Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 841 - 850 af 1449

    NYT: Husholdningerne sparer fortsat meget op

    Kvartalsvise sektorregnskaber 4. kvt. 2015

    31. marts 2016, Husholdningernes finansielle opsparing (fordringserhvervelse, netto), der kan beskrives som forskellen mellem disponibel indkomst og kapitaloverførsler på den ene side og forbrug samt bruttoinvesteringer, bl.a. i ejerboliger, på den anden side var i fjerde kvartal 3,2 mia. kr. Det er et fald på 9,0 mia. kr. i forhold til det foregående kvartal. Overordnet set lå husholdningernes finansielle opsparing dog højt i 2015, hvilket især gør sig gældende for årets to første kvartaler., Den finansielle opsparing, En positiv finansiel opsparing betyder, at husholdningerne har øget deres beholdning af værdipapirer, kontanter og bankindeståender mere, end de har øget deres gæld. Omvendt betyder en negativ finansiel opsparing, at de har øget nettogælden. Det høje niveau i 2015 for både bruttoopsparing og den finansielle opsparing skyldes primært tre faktorer: Et relativt højt niveau for udbytter, et foreløbigt skøn for pensionsafkastskatten i 2015, der er markant lavere end den opgjorte værdi for 2014. Desuden var omfanget af omlægninger af kapitalpensioner markant lavere end i 2014. , Efterlønsbidrag og beskatning af kapitalpension, Udviklingen har siden 2012 været påvirket af nogle ekstraordinære forhold i forbindelse med en omlægning af beskatningen af kapitalpensioner og en ekstraordinær tilbagebetaling af indbetalte bidrag til efterlønsordningen. I figuren er den faktiske udvikling stillet over for udviklingen, hvis der korrigeres for de ekstraordinære effekter. Husholdninger omfatter i denne opgørelse også non-profit institutioner rettet mod husholdningerne, men deres finansielle opsparing er ganske lav., Udsvingene i husholdningernes finansielle opsparing i de senere år er lidt mere afdæmpede, når man ser på de korrigerede størrelser. De ekstraordinære forhold betyder, at der registreres et fald i husholdningernes opsparing. Omlægningen af beskatningen af kapitalpensioner bestod i, at husholdningerne kunne opnå en rabat ved at afregne skatten nu i stedet for at afvente udbetalingen af pensionen. Det betyder, at der i sektorregnskaberne registreres et fald i husholdningernes pensionsformue svarende til den fremskyndede skattebetaling. Samlet set er husholdningerne bedre stillet efter omlægningen, fordi faldet i pensionsformuen, på grund af rabatten, er mindre end den skat, der ellers skulle have været betalt ved udbetalingen af pensionen., Sædvanlige udsving, Udviklingen i husholdningernes finansielle opsparing påvirkes også af forhold, der ikke har ekstraordinær karakter. Fx påvirkes opsparingen af udviklingen i udbetalte udbytter og - især - udviklingen i den skat, husholdningerne betaler af afkastet af deres skattebegunstigede pensionsopsparing - den såkaldte PAL-skat. I år med store kursstigninger på aktier skal der betales en høj PAL-skat. Da den værdiforøgelse af aktierne, der følger af kursstigningerne, ikke indgår i sektorregnskabernes indkomstopgørelse, betyder det, at husholdningerne har mindre til rådighed til finansiel opsparing. , Kursændringer på aktier, herunder aktier i pensionsordninger, fører naturligvis til ændring i husholdningernes finansielle formue. Men i sektorregnskaberne registreres ændringen gennem omvurderinger/kursreguleringer, der opgøres i de finansielle konti og ikke gennem den finansielle opsparing (fordringserhvervelse, netto). , Sektorernes fordringserhvervelse, netto,  , Året,  , 2014, 2015,  , 2014, 2015,  , 3. kvt. , 4. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , løbende priser, mia. kr., Fordringserhvervelse, netto,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt , 149,6, 139,2,  , 49,0, 41,4, 28,2, 32,0, 43,5, 35,6, Ikke-finansielle selskaber, 110,4, 63,4,  , 44,3, 48,5, 9,1, -9,2, 32,2, 31,2, Finansielle selskaber, 52,0, 18,3,  , 11,9, 9,1, -3,8, 8,8, 8,2, 5,1, Offentlig forvaltning og service, 28,5, -41,1,  , 11,2, 11,2, -20,8, -7,3, -9,1, -3,9, Husholdninger mv., -41,3, 98,6,  , -18,4, -27,3, 43,6, 39,6, 12,2, 3,2, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdningerne mv., sæsonkorrigerede værdier,  ,  , Året,  , 2014, 2015,  ,  , 2014, 2015,  , 3. kvt. , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  ,  , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 943, 1, 019,2,  , 232,3, 240,4, 255,5, 257,8, 250,7, 255,1, 2, Forbrugsudgift, 926,5, 951,8,  , 231,8, 234,8, 236,2, 237,3, 238,5, 239,8, 3, Korr. for ændr. i pensionskassereserver, 26,3, 84,4,  , 5,1, 3,0, 20,9, 27,0, 18,2, 18,2, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 42,7, 151,8,  , 5,6, 8,7, 40,3, 47,5, 30,4, 33,6,  ,  , real vækst i pct. i forhold til kvartalet før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 1,5, 7,5,  , -0,8, 2,3, 8,2, -0,1, -3,0, 0,8, 6, Forbrugsudgift, 0,5, 2,1,  , 0,2, 0,6, 0,9, 0,0, 0,6, 0,3,  ,  , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 4,4, 13,8,  , 2,3, 3,6, 14,6, 16,7, 11,3, 12,3, Kvartalsvise sektorregnskaber 4. kvt. 2015, 31. marts 2016 - Nr. 156, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvise sektorregnskaber, Kontakt, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, De kvartalsvise sektorregnskabers vigtigste kilder er - ud over de årlige sektorregnskaber - regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, det kvartalsvise nationalregnskab, momsstatistikken og den finansielle statistik. Sektorregnskaberne er konsistente med den opgørelse af det reviderede nationalregnskab. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20529

    Nyt

    NYT: Kvinder visiteres oftere til hjemmehjælp end mænd

    Hjemmehjælp 2018

    14. juni 2019, I 2018 var 10,3 pct. af alle borgere på 65+ år visiteret til hjemmehjælp i form af personlig pleje og/eller praktisk hjælp. Det svarer til 122.500 personer. Blandt kvinder på 65+ år var 12,9 pct. visiteret til hjemmehjælp, mens den tilsvarende andel for mænd var 7,3 pct. Forskellen på hjælpen til mænd og kvinder gjorde sig gældende i alle aldersgrupper. Den største forskel mellem kønnene var blandt personer, der udelukkende var visiterede til praktisk hjælp, altså hjælp til opgaver i hjemmet såsom rengøring, madlavning og tøjvask. Her blev 3,0 pct. af mændene visiteret til hjælp sammenlignet med 6,2 pct. af kvinderne. Omvendt udligner kønsforskellen sig for personer, der udelukkende blev visiteret til personlig pleje, hvor 1,2 pct. kvinder og 1,5 pct. mænd blev visiteret til hjælp. Personlig pleje dækker fx over hjælp til bad, toiletbesøg og påklædning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aed06, ., Mænd får flere hjemmehjælpstimer end kvinder, Som beskrevet ovenfor var en større andel af kvinder visiteret til hjemmehjælp. Blandt personer, der var visiteret til hjemmehjælp, fik mændene dog mere hjemmehjælp end kvinderne. I 2018 blev mændene på 65+ år gennemsnitligt visiteret til 3,7 timers hjemmehjælp om ugen sammenlignet med kvinderne, der blev visiteret til 3,2 timer om ugen. , Enlige kvinder visiteres oftere til hjemmehjælp, Opdeles andelen af hjemmehjælpsmodtagere på 65+ år i enlige og parfamilier, blev en større andel af de enlige visiteret til hjemmehjælp sammenlignet med personer, der bor med en partner. Blandt enlige var andelen af modtagere større blandt kvinder (21,6 pct.) end blandt mænd (16,4 pct.). Forskellen på kvinder og mænd gjorde sig gældende i alle aldersgrupper. Blandt par var der ingen forskel på andelen af hjælp til kvinder og mænd. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ligehi12, ., Samme antal modtagere af hjemmehjælp, men færre visiterede timer, Medregnes personer under 65 år, var i alt 145.400 visiteret til hjemmehjælp i 2018. Antallet af hjemmehjælpsmodtagere har været konstant siden 2015, hvor 146.000 var visiteret til hjemmehjælp. Antallet af visiterede timer er i samme periode faldet fra 542.500 timer i 2015 til 498.600 i 2018. Det svarer til, at en hjemmehjælpsmodtager i 2015 gennemsnitligt var visiteret til 3,7 timers hjælp om ugen, mens de i gennemsnit modtog 3,4 timers hjælp om ugen i 2018. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/aed06, og , www.statistikbanken.dk/aed022, ., Ændret registrering samt kommunal praksis, Faldet i antal visiterede timer kan skyldes, at kommunerne siden 2015 har tilbudt rehabiliteringsforløb, som skal gøre hjemmehjælpsmodtagerne mere selvhjulpne. Siden 2017 er flere kommuner også overgået til registrering i Fælles Sprog III, som kan påvirke, om ydelser defineres som hjemmesygepleje eller hjemmehjælp., Hjemmehjælp 2018, 14. juni 2019 - Nr. 225, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Hjemmehjælp, Kontakt, Vibeke Nordrum, , , tlf. 24 94 35 52, Sofie Biering-Sørensen, , , tlf. 21 19 91 35, Kilder og metode, I opgørelserne indgår der tal fra alle 98 kommuner, hvor kommunerne har godkendt deres indberetning om visiteret hjemmehjælp. Alle befolkningstal i artiklen er for ultimo det pågældende år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sociale ydelser til ældre, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/28911

    Nyt

    NYT: Danmark lever sikkert op til begge ØMU-kriterier

    ØMU-gæld og ØMU-saldo 2018 (oktober-version)

    4. oktober 2019, Danmark ligger solidt inden for ØMU-kriterierne for både saldo og gæld i 2018 ved årets anden ØMU-indberetning til EU-kommissionen. Der var overskud på de offentlige finanser i 2018, og samtidig udgjorde ØMU-gælden kun 34,2 pct. af BNP ved udgangen af 2018. ØMU-gælden og ØMU-saldoen er to vigtige nøgletal, der benyttes af EU til at vurdere, om medlemslandene opfylder kriterierne i EU-traktaten. De seneste fire års faldende ØMU-gæld skyldes især et fald i den statslige del af den offentlige gæld. Ifølge EU-traktatens ØMU-kriterier må ØMU-gælden ikke overstige 60 pct. af BNP, mens et underskud på den offentlige saldo ikke må være større end 3 pct. af BNP., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp3, ., ØMU-overskud på 0,6 pct. af BNP, Danmark havde et overskud på den offentlige saldo (ØMU-saldoen) på 12,4 mia. kr. i 2018 svarende til 0,6, pct. af BNP. I 2017 var der ligeledes et overskud på ØMU-saldoen på 1,4 pct. af BNP. Det lavere overskud i 2018 skyldes især, at , statens indtægter fra pensionsafkastskatten (PAL-skatten) faldt fra 32,3 mia. kr. i 2017 til 12,6 mia. kr. i 2018. , ØMU-gæld og ØMU-saldo,  , 2014, 2015, 2016, 2017, 2018,  , pct. af BNP, ØMU-gæld ved årets udgang, 44,3, 39,8, 37,2, 35,5, 34,2, Overskud på ØMU-saldo , 1,1, -1,3, -0,1, 1,4, 0,6,  , mia. kr., ØMU-gæld ved årets udgang, 877,1, 809,9, 781,2, 772,9, 759,3, Overskud på ØMU-saldo, 22,7, -27,1, -1,5, 31,6, 12,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp3, og , edp4, ., ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb, ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter i stat, kommuner og regioner samt sociale kasser og fonde. Dvs. kun de offentlige del, sektorers beholdninger af fordringer på sig selv eller andre offentlige delsektorer kan modregnes (fx statsobligationer)., ØMU-gælden opgøres ud fra et forsigtighedsprincip uden modregning for betydelige statslige finansielle aktiver. Oplysninger om disse store finansielle aktiver indgår dog som supplerende oplysninger i Danmarks ØMU-indberetning til EU-kommissionen. De pågældende aktiver havde ved udgangen af 2018 en værdi på i alt 211,1 , mia. kr., svarende til 9,5, pct. af BNP, i 2018., Hvor der i ØMU-gælden modregnes for de statslige fondes beholdning af statsobligationer, kan der ikke modregnes for deres beholdning af andre finansielle aktiver, der ved udgangen af 2018 udgjorde 1,7 mia. kr., og som især består af realkreditobligationer. , I ØMU-gælden kan der heller ikke modregnes for statens store finansielle aktiver i form af indestående i Danmarks Nationalbank, der udgjorde 111,7 mia. kr. ved udgangen af 2018., Hertil kommer, at en del af ØMU-gælden omfatter lån, som staten har optaget på vegne af statslige selskaber, fx inden for infrastruktur, med henblik på billigere finansiering. Disse genudlån til statslige selskaber udgjorde 97,7 mia. kr. ultimo 2018. Havde disse statslige selskaber i stedet optaget lån med statsgaranti, som giver lidt mindre attraktive lånevilkår, ville det ikke have påvirket ØMU-gælden. , ØMU-gælden og ØMU-saldoen er vigtige nøgletal, ØMU står for Den Økonomiske og Monetære Union, der er et EU-samarbejde om bl.a. den økonomiske politik , og den fælles valuta. , Både eurolande og ikke-eurolande er forpligtet til at overholde de fastsatte ØMU-kriterier. I EU's Stabilitets- og Vækstpagt er der angivet sanktions, muligheder, , hvis eurolandene overskrider disse kriterier. Derimod bliver lande uden for euroen ikke sanktioneret, hvis de overskrider kriterierne. Disse lande kan dog få EU-henstillinger om at reducere underskuddet og gælden., ØMU-saldoen er identisk med den nationalregnskabsbaserede offentlige saldo. , Frister for ØMU-indberetninger, Som led i EU's , procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, er der to årlige frister for indberetninger til EU-kommissionen af ØMU-saldoen og ØMU-gælden - 1. april og 1. oktober. I oktober bliver der således indberettet på grundlag af de i mellemtiden reviderede nationalregnskabstal for det offentlige. Tal for samtlige EU-lande publiceres af Danmarks Statistik 25. oktober 2019, umiddelbart efter Eurostats offentliggørelse., ØMU-gæld og ØMU-saldo 2018 (oktober-version), 4. oktober 2019 - Nr. 366, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: ØMU-gæld og ØMU-saldo, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/29396

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation