515, 339, 0,2, Kultur og fritid, 57, 565, 53, 932, 54, 511, 1,1, Andre serviceydelser mv., 63, 195, 62, 040, 62, 603, 0,9, Uoplyst aktivitet, 459, 392, 427, .., Anm.: Tabellen indeholder tal for februar (sidste måned før nedlukningen) samt de seneste to måneder, august og september. , *Foreløbige tal. , Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/lbesk03, ., Personer med lønmodtagerjob fordelt efter sektor, sæsonkorrigeret. 2020,  , Februar, August*, September*,  , antal, udvikling i pct., ift. md. før, I alt, 2, 802, 086, 2, 763, 493, 2, 773, 485, 0,4, Offentlig forvaltning og service, 834, 963, 839, 126, 842, 218, 0,4, Virksomheder og organisationer, 1, 1, 966, 664, 1, 923, 975, 1, 930, 839, 0,4, Uoplyst sektor, 459, 392, 427, .., Anm.: Tabellen indeholder tal for februar (sidste måned før nedlukningen) samt de seneste to måneder, august og september. , *Foreløbige tal. , 1, Virksomheder og organisationer omfatter den private sektor og offentlige virksomheder (offentlige selskaber og lignende med markedsmæssig produktion). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk04, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Større usikkerhed i tallene på grund af COVID-19, Arbejdsmarkedet og dermed lønmodtagerbeskæftigelsen har været kraftigt påvirket fra midten af marts som følge af COVID-19 og af de foranstaltninger, der blev sat i værk. De ekstraordinære forhold betyder, at den månedlige opgørelse af lønmodtagerbeskæftigelsen har været behæftet med større usikkerhed end sædvanligt., Særligt i forårets perioder med omfattende nedlukninger havde nogle ansatte længere perioder end sædvanligt med fravær uden løn. Dette blev der kompenseret for ved at inkludere personer med længere fraværsperioder som lønmodtagere, end vi normalt gør. Medtagelsen af personer med længere fraværsperioder er udfaset i løbet af sommermånederne og har ingen virkning på tallene for september måned., Beskæftigelse for lønmodtagere (md) september 2020, 20. november 2020 - Nr. 428, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. december 2020, Alle udgivelser i serien: Beskæftigelse for lønmodtagere (md), Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. 23 69 94 27, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i antal personer med lønmodtagerjob fra måned til måned. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKATs eIndkomst., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31029

NYT: Flere studerende fra Sydeuropa

Internationale studerende i Danmark 2014

Internationale studerende i Danmark 2014, I 2014 startede 12.383 internationale studerende på en videregående uddannelse eller en ph.d. i Danmark. Det svarer til 11 pct. af de 109.733 nye studerende i 2014. I forhold til 2013 er der tale om en stigning i tilgangen af internationale studerende på 5 pct. Væksten kommer først og fremmest fra EU-landene. I perioden 2005 til 2010 blev antallet af internationale studerende fra EU mere end fordoblet. De seneste fire år, fra 2010 til 2014, har stigningen været på mere beskedne 43 pct. Dette gennemsnit dækker over nogle forskydninger i tilgangen, hvor de østeuropæiske lande ikke længere har den største vækst. Det er derimod Grækenland, Spanien og Portugal, som i den seneste 4-årsperiode samlet har haft en vækst på 145 pct. Til sammenligning har de østeuropæiske lande kun haft en mere behersket vækst på 50 pct., Nytilgang af internationale studerende,  , 2005, 2010, 2013, 2014,  , 2005-2010, 2010-2014,  , antal,  , ændring i pct., Internationale studerende i alt, 4, 665, 9, 391, 11, 784, 12, 383,  , 101, 32, EU, 1, 646, 5, 501, 7, 539, 7, 890,  , 234, 43, Øvrige nordiske lande, 1, 071, 1, 510, 1, 554, 1, 489,  , 41, -1, Europa udenfor EU, 211, 276, 265, 281,  , 31, 2, Afrika, 133, 230, 222, 230,  , 73, 0, Nordamerika, 130, 169, 204, 244,  , 30, 44, Syd- og Mellemamerika, 85, 133, 185, 205,  , 56, 54, Asien, 1, 066, 1, 276, 1, 161, 1, 200,  , 20, -6, Oceanien, 20, 38, 56, 55,  , 90, 45, Uoplyst, 303, 258, 598, 789,  , -15, 206, Kandidatuddannelserne er de foretrukne, Andelen af internationale studerende er størst på ph.d.-uddannelserne, hvor de udgør 35 pct. Men det er kandidatuddannelserne, der trækker de fleste internationale studerende. 4.864 internationale studerende startede på en kandidatuddannelse, mens kun 1.263 startede på en bacheloruddannelse. Det udgør 19 pct. af tilgangen på kandidatuddannelserne og 5 pct. på bacheloruddannelserne. De korte videregående uddannelser og professionsbachelorerne ligger side om side med en tilgang af internationale studerende på knap 2.700 studerende svarende til hhv. 12 pct. og 8 pct. af tilgangen på området., Nyoptagne studerendes hjemlande. 2014,  , Korte videre-gående, Prof., bachelor, /MVU, Bachelor, Kandidat, Ph.d., I alt,  ,  , antal, pct., Studerende i alt, 23, 132, 32, 558, 25, 721, 25, 845, 2, 477, 109, 733,  , Danmark, 20, 441, 29, 863, 24, 458, 20, 981, 1, 607, 97, 350,  , Internationale studerende:, 2, 691, 2, 695, 1, 263, 4, 864, 870, 12, 383, 100, EU-lande, 1, 874, 1, 857, 758, 2, 965, 436, 7, 890, 64, Norge og Island, 100, 269, 310, 775, 35, 1, 489, 12, Øvrige Europa, 74, 49, 13, 107, 38, 281, 2, Afrika, 27, 43, 16, 117, 27, 230, 2, Nordamerika, 24, 33, 17, 136, 34, 244, 2, Syd- og Mellemamerika, 29, 16, 8, 95, 57, 205, 2, Asien, 274, 224, 41, 430, 231, 1, 200, 10, Oceanien, 4, 13, 2, 27, 9, 55, 0, Uoplyst, 285, 191, 98, 212, 3, 789, 6,  , pct., Andel Internationale stud., 12, 8, 5, 19, 35, 11,  , De samfundsfaglige uddannelser er mest populære, De samfundsfaglige uddannelser har optaget 43 pct. af de internationale studerende, og det er især de korte videregående uddannelser og kandidatuddannelserne, der foretrækkes her. De tekniske uddannelser har optaget 24 pct., og de er især optaget på professionsbachelor-, kandidat- og ph.d.-uddannelser., Nytilgang af internationale studerende til uddannelsesområder. 2014,  , Korte videre-, gående , Prof., bachelor, /MVU, Bachelor , Kandidat, Ph.d. , Alle niveauer, Uddan-nelses-, områder,  , antal, pct., I alt, 2, 691, 2, 695, 1, 263, 4, 864, 870, 12, 383, 100, Pædagogisk, 24, 179, -, 38, -, 241, 2, Formidling og erhvervssprog, 378, 40, 184, 716, 42, 1, 360, 11, Kunstnerisk, 1, 124, 60, 87, 17, 289, 2, Naturvidenskabelig, -, 131, 113, 438, 191, 873, 7, Samfundsfaglig, 1, 796, 959, 672, 1, 863, 83, 5, 373, 43, Teknisk, 413, 1, 004, 135, 1, 153, 302, 3, 007, 24, Levnedsmiddel og ernæring, 2, 66, 6, 56, 0, 130, 1, Jordbrugsvidenskabelig, 18, 15, 8, 174, 111, 326, 3, Transport mv., 52, 5, -, -, -, 57, 0, Sundhed, 6, 171, 85, 339, 124, 725, 6, Politi og forsvar, 1, 1, -, -, -, 2, 0, Nyt fra Danmarks Statistik, 22. oktober 2015 - Nr. 500, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Christian Vittrup, , , tlf. 24 46 89 90, Kilder og metode, Ved international studerende forstås en udenlandsk statsborger, der ved starten af et sammenhængende videregående uddannelsesforløb ikke havde fast bopæl i Danmark (dvs. at personen er indvandret inden for et år før start på uddannelsesforløbet) og heller ikke havde en dansk adgangsgivende gymnasial uddannelse. Nytilgangen er studerende, der ikke tidligere har været indskrevet på det pågældende uddannelsesniveau i Danmark.tallene omfatter studerende, der er startet studiet mellem 1. oktober året før og 1. oktober aktuelt år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20383

Nyt

NYT: Markant flere SMVer opnår ønsket finansiering

Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering 2018

Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering 2018, Andelen af små og mellemstore virksomheder (SMVer), der fuldt ud opnåede den søgte lånefinansiering, steg markant fra 2014 til 2018. I banker og sparekasser steg andelen fra 64 til 72 pct., mens den i realkreditinstitutterne steg fra 50 til 65 pct. I forhold til før finanskrisen var der dog i 2018 stadig betydeligt flere, der , ikke, opnåede den søgte lånefinansiering. Banker og sparekasser samt realkreditinstitutter er de mest benyttede kilder til lånefinansiering blandt de små og mellemstore virksomheder i Danmark. Begrænsning i adgangen til lånefinansiering har i perioder givet anledning til bekymring om en såkaldt kreditklemme., Kilde: , www.statistikbanken.dk/atf3, ., Flere opnåede fuldt ud den søgte lånefinansiering, En tredje væsentlig kilde til små og mellemstore virksomheders lånefinansiering, udover banker og sparekasser samt realkreditinstitutter, er virksomhedens eksisterende ejere/direktører. Også for denne kilde ses en markant stigning i andelen af virksomheder, der fuldt ud opnåede den søgte lånefinansiering. For egenkapitalfinansiering faldt andelen i 2018 imidlertid i forhold til 2014, men da der kun er relativt få virksomheder, der søger denne form for finansiering, skal resultaterne tolkes med forsigtighed. Andre former for finansiering, der bl.a. omfatter kassekredit og leasing, er den kategori, hvor virksomhederne generelt har størst chance for at opnå det, de søger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/atf2, ., En ud af tre søgte finansiering, 33 pct. af de små og mellemstore virksomheder søgte finansiering i 2018. Det er et stort set uændret niveau i forhold til 2014, men fortsat betydeligt under 2010, hvor en højere andel af virksomheder søgte finansiering i kølvandet på finanskrisen. Dette gør sig gældende såvel for finansiering samlet set, som for hver af de tre finansieringsformer der her skelnes mellem. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/atf1, ., Forsøg på at opnå finansiering samt udfald. Efter finansieringsform,  , Låne-, finansiering, Egenkapital-, finansiering, Andre former for finansiering,  , 2007, 2010, 2014, 2018, 2007, 2010, 2014, 2018, 2007, 2010, 2014, 2018,  , pct. af alle virksomheder, Søgte finansieringsform, 19, 24, 13, 12, 3, 6, 3, 2, 22, 30, 24, 23,  , pct. af virksomheder, der søgte finansieringsformen, Udfald af søgt finansiering:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Fuldt opnået, 92, 69, 72, 79, 90, 72, 72, 63, 95, 80, 88, 95, Delvist opnået, 5, 19, 14, 10, 5, 16, 16, 14, 4, 17, 10, 3, Ikke opnået, 3, 12, 14, 11, 5, 12, 12, 23, 0, 3, 2, 2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/atf1, og , atf2, ., Forsøg på at opnå finansiering samt udfald. Udvalgte lånefinansieringskilder,  , Banker og , sparekasser, Realkredit-, institutter, Ejere og , direktører,  , 2007, 2010, 2014, 2018, 2007, 2010, 2014, 2018, 2007, 2010, 2014, 2018,  , pct. af lånesøgende virksomheder, Søgte lån hos kilde, 76, 70, 79, 74, 24, 37, 40, 33, 16, 29, 18, 14,  , pct. af virksomheder, der søgte lån hos kilde, Udfald af søgt finansiering:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Fuldt opnået, 91, 55, 64, 72, 91, 60, 50, 65, 87, 67, 59, 86, Delvist opnået, 6, 24, 15, 13, 3, 17, 11, 9, 8, 22, 29, 11, Ikke opnået, 3, 21, 22, 16, 5, 24, 38, 26, 6, 11, 13, 2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/atf3, og egne beregninger., Nyt fra Danmarks Statistik, 31. oktober 2019 - Nr. 399, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Michael Elgaard Nielsen, , , tlf. , Kilder og metode, Resultaterne er baseret på en spørgeskemaundersøgelse for 2018 og to tilsvarende for hhv. 2007 og medio 2009-medio 2010 (ovenfor blot 2010) samt 2014, dækkende private firmaer inden for markedsmæssige erhverv og udvalgte brancher (DB07 19-grupperingerne B, C, D, E, F, G, H, I, J, L, M og N). For 2018-undersøgelsen er populationen afgrænset til små og mellemstore virksomheder (SMVer) med mellem 5 og 249 ansatte i 2014, som havde 5 eller flere ansatte ultimo 2017. De foregående undersøgelser var afgrænset på lignende vis, dog for 2007 og 2009/2010 dækkende to perioder på én gang med lidt anderledes afgrænsning til følge. , Resultaterne for 2018 er baseret på 3.878 besvarelser, der repræsenterer en population på 21.385 virksomheder. Svarprocenten er på 93 procent. I ovenstående dækkes resultater for de 1.582 virksomheder, der ikke er ejet af et andet firma, da der også foreligger resultater for disse fra de foregående undersøgelser., Der skelnes i undersøgelsen mellem tre former for finansiering. Lånefinansiering er gæld, der skal tilbagebetales, og omfatter eksempelvis lån fra banker, sparekasser og realkreditinstitutter eller firmaets ejer(e). Egenkapitalfinansiering er finansieringsmidler eller andre værdier, der gives til gengæld for ejerskab i firmaet. Andre former for finansiering omfatter bl.a. overtræk og kassekredit, leasing og handelskreditter fra leverandører., Herudover skelnes der mellem fuldt, delvist og ikke opnået finansiering. Ved fuldt opnået blev det ønskede beløb opnået på de ønskede betingelser. Ved delvist opnået blev finansiering opnået, men ikke det ønskede beløb og/eller de ønskede betingelser. Ved ikke opnået blev der ikke opnået den søgte finansiering., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/33340

Nyt