Søgeresultat

BYG71: Omkostningsindeks for anlæg

indekstype og enhed
1987-2024 (-)

https://www.statistikbanken.dk/BYG71

Statistikbanktabel

EJ6: Prisindeks for ejendomssalg

ejendomskategori og enhed
1992-2024 (Indeks)

https://www.statistikbanken.dk/EJ6

Statistikbanktabel

NYT: Danske fødevarepriser næst højest i EU

Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger, fødevarer 2024

Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger, fødevarer 2024, Med et prisniveau på 19 pct. over EU-gennemsnittet lå danske fødevarepriser næst højest blandt alle 27 EU-lande, efterfulgt af Irland (12 pct.), Frankrig, Østrig og Malta (11 pct.). Den beskedne forskel på 1 procentpoint betyder, at landene reelt ligger på samme prisniveau. De højeste fødevarepriser findes i Luxembourg, der lå 26 pct. over EU-gennemsnittet. I den modsatte ende finder man de laveste prisniveauer i Rumænien og Slovakiet. Således ligger prisniveauet i Rumænien og Slovakiet hhv. 25 og 17 pct. under EU-gennemsnittet. Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse fra 2024, der er gennemført i samarbejde med de deltagende lande., Kilde: , Eurostat, Danmark er dyrest, når det gælder brød og kornprodukter samt fisk, Ud af alle fødevarer, ligger det danske prisniveau højest for brød og kornprodukter samt fisk med hhv. 36 pct. og 30 pct. over EU-gennemsnittet., EFTA-landene er dyrest, De tre EFTA-lande Schweiz, Island og Norge har dog langt de højeste fødevarepriser. Således ligger Schweiz helt i top med 61 pct. over EU-gennemsnittet, mens Island og Norge ligger hhv. 46 pct. og 31 pct. over EU-gennemsnittet. , Stor spredning i priserne på alkohol og tobak landene imellem, Priserne for ikke-alkoholiske drikkevarer i Danmark, Kroatien og Litauen er de næst højeste i EU med ca. 31 pct. over EU-gennemsnittet, kun overgået af Irland, hvor priserne lå 40 pct. over EU gennemsnittet. Priserne for alkohol lå i Danmark 25 pct. over EU-gennemsnittet. Højere er de i EU-landene Finland, Irland, Grækenland, Sverige, Litauen og Estland, der alle ligger mellem 110 og 35 pct. højere end EU-gennemsnittet. Laveste priser på alkohol er at finde i Italien og Tyskland, som ligger hhv. 16 og 13 pct. under EU-gennemsnittet. Priserne for tobak lå i Danmark 24 pct. over EU-gennemsnittet og er dermed lavere end i Irland, Frankrig, Nederlandene, Finland og Belgien, der alle ligger mellem 159 og 36 pct. over EU-gennemsnittet. Lavest ligger Bulgarien med priser 51 pct. under EU-gennemsnittet., Prisniveau for fødevarer, drikkevarer og tobak. 2024, Land, Føde-, varer, i alt, 1, Brød , og , korn-, pro-, dukter, Kød,  , Fisk,  , Mælk, , ost og, æg,  , Olie , og, fedt-, stoffer,  , Frugt, og , grønt-, sager,  , Ikke-, alko-, holiske , drikke-, varer, Alko-, holiske , drikke-, varer,  , Tobak,  ,  , EU-27, 2, = 100, Luxembourg, 126, 129, 137, 115, 121, 121, 124, 119, 103, 84, Danmark, 119, 136, 104, 130, 116, 116, 112, 131, 125, 124, Irland, 112, 117, 100, 105, 111, 106, 109, 140, 198, 259, Frankrig, 111, 113, 132, 111, 96, 107, 119, 97, 102, 195, Østrig, 111, 120, 120, 126, 103, 113, 103, 108, 90, 90, Malta, 111, 104, 98, 98, 124, 130, 114, 125, 125, 83, Finland, 108, 115, 102, 106, 106, 112, 112, 123, 210, 158, Sverige, 107, 109, 106, 101, 101, 115, 116, 105, 146, 104, Estland, 105, 102, 95, 93, 113, 114, 111, 116, 135, 81, Belgien, 105, 105, 120, 104, 99, 103, 100, 107, 114, 136, Grækenland, 105, 105, 95, 112, 130, 118, 89, 114, 154, 69, Cypern, 105, 109, 88, 102, 131, 117, 98, 104, 119, 72, Italien, 104, 109, 105, 94, 105, 90, 103, 82, 84, 84, Litauen, 103, 102, 82, 107, 114, 124, 103, 130, 137, 78, Tyskland, 103, 106, 112, 117, 97, 104, 103, 102, 87, 117, Portugal, 101, 103, 88, 91, 108, 102, 98, 113, 109, 85, Kroatien, 101, 107, 86, 104, 111, 103, 91, 131, 126, 67, Letland, 99, 105, 80, 90, 114, 121, 98, 121, 124, 77, Slovenien, 99, 107, 95, 95, 106, 103, 88, 107, 109, 76, Nederlandene, 97, 90, 106, 94, 101, 117, 95, 120, 100, 161, Spanien, 95, 96, 91, 94, 93, 91, 96, 101, 91, 81, Ungarn, 94, 97, 78, 100, 102, 109, 98, 103, 96, 80, Tjekkiet, 89, 86, 87, 106, 92, 105, 82, 90, 90, 92, Bulgarien, 87, 73, 75, 84, 126, 118, 81, 108, 107, 49, Polen, 86, 89, 77, 95, 90, 86, 89, 99, 106, 66, Slovakiet, 83, 83, 70, 94, 86, 96, 84, 89, 91, 77, Rumænien, 75, 56, 73, 83, 106, 87, 70, 88, 95, 84,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Schweiz, 161, 163, 208, 166, 147, 170, 137, 135, 153, 133, Island, 146, 151, 173, 110, 172, 122, 136, 129, 285, 183, Norge, 131, 129, 140, 103, 132, 115, 136, 139, 226, 211,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 1, Fødevarer i alt inkluderer ikke: Ikke-alkoholiske drikkevarer, alkoholiske drikkevarer og tobak., 2, EU-27 dækker over de 27 EU-medlemslande, uden Storbritannien., Kilde: , Eurostat, Nyt fra Danmarks Statistik, 1. juli 2025 - Nr. 209, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. juli 2028, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-27. Indekset måler forskelle i prisniveauer ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængede af en bestemt vare eller varegruppe landene imellem. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Købekraftpariteter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32756

Nyt

NYT: 450 landmænd investerer i landbrug i udlandet

Danske landmænds investeringer i udenlandsk landbrug 19. juni 2020

Danske landmænds investeringer i udenlandsk landbrug 19. juni 2020, I 2020 var der 450 danske bedrifter med investering i landbrug i udlandet. Langt de fleste investeringer fandt sted i andre EU-lande, hvor Rumænien toppede som det mest attraktive investeringsland for danske landmænd sammen med Polen og Slovakiet. Blandt europæiske lande uden for EU er der særligt investeret i Ukraine og Rusland. Antageligt er de østeuropæiske lande attraktive i kraft af lave lønninger og lave jordpriser. Investering i landbrug i lande uden for Europa forekommer kun i beskedent omfang. Tallene omfatter alene landmænd med bedrifter i Danmark, og dækker altså ikke danske statsborgere, som driver landbrug i andre lande uden at have landbrug i Danmark., Kilde: Specialudtræk fra , Landbrugs og gartneritællingen, Bedrifter med investeringer i udenlandsk landbrug. 16. juni 2020,  , Investeringens omfang,  , < 1,0, mio. kr., 1,0-4,9 , mio. kr., 5,0-9,9, mio. kr., 10,0-24,9, mio. kr., >= 25,0 , mio. kr., I alt,  , antal bedrifter, Alle lande, 136, 157, 56, 46, 54, 450, EU-lande, 105, 122, 47, 41, 49, 365, Europa i øvrigt, 28, 41, 12, 11, 10, 102, Uden for Europa, 8, 9, 5, -, -, 22, Top 5 i alt, 121, 148, 46, 30, 48, 394, Rumænien, 51, 60, 15, 8, 15, 150, Ukraine, 22, 29, 7, 5, 6, 69, Polen, 17, 20, 10, 6, 11, 64, Rusland, 19, 25, 6, 5, 6, 61, Slovakiet, 12, 14, 8, 6, 10, 50, I samarbejde med andre landmænd, 106, 132, 39, 28, 37, 342, Med aktivt ejerskab, 24, 46, 29, 34, 39, 172, Investeringen omfatter husdyr, 61, 76, 25, 21, 30, 213, Anm: En bedrift kan have investeringer i mere end ét land. , Kilde: Specialudtræk fra , Landbrugs og gartneritællingen, Små investeringer og i samarbejde med andre landmænd, De fleste landmænd, godt 60 pct., investerede under 10. mio. kr. i udenlandsk landbrug. 12 pct. investerede for mindst 25 mio. kr. Det store flertal investerede i samarbejde med andre landmænd og ret hyppigt i landbrug med husdyrproduktion. Et mindretal udøvede aktivt ejerskab. Det ser derfor ud til, at den gængse model er, at man ansætter en lokal driftsleder til at varetage den daglige ledelse. , Store danske bedrifter investerer i udlandet, Det var typisk bedrifter med meget jord og mange dyr, som havde investeringer i udlandet. I gennemsnit dyrkede de omkring 200 ha mod 79 ha for bedrifter i almindelighed. Blandt dem, som havde kvæg eller svin, var den gennemsnitlige besætningsstørrelse hhv. 300 og 7.400 dyr, hvilket var betragteligt over gennemsnittet for alle bedrifter med kvæg eller svin., Udlændinge i dansk landbrug, En , rapport fra Københavns fra Universitet, har forsøgt at klarlægge udlændinges indflydelse på det danske landbrug i 2019. Studiet viser, at det er 748 udenlandske statsborgere - især hollændere og tyskere - som ejer mindst 5,0 ha landbrugsjord i Danmark. Tilsammen har de under 50.000 ha - en meget lille del af Danmarks 2,6 mio. ha store landbrugsareal. , Nyt fra Danmarks Statistik, 20. september 2021 - Nr. 337, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/47113

Nyt

NYT: Rekordstor mælkeproduktion efter ophør af kvoter

Animalsk produktion (tillæg) 3. kvt. 2015 udvikling i mælkeproduktionen

Animalsk produktion (tillæg) 3. kvt. 2015 udvikling i mælkeproduktionen, Ved udgangen af marts 2015 ophørte EU's mælkekvoter. Det betyder, at de europæiske mælkebønder nu kan levere frit til mejerierne, uden at skulle betale en afgift, hvis de overskrider en øvre grænse. I Danmark har det allerede medført en stigning i produktionen, og mængden af leveret mælk til mejerierne vil i år overstige niveauet fra 1983, hvor den hidtil største mængde blev registreret. 1983 var samtidig det sidste år, inden mælkekvoterne blev indført. I dag er der imidlertid 45 pct. færre malkekøer, nemlig 561.000 mod ca. 1 mio. i 1983. Reduktionen i antallet af bedrifter med malkekøer er endnu større, og kun 10 pct. af bedrifterne er tilbage, men de har nu seks gange så mange køer pr. bedrift. I 1983 var der 35.000 bedrifter, dvs. 28 malkekøer pr. bedrift i gennemsnit. I dag er der under 3.500 bedrifter og de har i gennemsnit 160 malkekøer., Næsten 10.000 kg mælk pr. ko, I 1974 gav en malkeko 4.313 kg mælk om året, og i 2014 var tallet steget til over det dobbelte med 9.337 kg. Inden for et par år forventes det, at en ko giver over 10.000 kg mælk årligt. Dette skyldes et stort avlsarbejde. Samtidig er der i perioden sket en kraftig strukturudvikling, hvor de små brug er blevet nedlagt, og der er sket en specialisering, og ikke mindst en mekanisering og effektivisering af malkekvægsbedrifterne. Stordriftsfordelene er markante, og antallet af malkekøer pr. bedrift har stor betydning for driftsresultatet. I 2014 opnåede de store bedrifter med over 200 malkekøer det bedste driftsresultat, mens dem med under 100 malkekøer havde det laveste. Se publikationen , Regnskabsstatistik for jordbrug 2014, . , Kraftigt fald i mælkeprisen i 2015, Prisen på mælk er faldet kraftigt i 2015. I tredje kvartal 2015 faldt den 20 pct. i forhold til samme kvartal 2014. , De konventionelle bedrifter, som udgør ca. 90 pct. af både population og den samlede mælkeproduktion, vil blive hårdt ramt af dette fald i prisen. Særligt de store bedrifter er følsomme over for udsving i mælkeprisen, og hvis prisen ikke ændrer sig, vil det isoleret set betyde, at driftsresultatet forringes med 1,6 mio. kr. og ender på minus 290.000 for bedrifter med mindst 200 malkekøer. For de mindre bedrifter med under 100 malkekøer vil driftsresultatet falde med ca. 300.000 kr. til 37.000. , Danske mælkeproducenter ved en skillevej, Bestanden af malkekøer er nu svagt stigende, efter at have nået det laveste antal i nyere tid med 547.000 ved udgangen af 2014. Ved den seneste opgørelse i september 2015 var bestanden steget til 567.000, og spørgsmålet er, om stigningen i antal malkekøer vil fortsætte. Sammenlignet med 2014 vil det nuværende prisniveau medføre en betydelig forringelse af driftsresultatet, og meget vil komme til at afhænge af prisudviklingen i de kommende år, når de danske mælkeproducenter skal forsøge at udnytte ekspansionsmulighederne efter mælkekvotens ophør. Forbliver priserne på det nuværende niveau, vil det medføre øget risiko for, at producenter må lukke., Mælkeproduktion på udvalgte år,  , Malkekøer, Bedrifter med malkekøer, Gns. antal køer , pr. bedrift, Gns. , mælkeydelse, Indvejet på mejerier, Samlet mælke-produktion, 1, Gns. pris ab landmand, 2, Sødmælk, forbrugerpris,  , stk., kg pr. ko, mio. kg, øre pr. kg, øre pr. liter, 1973, 1.085.503, 72.078, 15, 4, 357, 4529,4, 4, 729, 93,0, 189, 1974, 1.109.720, 68.492, 16, 4, 313, 4729, 4, 929, 102,9, 198, 1983, 1.002.874, 35.483, 28, 5, 416, 5, 227, 5, 427, 231,8, 445, 1984, 950.720, 33.522, 28, 5, 452, 5, 034, 5, 234, 232,8, 539, 1990, 753.114, 21.935, 34, 6, 248, 4, 542, 4, 742, 269,3, 639, 2000, 635.519, 10.327, 62, 7, 218, 4, 520, 4, 720, 245,9, 619, 2010, 568.202, 4.245, 134, 8, 546, 4, 829, 4, 909, 251,8, 740, 2014, 562.631, 3.516, 160, 9, 337, 5, 112, 5, 191, 301,7, 798, 2015, *, 561.000, 3.480, 161, 9, 581, 5, 257, 5, 336, 238,2, 697, Anm.: I 1973 indgår Danmark i EU. 1. april 1984 indføres mælkekvoten, 31. marts 2015 ophæves mælkekvoten., * Estimeret., 1, Inkl. skønnet forbrug af mælk hos producenter til foder og konsum., 2, Prisen efter fradrag af diverse afgifter og inklusiv diverse producentstøtter., Nyt fra Danmarks Statistik, 21. december 2015 - Nr. 623, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25628

Nyt

NYT: Danske forbrugerpriser fortsat EU´s højeste i 2023

Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger 2023

Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger 2023, Danmark havde langt de højeste forbrugerpriser i EU i 2023, hvor prisniveauet lå 45 pct. over EU gennemsnittet. Kun EFTA-landene Schweiz og Island havde endnu højere forbrugerpriser og lå på hhv. 74 og 58 pct. over EU-gennemsnittet. Norge som er det tredje EFTA-land lå kun på 24 pct. over EU-gennemsnittet, hvilket er markant under det danske prisniveau. De næsthøjeste forbrugerpriser i EU i 2023 fandtes i Irland, der lå 37 pct. over EU-gennemsnittet, efterfulgt af Luxembourg og Finland som lå hhv. 34 og 24 pct. over EU-gennemsnittet. De laveste forbrugerpriser var observeret i Bulgarien og Rumænien, hvor de hhv. udgjorde 59 og 61 pct. af EU-gennemsnittet. Opgørelsen er baseret på Eurostats prissammenligningsundersøgelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ppp, Fødevarer er dyrest i Luxembourg og Danmark, Når det gælder priser på fødevarer og drikkevarer uden alkohol lå Luxembourg og Danmark i toppen inden for EU med et prisniveau på 25 og 23 pct. over EU-gennemsnittet. De er efterfulgt af Irland og Finland, der lå hhv. 14 og 12 pct. over EU-gennemsnittet. Den beskedne forskel på 2 procentpoint betyder, at de lande reelt havde det samme prisniveau. EFTA-landene Schweiz, Island og Norge havde endnu højere prisniveau på hhv. 58, 40 og 30 pct. over EU-gennemsnittet. Retter man blikket mod vores nabolande lå Sverige 7 pct. over EU-gennemsnittet, mens Tyskland lå 3 pct. over EU-gennemsnittet. De billigste fødevarer og drikkevarer uden alkohol findes i Rumænien., Danmark og Luxembourg dyrest, Rumænien og Bulgarien billigst i EU, Det er ikke kun forbrugerpriserne, der er høje i Danmark. Det generelle prisniveau, som også dækker de andre dele af BNP, som fx offentligt forbrug og investeringer, var i 2023 højest i Danmark og Luxembourg og lå 32 pct. over EU gennemsnittet. EFTA-landene Schweiz og Island havde et højere prisniveau på hhv. 58 og 49 pct. over EU-gennemsnittet. I bunden lå Rumænien og Bulgarien på hhv. 43 pct. og 40 pct. under EU-gennemsnittet., Prisniveauindeks for privat forbrug, fødevarer og BNP. 2023*, Land,  , Privat , forbrug,  , Fødevarer og , drikkevarer, uden alkohol , BNP,  ,  , Land,  , Privat , forbrug,  , Fødevarer og , drikkevarer , uden alkohol , BNP,  ,  , EU-27, 1, = 100,  ,  , EU-27, 1, = 100, EU-27, 1, 100, 100, 100,  , Spanien, 91, 95, 90, Euroområdet, 105, 103, 105,  , Malta, 91, 110, 91,  ,  ,  ,  ,  , Slovenien, 90, 100, 86, Danmark, 145, 123, 132,  , Portugal, 87, 103, 82, Irland, 137, 114, 119,  , Grækenland, 86, 103, 81, Luxembourg, 134, 125, 132,  , Slovakiet, 84, 82, 80, Finland, 124, 112, 122,  , Litauen, 82, 104, 78, Belgien, 117, 104, 113,  , Letland, 82, 106, 77, Nederlandene, 117, 99, 118,  , Kroatien , 75, 102, 68, Sverige, 114, 107, 118,  , Ungarn, 74, 99, 70, Frankrig, 112, 110, 109,  , Polen, 67, 82, 68, Østrig, 112, 110, 113,  , Rumænien, 61, 75, 57, Tyskland, 108, 103, 112,  , Bulgarien, 59, 88, 60, Estland, 101, 107, 92,  ,  ,  ,  ,  , Italien, 98, 101, 96,  , Schweiz, 174, 158, 158, Cypern, 93, 104, 91,  , Island, 158, 140, 149, Tjekkiet, 93, 96, 85,  , Norge, 124, 130, 124, *Foreløbige tal. , 1, EU-27 dækker over de 27 EU-medlemslande, uden Storbritannien., Kilde: , Eurostat, Hvad er købekraftpariteter?, Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en europæisk repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen, får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Ændringer i valutakursen påvirker således direkte udviklingen i landenes prisniveauer. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-27. Prisniveauindekset måler forskelle i prisniveauer landene imellem ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængde af en bestemt vare eller varegruppe. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med. Generelt er der en positiv sammenhæng mellem økonomisk udvikling og prisniveau. Lande med et højt prisniveau har også et højt BNP og et højt faktisk individuelt forbrug pr. indbygger, selv efter at der er korrigeret for forskelle i prisniveauet mellem landene. Det relativt høje prisniveau i lande med et højt BNP pr. indbygger hænger sammen med, at der også i disse lande er relativt høje lønninger., Nyt fra Danmarks Statistik, 23. december 2024 - Nr. 379, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. december 2025, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, i samarbejde med de deltagende lande. Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gnsl. priser for en europæisk repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inkl. moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Ændringer i valutakursen påvirker således direkte udviklingen i landenes prisniveauer. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-28. Generelt er der en positiv sammenhæng mellem økonomisk udvikling og prisniveau. Lande med et højt prisniveau har også et højt BNP- og et højt faktisk individuelt forbrug pr. indbygger, selv efter, at der er korrigeret for forskelle i prisniveauet mellem landene. Det relativt høje prisniveau i lande med et højt BNP pr. indbygger hænger sammen med, at der også i disse lande er relativt høje lønninger. Prisniveauindekset måler forskelle i prisniveauer ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængde af en bestemt vare eller varegruppe landene imellem. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med. Den benyttede stikprøve er udvalgt som en repræsentativ europæisk stikprøve. Det betyder, at de udvalgte varer- og tjenester ikke nødvendigvis er fuldt repræsentative for alle lande. Data kan derfor, især på detaljeret niveau, være behæftet med en vis statistisk usikkerhed., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Købekraftpariteter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51052

Nyt

NYT: Jordbrugets gæld faldt fortsat i 2023

Jordbrugets renter og gæld 2023

Jordbrugets renter og gæld 2023, Den samlede gæld for det danske jordbrug er for 2023 opgjort til 263 mia. kr., hvilket var 22 mia. kr. eller 8 pct. mindre end i 2022. Set over de seneste fem år er jordbrugets gæld reduceret med 71 mia. kr. i løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Realkreditlån udgør langt størstedelen af jordbrugets gæld, Lån i realkreditinstitutter udgør med 208,1 mia. kr. 79 pct. af jordbrugets gæld i 2023. Det er 13,5 mia. mindre end i 2022. Samtidig er der afviklet bankgæld for 4,2 mia. kr., så bankgælden er reduceret til 30,8 mia. kr., og afviklet anden gæld (fx gæld til leverandører) for 4,2 mia. til 23,9 mia. kr., Flere rentetilpasningslån efter konverteringer, Jordbruget har i 2022 og i 2023 udnyttet muligheden for at reducere gælden ved at konvertere fastforrentede realkreditlån med lav rente. Herefter udgør rentetilpasningslån 91 pct. af realkreditbelåningen., Jordbrugets realkreditgæld, oversigtstabel,  , 2010, 2015, 2020, 2023,  , mia. kr., I alt, 261, 247, 225, 208,  , andel, pct., Alm., fast forrentet, 13, 11, 18, 9, Rentetilpasningslån, 1, 87, 89, 82, 91, 1, Inkl. Euro-lån, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Stor stigning i jordbrugets finansieringsomkostninger, Jordbrugets finansieringsomkostninger steg med 8,2 mia. kr. til 9,8 mia. kr. i 2023. Forklaringen er, at finansieringsomkostningerne var meget lave i 2022, da realiserede kursgevinster (og -tab) medregnes. I 2022 påvirkede realiserede kursgevinster renteudgifterne positivt med 4,3 mia. kr. Realkreditrenter blev mere end fordoblet med 4,8 mia. kr. til 7,9 mia. kr. i 2023, mens bankrenter steg med 0,3 mio. kr. til 2,1 mia. kr., selvom gælden var reduceret, som beskrevet ovenfor. For realkreditlån svarede det til en stigning i den gennemsnitlige rente på 2,5 procentpoint til 3,8 pct. i 2023 og for bankgæld til en stigning på 1,6 procentpoint til 6,7 pct. i 2023 (målt på gælden ved udgangen af året). Ændringen for realkreditlån skyldes både højere renter ved refinansiering af rentetilpasningslån og omlægning af fastforrentede lån med lav rente., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Analyse om landbrugets gæld, Landbrug stod sammen med skovbrug og fiskeri for ca. 2 pct. af produktion og beskæftigelse i Danmark i 2023, men for 16 pct. af udlån fra realkreditinstitutter til virksomheder. Læs mere om jordbrugets gæld i , analysen Landbrugets gæld falder, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 18. oktober 2024 - Nr. 302, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. oktober 2025, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50005

Nyt

NYT: Kornpriserne faldt for andet år i træk

Kapitelstakster 2024

Kapitelstakster 2024, For andet år i træk faldt kornpriserne, byg med 11 pct. og hvede med 12 pct. Sidste år faldt byg og hvede med henholdsvis 14 og 17 pct. Se , Kornpriserne faldt i 2023, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:39). Vi er dermed tæt på priserne i 2021, hvor byg og hvede kostede henholdsvis 140 og 141 kr. pr. 100 kg. Herefter fulgte stærkt stigende priser efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022. Se , Kornpriserne på himmelflugt i 2022, (Nyt fra Danmarks Statistik 2023:46)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Høsten, De danske landmænd høstede i 2024 korn på 1,3 mio. ha. Byg og hvede er de mest betydende kornafgrøder i dansk landbrug, men der dyrkes også fx rug og havre. På grund af et usædvanligt vådt forår blev betingelserne for dyrkning af korn ugunstige og høsten af korn endte med at blive 16 pct. ringere end en normalhøst. Se , Ringe kornhøst efter vådt forår, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:330) og flere detaljer om høsten i , www.statistikbanken.dk/hst77, . , Kilde:, www.statistikbanken.dk/hst77, Anvendelse af statistikken, Kapitelstakster anvendes først og fremmest til beregning og regulering af årlige forpagtningsafgifter til private jordejere og staten. Læs mere om kapitelstakster under , Kilder og metoder, ., Kapitelstakster efter område, løbende priser,  , Byg, Hvede,  , 2023, 2024, Ændring, 2023, 2024, Ændring,  , kr. pr. 100 kg, pct., kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 179, 158, -11, 169, 150, -12, Sjælland med omliggende øer, 177, 160, -10, 167, 146, -12, Lolland-Falster med omliggende øer, 186, 169, -9, 173, 149, -14, Bornholm, 161, 144, -10, 166, 139, -17, Fyn med omliggende øer, 181, 158, -13, 169, 151, -11, Sønderjylland, 176, 157, -10, 170, 155, -9, Østjylland, 185, 162, -12, 171, 152, -11, Vestjylland, 177, 158, -11, 169, 152, -10, Nordjylland, 176, 151, -15, 169, 145, -14, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Nyt fra Danmarks Statistik, 13. februar 2025 - Nr. 37, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. februar 2026, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50594

Nyt

NYT: Fald i jordbrugets investeringer i 2023

Jordbrugets investeringer 2023

Jordbrugets investeringer 2023, Jordbrugets investeringer faldt med 1,6 mia. kr. i 2023 til 6,7 mia. kr. i forhold til året før, målt i faste priser, dvs. renset for inflation. Det svarer til et fald på 19 pct. De lavere investeringer kan fordeles på 1,4 mia. kr. i maskiner og inventar samt 0,2 mia. kr. i bygninger, grundforbedringer mv. Investeringsniveauet er det næstlaveste i perioden 2010 og frem., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Nettoinvesteringer negative, Nettoinvesteringerne, som er bruttoinvesteringer minus afskrivninger, var i 2023 negative med 0,7 mia. kr. Afskrivninger kan opfattes som slid på maskiner og bygninger samt økonomisk og teknologisk forældelse. Med negative nettoinvesteringer betyder det, at produktionskapaciteten samlet set nedslides., Jordbrugets bruttoinvesteringer,  , 2015, 2020, 2022, 2023,  , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer, 7, 737, 8, 059, 9, 135, 7, 823, Afskrivninger, 10, 381, 8, 742, 9, 124, 8, 534, Nettoinvesteringer, -2, 643, -683, 11, -710, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Større investeringer i kvægstalde end i svinestalde, I 2023 blev der investeret for 744 mio. kr. i kvægstalde, hvilket var 139 mio. kr. mindre end året før. Alligevel blev der i 2023 investeret næsten dobbelt så meget i kvægstalde som i svinestalde. Investeringer i svinestalde udgjorde 378 mio. kr. Det underbygger, at husdyrtællingerne viste et mindre fald for kvæg (2 pct.) end for svin (11 pct.) i 2023 se , www.statistikbanken.dk/KVAEG5, og , www.statistikbanken.dk/SVIN, . De fleste bygningsinvesteringer er som i tidligere år inden for kategorien , Andre driftsbygninger, , der dækker over fx maskinhuse, opbevaringsfaciliteter og andre stalde end til kvæg og svin. Investeringer i andre driftsbygninger beløb sig i 2023 til 1,3 mia. kr., hvilket var 171 mio. kr. mindre end i 2022., Lavere investeringer i maskiner og inventar, Investeringerne i maskiner og inventar beløb sig til 5,2 mia. kr., hvilket var 1,2 mia. kr. mindre end i 2022. Investeringerne i maskiner og inventar var dog ekstraordinært høje i 2022. , Jordbrugets bruttoinvesteringer,  , 2015, 2020, 2022, 2023,  , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 737, 8, 059, 9, 135, 7, 823, Driftsbygninger i alt, 2, 920, 2, 581, 2, 534, 2, 431, Kvægstalde, 807, 611, 883, 744, Svinestalde, 473, 770, 171, 378, Andre driftsbygninger, 1, 639, 1, 200, 1, 480, 1, 309, Maskiner og inventar, 4, 612, 5, 302, 6, 431, 5, 242, Plantager og grundforbedringer, 205, 175, 170, 151,  , mio. kr. i 2015-priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 737, 7, 757, 8, 345, 6, 729, Driftsbygninger i alt, 2, 920, 2, 579, 2, 267, 2, 100, Kvægstalde, 807, 610, 790, 643, Svinestalde, 473, 770, 153, 327, Andre driftsbygninger, 1, 639, 1, 199, 1, 324, 1, 131, Maskiner og inventar, 4, 612, 5, 002, 5, 928, 4, 509, Plantager og grundforbedringer, 205, 175, 150, 120, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Inflation, afgifter og stigende renteniveau, Målt i faste priser er der tale om et større fald i investeringerne fra 8,3 mia. kr. til 6,7 mia. kr., da der som for øvrige varegrupper har været en ikke ubetydelig prisstigning for investeringsgoderne. Det har måske betydet, sammen med den politiske usikkerhed om kommende CO2-afgift på landbrugets udledninger samt , stigende finansieringsomkostninger, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:302), at mange landbrug har holdt igen med investeringer i 2023., Nyt fra Danmarks Statistik, 24. oktober 2024 - Nr. 307, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. oktober 2025, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kurt-Kristian Bech, , , tlf. 51 16 91 99, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 1,39 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50003

Nyt

NYT: Dansk forbrug lå over EU-gennemsnittet i 2023

Europæisk købekraftsundersøgelse - realøkonomiske sammenligninger 2023

Europæisk købekraftsundersøgelse - realøkonomiske sammenligninger 2023, Det faktiske individuelle forbrug pr. indbygger i Danmark lå i 2023 8 pct. over gennemsnittet for EU-27 landene. Danmark lå dog noget lavere end Belgien, Østrig, Tyskland og Nederlandene, som lå mellem 13 og 19 pct. over EU-gennemsnittet. Luxembourg lå helt i top med et forbrug, der var 36 pct. over EU-gennemsnittet. Tallene for det faktiske individuelle forbrug fremkommer ved at justere for prisniveauerne landene imellem for de varer og tjenester, som en husholdning forbruger. Det faktiske individuelle forbrug måler husholdningernes velfærd, hvad enten den er finansieret af husholdningen selv eller det offentlige. På den måde kan forbrug sammenlignes på tværs af lande uden at være påvirket af, hvem der i praksis foretager betalingen. I Danmark betaler det offentlige fx hovedparten af udgifterne til sundhed og uddannelse, mens dette ikke nødvendigvis er tilfældet i andre lande. Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ppp, De fleste lande lå under EU's gennemsnit, Danmark og otte andre lande havde et faktisk individuelt forbrug, der lå over EU-gennemsnittet. Italien, Cypern og Irland lå lige på EU-gennemsnittet, hvorimod resten af EU-landene lå under EU-gennemsnittet. Lavest lå Ungarn og Bulgarien, hvor , det faktiske individuelle forbrug, kun udgjorde 70 pct. af EU-gennemsnittet., Dansk BNP pr. indbygger mellem de højeste i EU, Det danske prisniveaujusterede bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger lå 25 pct. over EU-gennemsnittet. Bulgarien havde det laveste BNP pr. indbygger, der lå 36 pct. under EU gennemsnittet. Selvom der er en positiv sammenhæng mellem BNP pr. indbygger og det faktiske individuelle forbrug, er spredningen landene imellem i BNP mere udpræget end for det faktiske individuelle forbrug. For fx Frankrig, Finland, Sverige og Danmark befandt det faktiske individuelle forbrug sig inden for et interval fra 5 til 8 pct. over EU-gennemsnittet. Denne beskedne forskel på 3 procentpoint betyder, at landene reelt lå på samme niveau, mens spredningen mellem landenes BNP pr. indbygger var betydeligt større. Her lå Danmark fx 25 pct. over EU-gennemsnittet, mens Frankrig lå på niveau med EU-gennemsnittet., Sammenlignelige tal, Når nationalregnskabstal er prisniveaujusterede, vil det sige, at de er omregnet med , købekraftparitet, . Købekraftparitet udjævner forskelle i prisniveauet imellem forskellige lande. Den enhed, der regnes i, når der omregnes med købekraftpariteter, kaldes , købekraftstandard, . Standarden udligner forskelle imellem købekraften af forskellige nationale valutaer og muliggør derfor sammenligning af økonomierne på tværs af grænserne., Faktisk individuelt forbrug, privat forbrug og BNP pr. indbygger, prisniveaujusteret. 2023*,  , Pr. indbygger,  ,  , Pr. indbygger, Land,  , Faktisk , individuelt , forbrug , Privat , forbrug ,  , BNP ,  ,  , Land,  , Faktisk , individuelt , forbrug , Privat , forbrug ,  , BNP ,  ,  , EU 27, 1, = 100 ,  ,  , EU 27, 1, = 100 , EU-27, 1, 100, 100, 100,  , Litauen, 88, 90, 87, Euroområdet, 104, 105, 104,  , Rumænien, 86, 87, 78,  ,  ,  ,  ,  , Slovenien, 85, 88, 92,  ,  ,  ,  ,  , Portugal, 85, 89, 81, Luxembourg, 136, 135, 237,  , Polen, 83, 85, 77, Nederlandene, 119, 113, 133,  , Tjekkiet, 81, 74, 90, Tyskland, 119, 119, 116,  , Grækenland, 80, 85, 69, Østrig, 114, 117, 120,  , Slovakiet, 77, 79, 74, Belgien, 113, 111, 118,  , Kroatien, 76, 76, 76, Danmark, 108, 100, 125,  , Estland, 75, 73, 80, Sverige, 106, 99, 114,  , Letland, 74, 75, 70, Frankrig, 106, 98, 99,  , Bulgarien, 70, 72, 64, Finland, 105, 100, 105,  , Ungarn, 70, 67, 77, Italien, 100, 108, 98,  ,  ,  ,  ,  , Cypern, 100, 109, 97,  , Norge, 124, 117, 171, Irland, 99, 99, 213,  , Island, 119, 117, 135, Spanien, 91, 94, 91,  , Schweiz, 116, 133, 154, Malta, 90, 94, 107,  ,  ,  ,  ,  , *Foreløbige tal., 1, EU-27 dækker over de 27 EU-medlemslande. , Kilde: , Eurostat, Nyt fra Danmarks Statistik, 23. december 2024 - Nr. 380, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. december 2025, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, der er gennemført i samarbejde med de deltagende lande. Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. For Danmarks vedkommende indsamler Danmarks Statistik priser for varer og tjenester fra udvalgte forretninger. Købekraftpariteter for offentligt forbrug i Danmark opgøres på grundlag af oplysninger fra Danmarks Statistiks lønstatistik. Tal for husleje fås fra huslejeundersøgelsen. Prisniveaujusterede økonomiske aggregater pr. indbygger har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af disse i et land i forhold til andre lande. De kan derimod ikke bruges til en rangorden, hvis forskelle landene imellem er mindre end 5 procentpoint, da der er en vis usikkerhed i tallene. BNP pr. indbygger omregnet med købekraftparitet anvendes til tildeling af midler fra EU¿s Strukturfonden. Lande, hvor BNP pr. indbygger er mindre end 75 pct. af EU-gennem-snittet (i perioden over 3 år) er berettiget til støtte fra Strukturfonden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Købekraftpariteter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51056

Nyt