Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 61 - 70 af 1422

    NYT: Inflationen og kerneinflationen steg i juni

    Forbruger- og nettoprisindeks juni 2025

    Inflationen i Danmark , (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset), +1,9 %, juni 2024 - juni 2025, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +1,9 %, juni 2024 - juni 2025, Se tabel, Forbruger- og nettoprisindeks juni 2025, I juni steg det samlede forbrugerprisindeks med 1,9 pct. i forhold til samme måned året før. I maj var den tilsvarende stigning 1,6 pct. Det er produktgruppen , fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, , der bidrager mest til inflationen. Under nævnte produktgruppe er det særligt kød, der bidrager til inflationen i juni. Forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflationen) havde en årsstigning på 1,9 pct. i juni, hvilket primært skyldes prisstigninger på husleje. I maj havde kerneinflationen en årsstigning på 1,6 pct., Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, Især pakkerejser trak indekset op den seneste måned, Fra maj til juni steg forbrugerprisindekset med 0,2 pct. Isoleret set trak prisstigninger på især pakkerejser, kød og leje af sommerhus indekset op med 0,27 procentpoint. Modsat trak prisfald på bl.a. tøj, elektricitet og mobiltelefoner indekset ned med 0,24 procentpoint., Vækstbidrag for forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint,  , Maj - juni 2025,  ,  , Juni 2024 - juni 2025,  ,  , pct. ,  ,  ,  , pct., Månedlig ændring i,  ,  ,  , Årlig ændring i forbrugerprisindekset, Forbrugerprisindekset,  , 0,2,  , (inflation),  , 1,9,  , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point ,  ,  , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point , Største positive bidrag,  ,  ,  , Største positive bidrag,  ,  , Pakkerejser, 0,93, 0,14,  , Husleje, 21,08, 0,45, Kød, 2,52, 0,07,  , Kød, 2,52, 0,16, Leje af sommerhus, 0,58, 0,06,  , Ikke-alkoholiske drikkevarer, 1,63, 0,14, Største negative bidrag,  ,  ,  , Største negative bidrag,  ,  , Tøj, 3,59, -0,15,  , Elektricitet, 2,22, -0,09, Elektricitet, 2,22, -0,06,  , Restaurant- og cafebesøg, 2,64, -0,08, Mobiltelefoner, 0,50, -0,03,  , Nye biler, 2,16, -0,08, Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Cypern havde den laveste EU-harmoniserede inflation i maj, Danmarks EU-harmoniserede inflation lå på 1,8 pct. i juni. Tallene for juni er endnu ikke offentliggjort på europæisk niveau, men i maj faldt den EU-harmoniserede inflation samlet for de 27 EU-lande til 2,2 pct. fra 2,4 pct. i april. EU-landene med lavest EU-harmoniseret inflation i maj var Cypern med 0,4 pct., Frankrig med 0,6 pct., Irland med 1,4 pct. og Danmark med 1,5 pct. EU-landene med højst EU-harmoniseret inflation i maj var Rumænien med 5,4 pct., Estland med 4,6 pct. og Ungarn med 4,5 pct., Det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på en måde, der sikrer, at tallene er sammenlignelige på tværs af landene. Forskellen mellem det danske forbrugerprisindeks og HICP er, at udgifter til ejerboliger ikke indgår i HICP. Eurostat offentliggør de samlede inflationstal for de 27 EU-lande én gang månedligt. Tallene for juni udkommer 17. juli 2025. De kan ses på Eurostats hjemmeside: , Inflation in the euro area, og i Eurostats database: , Harmonised indices of consumer prices, ., Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP),  ,  , 2024, 2025, Ændring,  , Vægte , pr. januar , 2025, Juni, Maj, Juni, Maj - juni 2025, Maj 2024, - maj 2025, Juni 2024, - juni 2025,  ,  , indeks, 2015 = 100, pct., Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 118,5, 120,4, 120,7, 0,2, 1,6, 1,9, Fødevarer og ikke-alkoholiske,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , drikkevarer, 12,68, 130,5, 135,9, 137,3, 1,0, 5,2, 5,2, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,26, 132,9, 134,1, 134,1, 0,0, 0,2, 0,9, Beklædning og fodtøj, 4,59, 95,7, 98,6, 94,8, -3,9, -0,8, -0,9, Boligbenyttelse, el og varme, 29,48, 118,4, 120,8, 120,5, -0,2, 2,2, 1,8, Boligudstyr, ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , husholdningstjenester, 4,75, 102,1, 102,8, 103,1, 0,3, 0,4, 1,0, Sundhed, 3,00, 112,0, 114,5, 115,2, 0,6, 2,2, 2,9, Transport, 13,69, 119,6, 119,1, 119,7, 0,5, -0,6, 0,1, Kommunikation, 2,32, 84,0, 86,9, 86,0, -1,0, 2,0, 2,4, Fritid og kultur, 11,16, 114,9, 115,1, 116,6, 1,3, 0,0, 1,5, Uddannelse, 0,89, 130,4, 135,2, 135,2, 0,0, 3,7, 3,7, Restauranter og hoteller, 5,96, 134,6, 133,1, 135,8, 2,0, 0,5, 0,9, Andre varer og tjenester, 8,22, 120,1, 123,0, 123,1, 0,1, 2,4, 2,5, Varer, 49,03, 114,0, 115,6, 115,3, -0,3, 1,0, 1,1, Tjenester, 50,97, 121,8, 123,9, 124,9, 0,8, 2,1, 2,5, Forbrugerprisindeks,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ekskl. energi og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ikke-forarbejdede fødevarer, 87,80, 117,2, 119,1, 119,4, 0,3, 1,6, 1,9,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Nettoprisindeks i alt, •, 118,8, 120,7, 121,1, 0,3, 1,6, 1,9, HICP i alt, •, 118,8, 120,5, 120,9, 0,3, 1,5, 1,8, HICP-CT i alt, •, 118,1, 119,7, 120,1, 0,3, 1,4, 1,7, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, , , pris114, , , pris117, og , pris118, Inflationen i Danmark , (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset), +1,9 %, juni 2024 - juni 2025, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +1,9 %, juni 2024 - juni 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 10. juli 2025 - Nr. 217, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. august 2025, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50278

    Nyt

    NYT: Mindre fald i kvinders middellevetid

    Middellevetid 2020/2021

    Middellevetid 2020/2021, I 2020/2021 var middellevetiden 79,6 år for mænd og 83,4 år for kvinder. Det svarer til en stigning på 0,1 år for mænd og et fald på 0,2 år for kvinder siden seneste opgørelse. Middellevetiden beregnes på baggrund af de aldersspecifikke dødshyppigheder, som opgøres hen over de to forgangne kalenderår. Den nyeste beregning for 2020/2021 dækker derfor hele perioden, siden COVID-19 ramte landet. Danmarks Statistik kan imidlertid ikke afgøre, om COVID-19 har en effekt på udviklingen. I det store billede skal det i øvrigt bemærkes, at antallet af døde pr. 100.000, se , Nyt fra Danmarks statistik, 2022:41, , i de to seneste år ikke afviger meget fra de forudgående år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hisb7, Udviklingen i middellevetiden svinger lidt fra år til år, Selvom middelevetiden for kvinder er faldet siden sidste år, er kvinders middellevetid stadig 0,2 år højere i 2020/2021 sammenlignet med 2018/2019, som er seneste beregning, før COVID-19 kom til landet. Det er heller ikke første gang inden for de seneste ti år, at der er sket et fald i kvinders middellevetid. I beregningen for 2014/2015 faldt middellevetiden for kvinder også med 0,2 år sammenlignet med året før, og i beregningen for 2016/2017 var der ikke nogen udvikling siden det foregående år. Selvom der har været udsving, er middellevetiden for kvinder dog stadig steget 1,6 år de seneste ti år., Lavere vækst i kvinders middellevetid de seneste 30 år, Middellevetiden er steget stort set uafbrudt siden starten af 1990'erne. Væksten har dog været størst for mænd, og forskellen mellem mænd og kvinder er derfor også blevet reduceret fra 5,4 år i 1992 til de nuværende 3,8 år. Tallene for 2020/2021 afviger derfor ikke fra den generelle trend, da forskellen mellem mænd og kvinders middellevetid er blevet reduceret med 0,3 år siden 2019/2020 opgørelsen., Dødeligheden er faldet markant siden starten af 1990'erne, Den markante stigning i middellevetiden siden starten af 1990'erne skyldes, at de aldersspecifikke dødshyppigheder er faldet i løbet af de seneste 30 år. Det er særligt dødeligheden på de ældre alderstrin, som er faldet. I dag er dødeligheden blandt 75-årige mænd fx på niveau med dødeligheden blandt 68-årige mænd for 30 år siden. Den faldende dødelighed kan sandsynligvis tilskrives flere forskelle faktorer, som fx en generelt forbedret folkesundhed samt bedre behandlingsmuligheder i sundhedsvæsenet. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hisb8, Tolkning af middellevetid, Middellevetiden for 0-årige angiver det gennemsnitlige antal år, som en nyfødt vil leve under den forudsætning, at de nuværende aldersspecifikke dødshyppigheder holder sig konstante i fremtiden. Middellevetiden for 0-årige skal dog ikke ses som en forudsigelse af, hvor længe nyfødte i praksis vil leve. Middellevetiden er derimod udregnet under den forudsætning, at dødshyppighederne holder sig på det nuværende niveau i fremtiden, hvilket naturligvis ikke er en realistisk forudsætning., Dødeligheden har nemlig været faldende gennem mange år, og derfor er der tilsvarende også sket en stigning i middellevetiden blandt 0-årige de seneste mange år. Fortsætter denne tendens, vil et gennemsnitligt barn født i 2022 blive væsentligt ældre end de middellevetider for 0-årige, som er udregnet på grundlag af dødshyppighederne for perioden 2020/2021. Middellevetiden for 0-årige skal derfor blot ses som en indikator for befolkningens aktuelle dødelighed, og ikke en forudsigelse af, hvor længe nyfødte i praksis vil leve., Nyt fra Danmarks Statistik, 16. februar 2022 - Nr. 50, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregninger af middellevetid er udtræk fra det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/38326

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation