Søgeresultat

Statistikdokumentation: Støtte til handicapbil

Formålet med statistikken er at tilvejebringe information om sager om støtte til handicapbiler efter servicelovens § 114.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/stoette-til-handicapbil

Statistikdokumentation

NYT: Reallønnen steg 4,9 pct. i 2024

Lønstruktur 2024

29. september 2025, I 2024 tjente lønmodtagere på det danske arbejdsmarked i gennemsnit 51.675 kr. om måneden. Det svarer til en stigning på 6,4 pct. i forhold til 2023, hvor den gennemsnitlige månedsløn var 48.572 kr. Korrigeret for inflationen på 1,4 pct. i 2024, jf. , www.statistikbanken.dk/pris8, , steg reallønnen pr. lønmodtager i 2024 med 4,9 pct. i forhold til året før. Reallønsstigningen i 2024 er den højeste i perioden 2013-2024. Det skal bemærkes, at der her , ikke, korrigeres for ændret medarbejdersammensætning i beregningen af de årlige lønudviklinger, og udviklingen derfor ikke direkte kan sammenlignes med det standardberegnede lønindeks, hvor der korrigeres for disse ændringer. Den gennemsnitlige månedsløn er opgjort som den standardberegnede månedsfortjeneste, hvor pensionsbidrag og bonus er inkluderet, mens betalinger for overtid og fravær er fratrukket., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons20, og , pris8, samt egne beregninger., Størst lønspredning i den private sektor, Lønspredningen, som er forskellen mellem de 25 pct. højest- og lavestlønnede, varierer markant på tværs af sektorer. Den største forskel ses i den private sektor, hvor lønforskellen er 24.550 kr. De 25 pct. lavestlønnede tjente under 38.265 kr., mens de 25 pct. højestlønnede tjente over 62.815 kr. I den anden ende af skalaen ligger kommunerne, der har den mindste lønforskel. Her udgør lønforskellen 12.639 kr. om måneden mellem de 25 pct. lavestlønnede og de 25 pct. højestlønnede. Også medianen, det midterste lønniveau, hvor halvdelen tjener mindre og halvdelen mere, varierer mellem sektorer. Medianen er højest i staten med 49.594 kr. om måneden. Forholdet mellem gennemsnit og median giver et ekstra indblik i, hvordan lønningerne fordeler sig. Når gennemsnittet ligger højere end medianen, skyldes det, at de højeste lønninger trækker gennemsnittet op. Dette ses tydeligst i den private sektor, hvor gennemsnittet er 53.904 kr. og medianen er 47.920 kr. Omvendt er lønfordelingen mere jævn i kommunerne, hvor median (43.210 kr.) og gennemsnit (44.143 kr.) næsten er identiske., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons20, og egne beregninger., Månedsløn opdelt i underkomponenter fordelt på sektorer, Ser man nærmere på, hvordan lønnen er sammensat, træder der tydelige forskelle frem mellem sektorerne. Pension udgør en større andel i de offentlige sektorer (stat, regioner og kommuner) sammenlignet med den private sektor. Til gengæld spiller personalegoder en større rolle i den private sektor, hvor de udgør omkring 1 pct. af lønnen - svarende til ca. 526 kr. om måneden. I den offentlige sektor er denne lønkomponent stort set fraværende med under 0,1 pct. Når det gælder uregelmæssige betalinger (fx bonusser og jubilæumsgratiale) ligger den private, statslige og regionale sektor tæt med et niveau mellem 2,1-2,6 pct. af lønnen. Her adskiller den kommunale sektor sig med en andel på 1,5 pct. Afslutningsvist viser genetillæg (fx aften- og nattillæg eller weekendtillæg) også forskelle. I staten og det private udgør genetillæg omkring 1 pct. af lønnen. Til sammenligning er andelen markant højere i regionerne med 4,7 pct. og kommunerne med 2,4 pct., Månedsløn opdelt i underkomponenter fordelt på sektorer. 2024,  , Stat, Region, Kommune, Privat,  , kr., Standardberegnet månedsfortjeneste, 51, 832, 50, 466, 44, 142, 53, 902, Genetillæg, 4 95, 2, 350, 1, 044, 566, Personalegoder, 32, 11, 10, 526, Uregelmæssige betalinger, 1, 074, 1, 318, 672, 1, 361, Pension inkl. ATP, 7, 324, 6, 813, 5, 814, 6, 346, Basisfortjenesten, 42, 906, 39, 974, 36, 605, 45, 104,  , pct., Standardberegnet månedsfortjeneste, 100, 100, 100, 100, Genetillæg, 1, 4,7, 2,4, 1, Personalegoder, 0,1, >0,1, >0,1, 1, Uregelmæssige betalinger, 2,1, 2,6, 1,5, 2,5, Pension inkl. ATP, 14,1, 13,5, 13,2, 11,8, Basisfortjenesten, 82,8, 79,2, 82,9, 83,7, Anm.: Datagrundlaget er ekskl. elever og unge lønmodtagere under 18 år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons20, og egne beregninger., Lønforskel mellem mænd og kvinder er mindst i staten, Forskellen i mænds og kvinders løn er mindst i staten, hvor kvinder i 2024 i gennemsnit tjente 50.669 kr. om måneden, mens mænd tjente 52.915 kr. om måneden, hvilket er en forskel på 2.246 kr. eller 4 pct. Lønforskellen var størst i den regionale sektor, hvor den lå på 15 pct. Forskellige faktorer kan have indflydelse på lønforskellen, herunder at mænd og kvinder varetager forskelligt arbejde., Månedslønninger fordelt efter sektor og køn. 2024,  , I alt, Stat, Region, Kommune, Privat,  , kr., I alt, 51, 675, 51, 832, 50, 466, 44, 142, 53, 902, Mænd, 55, 025, 52, 915, 57, 003, 45, 978, 56, 153, Kvinder, 47, 901, 50, 669, 48, 382, 43, 564, 49, 891,  , pct., Lønforskel, 12,9, 4,2, 15,1, 5,2, 11,2, Anm.: Datagrundlaget er ekskl. elever og unge lønmodtagere under 18 år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons20, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, I forbindelse med dataindsamlingen er der indført et nyt indberetningsfelt vedrørende opsparet fritvalgsordning i den private sektor. Ved implementeringen og opgørelsen af lønstrukturstatistikken 2024 har det som følge heraf været nødvendigt at frasortere ca. 2 pct. flere observationer end normalt på grund af problemer med kvaliteten af indberetningerne. Dette berører særligt timelønnede i den private sektor. Tal for den private sektor vedr. timelønnede er derfor behæftet med større usikkerhed end normalt., Lønstruktur 2024, 29. september 2025 - Nr. 279, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. november 2026, Alle udgivelser i serien: Lønstruktur, Kontakt, Bao Chau Do, , , tlf. 30 62 50 74, Sam Blanch, , , tlf. 23 63 60 44, Kilder og metode, Begrebet løngab angiver forskellen mellem mænds og kvinders løn set i forhold til mænds løn, ud fra den standardberegnede timefortjeneste. Begrebet månedsløn har den tekniske betegnelse standard¬beregnet månedsfortjeneste. Lønbegrebet udledes af den standardberegnede timefortjeneste ved at opregne til månedsfortjeneste på baggrund af en 37 timers arbejdsuge. Den standardberegnede månedsfortjeneste beregnes ved at gange den standardberegnede timefortjeneste med 160,33. Den standardberegnede timefortjeneste inkluderer grundløn, kvalifikations- og individuelle tillæg, pension, feriebetalinger og særlig feriegodtgørelse, personalegoder, genetillæg og uregelmæssige betalinger såsom engangstillæg og bonus. I datagrundlaget i denne artikel indgår unge lønmodtagere under 18 år eller elever ikke. Arbejdsfunktioner i statistikbanken er baseret på Disco-08 klassifikationen, der kan findes på www.dst.dk/disco-08. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lønstruktur, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51150

Nyt

Min tid - Mit liv med statistik

Undervisningsforløb om statistik til 7.-10. klasse. Digitale escape rooms samt statistikopgaver om fritidsaktiviteter, medieforbrug og fritidsjobs.

Lande (ISO 3166), v1:2019

Standarden definerer dog ikke landenavne - denne information stammer fra FN.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/lande-iso?id=20d8d2a8-0ad2-46e9-93b3-89b120dd7795

Lande (ISO 3166), v1:2021

Standarden definerer dog ikke landenavne - denne information stammer fra FN.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/lande-iso

RAS300: Beskæftigede (ultimo november)

branche (DB07), socioøkonomisk status, alder og køn
2008-2024 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/RAS300

Statistikbanktabel

FU16: Forbrug

forbrugsgruppe, boligform og prisenhed
2015-2024 (Kr. pr. husstand)

https://www.statistikbanken.dk/FU16

Statistikbanktabel

NYT: Asylindvandringer er på historisk lavt niveau

Indvandrere i Danmark 2020

16. december 2020, Da flygtningekrisen toppede i 2015 indvandrede 10.415 personer med asyl som opholdsgrundlag. Det er det hidtidige højeste antal i Danmarks Statistiks opgørelse, der går tilbage til 1997. Siden da er antallet faldet markant, og i 2019 indvandrede 761 personer med tilladelse til asyl. Det er det laveste antal årlige indvandringer med asyl som opholdsgrundlag i perioden 1997 til 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van8a, Der kommer også færre familiesammenførte til landet, Antallet af familiesammenførte er også på et historisk lavt niveau. I 2019 indvandrede 2.601 personer som familiesammenførte. Heraf var 757 familiesammenførte til flygtninge, mens de resterende primært blev familiesammenført til danske/nordiske statsborgere. Tilsvarende indvandrede 9.609 personer som familiesammenførte til landet i 2015, hvoraf 6.854 var familiesammenførte til flygtninge., Niveauet af arbejdstagere og studerende er ikke ændret i samme periode, I 2019 indvandrede 39.014 personer for at arbejde eller studere. Det er næsten samme niveau som i 2015, hvor antallet var 38.000. Antallet af personer, der kommer til Danmark for at arbejde og studere, er dog blevet seksdoblet siden 1997. Ændringen i indvandringsmønstret kan først og fremmest forklares ved, at der har været en markant stigning i antallet af indvandringer fra EU-landene, særligt i forbindelse med optagelsen de nye EU-lande fra 2004., Ændret indvandringsmønster, Indvandringsmønsteret har ændret sig markant siden årtusindskiftet til i dag. I 1997 udgjorde personer med tilladelse til asyl og familiesammenføring halvdelen af de 21.273 indvandrede, som var udenlandsk født med ikke-nordisk statsborgerskab, mens 32 pct. indvandrede med tilladelse til arbejde eller uddannelse. I 2019 var vægten skiftet til, at 68 pct. indvandrede for at arbejde eller studere, mens 6 pct. af de 57.011 indvandrede enten fik asyl eller blev familiesammenført. , Vestlige indvandrere der bor i Danmark har oftest arbejdstilladelser, 41 pct. af de vestlige indvandrere, som var i Danmark 1. januar 2020, har en opholdstilladelse til arbejde og 14 pct. er her for at studere. Der er dog forskel på fordelingen blandt indvandrere fra forskellige oprindelseslande. Over halvdelen af indvandrerne fra Polen, Rumænien, Storbritannien, Litauen, Bulgarien og Italien er i Danmark for at arbejde. Omvendt adskiller indvandrere fra Tyskland og USA sig fra andre vestlige indvandrere, idet kun ca. en tredjedel er i Danmark for at arbejde., Kilde: Publikationen: , Indvandrere i Danmark 2020, Næsten alle syrere har fået asyl eller familiesammenføring, Mere end 90 pct. af indvandrere fra Syrien har fået asyl eller er kommet til landet som familiesammenførte. Det samme gør sig gældende blandt indvandrere fra Afghanistan, Bosnien-Hercegovina og Irak. Blandt indvandrere fra Tyrkiet er 81 pct. blevet familiesammenført., Mange indere og kinesere er kommet til landet for at arbejde eller studere, 66 pct. af de kinesiske indvandrere har fået arbejds- eller studietilladelse, mens det samme gør sig gældende for 83 pct. af inderne. Blandt pakistanere er der også 32 pct., der opholder sig i landet for at arbejde eller studere., Nye data om opholdsgrundlag før 1997, Danmarks Statistik har dannet nye data om opholdsgrundlag for personer med seneste indvandring før 1997. Data er dannet på baggrund af surveydata og oplysninger fra Udlændingestyrelsen, som er kombineret med imputering ved hjælp af CPR-, arbejdsmarkeds- og uddannelsesoplysninger. Læs mere på , emnesiden om indvandrere og efterkommere, . Data om opholdsgrundlag for indvandrere pr. 1. januar 2020 inkluderer oplysninger fra de nye data. Data om øvrige opholdstilladelser vil blive revideret i starten af 2021, og der vil derfor forekomme mindre justeringer. , Indvandrere i Danmark 2020, 16. december 2020 - Nr. 473, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Indvandrere i Danmark, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Statistik­dokumentation, Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32035

Nyt

NYT: Stabilt antal konkurser med færre tabte job i januar

Konkurser januar 2026

Konkurser i aktive virksomheder, Sæsonkorrigeret, 175, januar, +0,5 %, fra december til januar, Se tabel, 5. februar 2026, Der var 175 erklærede konkurser i januar 2026 blandt , aktive, virksomheder, når der korrigeres for normale sæsonudsving, og det er 0,5 pct. flere end i december 2025. Konkurserne medførte 740 tabte job (omregnet til fuld tid) i faktiske tal, hvilket er 21,4 pct. færre end i december. I perioden november-januar var antallet af konkurser i aktive virksomheder 7,8 pct. lavere end i den foregående tre-måneders periode, mens jobtabet var 19 pct. lavere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/konk3, og egne beregninger baseret på tal fra Konkursregistret, der ikke kan genfindes i Statistikbanken., Konkurserne er overgået til DB25, Med denne offentliggørelse af konkurserne for januar 2026 følges nu , Dansk Branchekode 2025, (DB25), som virksomhederne overgik til i 2025. Det betyder, at tabellerne , www.statistikbanken.dk/konk4, og , konk15, , der er fordelt på DB07, er afsluttet og erstattet af , konk25, . , Mest konkursramt omsætning i virksomheder med en alder på 5-10 år, I perioden januar 2021 til januar 2026 har der været 13.113 konkurser i aktive virksomheder. Heraf var 36 pct. af virksomhederne mellem 2 og 5 år gamle ved konkursen. I den gruppe medførte konkurserne 24 pct. af den samlede konkursramte omsætning på 90,8 mia. kr. i perioden og 28 pct. af de 62.638 tabte job. Den største andel af både konkursramt omsætning og tabte job findes blandt konkurser i virksomheder med en levealder på mellem 5 og 10 år. Her er 41 pct. af omsætningen og 33 pct. af de tabte job, mens andelen af konkurser er på 21 pct. De yngste virksomheder, der er op til 2 år gamle, står for en nogenlunde lige fordeling af antal, omsætning og tabte job på mellem 27 og 29 pct. , Kilde: Egne beregninger lavet på baggrund af konkursregisteret, der ikke kan genfindes i Statistikbanken., Erklærede konkurser i januar i faktiske tal, Der var i alt 372 erklærede konkurser i januar 2026 opgjort i faktiske tal. Heraf var 161 eller 43 pct. konkurser i aktive virksomheder, der har ansatte eller en omsætning på minimum 1 mio. kr. De resterende 211 konkurser var i såkaldte nulvirksomheder, der ikke har ansatte og kun en mindre omsætning., 49 pct. af de tabte job i januar var i Region Hovedstaden, Der blev tabt 740 job ved de 372 erklærede konkurser i januar mod 942 tabte job i december. I perioden november-januar blev i alt 2.425 job ramt af konkurs mod 2.987 job i perioden august-oktober. Region Hovedstaden stod for 49 pct. af de tabte job i januar, mens Region Midtjylland stod for 16 pct., Region Syddanmark stod for 19 pct., Region Sjælland stod for 7 pct. og Region Nordjylland for 9 pct. , Konkurser og tabte job i udvalgte branchegrupper og i regioner mv.,  , 2025, 2026,  , Jan., Feb., Mar., Apr., Maj, Juni, Juli, Aug., Sep., Okt., Nov., Dec., Jan.,  , antal konkurser, Sæsonkorrigerede i alt, 506, 495, 586, 546, 590, 526, 503, 546, 565, 525, 555, 499, 479, Heraf i aktive virksomheder, 217, 196, 199, 204, 236, 178, 199, 200, 199, 192, 195, 175, 175, Faktiske i alt, 414, 405, 548, 453, 562, 390, 423, 311, 600, 896, 928, 492, 372, Landbrug, skovbrug ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og fiskeri, 2, 3, 3, 1, 4, 3, 4, 3, 8, 0, 16, 1, 4, Industri, forsyning,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og råstofindvinding, 10, 25, 24, 19, 31, 19, 28, 15, 21, 38, 30, 30, 13, Byggeri og anlæg, 74, 73, 82, 75, 88, 68, 56, 57, 90, 149, 124, 57, 59, Handel, transport, ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , overnatning og restauranter, 133, 113, 152, 142, 167, 106, 118, 96, 167, 232, 241, 147, 109, IT og medier, 24, 19, 26, 17, 25, 27, 23, 12, 32, 39, 44, 21, 22, Finansiering og forsikring, 62, 57, 112, 86, 79, 76, 74, 49, 123, 229, 254, 114, 55, Handel, udlejning og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , administration af ejendomme, 19, 16, 17, 28, 33, 21, 27, 11, 21, 30, 33, 23, 13, Rådgivning ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og forretningsservice, 70, 73, 89, 61, 95, 45, 61, 47, 99, 119, 129, 62, 71, Offentlig forvaltning,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , undervisning og sundhed, 7, 9, 16, 9, 11, 9, 8, 8, 10, 16, 20, 7, 3, Kultur, fritid, autoreparation,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og anden service, 13, 17, 27, 15, 28, 16, 24, 13, 29, 44, 37, 30, 23, Hovedstaden, 180, 150, 259, 190, 279, 175, 187, 133, 315, 473, 453, 213, 158, Sjælland, 58, 69, 77, 70, 76, 53, 55, 59, 67, 162, 141, 67, 39, Syddanmark, 61, 62, 56, 49, 64, 54, 63, 38, 72, 84, 106, 89, 47, Midtjylland, 87, 78, 98, 98, 98, 77, 81, 60, 111, 133, 155, 102, 87, Nordjylland, 28, 46, 58, 46, 45, 31, 37, 21, 35, 44, 73, 21, 41,  , antal tabte fuldtidsjob, I alt, 1100, 1175, 1264, 735, 1003, 1145, 1107, 774, 1295, 918, 743, 942, 740, Hovedstaden, 403, 219, 715, 316, 367, 212, 433, 281, 561, 367, 289, 515, 364, Sjælland, 78, 97, 218, 112, 172, 100, 119, 94, 158, 145, 84, 89, 53, Syddanmark, 155, 83, 66, 66, 143, 559, 239, 116, 198, 105, 131, 119, 140, Midtjylland, 225, 427, 112, 184, 251, 147, 251, 240, 295, 206, 163, 186, 119, Nordjylland, 239, 349, 153, 57, 70, 127, 65, 43, 83, 95, 76, 33, 64, Kilde: , www.statistikbanken.dk/konk3, , , konk25, , , konk8, og egne beregninger., Konkurser i aktive virksomheder, Sæsonkorrigeret, 175, januar, +0,5 %, fra december til januar, Se tabel, Konkurser januar 2026, 5. februar 2026 - Nr. 21, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. marts 2026, Alle udgivelser i serien: Konkurser, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metode i, statistikdokumentationen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Konkurser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51676

Nyt

ATR116: Arbejdstidsregnskab (år)

branche (DB07), sektor, type, socioøkonomisk status og køn
2008-2024 (-)

https://www.statistikbanken.dk/ATR116

Statistikbanktabel