Søgeresultat

Privatlivspolitik

For mere information om, hvem de sociale medier deler dine personoplysninger med og hvor længe de opbevarer oplysninger om dig, henviser vi til mediernes privatlivspolitikker:

https://www.dst.dk/da/OmDS/om-hjemmesiden/privatlivspolitik

Fravær – forberedelse

I december måned modtager nye indberettere til fraværsstatistikken et brev med information om forberedelse til indberetning af fraværsoplysninger for det følgende år.

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/fravaer/fravaer-forberedelse

Privatlivspolitik

For mere information om, hvem de sociale medier deler dine personoplysninger med og hvor længe de opbevarer oplysninger om dig, henviser vi til mediernes privatlivspolitikker:

https://www.dst.dk/da/OmDS/om-hjemmesiden/privatlivspolitik?_id=DC3D8BA7CD574D24B8A2C07CAD436925&_z=z

LS01: Ledige stillinger

branche, enhed og størrelse
2010-2024 (-)

https://www.statistikbanken.dk/LS01

Statistikbanktabel

NYT: Lille stigning i andelen af ledige stillinger i EU

Ledige stillinger, europæisk 3. kvt. 2015

Ledige stillinger, europæisk 3. kvt. 2015, Samlet set steg andelen af ledige stillinger i den private sektor i EU med 0,1 procentpoint fra tredje kvartal 2014 til tredje kvartal 2015. Danmark havde i samme periode en stigning i andelen af ledige stillinger på 0,2 procentpoint. Selv om stigningen var lidt større i Danmark end i resten af EU, var andelen af ledige stillinger i Danmark på 1,6 pct. i tredje kvartal stadig lavere end i EU som helhed, hvor andelen af ledige stillinger var på 1,8 pct. Andelen opgøres som antallet af ledige stillinger i forhold til summen af ledige og besatte stillinger., Stigning i andelen af ledige stillinger i langt de fleste EU-lande, Tjekkiet var det land i EU, hvor andelen af ledige stillinger steg mest siden samme kvartal året før, nemlig med 1,2 procentpoint. Herefter kommer Ungarn, Cypern og Malta alle med en stigning i andel ledige stillinger på 0,4 procentpoint. De eneste to EU-lande, som havde en tilbagegang i andelen af ledige stillinger i samme periode, var Grækenland med 0,5 procentpoint og Tyskland med 0,1 procentpoint. Derudover faldt andelen af ledige stillinger med 0,4 procentpoint i Norge., Størst andel ledige stillinger i Belgien i tredje kvartal 2015, Med en andel ledige stillinger på 3,3 pct. havde Belgien EU's højeste andel ledige stillinger i tredje kvartal. Udover Belgien havde seks EU-lande en højere andel ledige stillinger end EU som helhed, hvor andelen af ledige stillinger var på 1,8 pct. Letland havde EU's laveste andel ledige stillinger med 0,3 pct., Ledige stillinger og andel ledige stillinger i den private sektor i Europa,  , Ledige stillinger, Andel ledige stillinger,  , 2014, 2015, 2014, 2015, Årlig ændring,  , 3. kvt. , 3. kvt. , 3. kvt. , 3. kvt. ,  ,  , antal, pct., procentpoint, EU 28, …, …, 1,7, 1,8, 0,1, Belgien, 67, 617, 73, 909, 3,0, 3,3, 0,3, Bulgarien, 7, 516, 8, 443, 0,5, 0,5, 0,0, Cypern, 982, 1, 808, 0,4, 0,8, 0,4, Danmark, 22, 330, 26, 532, 1,4, 1,6, 0,2, Estland, …, …, 1,5, 1,5, 0,0, Finland, …, …, …, 1,0, …, Frankrig, 1, …, …, 0,5, 0,6, 0,1, Grækenland, 14, 712, 9, 975, 1,4, 0,9, -0,5, Irland, …, …, 0,8, 1,1, 0,3, Italien, 1, …, …, 0,5, 0,6, 0,1, Kroatien, …, …, 0,7, 0,8, 0,1, Letland, 1, 876, 1, 969, 0,3, 0,3, 0,0, Litauen, 8, 993, 10, 820, 1,1, 1,3, 0,2, Luxembourg, 3, 163, 4, 253, 1,1, 1,4, 0,3, Malta, 1, …, …, 2,6, 3,0, 0,4, Nederlandene, 86, 010, 101, 166, 1,7, 1,9, 0,2, Polen, 52, 589, 64, 771, 0,6, 0,7, 0,1, Portugal, …, …, …, …, …, Rumænien, 23, 050, 31, 458, 0,7, 0,9, 0,2, Slovakiet, 7, 580, 8, 918, 0,6, 0,7, 0,1, Slovenien, 7, 661, …, 1,5, …, …, Spanien, 34, 174, 34, 914, 0,4, 0,4, 0,0, Storbritannien, 512, 000, 545, 000, 2,6, 2,7, 0,1, Sverige, 38, 576, 47, 287, 1,5, 1,8, 0,3, Tjekkiet, 51, 162, 89, 168, 1,7, 2,9, 1,2, Tyskland, 848, 490, 837, 841, 3,1, 3,0, -0,1, Ungarn, 23, 292, 31, 340, 1,2, 1,6, 0,4, Østrig, 56, 356, 59, 654, 2,1, 2,2, 0,1, Norge, 2, 31, 700, 26, 300, 2,0, 1,6, -0,4, Anm.: Enkelte lande har valgt ikke at offentliggøre det faktiske antal ledige stillinger, fordi usikkerheden i det faktiske antal ledige stillinger er vurderet for stor til at kunne offentliggøres., Den private sektor består af arbejdssteder, der tilhører branchehovedafdeling B til N (defineret ved NACE Rev. 2)., 1, Frankrig, Italien og Malta offentliggør kun data for arbejdssteder med over ti ansatte. , 2, Norge er ikke medlem af EU, men samarbejder tæt med EU gennem EØS-samarbejdet og leverer i den sammenhæng data til den fælles europæiske kvartalsstatistik over ledige stillinger., Nyt fra Danmarks Statistik, 8. januar 2016 - Nr. 9, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Henriette Rosenstrøm, , , tlf. , Kilder og metode, Statistikken dækker tilnærmelsesvist den private sektor, idet statistikken dækker de fleste brancher, som domineres af private virksomheder. Der indsamles dog ikke data for landbrug, skovbrug og fiskeri samt kultur, fritid og anden service. Andelen af ledige stillinger opgøres som antallet af ledige stillinger i forhold til summen af ledige og besatte stillinger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ledige stillinger, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20610

Nyt

NYT: Industrien køber varer og tjenester for 379 mia. kr.

Industriens køb af varer og tjenester 2014

Industriens køb af varer og tjenester 2014, Danske industrivirksomheder købte i 2014 varer for 285 mia. kr., hvilket svarer til 44 pct. af industrivirksomhedernes omsætning. Derudover købte de emballage for 11 mia. (2 pct. af omsætningen), mens de købte tjenesteydelser for 82 mia. (13 pct. af omsætningen)., Industrien køber olie, mælk og svin for 75 mia. kr., De mest købte varer var råolie, mælk og levende svin. Industriens største branchegruppe, , føde-, drikke- og tobaksvareindustri, , købte varer for 63 pct. af omsætningen. , Kemisk industri og olieraffinaderier mv., havde det største relative varekøb med 71 pct. af omsætningen, mens , råstofindvinding, (3 pct.) og , medicinalindustri, (9 pct.) havde de mindste varekøb målt som andel af omsætningen., Industriens ti mest købte varer. 2014, Vare, Køb i alt, Andel af, omsætning ,  , mio. kr., pct., Råolie, 36, 274, 5,6, Mælk, ikke koncentreret eller sødet, 1-6 pct. fedt, 21, 428, 3,3, Levende svin, 17, 743, 2,7, Andre varer af jern og stål, 4, 574, 0,7, Transmissionsaksler og krumtappe; lejehuse og aksellejer; , tandhjulsudvekslinger og friktionsgear mv., 4, 379, 0,7, Jern- og stålkonstruktioner, 4, 252, 0,7, Fisk, fersk eller kølet, undtagen filet og andet fiskekød , 3, 217, 0,5, Middelsvære- og tunge olier, brændselsolier, smøreolier mv., 2, 756, 0,4, Halvfabrikata af jern og ulegeret stål, 2, 557, 0,4, Elektroniske integrerede kredsløb og mikrokredsløb, 2, 155, 0,3, Tjenestekøbet var størst i medicinalindustrien, Medicinalindustrien købte tjenester for 28 pct. af omsætningen, mens gennemsnittet for industrien var 13 pct. Ud over restkategorien , andre tjenester, udgjorde , transport, og , produktionsrelaterede tjenester, de største andele af det samlede tjenestekøb. , Produktionsrelaterede tjenester, er bl.a. montage og produktudvikling., Fødevareindustrien køber mest emballage, Branchegruppen , føde-, drikke- og tobaksvareindustri, købte emballage for 5 pct. af omsætningen, hvilket var langt den største andel blandt branchegrupperne. Føde-, drikke og tobaksvareindustrien står således for 68 pct. af industriens samlede emballagekøb. For industrien som helhed udgjorde emballagekøbet kun 2 pct. af omsætningen. Der blev købt mest emballage af , plast, , der udgjorde 35 pct. af industriens samlede emballagekøb, samt , papir og pap, , der udgjorde 32 pct., Industriens køb af varer, emballage og tjenester. 2014, Hovedbranche, Varer, Emballage, Tjenester,  , Varer, Emballage, Tjenester,  , mia. kr.,  , andel af omsætning i pct., Råstofindvinding og industri i alt, 285,2, 11,1, 82,2,  , 43,8, 1,7, 12,6, Råstofindvinding, 0,9, 0,1, 2,7,  , 3,3, 0,2, 9,4, Industri, 284,2, 11,1, 79,5,  , 45,6, 1,8, 12,8, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 105,7, 7,5, 16,3,  , 62,7, 4,5, 9,6, Tekstil- og læderindustri, 2,2, 0,0, 0,6,  , 52,3, 0,8, 13,8, Træ- og papirindustri, trykkerier, 7,6, 0,2, 2,0,  , 40,1, 1,3, 10,3, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 51,6, 0,8, 4,6,  , 71,0, 1,0, 6,4, Medicinalindustri, 7,0, 0,6, 21,7,  , 9,1, 0,7, 28,2, Plast-, glas- og betonindustri, 12,8, 0,6, 6,2,  , 31,0, 1,5, 15,0, Metalindustri, 15,5, 0,2, 3,0,  , 45,5, 0,6, 8,9, Elektronikindustri, 8,6, 0,1, 2,7,  , 33,6, 0,5, 10,8, Fremstilling af elektrisk udstyr, 8,8, 0,1, 1,6,  , 56,3, 0,5, 10,6, Maskinindustri, 53,7, 0,6, 12,4,  , 47,4, 0,5, 11,0, Transportmiddelindustri, 3,4, 0,0, 0,6,  , 47,6, 0,4, 8,8, Møbler og anden industri mv., 7,4, 0,3, 7,7,  , 16,4, 0,7, 17,2, Nyt fra Danmarks Statistik, 17. marts 2016 - Nr. 130, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Statistikken dækker virksomheder inden for industri og råstofindvinding med mindst 50 ansatte. Disse virksomheder står for ca. 75 pct. af den samlede omsætning i alle virksomheder inden for industri og råstofindvinding. Omsætningsoplysningerne stammer fra regnskabsstatistikken. Varegrupperne i figuren er baseret på den Kombinerede Nomenklaturs 2-cifrede varekapitler. Den mere detaljerede vareopdeling i tabellen er baseret på 6-cifrede varekoder dannet ud fra den Kombinerede Nomenklatur., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens køb af varer og tjenester, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21577

Nyt

NYT: Industriens konjunkturindikator falder igen

Konjunkturbarometer for industri maj 2017

Konjunkturbarometer for industri maj 2017, Ikke så snart industriens sammensatte konjunkturindikator kom i plus i april, er den nu igen negativ med minus 5 i maj, og altså faldet fra plus 1 i april. Bagved ligger markante fald i både ordrebeholdningen og produktionsforventningerne. Hvorvidt den stigende trend igennem 2015 og 2016 er brudt, er det for tidligt at sige. Især branchegruppen , fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, (fx medicin og fødevarer) oplever tilbagegang., Fald i produktionsforventningerne og ordrebeholdningen, De sæsonkorrigerede produktionsforventninger er faldet fra 18 i april til 7 i maj, og i ikke-sæsonkorrigerede tal er vurderingen af ordrebeholdningen gået tilbage fra minus 7 i april til minus 12 i maj. , Sammensat konjunkturindikator for industri og dens tre komponenter, Nettotal,  , Færdig-, varelagre, 1, Samlet, ordrebeholdning,  , Produktions-, forventninger, Sammensat, konjunkturindikator,  ,  , ikke-sæsonkorrigeret,  , sæsonkorrigeret, 2016, Maj, 11, -26, 14, -8,  , December, 7, -19, 20, -2, 2017, Januar, 10, -22, 20, -4,  , Februar, 11, -17, 20, -3,  , Marts, 9, -10, 16, -1,  , April, 9, -7, 18, 1,  , Maj, 10, -12, 7, -5, 1, Færdigvarelagre, der er vurderet som værende for store, påvirker den sammensatte konjunkturindikator i negativ retning., Udvikling i produktionsforventningerne er markante, I ikke-sæsonkorrigerede tal er industriens produktionsforventninger samlet set faldet fra 16 i maj sidste år til 8 i maj i år. I de enkelte sektorer ses der markante ændringer i forhold til maj sidste år. , Medicinalindustrien, er faldet fra nettotallet 81 til nul. , Føde-, drikke- og tobaks-vareindustrien, er faldet fra minus 18 til minus 36 og , elektronikindustrien, er faldet fra 51 til 35. Omvendt er , metalindustrien, steget fra 7 til 32, , fremstilling af elektronisk udstyr, er steget fra 8 til 26 og , kemisk industri, er steget fra minus 2 til 11., Produktionsforventninger for branchegrupper i industrien, ikke-sæsonkorrigeret,  , 2016, 2017, Nettotal, Maj, Dec., Jan., Feb., Mar., Apr., Maj, Industri, i alt, 16, 14, 23, 24, 20, 26, 8, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, -18, 5, 10, 2, -32, -15, -36, Tekstil- og læderindustri, 18, 35, 41, 46, 2, 32, 18, Træ- og papirindustri, trykkerier, 22, -2, 2, -3, 37, 45, 27, Kemisk industri, -2, 7, 12, 25, 14, 4, 11, Medicinalindustri, 81, 82, 74, 74, 80, 83, 0, Plast-, glas- og betonindustri, 13, -19, 4, 21, 18, 17, 22, Metalindustri, 7, -5, 13, 17, 17, 28, 32, Elektronikindustri, 51, 28, 25, 23, 25, 46, 35, Fremst. af elektrisk udstyr, 8, 15, 21, 30, 24, 37, 26, Maskinindustri, 15, 8, 32, 28, 29, 22, 11, Transportmiddelindustri, 1, 17, 33, 26, 3, 28, 7, Møbel og anden industri mv., 8, 18, 11, 16, 18, 24, 9, Positive forventninger til beskæftigelsen, Opgjort i ikke-sæsonkorrigerede tal er der positive forventninger til beskæftigelsen både i den samlede industri og i branchegrupperne. I produktionsforventningerne ligger fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder (fx fødevarer og medicin) meget negativt som den eneste branchegruppe., Nyt fra Danmarks Statistik, 30. maj 2017 - Nr. 225, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Bo Eriksen, , , tlf. 61 50 41 27, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver positiv og negativ udvikling., Brancherne i industri er grupperet i fire hovedsektorer ud fra, hvilke produkter der fremstilles. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital som maskiner og transportmidler. Mellemprodukter er materialer, som andre industrier eller erhverv videreforarbejder, fx råstoffer og kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer., Kun tidsserier, der udviser en klar sæsoneffekt, er korrigeret for sæsonudsving., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/22998

Nyt

NYT: COVID-19 gav dyk i salg til økologisk foodservice

Salg af økologiske varer til foodservice 2020

Salg af økologiske varer til foodservice 2020, Salget af økologiske føde- og drikkevarer til foodservice faldt 20 pct. fra 2.527 mio. kr. i 2019 til 2.018 mio. kr. i 2020 Det samlede salg af føde- og drikkevarer faldt lidt mere, nemlig 22 pct. fra 21,6 mia. kr. i 2019 til 16,8 mia. kr. i 2020. Den delvise nedlukning af restauranter og kantiner i 2020 som følge af COVID-19, må antages at være hovedårsagen til denne udvikling., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko7, Økologiske varer bevarede markedsandel, De økologiske varers andel af det samlede salg til foodservice udgjorde 12 pct. i 2020, hvilket var på samme niveau som i 2019. Økologiske varers andel af foodservice i alt var næsten på niveau med , økologiske varers andel af detailomsætningen, , der var på 13 pct. , De økologiske kolonialvarer, var den største varegruppe med 37 pct. af det samlede salg af økologiske varer til foodservice. Næststørste varegruppe var , mejerivarer, med 31 pct. Der er kun sket mindre forskydninger mellem varegrupperne fra 2019 til 2020. , Offentlige køkkener står for næsten halvdelen af det økologiske marked, Den offentlige sektor aftog en forholdsvis høj andel - 48 pct. - af salget af økologiske varer til foodservice i 2020. Det var omtrent dobbelt så højt, som sektorens andel af alle føde- og drikkevarer til foodservice, her var andelen på 21 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko8, Mindre fremgang i spisesteder med et økologiske spisemærke, Ifølge Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri steg antallet af spisesteder med , Det Økologiske Spisemærke, med 6 pct. fra 3.175 i 2019 til 3.378 i 2020 (ultimo året). Det er en opbremsning fra tidligere års stærkere vækst, fx var stigningen på 20 pct. i 2018-2019 (ultimo året). Stigningstaksten i bronze-, sølv- og guldmærker er omtrent ens. Udviklingen viser således både flere køkkener med Det Økologiske Spisemærke og samtidigt et mere intensivt økologisk forbrug i køkkener, der skifter fra fx bronze- til sølv- eller guldmærke. , Salg af økologiske føde- og drikkevarer til foodservice - efter varegrupper,  , 2019, 2020*, 2019, 2020*,  , mio. kr., pct., I alt, 2, 527, 2, 018, 100, 100, Mejeri, 766, 630, 30, 31, Kolonial, 924, 744, 37, 37, Frugt og grønt, 434, 339, 17, 17, Frost, 293, 217, 12, 11, Kød, fjerkræ og fisk, 111, 87, 4, 4, Frugt og grønt inkl. frost, 493, 390, 20, 19, Kød, fjerkræ og fisk inkl. frost, 173, 138, 7, 7, Anm.: Tallene viser fødevareleverandørers salg, dvs. grossistpriser ekskl. moms. Det samlede salg er mere sikkert end salget fordelt på varegrupper. , * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko7, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice - efter kundegrupper. 2020*,  , Økologiske varer, Alle varer,  , mio. kr., pct., mio. kr., pct., I alt, 2, 018, 100, 16, 823, 100, Offentlige institutioner, 827, 41, 2, 907, 17, Kantiner på offentlige arbejdspladser, 136, 7, 661, 4, Kantiner på private arbejdspladser, 351, 17, 2, 188, 13, Hoteller, restauranter, caféer o.l., 569, 28, 8, 304, 49, Andet (fx diner transportable, take-away), 135, 7, 2, 763, 16, Offentlig sektor i alt, 963, 48, 3, 568, 21, Privat sektor i alt, 1, 055, 52, 13, 256, 79, Anm.: Ved kundegrupper forstås den institution, virksomhed m.m. hvor maden serveres. , Offentlige institutioner: Hospitaler, børnehaver, uddannelse o.l. Andet: event-catering, diner transportable, take-away mv. , Det samlede salg er mere sikkert end salget fordelt på kundegrupper. , * Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko8, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revidering af tal for 2018 og 2019, Resultater for 2018 og 2019 er reviderede på baggrund af fejl i dataleverancerne til Danmarks Statistik. Det samlede salg af økologiske varer til foodservice er således nedjusteret med 3 pct. i både 2018 og 2019. De rettede tal fremgår af nærværende opgørelse og i , statistikbanken.dk/oeko7, og, /, oeko8, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 10. september 2021 - Nr. 324, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kurt-Kristian Bech, , , tlf. 51 16 91 99, Kilder og metode, Der er en vis usikkerhed knyttet til resultaterne, da ikke alle virksomheder kender den økologiske omsætning præcist. Salget fordelt på kundegrupper er baseret på skøn fra virksomhederne. Tal for seneste periode er foreløbige frem til næste offentliggørelse. Fødevarestyrelsens økologiske spisemærke viser andelen af økologiske indkøbte føde- og drikkevarer: guld (90-100 pct.), sølv (60-90 pct.) og bronze (30-60 pct.). Antal spisemærker siger ikke noget om størrelsen af spisestederne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31963

Nyt

NYT: Økonomisk fremgang i alle landsdele før COVID-19

Regionale regnskaber 2019

Regionale regnskaber 2019, De seneste tre års vækst i dansk økonomi var bredt funderet i hele landet, før COVID-19 gjorde sit indtog i Danmark. I perioden 2017-2019 oplevede alle landsdele en pæn fremgang i bruttonationalproduktet (BNP). Højest var væksten i Københavns Omegn, hvor BNP i gennemsnit steg med 3,8 pct. årligt. I landsdelene Byen København, Nordsjælland, Vest- og Sydsjælland, Østjylland og Vestjylland var den gennemsnitlige årlige BNP-vækst omkring 3,0 pct. I de øvrige landsdele lå de tilsvarende vækstrater mellem 1,0 og 2,0 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrhp, og , nrbb10, Også vækst i beskæftigelsen, Beskæftigelsen er også vokset de seneste tre år. Byen København og Østjylland havde den højeste vækst i beskæftigelsen på ca. 2,0 pct. i gennemsnit pr. år. Den eneste landsdel, der ikke oplevede en fremgang i beskæftigelsen er Bornholm, som også er den landsdel, hvor BNP-væksten var lavest., Væksten drives af industri samt handel og transport, Væksten i det danske BNP var overvejende drevet af den økonomiske aktivitet i brancherne , industri, og , handel og transport mv., Det var dog forskelligt fra landsdel til landsdel, hvilke brancher, der bidrog mest til væksten. I Byen København, Østsjælland og Sydjylland bidrog branchen , handel og transport mv., mest til væksten. I Københavns omegn, Nordsjælland, Vest- og Sydsjælland, Fyn, Vestjylland og Nordjylland var det derimod industrien, der bidrog mest til væksten. , Regionale forskelle i branchestruktur, De regionale forskelle på hvilke brancher, der driver væksten lokalt, kan tilskrives de regionale forskelle i branchesammensætningen, og hvor høj væksten har været lokalt i de enkelte brancher. I Byen København udgjorde branchen , industri, kun 3,3 pct. af landsdelens samlede bruttoværditilvækst, mens , handel og transport mv., udgjorde 22,3 pct. Anderledes forholdt det sig i Københavns omegn og Vestjylland, hvor industrien fyldte mest og udgjorde 23,1 pct. af den lokale bruttoværditilvækst., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrbp10, En større og større del af BNP skabes i København, Siden 2009 er BNP i landsdelene Byen København og Københavns omegn vokset mere end i resten af landet. For ti år siden udgjorde BNP i de to landsdele hhv. 16,8 og 13,2 pct. af Danmarks BNP. I 2019 var andelene vokset til hhv. 18,7 og 14,9 pct. Den øgede koncentration af den økonomiske aktivitet omkring de store byer er et udtryk for urbanisering, hvor indbyggere og virksomheder i større og større grad samler sig i de store byer. , Første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2019, Dette er den første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2019. Tidligere offentliggjorte tal for 2017 og 2018 er blevet revideret. Denne opgørelse er i overensstemmelse med , Nationalregnskabets september-version 2019, , som blev offentliggjort 30. september 2020, og som indeholder endelige nationalregnskabstal til og med 2017 samt foreløbige opgørelser for 2018 og 2019.  , Nyt fra Danmarks Statistik, 16. december 2020 - Nr. 472, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, De regionale regnskaber omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre natio-nalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32156

Nyt

NYT: Varmepumper vinder fortsat frem

Bygningsopgørelse 1. januar 2021

Bygningsopgørelse 1. januar 2021, Bygningsopgørelsen pr. 1. januar 2021 viser, at der samlet var 531 mio. m, 2, opvarmet bygningsareal i Danmark, en stigning på 4,5 mio. m, 2, i forhold til året før. I 2021 er 23,9 mio. m, 2, opvarmet af varmepumper, hvilket er en stigning på 3 mio. m, 2, siden 2020. Dermed bliver 4,5 pct. af det opvarmede areal nu opvarmet af varmepumper. Denne offentliggørelse introducerer også en mere detaljeret opdeling af bygninger vedrørende anvendelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygb40, Fjernvarme er den mest benyttede opvarmningsform, F, jernvarme, er den mest benyttede opvarmningsform 1. januar 2021 og benyttes i 55,0 pct. af de opvarmede arealer. C, entralvarme med naturgas, benyttes i 17,9 pct., mens , centralvarme med olie, benyttes i 10,3 pct. Ser man på udviklingen de sidste fem år fra 2016 til 2021, så er varmepumper gået fra at opvarme 2,4 pct. til 4,5 pct. af det opvarmede areal. mens, fjernvarme, er gået fra at opvarme 52,7 pct. af det samlede opvarmede areal til 55,0 pct. Der er størst tilbagegang for , centralvarme med oliefyr, , der er gået fra at opvarme 13,8 pct. til 10,3 pct. af det opvarmede areal., Nye opdelinger af bygninger, Denne offentliggørelse af bygningsopgørelsen indeholder nye opdelinger vedrørende anvendelse af bygningerne. Dermed kan man få en finere opdeling af de forskellige kategorier i bygningsopgørelsen. For eksempel er etagearealet i kategorien , bygninger til kontor, handel og lager herunder offentlig administration, blevet opdelt i seks undergrupper. Det ses, at , lagerbygninger, fylder 35 mio. m, 2, , efterfulgt af , bygninger til kontor, med 21 mio. m, 2, og , bygninger til handel og butik, med 14 mio. m, 2, . Af andre kategorier, der har fået en finere opdeling kan nævnes landbrugsbygninger og industribygninger. Hidtil har bygningsopgørelsen været opdelt på 27 anvendelseskategorier, hvilket nu er udvidet til 104 kategorier. Den fulde opgørelse kan ses i statistikbanken (, www.statistikbanken.dk/bygb70, )., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygb70, Det samlede bygningsareal fordelt på bygningens anvendelse. 1. januar,  , Bygningsareal, i alt, Heraf:,  ,  , Helårs-, beboelse,  , Avls- , og , drifts-, bygninger, Fabrikker, og, værk-, steder, Kontor, , handel og, admini, stration, Institutioner, og , kulturelle, formål, Sommer-, huse,  ,  , mio. m, 2, 1986, 566,4, 293,8, 121,7, 41,7, 43,5, 32,9, 11,3, 1991, 606,1, 308,2, 127,4, 47,3, 51,3, 35,1, 12,1, 1996, 629,1, 317,0, 130,9, 49,9, 54,8, 36,9, 12,8, 2001, 653,0, 329,3, 130,8, 52,9, 58,9, 39,2, 13,5, 2006, 686,8, 344,5, 134,6, 55,3, 64,9, 41,7, 14,9, 2011, 778,8, 362,5, 137,6, 55,9, 71,8, 41,2, 16,7, 2016, 802,8, 374,8, 136,7, 55,5, 75,8, 43,3, 17,6, 2017, 808,1, 377,8, 136,7, 55,4, 76,7, 43,7, 17,7, 2018, 808,8, 378,6, 136,7, 50,8, 81,1, 43,6, 17,8, 2019, 813,7, 381,9, 134,0, 44,8, 88,4, 44,4, 18,0, 2020, 820,5, 386,4, 125,5, 43,2, 91,9, 44,7, 18,2, 2021, 826,4, 390,7, 122,7, 42,7, 93,2, 44,8, 18,3,  , andel i pct., 2021, 100,0, 47,3, 14,8, 5,2, 11,3, 5,4, 2,2, Anm.: Fra og med opgørelsen 1. januar 2011 er garager, carporte og udhuse (småbygninger) medtaget. Bygningsarealet er summen af etageareal og kælderareal. Restkategorien uoplyst/under opførelsel regnes ikke med i tabellens total., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygb34, Opvarmet areal efter opvarmningsform. 1. januar,  , Opvarmet, areal i alt, Heraf,  ,  , Fjernvarme,  , Centralvarme, m. olie o.l., Centralvarme, m. naturgas, Elektricitets-, opvarmning, Varme-, pumper, Anden op-, varmning,  , mio. m, 2, 1986, 369,3, 122,1, 189,5, 5,5, 23,6, -, 28,6, 1991, 403,0, 155,7, 150,9, 36,3, 31,2, -, 28,9, 1996, 420,3, 185,1, 120,0, 56,4, 33,3, -, 25,5, 2001, 442,9, 210,4, 104,8, 70,3, 33,3, -, 24,1, 2006, 470,5, 232,1, 97,0, 81,3, 33,7, -, 26,4, 2011, 494,8, 250,5, 85,7, 91,5, 33,9, 5,3, 27,9, 2016, 510,5, 268,9, 70,4, 94,3, 33,8, 12,3, 30,8, 2017, 514,0, 273,5, 67,7, 93,9, 33,6, 13,8, 31,4, 2018, 518,4, 277,9, 65,0, 94,0, 33,4, 15,7, 32,4, 2019, 522,1, 282,0, 61,8, 94,4, 33,2, 17,9, 32,9, 2020, 526,9, 287,4, 57,3, 95,5, 32,8, 20,9, 33,0, 2021, 531,4, 292,0, 54,8, 95,3, 32,5, 23,9, 32,8,  , andel i pct., 2021, 100,0, 55,0, 10,3, 17,9, 6,1, 4,5, 6,2, Anm.: Indtil 2011 indgår varmepumper i , anden opvarmning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygb40, Nyt fra Danmarks Statistik, 24. marts 2021 - Nr. 103, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Paul Lubson, , , tlf. , Kilder og metode, Opgørelsen over bygningsbestanden er foretaget ved udtræk fra Bygnings- og Boligregistret (BBR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bygningsopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32667

Nyt