Søgeresultat

NYT: Lav vækst i dansk økonomi uden medicinalindustri

Nationalregnskab (år) 2021-2024 juni-version

Nationalregnskab (år) 2021-2024 juni-version, Væksten i dansk økonomi målt ved BNP var i 2024 3,5 pct., viser den nyeste beregning af nationalregnskabet. De opdaterede nationalregnskabstal for årene 2021 til 2024 viser fortsat, at dansk økonomi har været i fremgang, men at væksten er lavere end tidligere vurderet. Den samlede BNP-vækst for årene 2021-2024 er nu beregnet til 11,4 pct. mod tidligere 15,9 pct. Især for årene 2022 og 2023 er væksten nedjusteret i forhold til den seneste offentliggørelse. Væksten for 2022 er nedjusteret fra 1,5 til 0,4 pct., og for 2023 er væksten nedjusteret fra 2,5 til 0,6 pct. Industrien - og især medicinalindustrien - har fortsat bidraget markant til væksten i dansk økonomi, ikke mindst i de seneste år. Uden medicinalindustriens bidrag ville væksten have været negativ i både 2022 og 2023 og mere end halveret i 2024. Læs mere om usikkerheder ved denne offentliggørelse i afsnittet særlige forhold ved denne offentliggørelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, samt særberegning, Danmarks økonomiske vækst over EU's samlede vækst, Danmark har siden COVID-19 haft en stærk genopretning af økonomien sammenlignet med flere andre EU-lande. Efter en mere afdæmpet vækst i 2022 og 2023 på hhv. 0,4 pct. og 0,6 pct., oplevede Danmark en markant fremgang i 2024 med en realvækst på 3,5 pct. Det betyder, at Danmark placerer sig i den øvre ende af de sammenlignede lande og ligger over både Sverige, Nederlandene, Tyskland og EU-27 samlet. Mens Sverige og Nederlandene har haft en nogenlunde parallelt stigende udvikling med Danmark frem til 2022, flader væksten ud i disse lande i de efterfølgende år. Tyskland har i de seneste år stort set ikke haft nogen økonomisk vækst. EU-27 ligger samlet lavere end Danmark i hele perioden efter 2020, med en mere kraftig nedgang og en mere afdæmpet genopretning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, , , Eurostat, samt egne beregninger. Senest opdateret 16. juni 2025., Efterspørgslen drevet af eksport, I perioden 2021-2024 har dansk økonomi samlet haft en stærk eksportvækst, drevet af bl.a. en høj efterspørgsel efter danske medicinalprodukter. Dette har bidraget til en positiv vækst, trods afdæmpet indenlandsk efterspørgsel. Investeringerne steg kraftigt i 2021 og er forblevet på det høje niveau efterfølgende, men med udsving mellem årerne. Privatforbruget voksede markant i 2021 med en stigning på 5,6 pct., men herefter vendte udviklingen, og privatforbruget faldt i både 2022 og 2023 med mere end 2 pct. årligt. I 2024 var der igen fremgang i forbruget, om end i mere begrænset omfang, med en vækst på 1,0 pct. Importvæksten var høj i 2021 og 2022. I 2023 og 2024 var væksten i importen mere moderat og lå på hhv. 2,5 og 4,1 pct., Forsyningsbalancen,  , 2021, 2022, 2023*, 2024*, 2021, 2022, 2023*, 2024*,  , Løbende priser, mia. kr., Realvækst, pct., Bruttonationalprodukt, BNP , 2, 553, 2, 831, 2, 788, 2, 927, 6,5, 0,4, 0,6, 3,5, Import af varer og tjenester, 1, 356, 1, 734, 1, 681, 1, 779, 9,6, 6,0, 2,5, 4,1, Forsyning i alt, 3, 909, 4, 565, 4, 469, 4, 705, 7,5, 2,4, 1,3, 3,7, Eksport af varer og tjenester, 1, 512, 2, 003, 1, 932, 2, 078, 7,7, 6,6, 7,8, 7,1, Privatforbrug, 1, 172, 1, 236, 1, 241, 1, 276, 5,6, -2,2, -2,5, 1,0, Offentlige forbrugsudgifter, 614, 625, 637, 672, 4,9, -2,4, 0,2, 1,0, Faste bruttoinvesteringer, 593, 654, 656, 683, 12,8, 1,8, -3,8, 3,0, Lagerforøgelser mv., 1, 19, 48, 3, -4, 0,3, 0,9, -1,4, -0,3, Endelig indenlandsk anvendelse, 2, 398, 2, 562, 2, 537, 2, 627, 7,4, -0,3, -3,7, 1,2, *Foreløbige tal., 1, Realvækst i pct. for Lagerforøgelser angiver bidrag ift. BNP (kan ikke fortolkes som effekt på BNP-væksten)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, Revisioner i BNP-tal fastholder niveau, men nedjusterer vækstbilledet, For alle årene gælder det generelt, at BNP i løbende priser, og dermed niveauet for BNP, ikke er revideret markant. Det er realvæksten derimod og for årene 2021, 2022 og 2023 er revisionerne større end den normale usikkerhed tilsiger. En stor del af revisionerne skyldes ændringer i virksomhedernes køb af varer og tjenester til brug i produktionen - herunder sammensætningen af disse køb. Dette betyder, at vægtningen af prisudviklingen på de enkelte produkter har vist sig at være anderledes end tidligere antaget. Inflationschok og deraf følgende store og forskelligartede prisændringer på mange produkter, herunder energi, har ført til nedrevisioner af den økonomiske vækst. Disse effekter samt store strukturelle ændringer i økonomien, herunder erhvervsstrukturen både under og i årene efter COVID-19, har vanskeliggjort tidlige præcise nationalregnskabsberegninger. For året 2023 er produktionen i skibsfart fx revideret ned med 23,6 mia. kr. i løbende priser i forhold til den seneste offentliggørelse, samtidig med at prisfaldet for søtransport nu vurderes at være på 39,6 pct. mod tidligere 45,5 pct. Dette sænker isoleret set BNP-væksten med 1,7 procentpoint. På efterspørgselssiden er der generelt foretaget en større nedjustering af privatforbruget., De nye beregninger af nationalregnskabet for årene 2021-2024 har betydet nedjusteringer af vækstraterne for alle årene. Som det fremgår af anden tabel er BNP-vækstraterne revideret med -0,9 procentpoint i 2021, -1,1 procentpoint i 2022, -1,9 procentpoint i 2023 og -0,2 procentpoint i 2024. BNP-væksten for årene 2021-2024 er nu samlet set beregnet til 11,4 pct. mod tidligere 15,9 pct. Revisionerne er nærmere beskrevet i , Revisionsnotat for juni-version 2024, ., Bidrag til realvækst i BNP,  , Juni-version, Marts-version, Difference, Bidrag til realvækst i BNP, 2021, 2022, 2023*, 2024*, 2021*, 2022*, 2023*, 2024*, 2021, 2022, 2023*, 2024*,  , Procentpoint , Procentpoint , Procentpoint, Bruttonationalprodukt, BNP, 6,5 , 0,4 , 0,6 , 3,5 , 7,4 , 1,5 , 2,5 , 3,7 , -0,9, -1,1, -1,9, -0,2, Import af varer og tjenester, -4,7, -3,2, -1,5, -2,5, -4,7, -2,3, -2,3, -1,8, 0,0, -0,9, 0,8 , -0,7, Forsyning i alt , 11,2, 3,6, 2,1, 6,0, 12,1, 3,8, 4,8, 5,5, -0,9, -0,2, -2,7, 0,5, Eksport af varer og tjenester , 4,3, 3,9, 5,5, 4,9, 4,9, 4,2, 7,4, 5,1, -0,6, -0,3, -1,9, -0,2, Privatforbrug, 2,6, -1,0, -1,1, 0,4, 3,2, -1,0, 0,6, 0,4, -0,6, 0,0, -1,7, 0,0, Offentlige forbrugsudgifter, 1,2, -0,6, 0,1, 0,2, 1,2, -0,6, 0,0, 0,3, 0,0, 0,0, 0,1, -0,1, Faste bruttoinvesteringer, 2,8, 0,4, -0,9, 0,7, 2,2, 0,6, -1,5, 0,6, 0,6, -0,2, 0,6, 0,1, Lagerforøgelser mv., 0,3, 0,9, -1,4, -0,3, 0,6, 0,6, -1,7, -1,0, -0,3, 0,3, 0,3, 0,7, Endelig indenlandsk anvendelse, 7,0, -0,3, -3,4, 1,0, 7,2, -0,4, -2,6, 0,3, -0,2, 0,1, -0,8, 0,7, Anm.: Vækstbidragene er ikke korrigeret for importindhold og kan ikke fortolkes som årsagssammenhænge eller effekter på BNP- væksten. *Foreløbige tal, Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, Sammenlignelig produktivitetsvækst i Danmark og EU, I et internationalt perspektiv ligger væksten i arbejdsproduktiviteten for hele økonomien (vækst i BNP pr. præsteret time) i Danmark på et sammenligneligt niveau med EU. I Danmark er arbejdsproduktiviteten i hele økonomien i gennemsnit steget med lidt over 0,4 pct. årligt i perioden 2019-2024, mens den i EU er steget næsten det samme. Den positive udvikling i arbejdsproduktiviteten i Danmark skyldes i meget høj grad medicinalindustrien i sidste del af perioden.  Danmark ligger på niveau med Sverige, mens Tyskland og Nederlandene har haft lidt lavere produktivitetsvækst i samme periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/np23, og , Eurostat, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nye beregninger af nationalregnskabet for 2021-2024, Med denne version af nationalregnskabet er tallene for 2021 og 2022 opgjort endeligt og på det mest detaljerede niveau ved brug af produktbalancer samt indarbejdelse af endeligt kildemateriale. Tallene for 2023 er foreløbigt beregnet med en mindre detaljeret produktbalancering og med anvendelse af flere foreløbige kilder. Det endelige nationalregnskab for 2023 offentliggørelses i juni 2026. Nationalregnskabet for 2024 er både beregnet på et mere overordnet niveau og med et mere begrænset og foreløbigt kildegrundlag. I statistikdokumentationen for nationalregnskab kan der findes en mere detaljeret kildeoversigt., Usikkerheder i beregning, Selv om den seneste opgørelse af 2023 er baseret på et mere fyldestgørende kildemateriale, bl.a. er regnskabsstatistik for private byerhverv indarbejdet, vurderes der stadig at være en større usikkerhed end normalt. Det kommer til udtryk ved at kilderne til tilgang og anvendelse viser ret forskellige udviklinger, hvilket har vanskeliggjort at sammenstille et robust helhedsbillede af økonomien. I afstemningen har det været nødvendigt at justere enkelte komponenter, herunder forbrug i produktionen og investeringer i forhold til det, den oprindelige kilde peger på. , Årsagen kan være, at kildegrundlaget stadig er ufuldstændigt og under løbende bearbejdning, ligesom de metoder der bruges, kan være mindre robuste i denne periode. Det sidste kan bl.a. skyldes de store stød økonomien har oplevet de senere år (COVID-19, inflationschok m.v.), ændringer i virksomhedernes ageren og enkelte store virksomheders ekstraordinære betydning for dansk økonomi. Endeligt kan overordnede strukturelle forhold relateret til globalisering, fx udflytning af fysisk produktion til tredjelande, betyde, at både indsamlede kildedata og de anvendte opgørelsesmetoder ikke fuldt ud afspejler den reelle udvikling. , Revisioner for året 2023 kan derfor forekomme ved offentliggørelsen af endelige tal i juni 2026, som følge af mere dækkende kildedata og en grundigere bearbejdning i nationalregnskabet., Nyt fra Danmarks Statistik, 30. juni 2025 - Nr. 203, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. juni 2026, Kontakt, Christina Just Brandstrup, , , tlf. 21 45 52 79, Mercedes Sophie Louise Bech, , , tlf. 51 53 61 56, Kilder og metode, Nationalregnskabet udarbejdes på grundlag af stort set al statistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Tallene for de seneste to år er foreløbige, mens de foregående år er baseret på det endelige nationalregnskab., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/48869

Nyt

MRU1: Emissionsregnskab

branche og emissionstype
1990-2024 (-)

https://www.statistikbanken.dk/MRU1

Statistikbanktabel

TEC01: Udenrigshandel med varer (virksomhedskarakteristika efter økonomiske enheder)

im- og eksport, branche og virksomhedsstørrelse
2023-2023 (Mio. kr.)

https://www.statistikbanken.dk/TEC01

Statistikbanktabel

NYT: Danmark har den højeste andel nyansatte i EU

Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 2. kvt. 2022

Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 2. kvt. 2022, Danmark havde i andet kvartal 2022 den højeste andel af nyansatte i EU-landene, når man betragter aldersgruppen 25-74-årige. Således var 5,5 pct. af de danske beskæftigede startet på deres arbejde inden for de seneste tre måneder, hvilket ligger en del højere end EU-27 gennemsnittet på 3,5 pct. Slovakiet lå lavest med en andel af nyansatte på 1,5 pct. I Finland, Spanien og Sverige lå andelen af nyansatte tæt på andelen i Danmark. Det viser de seneste tal fra den fælleseuropæiske arbejdskraftundersøgelse offentliggjort af , Eurostat, ., Kilde: , Eurostat, Labour Force Survey, Andelen af nyansatte er tilbage efter midlertidigt dyk, Efter at være faldet fra 5,1 pct. i 2017 til 3,8 pct. i 2020 er andelen af nyansatte steget de to seneste år. Niveauet i andet kvartal 2022 er det højeste i denne seksårige periode. Dette skal ses i lyset af et par år med en stærk stigning i beskæftigelsen. Samme tendens ses på tværs af EU, hvor andelen af beskæftigede, der var nyansatte, nåede sin bund på 2,2 pct. i andet kvartal 2020 og nu er steget tilbage til 3,5 pct. - den samme andel som i 2017., Nederlandene, Irland og Norge er steget mest, Andelen af nyansatte i Nederlandene, Irland og Norge er i perioden andet kvartal 2017 til andet kvartal 2022 steget med mere end 1 procentpoint og er dermed de lande i EU, der har oplevet den største stigning. Omvendt er andelen af nyansatte i Slovakiet, Slovenien og Litauen i samme periode faldet med mere end 1,5 procentpoint og udgør dermed de lande, der har oplevet det største fald., Andelen af beskæftigede, der er nyansatte. 2. kvt. 2017 - 2. kvt. 2022,  , 2. kvt.,  , 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022,  , pct., Belgien, 2,6, 2,4, 2,5, 1,8, 2,8, 2,8, Bulgarien, 3,5, 2,9, 3,0, 2,3, 2,7, 2,5, Cypern, 5,9, 5,7, 5,8, 2,8, 4,2, 4,6, Danmark, 5,1, 4,3, 4,1, 3,8, 4,9, 5,5, Estland, 4,3, 4,5, 4,5, 3,4, 3,5, 4,6, EU-27, 3,5, 3,4, 3,3, 2,2, 3,3, 3,5, Finland, 5,6, 5,9, 5,5, 4,3, 5,6, 5,5, Frankrig, 3,5, 3,4, 3,3, 2,1, 3,3, 3,8, Grækenland, 3,9, 4,0, 3,6, 1,5, 2,7, 3,5, Irland, 2,6, 3,4, 3,4, 1,8, 3,4, 3,9, Island, 4,4, 3,6, 3,2, 3,1, 5,1, 4,8, Italien, 3,0, 3,1, 3,1, 1,9, 3,4, 3,0, Kroatien, 5,5, 5,0, 3,2, 1,1, 4,0, 3,5, Letland, 4,1, 4,7, 5,1, 2,1, 2,6, 2,8, Litauen, 5,3, 4,9, 5,0, 3,5, 3,5, 3,4, Luxembourg, 2,8, 2,8, 2,3, 2,2, 2,3, 3,4, Malta, 2,3, 2,2, 2,6, 0,8, 2,7, 2,2, Nederlandene, 3,2, 3,2, 3,0, 2,2, 3,7, 4,3, Norge, 2,5, 2,9, 2,9, 2,3, 4,6, 3,8, Polen, 2,9, 2,6, 2,3, 1,4, 2,1, 2,0, Portugal, 4,0, 4,3, 4,2, 2,4, 2,9, 3,2, Rumænien, 2,1, 1,4, 1,8, 1,3, 1,9, 1,6, Schweiz, 3,6, 3,4, 4,0, 3,2, 3,6, 3,3, Slovakiet, 3,4, 2,4, 2,2, 1,2, 1,4, 1,5, Slovenien, 3,6, 1,8, 2,8, 1,9, 2,9, 1,8, Spanien, 5,8, 5,5, 5,2, 2,8, 5,3, 5,2, Sverige, 5,5, 5,3, 5,5, 4,6, 4,5, 4,9, Tjekkiet, 2,3, 2,4, 2,0, 1,5, 2,0, 2,2, Tyskland, 3,1, 3,2, 3,1, .., 3,1, 3,6, Ungarn, 3,3, 3,1, 3,0, 2,9, 3,4, 2,8, Østrig, 4,0, 3,7, 4,2, 2,7, 3,5, 3,8, Anm.: .. angiver at observationen mangler eller er for usikker til at angive., Kilde: , Eurostat, Labour Force Survey, Nyt fra Danmarks Statistik, 1. november 2022 - Nr. 367, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode,  Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser.  , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/40162

Nyt

OFATS3: Danske datterselskaber i udlandet

lande, branche og enhed
2010-2023 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/OFATS3

Statistikbanktabel

Uddannelsesklassifikation (DISCED-15), igangværende uddannelser, v1:2022

5948: Information management, bach.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/disced15-udd?id=f23ae3ad-9a4f-44cd-970d-60b81df9a5b7

LBESK61: Lønmodtagere

enhed, branche (DB07 19-grp), sektor, køn og alder
2008K1-2025K1 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/LBESK61

Statistikbanktabel

NYT: 79 pct. af dagens biler kører stadig i 2030

Motorparken (tillæg) bestanden af personbiler 1. januar 2025

Motorparken (tillæg) bestanden af personbiler 1. januar 2025, I begyndelsen af 2025 kørte der 2,86 mio. personbiler på de danske veje. 2,26 mio. af disse, svarende til 79 pct., vil stadig køre på de danske veje i 2030, hvis det nuværende mønster for den aldersbetingede afgang fra bilbestanden fortsætter., Kilde: Egne beregninger på basis af tal i Motorregistret. Findes ikke i Statistikbanken., Bestanden er kun vokset lidt i løbet af 2024, Den aktuelle bestand af personbiler er på 2,86 mio., og det er 37.000 eller 1,3 pct. flere end for et år siden. Denne tilvækst er større end de 10-25.000, der har været niveauet i 2022 og 2023. Overordnet set har der i de seneste par år været en betydelig lavere tilgang, sammenlignet med 2013-2021, hvor tilvæksten lå på 50-75.000 årligt. , Større afgang af nye biler, mindre af de ældre, Afgangen i 2024 ligger med 4,5 pct., som har været niveauet de sidste fem år, hvor det før 2020 typisk lå op mod 6 pct. , Afgangsmønstret for de forskellige årgange - den aldersbetingede afgang - har i de seneste to år ændret sig ret betydeligt i forhold til mønstret de foregående fem år, idet især bilerne ældre end 10 år er forsvundet i mindre omfang. Brugerne har med andre ord holdt ved deres 'gamle' biler., Biler, der er under et år gamle, er de seneste fem år udgået af bestanden i betydeligt større omfang end tidligere, hvilket sandsynligvis hænger sammen med en større andel af leasingbiler på korte leasingkontrakter. , Den ældste bestand af personbiler de seneste 30 år, Bestandens gennemsnitsalder er steget fra 9,0 år for tre år siden til 9,8 år pr. 1. januar 2025. Det er den højeste gennemsnitsalder i mere end 30 år. Stigningen hænger sammen med den relativt lave aldersbetingede afgang for især de ældre biler kombineret med den lave tilvækst i bestanden siden 2022., Kortere middellevetid for nye biler, Den høje aldersbetingede afgang for de nye biler registreret i 2024 medfører, at middellevetiden - den forventede levetid - for en 0-årig bil fra 2025 er 16,4 år mod 15,3 år for de 0-årige i 2023, hvor afgangen af de nye biler var væsentligt lavere., Personbilers gennemsnitsalder og middellevetid. 1. januar,  , 2007, 2009, 2011, 2013, 2015, 2017, 2019, 2021, 2023, 2025,  , antal år, Gnsn. alder, 9,1, 9,1, 9,4, 9,3, 9,1, 8,9, 8,8, 8,9, 9,4, 9,8, Middellevetid,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , for 0-årige, 1, 17,1, 15,9, 16,9, 16,1, 16,0, 15,1, 15,1, 16,0, 15,3, 16,4, 1, Registreret som nye i året ÷ 1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil8, Elbiler og plugin hybrider er domineret af nye biler, At elbilerne og plugin hybriderne er relativt nye fænomener i den danske bilpark fremgår tydeligt, når man ser på drivmidlernes aldersprofil. Således er 93,6 pct. af elbilerne 0-5 år gamle, mens det samme gælder 85,4 pct. af plugin hybriderne. For de fossile biler er billedet et andet, idet kun 16,9 pct. af benzinbilerne og 9,3 pct. af dieselbilerne er under fem år. , Kilde: Egne beregninger på basis af tal i Motorregistret. Findes ikke i Statistikbanken., Vidt forskellig aldersprofil for husholdningernes og erhvervenes biler, Der er også stor forskel på personbilernes aldersprofil alt efter om brugeren er i husholdningerne eller erhvervene. Således er 64,7 pct. af erhvervenes biler 0-5 år gamle, mens det samme kun gælder 25,2 pct. af husholdningernes biler. Ældre biler er der ikke mange af i erhvervene, idet kun 14,8 pct. er 10 år eller ældre. For husholdningernes vedkommende er 41,7 pct. 10 år eller ældre. , Kilde: Egne beregninger på basis af tal i Motorregistret. Findes ikke i Statistikbanken., Fra bestand 1. januar til bestand år+1,  , 2014-2015, 2024-2025, 2028-2029 estimeret,  ,  , Afgang, bestand, primo, Forde-, ling af , afgang,  , Afgang, bestand, primo, Forde-, ling af , afgang,  , Afgang, bestand, primo, Forde-, ling af , afgang,  , stk., pct., stk., pct., stk., pct., Bestand 1. januar, 2, 278, 121,  ,  , 2, 827, 864,  ,  , 2, 954, 015, Tilgang nye, 188, 418,  ,  , 173, 471,  ,  , 171 249, 1, Afgang , -, 136, 961, -5,6, 2, 100, -, 136, 431, -4,5, 2, 100, -161, 371, -5,2, 2, 100, 0-4 årige, -, 12, 004, -1,5, 8,8, -, 6, 044, -0,7, 4,4, -5, 490, -0,7, 3,4, 5-9 årige, -, 13, 167, -1,9, 9,6, -, 26, 490, -2,8, 19,4, -22, 548, -2,8, 14,0, 10-14 årige, -, 23, 095, -5,1, 16,9, -, 33, 290, -4,7, 24,4, -39, 409, -4,9, 24,4, 15-19 årige, -, 62, 266, -16,8, 45,5, -, 44, 510, -12,8, 32,6, -58, 594, -12,3, 36,3, 20 årige +, -, 26, 429, -18,7, 19,3, -, 26, 097, -13,5, 19,1, -35, 331, -13,9, 21,9, Tilgang netto, 51, 457, 2,3, 3, -, 37, 040, 1,3, 3, -, 9, 877, 0,3, 3, -, Bestand,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 1. januar år+1, 2, 329, 578,  ,  , 2, 864, 904,  ,  , 2, 963, 892,  ,  , Anm.: Tilgang nye er summen af nyregistreringer og importerede 0-årige. Afgang er korrigeret for import af brugte biler, som ikke indgår i tilgangen (1 år eller ældre)., 1, Vægtet gennemsnit for 2024-2028. , 2, Afgang i pct. af bestanden 1. januar året + nyregistreringer. , 3, Nettotilgang i pct. af bestanden 1. januar året. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil8, Nyt fra Danmarks Statistik, 27. marts 2025 - Nr. 87, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Den aldersbetingede afgang er den afgang, der sker fra det ene år til det næste af den rest af den oprindelige tilgang, der er tilbage af en given aldersgruppe. Fx er der primo 2024 87,4 pct. tilbage af de 10-årige (registreret i 2014), mens der primo 2023 var 90,2 pct. tilbage af de nye biler fra 2013. Det skal bemærkes, at afgangen er upåvirket af den oprindelige tilgang af nye biler. Den forholdsvis store og stigende afgang af 0- og 1-årige biler over de seneste 15 år hænger bl.a. sammen med bevægelserne på leasing- og udlejningsmarkedet, hvor bilerne efter en relativ kort leasingperiode afmeldes for enten senere (i det nye år) at blive solgt og genregistreret eller at blive eksporteret. Fremskrivningen af nyregistreringerne er lavet med eksponentiel regression, hvor år og antallet af personer over 20 år er brugt som regressorer. Befolkningstallene er hentet fra statistikbankstabellerne , www.statistikbanken.dk/BEFOLK2, og , FRDK124, . I fremskrivningen af bestanden for de kommende år beregnes restbestanden af en given aldersgruppe i en given årgang ud fra den afgang, som årgangen før havde for den tilsvarende aldersgruppe. Eksempelvis er afgangen af 10-årige i årgang 2024 fra 2024 til 2025 sat til den samme som afgangen af 10-årige i årgang 2014 fra 2023 til 2024. I fremskrivningen er det forudsat, at det aktuelle afgangsforløb betinget af bilernes alder fortsætter uændret. Der er ikke taget hensyn til, om eventuelle reguleringer fx ny afgiftsstruktur, skrotpræmier eller anden regulering vil påvirke forbrugernes adfærd og virke fremmende på udfasningen. Der er heller ikke taget hensyn til, om teknologiske ændringer fx billigere batterier og skalafordele i elbilproduktionen vil påvirke forbrugernes adfærd via ændrede prisrelationer mellem fossildrevne biler og elbiler. Bilernes gennemsnitsalder beregnes som et gennemsnit af alle bilernes alder, der i sig selv beregnes som 1. januar (opgørelsesår) fratrukket første registreringsdato. Tallet for middellevetiden angiver det gennemsnitlige antal år, som en 0-årig kan forventes at leve under den forudsætning, at de nuværende afgange/dødshyppigheder holder sig på det samme niveau i al fremtid. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51081

Nyt

NYT: Dansk idræt modtog rekord mange medaljer i 2024

Idræt 2024

Idræt 2024, Der blev vundet 165 internationale medaljer af de danske atleter under specialforbundene i 2024, hvilket er det højeste antal i den periode, statistikken dækker. Ud over medaljer vundet ved verdensmesterskaber (VM) og europamesterskaber (EM) inden for forskellige sportsgrene og discipliner indeholdt medaljehøsten også podiepladser ved de Olympiske Lege (OL) og de Paralympiske Lege (PL) i Paris, hvilket var en medvirkende årsag til de mange medaljer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/medalje1, Mange forskellige sportsgrene blandt medaljevinderne, Af de i alt 165 internationale medaljer var 60 guld, 45 sølv og 60 bronze. Ved verdensmesterskaberne vandt de danske atleter i alt 49 medaljer, heraf 19 guld. Guldmedaljerne var bl.a. inden for banecykling, kajak og sejlsport. Ved europamesterskaberne blev det til i alt 97 danske medaljer, heraf 37 guld, hvor discipliner inden for gymnastik og styrkeløft var blandt guldmedaljevinderne. Det danske OL-hold vandt i alt ni medaljer ved OL i Paris, hvoraf to var guld i hhv. herrehåndbold og badminton, mens to var sølv i discipliner inden for sejlsport og dressur. De fem OL-bronzemedaljer blev vundet i hhv. kajak, damehåndbold, brydning, banecykling og taekwondo. Ved de Paralympiske Lege blev det til i alt ti medaljer for de danske atleter (to guld, tre sølv og fem bronze). Guldmedaljerne blev vundet i discipliner inden for cykling og svømning, mens sølv- og bronzemedaljerne faldt i discipliner inden for bl.a. atletik og bordtennis., Foreningsidrætten har større tilslutning end nogensinde før, De seneste års medlemsfremgang inden for foreningsidrætten fortsatte i 2024, hvor landets idrætsforeninger registrerede 2.792.000 unikke medlemmer på tværs af DIF, DGI og Firmaidrætten. Det var en stigning på 58.000 medlemmer, svarende til 2,1 pct. sammenlignet med 2023. Den samlede medlemsfremgang i foreningsidrætten skal ses i lyset af rekordhøje medlemstal hos både DIF og DGI for andet år i træk. DGI registrerede 1.941.000 medlemmer i 2024, hvilket var 73.000 flere medlemmer end i 2023, svarende til en stigning på 3,9 pct. DIF oplevede ligeledes, med et registreret medlemstal på 2.124.000 i 2024, en stigning på 2,3 pct., mens Firmaidrætten forblev på samme niveau med 333.000 medlemmer. , Foreningsidrættens medlemskaber efter organisation,  , 2023, 2024, Ændring,  , tusinde medlemmer, pct., Total - Foreningsidrætten (unikke medlemsskaber), 2, 734, 2, 792, 2,1, DIF - Danmarks Idrætsforbund, 2, 076, 2, 124, 2,3, DGI, 1, 868, 1, 941, 3,9, Dansk Firmaidrætsforbund, 333, 333, 0,1, Anm.: Totalen er angivet som unikke medlemsskaber i en idrætsforening på tværs af de tre organisationer. En idrætsforening og dens medlemmer, som er tilknyttet mere end en organisation, tæller ikke dobbelt under totalen. En person, der er medlem i to forskellige foreninger, vil tælle dobbelt under totalen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrfor01, Fitness overgår svømning målt på medlemmer, De ti største idrætsaktiviteter, målt på medlemmer, dækkede tilsammen næsten 70 pct. af de i alt 2.792.000 unikke medlemmer inden for foreningsidrætten i 2024. , Fodbold, var den mest populære idrætsaktivitet med 405.000 medlemmer og dækkede 15 pct. af det samlede medlemstal, mens , gymnastik,, med 318.000 registrerede medlemmer, på andenpladsen stod for 11 pct. af foreningsidrætten. Fire ud af fem medlemmer i fodboldforeningerne var mænd, mens tre ud af fire medlemmer, der gik til , gymnastik,, var kvinder. Med 266.000 medlemmer dækkede , fitness, 10 pct. af foreningsidrættens unikke medlemmer og placerede sig for første gang på tredjepladsen. , Fitness, overgik dermed , svømning, , som havde 263.000 registrerede medlemmer. , Golf, var med 173.000 medlemmer den femte største aktivitet i 2024, hvor ca. halvdelen af medlemmerne var seniorer på 60 år og derover. , Håndbold, har de senere år haft en fremgang i antallet af medlemmer og rundede 118.000 medlemmer modsat , badminton, , der oplevede et fald til 115.000. , Motion på arbejdspladsen, er en tværidrætslig aktivitet, repræsenteret gennem Firmaidrætten, ,, som med 114.000 medlemmer havde den ottende største medlemstilslutning. Endeligt var tennis- og rideklubberne, med hhv. 84.000 og 62.000 medlemmer, også repræsenteret blandt de ti mest populære idrætsaktiviteter i 2024. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrakt01, Flere kvinder og seniorer melder sig ind i idrætsforeningerne, For andet år i træk toppede , motion på arbejdspladsen, og , fitness, listen over de idrætsaktiviteter, der har haft størst fremgang i antallet af medlemmer. , Motion på arbejdspladsen, gik fra 89.300 medlemmer i 2023 til 113.600 medlemmer i 2024, svarende til en vækst på 27 pct. To ud af tre af de nye medlemmer inden for , motion på arbejdspladsen, var kvinder. Stigningen kan tilskrives nye store virksomheder, som er blevet indlemmet i Firmaidrætten, men også en ændret praksis for indberetning af forskellige aktiviteter for nogle foreninger. På trods af at , motion på arbejdspladsen, steg, forblev niveauet af medlemmer hos Firmaidrætten stabilt, hvilket kan tilskrives fald i andre tværidrætslige aktiviteter. Fremgangen inden for foreningsidrætten kan især tilskrives aldersgruppen , 60 år og derover, , der stod for 16 pct. af de nye medlemmer for , motion på arbejdspladsen, og 39 pct. af de nye medlemmer inden for , fitness., På sjettepladsen over aktiviteter med størst fremgang var , idræt for seniorer, , med en stigning på 3.700 medlemmer, svarende til 10 pct. , Foreningsidrættens ti største aktiviteter målt på medlemsfremgang,  , 2023, 2024, Medlemsfremgang,  , Antal, Pct., Motion på arbejdspladsen, 89, 290, 113, 630, 24, 340, 27,3, Fitness, 247, 730, 265, 910, 18, 180, 7,3, Gymnastik, 307, 900, 318, 080, 10, 180, 3,3, Fodbold, 396, 160, 405, 490, 9, 330, 2,4, Håndbold, 109, 730, 117, 760, 8, 030, 7,3, Idræt for seniorer, 35, 670, 39, 330, 3, 660, 10,3, Styrkeløft, 5, 100, 8, 010, 2, 910, 57,1, Padel, 32, 380, 35, 050, 2, 670, 8,2, Svømning, 261, 110, 263, 470, 2, 360, 0,9, Skydning, 60, 150, 62, 130, 1, 980, 3,3, Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrakt01, Flere idrætsudøvende blandt voksne, Resultaterne fra Idrættens Analyseinstituts undersøgelse om danskernes motions- og sportsvaner, der udgives hvert fjerde år, viser, at voksne i højere grad svarer 'ja' til, at , de normalt dyrker sport eller motion, . I 2024 dyrkede 63 pct. af de adspurgte motion, hvilket var et niveau, der gjaldt både mænd og kvinder. Til sammenligning var andelen 57 pct. i 2020 under COVID-19, mens den i 2016 lå på 61 pct. Aldersgruppen , 70 årige og derover, var med 66 pct. den aldersgruppe, der havde flest aktive idrætsudøvere i 2024, mens de , 16-19-årige, , med 65 pct., udgjorde den næststørste gruppe. Som i tidligere undersøgelser, var det aldersgruppen , 30-39 årige, , der havde den laveste andel med 60 pct. i 2024. På tværs af alle aldersgrupper var andelen af aktive idrætsudøvere højere i 2024 sammenlignet med de to tidligere undersøgelser fra hhv. 2020 og 2016 med undtagelse af de , 60-69-årige, , der toppede med 66 pct. idrætsudøvende i 2016-undersøgelsen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrvan02, Over 85 pct. af børn og unge dyrker regelmæssigt sport og motion, Idrættens Analyseinstituts undersøgelse af børn og unges motions- og sportssvaner viste, at 86 pct. af de adspurgte dyrkede sport eller motion i 2024. Blandt drengene dyrkede 88 pct. regelmæssigt idræt, mens andelen af pigerne udgjorde 84 pct. Undersøgelsen viser desuden, at andelen af idrætsudøvende børn i 2024 falder med alderen. For den yngste aldersgruppe på , 7-9 år, var 90 pct. idrætsudøvende, mens andelen for den ældste aldersgruppe , 13-15-årige, udgjorde 81 pct. Generelt var graden af idrætsudøvende børn og unge, på tværs af alle aldersgrupper og køn, højere end i de foregående to undersøgelser fra 2016 og 2020. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrvan10, Nyt fra Danmarks Statistik, 3. juni 2025 - Nr. 156, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. juni 2026, Kontakt, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Kilder og metode, Idrætsstatistikken er baseret på mange forskellige kilder. Medalje-opgørelsen er baseret på Danmarks Idrætsforbunds årlige offentliggørelse af antallet af danske medaljer ved officielle internationale mesterskaber svarende til verdensmesterskaber, europamesterskaber, Olympiske Lege, Paralympiske Lege og European Games. De danske medaljer bliver årligt indrapporteret af specialforbundene. Foreningsidrættens medlemstal er baseret på det Centrale Foreningsregister, som drives af DIF, DGI og Dansk Firmaidrætsforbund. Resultater vedrørende befolkningens motions- og sportsvaner modtages i form af særtræk fra Idrættens Analyseinstitut., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Idrætsudøvelse, Idrætsforeninger og idrætsfaciliteter, Idrættens økonomi og beskæftigelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49195

Nyt

NYT: Solid økonomi i kartofler til industri

Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2023

Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2023, I 2023 var nettooverskuddet for konventionelle kartofler til industri 16.524 kr. pr. ha. Det var klart bedre end øvrige konventionelle produktionsgrene, der var plaget af dårlig høst og lavere priser. Det har også betydet, at arealet med kartofler er forøget til 2,5 pct. af det dyrkede areal i 2024, selvom arealet med spisekartofler er faldende, se , Flere kartofler på de danske marker, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:213)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pgkonv1, Lavere nettooverskud for korn, raps og frø, Mens industrikartofler er en jysk specialitet, så dominerer korn, raps og frø på øerne. Fælles for disse afgrøder var både lavere udbytter, men også lavere priser i 2023 og deraf fald i nettooverskuddet. For industrikartofler var udbyttet også lidt lavere pr. ha, men prisen steg med 28 pct. til 115 kr. pr. hkg. , Markafgrøder, udbytte, pris og nettooverskud samt lønningsevne,  , Hvede, Vårbyg, Raps, Frø, Industrikartofler,  , 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023,  , hkg pr. ha, Udbytte, 87, 76, 68, 48, 46, 41, 15, 11, 465, 438,  , kr. pr. hkg, Pris, 210, 167, 204, 174, 426, 380, 1, 100, 882, 90, 115,  , kr. pr. ha, Nettooverskud, 8, 341, 2, 247, 4, 880, -1, 798, 8, 073, 1, 205, 4, 368, -4, 094, 7, 776, 16, 524,  , kr. pr. arbejdstime, Lønningsevne, 860, 176, 495, -246, 899, 48, 471, -646, 446, 833, Anm.: Udover nettooverskuddet modtager landmanden arealstøtte, hvor grundbetalingen i 2023 var ca. 2.000 kr. pr. ha., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pgkonv1, Lavere nettooverskud for malkekøer, Mælkeprisen for både konventionel og økologisk mælk faldt i 2023 efter rekordhøjt niveau i 2022. Sammen med stigende omkostninger betød det, at nettooverskuddet pr. konventionel malkeko blev halveret til 6.608 kr. Nettooverskuddet pr. økologisk malkeko var på 3.276 kr., hvilket kun var ca. en tredjedel af resultatet i 2022. Den økologiske merpris på 60 øre pr. kg i 2023 er ikke tilstrækkelig til at gøre den økologiske produktion konkurrencedygtig. Indvejningen af økologisk mælk har da også været faldende siden 2021, se , www.statistikbanken.dk/ani71, ., Malkekøer, produktionsværdi, omkostninger og nettooverskud samt lønningsevne,  , Konventionel, Økologisk,  , 2021, 2022, 2023, 2021, 2022, 2023,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Mælkeydelse, kg pr. ko, 10, 548, 10, 763, 10, 993, 9, 428, 9, 345, 9, 576, Mælkepris, kr. pr. 100 kg, 290, 406, 351, 358, 460, 411,  , kr. pr. ko, Produktionsværdi, 34, 922, 49, 183, 43, 461, 38, 545, 48, 745, 44, 436, Omkostninger, 31, 328, 35, 466, 36, 853, 33, 946, 39, 737, 41, 160, Nettooverskud, 3, 594, 13, 717, 6, 608, 4, 599, 9, 008, 3, 276,  , kr. pr. arbejdstime, Lønningsevne, 338, 763, 486, 390, 587, 342, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pgkonv2, og , pgoeko2, Meget høje priser på smågrise påvirker økonomien, Den gennemsnitlige salgspris pr. 30 kg smågris steg med 240 kr. til 648 kr. i 2023. Især priser til eksport var høje. Det påvirker økonomien i smågriseproduktionen positivt, mens der samtidig er en negativ påvirkning i slagtesvineproduktionen, hvor stigningen i salgsprisen ikke har kunnet følge med. Resultatet blev et nettooverskud svarende til 81 kr. pr. 30 kg gris og 11 kr. pr. slagtesvin. Det forklarer faldet i den danske slagtesvineproduktion og stigning i antal eksporterede smågrise. Se fx , www.statistikbanken.dk/ani5, . Økonomien i den økologiske produktion af slagtesvin var fortsat presset i 2023 og nettooverskuddet svarede til et underskud på 73 kr. pr. produceret svin., Højere overskud for æglæggende høns, For både konventionelle og økologiske æg bevirkede prisstigninger, at nettooverskuddet steg fra 2022 til 2023. Det resulterede i en lønningsevne på 362 kr. pr. arbejdstime for konventionel produktion og 249 kr. for økologisk produktion., Grise og høns, produktionsværdi, omkostninger og nettooverskud samt lønningsevne,  , Konventionel, Økologisk,  , 30 kg grise, Slagtesvin, Høns, Slagtesvin, Høns,  , 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023,  , kr. pr. gris/100 kg æg, Pris, 408, 648, 1, 106, 1, 271, 982, 1, 232, 2, 324, 2, 114, 1, 829, 1, 851,  , kr. pr. 100 30 kg grise/100 slagtesvin eller 1.000 høns, Produktionsværdi, 17, 470, 28, 816, 75, 791, 70, 342, 13, 733, 16, 334, 132, 956, 139, 117, 31, 340, 32, 191, Omkostninger, 20, 189, 20, 692, 69, 160, 69, 219, 14, 996, 15, 367, 139, 009, 146, 393, 31, 560, 31, 540, Nettooverskud, -2, 719, 8, 124, 6, 630, 1, 123, -1, 263, 967, -6, 052, -7, 276, -220, 651,  , kr. pr. arbejdstime, Lønningsevne, -163, 1, 225, 520, 272, 32, 362, 81, 64, 185, 249, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pgkonv2, og , pgoeko2, Nyt fra Danmarks Statistik, 2. december 2024 - Nr. 348, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. december 2025, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Martin Brandt Jepsen, , , tlf. 24 99 89 11, Kilder og metode, Udgangspunktet er bedrifter, hvor arbejdsindsatsen mindst svarer til 1 årsværk (= 1.665 timer). I det enkelte regnskab er indsatsfaktorer, bruttoudbytte og omkostninger fordelt på produktionsgrene på grundlag af dels regnskabets oplysninger om areal og dyrehold og dels særligt udarbejdede nøgletal., Begreber: Nettooverskud: Overskud, når alle produktionsfaktorer er aflønnet., Lønningsevne kr. pr. time: (Nettooverskud + omkostning til arbejdskraft) / arbejdstimer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50584

Nyt