Forside

Søgeresultat

Viser resultat 561 - 570 af 1431

NYT: Flere visteres til hjemmehjælp, men til færre timer

Service til ældre 2024

Service til ældre 2024, Ændret 26. juni 2025 kl. 08:20, Data vedr. vedligeholdelsestræning og genoptræning er opdateret grundet fejl i opregningerne. Rettelserne er markeret med rødt og kan findes i sidste afsnit samt sidste figur., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Antallet af borgere visiteret til hjemmehjælp i eget hjem er steget fra 157.500 i 2023 til 160.200 i 2024. Det svarer til en stigning på 1,7 pct. fra 2023 til 2024. I 2024 var det primært ydelsestypen praktisk hjælp som fx rengøring og madservice, der blev visiteret til. I samme periode steg det samlede antal visiterede hjemmehjælpstimer i gennemsnit pr. måned fra 470.00 i 2023 til 480.400 i 2024, hvilket svarer til en stigning på 2,2 pct. Over de sidste ti år fra 2014 til 2024 er antallet af timer visiteret til hjemmehjælp i eget hjem generelt faldet, mens antallet af modtagere er steget. Det betyder bl.a., at hvor hjemmehjælpsmodtagere i eget hjem i 2014 i gennemsnit blev visiteret til 3,7 timers hjemmehjælp om ugen, så blev de i 2024 visiteret til 3,0 timers hjemmehjælp om ugen. Det er et fald på 23,3 pct. for den gennemsnitlige visiterede hjemmehjælp pr. modtager i eget hjem fra 2014 til 2024, svarende til 42 minutters mindre hjemmehjælp om ugen over en tiårig periode., Geografisk variation mellem kommunerne, Andelen af befolkningen, der modtog hjemmehjælp i eget hjem, er i 2024 2,7 pct. I 2023 var dette 2,6 pct. Den største andel af borgere, der i 2024 modtog hjemmehjælp i eget hjem, var 67 år og derover. Ud af de 160.200 personer, der modtog hjemmehjælp, var 129.600 personer på 67 år og derover. Andelen af personer visiteret til hjemmehjælp i eget hjem i denne aldersgruppe var 11,6 pct. af befolkningen (11,7 pct. i 2023). Ses der på kommuneniveau, varierede andelen af personer på 67 år og derover, som i 2024 var visiteret til hjemmehjælp i eget hjem, mellem 7,5 og 17,9 pct. af kommunernes indbyggere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aed06, og , folk1a, Fald i modtagere af genoptræning og vedligeholdelsestræning, I 2024 modtog 2, 6, ., 1, 00 borgere i gennemsnit pr. måned kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning efter serviceloven. Genoptræning efter servicelovens § 86 stk.1 har til formål at afhjælpe fysisk funktionsnedsættelse efter sygdom, der ikke behandles efter ophold på et sygehus. Til sammenligning har vedligeholdelsestræning efter servicelovens § 86 stk.2 til formål at vedligeholde borgerens fysiske og psykiske færdigheder, hvor disse har været nedsat. Størstedelen (5, 0, ,, 3, pct.) af de visiterede borgere modtog i 2024 vedligeholdelsestræning (13.100 personer). Dertil modtog 4, 5,2, pct. (11., 8, 00 personer) genoptræning og 4,, 5, pct. modtog både genoptræning og vedligeholdelsestræning, svarende til 1.200 personer. I perioden 2022 til 2024 ses det, at antallet af personer, der modtog genoptræning, vedligeholdelsestræning eller begge, var faldet fra 26.500 personer i 2022 til 2, 6, ., 1, 00 personer i 2024, svarende til et fald på , 0,7, pct. I alle tre år ses det, at personer i aldersgruppen 80 år og derover oftest blev visiteret til vedligeholdelsestræning, genoptræning eller begge, hhv. 13.900 personer i 2022, 14.100 i 2023 og 13.700 i 2024. For alle tre år er det gældende, at aldersgruppen 67-79 år blev næstmest visiteret til genoptræning, vedligeholdelsestræning eller begge, og at personer under 67 år blev mindst visiteret til genoptræning, vedligeholdelsestræning eller begge., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aed08, Nyt fra Danmarks Statistik, 17. juni 2025 - Nr. 180, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. maj 2026, Kontakt, Marie Borring Klitgaard, , , tlf. 21 55 83 71, Kilder og metode, I opgørelserne indgår der tal fra alle 98 kommuner, hvor kommunerne har godkendt deres indberetning om visiteret hjemmehjælp. Alle befolkningstal i artiklen er for ultimo det pågældende år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Sociale ydelser til ældre, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51286

Nyt

NYT: Danske lastbilers transportarbejde faldt i 2. kvartal

Godstransport med danske lastbiler 2. kvt. 2025

Godstransport, Sæsonkorrigeret, 4,1 mia. tonkm , 2. kvt. 2025, -1,5 %, fra 1. kvt.2025 til 2. kvt. 2025, Se tabel, Godstransport med danske lastbiler 2. kvt. 2025, Det samlede transportarbejde (gods gange distance) med danske lastbiler faldt 1,5 pct. i andet kvartal 2025 sammenlignet med kvartalet før og endte på 4,1 mia. tonkm, når der korrigeres for sæsonudsving. Faldet var i det internationale transportarbejde, som faldt 10,9 pct., mens det nationale transportarbejde var uændret., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, Udenlandske lastbilers andel af dansk international vejtransport stabiliseret, Udenlandsk indregistrerede lastbiler har i mange år stået for langt hovedparten af den danske internationale transport med lastbiler. I 2024 var de udenlandske lastbilers samlede internationale transportarbejde 15,5 mia. tonkm, mens de dansk indregistrerede lastbiler stod for 2 mia. tonkm. De udenlandske lastbilers andel af transporten var således 88,5 pct. Efter et hop på et par procentpoint omkring 2020, har de udenlandske lastbilers andel været ret stabil omkring 88 pct. efter en lang årrække med stigende andele. , Det samlede internationale transportarbejde til og fra Danmark med både dansk og udenlandske lastbiler var 17,5 mia. tonkm i 2024. Det har været faldende siden 2022, hvor det var 19,6 mia. tonkm., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uvg1, , , ivg41, og , nvg1, Godstransport med danske lastbiler, sæsonkorrigeret, , 2023, 2024, 2025, Ændring, , 3. kvt., , 4. kvt., , 1. kvt., , 2. kvt., , 3. kvt., , 4. kvt., , 1. kvt., , 2. kvt., , 2. kvt. 2025 ift. 1. kvt. 2025, , mio. tonkm, pct., Transportarbejde i alt, 4, 097, 3, 888, 4, 091, 4, 261, 4, 096, 4, 229, 4, 185, 4, 121, -64, -1,5, National kørsel, 3, 468, 3, 366, 3, 421, 3, 603, 3, 615, 3, 760, 3, 601, 3, 601, 0, 0,0, Vognmandskørsel, 2, 886, 2, 989, 2, 981, 3, 211, 3, 179, 3, 309, 3, 217, 3, 127, -90, -2,8, Firmakørsel, 582, 377, 439, 392, 436, 451, 384, 474, 90, 23,3, International kørsel, 629, 522, 670, 658, 480, 469, 583, 520, -64, -10,9, Fra Danmark til udlandet, 420, 306, 400, 433, 299, 259, 383, 346, -37, -9,7, Fra udlandet til Danmark, 152, 161, 204, 163, 116, 145, 109, 116, 6, 5,6, Øvrig kørsel, 1, 56, 55, 66, 62, 65, 66, 91, 59, -33, -35,8, , mio. ton, , Pålæsset godsmængde i alt, 42,5, 39,5, 43,3, 46,3, 43,0, 45,6, 44,1, 45,1, 1,0, 2,3, National kørsel, 41,3, 38,6, 42,3, 45,1, 42,2, 44,8, 43,3, 43,4, 0,1, 0,2, Vognmandskørsel, 33,3, 32,2, 34,2, 39,1, 36,5, 38,7, 37,7, 36,8, -0,9, -2,5, Firmakørsel, 8,0, 6,4, 8,1, 5,9, 5,8, 6,1, 5,6, 6,6, 1,0, 18,0, International kørsel, 1,2, 0,9, 1,0, 1,2, 0,8, 0,8, 0,8, 1,7, 0,9, 118,3, Fra Danmark til udlandet, 0,7, 0,4, 0,5, 0,7, 0,5, 0,3, 0,4, 0,4, 0,0, 2,7, Fra udlandet til Danmark, 0,3, 0,3, 0,4, 0,3, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, 0,0, 1,5, Øvrig kørsel, 1, 0,1, 0,1, 0,1, 0,2, 0,1, 0,2, 0,2, 1,1, 0,9, 555,8, , mio. km, , Kørte km i alt, 363, 347, 361, 376, 361, 360, 364, 356, -8, -2,3, National kørsel, 320, 308, 318, 332, 327, 327, 322, 320, -2, -0,7, Vognmandskørsel, 254, 259, 261, 273, 271, 276, 270, 266, -4, -1,6, Firmakørsel, 66, 50, 57, 60, 56, 51, 52, 54, 2, 3,8, International kørsel, 43, 39, 43, 43, 35, 33, 42, 36, -6, -14,0, 1, Tredjelandskørsel (kørsel mellem to andre lande end Danmark) og cabotagekørsel (kørsel internt i et andet land end Danmark)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, Godstransport, Sæsonkorrigeret, 4,1 mia. tonkm , 2. kvt. 2025, -1,5 %, fra 1. kvt.2025 til 2. kvt. 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 23. september 2025 - Nr. 273, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. december 2025, Kontakt, Henriette Erichsen, , , tlf. 29 77 56 38, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Transportarbejdet er opgjort i måleenheden tonkm, som udtrykker produktet af varepartiets vægt og den tilbagelagte afstand med lastbilen. En tonkm er således det arbejde, der foregår, når et ton flyttes en km. Usikkerheden på det samlede transportarbejde for et kvartal er ca. +/- 6 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Godstransport med lastbiler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51332

Nyt

NYT: Hørsholm fortsat i top med anskaffelse af ny bil

Familiernes bilkøb 2024

Familiernes bilkøb 2024, Familierne i Hørsholm var igen i 2024 de flittigste aftagere af nye biler. 7,3 pct. af familierne i kommunen parkerede en helt ny købt eller leaset bil i garagen. I Allerød, Rudersdal og Solrød kom der nye biler i mindst 6 pct. af familierne. Omvendt fik familierne i Ærø, Samsø, Langeland, Bornholm, Tønder, Læsø, Lolland og København relativt færrest nye biler, idet færre end 2 pct. af familierne i disse områder anskaffede sig ny bil i 2024. Landsgennemsnittet på 3,1 pct. er en stigning i forhold til to år tidligere. I 2022 anskaffede 2,3 pct. af familierne sig således en eller flere nye biler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil611, Børn, topjob og høj indkomst afspejles direkte i høj bilanskaffelse, De familier, der relativt set anskaffede sig flest nye biler, skal findes blandt:, •, De 10 pct. af familierne med flest penge til forbrug: I denne indkomstgruppe anskaffede 8,5 pct. af familierne sig ny bil i 2023*., •, Topledere: 8,5 pct. af familierne anskaffede sig ny bil i 2023., •, Par med børn: 6,6 pct. anskaffede sig ny bil i 2024., •, Familier i byer med 1.000-50.000 indbyggere: 3,4-3,9 pct. anskaffede sig ny bil i 2024., •, Familierne i hovedstaden, storby-og provinskommuner: 3,3-3,4 pct. anskaffede sig i 2024 en ny bil, hvor oplands- og landkommuner lå på 2,6-2,9 pct. Dette billede er vendt siden 2022, hvor oplandskommunerne havde de mest købevillige familier, og storbykommunerne havde de mindst købevillige familier., Omvendt skal de familier, der sjældnest anskaffede sig ny bil findes blandt:, •, Familier uden for arbejdsstyrken og arbejdsløse (undtaget efterlønsmodtagere og folkepensionister): Færre end 1,2 pct. af disse familier anskaffede sig ny bil i 2023., •, De 30 pct. af familierne, der har færrest penge til forbrug: 0,5 pct. af disse familier anskaffede sig ny bil i 2023., •, Enlige uden børn: 1,1 pct. af disse familier anskaffede sig ny bil i 2024., *Visse socioøkonomiske oplysninger er endnu ikke tilgængelige for 2024, hvorfor der i dette afsnit i nogle tilfælde er set på tal for 2023., 3,1 pct. af alle familier købte eller leasede ny bil i 2024, I alt fik 100.100 familier nøgler i hånden til deres nye bil i 2024, og det svarede til 3,1 pct. af alle familier. Det er det højeste niveau siden 2021, hvor andelen var på 3,3 pct. I 2023 og 2022 købte hhv. 2,3 pct. og 3,0 pct. af familierne en ny bil. 39,7 pct. svarende til 39.700 af familierne med ny bil i 2024 leasede bilen. Halvdelen af disse - 19.000 familier - var bosat i Region Hovedstaden, hvor en tredjedel af alle familier bor. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil611, Familier i landsdelene Nordsjælland og Østsjælland er de flittigste bilkøbere, Familier bosiddende i , Nordsjælland, og , Østsjælland, har i alle årene siden amternes nedlæggelse i 2006 købt nye biler i højere grad end gennemsnittet, og de har dermed udgjort en større andel af bilkøberne end deres andel af det samlede antal familier. Denne overrepræsentation er endnu mere udtalt for Nordsjælland, hvis man ser på de familier, der har købt flere biler. Disse familier har i 2024 udgjort 16,8 pct. af køberne, men kun 7,5 pct. af familierne., Familiernes køb og leasing af nye biler pr. år, , Gennemsnit 2020-2024, 1, 2024, 1, , I alt, Købere, 2, I alt, Købere, 2, , , Andel af, i alt, Fordeling, , Andel af, i alt, Fordeling, Familier i hele landet , 3, 158, 149, 98, 050, , 3, 213, 141, 100, 050, , , pct., Familier i pct. , 100,0, 3,1, 100,0, 100,0, 3,1, 100,0, Bopæl, , , , , , , Nordjylland, 10,0, 3,1, 10,0, 9,9, 3,1, 9,7, Midtjylland, 22,3, 3,0, 21,3, 22,4, 3,0, 21,5, Syddanmark, 20,5, 2,9, 19,4, 20,4, 2,9, 19,1, Hovedstaden, 32,9, 3,2, 34,0, 33,1, 3,2, 34,6, Sjælland, 14,2, 3,4, 15,3, 14,2, 3,3, 15,1, Hovedstadskommune, 3, 28,8, 3,2, 29,6, 28,3, 2,3, 29,7, Storbykommune, 3, 14,8, 3,2, 15,3, 14,0, 2,0, 12,6, Provinsbykommune, 3, 22,1, 3,3, 23,7, 21,8, 2,4, 23,8, Oplandskommune, 3, 17,9, 2,9, 16,9, 14,9, 2,5, 16,8, Landkommune, 3, 16,5, 2,8, 15,0, 19,5, 2,0, 17,1, Familietype, , , , , , , Enlige, 55,4, 1,3, 23,8, 55,9, 1,2, 21,9, Parfamilier, 44,1, 5,4, 76,2, 43,6, 5,6, 78,1, Familier uden børn, 74,8, 2,4, 58,8, 75,0, 2,3, 56,4, Familier med børn, 24,7, 5,2, 41,2, 24,5, 5,5, 43,6, Indkomst, 1, , , , , , , 1. kvartil, 25,0, 0,6, 4,5, 25,0, 0,4, 3,6, 2. kvartil, 25,0, 1,7, 13,5, 25,0, 1,4, 11,3, 3. kvartil, 25,0, 3,6, 28,9, 25,0, 3,3, 27,9, 4. kvartil, 25,0, 6,6, 53,1, 25,0, 6,8, 57,2, Beskæftigelse, 1, , , , , , , Selvstændige i alt, 3,3, 4,3, 4,6, 3,2, 4,3, 4,6, Lønmodtagere i alt, 53,6, 4,3, 74,9, 54,5, 4,3, 78,7, Øvrige, 43,1, 1,5, 20,5, 42,3, 1,2, 22,0, Boligtype, 1, , , , , , , Stue- og parcelhuse, 41,7, 4,3, 58,4, 41,4, 4,3, 59,7, Række-, kæde- og dobbelthuse, 14,3, 3,4, 15,6, 14,4, 3,2, 15,4, Etageboliger, 40,0, 1,9, 24,4, 40,2, 1,7, 23,4, Kollegieboliger, andre boliger og, , , , , , , Uoplyst, 3,7, 1,4, 1,7, 4,0, 1,1, 1,4, 1, Oplysningerne om bopæl og familietype dækker 2020-2024 og 2024, mens oplysningerne om indkomst, beskæftigelse og boligtype dækker 2020-2023 og 2023., 2, Inklusive leasingtagere., 3, Kommunegrupperne er defineret og beskrevet i dette notat om , Kommunegrupper, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/10092, Nyt fra Danmarks Statistik, 26. juni 2025 - Nr. 197, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, En familie har købt ny bil, hvis den har købt en personbil eller en varebil til privat godstransport, som ikke har haft en tidligere bruger. Privatleasing af nye personbiler er medregnet. Læs mere om , familiebegrebet, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/46677

Nyt

NYT: Lavere energiforbrug i industri - især af olie og kul

Erhvervenes energiforbrug (Industrien) 2024

Erhvervenes energiforbrug (Industrien) 2024, Energiforbruget i industrien er for 2024 opgjort til 92,1 mio. GJ, hvilket er 5 pct. lavere end i 2022. Reduktionen kan især tilskrives nedgang i fossile energityper med højt CO, 2, -indhold, idet anvendelsen af , Flydende brændsel, (dieselolie, fuelolie og petroleumskoks) blev halveret fra 12,6 til 6,5 mio. GJ, og anvendelse af , Kul og koks, faldt fra 4,3 til 1,9 mio. GJ. Omvendt steg anvendelsen af , Natur-, bio- og bygas, fra et relativt lavt niveau i 2022 med 25,8 mio. GJ til 29,2 mio. GJ i 2024. Dette kan både hænge sammen med lavere naturgaspriser end i 2022, og at naturgasforsyningen nu også omfatter Lolland-Falster., Kilde: , www.statistikbanken.dk/enetype, Øget anvendelse af træ, affald og fjernvarme, Den betydelige nedgang af flydende brændsel samt kul og koks er delvist blevet erstattet af andre energityper. Ud over det øgede forbrug af , Natur- bio- og bygas, er anvendelsen af , Træ og affald, øget fra 7,6 til 9,4 mio. GJ. Forskydningen i energisammensætningen skyldes blandt andet at , Plast-, glas- og betonindustriens, energiforbrug faldt fra 23,8 GJ i 2022 til 19,6 mio. GJ i 2024, delvis som følge af lavere produktion. Det er i høj grad i denne branche, at fx kul og fuelolie bruges til processer med meget høj varme. , Med hensyn til fjernvarme er der nu flere forbrugere blandt industrivirksomheder, som det også er tilfældet blandt husholdningerne. I industrien blev forbruget øget fra 4,0 til 4,5 mio. GJ fra 2022 til 2024. Fjernvarme kan i industrivirksomheder dog stort set kun anvendes til rumopvarmning, hvilket udgør under 10 pct. af energibehovet., Mere produktion og lavere energiforbrug, Udviklingen i produktion og energiforbrug viser over tid en fortsat bedre energieffektivitet. For , Industrien ekskl. medicinalindustrien, er produktionen siden 2012 forøget med over 30 pct. ved et omtrentligt uændret energiforbrug. Fra 2022 til 2024 er den samlede effektivitetsforbedring kraftigt påvirket af den lavere aktivitet i den energitunge betonindustri. En sammenligning over tid er dog noget usikker på grund af ændret produktionssammensætning. I 11 ud af de 14 industribrancher var der i 2024 et lavere energiforbrug end i 2022. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/enebr, og , ipop2021, Øget anvendelse af varmepumper, Der er generelt stor fokus på mulig anvendelse af varmepumper, da de har den tekniske egenskab, at de kan generere et 3-4 gange højere energiindhold i form af varme end den energi, de bruger i form af elektricitet. På industriarbejdspladser var der i 2024 en samlet installeret kapacitet på 113 MW mod 76 MW i 2022. Forbruget af elektricitet til varmepumperne var i 2024 på 0,25 mio. GJ - som imidlertid kan producere varme på op imod 1 mio. GJ. Dette kan sammenholdes med det samlede energiforbrug i industrien på lidt over 90 mio. GJ. , Samtidigt viser udviklingen et øget forbrug af varmepumper til såvel rumopvarmning som til procesformål. Hovedparten af varmepumpekapaciteten i industrien er placeret indendørs, så den kan gøre brug af overskydende varme fra produktionsprocesser., Kilde: , Statistikbanken.dk/enevp, Det halve af energiforbruget er lokaliseret i 10 kommuner, Undersøgelsen af virksomhedernes energiforbrug er rettet imod virksomhedernes enkelte arbejdssteder, hvilket muliggør en geografisk fordeling af industriens forbrug. Her viser tallene, at forbruget gennem mange år har været størst i kommunerne Aalborg, Kalundborg og Fredericia, hvilket kan tilskrives lokaliseringen af Danmark eneste cementfabrik samt de to eneste olieraffinaderier. Tilsammen udgør de tre kommuner 36 pct. af industriens samlede energiforbrug., Siden 2012 har kun 14 kommuner i alt været blandt de 10 største kommuner, hvad angår industrivirksomheders energiforbrug. Udskiftningen og ændringen af rækkefølgen kan generelt tilskrives enkelte større energitunge virksomheder som etableres, udvider eller ophører på lokaliteten. Ca. 65 pct. af industriens energiforbrug i 2024 fandt sted i Jylland., Industriens energiforbrug i de 10 højst forbrugende kommuner, , 2012, 2014, 2016, 2018, 2020, 2022, 2024, , rang, Aalborg, 1, 1, 1, 1, 1, 1, 1, Kalundborg, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, Fredericia, 3, 3, 3, 3, 3, 3, 3, Ringkøbing-Skjern, 4, 4, 5, 5, 4, 4, 4, Mariagerfjord, 6, 5, 4, 4, 5, 5, 5, Halsnæs, 19, 14, 9, 8, 7, 6, 6, Køge, 8, 6, 6, 9, 6, 8, 7, Holstebro, 18, 7, 7, 6, 8, 7, 8, Esbjerg, 7, 11, 10, 10, 10, 11, 9, Aarhus, 5, 8, 8, 7, 9, 9, 10, Anm.: Opstillingen er sket efter størrelsen af energiforbruget i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/enegeo, Nyt fra Danmarks Statistik, 26. august 2025 - Nr. 243, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Industriens energiforbrug har siden 2005 været gennemført i 2007,2009, 2012, 2014, 2018 og 2020. Energioplysningerne er omregnet til energienheden joule, hvor 1 GJ = 1 000 000 000 joule. Tabellerne omfatter alle industriarbejdspladser tilhørende firmaer med mindst 20 ansatte., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens energiforbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/46975

Nyt

NYT: 450 landmænd investerer i landbrug i udlandet

Danske landmænds investeringer i udenlandsk landbrug 19. juni 2020

Danske landmænds investeringer i udenlandsk landbrug 19. juni 2020, I 2020 var der 450 danske bedrifter med investering i landbrug i udlandet. Langt de fleste investeringer fandt sted i andre EU-lande, hvor Rumænien toppede som det mest attraktive investeringsland for danske landmænd sammen med Polen og Slovakiet. Blandt europæiske lande uden for EU er der særligt investeret i Ukraine og Rusland. Antageligt er de østeuropæiske lande attraktive i kraft af lave lønninger og lave jordpriser. Investering i landbrug i lande uden for Europa forekommer kun i beskedent omfang. Tallene omfatter alene landmænd med bedrifter i Danmark, og dækker altså ikke danske statsborgere, som driver landbrug i andre lande uden at have landbrug i Danmark., Kilde: Specialudtræk fra , Landbrugs og gartneritællingen, Bedrifter med investeringer i udenlandsk landbrug. 16. juni 2020, , Investeringens omfang, , < 1,0, mio. kr., 1,0-4,9 , mio. kr., 5,0-9,9, mio. kr., 10,0-24,9, mio. kr., >= 25,0 , mio. kr., I alt, , antal bedrifter, Alle lande, 136, 157, 56, 46, 54, 450, EU-lande, 105, 122, 47, 41, 49, 365, Europa i øvrigt, 28, 41, 12, 11, 10, 102, Uden for Europa, 8, 9, 5, -, -, 22, Top 5 i alt, 121, 148, 46, 30, 48, 394, Rumænien, 51, 60, 15, 8, 15, 150, Ukraine, 22, 29, 7, 5, 6, 69, Polen, 17, 20, 10, 6, 11, 64, Rusland, 19, 25, 6, 5, 6, 61, Slovakiet, 12, 14, 8, 6, 10, 50, I samarbejde med andre landmænd, 106, 132, 39, 28, 37, 342, Med aktivt ejerskab, 24, 46, 29, 34, 39, 172, Investeringen omfatter husdyr, 61, 76, 25, 21, 30, 213, Anm: En bedrift kan have investeringer i mere end ét land. , Kilde: Specialudtræk fra , Landbrugs og gartneritællingen, Små investeringer og i samarbejde med andre landmænd, De fleste landmænd, godt 60 pct., investerede under 10. mio. kr. i udenlandsk landbrug. 12 pct. investerede for mindst 25 mio. kr. Det store flertal investerede i samarbejde med andre landmænd og ret hyppigt i landbrug med husdyrproduktion. Et mindretal udøvede aktivt ejerskab. Det ser derfor ud til, at den gængse model er, at man ansætter en lokal driftsleder til at varetage den daglige ledelse. , Store danske bedrifter investerer i udlandet, Det var typisk bedrifter med meget jord og mange dyr, som havde investeringer i udlandet. I gennemsnit dyrkede de omkring 200 ha mod 79 ha for bedrifter i almindelighed. Blandt dem, som havde kvæg eller svin, var den gennemsnitlige besætningsstørrelse hhv. 300 og 7.400 dyr, hvilket var betragteligt over gennemsnittet for alle bedrifter med kvæg eller svin., Udlændinge i dansk landbrug, En , rapport fra Københavns fra Universitet, har forsøgt at klarlægge udlændinges indflydelse på det danske landbrug i 2019. Studiet viser, at det er 748 udenlandske statsborgere - især hollændere og tyskere - som ejer mindst 5,0 ha landbrugsjord i Danmark. Tilsammen har de under 50.000 ha - en meget lille del af Danmarks 2,6 mio. ha store landbrugsareal. , Nyt fra Danmarks Statistik, 20. september 2021 - Nr. 337, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/47113

Nyt

NYT: Grønne tage spirer frem

Bestanden af bygninger 1. januar 2025

Bestanden af bygninger 1. januar 2025, Der står 4,9 mio. bygninger i Danmark pr. 1. januar 2025. Bygningernes tage dækker over et samlet areal på 627,0 mio. m, 2, , hvilket er 3,3 mio. m, 2, mere end i 2024 svarende til en stigning på 0,5 pct. De fleste tage er lavet af , fibercement, inkl. asbest, , som nu dækker 205,2 mio. m, 2, , dog er det 2,5 pct. lavere end 2024. Derimod ses den største stigning i arealet af , grønne tage, på hele 7,7 pct., som nu dækker 1,1 mio. m, 2, . I løbet af de sidste ti år er antallet af grønne tage blevet 15 gange større fra blot 680 tage i 2015 til 10.270 tage i 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygb50, Fortsat fald i antallet af asbestholdige tage, Bygningsbestandens mest almindelige tagdækningsmateriale i Danmark er , fibercement, inkl. asbest, , og det har det været i al den tid, denne statistik har opgjort tal for tagdækningsmateriale. Det har dog været faldende fra 1,56 mio. tage ved første opgørelse i 2011 til nu 1,33 mio. i 2025, svarende til et fald på 14,6 pct. I samme periode er antallet af bygninger med , fibercement (asbestfri), fordoblet fra 106.000 i 2011 til 213.000 tage i 2025. Arealet af tage med , fibercement, inkl. asbest, udgjorde 41,3 pct. af hele bygningsbestanden i 2011, men er nu faldet til 32,7 pct. i 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygb34, Færre avls- og driftsbygninger i brug, Det samlede etageareal (inkl. kælder) i hele landet var 852,0 mio. m, 2, pr. 1. januar 2025. Set på sammensætningen af bygningsbestanden er den største gruppering , helårsbeboelse, , som dækker 406,9 mio. m, 2, svarende til 47,8 pct. af den samlede bestands areal. , Avls- og driftbygninger, dækker 108,9 mio. m, 2, svarende til 12,8 pct., og er den eneste gruppering, der er faldet siden 2024. Over de sidste ti år er arealet af , avls- og driftbygninger, faldet med 20,5 pct. fra 137,0 mio. m, 2, . i 2015. Dengang var 46,6 pct. af bygningsmassen , helårsbeboelse, mens 17,2 pct. var , avls- og driftbygninger, ., Tagdækket areal efter tagdækningsmateriale 1. januar 2025, , Tagdækket, areal i alt, Heraf, , , Built-up (fladt tag), Fibercement, inkl. asbest, Fibercement (asbestfri), Grønne tage, Tegl, Øvrige tag- dæknings- materialer, , mio. m, 2, 2015, 576,8, 47,9, 228,1, 34,7, 0,1, 78,6, 187,3, 2016, 579,8, 48,4, 226,9, 36,0, 0,2, 79,0, 189,4, 2017, 583,0, 49,1, 225,6, 37,1, 0,2, 79,3, 191,7, 2018, 593,0, 50,3, 224,7, 39,7, 0,3, 80,0, 198,0, 2019, 594,6, 50,8, 223,6, 40,2, 0,4, 80,2, 199,4, 2020, 598,9, 51,7, 221,9, 41,8, 0,5, 80,7, 202,4, 2021, 609,9, 54,3, 220,3, 43,6, 0,7, 81,5, 209,5, 2022, 614,7, 56,4, 218,0, 44,9, 0,8, 82,0, 212,6, 2023, 619,2, 59,0, 215,2, 46,2, 0,9, 82,5, 215,3, 2024, 623,7, 61,7, 210,5, 48,7, 1,0, 83,1, 218,6, 2025, 627,1, 63,6, 205,2, 51,4, 1,1, 83,7, 222,0, , andel i pct., 2025, 100,0, 10,1, 32,7, 8,2, 0,2, 13,3, 35,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygb50, Det samlede bygningsareal fordelt på bygningens anvendelse. 1. januar, , Bygningsareal, i alt, Heraf, , , Helårs-, beboelse, , Avls- , og , drifts-, bygninger, Fabrikker, og, værk-, steder, Kontor, , handel og, admini, stration, Institutioner, og , kulturelle, formål, Sommer-, huse, , , mio. m, 2, 1986, 566,4, 293,8, 121,7, 41,7, 43,5, 32,9, 11,3, 1991, 606,1, 308,2, 127,4, 47,3, 51,3, 35,1, 12,1, 1996, 629,1, 317,0, 130,9, 49,9, 54,8, 36,9, 12,8, 2001, 653,0, 329,3, 130,8, 52,9, 58,9, 39,2, 13,5, 2006, 686,8, 344,5, 134,6, 55,3, 64,9, 41,7, 14,9, 2011, 778,8, 362,5, 137,6, 55,9, 71,8, 41,2, 16,7, 2015, 798.0, 372,4, 137,0, 55,6, 75,1, 43,0, 17,4, 2016, 802,8, 374,8, 136,7, 55,5, 75,8, 43,3, 17,6, 2017, 808,1, 377,8, 136,7, 55,4, 76,7, 43,7, 17,7, 2018, 808,8, 378,6, 136,7, 50,8, 81,1, 43,6, 17,8, 2019, 813,7, 381,9, 134,0, 44,8, 88,4, 44,4, 18,0, 2020, 820,5, 386,4, 125,5, 43,2, 91,9, 44,7, 18,2, 2021, 826,4, 390,7, 122,7, 42,7, 93,2, 44,8, 18,3, 2022, 831,6, 395,1, 114,1, 42,4, 93,8, 45,0, 18,5, 2023, 838,0, 399,6, 110,5, 42,3, 95,3, 45,2, 18,8, 2024, 846,4, 403,8, 109,8, 42,4, 97,5, 45,6, 19,0, 2025, 852,0, 406,9, 108,9, 42,4, 99,0, 46,0, 19,2, , andel i pct., 2025, 100,0, 47,8, 12,8, 5,0, 11,6, 5,4, 2,3, Anm.: Fra og med opgørelsen 1. januar 2011 er garager, carporte og udhuse (småbygninger) medtaget. Bygningsarealet er summen af etageareal og kælderareal. Restkategorien uoplyst/under opførelse regnes ikke med i tabellens total., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygb34, , , bygb33, og , bygb3, Nyt fra Danmarks Statistik, 26. marts 2025 - Nr. 85, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. marts 2026, Kontakt, Kasper Emil Freiman, , , tlf. 23 45 47 32, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Opgørelsen over bygningsbestanden er foretaget ved udtræk fra Bygnings- og Boligregistret (BBR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bygningsopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/48242

Nyt

NYT: Fortsat fald i import af økologiske varer

Udenrigshandel med økologiske varer 2024

Udenrigshandel med økologiske varer 2024, Importen af økologiske varer faldt 13 pct. fra 5,0 mia. kr. i 2023 til 4,4 mia. kr. i 2024. Det er andet år i træk, at importen er faldet. Eksporten steg omvendt 4 pct., nemlig fra 3,5 mia. kr. i 2023 til 3,6 mia. kr. i 2024. Dermed nærmer Danmark sig en neutral handelsbalance mellem import og eksport af økologiske varer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko4, Fald i import af frugt og grønt samt foderstoffer, Frugt og grøntsager, havde størst betydning for det samlede fald i importen, som faldt 13 pct. fra 2.148 mio. kr. i 2023 til 1.868 mio. kr. i 2024. , Foderstoffer (undt. umalet korn), faldt 18 pct. fra 478 mio. kr. i 2023 til 391 mio. kr. i 2024. Importen af , Korn og kornvarer, faldt 14 pct. fra 603 mio. kr. i 2023 til 520 mio. kr. i 2024. Importen af , Kød og kødvarer, faldt 42 pct. til 45 mio. kr. i 2024 og , Mejeriprodukter og æg, faldt 38 pct. til 108 mio. kr. i 2024., Fald i import fra Tyskland, Alene importen fra Tyskland faldt 30 pct. fra 852 mio. kr. i 2023 til 599 mio. kr. i 2024. Importen fra Sverige faldt 31 pct. til 328 mio. kr. og importen fra Nederlandene faldt 12 pct. til 598 mio. kr. I enkelte tilfælde steg importen: Fra Asien 12 pct., fra Afrika 43 pct. og fra Amerika 12 pct., De største importlande for alle økologiske varer er Italien med 17 pct. af importen, Spanien med 16 pct. og Tyskland og Nederlandene med hver 14 pct. af importen. EU tegner sig for i alt 86 pct. af importen., Stigende eksport af kød samt frugt og grøntsager, Eksporten af Kød og kødvarer steg 15 pct. fra 550 mio. kr. i 2023 til 633 mio. kr. i 2024. Eksporten af , Frugt og grøntsager, steg 13 pct. til 535 mio. kr. i 2024, hvorimod , Drikkevarer, faldt 22 pct. til 274 mio. kr. i 2024. , Mejeriprodukter og æg, står for 28 pct. af den samlede eksport og er fortsat den største varegruppe inden for eksporten., De vigtigste eksportlande for alle økologiske varer i 2024 var Tyskland med 48 pct., Sverige med 11 pct. og Kina med 7 pct. EU tegnede sig for i alt 76 pct. af eksporten. Eksporten til Asien steg 30 pct. fra 382 mio. kr. i 2023 til 497 mio. kr. i 2024. Heraf steg eksporten til Kina 38 pct. til 273 mio. kr. i 2024., Økologi udgør 2 pct. af den samlede eksport af fødevarer, Økologiske varer udgjorde 3,8 pct. af værdien af den samlede import af føde- og drikkevarer samt foder i 2024, mod 4,3 pct. i 2023. Eksportens andel var 2,3 pct. i 2024 mod 2,2 pct. i 2023. På hjemmemarkedet er den økologiske andel noget højere - fx udgjorde økologiske varer 12 pct. af detailomsætningen af fødevarer i 2024, se , Stigning i økologisk detailsalg, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:112), ., Udenrigshandel med økologiske varer fordelt på varegrupper, løbende priser, , Import, Eksport, , 2022, 2023, 2024, 2022, 2023, 2024, , mio. kr., I alt, 5, 203, 4, 986, 4.361, 3, 376, 3, 497, 3, 645, Levende dyr, -, -, - , 14 , 30 , 36 , Kød og kødvarer , 88, 77, 45 , 607 , 550 , 633 , Mejeriprodukter og æg , 136, 176, 108 , 1, 014, 1, 013, 1, 024, Fisk, krebsdyr og bløddyr , 43, 20, 17 , 71 , 81 , 45 , Korn og kornvarer, 602, 603, 520 , 155 , 216 , 216 , Frugt og grøntsager , 2, 055, 2, 148, 1, 868, 482 , 473 , 535 , Sukker, sukkerprodukter og honning , 217, 146, 154 , 90 , 81 , 96 , Kaffe, te, kakao, chokolade, krydderier, 453, 442, 397 , 68 , 87 , 98 , Foderstoffer (undt. umalet korn) , 551, 478, 391 , 71 , 15 , 50 , Andre næringsmidler, 1, 363, 336, 293 , 384 , 410 , 480 , Drikkevarer , 327, 240, 243 , 254 , 353 , 274 , Olieholdige frø og frugter (undt. udsæd), 2, 184, 137, 143 , 47 , 44 , 59 , Planter og frø , 33, 19, 26 , 85 , 103 , 59 , Animalske olier og fedtstoffer , 1, 1, 0 , 6 , 8 , 6 , Vegetabilske olier og fedtstoffer , 125, 149, 142 , 23 , 30 , 30 , Bearbejdede olier , 18, 2, 0 , 0 , 0 , 0 , Andre varer, 3, 7, 12, 13 , 4 , 4 , 2 , Anm.: Løbende priser, ekskl. moms. , 1, Omfatter bl.a. en række kolonialvarer, som ikke er omfattet af de øvrige grupper, fx saucer, dressinger, pastaprodukter, babymad, mælkepulver m.m., 2, En stor del antages anvendt som foder til husdyr. , 3, Stivelse med mere. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko4, ., Import og eksport af økologiske varer fordelt på områder, løbende priser, , Import, Eksport, , 2022, 2023, 2024, 2022, 2023, 2024, , mio. kr., mio. kr., I alt, 5, 203, 4, 986, 4, 361, 3, 376, 3, 497, 3, 645, Europa, 4, 543, 4, 532, 3, 834, 2, 978, 2, 998, 3, 060, Heraf:, , , , , , , EU-27 , 4, 438, 4, 438, 3, 731, 2, 736, 2, 734, 2, 771, Frankrig, 1, 237, 229, 197 , 102, 103, 80 , Italien, 783, 861, 756 , 46, 42, 65 , Nederlandene, 2, 787, 682, 598 , 172, 221, 149 , Spanien, 580, 633, 677 , 17, 16, 18 , Sverige, 520, 478, 328 , 435, 378, 413 , Tyskland, 896, 852, 599 , 1, 714, 1, 702, 1.753, Øvrige Europa, 3, 105, 94, 103 , 242, 264, 289 , Afrika, 70, 68, 97 , 2, 1, 2 , Amerika, 4, 276, 187, 210 , 104, 111, 81 , Asien, 309, 196, 219 , 288, 382, 497 , Heraf:, , , , , , , Kina, 32, 113, 100 , 170, 198, 273 , Oceanien, 4, 3, 1, 4, 3, 4, Anm.: Løbende priser, ekskl. moms. , 1, Inklusive Monaco. , 2, En del af handlen med Nederlandene vedrører omlastede varer til/fra andre lande. , 3, Inklusive Storbritannien alle år. , 4, Inklusive Grønland. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko55, Nyt fra Danmarks Statistik, 5. december 2025 - Nr. 343, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. november 2026, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Udenrigshandel med økologiske varer er baseret på indberetninger fra bedrifter og virksomheder, som er godkendt af Fødevarestyrelsen eller Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø til handel med økologiske varer. Statistikken vedrører fødevarer og foderstoffer, der kan være økologiske. Opgørelsen er gennemført siden 2003. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har bidraget til finansiering af undersøgelsen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Udenrigshandel med økologiske varer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52867

Nyt

NYT: Danmark fik flest medaljer i Norden ved seneste OL

Idræt (tillæg) 2023 - OL-discipliner

Idræt (tillæg) 2023 - OL-discipliner, Danmark er repræsenteret med flere end 120 atleter i den 33. udgave af sommer-OL, som afholdes i Paris. De danske atleter inkl. reserver består af 56 pct. kvinder og 44 pct. mænd, som fordeler sig på omkring 20 forskellige sportsgrene, bl.a. badminton, svømning, håndbold og cykling. Ved det seneste sommer-OL i Tokyo 2020, der blev udskudt til sommeren 2021 pga. COVID-19, vandt Danmark 11 medaljer, heraf tre guld, fire sølv og fire bronze. De mandlige atleter stod for seks ud af de 11 vundne medaljer, mens kvinderne stod for fem medaljer ved det seneste OL. Medaljehøsten var den næsthøjeste siden medaljerekorden ved OL i London i 1948 - kun overgået af OL i Rio 2016, hvor Danmark vandt 15 medaljer. Blandt de nordiske lande vandt Danmark flest medaljer efterfulgt af Sverige (9 medaljer) og Norge (8 medaljer). Om Danmark klarer sig lige så godt i Paris, vil de kommende uger vise., Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrres01, Antallet af guldmedaljer, podiepladser og top-8-placeringer samt rangering ved OL 2021, , Resultater ved sommer-OL 2021, , Guldmedalje/1. plads, Medaljer/Podie, Top-8-placeringer, , antal (rangering), Danmark, 3 (21), 11 (22), 30 (20), Sverige, 3 (21), 9 (25), 29 (21), Norge, 4 (16), 8 (28), 17 (38), Finland, 0 (64), 2 (64), 8 (56), Island, 0 (64), 0 (92), 0 (119), Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrres01, og , idrrang1, Dansk medaljehøst var i top-4 blandt små nationer ved OL i Tokyo, Målt på antallet af medaljer endte Danmark med at indtage en samlet 22. plads ved OL i Tokyo i 2021. Hvis man kun ser på de mindre nationer med færre end 10 mio. indbyggere, blev det til en dansk fjerdeplads målt på medaljer, kun overgået af New Zealand og Ungarn, der begge vandt 20 medaljer, samt Schweiz, der vandt 13 medaljer. Hvis man i stedet for medaljer ser på top-8-placeringer rakte Danmarks præstationer ved OL i 2021 også til en fjerdeplads blandt mindre nationer. , Top-8-placeringer bruges som supplement til at sammenligne nationernes præstationer, da det giver et bredere og mere robust sammenligningsgrundlag for de små nationer, som i absolutte tal typisk vinder relativt få medaljer. Kvinderne på det danske OL-hold stod for 57 pct. af de 30 danske top-8-placeringer, mens mændene stod for 40 pct. De resterende 3 pct. af top-8-placeringerne blev vundet i mix discipliner. , Danske podiepladser ved verdensmesterskaberne forbedret siden OL, En sammenligning af r, esultaterne ved de senest afholdte verdensmesterskaber i sommer-OL-disciplinerne giver en indikation af , udviklingen i danske idrætsudøveres præstationer fra seneste OL i 2021 og frem til i dag. Ved de seneste verdensmesterskaber i sommer-OL-disciplinerne 2023 rakte Danmarks idrætspræstationer til en international 16. plads målt på antal medaljer og til en 22. plads målt på top-8-placeringer i 2023. Det betyder, at Danmarks internationale rangering målt på medaljer er forbedret i 2023 sammenholdt med 2021 (OL Tokyo), mens rangeringen mht. top-8-placeringer er forringet i samme periode., Danmark præsterer fint i forhold til indbyggertallet, Samlet set er Kina den førende idrætsnation med 34 guldmedaljer ved de seneste verdensmesterskaber i sommer-OL-disciplinerne. Til sammenligning vandt Danmark fire guldmedaljer ved verdensmesterskaberne. , Set i forhold til befolkningens størrelse ligger Danmark med 0,68 guldmedaljer pr. mio. indbyggere dog højere end Kina, som har 0,02 guldmedaljer pr. mio. indbyggere. Blandt de nordiske nationer ligger Danmark desuden i top mht. både guldmedaljer, podiepladser og top-8-placeringer inden for sommer-OL-disciplinerne målt i forhold til befolkningstallene. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrres02, Danmark i top-10 blandt de mindre nationer i sommer-OL-discipliner, Ved de seneste verdensmesterskaber opnåede Danmark blandt de mindre nationer en fjerdeplads med 25 top-8-placeringer, som bl.a. skyldtes gode resultater inden for sejlads, cykling, badminton og svømning. Blandt de mindre nationer ligger New Zealand, Schweiz og Jamaica højest med hhv. 39, 38 og 29 top-8-placeringer, hjulpet af gode resultater inden for atletik og maritime sportsgrene. Målt på guldmedaljer ved de seneste verdensmesterskaber blandt de små nationer var Danmarks fire medaljer nok til en delt førsteplads med Israel og Serbien., Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrrang1, Nyt fra Danmarks Statistik, 25. juli 2024 - Nr. 222, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Kilder og metode, Statistikken vedrørende de danske eliteidrætspræstationer sammenligner de danske resultater internationalt med øvrige nationer. Sammenligningen sker med udgangspunkt i de officielle olympiske discipliner et givent år. Præstationerne opgøres både i antallet af medaljer og ud fra de otte bedste placeringer inden for en di¬sciplin (top-8). Top-8 giver et bredere sammenligningsgrundlag og er dermed et mere robust mål, når nationernes præstationer sammenlignes, specielt for små lande der vinder få medaljer. Når der et givent år ikke afholdes OL, anvendes resultaterne fra de seneste præstationer ved VM i de pågældende OL-discipliner, hvorfor de på denne måde giver et aktuelt billede af den olympiske medaljefordeling et år uden OL. Data til medalje- og rangtabellerne leveres af Gracenote ¿ A Nielsen Company ¿ Virtual Medal Table., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53970

Nyt

NYT: Familiens kulturvaner går i arv

Kulturvaner (tillæg) 60 år med kulturvaner

Kulturvaner (tillæg) 60 år med kulturvaner, Voksne, der blev taget med til kulturoplevelser uden for hjemmet i deres barndom, er mere tilbøjelige til at tage deres egne børn med til kulturoplevelser. Blandt voksne med hjemmeboende børn, der blev taget med på museum, i teatret eller til koncert som barn, har 71 pct. været på museum med deres børn inden for det seneste år. Blandt dem der ikke blev taget med som barn, er andelen 43 pct. For koncerter og musikfestivaler er det 45 pct., der har været afsted med deres børn, blandt dem der blev taget med som barn. Blandt dem der ikke blev taget med er det 38 pct., Kilde: Særkørsel fra Kulturvaneundersøgelsen 2024, Kulturforbrug for forældre er lidt højere end for voksne uden børn, Voksne med hjemmeboende børn deltager lidt mere i kulturelle aktiviteter end voksne uden. Andelen, der har været i biografen, til koncert eller på kunstudstilling inden for det seneste år, er steget fra 1987 til 2024 for både 30-55-årige med hjemmeboende børn og for 30-55-årige uden hjemmeboende børn. Indtil 2012 har der kun været små forskelle mellem de to grupper. Den største forskel var i 2012, hvor 88 pct. af voksne med hjemmeboende børn og 77 pct. af voksne uden havde foretaget sig mindst én af de tre kulturaktiviteter. Det svarer til en forskel på 11 procentpoint. I 2024 var forskellen på 9 procentpoint., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Størst forskel i brug af biblioteker, Voksne med hjemmeboende børn har været mere tilbøjelige til at tage på biblioteket end voksne uden gennem perioden 1987-2024. Andelen blandt voksne med hjemmeboende børn har ligget stabilt omkring 70 pct., mens andelen blandt voksne uden hjemmeboende børn er faldet - fra det højeste niveau i 2004 på 59 pct. til 47 pct. i 2024. Forskellen mellem de to grupper er størst i 2024 og 2012, hvor den ligger på 20 procentpoint. Tal fra Kulturvaneundersøgelsen 2024 viser også, at det blandt de 30-55-årige især er voksne med hjemmeboende børn, der bruger biblioteket mindst én gang om måneden. I 2024 gjaldt det 20 pct., mens det blandt voksne uden hjemmeboende børn gjaldt 14 pct., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Manglende børnevenlighed afholder nogle fra at deltage i kultur, 23 pct. af voksne med hjemmeboende børn, der ikke har været til koncert eller musikfestival inden for det seneste år, angiver som årsag, at det ikke er børnevenligt. Dette gør koncerter og musikfestivaler til den kulturaktivitet uden for hjemmet, hvor flest, der slet ikke har deltaget inden for det seneste år, angiver manglende børnevenlighed som en årsag. For biografbesøg var den tilsvarende andel, blandt dem ikke har været i biografen inden for det seneste år, 14 pct. For scenekunst og sceneforestillinger var den 12 pct., og for museer også 12 pct. Omvendt angiver ingen, at de ikke har været på biblioteket inden for det seneste år, fordi det ikke er børnevenligt. Blandt hele gruppen af voksne med hjemmeboende børn siger halvdelen, at de har været på museum med hjemmeboende børn, og 4 ud af 10 siger, at de har været til koncert eller musikfestival med hjemmeboende børn., Kilde: Særkørsel fra Kulturvaneundersøgelsen 2024, Voksne uden hjemmeboende børn går mere på kunstmuseum, Voksne uden hjemmeboende børn har fra 1987 til 2024 været lige så tilbøjelige, eller mere tilbøjelige til at have været på kunstmuseum eller kunstudstilling inden for det seneste år. Forskellen var størst i 2004, hvor 34 pct. af voksne uden hjemmeboende børn havde været på kunstmuseum- eller udstilling inden for det seneste år, mens det gjaldt 25 pct. af voksne med hjemmeboende børn., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Voksne med hjemmeboende børn går mere i biografen, Voksne med hjemmeboende børn er lidt mere tilbøjelige til at gå i biografen. Da forskellen mellem de to grupper var størst i 2012, havde 81 pct. af dem med hjemmeboende børn været i biografen inden for det seneste år, mens det gjaldt 66 pct. af dem uden hjemmeboende børn., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Nyt fra Danmarks Statistik, 20. marts 2025 - Nr. 74, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen, som gennemføres hvert kvartal. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024, men undersøgelsen har været gennemført siden 1964. Der spørges hvert kvartal ca. 15.000 personer blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen over 16 år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/55380

Nyt

NYT: Hver femte af de unge var overkvalificeret til jobbet

Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 2024

Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 2024, I 2024 var 19 pct. af de beskæftigede mellem 15 og 34 år, efter egen opfattelse, overkvalificerede i deres job. Det er tre gange flere end de 6 pct., der var underkvalificerede. De resterende 75 pct. af de 15-34-årige havde færdigheder, der matchede de krav, der var nødvendige for at udføre arbejdet. Tallene stammer fra Arbejdskraftundersøgelsen, der i 2024 inkluderede særlige spørgsmål til de 15-34-åriges relation til arbejdsmarkedet., Kilde: Særudtræk fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Flest overkvalificerede i Erhvervsøkonomi, administration og jura, Unge beskæftigede med en uddannelsesbaggrund inden for , Erhvervsøkonomi, Administration og Jura, havde med 22 pct. den højeste andel overkvalificerede. Også blandt unge med uddannelser inden for , Undervisning, , , Samfundsvidenskab, samt , Ingeniør, fremstilling og byggeri, er der ca. 20 pct., der var overkvalificerede. Uddannelser uden en specifik retning, , Generelle uddannelser, , ligger også på det niveau. , Undervisning, samt , Sundhed og velfærd, er de uddannelsesretninger, hvor flest unge beskæftigede var underkvalificerede i jobbet med hhv. 11 og 10 pct. , Især de 15-24-årige var i 2024 overkvalificerede, Fokuseres der på aldersgrupper, er det især de 15-24-årige, der var overkvalificerede, hvilket skal ses i sammenhæng med, at fritidsjob er særligt udbredt i denne aldersgruppe. Generelt har deltidsbeskæftigede en markant højere andel overkvalificerede (23 pct.) sammenlignet med de fuldtidsbeskæftigede (16 pct.). Der er ikke stor forskel mellem aldersgrupperne mht. andelen af underkvalificerede, men andelen af underkvalificerede på 8 pct. for de 30-34-årige er dog en anelse højere end andelen blandt de yngste aldersgrupper., Kilde: Særudtræk fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Overkvalificerede var oftere på udkig efter nyt job, Overkvalificerede unge var kraftigt overrepræsenterede blandt beskæftigede, der samtidig var aktivt jobsøgende. Blandt de 15-34-årige beskæftigede, der søger et andet job, var 31 pct. overkvalificerede. Det samme gælder kun for 16 pct. af dem, der ikke søgte et andet job. Det kan pege på, at overkvalificering hænger tæt sammen med beslutningen om at søge nyt job. Der er ikke nogen forskel i jobsøgningen blandt de underkvalificerede., Kilde: Særudtræk fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Studerende føler sig mest overkvalificerede, De studerende var mest tilbøjelige til at være overkvalificerede. Dette hænger sammen med typen af jobs, studerende har ved siden af deres studier, hvor jobkravene typisk er lavere end i fuldtidsjobs. Dem, der opfattede sig selv som beskæftigede, var mindst tilbøjelige til at føle sig overkvalificerede. Den største andel underkvalificerede var at finde blandt de beskæftigede langtidssyge, som dog udgør en lille gruppe., Kilde: Særudtræk fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Overuddannelse stiger med uddannelsesniveauet, Det er også undersøgt, i hvilken grad de unge beskæftigedes uddannelsesniveau svarer til de opgaver, de udfører i jobbet. I 2024 var der for 31 pct. af de unge ikke et godt match mellem deres uddannelsesniveau og det, de lavede på deres job. I to ud af tre tilfælde skyldtes det, at uddannelsesniveauet var højere end kravene på jobbet, mens den sidste tredjedel havde for lavt uddannelsesniveau i forhold til jobkravene. Blandt beskæftigede med grundskole som højest fuldførte uddannelse var andelen af over- og underkvalificerede omtrent lige store, mens personer med højere uddannelse var mere tilbøjelige til at have et uddannelsesniveau, der oversteg kravene i jobbet. Her spiller studie- og fritidsjob også en rolle, da disse typer job typisk generelt har lavere jobkrav end et fuldtidsjob. , Kilde: Særudtræk fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Nyt fra Danmarks Statistik, 11. december 2025 - Nr. 354, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/56648

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation