Søgeresultat

NYT: Højere lønstigninger

Lønindeks for virksomheder og organisationer 4. kvt. 2014

Lønindeks for virksomheder og organisationer 4. kvt. 2014, I virksomheder og organisationer steg gennemsnitslønnen pr. time i fjerde kvartal sidste år med 1,5 pct. i forhold til samme kvartal året før. Den årlige lønstigning er dermed øget yderligere en smule i forhold til tredje kvartal, hvor den var 1,4 pct. Ansatte inden for , erhvervsservice, havde fortsat den højeste årlige lønstigning på 2,5 pct. i fjerde kvartal, mens ansatte inden for undervisning og sundhed mv. havde den mindste stigning på 0,8 pct., Øget lønstigning især inden for kultur og fritid, Lønudviklingen tiltog i fjerde kvartal mest for ansatte inden for , kultur, fritid og anden service, , hvor den årlige lønstigning var 0,6 procentpoint højere end i det foregående kvartal. For ansatte inden for , undervisning og sundhed mv.,  var lønstigningen på årsbasis i fjerde kvartal øget med 0,4 procentpoint i forhold til tredje kvartal., Derimod aftog den årlige lønudvikling især for ansatte i , bygge og anlæg, fra 1,9 pct. i tredje kvartal til 1,5 pct. i fjerde kvartal., Den gennemsnitlige årlige lønstigning på 1,5 pct. i virksomheder og organisationer lå over niveauet for de statsansatte, men noget under niveauet for de ansatte i kommuner og regioner i perioden. De statsansatte havde en årlig lønstigning på 0,9 pct. i fjerde kvartal, mens ansatte i kommuner og regioner samlet set havde en årsstigning på 2,0 pct. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:79, )., Lavere stigning i forbrugerpriser, Mens lønudviklingen i fjerde kvartal som nævnt var på 1,5 pct., viste forbruger- og nettoprisindekset for fjerde kvartals midterste måned, november, en årlig stigning i forbrugerpriserne på 0,5 pct. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2014:627, ). Lønnen i virksomheder og organisationer er altså steget mere end priserne., Lønindeks og årlig stigning i lønindekset opdelt efter branche (1. kvt. 2005 = 100),  , 2014, Årlig ændring,  , 3. kvt., 4. kvt., 3. kvt. 2013, 4. kvt. 2013,  ,  ,  , - 3. kvt. 2014, - 4. kvt. 2014,  , indeks, sæsonkorrigeret, pct., faktisk, I alt, 126,4, 126,9, 1,4, 1,5, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirk., 128,1, 128,4, 1,2, 1,1, Bygge og anlæg, 124,2, 124,3, 1,9, 1,5, Handel og transport mv., 124,7, 125,1, 1,3, 1,3, Information og kommunikation, 128,1, 128,5, 0,9, 1,0, Finansiering og forsikring, 135,0, 135,5, 1,6, 1,8, Ejendomshandel og udlejning, 124,0, 124,5, 2,3, 2,3, Erhvervsservice, 127,2, 127,9, 2,7, 2,5, Undervisning og sundhed mv., 122,7, 123,3, 0,4, 0,8, Kultur, fritid og anden service, 121,5, 122,5, 0,7, 1,3, Samlet offentliggørelse, Offentliggørelsen af lønindeksene for første kvartal 2015, der udkommer 29. maj, vil i samme , Nyt fra Danmarks Statistik, rumme lønindeks for såvel den offentlige sektor som for virksomheder og organisationer., Nyt fra Danmarks Statistik, 27. februar 2015 - Nr. 100, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jesper Moltrup-Nielsen, , , tlf. 24 81 16 97, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18570

Nyt

NYT: Sådan brugte vi 1.000 kr. i 2016

Forbrugsundersøgelsen (foreløbig) 2015-2016

Forbrugsundersøgelsen (foreløbig) 2015-2016, Hver gang en dansk husstand bruger 1.000 kr., går de 326 kr. til , boligbenyttelse mv.,, der dermed udgør mere end 32 pct. af det samlede forbrug. De tungeste poster i , boligbenyttelse mv., udgøres af husleje, beregnet husleje, ejendomsskat for ejerbolig samt udgifter til elektricitet og varme. , Fødevarer, beklædning mv., udgør den næsttungeste post i de danske husstande. For hver 1.000 kr. anvendte en gennemsnitshusstand 181 kr., hvor udgifter til fødevarer alene udgjorde 121 kr. Der blev brugt 153 kr. i gennemsnit på posten , fritid, restauranter mv., Det er naturligt, at husstande med flere personer har et højere forbrug end enlige, men ved at nedskalere forbruget til 1.000 kr. kan man se forskellene i forbrugsmønstre på tværs af husstandstyper., Enlige bruger flest penge på husleje, Enlige med børn brugte i gennemsnit 354 kr. ud af 1.000 kr. på husleje, mens det kostede 397 kr. for enlige uden børn. Det er hovedsageligt enlige med børn, der bor til leje. Husstande med to voksne med børn anvendte i gennemsnit 67 kr. mindre end enlige med børn på , boligbenyttelse mv., Husstande med børn bruger pengene på mad og tøj, Husstande med børn brugte flest penge på , fødevarer, beklædning mv, ., uanset om det var husstande bestående af enlige med børn eller to voksne med børn. De anvendte 195 kr. ud af 1.000 kr. på , fødevarer, beklædning mv., Posten fødevarer udgjorde alene 136 kr. heraf., Husstande uden børn bruger pengene på fornøjelser, Husstande med to voksne uden børn samt husstande med mindst tre voksne anvendte i gennemsnit mere på , fritid, restauranter mv., end de øvrige husstandstyper. Disse husstandstyper anvendte i gennemsnit 167 kr. ud af de 1.000 kr. på fritid, restauranter mv. , Forbrug fordelt efter husstandstyper nedskaleret til 1.000 kr. 2016,  , Hele , landet,  , Enlige , uden børn,  , Enlige , med børn,  , 2 voksne, uden børn,  , 2 voksne, med børn,  , Husstande , med mindst, 3 voksne,  , forbrug af 1.000 kr., Fødevarer, beklædning mv., 181, 166, 196, 177, 194, 189, Boligbenyttelse mv., 326, 397, 354, 314, 287, 291, Transport, 136, 110, 116, 144, 142, 154, Kommunikation, 28, 30, 36, 25, 27, 32, Fritid, restauranter mv., 153, 141, 129, 167, 140, 167, Andet, 176, 157, 169, 173, 210, 166, Forbrug fordelt efter husstandstyper. 2016,  , Hele , landet,  , Enlige , uden børn,  , Enlige , med børn,  , 2 voksne, uden børn,  , 2 voksne, med børn,  , Husstande , med mindst, 3 voksne,  , kr. pr. husstand, Forbrug I alt, 300, 480, 187, 468, 246, 764, 340, 985, 417, 211, 454, 247, Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, 36, 261, 20, 322, 34, 015, 39, 122, 55, 719, 59, 480, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 6, 700, 4, 775, 5, 018, 8, 473, 7, 011, 9, 055, Beklædning og fodtøj, 11, 325, 5, 952, 9, 372, 12, 748, 18, 301, 17, 536, Boligbenyttelse, elektricitet og opvarmning, 98, 046, 74, 384, 87, 320, 107, 180, 119, 858, 132, 367, Møbler, husholdningsudstyr og husholdningstjenester, 15, 884, 7, 764, 11, 424, 19, 612, 25, 443, 22, 580, Sundhed, 7, 716, 6, 247, 4, 333, 10, 851, 6, 607, 7, 062, Transport, 40, 732, 20, 548, 28, 550, 49, 133, 59, 157, 69, 804, Kommunikation, 8, 497, 5, 676, 8, 837, 8, 645, 11, 238, 14, 611, Fritid og kultur, 29, 053, 17, 298, 21, 078, 36, 407, 35, 427, 45, 894, Uddannelse, 1, 446, 874, 3, 711, 206, 3, 519, 3, 139, Restauranter og hoteller, 16, 942, 9, 074, 10, 852, 20, 429, 23, 058, 30, 061, Andre varer og tjenester, 27, 879, 14, 553, 22, 253, 28, 179, 51, 872, 42, 658,  , antal, Antal personer i husstanden, 2,1, 1,0, 2,5, 2,0, 4,0, 3,7, Heraf voksne, 1,7, 1,0, 1,0, 2,0, 2,0, 3,1, Heraf børn, 0,4, 0,0, 1,5, 0,0, 2,0, 0,6,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Husstande i undersøgelsen, 2, 194, 718, 86, 833, 429, 128, Husstande i Danmark (1.000), 2, 686, 1, 040, 123, 829, 438, 257, Antal personer i Danmark (1.000), 5, 684, 1, 040, 305, 1, 657, 1, 730, 951, Nyt fra Danmarks Statistik, 13. september 2017 - Nr. 363, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Solange Lohmann Rasmussen, , , tlf. 61 15 17 93, Dorthe Jensen, , , tlf. 23 11 15 62, Kilder og metode, Opgørelsen bygger på stikprøveundersøgelser for to år omfattende over 2.000 private husstande De indsamlede data for begge år bliver omregnet til pris- og mængdeniveauet i sidste år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forbrugsundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23733

Nyt

OFF12: Offentlig forvaltning og service, skatter og afgifter

skattetype
1971-2024 (Mio. kr.)

https://www.statistikbanken.dk/OFF12

Statistikbanktabel

ILON22: Implicit lønindeks for den statslige sektor

branche (DB07)
2005K1-2025K1 (Indeks)

https://www.statistikbanken.dk/ILON22

Statistikbanktabel

ILON15: Årlig ændring i timefortjenesten for virksomheder og organisationer

branche
2005K1-2025K1 (Pct.)

https://www.statistikbanken.dk/ILON15

Statistikbanktabel

Produktivitet

Hvordan går det med produktivitetsudviklingen i den danske økonomi? I hvilke brancher er der vækst, og hvor er der tilbagegang i arbejdsproduktiviteten?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/nationalregnskab/produktivitet

Emneside

Fedt med unikke data til specialet

De fleste undersøgelser rundt om i verden har set på, hvad fødsler betyder for indkomsten.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2021/2021-09-17-fedt-med-unikke-data-til-specialet

Da stribonitterne fik syn for sagn

Indkomster

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2020/2020-03-16-da-stribonitterne-fik-syn-for-sagn

Erhvervspendling

Hvor mange danskere pendler til andre kommuner for at arbejde? Og hvor langt pendler de? Her finder du statistikken om erhvervspendling.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/beskaeftigelse-og-arbejdsloeshed/erhvervspendling

Emneside

Arbejdsmarkedsregnskab

Arbejdsmarkedsregnskabet er en årlig opgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgjort i fuldtidspersoner. , Introduktion, Arbejdsmarkedsregnskabet (AMR) er et befolkningsregnskab med fokus på arbejdsmarkedsrelaterede aktiviteter. Befolkningen fordeles på socioøkonomiske grupper, ex. beskæftigede, studerende, ledige og andre offentligt forsørgede, børn og unge samt øvrige uden for arbejdsstyrken., Arbejdsmarkedsregnskabet består af to forløbsregistre., Det ene forløbsregister (AMR_UN) er ikke timenormeret. Det betyder, at en person kan have aktiviteter (fx to job), som tilsammen udgør mere end 37 timer ugentligt. Dette forløbsregister er datagrundlaget for den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), den kvartalsvise arbejdsstyrkestatistik (KAS), erhvervsbeskæftigelsen og NEET-indikatoren (unge uden beskæftigelse og uddannelse). Forløbsregistret muliggør også, at befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet kan opgøres på et hvilket som helst tidspunkt i året., Det andet forløbsregister (AMR) er timenormeret i forhold til en standardarbejdsuge på 37 timer og tilknytningen til arbejdsmarkedet opgøres i fuldtidspersoner. Det er på baggrund af dette forløbsregister, at statistikbanktabellerne om befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (AMR1 og AMR2) er dannet. Når den årlige tilknytning til arbejdsmarkedet for hele befolkningen opgøres i fuldtidspersoner, svarer den til den gennemsnitlige befolkning i året.,  , Dokumentation, Læs mere om Arbejdsmarkedsregnskabet her, .,  , Statistikdokumentation, Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer., Arbejdsmarkedsregnskab (AMR), Hovedtal, Relateret indhold i Arbejdsmarkedsregnskab, Tabeller i Statistikbanken , Planlagte udgivelser , Kontakt, Pernille Stender, Telefon: 24 92 12 33, Mail: , psd@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/befolkningens-arbejdsmarkedsstatus/arbejdsmarkedsregnskab

Emneside