Søgeresultat

NYT: Flere modtog handicapydelser i 2024

Handicap og udsatte voksne 2024

Handicap og udsatte voksne 2024, Ændret 02. juli 2025 kl. 15:15, Der var desværre fejl i teksten i andet afsnit. Fejlen er rettet og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I fjerde kvartal 2024 modtog 87.600 personer en eller flere udvalgte ydelser målrettet voksne med handicap eller udsatte voksne. Da flere ydelsestyper er blevet indberetningspligtige de seneste år, kan tallet ikke sammenlignes direkte med tidligere år. Hvis man alene ser på de ydelsestyper, der var indberetningspligtige i både 2018 og 2024, ses en stigning i antallet af personer, der modtog de udvalgte ydelsestyper på 7 pct. Antallet af modtagere er således steget fra 74.800 personer i fjerde kvartal 2018 til 80.100 personer i fjerde kvartal 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hand02a, Stigning i individuel og gruppebaseret socialpædagogisk hjælp og støtte, Fra andet halvår 2020 blev det obligatorisk at indberette personer, der modtager individuel tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte (§ 82 b). Gruppebaseret socialpædagogisk hjælp og støtte (§ 82 a) har været frivillig at indberette fra andet halvår 2020 og er blevet obligatorisk fra 1. januar 2024. , Siden 2020 er brugen af disse paragraffer steget markant. Fra fjerde kvartal 2020 til fjerde kvartal 2024 er individuel tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte steget fra 3.500 til 5.200 modtagere mens gruppebaseret socialpædagogisk hjælp og støtte steget fra 700 til 2.200 modtagere. En mindre del af stigningen ved gruppebaseret socialpædagogisk hjælp kan skyldes overgangen fra frivillig til obligatorisk indberetning i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hand02a, Flest unge bor i midlertidigt botilbud, Der er flest personer, som modtager socialpædagogisk støtte i botilbudslignende tilbud (13.900) sammenlignet med længerevarende botilbud (5.400). Aldersfordelingen i begge typer af botilbud er forholdsvis jævn i alle aldersgrupper blandt de 20-69 årige. For midlertidigt botilbud udgjorde aldersgruppen 20-29 år 3.800 personer i fjerde kvartal 2024, hvilket svarer til 54 pct. af alle modtagere (7.000)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hand02A, Nyt fra Danmarks Statistik, 2. juli 2025 - Nr. 210, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. juli 2026, Kontakt, Vibeke Nordrum, , , tlf. 24 94 35 52, Klaus Birch Lundgaard, , , tlf. 51 14 62 78, Kilder og metode, Statistikken om handicap og udsatte voksne er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra alle 98 kommuner om udvalgte ydelser givet efter lov om social service. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ydelser til voksne med handicap og udsatte voksne, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51369

Nyt

NYT: Knap halvdelen af befolkningen ser scenekunst live

Kulturvaner 2024

Kulturvaner 2024, 65 pct. af befolkningen angiver, at de har overværet scenekunst inden for de seneste 12 måneder, og 44 pct. af befolkningen ser det live. Det gør liveforestillinger til den mest udbredte måde at se scenekunst på. Tv er den næstmest anvendte adgang til scenekunst, da 28 pct. af befolkningen ser scenekunst på tv. Det er særligt populært blandt de ældste, da det er ca. 40 pct. af befolkningen over 65 år, der ser scenekunst i tv. Det er dobbelt så mange som blandt de 16-24-årige og de 25-34-årige, hvor det er hhv. 22 og 17 pct. der ser scenekunst i tv. Omvendt ser de yngste mere scenekunst på videodelingstjenester. Mens det er 15 pct. af den samlede befolkning der ser scenekunst , på YouTube eller andre videodelingstjenester, , gælder det hhv. 20 og 23 pct. af de 16-24-årige og de 25-34-årige. Omvendt ser blot 7 pct. af dem over 75 år scenekunst på videodelingstjenester., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2sc2, Flest ser teater, musical og stand-up, Scenekunstgenrerne , teater eller skuespil, , og , musical eller teaterkoncert, er sammen med , standup, de genrer, som flest har set live, på internettet eller i tv inden for de seneste 12 måneder. Alle tre genrer er overværet af knapt en fjerdedel af befolkningen. Mens både , teater eller skuespil, , og , musical eller teaterkoncert, er ca. lige populære på tværs af aldersgrupper (mellem 19 og 27 pct.), er , standup, betydeligt mere populært blandt de 25-34-årige (34 pct.) end blandt den øvrige befolkning (22 pct.). For , revy eller kabaret, er det, modsat , standup,, de ældste aldersgrupper der er mest tilbøjelige til at have set genren. For både 65-74-årige og for gruppen over 75 år var det 20 pct., mens det for alle aldersgrupper under 45 år var mindre end hver tiende., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2sc1, Årsager til ikke at se scenekunst, Blandt dem der ikke har set scenekunst, hverken live, på internettet eller i tv, inden for de seneste 12 måneder, er den mest almindelige årsag , det interesserer mig ikke, , som 42 pct. af gruppen har svaret. Der er dog en væsentlig forskel på mænd og kvinder, da det gælder hhv. 49 pct. af mændene og 33 pct. af kvinderne. Kvinder er desuden mere tilbøjelige til at vælge flere af de andre svarmuligheder, fx , det er for dyrt, (kvinder: 23 pct., mænd: 16 pct.) og , jeg har ikke nogen at følges med, (kvinder: 12 pct., mænd: 7 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2lit4, Nyt fra Danmarks Statistik, 15. juli 2025 - Nr. 222, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. september 2025, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51428

Nyt

NYT: Elbiler påvirker statens indtægt fra transportafgifter

Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2024

Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2024, Statens indtægter fra transportafgifter faldt med 16 pct. fra 24 mia. kr. i 2023 til 20 mia. kr. i 2024. Det er især indtægter fra registreringsafgifter af motorkøretøjer, som driver udviklingen. Faldet i indtægter fra registreringsafgifter skyldes, at en stigende andel af nye biler er elbiler med lavere registreringsafgift end benzin- og dieselbiler. Statens indtægter fra de samlede grønne afgifter var 61 mia. kr. i 2024. Udover transportafgifter udgøres de grønne afgifter bl.a. af afgifter på energi samt forurenings- og ressourceafgifter. Den stigende andel elbiler kan også ses i energiforbruget i , Elbiler kan ses i husholdningernes energiforbrug, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:182), ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg21, Husholdningerne betalte 58 pct. af de grønne afgifter, Husholdningerne bidrog med 35 mia. kr. mest til statens indtægter fra grønne afgifter i 2024, svarende til 58 pct. De resterende 42 pct. (26 mia. kr.) blev betalt af erhvervene, hvor branchen , Handel og transport mv, . stod for den største andel med 8 mia. kr. Husholdningerne betalte 4 mia. kr. mere end i 2023, hvoraf størstedelen gik til energiafgifter. Erhvervenes betaling af grønne afgifter er på niveau med 2023. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrs1, Stigende støtte til vedvarende energi i 2024, Støtten til vedvarende energi steg med 16 pct. fra 4,3 mia. kr. i 2023 til 4,9 mia. kr. i 2024. Støtten til vedvarende energi påvirkes af årets vejrforhold og elpriserne. For at sikre en stabil forsyning stiger støtten til vindenergi ved lave elpriser og i mindre blæsende år, hvor der produceres mindre vindenergi. Støtten til international miljø- og klimabistand faldt med 32 pct. fra 1,7 mia. kr. til 1,1 mia. kr. Udviklingen i den samlede miljøstøtte var uændret fra 2023 til 2024., Nyt fra Danmarks Statistik, 24. juni 2025 - Nr. 194, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. juni 2026, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52884

Nyt

NYT: Flest unge flyttede hjemmefra til en ny kommune

Flytninger 2024

Flytninger 2024, I løbet af 2024 var der i alt 83.748 flytninger, hvor unge i alderen 15-29 år flyttede hjemmefra. I 2007 var det tilsvarende tal på 84.556 flytninger. I 2007 var der stort set lige mange 15-29-årige, som flyttede hjemmefra inden for kommunen som til en ny kommune. Det så anderledes ud i 2024, hvor der var færre end i 2007, som flyttede hjemmefra inden for kommunen og flere som flyttede til en ny kommune. I 2024 var der således 32.806 flytninger, hvor 15-29-årige flyttede hjemmefra inden for kommunen, svarende til et fald på 22 pct. i forhold til 2007, mens der tilsvarende var 50.942 flytninger til en ny kommune, hvilket svarer til en stigning på 20 pct. i forhold til 2007. Sidstnævnte antal har de seneste tre år ligget stabilt på omkring 50.000-51.000 flytninger blandt unge til en ny kommune, efter at antallet toppede i 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyung1, Siden 2007 er flest unge flyttet hjemmefra i 2020, Selvom antal flytninger, hvor 15-29-årige flyttede hjemmefra er faldet fra 84.556 flytninger i 2007 til 83.748 i 2024, svarende til et lille fald på 1 pct., så toppede antallet af denne flyttetype i 2020. Således var 2020 det år siden 2007, hvor flest unge flyttede hjemmefra. I 2020 var der 101.415 flytninger af denne flyttetype., Flest flytninger blandt unge mellem adresser, hvor forældre ikke bor, I løbet af 2024 var der 352.639 flytninger i alt blandt de 15-29-årige. Heraf udgjorde de førnævnte 83.748 flytninger, hvor unge i alderen 15-29 år flyttede hjemmefra, 24 pct. I forhold til fordelingen efter flyttetype blandt de 15-29-årige i 2024, så udgjorde flyttetypen , øvrige flytninger, med 58 pct. den største andel. Øvrige flytninger omfatter personer som flyttede mellem adresser, hvor ingen af personens forældre boede. Derudover udgjorde flytninger til forældre 10 pct. af alle flytninger i 2024 blandt de 15-29-årige, mens flytninger, hvor unge flyttede med eller mellem forældre udgjorde 9 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyung1, Store kommunale forskelle i unges flyttemønstre, Mens andelen af flytninger, hvor unge i alderen 15-29 år flyttede hjemmefra for hele landet udgjorde 24 pct. af samtlige flytninger i 2024 i denne aldersgruppe, så var der store forskelle mellem kommuner. Fem kommuner havde i 2024 andele på 15 pct. eller derunder. Disse kommuner var København (9 pct.), Aarhus (11 pct.), Frederiksberg (13 pct.) samt Aalborg og Odense (begge 15 pct.). Omvendt var der fire kommuner, som havde andele på mindst 50 pct. Disse kommuner var Fanø (54 pct.), Dragør (52 pct.), Allerød (51 pct.) og Læsø (50 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyung1, Nyt fra Danmarks Statistik, 26. juni 2025 - Nr. 198, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lars Peter Smed Christensen, , , tlf. 20 42 35 51, Kilder og metode, Den 26. juni 2025 er der offentliggjort seks nye tabeller om unges flytninger, som alle starter i 2007, da det er første år efter den seneste kommunalreform. Alle tabeller indeholder variablen flyttetype, således at man for de 15-29-årige kan se om flytningen enten vedrører flytninger fra forældre, flytninger til forældre, flytninger med/mellem forældre eller øvrige flytninger. Flyttetypen flyttet fra forældre omfatter flytninger, hvor unge i alderen 15-29 år flyttede fra en adresse, hvor mindst én forælder boede til en ny adresse, hvor ingen af personens forældre boede. Dette kan ses som et udtryk for antallet af flytninger, hvor unge flyttede hjemmefra. Se alle statistikbanktabeller vedr. flytninger i Danmark i , Statistikbanken, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/55725

Nyt

NYT: Befolkningen i Danmark runder 6 mio. indbyggere

Befolkningens udvikling (år) 1. maj 2025

Befolkningens udvikling (år) 1. maj 2025, Befolkningen i Danmark har rundet endnu en milepæl. Den 1. maj 2025 rundede den danske befolkning, med 6.001.008 indbyggere, for første gang 6 mio. indbyggere. Sidste gang den danske befolkning rundede en lignende milepæl var i 1973, hvor befolkningen passerede 5 mio. indbyggere., Befolkningen rundede den første million i 1811, Første gang den danske befolkning rundede 1 mio. indbyggere var i 1811. Herefter gik der 71 år før befolkningen i 1882 var fordoblet til 2 mio. indbyggere. Den hurtigste vækst i befolkningen var fra 3 til 4 mio. indbyggere fra 1919 til 1945, hvor det tog 26 år for befolkningen at blive yderligere 1 mio. indbyggere. Væksten fra 4 til 5 mio. indbyggere i perioden fra 1945 til 1973 tog 28 år, mens væksten i befolkningen fra 5 til 6 mio. indbyggere fra 1973 til frem til i år har taget 52 år., Stort set positiv befolkningsvækst fra år 1800 og frem, Danmark har i stort set hele perioden fra 1800 og frem haft en positiv befolkningsvækst. Dvs. at antallet af fødte har oversteget antallet af døde. Det er først i slutningen af perioden, at nettoindvandringen, dvs. forskellen mellem indvandrede og udvandrede også får positiv indflydelse på befolkningsvæksten. Befolkningsvæksten har kun været negativ i starten af 1980'erne, hvilket primært skyldtes nogle år med meget lave fødselstal. I den resterende periode har væksten i befolkningen været positiv. , Fødselsoverskud har over tid stået for den største vækst i befolkningen, Befolkningsvæksten er i langt det meste af perioden drevet af, at antallet af fødsler har oversteget antallet af dødsfald, det såkaldte fødselsoverskud. Det har været den overordnede forklaring på væksten frem til 5 mio. indbyggere, som vi nåede i 1973. I perioden hvor befolkningen gik fra 5 til 6 mio. indbyggere, ses indvandringen at have en stigende indflydelse på befolkningsvæksten. Det gælder særligt fra 1980 og frem, hvor der har været en relativt stor nettoindvandring., Nyt fra Danmarks Statistik, 10. juni 2025 - Nr. 168, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. februar 2026, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/55902

Nyt

ATR116: Arbejdstidsregnskab (år)

branche (DB07), sektor, type, socioøkonomisk status og køn
2008-2023 (-)

https://www.statistikbanken.dk/ATR116

Statistikbanktabel

Beskæftigelsesoplysninger der vedrører IDA-ansættelser

Se LBNR for yderligere information.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-ansaettelser

NYT: Resultatet for økologiske bedrifter faldt i 2023

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2023

findes mere information om kilder og metoder.

https://www.dst.dk/nyt/49913

Nyt

NYT: Størst andel med erhvervsfaglig uddannelse

Medlemmer af bestyrelser og direktioner 2019

Statistikken er baseret på Erhvervsstyrelsens deltagerregister, hvor selskaber er forpligtede til selv at rapportere informationer om personer mv., der har tilknytning til selskabet, hvorfor der bør være fuld dækning af alle selskabers ledelsesorganer.

https://www.dst.dk/nyt/31456

Nyt

Statistikdokumentation: Udenrigshandel med varer efter virksomhedskarakteristika

Data til denne statistik hentes årligt fra statistikken udenrigshandel med varer samt udvalgte erhvervsstatistikker, herunder det erhvervsstatistiske register, hvor information om bl.a. antal ansatte og branche findes.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/udenrigshandel-med-varer-efter-virksomhedskarakteristika

Statistikdokumentation