Søgeresultat

NYT: Den offentlige beskæftigelse steg i andet kvartal

Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.) 2. kvt. 2025

Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.) 2. kvt. 2025, Antallet af beskæftigede i , offentlig forvaltning og service, steg med 1.500 fra første kvartal til andet kvartal 2025. Det svarer til en stigning på 0,2 pct. Tallene er opgjort i fuldtidsbeskæftigede, og der er taget højde for sæsonmønstre., Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk3, Stigning i beskæftigelsen for såvel staten som regioner og kommuner, Omregnet til fuld tid steg den offentlige beskæftigelse i staten med 800 fra første kvartal til andet kvartal 2025, hvilket svarer til en stigning på 0,4 pct. I samme periode kom der 500 flere beskæftigede i regionerne, svarende til en stigning på 0,4 pct. og 300 flere beskæftigede i kommunerne, hvilket svarer til en stigning på 0,1 pct., Offentligt beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, sektorfordeling, sæsonkorrigeret, 4. kvt 2024 , 1. kvt 2025 , 2. kvt 2025* ,  , 1. kvt. 2025 , 2. kvt 2025* ,  , -------------------------- antal --------------------------,  , Udvikling i pct. i forhold til kvartalet året før, Offentlig forvaltning og service, 767, 139, 769, 662, 771, 203,  , 0,3, 0,2, Stat, 195, 259, 196, 817, 197, 572,  , 0,8, 0,4, Regioner, 132, 293, 132, 703, 133, 217,  , 0,3, 0,4, Kommuner, 437, 540, 438, 121, 438, 406,  , 0,1, 0,1, Sociale kasser og fonde, 2, 047, 2, 021, 2, 007, -1,3, -0,7, Anm.: *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk3, Sundhedsvæsen er det største velfærdsområde, De tre største velfærdsområder , sundhedsvæsen,, social beskyttelse, og , undervisning, udgjorde i andet kvartal 2025 tilsammen mere end tre fjerdedele af den samlede offentlige beskæftigelse med , sundhedsvæsen, som det største område., Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk4, Offentligt beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, opdeling på formål, sæsonkorrigeret, 4. kvt 2024 , 1. kvt 2025 , 2. kvt 2025* ,  , 1. kvt. 2025 , 2. kvt 2025* ,  , -------------------------- antal --------------------------,  , Udvikling i pct. i forhold til kvartalet året før, Offentlig forvaltning og service, 767, 139, 769, 662, 771, 203,  , 0,3, 0,2, Generelle offentlige tjenester, 67, 004, 67, 349, 68, 022,  , 0,5, 1,0, Forsvar, 28, 200, 28, 219, 28, 438,  , 0,1, 0,8, Offentlig orden og sikkerhed, 27, 901, 28, 072, 28, 184,  , 0,6, 0,4, Økonomiske anliggender, 27, 788, 28, 549, 28, 600,  , 2,7, 0,2, Miljøbeskyttelse, 5, 485, 4, 991, 4, 793,  , -9,0, -4,0, Boliger og offentlige faciliteter, 1, 141, 1, 125, 1, 083,  , -1,4, -3,7, Sundhedsvæsen, 226, 127, 226, 464, 227, 043,  , 0,1, 0,3, Fritid, kultur og religion, 28, 236, 28, 956, 29, 043,  , 2,5, 0,3, Undervisning, 140, 732, 140, 762, 140, 724,  , 0,0, 0,0, Social beskyttelse, 214, 524, 215, 175, 215, 273,  , 0,3, 0,0, Uoplyst, 0, 0, 0,  , -, -, Anm.: *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk4, Nyt fra Danmarks Statistik, 22. september 2025 - Nr. 271, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2025, Kontakt, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i antal beskæftigede lønmodtagere i offentlig forvaltning og service målt i betalte timer omregnet til fuld tid. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberet¬ninger til SKATs eIndkomst. Oplysningerne kombineres til statistikken med indberetninger af bl.a. kontonumre fra de offentlige lønsystemer med henblik på opgørelsen på formål. Statistikken opgøres udover på formål (COFOG) også på delsektorer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig beskæftigelse (kvt.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51479

Nyt

NYT: Danmark havde 58.300 koncerner i 2023

Koncerner i Danmark 2023

Koncerner i Danmark 2023, I 2023 var der 58.300 koncerner i Danmark, som bestod af i alt 165.000 firmaer. Af disse firmaer var 146.000 aktive i den generelle firmastatistik i 2023. Koncernerne havde samlet 1.023.000 fuldtidsansatte målt i årsværk, hvilket svarer til 42 pct. af de fuldtidsansatte og 35 pct. af firmaerne fra den generelle firmastatistik. Branchegruppen , finansiering og forsikring, , hvor mange firmaer er holdingselskaber, havde den største andel af firmaer, der indgik i en koncern med 64 pct. Dernæst fulgte , ejendomshandel og udlejning, med 52 pct. For fuldtidsansatte, var det især inden for , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, , at en stor andel af de ansatte var i koncerner - nemlig tre ud af fire., Kilde: , www.statistikbanken.dk/konc13, og , gf11, Organisering i koncerner i Danmark, Koncerner i Danmark er ofte organiseret med et eller flere holdingselskaber blandt firmaerne i koncern og ud af de 146.000 aktive firmaer i koncern, var 50.000 holdingselskaber. Men holdingselskaberne indikerer ikke, hvor koncernens primære aktiviteter finder sted. I koncerner i Danmark med tre eller flere firmaer, hvor holdingselskaber er udeladt, indgik der oftest mindst ét aktivt firma inden for , handel og transport mv, . i 2023. Dernæst var det kombination af firmaer inden for , handel og transport mv., samt , ejendomshandel og udlejning, . , Ejendomshandel og udlejning, forekom, alene eller sammen med en anden branchegruppe, i fem ud af ti af de mest hyppige kombinationer. I top ti branchegruppekombinationer fremgår kun op til to branchegrupper, ., I 2023 var der ligeledes ca. 250 koncerner, som indeholdt branchegrupperne , handel og transport mv., , , ejendomshandel og udlejning, samt , erhvervsservice, . , Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/konc13, Små koncerner dominerer fortsat, med relativt få medarbejdere, Ud af de 58.300 koncerner i Danmark i 2023 var 52.000 små koncerner med færre end 20 fuldtidsansatte, hvilket svarer til 90 pct. af alle koncerner, men kun 17 pct. af koncernbeskæftigelsen. Til gengæld havde de få store koncerner med 1.000 eller flere fuldtidsansatte 33 pct. af alle koncernansatte, selvom de kun udgjorde 0,2 pct. af antallet af koncerner. Disse andele var tilsvarende i 2022. , Antal koncerner og deres fuldtidsansatte fordelt efter samlet antal ansatte i koncernen. 2022-2023,  , Koncerner, Fuldtidsansatte,  , 2022, 2023, 2022, 2023,  , antal,  ,  ,  ,  ,  , I alt, 57, 006, 58, 285, 1, 012, 867, 1, 022, 681, Under 2 ansatte, 28, 165, 29, 161, 16, 002, 16, 478, 2-9 ansatte, 17, 692, 18, 043, 84, 261, 85, 274, 10-19 ansatte, 5, 019, 5, 035, 70, 409, 70, 605, 20-49 ansatte, 3, 560, 3, 478, 109, 477, 107, 550, 50-99 ansatte, 1, 243, 1, 236, 86, 713, 85, 327, 100-999 ansatte, 1, 200, 1, 206, 313, 755, 317, 354, 1.000 ansatte og derover, 127, 126, 331, 276, 339, 093, Kilde: , www.statistikbanken.dk/konc11, Flest koncerner består af to firmaer, I 2023 bestod 65 pct. af de 58.300 koncerner i Danmark af blot to firmaer, med et gennemsnitligt antal fuldtidsansatte på seks pr. firma. Endvidere fandtes der 34 koncerner med 50 eller flere firmaer. Disse 34 koncerner omfattede samlet 3.000 firmaer og havde cirka 59.000 fuldtidsansatte. I 2022 var der også 34 koncerner med 50 eller flere firmaer med godt 3.000 firmaer, men i 2022 beskæftigende de kun 50.000 fuldtidsansatte. , Antal koncerner, fuldtidsansatte og antal firmaer i koncern fordelt efter koncernstørrelse. 2022-2023,  , Koncerner, Fuldtidsansatte, Firmaer i koncern,  , 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023,  , antal, I alt, 57, 006, 58, 285, 1, 012, 867, 1, 022, 681, 162, 129, 165, 179, 2 firmaer, 36, 928, 38, 059, 225, 868, 230, 315, 73, 856, 76, 118, 3-5 firmaer, 17, 326, 17, 416, 328, 446, 328, 124, 59, 338, 59, 622, 6-9 firmaer, 1, 948, 1, 983, 160, 901, 134, 393, 13, 603, 13, 828, 10-19 firmaer, 613, 624, 151, 284, 153, 085, 7, 867, 7, 860, 20-49 firmaer, 157, 169, 96, 333, 117, 488, 4, 406, 4, 774, 50 firmaer og derover, 34, 34, 50, 034, 59, 275, 3, 059, 2, 977, Kilde: , www.statistikbanken.dk/konc12, Nyt fra Danmarks Statistik, 2. oktober 2025 - Nr. 288, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. oktober 2026, Kontakt, Julie Cathrine Krabek Sørensen, , , tlf. 23 66 46 60, Kilder og metode, Statistikken er registerbaseret, og populationen dannes ud fra en række kilder, herunder Det Erhvervsstatistiske Register, Generel Firmastatistik og årsregnskaber. Offentlig virksomhed mv. ekskluderes. En koncern er en gruppe af danske firmaer (to eller flere), som er knyttet sammen på baggrund af et direkte eller indirekte ejerskab større end 50 pct., eller hvis der er kontrollerende indflydelse. Danske firmaer, der er forbundet gennem udenlandske firmaer, opfattes således også som koncernforbundne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Koncerner i Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52198

Nyt

PTI_TILSTAND_KODE

I forbindelse med overlapsbehandlingen tæller personer i fleks- og skånejob som fuldt deltagende i jobbet i perioden (fra startdato til slutdato) uanset

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/offentligt-forsoergede-/pti-tilstand-kode

AJO_INDKOMST_ART_KODE

Hvis et job er sammensat af indberetninger med forskellige INDKOMST_ART_KODE, prioriteres en udfyldt INDKOMST_ART_KODE frem for en blank og blandt flere

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-indkomst-art-kode

NYT: Markant flere SMVer opnår ønsket finansiering

Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering 2018

Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering 2018, Andelen af små og mellemstore virksomheder (SMVer), der fuldt ud opnåede den søgte lånefinansiering, steg markant fra 2014 til 2018. I banker og sparekasser steg andelen fra 64 til 72 pct., mens den i realkreditinstitutterne steg fra 50 til 65 pct. I forhold til før finanskrisen var der dog i 2018 stadig betydeligt flere, der , ikke, opnåede den søgte lånefinansiering. Banker og sparekasser samt realkreditinstitutter er de mest benyttede kilder til lånefinansiering blandt de små og mellemstore virksomheder i Danmark. Begrænsning i adgangen til lånefinansiering har i perioder givet anledning til bekymring om en såkaldt kreditklemme., Kilde: , www.statistikbanken.dk/atf3, ., Flere opnåede fuldt ud den søgte lånefinansiering, En tredje væsentlig kilde til små og mellemstore virksomheders lånefinansiering, udover banker og sparekasser samt realkreditinstitutter, er virksomhedens eksisterende ejere/direktører. Også for denne kilde ses en markant stigning i andelen af virksomheder, der fuldt ud opnåede den søgte lånefinansiering. For egenkapitalfinansiering faldt andelen i 2018 imidlertid i forhold til 2014, men da der kun er relativt få virksomheder, der søger denne form for finansiering, skal resultaterne tolkes med forsigtighed. Andre former for finansiering, der bl.a. omfatter kassekredit og leasing, er den kategori, hvor virksomhederne generelt har størst chance for at opnå det, de søger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/atf2, ., En ud af tre søgte finansiering, 33 pct. af de små og mellemstore virksomheder søgte finansiering i 2018. Det er et stort set uændret niveau i forhold til 2014, men fortsat betydeligt under 2010, hvor en højere andel af virksomheder søgte finansiering i kølvandet på finanskrisen. Dette gør sig gældende såvel for finansiering samlet set, som for hver af de tre finansieringsformer der her skelnes mellem. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/atf1, ., Forsøg på at opnå finansiering samt udfald. Efter finansieringsform,  , Låne-, finansiering, Egenkapital-, finansiering, Andre former for finansiering,  , 2007, 2010, 2014, 2018, 2007, 2010, 2014, 2018, 2007, 2010, 2014, 2018,  , pct. af alle virksomheder, Søgte finansieringsform, 19, 24, 13, 12, 3, 6, 3, 2, 22, 30, 24, 23,  , pct. af virksomheder, der søgte finansieringsformen, Udfald af søgt finansiering:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Fuldt opnået, 92, 69, 72, 79, 90, 72, 72, 63, 95, 80, 88, 95, Delvist opnået, 5, 19, 14, 10, 5, 16, 16, 14, 4, 17, 10, 3, Ikke opnået, 3, 12, 14, 11, 5, 12, 12, 23, 0, 3, 2, 2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/atf1, og , atf2, ., Forsøg på at opnå finansiering samt udfald. Udvalgte lånefinansieringskilder,  , Banker og , sparekasser, Realkredit-, institutter, Ejere og , direktører,  , 2007, 2010, 2014, 2018, 2007, 2010, 2014, 2018, 2007, 2010, 2014, 2018,  , pct. af lånesøgende virksomheder, Søgte lån hos kilde, 76, 70, 79, 74, 24, 37, 40, 33, 16, 29, 18, 14,  , pct. af virksomheder, der søgte lån hos kilde, Udfald af søgt finansiering:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Fuldt opnået, 91, 55, 64, 72, 91, 60, 50, 65, 87, 67, 59, 86, Delvist opnået, 6, 24, 15, 13, 3, 17, 11, 9, 8, 22, 29, 11, Ikke opnået, 3, 21, 22, 16, 5, 24, 38, 26, 6, 11, 13, 2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/atf3, og egne beregninger., Nyt fra Danmarks Statistik, 31. oktober 2019 - Nr. 399, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Michael Elgaard Nielsen, , , tlf. , Kilder og metode, Resultaterne er baseret på en spørgeskemaundersøgelse for 2018 og to tilsvarende for hhv. 2007 og medio 2009-medio 2010 (ovenfor blot 2010) samt 2014, dækkende private firmaer inden for markedsmæssige erhverv og udvalgte brancher (DB07 19-grupperingerne B, C, D, E, F, G, H, I, J, L, M og N). For 2018-undersøgelsen er populationen afgrænset til små og mellemstore virksomheder (SMVer) med mellem 5 og 249 ansatte i 2014, som havde 5 eller flere ansatte ultimo 2017. De foregående undersøgelser var afgrænset på lignende vis, dog for 2007 og 2009/2010 dækkende to perioder på én gang med lidt anderledes afgrænsning til følge. , Resultaterne for 2018 er baseret på 3.878 besvarelser, der repræsenterer en population på 21.385 virksomheder. Svarprocenten er på 93 procent. I ovenstående dækkes resultater for de 1.582 virksomheder, der ikke er ejet af et andet firma, da der også foreligger resultater for disse fra de foregående undersøgelser., Der skelnes i undersøgelsen mellem tre former for finansiering. Lånefinansiering er gæld, der skal tilbagebetales, og omfatter eksempelvis lån fra banker, sparekasser og realkreditinstitutter eller firmaets ejer(e). Egenkapitalfinansiering er finansieringsmidler eller andre værdier, der gives til gengæld for ejerskab i firmaet. Andre former for finansiering omfatter bl.a. overtræk og kassekredit, leasing og handelskreditter fra leverandører., Herudover skelnes der mellem fuldt, delvist og ikke opnået finansiering. Ved fuldt opnået blev det ønskede beløb opnået på de ønskede betingelser. Ved delvist opnået blev finansiering opnået, men ikke det ønskede beløb og/eller de ønskede betingelser. Ved ikke opnået blev der ikke opnået den søgte finansiering., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/33340

Nyt

Statistikdokumentation: Serviceerhvervenes produktion og omsætning

samt "Arbejdssteder, job, fuldtidsbeskæftigede og lønsum".

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/serviceerhvervenes-produktion-og-omsaetning

Statistikdokumentation

Publikation: DISCO-08 - Danmarks Statistiks fagklassifikation

Den kan ligeledes anvendes af den offentlige sektor og private virksomheder til aktiviteter som at finde egnede kandidater til ledige job, uddannelsesplanlægning

https://www.dst.dk/pubomtale/16711

Publikation

Publikation: Grønne varer og tjenester 2014

fordelt med en tredjedel til produkter inden for miljøbeskyttelse og to tredjedele til produkter inden for ressourcebesparelse. 48 pct. af de ”grønne” jobs

https://www.dst.dk/pubomtale/22252

Publikation

NYT: Antallet af ph.d.-studerende fordoblet på ti år

Forskeruddannelse 2014, hovedtal

Forskeruddannelse 2014, hovedtal, I alt var 9.700 studerende i gang med at tage en ph.d.-grad ved udgangen af 2014. Ti år forinden, 31. december 2004, var der 4.700 ph.d.-studerende. Antallet er således blevet mere end fordoblet i perioden. Kvinderne udgjorde i 2014 51 pct. af samtlige ph.d.-studerende, mens der for ti år siden var en overvægt af mandlige studerende. Kvinder udgjorde dengang 45 pct. af de studerende., Stabilt optag siden 2010, I 2014 blev 2.500 personer optaget på en ph.d.-uddannelse, hvilket er lidt færre end i 2013, hvor optaget var på 2.600. I 2004 blev 1.300 indskrevet på ph.d.-uddannelsen, og i årene frem til 2010 steg det årlige optag, hvorefter det har ligget på et næsten uændret niveau. Udviklingen kan ses i lyset af Globaliseringsaftalen fra 2006, som bl.a. resulterede i, at flere midler blev afsat til at øge ph.d.-optaget. Målet var et årligt optag på 2.400 i 2010. , Større andel ph.d.-studerende forsker i sundhed og færre i humaniora, I perioden fra 2004 til 2014 er der sket en stigning i antallet af studerende inden for alle hovedområder, men fordelingen mellem områderne har forskubbet sig. Andelen, der forsker i sundhedsvidenskab, er således steget fra 25 til 30 pct. af de studerende, mens andelen, der forsker inden for det humanistiske hovedområde, er faldet fra 15 til 9 pct. , Flest ph.d.-studerende på KU - men størst andel på DTU, 3.400 var i gang med at tage en ph.d.-uddannelse på Københavns Universitet (KU) ved udgangen af 2014, mens 1.900 var i gang på Aarhus Universitet (AU) og 1.500 på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). IT-universitetet (ITU) havde færrest ph.d.-studerende., Fordelingen mellem universiteterne afspejler i høj grad universiteternes meget forskellige størrelser. Ser man på andelen af ph.d.-studerende i forhold til øvrige studerende på universiteterne udgør de ph.d.-studerende i gennemsnit 6 pct. I top ligger DTU, hvor 15 pct. er ved at tage en ph.d., herefter kommer KU med 9 pct. Relativt færrest tager en ph.d.-uddannelse på Copenhagen Business School (CBS), hvor ph.d.-studerende udgør under 2 pct. af de øvrige studerende., Størst stigning i antal ph.d.-studerende på SDU og DTU, Samlet for alle universiteterne er antallet af ph.d.-studerende som sagt fordoblet på ti år. Den største stigning finder man på Syddansk Universitet (SDU) (141 pct.) og DTU (138 pct.), mens RUC (54 pct.) og ITU (45 pct.) har haft den laveste stigning. , Nyt fra Danmarks Statistik, 14. oktober 2015 - Nr. 491, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Christian Vittrup, , , tlf. 24 46 89 90, Statistik­dokumentation, Forskeruddannelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20691

Nyt

Politik og handlingsplan for kønsligestilling

I Danmarks Statistik arbejder vi for at tiltrække og fastholde dygtige og dedikerede medarbejdere, og vi anser forskellighed i medarbejdersammensætningen og i ledelsen som en styrke. Det er derfor vores mål:, at der er balance i kønsfordelingen blandt medarbejdere og ledere på alle niveauer., at fremme udvikling af dygtige ledere af begge køn., at kvinder og mænd har lige muligheder i rekrutteringen og karrieren., at der ikke er kønsmæssig bias i aflønningen af mænd og kvinder., De øverste ledelsesniveauer, For os handler ligestilling om hele organisationen, og vi ønsker at fremme en pipeline af dygtige ledere samt bidrage til den offentlige sektors rekruttering af ledere af begge køn., Udgangspunktet i tal, Kønsfordeling i Danmarks Statistik december 2023, Kvinder, Mænd, Bestyrelsen, 62 pct.  (5), 38 pct.  (3), De øverste ledelseslag (Rigsstatistiker samt afdelingsdirektører), 33 pct.  (2), 67 pct.  (4), Chefer med personaleansvar (inkl. chefkonsulenter med personaleansvar ekskl. de øverste ledelseslag), 33 pct.  (12), 67 pct.  (24), Medarbejdere (ekskl. chefer og øverste ledelseslag), 52 pct.  (279), 48 pct.  (258), Samlet, 51 pct.  (293), 49 pct.  (286), På den lange bane sigter vi mod mindst 40 procent af det underrepræsenterede køn i både bestyrelse og direktion. Måltallene tager afsæt i ligestillingsloven og gælder for 2024-2028., Initiativer, For at nå målsætningerne arbejder vi med implementering af konkrete initiativer inden for områderne rekruttering og karriere., Rekruttering, Vi ønsker, at vore stillinger er attraktive for alle uanset køn, og vi tilstræber en rekrutteringspraksis, som giver lige mulighed for ansættelse uanset køn. For at understøtte målet har vi fokus på følgende:, Vi har løbende fokus på, at vore stillingsopslag beskriver stillingen og Danmarks Statistik på en måde, som er interessant for alle uanset køn. , Vi arbejder på at forebygge bias i ansættelsesprocessen og tilstræber, at begge køn er repræsenteret i ansættelsesudvalg, samt at der indkaldes mindst en person af hvert køn til samtale., I samarbejde med eksterne eksperter på området opbygges en viden og bevidsthed om de ubevidste kønsbias, med særligt vægt på ledere, HR og andre, der træffer beslutninger vedr. rekruttering og karriereudvikling., Karriere, Vi ønsker at give alle uanset køn de samme muligheder for at udvikle sig og avancere både ansvars- og lønmæssigt. Det gælder uanset de forskellige livsvilkår, som kan være kønsspecifikke, fx omkring barsel. For nå dette mål understøtter vi dialogen om kompetenceudvikling, nye opgaver, øget ansvar og løn med bl.a. følgende initiativer:, Vi har, fx i forbindelse med MUS, fokus på at gøre det tydeligt for alle, hvilke muligheder for talentudvikling, der er i organisationen, så alle uanset køn bedre kan se, hvordan deres kompetencer, ambitioner og evner kan udvikles til gavn for både deres personlig karriere og for organisationen., Før og efter barselsorlov afholdes barselssamtaler, for at sikre, at medarbejderen efter barsel returnerer til opgaver af tilsvarende karakter og kompleksitet og ikke oplever et karrieremæssigt tilbageslag pga. barselsorloven. Samtalerne understøttes af materiale til cheferne om barselsregler og en samtalevejledning, som er udarbejdet af HR., Det er et løbende fokus hos såvel chefer, direktionen og Samarbejdsudvalget, at der gives tydelige begrundelser for udnævnelser og løntillæg. Det gavner transparens om beslutningsprocessen og mindsker risikoen for, at ubevidst kønsbias påvirker beslutningerne., Det løbende arbejde med at gøre tiltagene til virkelighed er tilstræbt indarbejdet i organisationens eksisterende processer for at sikre størst mulig sammenhæng med den generelle personalepolitik., Dataunderstøttelse, Arbejdet med kønsligestilling understøttes af relevante data og statistik. Fx:, Der udarbejdes årligt en ligestillingsrapport, der bl.a. indeholder kønsfordelingen i forskellige medarbejdergrupper og ledelsesniveauer samt en kønsopdelt lønstatistik, hvorved omfanget af ligestillingsudfordringen og effekten af initiativer løbende kan vurderes., Som en del af målingen af det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdertilfredsheden i organisationen er der faste spørgsmål om kønsbetinget diskriminering, mobning og krænkende handlinger. Målingen foretages hvert andet år., Opfølgning, Direktionen følger løbende op på initiativerne og identificerer eventulle behov for at justere planen., Direktionen og Samarbejdsudvalget drøfter årligt status på kønsligestillingen med udgangspunkt i en årlig ligestillingsrapport. Drøftelserne fører til identifikation af eventuelle behov for nye initiativer., Politik og handlingsplan for kønsligestilling er godkendt af Danmarks Statistiks direktion.

https://www.dst.dk/da/OmDS/Job/Arbejdsplads/Politik-og-handlingsplan-for-koensligestilling