Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 81 - 90 af 402

    NYT: Lille fald i antal nyregistrerede personbiler

    Nyregistrerede motorkøretøjer november 2025

    Nyregistrerede personbiler, Sæsonkorrigeret, 16.268, november 2025, -1,9 %, oktober 2025 til november 2025, Se tabel, Nyregistrerede motorkøretøjer november 2025, Der blev registreret 16.300 nye personbiler i november opgjort i sæsonkorrigerede tal, og det er 1,9 pct. færre end i oktober. Tilgangen af nye biler til husholdningerne var i november 3,8 pct. højere end i oktober, mens tilgangen i erhvervene faldt 11,0 pct. Det samlede antal registreringer af nye biler i september-november var 4,4 pct. højere end i juni-august. I husholdningerne var der en stigning på 8,4 pct., mens tilgangen i erhvervene faldt med 1,5 pct., 9 ud af 10 af husholdningernes nye biler kører på el, Der blev registreret 11.700 nye elbiler i november, og de udgjorde 73,6 pct. af alle 16.200 nye personbiler opgjort i faktiske tal. I oktober var andelen 70,4 pct. Andelen af fossile biler faldt fra 27,6 pct. i oktober til 24,9 pct. i november, mens andelen af plugin hybrider faldt fra 1,9 pct. til 1,6 pct. Husholdningerne stod for 9.200 af elbilerne i november, og det svarer til 90,9 pct. af deres nye biler. I erhvervene udgjorde elbilerne 43,5 pct. af de nye biler., Andre køretøjstyper på el vinder også frem, Varebiler drevet af el udgjorde 29,5 pct. eller 7.500 af alle nye varebiler i perioden december 2024 - november 2025 mod 14,5 pct. eller 4.100 i de foregående 12 måneder. Eldrevne busser, lastbiler og sættevognstrækkere udgjorde 21,6 pct. (1.064 køretøjer) af disse køretøjstyper i perioden december 2024 - november 2025, mod 15,6 pct. i de foregående 12 måneder., Bestanden af elbiler vokser hastigt, Bestanden af elbiler udgjorde ultimo november 522.700 stk. eller 18,0 pct. af alle personbiler. Det er 59,0 pct. eller 193.900 flere end for et år siden. Samtidig med at der er kommet flere elbiler, er bestandene af benzin- og dieselbiler faldet. Siden november 2024 er der 78.000 eller 4,5 pct. færre benzinbiler på vejene, mens der er 64.700 eller 9,9 pct. færre dieselbiler. Den samlede bestand for alle drivmidler er øget med 1,8 pct. i forhold til november 2024 og udgør nu 2,911 mio. personbiler., Tilgang af nye personbiler, sæsonkorrigeret,  , 2025,  , 2025,  , Juni, Juli, Aug., Sept., Okt., Nov.,  , Sept.-nov./, juni-aug., Nov./, okt.,  , antal,  , pct., Tilgang i alt, 15, 870, 15, 921, 15, 402, 16, 421, 16, 588, 16, 268, 4,4, -1,9, I husholdningerne, 9, 445, 9, 545, 9, 330, 9, 905, 10, 202, 10, 585, 8,4, 3,8, I erhvervene, 6, 424, 6, 376, 6, 072, 6, 516, 6, 387, 5, 683, -1,5, -11,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil5, og , bil55, Køb, leasing og tilgang af nye køretøjer, faktiske tal,  , November, Æn-, dring,  , Dec. 2023, - nov. 2024, Dec. 2024, - nov. 2025, Æn-, dring,  , 2024, 2025,  ,  ,  ,  ,  ,  , antal, pct.,  , antal, pct., Nye personbiler i alt, 14, 952, 15, 945, 6,6,  , 175, 235, 184, 321, 5,2, Benzin, 4, 424, 3, 125, -29,4,  , 65, 999, 46, 991, -28,8, Diesel, 1, 200, 839, -30,1,  , 12, 967, 9, 991, -23,0, El, 8, 758, 11, 729, 33,9,  , 88, 178, 122, 227, 38,6, Plugin hybrid mv., 5, 682, 252, -95,6,  , 8, 091, 5, 112, -36,8, Husholdningerne,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Køb, 5, 356, 6, 059, 13,1,  , 63, 011, 67, 676, 7,4, Privatleasing, 3, 341, 4, 037, 20,8,  , 41, 952, 42, 738, 1,9, Samlet tilgang, 8, 697, 10, 096, 16,1,  , 104, 963, 110, 414, 5,2, Erhvervene,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Køb, 9, 596, 9, 886, 3,0,  , 112, 224, 116, 645, 3,9, Ikke-leasingbiler (a), 750, 746, -0,5,  , 10, 644, 10, 975, 3,1, Til leasing, 8, 846, 9, 140, 3,3,  , 101, 580, 105, 670, 4,0, Erhvervsleasing (b), 5, 505, 5, 103, -7,3,  , 59, 628, 62, 932, 5,5, Samlet tilgang (a+b), 6, 255, 5, 849, -6,5,  , 70, 272, 73, 907, 5,2, Erhvervskøretøjer i alt, 2, 813, 2, 397, -14,8,  , 33, 186, 30, 315, -8,7, Varebiler , 2, 418, 2, 080, -14,0,  , 28, 274, 25, 380, -10,2, Lastbiler, 185, 175, -5,4,  , 2, 277, 2, 262, -0,7, Sættevognstrækkere, 133, 93, -30,1,  , 2, 069, 2, 125, 2,7, Busser, 77, 49, -36,4,  , 566, 548, -3,2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil55, Nyregistrerede personbiler, Sæsonkorrigeret, 16.268, november 2025, -1,9 %, oktober 2025 til november 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 9. december 2025 - Nr. 347, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. januar 2026, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Se mere i , statistikdokumentationen om bilregistret og opgørelser herfra, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50512

    Nyt

    NYT: 5.100 flere lønmodtagere i september

    Beskæftigelse for lønmodtagere (md) september 2025

    Beskæftigelse for lønmodtagere (md) september 2025, Lønmodtagerbeskæftigelsen steg i september med 5.100 personer. Det svarer til en stigning på 0,2 pct. I september havde 3.069.400 personer et lønmodtagerjob. I sektoren , virksomheder og organisationer, , som primært består af private virksomheder, var antallet af lønmodtagere 3.900 personer højere end i august, svarende til en stigning på 0,2 pct. I sektoren , offentlig forvaltning og service, steg antallet af lønmodtagere i september med 1.200 personer, hvilket er en stigning på 0,1 pct. Tallene i denne offentliggørelse er foreløbige og korrigeret for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk03, 40.100 flere lønmodtagere på et år, I september var der 40.100 flere lønmodtagere sammenlignet med 12 måneder tidligere. Det svarer til en stigning på 1,3 pct. I sektoren , virksomheder og organisationer, var der 31.800 flere lønmodtagere, svarende til en stigning på 1,5 pct. I sektoren , offentlig forvaltning og service, var antallet af lønmodtagere i september 8.800 højere sammenlignet med 12 måneder tidligere, hvilket svarer til en stigning på 1,0 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk04, Største stigninger i Sundhed og socialvæsen og i Hoteller og restauranter, I september var der i branchen , Sundhed og socialvæsen, en stigning på 1.400 lønmodtagere i forhold til måneden før. Det svarer til en stigning på 0,2 pct. I branchen , Hoteller og restauranter, steg antallet af lønmodtagere med 500 personer i september, svarende til 0,4 pct., Personer med lønmodtagerjob efter sektor, sæsonkorrigeret,  , September, 2024,  , August, 2025*,  , september 2025*,  , Udvikling , september 2024, - september 2025*,  , antal, udvikling, i pct. ift. md. før, antal, pct., I alt, 3, 029, 251, 3, 064, 295, 3, 069, 399, 0,2, 40, 148, 1,3, Offentlig forvaltning og service, 882, 786, 890, 349, 891, 541, 0,1, 8, 755, 1,0, Virksomheder og organisationer, 1, 2, 146, 091, 2, 173, 946, 2, 177, 858, 0,2, 31, 767, 1,5, Uoplyst sektor, 374, 1, 1, -373,  , *Foreløbige tal. , 1, Virksomheder og organisationer omfatter den private sektor og offentlige virksomheder (offentlige selskaber og lignende med markedsmæssig produktion)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk04, Personer med lønmodtagerjob efter branche, sæsonkorrigeret,  , September, 2024,  , August, 2025*,  , September 2025*,  , Udvikling , September 2024, -September 2025*,  , antal, udvikling, i pct. ift. md. før, antal, pct., I alt, 3, 029, 251, 3, 064, 295, 3, 069, 399, 0,2, 40, 148, 1,3, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 43, 470, 43, 370, 43, 583, 0,5, 113, 0,3, Råstofindvinding, 4, 024, 3, 819, 3, 768, -1,3, -256, -6,4, Industri, 336, 533, 343, 334, 343, 859, 0,2, 7, 326, 2,2, Energiforsyning, 16, 515, 17, 361, 17, 514, 0,9, 999, 6,0, Vandforsyning og renovation, 14, 701, 14, 885, 14, 954, 0,5, 253, 1,7, Bygge og anlæg, 187, 307, 189, 649, 189, 741, 0,0, 2, 434, 1,3, Handel, 457, 039, 457, 176, 457, 164, 0,0, 125, 0,0, Transport, 147, 493, 149, 245, 149, 553, 0,2, 2, 060, 1,4, Hoteller og restauranter, 134, 591, 137, 986, 138, 491, 0,4, 3, 900, 2,9, Information og kommunikation, 123, 088, 121, 965, 122, 131, 0,1, -957, -0,8, Finansiering og forsikring, 91, 707, 94, 035, 94, 069, 0,0, 2, 362, 2,6, Ejendomshandel og udlejning, 44, 627, 45, 855, 46, 012, 0,3, 1, 385, 3,1, Videnservice, 186, 339, 189, 522, 189, 783, 0,1, 3, 444, 1,8, Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, 163, 172, 167, 774, 168, 284, 0,3, 5, 112, 3,1, Offentlig administration, forsvar og politi, 165, 078, 169, 129, 169, 632, 0,3, 4, 554, 2,8, Undervisning, 230, 442, 232, 350, 232, 399, 0,0, 1, 957, 0,8, Sundhed og socialvæsen, 553, 463, 555, 957, 557, 339, 0,2, 3, 876, 0,7, Kultur og fritid, 63, 545, 64, 501, 64, 548, 0,1, 1, 003, 1,6, Andre serviceydelser mv., 65, 743, 66, 381, 66, 574, 0,3, 831, 1,3, Uoplyst aktivitet, 374, 1, 1, -373, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk03, Revision i forhold til seneste offentliggørelse, I forhold til seneste offentliggørelse er antallet af lønmodtagere planmæssigt revideret for juli og august 2025. Antallet af lønmodtagere er inden sæsonkorrektion nedjusteret med 400 personer i juli, mens antallet af lønmodtagere i august var uændret. Revisionerne er normale for statistikken og skyldes, at datagrundlaget er blevet mere fuldstændigt., Nyt fra Danmarks Statistik, 21. november 2025 - Nr. 327, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2025, Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. 23 69 94 27, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i antal personer med lønmodtagerjob fra måned til måned. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKATs eIndkomst., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50133

    Nyt

    NYT: Danmark havde den laveste årlige stigning i HICP

    EU-harmoniseret forbrugerprisindeks august 2023

    Årlig ændring i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks i Danmark, (Inflation opgjort efter HICP), +2,3 %, aug. 2022 - aug. 2023, Se tabel, Årlig ændring i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer i Danmark, (Kerneinflation opgjort efter HICP), +4,6 %, aug. 2022 - aug. 2023, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks august 2023, Den EU-harmoniserede inflation i Danmark faldt i august til 2,3 pct. fra 3,2 pct. i juli 2023, mens den EU-harmoniserede inflation samlet for de 27 EU-lande og for euroområdet ligeledes faldt. For de 27 EU-lande faldt den til 5,9 pct. fra 6,1 pct., og i euroområdet faldt den til 5,2 pct. fra 5,3 pct. I Danmark er det i høj grad prisændringer på gas og sommerhusleje, der trækker ned i den EU-harmoniserede inflation i august i forhold til juli, hvor det i de 27 EU-lande samlet set især skyldes prisfald på fødevarer. Den EU-harmoniserede inflation opgøres efter HICP (, Harmonised Index of Consumer Prices, ), der sikrer, at landene opgør inflationen på en sammenlignelig måde., Kilde: , Eurostat, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, Kerneinflationen opgjort efter HICP faldt i Danmark, I Danmark faldt det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflation opgjort efter HICP) til 4,6 pct. i august fra 5,7 pct. i juli 2023. I samme periode i EU-27 faldt kerneinflationen opgjort efter HICP til 6,9 pct. fra 7,4 pct., og i euroområdet faldt den til 6,2 pct. fra 6,6 pct., Fødevarer holder fortsat årsstigningen i HICP oppe, I 23 ud af 27 EU-lande er det i august fortsat fødevarer, der trækker mest op i årsstigningen i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP)., Ungarn og Danmark har yderpunkterne i EU, Ungarn havde den største årlige stigning i HICP i EU i august på 14,2 pct., mens Danmark havde den laveste årlige stigning i HICP i EU på 2,3 pct. Kerneinflationen opgjort efter HICP var også højest i Ungarn og lå på 14,6 pct., mens den var lavest i Cypern med 3,7 pct. , Kilde: , Eurostat, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP), årlig ændring i pct.,  ,  ,  , Produktgruppe med største vækstbidrag til den årlige ændring i HICP, i de enkelte lande, august 2023, 1,  , Årsændring,  ,  , Vægte 2023,  , Største positive vækstbidrag,  , Største negative vækstbidrag,  ,  , Juli , 2023, Aug. , 2023 ,  ,  ,  ,  ,  ,  , pct., EU-27, 2, 1.000,0,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 6,1, 5,9, Euroområdet, 796,7,  , Fødevarer , El, gas og andet brændsel,  , 5,3, 5,2, Euro-lande:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Belgien, 31,7,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 1,7, 2,4, Cypern, 2,0,  , Fødevarer, Drift af transportmidler,  , 2,4, 3,1, Estland, 2,2,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 6,2, 4,3, Finland, 14,9,  , Fødevarer, Drift af transportmidler,  , 4,2, 3,1, Frankrig, 156,0,  , Fødevarer, Teletjenester,  , 5,1, 5,7, Grækenland, 18,2,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 3,5, 3,5, Irland, 11,9,  , El, gas og andet brændsel, Drift af transportmidler ,  , 4,6, 4,9, Italien, 132,3,  , Fødevarer, Transporttjenester,  , 6,3, 5,5, Kroatien, 6,2,  , Fødevarer, AV/fotoudstyr og computere ,  , 8,0, 8,4, Letland, 2,7,  , Fødevarer, Drift af transportmidler,  , 6,6, 5,6, Litauen, 4,9,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 7,2, 6,4, Luxembourg, 2,8,  , Fødevarer, Drift af transportmidler,  , 2,0, 3,5, Malta, 1,0,  , Fødevarer, Teletjenester,  , 5,6, 5,0, Nederlandene, 44,7,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 5,3, 3,4, Portugal, 19,5,  , Overnatning, hoteller og camping, El, gas og andet brændsel,  , 4,3, 5,3, Slovakiet, 7,0,  , Fødevarer, Tjenester i forbindelse med kultur,  , 10,3, 9,6, Slovenien, 3,7,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 5,7, 6,1, Spanien, 87,3,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 2,1, 2,4, Tyskland, 220,6,  , Fødevarer, Teleudstyr,  , 6,5, 6,4, Østrig, 27,4,  , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Teletjenester,  , 7,0, 7,5, Andre EU-lande:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bulgarien, 12,0,  , Fødevarer, Drift af transportmidler,  , 7,8, 7,5, Danmark, 13,1,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 3,2, 2,3, Polen, 82,5,  , Fødevarer, Drift af transportmidler,  , 10,3, 9,5, Rumænien, 36,3,  , Fødevarer, Drift af transportmidler,  , 8,9, 9,3, Sverige , 24,2,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 6,3, 4,5, Tjekkiet, 18,2,  , El, gas og andet brændsel, Drift af transportmidler,  , 10,2, 10,1, Ungarn, 17,2,  , Fødevarer , El, gas og andet brændsel,  , 17,5, 14,2, Europa uden, for EU,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Island, •,  , Fødevarer, Teletjenester,  , 7,5, 8,3, Norge, •,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 5,6, 4,9, Schweiz, •,  , El, gas og andet brændsel, Drift af transportmidler,  , 2,1, 1,9, 1, Beregnet af Danmarks Statistik på baggrund af offentliggjorte indeks og vægte hos Eurostat. Produktgrupper er vist på trecifret COICOP-niveau (Classification of individual consumption by purpose)., 2, EU-27 (uden Storbritannien)., Kilde: , Eurostat, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, Årlig ændring i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks i Danmark, (Inflation opgjort efter HICP), +2,3 %, aug. 2022 - aug. 2023, Se tabel, Årlig ændring i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer i Danmark, (Kerneinflation opgjort efter HICP), +4,6 %, aug. 2022 - aug. 2023, Nyt fra Danmarks Statistik, 22. september 2023 - Nr. 329, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Kilder og metode, HICP bliver opgjort på baggrund af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, Island, Norge og Schweiz., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/46386

    Nyt

    NYT: Tættest befolkning på landet på Sjælland og Fyn

    Byopgørelsen (tillæg) befolkningstæthed 1. januar 2017

    Byopgørelsen (tillæg) befolkningstæthed 1. januar 2017, Landdistrikternes befolkningstæthed er generelt højest i de sjællandske og fynske kommuner. Landdistriktet i Egedal er tættest befolket med mellem 29-35 indbyggere pr. km², fulgt af Fredensborg, Solrød, Odsherred, Roskilde og Aarhus. Befolkningstætheden er lidt lavere på Fyn - i alle de fynske kommuners landdistrikter er den mellem 22 til 28 indbyggere pr. km². Det samme gælder for de fleste landdistrikter på Sjælland samt i Odder, Skanderborg og Hedensted i Jylland., Mest plads i vest- og sønderjyske landdistrikter, I de fleste østjyske kommuners landdistrikter - på nær Norddjurs og Mariagerfjord - ligger befolkningstætheden mellem 15 til 21 indbyggere pr. km² eller højere. Alle kommuner langs den jyske vestkyst og nabokommunerne har en befolkningstæthed i landdistriktet mellem 8 til 14 indbyggere pr. km², dog med undtagelse af Skive, Struer, Morsø og Vejen. Det samme gælder for de sønderjyske kommuner, undtagen Sønderborg. Landdistrikterne på Fanø og Læsø har den laveste befolkningstæthed., En del kommuner i Hovedstadsområdet har enten ingen eller kun en meget lille landdistriktsbefolkning, og har af den grund en lav landdistriktsbefolkningstæthed, som ligger mellem 0 og 7 indbyggere pr. km²., Hovedstadsområdet tre gange så stort som Aarhus, Med sine knap 300 km² er Hovedstadsområdets areal tre gange så stort som Aarhus by. Aarhus by er en femtedel større end Odense og dobbelt så stor som Aalborg. Arealet for byerne Esbjerg, Kolding og Vejle dækker hhv. 44 pct., 38 pct. og 35 pct. af arealet for Aarhus by. Størrelsen på de øvrige byer med mindst 40.000 indbyggere spænder fra Herning med 33 pct. af Aarhus bys areal til Helsingør med 18 pct., Frederiksberg tættest befolket, Med en befolkningstæthed på 12.064 pr. km² er Frederiksberg den tættest befolkede af byerne med mindst 40.000 indbyggere. I København ligger befolkningstætheden noget lavere nemlig på 7.855. I Hovedstadsområdet i øvrigt falder den til 2.839 tæt fulgt af Aarhus by med 2.744 og Helsingør by med 2.628., Nyt fra Danmarks Statistik, 11. juni 2018 - Nr. 226, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Henning Christiansen, , , tlf. , Statistik­dokumentation, Byopgørelsen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/30696

    Nyt

    NYT: Befolkningen i Danmark runder 6 mio. indbyggere

    Befolkningens udvikling (år) 1. maj 2025

    Befolkningens udvikling (år) 1. maj 2025, Befolkningen i Danmark har rundet endnu en milepæl. Den 1. maj 2025 rundede den danske befolkning, med 6.001.008 indbyggere, for første gang 6 mio. indbyggere. Sidste gang den danske befolkning rundede en lignende milepæl var i 1973, hvor befolkningen passerede 5 mio. indbyggere., Befolkningen rundede den første million i 1811, Første gang den danske befolkning rundede 1 mio. indbyggere var i 1811. Herefter gik der 71 år før befolkningen i 1882 var fordoblet til 2 mio. indbyggere. Den hurtigste vækst i befolkningen var fra 3 til 4 mio. indbyggere fra 1919 til 1945, hvor det tog 26 år for befolkningen at blive yderligere 1 mio. indbyggere. Væksten fra 4 til 5 mio. indbyggere i perioden fra 1945 til 1973 tog 28 år, mens væksten i befolkningen fra 5 til 6 mio. indbyggere fra 1973 til frem til i år har taget 52 år., Stort set positiv befolkningsvækst fra år 1800 og frem, Danmark har i stort set hele perioden fra 1800 og frem haft en positiv befolkningsvækst. Dvs. at antallet af fødte har oversteget antallet af døde. Det er først i slutningen af perioden, at nettoindvandringen, dvs. forskellen mellem indvandrede og udvandrede også får positiv indflydelse på befolkningsvæksten. Befolkningsvæksten har kun været negativ i starten af 1980'erne, hvilket primært skyldtes nogle år med meget lave fødselstal. I den resterende periode har væksten i befolkningen været positiv. , Fødselsoverskud har over tid stået for den største vækst i befolkningen, Befolkningsvæksten er i langt det meste af perioden drevet af, at antallet af fødsler har oversteget antallet af dødsfald, det såkaldte fødselsoverskud. Det har været den overordnede forklaring på væksten frem til 5 mio. indbyggere, som vi nåede i 1973. I perioden hvor befolkningen gik fra 5 til 6 mio. indbyggere, ses indvandringen at have en stigende indflydelse på befolkningsvæksten. Det gælder særligt fra 1980 og frem, hvor der har været en relativt stor nettoindvandring., Nyt fra Danmarks Statistik, 10. juni 2025 - Nr. 168, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. februar 2026, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/55902

    Nyt

    NYT: Forbrugertilliden nedadgående for 5. måned i træk

    Forbrugerforventninger november 2025

    Forbrugertillidsindikatoren, -20,1, november 2025, -0,6, fra oktober til november 2025, Se tabel, Forbrugerforventninger november 2025, Forbrugertillidsindikatoren er i november på minus 20,1, hvilket er det laveste niveau indikatoren har været siden marts 2023. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 17,7. Tre ud af fem indikatorer, der tilsammen danner forbrugertilliden, er gået tilbage siden sidste måned. Indikatoren om forbrugernes forventning til deres egen fremtidige økonomiske situation er gået frem, mens indikatoren om forbrugernes syn på anskaffelse af større forbrugsgoder er uændret. Forbrugertilliden belyser befolkningens syn på den nuværende og fremtidige økonomiske situation., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Vurderingen af Danmarks nuværende økonomiske situation forværres, Forbrugerne vurderer, at Danmarks økonomiske situation i dag er dårligere end for et år siden. I november var indikatoren på minus 34,4. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på minus 27,8. Forbrugerne vurderer ligeledes, at familiens egen økonomiske situation i dag er dårligere end for et år siden. Indikatoren ligger i november på minus 15,1. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på minus 14,1. , Forbrugerne forventer, at Danmarks økonomi bliver dårligere det næste år, Forbrugerne forventer, at Danmarks økonomiske situation om et år vil være dårligere end i dag. Indikatoren ligger på minus 27,2. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 24,3. Forbrugerne forventer ligeledes, at familiens egen økonomiske situation om et år vil være dårligere end i dag. Indikatoren er dog gået frem i forhold til sidste måned og ligger i november på minus 4,3. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 5,5. , Forbrugerne holder fortsat igen med køb af større forbrugsgoder, Forbrugerne vurderer fortsat, at det ikke er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder i øjeblikket. Indikatoren ligger nu på minus 19,5. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 17,0., Forbrugerne oplever stadig højere priser, Forbrugerne oplever, at priserne i dag er noget højere end for et år siden. Indikatoren ligger i november på 55,3. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er 53,6., Indikatoren om, hvordan priserne vil udvikle sig i løbet af de næste 12 måneder, er 30,8. Det indikerer, at forbrugerne forventer, at priserne kommer til at stige i nogenlunde samme tempo i løbet af det næste år, som de gør på nuværende tidspunkt. Gennemsnittet for de sidste seks måneder ligger på 33,0., I statistikbanken kan den faktiske prisudvikling i forbrugerprisindekset ses og følges hver måned på , statistikbanken.dk/pris111, og i seneste Forbruger- og nettoprisindeks , Fødevarer bidrager mest til inflationen i oktober, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:312)., Forbrugerne forventer fortsat stigende arbejdsløshed, Forbrugerne forventer fortsat, at arbejdsløsheden vil være steget om et år sammenlignet med i dag. Indikatoren ligger på 18,6, mens gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på 14,0., Udvikling i forbrugertillidsindikatoren,  , 2022, 2023, 2024, 2025,  ,  ,  ,  , Juni, Juli, Aug., Sep., Okt., Nov.,  , nettotal, Forbrugertillidsindikatoren, -22,2, -15,6, -7,8, -15,1, -15,7, -17,2, -18,7, -19,5, -20,1, Hvordan er familiens økonomiske situation i dag sammenlignet med for et år siden?, -17,8, -20,5, -8,4, -11,9, -11,1, -13,0, -19,3, -14,3, -15,1, Hvordan tror du, familiens økonomiske situation vil være om et år sammenlignet med i dag? , -5,0, 2,0, 2,8, -4,7, -5,8, -5,4, -6,7, -6,0, -4,3, Hvordan synes du, den økonomiske situation for Danmark er i dag sammenlignet med for et år siden?, -39,1, -25,8, -8,6, -22,1, -21,9, -26,3, -29,1, -32,9, -34,4, Hvordan tror du, at den økonomiske situation for Danmark vil være om et år sammenlignet med i dag?, -17,1, -1,5, -7,4, -22,8, -23,5, -25,5, -21,7, -25,0, -27,2, Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskine eller lignende, eller er det bedre at vente?, -32,1, -32,3, -17,5, -14,2, -16,0, -15,9, -16,8, -19,5, -19,5, Anm. 1: Forbrugertillidsindikatoren er et simpelt gennemsnit af nettotallene for de fem spørgsmål i denne tabel. , Anm: 2: Nettotallene tildeles svaret meget bedre værdien 100, lidt bedre værdien 50, uændret værdien 0, lidt dårligere værdien -50 og meget dårligere værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antallet af afgivne svar. Svarmulighederne kan dog variere i forhold til spørgsmålets formulering, men princippet er det samme., Læs mere på , emnesiden Forbrugerforventninger, Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Udviklingen i øvrige forbrugerforventninger,  , 2022, 2023, 2024, 2025,  ,  ,  ,  , Juni, Juli, Aug., Sep., Okt., Nov.,  , nettotal, Hvordan synes du, priserne er i dag sammenlignet med for et år siden?, 1, 58,3, 44,8, 23,9, 47,3, 52,6, 51,8, 58,1, 56,3, 55,3, Sammenlignet med den nuværende situation hvordan tror du, priserne vil udvikle sig i løbet de kommende 12 måneder?, 2, 25,0, -9,0, 14,5, 36,7, 36,1, 35,4, 29,6, 29,6, 30,8, Hvordan tror du, arbejdsløsheden vil være om et år, sammenlignet med i dag?, 3, 14,1, 15,2, 9,4, 12,9, 11,0, 11,9, 13,9, 15,4, 18,6, Hvor meget vil familien i de kommende 12 måneder bruge til større forbrugsgoder sammenlignet med de sidste 12 måneder? , -16,1, -11,4, -6,0, -9,7, -7,2, -10,5, -11,3, -9,6, -9,1, Regner du med i de kommende 12 måneder at kunne spare noget op (ud over opsparing i form af afdrag på prioritetslån og andre lån)?, 26,4, 25,6, 27,7, 24,6, 22,9, 23,5, 20,0, 21,7, 25,7, Hvordan er familiens økonomiske situation for øjeblikket? Med andre ord: Kan du/I lægge noget til side, slår pengene lige til, eller bruger du/I mere, end du/I tjener?, 24,2, 21,4, 25,2, 26,5, 23,9, 23,9, 21,5, 27,3, 25,0, 1, I nettotallene tildeles svaret meget højere værdien 100, noget højere værdien 50, lidt højere værdien 0, uændret værdien -50 og lidt lavere værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar., 2, I nettotallene tildeles svaret stige hurtigere end nu værdien 100, stige i samme tempo som nu værdien 50, stige langsommere end nu værdien 0, forblive uændret værdien -50 og falde lidt værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar., 3, Ved spørgsmålet om arbejdsløshed betyder et positivt nettotal, at forbrugerne forventer en stigning. Et negativt tal betyder fald., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Forbrugertillidsindikatoren, -20,1, november 2025, -0,6, fra oktober til november 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 20. november 2025 - Nr. 324, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. december 2025, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Theis Michaelsen, , , tlf. 24 48 80 75, Kilder og metode, Undersøgelsen gennemføres i første halvdel af hver måned via telefoninterviews og internetbesvarelser med et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. En ændring i en indikator fra en måned til en anden skal normalt være over 5 for at være statistisk sikker. Der er ikke basis for at sæsonkorrigere forbrugertillidsindikatoren. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forbrugerforventninger, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50293

    Nyt

    NYT: Detailsalget steg i oktober

    Detailomsætningsindeks oktober 2025

    Udvikling i detailsalget, Pris- og sæsonkorrigeret, +0,9 %, september 2025 - oktober 2025, Se tabel, Detailomsætningsindeks oktober 2025, Det samlede detailsalg steg 0,9 pct. fra september til oktober, når der korrigeres for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Stigningen skyldes fremgang i detailsalget med , andre forbrugsvarer, samt , fødevarer og andre dagligvarer, på hhv. 1,3 pct. og 0,7 pct., mens salget af , beklædning mv., , faldt 0,3 pct. I denne offentliggørelse er der fokus på branchegruppen , detailhandel med tekstiler og husholdningsudstyr, , som udgør ca. to tredjedele af fremgangen i , andre forbrugsvarer, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/deta212, , sæsonkorrigeret mængdeindeks., Detailhandel med tekstiler og husholdningsudstyr er steget ca. 7 pct., Hvis man ser på udviklingen for året indtil videre, så var salget i branchegruppen , detailhandel med tekstiler og husholdningsartikler, 6,9 pct. højere for perioden januar-oktober 2025 end i samme periode i 2024. Der var fremgang i alle branchegruppens brancher, og stigningen var størst for brancherne d, etailhandel med ure, smykker og guld- og sølvvarer, samt , detailhandel med boligtekstil, belysningsartikler mv., , som steg med hhv. 19,6 og 8,7 pct. De to brancher, der steg mindst, var , dyrehandel, og detailhandel med , køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik mv., med hhv. 1,0 pct. og 3,4 pct. Disse branchetal er hverken korrigeret for sæsonudsving eller prisudvikling., Kilde: Særkørsel af værdiindeks - , deta211, Revisioner siden seneste offentliggørelse, I seneste offentliggørelse var det sæsonkorrigerede detailomsætningsindeks næsten uændret mellem august og september (+0,04 pct.). Den samlede udvikling er uændret i denne offentliggørelse. Stigningen på 0,3 pct. fra juli til august er også uændret. , Detailomsætningsindeks, korrigeret for prisudvikling og sæsonudsving,  , 2025,  , 2025,  , Maj,  , Jun.,  , Jul.,  , Aug.,  , Sep.*,  , Okt.*,  ,  , Maj., -jul., Aug., -okt.*,  , indeks, 2021 = 100, Detailhandel i alt, 98,0, 97,2, 97,8, 98,1, 98,2, 99,1,  , 97,7, 98,5, Fødevarer og andre dagligvarer, 91,1, 90,2, 90,2, 91,0, 90,1, 90,8,  , 90,5, 90,6, Beklædning mv., 103,5, 98,7, 101,0, 103,0, 102,1, 101,9,  , 101,1, 102,3, Andre forbrugsvarer, 103,3, 103,1, 104,0, 103,7, 104,6, 105,9,  , 103,5, 104,7,  , procentvis ændring i forhold til foregående måned / tre måneder, Detailhandel i alt, 0,8, -0,8, 0,6, 0,3, 0,0, 0,9,  , 0,7, 0,8, Fødevarer og andre dagligvarer, 0,2, -1,0, -0,1, 0,9, -0,9, 0,7,  , -1,0, 0,2, Beklædning mv., 5,4, -4,6, 2,3, 2,0, -0,9, -0,3,  , 2,0, 1,2, Andre forbrugsvarer, 0,7, -0,2, 0,9, -0,3, 0,9, 1,3,  , 1,8, 1,2, Anm.: *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/deta212, , sæsonkorrigeret mængdeindeks., Detailomsætningsindeks, korrigeret for prisudvikling,  , 2024, 2025,  , 2024, 2025,  , Aug.,  , Sep.,  , Okt.,  , Aug.,  , Sep.*,  , Okt.*,  ,  , Aug., -okt., Aug., -okt.*,  , indeks, 2021 = 100, Detailhandel i alt, 97,1, 90,2, 93,4, 99,7, 93,2, 98,0,  , 93,6, 97,0, Fødevarer og andre dagligvarer, 95,4, 87,8, 89,5, 95,0, 86,1, 90,3,  , 90,9, 90,5, Beklædning mv., 98,1, 94,1, 102,0, 102,4, 98,3, 104,2,  , 98,1, 101,6, Andre forbrugsvarer, 98,4, 91,8, 95,6, 103,3, 98,8, 103,8,  , 95,3, 102,0,  , procentvis ændring i forhold til samme måned / tre måneder året før, Detailhandel i alt, 2,7, 0,7, 2,6, 2,6, 3,3, 4,9,  , 2,0, 3,6, Fødevarer og andre dagligvarer, 0,8, -1,8, -0,8, -0,4, -2,0, 0,9,  , -0,6, -0,5, Beklædning mv., 3,6, 1,3, 2,5, 4,4, 4,5, 2,1,  , 2,5, 3,6, Andre forbrugsvarer, 4,1, 2,8, 5,6, 5,0, 7,6, 8,6,  , 4,2, 7,0, Anm.: *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/deta212, , mængdeindeks., Udvikling i detailsalget, Pris- og sæsonkorrigeret, +0,9 %, september 2025 - oktober 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 27. november 2025 - Nr. 331, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. december 2025, Kontakt, Kari Anne Janisse, , , tlf. 40 43 38 12, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Kilder og metode, Detailsalget er et mængdeindeks korrigeret for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Varegruppernes vægt i indekset var i 2021: fødevarer og andre dagligvarer 43,4 pct., beklædning mv. 6,8 pct., andre forbrugsvarer 49,8 pct. Stikprøve, beregningsmetoder m.m. er beskrevet i , statistikdokumentationen om detailomsætningsindeks, . Se også , emnesiden Detailomsætningsindeks, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Detailomsætningsindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50169

    Nyt

    NYT: Flere holdt senere sommerferie i 2025

    Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 3. kvt. 2025

    Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 3. kvt. 2025, I år var ugerne 29, 30 og 31 de tre mest populære sommerferieuger for de beskæftigede. I 2023 og 2024 var der flest, der holdt ferie i ugerne 28, 29 og 30. I 2025 holdt de fleste ferie i uge 30, hvor tæt på hver anden beskæftigede (44 pct.) var fraværende fra jobbet på grund af ferie eller afspadsering. De omkringliggende uger lå på 37 pct. i uge 29 og 38 pct. i uge 31. Ferieafholdelsen i de efterfølgende uger falder hvert år markant efter uge 31, hvor mange begynder at gøre klar til skolestarten i uge 33. Det viser tal fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) for tredje kvartal 2025., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Hver femte var fraværende fra jobbet i en gennemsnitlig uge i tredje kvartal, Set over hele tredje kvartal, var 21 pct. af de beskæftigede fraværende fra deres arbejde i en given uge. Sommerferien var den hyppigste årsag til fraværet, idet 80 pct. af de beskæftigede, der var væk fra deres arbejde, var det pga. ferie eller afspadsering. 8 pct. af fraværet skyldtes sygdom, mens 9 pct. skyldtes barsel. De resterende 3 pct. havde andre årsager, f.eks. lavsæson eller uddannelsesorlov. Fraværet er generelt højest i tredje kvartal, hvor det er omtrent dobbelt så højt som fraværet i årets resterende kvartaler., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, De 15-29-årige holder mere sommerferie end andre aldersgrupper, Fravær fra jobbet var i tredje kvartal mest udbredt blandt unge, hvor tæt på hver fjerde (24 pct.) var fraværende fra deres job. 19 pct. af de 15-29-årige var væk fra deres job grundet ferie og afspadsering. Andelen af beskæftigede, der er fraværende pga. ferie falder generelt med alderen og var i tredje kvartal på 15 pct. af de 60-74-årige beskæftigede. Barsel var den næst-hyppigste fraværsårsag blandt den yngre del af befolkningen med 2 pct. for de 15-29-årige og 5 pct. for de 30-44-årige.  Efter ferie og afspadsering er sygdom den næst-hyppigste fraværsårsag i aldersgrupper 45-59 år og 60-74 år, hvor det for begge grupper gælder, at 2 pct. af de beskæftigede var fraværende i mindst en uge pga. sygdom. Sygdom som fraværsårsag er mindre udtalt i de yngre aldersgrupper og udgør 1 pct. for de 15-29-årige., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Nyt fra Danmarks Statistik, 20. november 2025 - Nr. 325, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. februar 2026, Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51120

    Nyt

    NYT: Stigende boligpriser i årets første måned

    Ejendomssalg (md.) januar 2022

    Ejendomssalg (md.) januar 2022, På landsplan steg priserne på enfamiliehuse i årets første måned med 12,3 pct. fra januar 2021, hvilket er den største prisstigning for en januar måned siden statistikkens start i 2006. I samme periode steg priserne på ejerlejligheder med 6,0 pct., hvilket er det halve af prisstigningen på samme tidspunkt sidste år (fra januar 2020 til januar 2021)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej14, Salget af enfamiliehuse er det næsthøjeste for en januar måned siden 2006, Handelsaktiviteten for enfamiliehuse lå på 4.125 i årets første måned. Det er et højt niveau årstiden taget i betragtning. For en januar måned er det kun sket en enkelt gang tidligere, at der er blevet handlet flere enfamiliehuse end i år. Det var sidste år i januar 2021, hvor der blev sat rekord med 5.318 handlede enfamiliehuse. Det gennemsnitlige salg for januar for perioden 2015 - 2020 ligger på 3.338, svarende til godt 800 færre hushandler end for januar 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej13, Salget af ejerlejligheder i den høje ende for årstiden historisk set, Handelsaktiviteten for ejerlejligheder lå på 1.710 i årets første måned, . Det er det tredje højeste niveau for en januar måned siden statistikkens start i 2006, kun overgået af januar 2021 med 2.172 handler og januar 2006 med 1.795 handler. , Det gennemsnitlige salg for januar for perioden 2015 - 2020 ligger på 1.504, svarende til godt 200 færre end for januar 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej13, Revisioner i forhold til seneste offentliggørelse, I forhold til den seneste offentliggørelse den 28. marts 2022, er den månedlige prisudvikling for enfamiliehuse på landsplan revideret op for september, oktober, november og december 2021. Den største revision er for november 2021, hvor den månedlige prisudvikling er blevet revideret op med 1 procentpoint fra -1,7 til -0,7 pct. For ejerlejligheder er den månedlige prisudvikling på landsplan revideret op for november og december. Den største revision er for december 2021, hvor den månedlige prisudvikling er blevet revideret op med 0,9 procentpoint fra 1,0 til 1,9 pct. De forskellige versioner kan findes i versionstabellen , www.Statistikbanken.dk/versej14, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 31. marts 2022 - Nr. 113, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Annette Nielsen, , , tlf. 20 37 79 11, Jakob Holmgaard, , , tlf. 24 87 64 56, Kilder og metode, Prisudviklingen er beregnet ud fra forholdet mellem den officielle ejendomsvurdering og den faktiske købesum. Metoden er nærmere beskrevet i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Danmarks Statistik vil i løbet af 2022 igangsætte en undersøgelse, der har til formål at undersøge om den nuværende særlige beregningsmetode for de foreløbige prisudviklinger er den mest optimale at anvende ved at undersøge alternative metoder. I juli 2021 udgav Danmarks Statistik en analyse: , Pålideligheden af de foreløbige tal for boligprisudviklingen, . Af analysens hovedkonklusioner fremgik det blandt andet, hvilke størrelsesordener statistikkens revisioner kan forventes at have., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ejendomssalg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/35899

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation